Overenskomst indgået mellem

Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge, som fordeles på fem dage. Den daglige nor- male arbejdstid skal placeres i tidsrummet kl. 05:00 og kl. 17:00. Om lørdagen mellem kl. 05:00 og kl. 14:00.

Stk. 2. Placering af arbejdstiden – pauser

Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvile- pauser skal fordeles, skal de berørte medarbejdere høres.

Spise- og hvilepauser kan højst ansættes til en time dagligt.

Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, kan arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift iværksætte ændringer i ar- bejdstiden med 14 dages varsel.

Stk. 3. Arbejdstidens længde

Ingen arbejdsdag kan være på under fire timer.

Stk. 4. Varierende ugentlig arbejdstid

Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere – uanset bestemmelserne i stk. 1 – tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan omfattende antallet af ugentlige arbejdsdage og timer, blot den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid over den aftalte periode er 37 timer.

Stk. 5. Lokal enighed

Ved lokal enighed forstås, at et flertal af de berørte medarbejdere er stemt herfor. Lokal- aftale, jf. stk. 4 og § 28. stk. 10, indgås mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten for det pågældende område. En lokalaftale kan opsiges med tre måneders varsel.

Stk. 6. Arbejdsplaner

Den enkelte medarbejders arbejdstid skal fremgå af en ophængt arbejdsplan, som lø- bende skal strække sig over mindst seks uger.

Stk. 7. Kortvarige ændringer i arbejdstiden

Under hensyntagen til virksomhedens drift kan arbejdsgiveren foretage nødvendige æn- dringer i arbejdsplanen for enkelte medarbejdere eller mindre grupper af medarbejdere med 3 x 24 timers varsel, dersom ændringen er kortvarig (maks. to uger).

I en afdeling (f.eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffører) er definitionen af en mindre gruppe:

1 - 10 medarbejdere: mindre end 50 pct. af medarbejderne 11 - 20 medarbejdere: mindre end 6 medarbejdere

21 - 30 medarbejdere: mindre end 8 medarbejdere

31 - 100 medarbejdere: mindre end 10 medarbejdere

100 eller derover: mindre end 10 pct. af medarbejderne

Stk. 8. Manglende varsel

Såfremt der ikke er givet det i stk. 2 eller stk. 7 anførte varsel, betales for hver time indtil varslets udløb en tillægsbetaling til de medarbejdere, der har krav på varsel for den tid, der falder uden for den normale daglige arbejdstid.

Tillægsbetalingen er:

For de første tre timer

1. marts 2020 Kr. 60,46

1. marts 2021 Kr. 61,43

1. marts 2022 Kr. 62,41

For de efterfølgende timer

1. marts 2020 Kr. 111,90

1. marts 2021 Kr. 113,69

1. marts 2022 Kr. 115,51

Stk. 9. Bortfald af varsling

Såfremt en varslet ændring ikke kommer til udførelse i henhold til stk. 2 eller 7, betales et engangsbeløb på:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 146,68	Kr. 149,03	Kr. 151,41

§ 2. Deltidsbeskæftigede, afløsere, ansatte med flere arbejdssteder og ungarbejdere ‌

Stk. 1. Hensigtserklæring

Parterne er enige om det hensigtsmæssige i at begrænse anvendelsen af vikarer i meje- riindustrien til fordel for anvendelse af fast tilknyttede afløsere. For såvel medarbejdere som virksomheden er det en klar fordel, at arbejdet udføres af medarbejdere, som er kendte på virksomheden og som kender arbejdsopgaverne.

For at fremme denne udvikling er parterne enige om at tilpasse bestemmelserne om af- løsere. Tilpasningen er en forsøgsordning, som udløber pr. 28. februar 2023, idet par- terne inden da løbende vil evaluere effekten.

Stk. 2. Arbejdstid for deltidsansatte

Deltidsbeskæftigede ansættes til mindst fire timers arbejde dagligt og mindst 15 timer ugentligt.

For deltidsansatte skal der være aftalt en fast daglig og ugentlig arbejdstid.

Ved overskridelse af den for den enkelte dag fastsatte arbejdstid betales overarbejdstil- læg.

Stk. 3. Arbejdstid for afløsere

Afløsere, som er fyldt 18 år, skal afregnes for mindst fire timer på arbejdsdage og kan højst arbejde 25 timer på virksomheden i den enkelte uge.

Ved lokal enighed kan aftales, at den gennemsnitlige arbejdstid på 25 timer om ugen opgøres over en op til otte ugers periode, hvor timetallet i den enkelte uge ikke må over- stige 30 timer, dog må arbejdstiden i to uger være fuld tid.

I perioder, hvor skolerne holder lukket (efterårsferie, juleferie, vinterferie, påskeferie og folkeskolernes sommerferie (syv uger), må arbejdstiden være fuld tid.

Stk. 4. Antal afløsere pr. fastansatte

Der kan på den enkelte virksomhed maksimalt beskæftiges en afløser for hver 10 fastan- satte medarbejdere. Dog kan der ved lokal enighed aftales afvigelser herfra.

Stk. 5. Faste afløsere

På hver virksomhed er der – ud over afløsere i henhold til stk. 3-4 – mulighed for at ansætte faste afløsere.

På virksomheder med under 15 ansatte kan der maksimalt beskæftiges en fast afløser. På virksomheder med over 15 ansatte kan der maksimalt ansættes en fast afløser pr. påbe- gyndt 20 ansatte.

Den enkelte faste afløser skal stå til rådighed for indtræden i vagter med en times varsel inden for en forud aftalt tidsramme, der kan strække sig over seks timer, og som indskri- ves i arbejdsplanen. Bliver medarbejderen ikke tilkaldt inden for den aftalte tidsramme, er rådighedspligten ophævet i det pågældende arbejdsdøgn. Den enkelte faste afløser er garanteret to ugentlige fridage, hvor der ikke kan ske tilkald. Disse fridage skal fremgå af arbejdsplanen.

Ved arbejde ud over den på dagen varslede arbejdstid betales overarbejde i henhold til § 5, stk. 2a.

Faste afløsere er garanteret en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdsti- den opgøres over en periode på otte uger, medmindre der indgås en lokal aftale, jf. § 1, stk. 4 og 5.

Eventuel overtid afregnes i henhold til overenskomstens § 8, stk. 2a – overtid. Medar- bejderens ansættelse som fast afløser kræver accept af medarbejderen.

Stk. 6. Ansatte med flere arbejdssteder

Medarbejdere kan ansættes til at udføre arbejde på flere arbejdssteder, dog maks. fire arbejdssteder. Arbejdsstederne skal være nævnt i ansættelseskontrakten. Afstanden mellem de af arbejdsstederne, der ligger længst fra hinanden, må ikke overstige 65 km. Flytning fra ét af arbejdsstederne til et andet skal varsles med mindst 14 kalenderdage. Ved flytning forud for varslets udløb betales kr. 110,00 pr. dag indtil varslets udløb.

Ved flytning fra et arbejdssted til et andet opgøres arbejdstiden på det arbejdssted, hvor- fra medarbejderen flyttes. Efter varslingsperiodens udløb betales for evt. over- eller un- dertid.

Ved indgåelse af aftale om flere arbejdssteder aftales det mellem medarbejderen og virk- somheden, hvilket arbejdssted medarbejderen primært tilknyttes. Medarbejderen vil på dette arbejdssted have en arbejdsleder, som vil have det overordnede ansvar for medar- bejderen.

Det primære arbejdssted er afgørende for medarbejderens ret til deltagelse i valg af til- lidsrepræsentant.

Der ydes et særligt tillæg pr. time på:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 6,06	Kr. 6,15	Kr. 6,25

På virksomheder med 15 medarbejdere eller derunder kan der maks. beskæftiges en med- arbejder med flere arbejdssteder. På virksomheder med over 15 medarbejdere kan der maks. beskæftiges en medarbejder med flere arbejdssteder pr. påbegyndt 20 ansatte.

Stk. 7. Antal ungarbejdere pr. voksne medarbejdere

Der kan på den enkelte virksomhed maksimalt beskæftiges en ungarbejder mellem 16 og 18 år for hver 15 voksne medarbejdere.

§ 3. Funktionærlignende ansættelsesvilkår ‌

Stk. 1. Dækningsområde

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættel- sesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretsligt behandles, dog kun til et organisationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlig- nende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationernes ansættelsesblanket skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan af de underskrivende kræves indsendt til den respektive organisation senest tre uger efter aftalens indgåelse.

Stk. 2. Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid tillige med betaling her- for, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

I tilfælde, hvor der sker køb af fridage, betales timeløn + fridagstillæg mv.

Stk. 3. Løn

Lønnen følger den mellem parterne indgåede overenskomst. Dog kan der i særligt be- grundede tilfælde lokalt aftales et funktionsbestemt tillæg.

Stk. 4. Lønningsperiode og lønudbetaling

Lønnen betales bagud på den sidste bankdag i måneden. Optjeningsperioden løber fra den 20. til den 19. i hver måned.

Ved ansættelse eller fratrædelse beregnes månedsløn og funktionsbestemte tillæg såle- des:

Ved ansættelse:

Xxxxx hverdage (mandag til fredag) fra ansættelsesdagen til og med den førstkommende

19. i måneden ganges med 4,8 pct. Såfremt dette tal overstiger 1, ansættes tallet til 1. Det fremkomne tal ganges med månedslønnen, hvorved lønnen for den første ansættelses- måned fremkommer.

𝐹ø𝑟𝑠𝑡𝑒 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑠𝑙ø𝑛 = antal hverdage (man - fre) 𝑥 4,8 pct. 𝑥 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑠𝑙ø𝑛𝑛𝑒𝑛

Ved fratrædelse:

Antal hverdage (mandag til fredag) fra den 20. i måneden til og med fratrædelsesdagen ganges med 4,8 pct. Såfremt dette tal overstiger 1, ansættes tallet til 1. Det fremkomne tal ganges med månedslønnen, hvorved lønnen for den sidste ansættelsesmåned frem- kommer.

𝑆𝑖𝑑𝑠𝑡𝑒 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑠𝑙ø𝑛 = antal hverdage (man - fre) 𝑥 4,8 𝑝𝑐𝑡. 𝑥 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑠𝑙ø𝑛𝑛𝑒𝑛

Funktionsbestemte tillæg:

Udbetalingen af funktionsbestemte tillæg følger lønperioden, og ovenstående model be- nyttes til beregning af tillægget ved ansættelse og fratrædelse.

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til den ændrede lønperi- ode kan medarbejderen opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr. 9.000. Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor der første gang sker ændring i lønperio- den, og hvor lønnen derfor ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbage- betales ved løntræk over de følgende ni måneder med kr. 1.000 pr. måned. Dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræden.

Overgang til ændret lønperiode skal varsles med mindst 2 måneder. Der henvises end- videre til reglerne i overenskomstens § 11.

Stk. 5. Anciennitet

Med hensyn til opsigelsesvarsel regnes ancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen i virksomheden.

Stk. 6. Opsigelse

I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstem- melse med reglerne i funktionærlovens § 2.

Opsigelsesvarslet i henhold til funktionærlovens § 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Opsigelse kan finde sted under sygdom.

Stk. 7. Fratrædelsesgodtgørelse

Ved afskedigelse efter at have været ansat uafbrudt i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse, svarende til henholdsvis en, to eller tre måne- ders løn, beregnet efter de hele år, medarbejderen har været ansat på funktionærlig- nende vilkår i forhold til de hele år, ansættelsesperioden udgør på virksomheden, hen- holdsvis som følger:

1. Ansat på virksomheden i 12-14 år: Funktionærlignende år (max. 12) x 1 måneds løn

2. Ansat på virksomheden i 15-17 år:

Funktionærlignende år (max. 15) x 2 måneders løn

3. Ansat på virksomheden i 18 år og mere: Funktionærlignende år (max. 18) x 3 måneders løn

Dette gælder også ved uberettiget bortvisning af en medarbejder. Fratrædelsesgodtgø- relse skal ikke udbetales, hvis medarbejderen ved fratrædelsen får pension fra arbejds- giveren eller får folkepension. Hvis der foretages en berettiget bortvisning af medarbej- deren, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse.

Stk. 8. Betaling på søgnehelligdage

Arbejde/Fri	Aflønning
1. Fri ifølge arbejdsplanen:	a. Normal månedsløn b. En ekstra dagløn, jf. arbejdsplanen
2. Arbejde, men får fri:	a. Normal månedsløn
3. Arbejde ifølge arbejdsplanen:	a. Normal månedsløn b. Søn- og helligdagstillæg c. 2/3 fritimer (til fridagssaldoen) d. Timeløn for præsterede timer
4. Xxx, men tilsagt til at arbejde:	a. Normal månedsløn b. Timeløn for præsterede timer c. Søn- og helligsdagstillæg d. 2/3 fritimer (fridagssaldoen) e. Køb af fridags tillæg

Ovenstående regler er ikke gældende for medarbejdere på holddrift.

Der betales ikke forskudttidstillæg ved fri ifølge arbejdsplanen eller arbejde, men fri.

Stk. 9. Ferie

Der holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Der henvi- ses endvidere til overenskomstens § 16. Ved fratræden anvendes den mellem parterne aftalte feriekortordning.

Stk. 10. Uarbejdsdygtighed

Der udbetales fuld løn, dvs. den løn, som medarbejderen ellers ville have oppebåret un- der sygdom og tilskadekomst. I øvrigt er funktionærlovens bestemmelser gældende på dette område.

Stk. 11. Andre regler

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale, gælder reglerne i overenskomsten.

Stk. 12. Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål.

Stk. 13. Graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sy- gedag

Ved graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sygedag aflønnes i henhold til reglerne i fællesoverenskomsten.

Stk. 14. Fridage

Ved afholdelse af optjente fridage følger betalingen for disse samme regler som i fælles- overenskomsten dvs. normal timeløn ekskl. genetillæg.

§ 4. Medarbejdere ansat til weekendarbejde ‌

Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gen- nem en lokalaftale om weekendarbejde efter nedenstående bestemmelser:

Stk. 1.

a. Der arbejdes normalt i to hold á 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis udføre arbejde på ugens fem før- ste dage og kun efter godkendelse i organisationerne.

b. Weekendarbejde påbegyndes normalt lørdag morgen ved arbejdsdøgnets begyn- delse, medmindre andet aftales. Påbegyndes weekendarbejde tidligere end lørdag morgen kl. 06.00, må betalingerne ikke forringes herved.

c. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

d. Overtrædelse af pkt. c) betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.

Stk. 2.

Satsen for weekendarbejde fremkommer ved, at den gældende timeløn i henhold til fæl- lesoverenskomsten ganges med 37 timer og divideres med 24 timer. Denne sats ganges med det faktiske antal af timer, som der arbejdes. Der udbetales ingen tillæg.

Stk. 3.

a. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage) der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt ar- bejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbej- ders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage.

Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto, jf. overenskom- stens § 9.

b. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

Stk. 4.

Ved beregning af sygedagpenge benyttes Socialstyrelsens omregningsfaktor, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.

Til medarbejdere med seks måneders anciennitet betaler virksomheden sygeløn med den beregnede sats i stk. 2.

Stk. 5.

Medarbejdere, der er berettiget til sygeløn, jf. overenskomstens § 16, ydes sygeløn for de skemalagte arbejdstimer han/hun er fraværende, dog mindst hvad der svarer til det sy- gedagpengebeløb, der fremkommer ved beregning, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven, herunder overenskomstens be- stemmelser. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre fem lørdage og søn- dage.

Medarbejdere ansat til weekendarbejde optjener 9 x 7,4 timer på et år = 66,6 timer.

I forbindelse med afholdelse af en fritvalgsdag på 12 timer, udbetales der for 12 timer med den omregnede sats for weekendarbejde.

Kontoen med fritvalgstimer reduceres med 12 timer x (37/24) = 18,5 timer.

Stk. 7.

ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

Stk. 8.

Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til nor- malt skifteholdsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordreman- gel, kapacitetstilpasningsproblemer mv.

Stk. 9.

Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.

Stk. 10.

Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.

§ 5. Regler for holddrift ‌

Virksomheden har adgang til at indføre holddrift i henhold til de særlige overenskomst- bestemmelser herom. Der henvises til holddriftsaftalen i bilag 4.

Lønbestemmelser ‌

§ 6. Løn ‌

Stk. 1 Lønsatser pr. time for ufaglærte

• De første seks måneder (960 præsterede arbejdstimer)

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 162,52	Kr. 165,72	Kr. 168,87

• 7. - 12. måned (960 - 1.920 præsterede arbejdstimer)

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 167,52	Kr. 170,72	Kr. 173,87

• Efter 12 måneder (1.920 præsterede arbejdstimer)

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 178,87	Kr. 182,07	Kr. 185,22

Stk. 2 Tillæg til lønsatser pr. time for faglærte

Nedenstående tillæg ydes i tillæg til satsen efter 12 måneder for ufaglærte:

a) Faglærte industrioperatører

Kr. 5,50

b) Mejerioperatører

Kr. 7,50

c) Faglærte chauffører

Kr. 7,00

Faglærte chauffører som er ansat, uddannet eller overgået til faglært chauffør før 1. marts 2020, oppebærer et faglærte tillæg kr. 11,50.

d) Faglærte lagermedarbejdere

Faglærte lager- og logistikoperatører (lager) og faglærte lager- og procesoperatører (lager) (tidligere faglærte lager- og transportoperatører)

Kr. 11,50

e) Faglærte procesoperatører

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 7,50	Kr. 9,50	Kr. 11,50

f) Mejerister

Kr. 18,50

g) Mejeriteknikere/procesteknologer med speciale i mejeridrift

Kr. 22,00

h) Unge og afløsere 16 - 18 år

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 90,48	Kr. 92,02	Kr. 93,59

i) Arbejde i frostrum

Ved arbejde af mindst 30 minutters varighed dagligt i frostrum med en temperatur på under minus fem grader betales et tillæg på

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 11,05	Kr. 11,23	Kr. 11,41

Stk. 3. Løn til iscremechauffører

For iscremechauffører gælder samme løn som for andre chauffører, dog således at det ved lokal forhandling kan fastsættes, under hvilken form aflønning for overarbejde kan finde sted, idet man skal henstille, at tillægget udregnes enten som normal overarbejds- betaling eller i form af procenter af salget – i almindelighed 1,5 pct. – højst 2,5 pct.

Stk. 4. Personligt tillæg til chauffører ansat før 1. april 2011

For chauffører, der er ansat før 1. april 2011, ydes et personligt stedbestemt tillæg. Til- lægget beregnes på baggrund af opgørelse af den enkelte chaufførs indtjening på anhæn- gertillæg, afsavnstillæg og tankvognschaufførtillæg i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011.

Stk. 5. Personligt tillæg til visse medarbejdere pr 1. april 2008 Pakkeoperatører, der pr. 1. april 2008 oppebar tillæg i henhold til 2005 overenskom- stens § 3, stk. 8, vil fortsat oppebære tillægget på kr. 2,00 i henhold til gældende praksis. Tillægget udbetales som et personligt timetillæg.

Medarbejdere, der pr. 1. april 2008 oppebar eller indtil 30. juni 2008 ville have oppebå- ret tillæg i henhold til 2005 overenskomstens § 3, stk. 10, vil fortsat oppebære tillægget på kr. 2,00 i henhold til gældende praksis.

Stk. 6. Flytning eller nyansættelse af faglærte til ufaglært arbejde

Der sondres mellem, om overflytning sker efter medarbejderens eget ønske eller på virk- somhedens foranledning:

1. Hvis en faglært medarbejder søger og får en ufaglært stilling uden for vedkommendes uddannelsesområde (eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffør), og i stillingen udfører ufaglært arbejde, så aflønnes der som ufaglært (med 12 mdr. anciennitet).

2. Hvis en faglært flyttes internt i virksomheden på virksomhedens foranledning, afløn- nes medarbejderen fortsat som faglært.

3. Hvis en faglært medarbejder internt på virksomheden søger en ufaglært stilling uden for vedkommendes afdelingsområde (eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauf- før) og får stillingen, aflønnes vedkommende som ufaglært (med 12 mdr. anciennitet).

Medarbejdere, der har et højere uddannelsesniveau end de uddannelser, der er beskre- vet i overenskomsten, aflønnes med den lavere uddannelse, der er beskrevet i overens- komsten.

Faglærte uddannelser, der har samme indhold/niveau som de beskrevne faglærte ud- dannelser i overenskomsten, aflønnes med faglært løn, når der foreligger dokumentation for uddannelsen.

Ved nyansættelser aflønnes medarbejderen som ufaglært, hvis der udføres ufaglært ar- bejde uden for vedkommendes uddannelsesområde.

Stk. 7. Genindtræden i anciennitet i forhold til løn

Medarbejdere, som opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden efter reg- lerne i § 25, stk. 1, a og b, men genoptager arbejdet inden for et tidsrum af ni måneder, genindtræder med tidligere opnået anciennitet i relation til bestemmelserne om afløn- ning.

Det samme gælder for medarbejdere, der i en tidligere ansættelse har været ansat under Fællesoverenskomsten i en anden virksomhed, som er medlem af Mejeribrugets Ar- bejdsgiverforening.

Endvidere gælder det samme for vikarer, der har været ansat under Fællesoverenskom- sten i et vikarbureau og som sådan har været beskæftiget i en af Mejeribrugets Arbejds- giverforenings medlemsvirksomheder.

§ 7. Forskudt arbejdstid ‌

Forskudt tid mandag – fredag og søndag:

Xxxxxx arbejdere

kr. pr. time

Ungarbejdere

kr. pr. time

Kl. 17-22

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 65,38

Kr. 66,43

Kr. 67,49

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 39,60

Kr. 40,24

Kr. 40,88

Kl. 22-03

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 74,79

Kr. 75,98

Kr. 77,20

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 69,58

Kr. 70,69

Kr. 71,82

Kl. 03-05

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 65,38

Kr. 66,43

Kr. 67,49

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 39,60

Kr. 40,24

Kr. 40,88

Forskudt tid lørdag:

Voksne arbejdere kr. pr. time

Ungarbejdere kr. pr. time

Kl. 14-19

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 65,38

Kr. 66,43

Kr. 67,49

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 39,60

Kr. 40,24

Kr. 40,88

Kl. 19-03

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 74,79

Kr. 75,98

Kr. 77,20

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 69,58

Kr. 70,69

Kr. 71,82

Kl. 03-05

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 65,38

Kr. 66,43

Kr. 67,49

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Kr. 39,60

Kr. 40,24

Kr. 40,88

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved lørdags- og søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel lørdags-/søndagstillæg som forskudt- tidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridagsbetaling som forskudttidstillæg og even- tuel lørdags- eller søndagstillæg

§ 8. Overarbejde og køb af fridage ‌

Stk. 1. Begrænsning af overarbejde

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift el- ler rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Stk. 2. Satser for overarbejde mv.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige ar- bejdstid, betales følgende tillæg:

Voksne arbejdere kr. pr. time

Ungarbejdere kr. pr. time

a) Overarbejde på almin- delige arbejdsdage

• Første, anden og tredje time efter normal arbejds- tid

1. marts 2020 Kr. 60,46

1. marts 2021 Kr. 61,43

1. marts 2022 Kr. 62,41

1. marts 2020 Kr. 42,89

1. marts 2021 Kr. 43,57

1. marts 2022 Kr. 44,27

• Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejds- tids begyndelse

1. marts 2020 Kr. 111,90

1. marts 2021 Kr. 113,69

1. marts 2022

1. marts 2020 Kr. 85,94

1. marts 2021 Kr. 87,32

1. marts 2022

Kr. 115,51

Kr. 88,72

• Overarbejde forud for nor- mal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den nor- male arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved for- skudte hold, når overarbej- det ligger inden for tids- rummet fra kl. 05:00 - 17:00

1. marts 2020 Kr. 60,46

1. marts 2021 Kr. 61,43

1. marts 2022 Kr. 62,41

1. marts 2020 Kr. 42,89

1. marts 2021 Kr. 43,57

1. marts 2022 Kr. 44,27

• Overarbejde forud for nor- mal arbejdstid, når overar- bejdet ligger inden for tids- rummet fra kl. 17:00 - 05:00

1. marts 2020 Kr. 111,90

1. marts 2021 Kr. 113,69

1. marts 2022 Kr. 115,51

1. marts 2020 Kr. 85,94

1. marts 2021 Kr. 87,32

1. marts 2022 Kr. 88,72

b) Køb af xxxxxxx

Xxxxxxx på en i forvejen til- sikret hel fridag (mindst fire timer)

1. marts 2020 Kr. 111,90

1. marts 2021 Kr. 113,69

1. marts 2022 Kr. 115,51

1. marts 2020 Kr. 85,94

1. marts 2021 Kr. 87,32

1. marts 2022 Kr. 88,72

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved lørdags- og søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel lørdags-/søndagstillæg som forskudt- tidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridagsbetaling som forskudttidstillæg og even- tuel lørdags- eller søndagstillæg.

Stk. 3. Sygdom ved køb af fridag

Til en medarbejder, der bliver syg, efter at der er indgået aftale om køb af fridag, betales dagpengesats for det aftalte antal timer, dog min. fire timer.

Afvarsling af køb af fridag kan ikke finde sted efter sygdommens indtræden.

Stk. 4. Hensættelse til afspadsering

Timer optjent ved overarbejde i henhold til stk. 2, a og stk. 2, b (Køb af fridage) kan, hvor der mellem den enkelte medarbejder og virksomheden opnås enighed derom, hensættes til afspadsering. Afspadsering af køb af fridagstimer sker time for time, idet tillæg udbe- tales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspad- seringen finder sted.

Stk. 5. Sygdom ved afspadsering

Bliver medarbejderen syg i forbindelse med afholdelse af afspadsering, bortfalder af- spadseringen. Det forudsætter, at medarbejderen melder sig syg inden normal arbejds- tids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterføl- gende afspadseringsdage.

Stk. 6. Overarbejde for chauffører

For chauffører opgøres overarbejde over en periode på otte uger, og der udbetales først overtid, såfremt den samlede arbejdstid i opgørelsesperioden overstiger den for medar- bejderen aftalte arbejdstid (296 timer ved fuldtidsarbejde).

Overtid afregnes i henhold til reglerne for overtidsbetaling.

Ved lokal enighed kan der indgås aftaler om, at overtid i én opgørelsesperiode kan afvik- les som undertid i næste opgørelsesperiode.

Ved afvigelser på mere end en time fra den daglige arbejdstid i henhold til arbejdsplanen afregnes efterfølgende timer som overtid med overtidsbetaling i henhold til reglerne for overtidsbetaling. Sådanne timer medregnes ikke i timetallet for opgørelsesperioden.

Arbejde på købte fridage medregnes ikke i timetallet for opgørelsesperioden. Ved lokal enighed herom jf. § 1, stk. 5 kan virksomheden/driftsstedet beslutte:

• under anvendelse af ovenstående regler at udvide opgørelsesperioden til op til 26

uger jf. også bestemmelserne i §1, stk. 4

• at opgøre chaufførers arbejdstid i henhold til overenskomstens § 1.

§ 9. Arbejde på lørdage samt søn- og helligdage ‌

Stk. 1. Satser for arbejde på lørdage samt søn- og helligdage

Voksne arbejdere

kr. pr. time

Ungarbejdere

kr. pr. time

a) Arbejde på søn- og helligdage

- time tillæg

Kr. 107,07

Kr. 84,59

	Voksne arbejdere pr. dag	Ungarbejdere pr. dag
b) Arbejde på lørdage	1. marts 2020	1. marts 2020
- dags tillæg	Kr. 169,53	Kr. 157,85
	1. marts 2021	1. marts 2021
	Kr. 186,54	Kr. 173,68
	1. marts 2022	1. marts 2022
	Kr. 203,82	Kr. 189,77

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved lørdags- og søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel lørdags-/søndagstillæg som forskudt- tidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridagsbetaling som forskudttidstillæg og even- tuel lørdags- eller søndagstillæg.

Stk. 2 Betaling på søgnehelligdage

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på mandage - lørdage. Det drejer sig om nyt- årsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, St. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, anden pinsedag, første juledag og anden juledag. Når grundlovsdag falder på mandag - lørdag, betragtes den som søgnehelligdag fra kl. 12.

Betalingen på søgnehelligdage beror på den gældende arbejdsplan, og det er for betaling på dagen afgørende, om det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Hvis medarbejderen holder fri på søgnehelligdagen:

1. Når medarbejderen, der iflg. arbejdsplanen har fri på en søgnehelligdag og også hol- der fri, betales der:

a. søgnehelligdagsgodtgørelse.

(I denne situation tæller timerne for dagen ikke med i opgørelse af timetallet for pe- rioden).

2. Når dagen iflg. arbejdsplanen er en arbejdsdag, men medarbejderen får fri, skal der alene betales:

a. søgnehelligdagsgodtgørelse.

(I denne situation medregnes de timer, medarbejderen skulle have arbejdet, i opgø- relsen af timeantallet for perioden).

Hvis medarbejderen arbejder på søgnehelligdagen:

3. Når medarbejderen arbejder på en søgnehelligdag, der også er en arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, betales der:

a) søgnehelligdagsgodtgørelse

b) timeløn

c) søn- og helligdagstillæg

d) 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til § 17

(I denne situation medregnes de timer, medarbejderen arbejder, i opgørelsen af timeantallet for perioden).

4. Når medarbejderen arbejder på en søgnehelligdag, der ifølge arbejdsplanen er en fridag, betales der:

a) søgnehelligdagsgodtgørelse

b) timeløn

c) søn- og helligdagstillæg

d) 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til § 17

e) fridagsbetaling, jf. § 8, stk. 2 b)

(I denne situation tæller timerne for dagen ikke med i opgørelse af timetallet for perioden).

Ovenstående regler gælder ikke for holddrift.

Endvidere gælder, at ingen arbejdsdag kan være under fire timer.

§ 10. Søgnehelligdagsbetaling ‌

Stk. 1. Henlæggelse af 3,5 pct.

Med det formål at yde medarbejderne betaling for søgnehelligdage, henlægger arbejds- giveren for hver medarbejder et beløb svarende til 3,5 pct. af medarbejderens ferieberet- tigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.

Stk. 2. Betaling ved sygdom

Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielovens § 25.

Stk. 3. Opgørelse i uge 26

Det i henhold til stk. 1 for hver medarbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved ud- gangen af uge 26.

Stk. 4. Udbetaling

Den for hver enkelt medarbejder i kalenderåret henlagte søgnehelligdagsbetaling udbe- tales dels i form af et forskudsbeløb, jf. overenskomstens § 9, og dels i form af en restbe- taling, der udbetales ved udgangen af uge 26.

Stk. 5. Forskudsbeløb

De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager:

kr. 1.000,00 til voksne medarbejdere og kr. 500,00 til medarbejdere under 18 år, for hver søgnehelligdag.

Følgende dage er søgnehelligdage (når de falder på en mandag - lørdag): nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, St. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, anden pinsedag, første juledag og anden juledag.

Når grundlovsdag falder på en hverdag, betales denne som søgnehelligdag fra kl. 12. Da- gen betales i dette tilfælde med kr. 500,00.

Stk. 6. Reduktion ved deltidsbeskæftigelse

De anførte forskudsbeløb for søgnehelligdagsbetaling i stk. 5 reduceres for de deltidsbe- skæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende normale ugentlige arbejdstid.

Stk. 7. Definition af søgnehelligdage

Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, dvs. helligdage, der falder på hverdage man- dag - lørdag, men ydes ikke, når de falder på søndage.

Stk. 8. Udbetalingstidspunkt

Udbetaling af forskudsbeløb sker, jf. stk. 4 samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Stk. 9. Opgørelse af restbeløb

Opgørelsen af det restbeløb, som medarbejderen skal have udbetalt, finder sted i 26. løn- ningsuge.

Stk. 10. Udbetaling til nyansatte

Medarbejderen har straks fra ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbe- taling og de i stk. 5 angivne forskudsbeløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdags- kontoen kan modregnes i tilgodehavende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør.

Den enkelte medarbejder kan fravælge udbetaling af forskudsbeløbet. Dette sker ved at udfylde en blanket udarbejdet af virksomheden.

Stk. 11. Udbetaling ved sygdom

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte for- skudsbeløb, at den pågældende medarbejder ikke modtager sygedagpenge fra det offent- lige, dvs. ikke er berettiget til ydelser fra arbejdsgiveren og er i arbejde sidste arbejdsdag før – og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende – første ar- bejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/eller lukkedage.

Stk. 12. Godkendelse af arbejdsforsømmelse

Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en af medarbejderen utilregnelig grund samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, så- fremt medarbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til ar- bejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse.

Stk. 13. Manglende godkendelse af arbejdsforsømmelse

Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af medarbejderen angivne grund til for- sømmelse, giver han/hun straks medarbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgive- rens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om så- danne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling.

Stk.14. Udsat udbetaling

I tilfælde, hvor medarbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgne- helligdagen(e), og grunden til fraværet ikke godkendes, fortaber medarbejderen retten til den i stk. 5 nævnte forskudsbetaling, men beløbet bliver stående på medarbejderens søgnehelligdagskonto, hvorefter overskud i henhold til stk. 4 overføres til udbetaling ved udgangen af uge 26.

Stk. 15. Arbejde på søgnehelligdag

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen, foruden overenskomst- mæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærvæ- rende aftale.

Stk. 16. Udligning ved fratræden

Ved fratræden fra virksomheden udlignes saldoen på medarbejderens søgnehelligdags- konto, og et evt. indestående udbetales sammen med den afsluttende lønafregning.

Stk. 17. Dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.

§ 11. Juleaftensdag ‌

Den 24. december er en fridag men ikke en søgnehelligdag. Betalingen på dagen beror på den gældende arbejdsplan, og det er for betaling på dagen afgørende, om det af ar- bejdsplanen fremgår, om medarbejderen skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Hvis dagen er en fridag iflg. arbejdsplanen:

1. Når det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen har fri den 24. december, og medarbejderen også holder fri, ydes der

a) Ingen betaling.

(I denne situation medregnes timerne ikke i opgørelsen af timeantallet for perioden).

2. Når det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen har fri den 24. december, men medarbejderen alligevel kaldes på arbejde, betales der:

a) Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

b) Timeløn (betaling for arbejde).

(I denne situation medregnes timerne ikke i opgørelsen af timeantallet for perioden).

Hvis dagen er en arbejdsdag iflg. arbejdsplanen:

3. Hvis dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, men medarbejderen får fri, betales der:

a) Timeløn (betaling for indtægtstab).

(I denne situation medregnes timerne i opgørelsen af timeantallet for perioden).

4. Hvis dagen er en normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, og medarbejderen arbej- der, betales der:

a) Planlagte timer x timeløn (betaling for mistet fri den 24. december).

b) Timeløn (betaling for arbejde).

c) Xxxxxx for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

(I denne situation medregnes timerne i opgørelsen af timeantallet for perioden). Endvidere gælder, at ingen arbejdsdag kan være under fire timer.

§ 12. Taktregulering ‌

Stk. 1. Årlig regulering

De fastsatte lønninger for voksne medarbejdere reguleres en gang årligt pr. 1. oktober.

Stk. 2. Reguleringsgrundlag

Reguleringen finder sted på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik for proces- og maskinoperatørarbejde.

Stk. 3. Beregningsgrundlag

Reguleringen sker på baggrund af fortjeneste, ekskl. genetillæg, fratrukket løn under sy- gefravær mv., ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, personalegoder og 2/3 af pensionsbe- løbet, inkl. ATP, således at begrebet alene består af en grundtimeløn, inkl. medarbejde- rens eget bidrag til pension (et tilsvarende beløb opnås ved at anvende den såkaldte "smal-fortjeneste", reduceret med 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP).

Stk. 4. 80 pct. regulering

Regulering foretages med 80 pct. af det forskelstal, der fremkommer efter modregning af generelle tillæg. Modregningen af generelle tillæg pr. time er fastsat til kr. 2,50 for året 2019, kr. 3,20 for året 2020, kr. 3,20 for året 2021 og kr. 3,15 for året 2022.

Stk. 5. Negativ og positiv regulering

Eventuelle negative reguleringer effektueres ikke, men henstår til modregning ved den følgende regulering.

Taktreguleringsordningen fortsætter uforandret, indtil det ved taktreguleringen pr. en 1. oktober konstateres, at der ikke udestår noget beløb til modregning. Med virkning fra den først følgende 1. marts ændres taktreguleringsordningen, således at eventuelle ne- gative reguleringsbeløb modregnes ved førstkommende taktregulering hhv. lønstigning. Dog kan regulering ikke medføre lønnedgang. Kan der ikke modregnes fuldt ud i den førstkommende lønstigning, henstår det resterende negative beløb til modregning ved efterfølgende lønstigning eller taktregulering.

§ 13. Lønudbetaling og -regulering ‌

Stk. 1. Ændring af lønperiode

Den enkelte virksomhed kan aflønne for en periode på 14 dage eller en måned under nedennævnte vilkår.

Stk. 2. Månedsvis lønudbetaling

Overgang til månedsvis aflønning skal varsles med mindst to måneder.

Lønnen betales bagud senest på den sidste bankdag i måneden. Optjeningsperioden lø- ber fra den 20. til den 19. i hver måned.

Stk. 3. Overgangsordning (acontobeløb)

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til månedsvis lønudbeta- ling kan medarbejderen opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr. 9.000.

For elever under 25 år kan acontobeløbet dog maksimalt udgøre kr. 5.000.

Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-dages løn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende ni måneder med kr. 1.000 pr. måned. Dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræden.

§ 14. Betalingsregler ved sommertid ‌

Stk. 1. Overgang til sommertid

Ved overgang til sommertid ydes betaling for den i øvrigt gældende fulde normale ar- bejdstid, hvor den effektive arbejdstid på grund af overgangen til sommertid bliver en time mindre. Denne time betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde.

Stk.2. Ophør af sommertid

Når sommertiden ophører, skal der for samtlige effektive timer ydes normal betaling for arbejdet, idet der dog ikke skal ydes overarbejdstillæg i de tilfælde, hvor arbejdstiden på grund af den ændrede tidsregning bliver en time længere end den normalearbejdstid.

§ 15. Pension ‌

Stk. 1. Pensionssatser

Pensionsbidraget udgør 12,99 pct. af medarbejderens pensionsgivende løn. Den pensi- onsgivende løn består af følgende af virksomheden udbetalte løndele:

• ferieberettigende løn

• feriegodtgørelse

• søgnehelligdagsgodtgørelse

• særlig opsparing

• øvrige skattepligtige udbetalinger (sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, løn under sygdom og barsel m.m.).

Medarbejderen betaler en tredjedel af pensionsbidraget, og virksomheden betaler to tredjedele. Medarbejderen kan øge sit bidrag.

Bidraget indbetales til PensionDanmark.

Stk. 2. Alderskrav

Medarbejdere, der er fyldt 20 år, er omfattet af ordningen. Se bilag 1, stk. 19 vedrørende pension til elever og lærlinge.

Stk. 3. Pension under barsel

Under 14 ugers barselsorlov jf. § 22, stk. 4 indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med ni måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbidrag	Arbejdstagerbidrag	Samlet bidrag
kr./time - kr./måned	kr./time - kr./måned	kr./time - kr./måned
8,50/ 1.360,00	4,25/ 680,00	12,75/ 2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

Stk. 4. Pension af sygeferiegodtgørelse

Ved udbetaling af sygeferiegodtgørelse beregnes og indbetales pension, jf. stk. 1. Bidrag fra arbejdsgiver og medarbejder beregnes af sygeferiegodtgørelsen. Arbejdsgiveres andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferiegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradra- ges i sygeferiegodtgørelsen inden udbetaling.

Stk. 5. Udbetaling af pensionsbidrag

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folke- pensionsalder, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhe- dens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder. Det aftales mellem medarbejde- ren og virksomheden, om beløbet skal udbetales til medarbejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbidrag. Nærværende afsnit finder anvendelse for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. marts 2017 eller senere.

Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensi- onsudbetalinger fra PensionDanmark.

Stk. 6. Sundhedsordning

Der er indgået aftale om en sundhedsordning (PensionDanmark). Der afsættes foreløbig 0,15 pct., der indbetales sammen med pensionsbidraget, jf. stk. 1. Denne omkostning er arbejdsgiverbetalt.

Ferie og frihed ‌

§ 16. Ferie, ferie i timer og overførsel af ferie ‌

Stk. 1. Gældende regler

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til den til enhver tid gældende ferielov, med mindre andet er aftalt, samt i henhold til reglerne i bilag 2 (feriekortordning) og følgende bestemmelser:

Stk. 2. Ferieafholdelse i timer

Ferien kan afholdes i timer.

Ferien skal så vidt muligt afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på ar- bejdstunge dage. Samtidig er parterne enige om, at nærværende aftale respekterer ar- bejdstidsdirektivets krav om, at lønmodtagere, der har været ansat hele optjeningsåret, har ret til at holde mindst 4 ugers betalt ferie.

Stk. 3. Aftale om overførsel af ferie

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår:

Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie.

Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.

Der kan maksimalt overføres fem feriedage i ét ferieår. Ferie herudover skal holdes i fe- rieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.

Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den over- førte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.

Hvis de fem overførte feriedage ikke er afholdt ved udløb af ferieåret 31. december, ud- betales de.

§ 17. Optjening af fridage og særlig opsparing til frit valg ‌

Stk. 1. Optjente fridage pr. år

Medarbejderen optjener syv fritimer pr. syv ugers ansættelse svarende til syv fridage à 7,4 timer pr. år.

For andre end fuldtidsansatte foretages forholdsmæssig beregning.

Optjening af fritimer suspenderes i perioder, hvor medarbejderen afholder orlov, der ikke er retsbestemt.

De første optjente 14,8 fritimer i et helt kalenderår kan virksomheden forlods disponere over.

Stk. 2. Optjening af øvrige fritimer

Der optjenes endvidere:

• 4 timers frihed for arbejde den 31. december

• 2/3 times frihed for hver præsteret arbejdstime på en søgnehelligdag

• 6,6 timers frihed pr. måned til tillidsrepræsentanter

• 11 timers frihed pr. måned til fællestillidsrepræsentanter

Stk. 3. Betaling for optjente fridage

Der ydes betaling for fridagen svarende til normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg men ekskl. genetillæg.

Der kan ikke afholdes mere frihed, end der til enhver tid er dækning for på fridagskon- toen.

Stk. 4. Anvendelse af optjente fridage

Optjente fridage/timer finder anvendelse på følgende måde:

1) Virksomhedens dispositionsret

Frihed svarende til to arbejdsdage pr. kalenderår (14,8 time) har virksomheden for- lods dispositionsret over. For chauffører gælder bestemmelsen i stk. 5.

2) Frihed

Fritimer kan afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders ønske og under hen- syntagen til virksomhedens tarv.

3) Hensættelse på seniorfridagskontoen, hvis medarbejderen har ret til det jf. §§ 18 og 19.

4) Pension

Indbetales som et ekstraordinært bidrag på medarbejderens arbejdsmarkedspensi- onsordning i PensionDanmark (bidraget udgør løn inkl. feriegodtgørelse, søgnehel- ligdagsgodtgørelse samt 2/3 af et til ethvert tidspunkt gældende pensionsbidrag).

5) Løn

Værdien af optjente fritimer kan udbetales som løn, jf. stk. 3, første afsnit.

Medarbejderen kan senest 1. november meddele virksomheden, at værdien af de re- sterende på fridagskontoen stående fritimer ønskes anvendt til

• frihed den resterende del af kalenderåret eller overføres til næste kalenderår (punkt 2)

• overførsel til seniorfridagskontoen (punkt 3)

• pensionsindbetaling (punkt 4) eller

• udbetaling som løn (punkt 5).

Medarbejderen kan tillige meddele, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling af inde- stående timer mellem punkt 2), 3), 4) og 5).

Hvis medarbejderen ikke foretager et valg, overføres resterende fritimer automatisk til det følgende år. Heraf er 14,8 timer til virksomhedens dispositionsret.

Der kan maksimalt henstå 100 timer på den enkelte medarbejders fridagskonto. Over- skydende timer udbetales løbende. Hensatte timer til seniorordningen medregnes ikke i de 100 timer.

Stk. 5. Disponering af optjente fridage for chauffører

For samtlige chauffører kan virksomheden forlods disponere over 32 timer.

Ved lokal enighed kan det aftales, at virksomheden/driftsstedet kan disponere over mere eller mindre end 32 timer.

Ved anvendelse af reglen i § 8, stk. 6 om en længere opgørelsesperiode end otte uger kan virksomheden/driftsstedet årligt forlods disponere over 14,8 timer.

Stk. 6. Opgørelse ved fratræden

Ved fratræden opgøres og udbetales indestående på kontoen.

Stk. 7. Særlig opsparing

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 3,88 % af den ferieberettigende løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefri- dagsopsparing. I overenskomstperioden hensætter virksomheden på den enkelte med- arbejders særlige opsparingskonto:

Pr. 1. marts 2021 4,88 pct.

Pr. 1. marts 2022 5,88 pct.

Ved beløbenes udbetaling tillægges pension.

Note:

De ovennævnte procentsatser svarer til, at der beregnes nedenstående procentsatser af ferieberettigende løn, hvortil lægges søgnehelligdagsgodtgørelse, feriegodtgørelse og pension ved udbetaling. For funktionærlig- nende ansatte tillægges feriegodtgørelse og pension.

Oprindelig sats	Timelønnede Ekskl. søgnehelligdags- og feriegodtgørelse	Funktionærlignende Ekskl. feriegodtgørelse
3,88	3,345	3,464
4,88	4,20	4,357
5,88	5,0690	5,250

Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til

• børneomsorgsdage

• fra 1. maj 2020 ved barns anden hele sygedag og

• fra 1. maj 2020 frihed til barns lægebesøg

• afholdelse af seniorfridage

• indbetaling på medarbejders pensionskonto.

Xxxxxx, som medarbejderen ikke har disponeret over, kan virksomheden udbetale på føl- gende måder:

• løbende sammen med medarbejderens løn

• saldoen opgøres og bliver udbetalt ved udgangen af juni måned og ved kalender- årets udløb (november måned), samt ved fratræden

• den omhandlede udbetaling hhv. indbetaling til medarbejderens pensionskonto ved kalenderårets afslutning kan effektueres ved en sædvanlig lønudbetaling i no- vember måned på baggrund af det på det tidspunkt indestående på særlig opspa- ring. Beløbet overføres til medarbejderens pensionskonto i PensionDanmark, med- mindre medarbejderen senest 1. november anmoder om udbetaling.

§ 18. Seniorordning ‌

Stk. 1. Tidligst fem år før pensionsalder

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 15 og/eller hele eller dele af indeståendet på kontoen for særlig opsparing, jf. § 17, stk. 7 til lønudbetaling på seniorfridage.

Stk. 2. Maksimalt 32 dage pr. år

Seniorordningen giver medarbejderen mulighed for afholdelse af indtil 32 seniorfridage pr. kalenderår. Disse dage kan enten afholdes for egen regning, ved konvertering af pen- sionsbidrag eller ved træk på medarbejderens konto for særlig opsparing. Det er ikke muligt at kombinere anvendelse af egne midler med konvertering af pensionsmidler.

Stk. 3. For egen regning, brug af særlig opsparing eller af pensionsmidler Af indbetalingen på 12,99 pct. af den ferieberettigende løn kan maksimalt konverteres 10,00 pct., idet de resterende 2,99 pct. fortsat skal indbetales til dækning af bl.a. forsik- ringsordninger og administrationsomkostninger.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbej- derens seniorfrihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en senior- ordning, oprettes en seniorfrihedskonto, medmindre andet aftales lokalt.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige be- regningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Anvendes midler fra kontoen for særlig opsparing, jf. § 17, stk. 7, udbetales disse med medarbejderens sædvanlige timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg for 7,4 timer pr. seniorfridag.

Afholdes seniorfridagene for egen regning, skal der ud over indgåelsen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Stk. 4. Meddelelse til arbejdsgiveren

Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår.

Meddelelsen skal indeholde angivelse af

• andelen af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere

• andelen af den særlige opsparing, som ønskes anvendt til seniorfridage

• antallet af seniorfridage, vedkommende vil afholde, dog maks. 32.

Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejde- ren kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen og trækket på kontoen for særlig op- sparing fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er fem år fra den til en- hver tid gældende folkepensionsalder.

Stk. 5. Placering af seniordage

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 17, stk. 4 og 6.

Stk. 6. Afholdelse af seniordage

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejderen i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. Ved kalenderårets udløb og ved fra- træden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen, og restbeløbet udbetales.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fridage og frit valg i øvrigt, jf. § 17.

Stk. 7. Betaling for seniordage

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales normal timeløn inkl. fast på- regnelige tillæg, men ekskl. genetillæg til medarbejderen for det antal timer/dage, frihe- den omfatter.

Sker udbetalingen med midler fra kontoen for særlig opsparing, følges udbetalingsreg- lerne i § 17, stk. 7.

Sker udbetalingen fra medarbejderens seniorfridagskonto (konverterede pensionsbi- drag), indgår udbetalingen ikke i beregningen af søgnehelligdagsgodtgørelse, feriegodt- gørelse, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspension.

De afholdte seniorfridage indgår ikke i optjeningen af fritvalgstimer eller beregning af særlig opsparing. Afholdte fritimer indgår ej heller i opgørelsen af timetal med henblik for indbetaling til DA/LO-Udviklingsfonden, Overenskomstfonden, Udviklings- og Sa- marbejdsfonden eller Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Saldoen på kontoen for særlig opsparing og seniorfridagskontoen kan ikke være negativ.

Note: Se endvidere § 19 om seniorordning.

§ 19. Seniorordning – pensionsbidrag ‌

Vejledning til seniorordning, jf. overenskomstens § 18.

Den enkelte medarbejder kan vælge at indgå i en seniorordning fra fem år før den til en- hver tid gældende folkepensionsalder, således at der aftales nedsat indbetaling af pen- sion med henblik på tilsvarende at nedsætte arbejdstiden.

Seniorordningen giver medarbejderen mulighed for afholdelse af indtil 32 seniorfridage pr. kalenderår. Disse dage kan enten afholdes for egen regning eller ved konvertering af pensionsmidler. Det er ikke muligt at kombinere anvendelse af egne midler med konver- tering af pensionsmidler.

Ved afholdelse af seniorfridage for egen regning holder timelønsansatte medarbejdere fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens fuldtidsansatte medarbejdere trækkes 7,4 normaltimer pr. afholdt seniorfridag svarende til det, der gælder for feriefridage.

Indgåelse af en aftale om en seniorordning skal ske skriftligt senest 1. november forud for det kommende kalenderår.

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og forbundene anbefaler, at en særlig blanket anvendes, når der sker konvertering af pensionsmidler til seniorfri- dage. Blanketten fremskaffes hos PensionDanmark.

Beløbet fra den nedsatte pensionsindbetaling henstår hos arbejdsgiveren på en senior- frihedskonto. Saldoen på den enkelte medarbejders seniorfrihedskonto fremgår af med- arbejderens lønsedler eller oplyses på anden måde for medarbejderen.

Afholdes seniorfridagene for egen regning, skal der udover indgåelsen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Afholdes seniorfridagene ved konvertering af pensionsmidler, skal en kopi af den skrift- lige aftale indsendes af arbejdsgiveren til PensionDanmark, således at aftalen kan regi- streres på medarbejderens pensionskonto. Det skal fremgå af aftalen, hvor stor en del af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere. Der skal minimum indbetales 2,99 pct. i pensionsbidrag til dækning af forsikringsordning, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostninger. Det vil sige, at på overenskomster med 12,99 pct. i samlet pensionsbidrag kan der konverteres op til 10 pct. af det samlede pensionsbidrag til seniorordningen.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er fem år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Aftalen er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der øn- skes ændringer for det kommende kalenderår. Dette skal ske ved udfyldelse af en ny blan- ket, hvor en kopi ligeledes skal indsendes til PensionDanmark.

Virksomheden og den enkelte medarbejder kan dog aftale, at fristen for at indgå/ud- træde af ordningen kan fraviges.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes på medarbejderens seniorfrihedskonto. Ved afholdelse af seniorfridage følges reglerne for afholdelse af feriefridage.

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales alene normal timeløn til med- arbejderen for det antal timer/dage, friheden omfatter. Der kan ikke forekomme tids- eller genetillæg i den forbindelse, og udbetalingen indgår ikke i beregningen af ferie- penge, søgnehelligdagsopsparing, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspensionsbidrag, li- gesom der ikke optjenes fritvalgstimer. Afholdte fritimer indgår ej heller i opgørelsen af timetal med henblik på indbetaling til DA/LO-udviklingsfonden, overenskomstfonden, udviklings- og samarbejdsfonden eller Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Virksomhedens udgifter til løn fratrækkes saldoen på seniorkontoen. Saldoen på medar- bejderens seniorkonto kan ikke være negativ.

Saldoen på seniorfrihedskontoen opgøres ved fratræden og ved kalenderårets udløb eller ved ferieårets udløb, og restbeløbet udbetales.

De lokale parter kan ved skriftlig aftale fravige ordningen i videre omfang.

§ 20. Seniorpolitik ‌

Overenskomstparterne anser det som særdeles vigtigt, at der skabes et rummeligt ar- bejdsmarked, idet det anses for hensigtsmæssigt, at ældre medarbejdere, der er fyldt 55 år og har fem års anciennitet i virksomheden, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarke- det.

Med henblik på at opnå denne målsætning peger overenskomstparterne på, at overens- komstens sociale kapitel også kan finde anvendelse for ældre medarbejdere, der ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Overenskomstparterne opfordrer derfor til, at den egentlige seniorpolitik udarbejdes i regi af samarbejdsudvalget.

En sådan politik kunne bl.a. være med til at:

a) Fremme arbejdsglæden hos ældre medarbejdere.

b) Give muligheder for mere fleksible jobordninger og om rokeringer, retrætestillinger, nedsat arbejdstid, jf. det sociale kapitel herom.

Det er en forudsætning, at der er lokal enighed herom, jf. § 1, stk. 5, og virksomheden kan ikke uden den enkelte medarbejders ønske påtvinge en medarbejder kortere ar- bejdstid.

Sygdom og fravær ‌

§ 21. Tilskadekomst og sygdom ‌

Stk. 1. Sygdom og tilskadekomst i arbejdstiden

Ved sygdom eller tilskadekomst opstået inden for arbejdstiden, betaler virksomheden løn for den pågældende dag.

Stk. 2. Sygdom før seks måneders anciennitet

Der ydes medarbejdere, der ikke har opnået seks måneders anciennitet i virksomheden samt afløsere, dagpenge i henhold til Lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Sygdom efter seks måneders anciennitet

Til medarbejdere med seks måneders anciennitet betaler virksomheden normal timeløn ekskl. genetillæg i indtil 13 uger.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsæt- tes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Bestemmelsen gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgi- ver og lønmodtager indgået aftale i henhold til bestemmelserne i § 56 i Lov om sygedag- penge (kronisk og langvarigt syge).

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens beta- lingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode.

Stk. 4. Krav om dagpengerefusion

§ 22. Xxxxxx, fædreorlov, forældreorlov og xxxxx til adoptanter ‌

Stk. 1. Dagpenge under barsel

Det er en forudsætning for nedenstående betalinger, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 2. Løn under barselsorlov

Til medarbejdere med ni måneders anciennitet i virksomheden på det forventede fødsels- tidspunkt betaler virksomheden fuld løn ekskl. genetillæg under fravær på grund af gra- viditet/barsel i indtil fire uger før det forventede fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Under 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pen- sionsbidrag, jf. § 15, stk. 3.

Stk. 3. Løn under fædreorlov

Til fædre med ni måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt betaler virk- somheden fuld løn i fire uger.

De to første uger er fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen. Tredje og fjerde uge kan holdes som forældreorlov fra fødslen og indtil uge 52.

Stk. 4. Løn i forbindelse med forældreorlov

I forlængelse af den 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren til medarbejdere med ni måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen udgør normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg. Hertil lægges feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing, særlig opsparing og pension.

De 16 uger kan fordeles således:

• 5 uger til den forælder, der har afholdt 14 ugers barselsorlov

• 8 uger til den anden forælder

• 3 uger kan holdes af den ene af forældrene eller deles mellem forældrene.

Betingelser for forældreorlov

Det er en forudsætning, at forældrene ikke samtidigt er på orlov i tre ugers perioden. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med tre uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to peri- oder, medmindre andet aftales.

Ovenstående rettigheder gælder også for en medforælder i henhold til barselsdagpenge- lovens regler.

Stk. 5. Orlov til adoptanter

Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har ni måneders anciennitet, betaler virk- somheden fuld løn i 19 uger fra barnets modtagelse. Denne ret gælder den ene adoptant.

§ 23. Børns sygdom, hospitalsindlæggelse, lægebesøg samt børne- omsorgsdage ‌

Stk. 1. Barns første sygedag

Til medarbejdere med ni måneders anciennitet i virksomheden gives frihed med betaling svarende til normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene forælder/medforælder og barnets første hele syge- dag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn inkl. fast påreg- nelige tillæg, men ekskl. genetillæg de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. An- meldelsen af fravær skal finde sted som ved sygdom.

Stk. 2. Barns anden sygedag

Såfremt barnet er sygt efter første hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere én fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparingskonto.

Stk. 3. Barns indlæggelse på hospital

Til medarbejdere med ni måneders anciennitet ydes frihed med normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg, når det er nødvendigt, at medarbejderen ind- lægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelse sker helt eller delvist i hjemmet. Denne bestemmelse vedrører børn under 14 år.

Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives inde- haveren af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomsten, en uges frihed (maksimalt 37 timer) med normal timeløn ekskl. tillæg pr. barn inden for en ni måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Stk. 4. Børneomsorgsdage

Medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensynta- gen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparingsordning.

Stk. 5. Barns lægebesøg

Medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejderen skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin opsparingskonto.

§ 24. Genindtræden i anciennitet i forhold til §§ 21, 22 og 23 ‌

Stk. 1.

Medarbejdere, der opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden, men som genansættes inden for ni måneder, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet i relation til løn i henhold til §§ 21, 22 og 23.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til bestemmelserne i ferielovens § 25. Der indbeta- les ligeledes ATP og pension i henhold til gældende lov og indgåede aftaler.

Opsigelse ‌

§ 25. Opsigelsesregler ‌

Stk. 1. Opsigelsesvarsler

For medarbejdere, der har været beskæftiget på samme virksomhed/selskab i nedenstå- ende tidsrum, er aftalt følgende opsigelsesvarsler, regnet til udløbet af en lønafreg- ningsuge:

a) Fra arbejdsgiverens side:

• Indtil 2 måneders ansættelse Ingen

• Efter 2 måneders ansættelse 2 uger

• Efter 2 års ansættelse 6 uger

• Efter 5 års ansættelse 8 uger

• 10 års ansættelse og fyldt 50 år 13 uger

b) Fra medarbejderens side:

• Indtil 2 måneders ansættelse Ingen

• Efter 2 måneders ansættelse 2 uger

• 10 års ansættelse og fyldt 50 år 4 uger

Stk. 2. Forlængelse af opsigelsesvarsler ved virksomhedslukning

Ved virksomhedslukning forlænges de under stk. 1, a) nævnte opsigelsesvarsler med fem uger.

Stk. 3. Bortfald af opsigelsesvarsler

Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder:

a. Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning.

b. Ved indtræden af maskinstandsning eller materialemangel eller anden force maje- ure, som standser driften helt eller delvist.

c. Ved produktionsstop foranlediget af en ude fra kommende hændelse.

d. Såfremt bestemmelserne i dette stk. anvendes, skal dette forud godkendes af de be- rørte organisationer.

Stk. 4. Opsigelse ved sygdom

Medarbejdere med ni måneders anciennitet kan ikke opsiges med begrundelsen sygdom inden for de første fire måneder af sygdomsperioden, uden at dette har været drøftet med tillidsrepræsentanten.

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, sker drøftelsen med den lokale afdeling af et af de overenskomstbærende forbund.

Stk. 5. Opsigelsesvarsel ved tilskadekomst

Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medar- bejderen uanset anciennitet ikke opsiges inden for de første seks måneder af den periode, hvor vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af rettidigt anmeldt til- skadekomst.

Stk. 6. Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, som genoptager arbejdet inden for et tidsrum af ni måneder, genindtræ- der i tidligere på virksomheden opnået anciennitet i relation til stk. 1, a og b vedrørende opsigelse.

Stk. 7. Ændring af arbejdstid i opsigelsesperioden

Bestemmelsen i § 1, stk. 2 kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor en medarbejder frit- stilles i opsigelsesperioden, når den varslede arbejdstid er normalt forekommende i det pågældende arbejdsområde.

Stk. 8. Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel efter stk. 1, a) på grund af omstruk- tureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedi- gelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vej- ledning i a-kassen/fagforeningen. (se stk. 9)

Stk. 9. Kursus ved afskedigelse

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst et år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller an- dre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til to ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddan- nelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max. kr. 1.500,00. Kursus- deltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.

Såfremt ovenstående ret til kursusdeltagelse af dokumenterbare årsager ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, kan kursusdeltagelsen under samme betingelser finde sted i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiodes udløb.

I den forbindelse kan opsigelsesvarslet forlænges med kursusperioden, dog højst to uger. Medarbejderen skal hurtigst muligt – og senest inden for den første uge efter opsigelsen

– skriftligt meddele virksomheden, om denne rettighed ønskes benyttet. Virksomheden skal i givet fald ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædelsen.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efter- løn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

Note: Parterne er enige om, at det bør overvejes, hvorvidt der skal etableres mulighed for at benytte uddannel- sesrettigheder, som er optjent i ansættelsesforholdet i en ledighedsperiode. Dette vil imidlertid forudsætte, at der sker ændringer i lovgivningen, så det bliver muligt at supplere en offentlig ydelse i en ledighedsperiode med støtte fra en kompetenceudviklingsfond.

§ 26. Fratrædelsesgodtgørelse ‌

Stk. 1. Anciennitet

Medarbejdere, der opsiges uden egen skyld, er berettiget til en særlig fratrædelsesgodt- gørelse sammen med sidste lønudbetaling:

• Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 5.000

• Efter 6 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 10.000

• Efter 8 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 15.000

Stk. 2. Undtagelse fra godtgørelse

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlig- nende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelses- varsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige op- sigelsesregler.

Stk. 3. Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1 og i forbindelse med gen- ansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.

Stk. 4. Deltidsansatte

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Stk. 5. Hjemsendelse

Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjem- sendelse. Dette gælder uanset hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.

Stk. 6. Manglende dagpenge

Medarbejdere, der ikke oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet, har dog ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder de betingelser, der fremgår af bestemmelsen, bortset fra at vedkommende ikke oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet.

2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge, er, at denne på fra- trædelsestidspunktet er:

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 eller

d. deltager i et kursus, som omtalt i overenskomstens bestemmelser om afskedigelse på grund af omstrukturering eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU-godtgørelse.

3. Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i bestemmelsen om fratrædelsesgodt- gørelse, når sygefraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

Uddannelse ‌

§ 27. Efter- og videreuddannelse ‌

Stk. 1. Anbefaling

Efter- og videreuddannelse er af væsentlig betydning for såvel virksomhedernes som medarbejdernes fortsatte udvikling. Overenskomstens parter anbefaler derfor, at den enkelte medarbejder får mulighed for at forbedre og udvikle sine kvalifikationer.

Stk. 2. Frihed uden løn

Det anbefales, at der gives medarbejderne frihed uden løn til at deltage i ønskede uddan- nelsesforløb under den forudsætning, at uddannelsen kan tilrettelægges under hensyn til virksomhedens forhold.

Stk. 3. Ret til to ugers frihed om året og akkumulering i tre år

Medarbejdere med seks måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden har under for- nødent hensyn til virksomhedens forhold ret til indtil to ugers frihed uden løn om året til deltagelse i selvvalgt efter- og/eller videreuddannelse.

Samme medarbejdere har under samme betingelser ret til af afvikle ikke forbrugt frihed til uddannelse fra de to forudgående kalenderår. De ældste uger forbruges først. Det gæl- der dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medar- bejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelse.

Stk. 4. Uddannelse på virksomhedens foranledning

Deltager en medarbejder på virksomhedens foranledning i efter- og videreuddannelse, planlægges og betales kursusdeltagelse som arbejde jf. overenskomstens bestemmelser.

Virksomheden betaler kursusafgifter og eventuelle transportudgifter eller kørselsgodt- gørelse efter gældende regler (statens takster). Eventuelt offentligt tilskud til befordring og løntab tilfalder virksomheden.

Der ydes ingen betaling for den til transporten medgåede tid.

Stk. 5. Selvvalgt og aftalt efter- og videreuddannelse med tilskud fra Mejeri- brugets Uddannelsesfond

Under betingelserne i stk. 3 og 4 kan medarbejdere deltage i selvvalgt og aftalt efter- og videreuddannelse, hvor virksomheden modtager tilskud fra Mejeribrugets Uddannelses- fond (MUF-kurser), (Bilag 22 – Mejeribrugets Uddannelsesfond) i henhold til de ram- mer for tilskud, som bestyrelsen for Mejeribrugets Uddannelsesfond fastlægger.

Stk. 6. Xxxxxxxx og aflønning ved deltagelse i MUF-kurser

Ved deltagelse i MUF-kurser omvarsles og aflønnes som følgende:

• Medarbejdere bliver ved tilmelding til MUF-kurser varslet til dagarbejde med det timetal, som fremgår af gældende arbejdsplan for kursusdagen.

• Der betales normal timeløn for alle timer på kursusdagen. Der ydes ingen genetillæg ved deltagelse i MUF-kurser.

• For at overholde Arbejdsmiljøloven kan planlagte arbejdsdage og timer flyttes inden for den uge, hvor kursusdeltagelsen sker.

• Hvis det ikke er muligt at flytte en planlagt arbejdsdag inden for den uge, hvor kurset er placeret, kan arbejdsdagen flyttes til en tilstødende uge. Er dette ikke muligt, skal der gives fri med løn.

• Kursusdag på en planlagt ugentlig fridag aflønnes med 7,4 timer inkl. køb af fridag.

• Hvis medarbejderen arbejder på holddrift, suspenderes holddriften i kursusperio- den uden betaling for suspensionen.

• Ovenstående regler om ændring af arbejdstiden i forbindelse med MUF-kurser har ikke betydning for deltagelse i andre kurser eller tilfælde, hvor arbejdstiden af anden årsag ændres for tilmeldte til MUF-kurser.

Stk. 7. FVU/OBU-screening og -undervisning

Medarbejdere med seks måneders anciennitet i virksomheden har ret til under fornø- dent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en afklaring af, om de har tilstrække- lige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder, og under samme betingelser ret til at deltage i relevant læse-, skrive- eller regneundervisning (FVU-forberedende voksenundervisning, OBU-ordblindeundervisning).

Stk. 8. Realkompetencevurdering

Medarbejdere med seks måneders anciennitet i virksomheden har ret til under fornø- dent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en realkompetencevurdering, og der gives på samme betingelser ret til at deltage i uddannelsesaktiviteter, der leder frem til uddannelse på faglært niveau.

Stk. 9. Ret til vejledning i a-kasse/fagforening og realkompetencevurdering i forbindelse med opsigelse

Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsi- gelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst seks måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering jf. § 23 stk. 8. Medarbej- deren har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. ovennævnte to timer, hvis det

er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.

Stk. 10. Uddannelsesplanlægning og bistand fra tillidsrepræsentanten

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i for- bindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan samt uddannelse i forbindelse med afskedigelse. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant i virksomhe- den, har medarbejderen ret til bistand af forbundenes lokale afdelinger.

(Se også BILAG 22 – Mejeribrugets Uddannelsesfond)

Andre bestemmelser ‌

§ 28. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ‌

Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1.

I enhver virksomhed eller – for større virksomheders vedkommende – enhver afdeling af denne vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være til- lidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.

Stk. 2.

Ved valg af tillidsrepræsentant må virksomheden ikke blande sig i valget. Det er således den siddende tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af forbundet, som skal forestå valget.

For at være valgbar som tillidsrepræsentant skal vedkommende have mindst ni måneders anciennitet i virksomheden samt være medlem af et af de overenskomstbærende for- bund.

I afstemningen deltager medlemmer af det forbund, der har en kandidat som tillidsre- præsentant.

En forudsætning for at vælge tillidsrepræsentant er, at et af forbundene har seks eller flere medlemmer på den pågældende virksomhed/i den pågældende afdeling.

Hvis ingen af forbundene har seks eller flere medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant.

Virksomheden kan på tillidsrepræsentantens foranledning være behjælpelig med tryk- ning af stemmesedler, men må ikke forestå uddeling af disse.

Såfremt virksomheden mener, at valget til tillidsrepræsentant ikke er foregået korrekt, kan virksomheden efterfølgende gøre indsigelse. I så tilfælde skal arbejdsgiverforenin- gen kontaktes.

Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbej- dere, der er medlem af et af de overenskomstbærende forbund, og som på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end en tredjedel af de dér beskæftigede medarbej- dere har stemt for vedkommende. Ungarbejdere og elever/lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.

Stk. 3.

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst ni måneder i de sidste to år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geo- grafisk afgrænset enhed. Hvor der ikke er mindst fem sådanne arbejdere, suppleres der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med færre end seks arbejdere vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.

Stk. 4.

Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundene, men ingen af disse forbund er repræsenteret med seks medlemmer eller derover, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, såfremt der tilsammen er beskæftiget seks eller flere medlemmer af de nævnte forbund.

Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med fem eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentan- ter.

Stk. 5.

Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt efter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverforeningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den for- nødne frihed til at deltage i kurset.

Stk. 6.

Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbejderne i hver enkelt afdeling eller for medlemmer af hvert enkelt dér repræsenteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger.

Stk. 7.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og dette er meddelt arbejdsgiver- foreningen. Dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig med- delelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Stk. 8.

Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræsentant for at være fore- taget i strid med overenskomsten, har arbejdsgiverforeningen ret til at påtale valget over for forbundet.

Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for tre uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af så- danne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig behandling fast- satte tidsfrister.

Nyoptagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen oplyse om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene.

Tillidsrepræsentantens virksomhed Stk. 9.

Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til

både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.

Stk. 10.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, han/hun er valgt iblandt og forelæg- ger forslag, henstillinger og klager fra arbejderne over for virksomheden.

Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler med arbejds- giveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lokale forhandlinger.

Stk. 11.

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren en tilfredsstil- lende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af orga- nisationens behandling af sagen.

Stk. 12.

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigelser bedst muligt hol- des orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimelighe- der ved antagelser og afskedigelser.

Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt.

Stk. 13.

Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkom- mende forud herfor underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 14.

Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og arbej- derne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Stk. 15.

De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ung- arbejdere samt elever/lærlinge.

Stk. 16.

På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentan- ten rejse klage og rette henstilling til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø bør ind- bringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes arbejdsmiljøorga- nisation.

Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den kla- gende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Så- dan mødebegæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i arbejdsmiljøorga- nisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhandlede område orienteres om den fremsendte mødebegæring.

Stk. 17.

Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæglingsmødet, hvilke oplys- ninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens even- tuelle videreførelse.

Tillidsrepræsentantens vilkår Stk. 18.

Tillidsrepræsentanter har efter eget ønske ret til fri telefon (ikke til privat brug) eller et kontantbeløb som tilskud til egen telefon på kr. 200 pr. måned. Beløbet er skattepligtigt.

Stk. 19.

Tillidsrepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, herunder internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 20.

Ud over den i henhold til praksis ”fornødne tid” til udførelse af hvervet som tillidsrepræ- sentant ydes 6,6 timers frihed pr. måned, der overføres til fridagskontoen, jf. overens- komstens § 17.

Fællestillidsrepræsentanter optjener på samme måde 11 timer pr. måned.

Stk. 21. Aftalt erhvervsuddannelse

En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter Erhvervs- uddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er

dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sam- men med sit valggrundlag.

Tillidsrepræsentantmøder Stk. 22.

Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejdsgivere samarbejder om på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen.

Med dette formål for øje har arbejdsgiveren på opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til – hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 27. oktober 2006 mellem hovedorga- nisationerne ikke er oprettet – seks gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virk- somheden.

Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.

Stk. 23.

Når tillidsrepræsentantmøder afholdes uden for arbejdstiden, betaler arbejdsgiveren til- lidsrepræsentanten et honorar af samme størrelse som det i henhold til Samarbejdsafta- len fastsatte beløb. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske.

Stk. 24.

Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for arbejdstiden, betales det i stk. 23 nævnte honorar, og for den del af mødet, der finder sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til stk. 14.

Stk. 25.

Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden betales alene for tabt arbejdsfortje- neste i henhold til stk. 14 for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kom- mer i stand efter arbejdsgiverens ønske.

Afskedigelse af tillidsrepræsentant Stk. 26.

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har

pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt fire måneder. Såfremt en tillids- repræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst fem år, har vedkommende dog krav på seks måneders varsel.

Stk. 27.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til stk. 26.

Stk. 28.

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 26 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1 - 8, skal han/hun rette henven- delse til arbejdsgiverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne

for fagretlig behandling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest syv kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt frem- mes mest muligt.

En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden et år efter fratræ- den som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på seks ugers opsi- gelsesvarsel ud over varslet som almindelig arbejder eller funktionærlignende ansat. For funktionærlignende ansatte gælder denne regel alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Note:

For funktionærlignende ansættelser efter overenskomstens § 3 er parterne enige om, at man med det forlæn- gede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.

Stk. 29.

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til stk. 1 - 8, kan hans/hendes arbejdsfor- hold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans/hendes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 30.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afske- digelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbe- gæringens fremkomst.

Stk. 31.

Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig behandling af afskedi- gelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, såle- des at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodensudløb.

Stk. 32.

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal arbejdere, op- hører med at være tillidsrepræsentant, hvis arbejderantallet i en periode af tre måneder har været under seks, og virksomheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker til- lidsrepræsentantstillingen opretholdt.

Stk. 33.

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst tre år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til tre ugers faglig opdatering. Efter seks års sammenhængende til- lidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til seks ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager løn efter §§ 6 og 27 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabs- godtgørelse tilfalder virksomheden.

Ved faglig opdatering ydes støtte fra Mejeribrugets Uddannelsesfond. Støtten omfatter lønrefusion, kørselsudgifter og eventuel kost og logi i henhold til fondens bestemmelser herom.

Fællestillidsrepræsentant Stk. 34.

På virksomheder med tre eller flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det

kan være formålstjenligt, at disse af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles arbejdsgiveren.

Stk. 35.

Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respek- tive afdelinger, medmindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bli- ver enige om noget andet.

Stk. 36.

På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fæl- lestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger.

Stedfortræder for tillidsrepræsentant Stk. 37.

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren. En således udpeget stedfor- træder har i den periode, hvori han/hun fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han/hun opfylder betingelserne for at blive valgt til tillids- repræsentant i henhold til stk. 1-8.

Stk. 38.

Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han/hun ikke ar- bejder, og som omfatter mindst fem medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sa- gen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks med- deles arbejdsgiveren.

Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes Stk. 39.

Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentan-

ten være formand.

Stk. 40.

Såfremt der mellem arbejderne træffes aftaler vedrørende arbejdet eller andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster.

Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Stk. 41.

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarheds- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. dog arbejdsmiljøloven (lov nr. 1072 af 7. september 2010) med tilhørende bekendtgørelser.

Stk. 42.

For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Stk. 43.

Der ydes arbejdsmiljørepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyttelse) eller et kontantbeløb som tilskud til egen telefon på 200 kr. pr. måned. Beløbet er skattepligtigt.

Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter, herunder internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 44.

Efter aftale med arbejdsgiveren kan arbejdsmiljørepræsentanten efter 1. juni 2020 gives den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i disse kurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøuddannelser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Stk. 45.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sund- hedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommen- des produktive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

Stk. 46.

For en arbejder, der ophører med at være arbejdsmiljørepræsentant, gælder samme reg- ler som i stk. 28.

§ 29. Organisering af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation ‌

Parterne er enige om, at der på de enkelte virksomheder kan etableres en fælles samar- bejds- og arbejdsmiljøorganisation i henhold til reglerne i arbejdsmiljøloven.

§ 30. Faglig strid ‌

Stk. 1. Normen

Uoverensstemmelser angående forståelsen af denne overenskomst behandles efter den af hovedorganisationerne senest vedtagne norm, herunder Hovedaftalen mellem DA og LO.

Stk. 2. Indbringelse for organisationerne

Såfremt der på en virksomhed opstår en uoverensstemmelse om teksten i fællesoverens- komsten, og der ikke ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden kan opnås enighed, kan spørgsmålet indbringes for organisationerne.

Stk. 3. Overenskomstudvalg

Ovenstående uoverensstemmelse om fortolkning af fællesoverenskomsten kan ikke ind- bringes til afgørelse ved faglig voldgift, uden at spørgsmålet har været behandlet i et af parterne nedsat overenskomstudvalg.

Stk. 4. Flertal for faglig voldgift

En sag kan kun videreføres, når et flertal på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i over- enskomstudvalget er stemt herfor.

Stk. 5. Medlemmer af overenskomstudvalget

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening udpeger fire repræsentanter, og Fødevareforbundet NNF og Fagligt Fælles Forbund udpeger hver to repræsentanter for indeværende over- enskomstperiode, og ved beslutning i overenskomstudvalget har hvert forbund én stem- me.

§ 31. Varsel om arbejdsstandsning ‌

Ved overenskomstens udløb skal der – forinden den er bortfaldet – gives de almindelige varsler (14 og 7 dage) for henholdsvis strejke og lockout, ligesom ingen arbejdsstands- ning må ske på trods heraf eller på trods af norm for regler for behandling af faglig strid.

§ 32. Fagretlig behandling af sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger ‌

Parterne har en fælles interesse i, at sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger behandles så hurtigt og hensynsfuldt for de involverede lokale parter som muligt.

Parterne er derfor enige om i regi af Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg at gennem- føre et udvalgsarbejde i overenskomstperioden, der skal se på den eksisterende fagretlige håndtering og eventuelt anvise nye konfliktløsningstiltag i sager af denne karakter.

Udvalgsarbejdet skal inddrage de erfaringer, der allerede er oppebåret via DI og CO-In- dustris samarbejdsorgan, Teksams, ”Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk ar- bejdsmiljø” af 13. marts 2019.

§ 33. Aftale om hurtig indsats ved optræk til arbejdsuro ‌

Stk. 1.

Parterne i Mejeribrugets Samarbejdsforum er enige om, at optræk til arbejdsuro på den enkelte virksomhed så vidt muligt skal løses gennem dialog og forhandling mellem de lokale parter på virksomheden.

Stk. 2.

Såfremt én af eller begge lokale parter vurderer, at der er risiko for arbejdsuro på virk- somheden, skal den eller de lokale parter snarest rette henvendelse til overenskomstpar- terne. Før en lokal part retter en sådan henvendelse til overenskomstparten, skal den an- den lokale part af hensyn til samarbejdsklimaet orienteres herom.

Stk. 3.

Hvis én af overenskomstparterne fremsætter begæring herom, optages omgående (inden for 24 timer) drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen og mulighederne for en lokal løsning. Hver part skal have mulighed for et formøde.

Stk. 4.

Hvis én af overenskomstparterne anser det for formålstjenligt, afholder overenskomst- parterne snarest muligt og senest inden for fem dage opfølgningsmøde med de lokale parter med henblik på en løsning af uoverensstemmelsen. Hver part skal have mulighed for et formøde.

Stk. 5.

Disse tiltag ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overens- komstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser herom.

Stk. 6.

Disse tiltag ændrer ej heller på de lokale tillidsrepræsentanters vilkår, kompetencer eller funktion, jf. gældende overenskomster, men skal alene ses som et supplement hertil.

Stk. 7.

Er der tale om en virksomhed tilhørende Arla Foods Amba, rettes henvendelser jf. punkt 2, 3 og 4 til og fra den centrale HR-afdeling hos Arla Foods Amba. Ved indgåelse af even- tuelle aftaler mellem overenskomstparterne er DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening overenskomstpart.

§ 34. Overenskomstens varighed ‌

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2020. Overenskomsten er løbende til den af en af parterne opsiges med tre måneders varsel til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.

København, den 2. marts 2020

For	For	For
DI Overenskomst II (MA) v/ DI	Fødevareforbundet NNF	Fagligt Fælles Forbund 3F
Sign. Xxxx X. Xxxxxxxxx	Sign. Xxxx Xxxxxx	Sign. Xxxxx X. Xxxx/ Xxx Xxxxx

BILAG 1 – Elever og lærlinge under erhvervsuddannelse ‌

Under Mejeribranchens Fællesoverenskomst ansættes EUD-elever/lærlinge på uddan- nelserne til mejerist/mejerioperatør, industrioperatør, chauffør, lager/logistikoperatør og procesoperatør.

Stk. 1. Uddannelsesaftaler

Senest ved påbegyndelsen af første praktikperiode oprettes en uddannelsesaftale i hen- hold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt de af De Fag- lige Uddannelsesudvalg fastsatte regler. Praktikken gennemføres i henhold til de til en- hver tid gældende bekendtgørelser for uddannelserne samt de retningslinjer, som er fast- sat af de udvalg og nævn, som dækker det pågældende fagområde.

Stk. 2. Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er som for øvrige ansatte i henhold til overenskomstens be- stemmelser, ligesom placeringen af arbejdstiden og fridage følger, hvad der gælder for øvrige ansatte.

Ændringer af arbejdstiden kan ske med de i overenskomstens § 1, stk. 2 og 7 nævnte varsler. Ved manglende varsel betales for hver time indtil varslets udløb et tillæg pr. time for den tid, der falder uden for den normale daglige arbejdstid. Tillægget svarer til den gældende overarbejdsbetaling for hver uddannelse.

Stk. 3. Løn

Løn- og tillægssatser fremgår af lønskemaer.

Lønudbetalingen følger de bestemmelser, som i øvrigt er gældende for virksomheden. De anførte ugelønninger udbetales også i uger med søgnehelligdage og overenskomstbe- stemte fridage.

Note:

Elever overgår fra 1. til 2. læreår efter ét års uddannelsestid. Hvor en elev med baggrund i tidligere beskæfti- gelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste satser.

Stk. 4. Overarbejde

Tillæg for arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, fremgår for hver uddannelse af lønskemaer.

Stk. 5. Forskudt tid

Tillæg for arbejde på forskudt tid fremgår af lønskemaer.

Stk. 6. Holddrift

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til øvrige ansatte.

Stk. 7. Søndage

Tillæg for arbejde på søndage fremgår af lønskemaer.

Stk. 8. Lørdage

Tillæg for arbejde på lørdage fremgår af lønskemaer.

Stk. 9. Køb af fridage

Ved arbejde på ugentlige fridage (køb af fridag) aflønnes

• mejeristelever med timeløn som faglærte mejerister samt det tillæg, der fremgår af Lønskema 1 under ”tillæg, køb af fridag, pr. time

• industri- og procesoperatørelever, lager- og logistikelever samt chaufførelever med den sædvanlige elev-/lærlingetimeløn samt det sædvanlige tillæg i henhold til over- enskomstens § 8, stk. 2, litra b)

• alle voksenelever med den sædvanlige timeløn for voksenelever/lærlinge samt det sædvanlige tillæg i henhold til overenskomstens § 8, stk. 2, litra b).

Stk. 10. Fridage, fritvalg og særlig opsparing

Der ydes fridage og særlig opsparing som for øvrige ansatte, jf. overenskomstens § 17. Kontoen opgøres og udbetales ved uddannelsesaftalens ophør.

Stk. 11. Juleaftensdag (24. december)

Den 24. december er en hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn (timeløn), jf. overenskomstens § 11.

Stk. 12. Søgnehelligdage

For arbejde på søgnehelligdage betales den gældende timeløn for elever samt et tillæg, som fremgår af lønskemaer.

Stk. 13. Beklædning

Der ydes frit arbejds- og fodtøj. De nærmere bestemmelser i forbindelse hermed aftales parterne imellem på den enkelte virksomhed.

Stk. 14. Ferie

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den gældende feriekortordning. Eleven er i øvrigt omfattet af lovens § 9.

Stk. 15. Sygdom, tilskadekomst, barsel, barns første sygedag, børns hospi- talsindlæggelse m.v.

Elevers forhold i denne forbindelse er de samme som fastsat i overenskomstens §§ 21, 22 og 23.

Stk. 16. Skolehjem

Elever, som er skolehjemsberettigede, ydes kost og logi under skoleperioder.

Stk. 17. Mødepligt under skoleophold

Elever er under skoleophold principielt afgivet til skolen. Der er derfor ingen pligt til at arbejde på virksomheden og heller ikke på eventuelle fridage, som skal indhentes gen- nem ekstra undervisning i den øvrige del af skoletiden.

Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har eleverne, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at give møde der på hverdage, der måtte indgå i fe- rien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.

Stk. 18. Anciennitet

Efter endt uddannelsestid medregnes den nuværende og tidligere opnået brancheanci- ennitet i den samlede opgørelse. Uddannelsestiden medregnes også. Mejeristelever med mindre end 1.920 timers arbejde før indgåelsen af uddannelsesaftalen er ikke omfattet af ovenstående bestemmelse.

Stk. 19. Forsikringsordning

Parterne er enige om, at elever/lærlinge, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgi- verbetalte pensions- eller forsikringsordning, omfattes af en forsikringspakke hos Pen- sionDanmark.

Forsikringspakken finansierers af arbejdsgiver inde for en ramme af 350,- kr. årligt. Ind- holdet af pakken er:

- Løbende supplerende førtidspension (kr. 33.000,- årligt) – engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme (kr. 100.000,-)

- Sum ved dødsfald (kr. 100.000,-)

- Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark.

For indbetalingen vedrørende pakken gælder PensionDanmarks sædvanlige betingelser. Virksomheden sørger for tilmelding på samme måde, som når der tilmeldes en nyansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensi- onsbidragene for øvrige ansatte.

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsikringspakken.

Stk. 20. Pension

Elever er omfattet af overenskomstens arbejdsmarkedspensionsordning fra deres fyldte

20. år.

I lærlingens/elevens 18. og 19. år udgør bidragssatserne fra 1. september 2020 dog hhv. fire pct. fra virksomheden og to pct. fra lærlingen/eleven, i alt seks pct. Virksomheden afholder omkostningerne til forsikringsordningen jf. stk. 19.

Såfremt beslutning træffes om, at AUB refunderer udgifterne til pension til lærlinge/ele- ver i det 18. og 19. år, vil disse lærlinge/elever være omfattet af pensionssatserne i over- enskomstens § 15. Pension. Virksomhedens betaling af forsikringsordningen i stk. 19 bortfalder i det tilfælde. Overenskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesda- toen for den forøgede pensionsbidragssats.

Stk. 21. Betaling af studierejse

Gælder kun elever under lønskema 2.

Stk. 22. Opsigelse

Elever er omfattet af bestemmelserne om indgåelse og opsigelse af uddannelsesaftaler. Det betyder, at en uddannelsesaftale efter prøvetiden på tre måneder i praktiktiden i prin- cippet er uopsigelig fra begge parters side, medmindre der er tale om misligholdelse af aftalen. Der henvises til lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 23. Voksenelever/lærlinge under erhvervsuddannelse

Elever og lærlinge, som ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år, aflønnes som voksenelever/lærlinge.

a. Arbejdstid

Denne fastsættes i henhold til § 1 i overenskomsten.

b. Løn

Fra uddannelsesaftalens ikrafttræden aflønnes eleven med den for mejeriarbejdere gæl- dende begyndelsesløn.

c. Pension

Voksenelever/lærlinge er omfattet af pensionsbestemmelserne i overenskomstens § 15.

d. Øvrige bestemmelser

Alle øvrige bestemmelser følger overenskomstens aftale for EUD-elever samt overens- komstens almindelige regler.

Stk. 24. Erhvervsgrunduddannelseselever (EGU)

Elever under erhvervsgrunduddannelse aflønnes under praktikophold således:

- 1. år - 1. års elevløn inden for området

- 2. år - 2. års elevløn inden for området.

EGU-elever følger i øvrigt de generelle elev-/lærlingebestemmelser i overenskomsten. Disse har dog ingen ret til pension.

Stk. 25. Integrationsgrunduddannelseselever (IGU)

IGU-elever aflønnes på samme måde som EGU-elever. IGU-elever følger overenskom- stens generelle bestemmelser med undtagelse af løn.

Lønskema 1: Løn og tillæg for mejeristelever, industri- og procesoperatør-elever

Timeløn/ugeløn	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
1. læreår*)	79,85/2.954,45	81,21/3.004,77	82,59/3.055,83
2. læreår	90,62/3.352,94	92,17/3.410,29	93,73/3.468,01
3. og 4. læreår	105,77/3.913,49	107,57/3.980,09	109,39/4.047,43
Overarbejde m.v.
Første, anden og tredje time	30,65	31,14	31,64
Efterfølgende timer	61,08	62,06	63,05
Overtid forud for normal arbejdstid 05 – 17	30,65	31,14	31,64
Overtid forud for normal arbejdstid 17 – 05	61,08	62,06	63,05
Arbejde på søndage og søgnehelligdage	61,08	62,06	63,05
Arbejde på lørdage, hele dagen	78,75	80,01	81,29
Køb af fridag	61,08	62,06	63,05
Forskudttid
17 – 22	30,06	30,54	31,03
22 – 03	49,00	49,79	50,58
03 – 05	30,06	30,54	31,03

*) Under uddannelsens grundforløb reduceres lønnen til AUB-lønrefusionssatsen for 1. læreår.

Lønskema 2: Løn og tillæg for lager- og logistikelever, chaufførlærlinge samt dispo- nentelever

Timeløn	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
1. læreår	77,82/2.879,34	79,14/2.928,18	80,49/2.978,13
2. læreår	87,82/3.249,34	89,31/3.304,47	90,83/3.360,71
3. og 4. læreår	98,96/3.661,52	100,65/3.724,05	102,36/3.787,32
Lærlinge, som efter bestået svende- prøve fortsætter på specialet disponent betales	105,00/3.885,00	106,79/3.951,23	108,60/4.018,20
Overarbejde m.v.
Første, anden og tredje time	60,46	61,43	62,41
Efterfølgende timer	111,90	113,69	115,51
Overtid forud for normal arbejdstid 05 - 17	60,46	61,43	62,41
Overtid forud for normal arbejdstid 17 - 05	111,90	113,69	115,51
Arbejde på søgne- helligdage	107,07	107,07	107,07
Arbejde på lørdage, hele dagen	169,53	186,54	203,82
Køb af fridag	111,90	113,69	115,51
Forskudttid
17 - 22	65,38	66,43	67,49
22 - 03	74,79	75,98	77,20
03 - 05	65,38	66,43	67,49

Note:

Den samlede løn for lager- og logistiklærlinge opgjort over en 3-måneders periode skal som minimum udgøre samme betaling, som hvis den var opgjort efter 3F/Transportgruppens lærlingeoverenskomst med DI (Fælles- overenskomsten).

BILAG 2 – Feriekortordning ‌

Idet ferieloven, jf. den til enhver tid gældende ferielov med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt, er gældende, er der mellem arbejdsgiverforeningen og de for- bund, der har tilsluttet sig nærværende aftale, enighed om, at nedenstående regler træ- der i stedet for bestemmelserne om FerieKontosystemet:

Stk. 1. Udbetaling fra arbejdsgiver

Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgø- relse, som de pågældende har optjent inden for virksomhederne umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbetaling på FerieKonto.

Medarbejderen skal anmode på xxxxxx.xx om udbetaling af feriegodtgørelse. Udbetaling sker herefter fra arbejdsgiver.

Stk. 2. Manglende afholdelse af ferie

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder Feriefonden og indbetales til denne, medmindre anden ord- ning er godkendt af myndighederne.

Stk. 3. Retsforfølgning

Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 4. Feriegarantiordning

DI Overenskomst II garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlem af foreningen. Ved lønmodtagere forstås i denne forbin- delse de folk, som er omfattet af overenskomster, indgået mellem arbejdsgiverforenin- gen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen.

Stk. 5. Ophør af drift

I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den pågældende virksom- heds forpligtelser ikke overtages af en virksomhed, der er omfattet af nærværende ferie- kortordning, skal udbetalingen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbetaling til FerieKonto.

Stk. 6. Tvistigheder

Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.

BILAG 3 – Retningslinjer for etablering af arbejdsfordeling ‌

Stk. 1.

Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig ka- rakter.

Stk. 2.

Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed ikke opnås, kan arbejds- giveren varsle en sådan med tre ugers varsel. Inden for dette tidsrum har arbejderne påtaleret i henhold til ”Regler for behandling af faglig strid”.

For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indankes til fagretlig behand- ling, kan arbejdsfordelingen ikke træde i kraft, før mæglingsmøde har væretafholdt.

Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdt inden 14 dage. Hvis en af or- ganisationerne ikke overholder denne tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igang- sætte den pågældende arbejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sa- gen ikke opnås på mæglingsmødet. Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelings-ordnin- gen er tilstrækkelig begrundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til Regler for behandling af faglig strid.

Stk. 3.

Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den enkelte arbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger.

Stk. 4.

Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etable- res arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden om- fatter mindre end to dage pr. uge.

Stk. 5.

Arbejdsfordelinger skal indberettes af de lokale parter til de respektive overenskomstaf- sluttende organisationer senest en uge, inden ordningen iværksættes. Samtidig hermed orienteres arbejdsformidlingen skriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, herunder hvilke personer der omfattes heraf.

Stk. 6.

Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende arbejdsfordeling kun ske af årsa- ger, der er begrundet i den pågældendes egne forhold.

Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nødvendigt at foretage afskedi- gelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand for nærmere drøftelse under organisatio- nernes medvirken.

Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordeling, medmindre de holdes ska- desløs i opsigelsesperioden.

Parterne anbefaler, at det sker ved enten at flytte de afskedigede medarbejdere til afde- linger eller produktionsområder, hvor der ikke er etableret fordeling, eller ved at de ind- går i arbejdsfordelingen, således at de i fordelingsperioderne er fritstillet med løn.

Arbejdsfordeling kan tidligst indføres fire uger efter afslutningen af en tidligere gennem- ført fordeling i det pågældende afdeling/arbejdsområde.

Vejledning vedrørende indberetning af arbejdsfordeling

Stk. 7.

Der udarbejdes forbundsvis et skema for hver afdeling eller arbejdsområde.

Stk. 8.

Arbejdsfordeling kan normalt kun etableres på en af de på skemaet anførte måder. Det bør tilstræbes, at der etableres hold, der skiftes til at være i arbejde/ledige. Hvor særlige driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan der dog etableres lukning af hele afdelinger eller arbejdsområder.

Stk. 9.

Fordelingerne løber ugevis, således at de i stk. 3 nævnte 13 uger løber fra begyndelsen af den uge, i hvilken fordelingen påbegyndes. De 13 uger omfatter såvel arbejde som fripe- rioder. Der kan ikke dispenseres fra 13 ugers reglen.

Stk. 10.

Fordelingernes samlede varighed skal på forhånd være anført på indberetningsskemaet. Der kan således ikke iværksættes fordelinger, der forudsætter, at der uge for uge gives meddelelse om den kommende uges fordeling.

Stk. 11.

Der udarbejdes navnelister med angivelse af den enkelte arbejders navn og cpr. nr. samt fordelingsperioder. Både skema og navneliste indsendes af henholdsvis virksomhed og tillidsrepræsentant til de respektive organisationer så vidt muligt 14 dage inden fordelin- gens ikrafttræden og senest otte dage før. Overskrides fristen på grund af arbejdsgive- rens forhold, udskydes ikrafttrædelsestidspunktet en uge.

Stk. 12.

Såfremt fordelingen ophæves inden udløbet af perioden, skal organisationerne skriftligt orienteres herom senest otte dage efter ophævelsen.

Stk. 13.

Det indskærpes, at afskedigelser af arbejdere, der deltager i en arbejdsfordeling, ikke kan finde sted, medmindre de skyldes den enkeltes egne forhold.

BILAG 4 – Holddrift ‌

Almindelige arbejdstidsbestemmelser

Stk. 1.

Ved arbejde på første skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på andet og tredje skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil tre timer pr. uge på alle tre skift forud- sat, at der lokalt er enighed derom.

Stk. 2.

Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst seks uger, tilrettelæg- ges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale ar- bejdstid ved arbejde i tre skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende tre ugers perioder og ved arbejde i to skift i gennemsnit 71 timer i løbende to ugers perioder. Den ugent- lige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan. Den en- kelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusord- ningen mindst seks gange inden for seks uger.

Stk. 3.

Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagt- plan (§ 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid.

Stk. 4.

I almindelighed fortsætter et hold en uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i tre skift, således at holdet fra første skift overgår til tredje skift, holdet fra andet skift overgår til første skift, og holdet fra tredje skift overgår til andet skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag.

Stk. 5.

I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06:00 til kl. 06:00 eller fra nor- mal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kræves det, at medarbejdere skal møde før kl. 06:00, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet forholddriftstillæg.

Stk. 6.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan hol- dene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Medarbejderne har på- taleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved hold- driftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Stk. 7.

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæs- sige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmel- ser.

Stk. 8.

Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med tre ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige kon- sekvenser efter § 6, stk. 2.

Stk. 9.

Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han/hun har været på arbejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søg- nehelligdag, har medarbejderen ret til en anden fridag.

Stk. 10.

Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.

Stk. 11.

Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22:00 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 08:00 efter pågældende søn- og helligdag.

Stk. 12.

For holddriftsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg pr. time fra kl. 17:00 til kl. 06:00:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 55,19	Kr. 56,07	Kr. 56,97

Stk. 13.

For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14:00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl. 12:00 og kl. 24:00) betales et tillæg:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 109,64	Kr. 111,39	Kr. 113,17

Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægsbetalinger, procen- ter eller ørebeløb for arbejde på disse dage.

Stk. 14.

Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22:00 og mandag morgen kl. 06:00, og hvor der arbejdes seks gange på tredje skift pr. uge, betales til mandag mor- gen kl. 06:00 samme tillæg pr. time som anført i stk. 2.

Stk. 15.

Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. § 3, stk. 1 og 2 be- tales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.

Stk. 16.

Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3 anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.

Stk. 17.

Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over tre døgn betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksom- hedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for

arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.

Stk. 18.

Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til § 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overens- komstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overens- komstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

Stk. 19.

Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal medarbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.

Stk. 20.

Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i anledning af overflytningen på:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 263,69	Kr. 267,91	Kr. 272,20

Ved tilbageflytning inden for seks uger til det oprindelige hold eller ved flytning til dag- arbejde ydes ingen ekstra betaling.

Stk. 21.

Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til § 1, stk. 2, og han/hun ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i løn- ningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg.

Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med overenskomstmæssig overarbejds- betaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

Stk. 22.

Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (§ 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg pr. time på:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 109,97	Kr. 111,73	Kr. 113,52

Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag (§ 2, stk. 2).

Stk. 23.

Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales et tillæg pr. time på

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Kr. 26,36	Kr. 26,78	Kr. 27,21

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på fire uger, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 24.

Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

Stk. 25.

Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige for- hold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

BILAG 5 – Lokalløn ‌

a) Timeløn med lokalløn

Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærværende bestemmelse.

Lokalløn kan udgøre op til:

• Pr. 1. marts 2021: kr. 2,00 pr. time

• Pr. 1. marts 2022: kr. 2,50 pr. time.

På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn, reduceres normaltimelønnen efter stk. 1 tilsvarende.

Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.

Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.

b) Årlig opgørelse og udbetaling

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksomhe- den en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokallønnen.

Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det re- sterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Fordelin- gen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det for- gangne overenskomstsår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lo- kallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne doku- mentation herfor.

c) Opsigelse af lokallønsordning

Lokalaftalen kan opsiges med minimum seks måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode.

BILAG 6 – Afspadsering af systematisk overarbejde ‌

Overarbejde udføres, når virksomheden har et driftsmæssigt behov.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 1, stk. 4 og 5, kan virk- somheden iværksætte opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering.

Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan maksimalt udgøre fem timer pr. kalenderuge og en time pr. dag.

Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør fire kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde ud- føres.

Opsparet systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales om varslet opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering mellem virksomhedens ledelse og til- lidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren, idet der dog skal gives medarbej- deren et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelses- varsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskomstens øvrige reg- ler påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

BILAG 7 – Forståelse af BILAG 6 om afspadsering af systematisk overarbejde ‌

Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktionsbehov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man inden for en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering.

Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan anvendes til en permanent ud- videlse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers ar- bejdsuge med løbende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.

Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måne- ders afviklingsperiode efter samme princip som for afspadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende fire måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde inden for hvil- ken, det systematiske overarbejde skal være afspadseret. Afspadseres systematisk over- arbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systematisk overarbejde løbe en ny 12-måneders periode.

BILAG 8 – Om dobbeltbeskæftigelse ‌

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte, der er fuldtidsbeskæftigede efter denne overenskomst, ikke samtidigt kan have anden lønnet beskæftigelse.

BILAG 9 – Aftale om pensionsforhold for ansatte i fleksjob ‌

Overenskomstparterne er enige om, at medarbejdere, der ansættes på fleksjobvilkår, kan fortsætte i anden arbejdsmarkedspensionsordning, som disse medarbejdere måtte komme fra.

Der er altså tale om:

En afvigelse fra overenskomstens bestemmelse om, at alle overenskomstdækkede med- arbejdere skal være omfattet af ordningen i PensionDanmark.

Det betyder, at medarbejdere, der ansættes i et fleksjob, og som kommer fra et andet brancheområde med en anden arbejdsmarkedspensionsordning, kan forblive i den ar- bejdsmarkedspensionsordning, vedkommende kommer fra.

Aftalen giver to muligheder

Den første mulighed er herefter, at den ansatte i fleksjob indbetaler pensionsbidrag til den pensionsordning, der senest er foretaget indbetalinger til. Der er således mulighed for at fravige overenskomstens krav om indbetaling til PensionDanmark.

Det afgørende ved denne løsning er, at invalidedækningen i langt de fleste tilfælde fort- sætter. Den anden mulighed er, at medarbejderen kan lade pensionsbidraget indbetale til PensionDanmark.

Medarbejderen får så ikke en månedlig supplerende førtidspension og opsparingssik- ring, hvis medarbejderen har fået sit fleksjob eller job med løntilskud, før medarbejderen blev medlem i PensionDanmark, eller mens medarbejderen var hvilende medlem. I de tilfælde skal medarbejderen derfor heller ikke betale for forsikringerne.

Ring til PensionDanmark

Når et mejeri ansætter medarbejdere i fleksjob, skal mejeriet ringe til PensionDanmark på tlf. nr. 0000 0000, som vil kunne rådgive i den konkrete situation. Her vil også kunne oplyses, hvilken overenskomstkode der skal anvendes, hvis pensionsbidraget skal ind- betales til PensionDanmark.

BILAG 10 – Optrapning af særlig opsparing for nyoptagne virksom- heder ‌

Stk. 1. Særlig opsparing – konvertering af løn

1. Nyoptagne medlemmer af DIO II – Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, der for- inden indmeldelsen ikke har etableret en særlig opsparing eller tilsvarende ord- ning, eller som har en særlig opsparing eller tilsvarende ordning med lavere bi- drag, kan indtræde i overenskomstens særlig opsparing efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en særlig opsparing eller tilsva- rende ordning med samme bidrag som § 17, stk. 7, er ikke omfattet af nedenstå- ende pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 6, fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til særlig opsparing, jf. § 17, stk. 7, fraregnet 2,88 procentpoint.

3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til særlig op- sparing efter § 17, stk. 7, fraregnet 2,88 procentpoint, samt bidrag efter nedenstå- ende optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 17. stk. 7.

4. For så vidt angår de 2,88 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DIO II – Mejeribrugets Arbejdsgiverforening kræve optrapning som følger:

Senest fra indmeldelsestidspunktet skal virksomheden indbetale 0,72 %. Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre 1,44 %.

Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre 2,16 %. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre 2,88 %.

5. En eventuel særlig opsparing eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldel- sestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens særlig opsparing.

Parterne er enige om, at der ved fradrag i lønnen efter ovenstående bestemmelse i overenskomsten, skal tages højde for, at der efter overenskomstens § 17, stk. 7 ikke beregnes feriegodtgørelse henholdsvis ferietillæg eller søgnehelligdagsgodt- gørelse af bidraget til særlig opsparing.

Stk. 2. Optrapning af særlig opsparing og fondsbidrag

For nyoptagne virksomheder, hvor der ikke kan ske konvertering af løn, gælder følgende:

Nyoptagne medlemmer af DI=II/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening kan kræve, at bi- draget til den særlige opsparingskonto i § 17, stk. 7, bidraget til Mejeribrugets Uddannel- sesfond i bilag 22, stk. 3, bidraget i bilag 23, bidraget i bilag 24 og bidraget i bilag 25 fastsættes således:

• Senest fra tidspunktet for virksomhedens optagelse i DIO-II/Mejeribrugets Arbejds- giverforening skal virksomheden indbetale 25 pct. af de overenskomstmæssige bidrag

• Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 pct. af de overenskomstmæssige bidrag

• Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 pct. af de overenskomstmæssige bidrag

• Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssige bidrag

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhe- dens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den overfor nævnte andel af de over- enskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales.

Virksomheden kan alternativt vælge at bidragene til diverse fonde helt bortfalder det første år.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem parterne og efter begæring fra DIO-II/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

BILAG 11 – Afklaring af anvendelse af vikararbejde ‌

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplysninger fra bru- gervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for bruger- virksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens ansatte med- arbejdere.

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomheders arbejde for brugervirksomheden.

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan forbundene begære et afklarende møde overfor DI. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

Forbundene kan ligeledes begære et afklarende møde overfor DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på brugervirksomheden.

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest syv arbejdsdage efter modta- gelse af begæringen hos DI. Mødet afholdes på brugervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer

• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksom- hed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

Adgang til lønoplysninger

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant eller organisationerne har en formodning om, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, kan forbundene rette henvendelse til DI Overens- komst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og få lønoplysningerne udleveret.

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.

BILAG 12 – Underleverandører ‌

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller fra forbundene skal virksomheden op- lyse, hvilke underleverandører der udfører opgaver for virksomheden inden for overens- komstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af udleverede op- lysninger om underleverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en medlemsvirksomhed af DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan Fødevare- forbundet NNF og 3F rette henvendelse til DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympati- konfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening rette henvendelse til forbundene. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

BILAG 13 – Vikarer ‌

Vikarers ansættelsesforhold er omfattet af vikarloven (lov nr. 595 af den 12. juni 2013).

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst tre måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirk- somheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:

• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på bru- gervirksomheden, og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller

• Vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikar- arbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden, der over- føres.

BILAG 14 – Natarbejde og helbredskontrol ‌

Stk. 1. Helbredskontrol hvert andet år

Alle medarbejdere (såvel natarbejdere som øvrige medarbejdere) skal tilbydes helbreds- kontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest to år.

Stk. 2. Helbredskontrol forud for overgang til natarbejde

Medarbejdere, der overgår til natarbejde, skal – ud over helbredskontrol i henhold til stk. 1 – tilbydes gratis helbredskontrol, inden natarbejde påbegyndes.

Stk. 3. Definition af natarbejder

Som natarbejder anses en medarbejder, der regelmæssigt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 22:00 og kl. 05:00, eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder.

Stk. 4. Kompensation uden for arbejdstid

Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for medarbejderens arbejdstid, kompense- rer arbejdsgiveren herfor.

Stk. 5. Fremgangsmåde

Helbredskontrollen foregår på følgende måde:

Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.

Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og kan spørges til råds i for- bindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med ar- bejdsmedicinske kompetencer.

De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kend- skab i det tilfælde, at medarbejderen selv tager initiativ hertil.

Stk. 6. Overførsel til dagarbejde

Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.

Stk. 7. Arbejdsmiljøorganisationens kontrol

Parterne finder det naturligt, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overensstem- melse med ovenstående.

BILAG 15 – Velfærdsforanstaltninger for chauffører ‌

Virksomhederne skal iagttage bestemmelserne i arbejdsmiljøloven (AT-meddelelse nr.

1.03.1 vedrørende velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder).

BILAG 16 – Definition af natperiode ‌

Overenskomstparterne er enige om, at natperioden i henhold til ”Lov om arbejdstid for mobile arbejdstagere inden for vejtransportsektoren”, lov nr. 395 af 1. juni 2005 § 2, stk. 5, defineres som perioden kl. 00:00 – 04:00.

BILAG 17 – Beklædning ‌

Der ydes frit arbejdstøj og fodtøj, og de nærmere regler i forbindelse hermed aftales mel- lem parterne på de enkelte virksomheder.

BILAG 18 – Uddannelse af faglærte chauffører ‌

Mejeribranchen forpligter sig til årligt at tilbyde videreuddannelse til faglært niveau til 20 nuværende ufaglærte chauffører. Udvælgelse af kandidater til uddannelsen sker i henhold til proceduren for tildeling af kurser finansieret af Mejeribrugets Uddannelses- fond, idet chaufførernes erfaring dog tillægges overordnet betydning.

Parterne aftaler nærmere den konkrete udmøntning af bestemmelsen, herunder forde- lingen af forpligtelsen på de enkelte medlemsvirksomheder.

BILAG 19 – Islandske mejeristelevers sprogpraktik ‌

Islandske mejeristelever, som har en elevkontrakt jf. islandsk lovgivning med et islandsk mejeri, og som skal gennemføre den teoretiske del af uddannelsen på Kold College, kan forud for første skoleophold ansættes i ”sprogpraktik” på et dansk mejeri under følgende betingelser:

• Ansættelsen kan højst strække sig over tre måneder

• Aflønningen er som for anden års mejeristelever, ekskl. pension, hvis eleven er under 25 år. Er eleven fyldt 25 år, aflønnes eleven som voksenlærling, dog således at ar- bejdsgiverens del af pensionsbidraget 8.66 % tillægges lønnen.

• Under ”sprogpraktikken” gælder ingen formelle læringsmål.

Denne aftale er lavet ud fra en forudsætning om et årligt antal på højst seks islandske mejeristelevers sprogpraktik. Såfremt antallet overstiger dette antal, skal aftalen genfor- handles.

Aftalen gælder for ansættelsesaftaler indgået den 1. december 2017 eller senere.

BILAG 20 – Mejeriingeniørstuderendes praktik ‌

Det er aftalt, at lønsats for mejeriingeniørstuderende i praktik, udgår af overenskomsten.

Der er indgået aftale med Københavns Universitet om, at mejeriingeniørstuderende i praktik aflønnes med anden års satsen for mejerielever, inkl. ferie, men ekskl. tillæg. Under skoleophold på Kold College aflønnes med AUB lønrefusionssatsen for første læ- reår.

BILAG 21 – Udvalgsarbejde om indplacering af andre uddannelser ‌

Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalg, der skal analysere behovet for og me- toden til indplacering af relevante uddannelser, der ikke allerede er omfattet af overens- komsten, i lønsystemet.

Udvalgsarbejdet skal være afsluttet inden udløbet af 2020.

BILAG 22 – Mejeribrugets Uddannelsesfond ‌

Stk. 1. Formål

Mejeribrugets Uddannelsesfond er etableret for at medvirke til kompetenceudvikling af medarbejderne, jf. § 27. Fondens bestyrelse beslutter i hvilket omfang, der kan ydes øko- nomisk støtte til uddannelsesaktiviteter, herunder løntabsgodtgørelse, kursusafgifter, kost og logi samt befordringsomkostninger til virksomheder eller andre udgifter, som afholdes med samme formål.

Stk. 2. Fondens bestyrelse

Fondens bestyrelse er fondens øverste myndighed. Bestyrelsen træffer beslutninger og agerer i øvrigt i henhold til en af bestyrelsen vedtaget forretningsorden. Bestyrelsen er paritetisk sammensat, idet tre medlemmer udpeges i forening af fællesforbundene og tre medlemmer udpeges af DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Administration og økonomi

Fonden administreres af Administration & Service A/S (PensionDanmark), jf. vedtagelse i fondens bestyrelse. Aftale om valg af administrator kan opsiges med seks måneders var- sel til en 1. januar.

Fondens indtægter hidrører fra virksomhedernes overenskomstaftalte bidrag. Bidraget er fastsat til kr. 1.560,- pr. fuldtidsansat medarbejder.

Stk. 4. Virksomhedernes forlods disponering

En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til det af virksomheden i pågældende kalenderår til fonden indbetalte beløb (”egne” midler).

Dette forudsætter, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen af medlemmerne er udpeget af fællesfor- bundene blandt ansatte på virksomheden og halvdelen af virksomheden.

Tillidsrepræsentanten indgår som medarbejdervalgt, medmindre denne delegerer sin udvalgsplads til en kollega.

Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af fondens bestyrelse.

Virksomhedernes uddannelsesudvalg skal ved beslutninger om disponering af virksom- hedens ”egne” midler følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse.

Hvis et uddannelsesudvalg har disponeret over alle ”egne” midler”, kan fonden søges om midler til yderligere aktiviteter.

Stk. 5. Virksomheder med flere arbejdssteder

Virksomheder med flere arbejdssteder kan vælge at etablere et koncernuddannelsesud- valg med beføjelser for hele koncernen, jf. stk. 4. Virksomheden skal i givet fald afholde en årlig konference med deltagelse af en medarbejder- og ledelsesrepræsentant fra hvert arbejdssted. Formålet med konferencen er gennem dialog at sikre forbindelsen mellem de enkelte arbejdssteder og koncernuddannelsesudvalget.

De enkelte driftssteder kan etablere egne uddannelsesudvalg. Disse har ikke beføjelser jf. stk. 4 og skal ikke godkendes af fondens bestyrelse.

BILAG 23 – Overenskomstfond ‌

Der er enighed om, at der etableres en overenskomstfond. Der afsættes kr. 0,40 pr. præ- steret arbejdstime til finansiering af denne fond.

BILAG 24 – Udviklings- og samarbejdsfonden ‌

Der er etableret en udviklings- og samarbejdsfond.

Fondens midler anvendes til projekter og aktiviteter vedrørende uddannelse, udvikling og samarbejde på områder af fælles interesse for parterne.

Bidraget til fonden udgør kr. 0,25/time. Pr. 1. juli 2020 udgør bidraget kr. 0,30/time. Bidraget opkræves af PensionDanmark og henstår hos PensionDanmark, indtil beslut- ning om beløbets anvendelse er truffet af fondens bestyrelse.

Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de uforbrugte bidrag i henhold til dette pro- tokollat til overenskomstparterne, medmindre de træffer afgørelse om en anden anven- delse af midlerne.

BILAG 25 – DA/LO-Udviklingsfonden ‌

Til DA/LO-Udviklingsfonden indbetales kr. 0,34 pr. præsteret arbejdstime. Pr. 1. januar 2022 øges beløbet til kr. 0,36. Beløbet fordeles i forholdet 75/25 til hhv. LO og DA.

BILAG 26 – Organisationsaftale om databeskyttelse ‌

Parterne er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelses- forordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

Parterne er desuden enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyttelsesforordnin- gen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, behandling og ud- levering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.

BILAG 27 – Samarbejde på virksomheder om grøn omstilling mv.‌

Parterne anerkender, at virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i forbindelse med den grønne omstilling, med et arbejdsmarked i forandring, med indfø- relse af ny teknologi og med senere tilbagetrækning.

De mange nye udfordringer øger behovet for samarbejde på alle niveauer mellem ledere og medarbejdere og på alle former for virksomheder. Parterne er enige om det hensigts- mæssige i, at medarbejderne inddrages i at fastholde og udvikle virksomhedernes tilpas- nings- og innovationsevne, herunder blandt andet ved drøftelse af behovet for nye kom- petencer og løbende opkvalificering. Indførelse af ny teknologi medfører øget fokus på efteruddannelse og omstillingsparathed.

For at virksomhederne kan stå godt rustet til også at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, herunder de potentialer, den grønne omstilling rummer i et globalt marked, øges behovet for, at virksomhedens medarbejdere kontinuerligt er på forkant med de udfordringer, som nye arbejdsopgaver indeholder. Anvendelse og udvikling af ny tekno- logi er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, beskæftigelse samt arbejds- miljø og arbejdstilfredshed.

I alle typer virksomheder, med eller uden valgte medarbejderrepræsentanter og samar- bejdsorganer, vil det være naturligt at sikre en dialog og idéudveksling om disse udfor- dringer mellem ledelse og medarbejdere og i forlængelse heraf fastlægge, hvordan sam- arbejdet herom skal foregå fremadrettet.

BILAG 28 – Udvalgsarbejde om afdækning af udviklingen i mejeri- branchen vedrørende forskellige ansættelsesformer og arbejdstid ‌

Parterne har i flere sammenhænge drøftet udbredelsen af arbejdsformer, der adskiller sig fra normalt fuldtidsarbejde, herunder vikarer, rådighedsvagt og afløsere. Tilsvarende har parterne i en række sammenhænge drøftet mulighederne for en øget arbejdstidsflek- sibilitet i forhold til overenskomstrammerne i dag. Emnerne er væsentlige for såvel virk- somheder som medarbejdere.

Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden igangsættes et fælles udvalgsar- bejde, som har til formål at afdække udviklingen i forskellige arbejdsformer og virksom- hedernes og medarbejdernes oplevelse af arbejdstidsregler.

Der igangsættes derfor senest pr. 1. september 2020 et udvalgsarbejde bestående af par- terne. Der udarbejdes et kommissorium for udvalgsarbejdet, som har til formål at af- dække vilkår og udbredelse af forskellige ansættelsesformer. Udvalget har samtidig til opgave at anvise konkrete initiativer, der kan imødekomme såvel behovet for tryghed i ansættelsen, som virksomhedernes behov for at kunne tilrettelægge arbejdet optimalt.

Udvalget skal have færdiggjort arbejdet senest 31. december 2021 med henblik på, at resultaterne af udvalgets arbejde kan indgå i overenskomstfornyelsen 2023.

- - - - 0 - - - -

Stikord ‌

Acontobeløb 10, 25, 26

Afholdelse af seniordage 32

Afløsere 7, 8, 15, 34, 75

Afspadsering af systematisk

overarbejde 65

Alderskrav 26

Almindelige arbejdstidsbestemmelser60 Anbefaling 40

Anciennitet 10, 39, 55

Andre regler 12

Ansatte med flere arbejdssteder 8

Ansættelsesformer 75

Ansættelseskontrakten 8

Xxxxx afløsere pr. fastansatte 8

Anvendelse af vikararbejde 68

Arbejde i frostrum 15

Arbejdets udførelse 58

Arbejdsmiljøforhold 70

Arbejdsmiljøorganisationens kontrol . 71 Arbejdsmiljørepræsentanter 49

Arbejdsplaner 6

Arbejdstid 6, 7, 8, 9, 53, 56

Arbejdstidens længde 6

Arbejdsuro 51

ATP-bidrag 13, 32, 33

Barns anden sygedag 36

Barns første sygedag 36

Barns indlæggelse på hospital 36

Barsel 12, 26, 35, 54

Begrænsning af overarbejde 18

Beklædning 54, 71

Beregningsgrundlag 25

Xxxxxxxx xx xxxxxxxxxxx 00

Betaling for seniordage 32

Betaling på søgnehelligdage 11

Bortfald af varsling 7

Børneomsorgsdage 30, 36, 37

Børns sygdom 36

Chikane 51

DA/FH-Udviklingsfonden 74

Dagpenge under barsel 35

Databeskyttelse 74

Definition af natarbejder 70

Definition af natperiode 71

Deltidsansatte 7, 27, 40

Deltidsbeskæftigede 7

Disponering af optjente fridage for

Chauffører 29

Dobbeltbeskæftigelse 66

Dækningsområde 9

Efter- og videreuddannelse 40, 41

Elever 26, 43, 45, 53, 54, 55, 56

Erhvervsgrunduddannelseselever 56

Faglig strid 50

Faglig voldgift 50, 69

Faglærte chauffører 14, 15

Faglærte lagermedarbejdere 15

Faglærte uddannelser 16

Fagretlig behandling 12, 44, 51

Ferie 12, 13, 27, 28, 54, 57

Ferieafholdelse i timer 27

Ferieberettigende løn 26, 30, 31

Feriedage 28

Feriegarantiordning 58

Feriegodtgørelse 12, 13, 22, 26, 27, 28,

29, 30, 35, 54, 58, 67

FerieKontosystemet 58

Feriekortordning 12, 27, 54, 58

Fleksjob 66

Flytning 8, 16

Forlængelse af opsigelsesvarsler ved virksomhedslukning 38

Forsikringsordning 55

Forskudt arbejdstid 17

Forskudt tid lørdag 17

Forskudttidsperioden 17, 19, 20

Forældreorlov 12, 35

Fratrædelsesgodtgørelse 11, 39

Fratrædelsestidspunktet 40

Fridage 8, 9, 12, 18, 19, 20, 28, 29, 32,

48, 53, 54, 61, 63, 65

Frihed. 27, 28, 29, 30, 32, 33, 36, 37, 38,

40, 41, 42, 43, 46, 49, 57

Frihed til vejledning ved afskedigelse 38 Frihed uden løn 40

Frit valg 28, 32

Fritvalgstimer 13, 32, 33

Funktionsbestemte tillæg 10

Funktionærlignende ansættelsesvilkår .9

FVU/OBU 41

Fædreorlov 35

Fællestillidsrepræsentant 48

Genindtræden i anciennitet 16, 37, 38,

Graviditet 12

Grøn omstilling 74

Helbredskontrol 70

Hjemsendelse 40

Holddrift 11, 14, 21, 41, 61, 62

Holddrift ved forskudt søndagsdøgn 62

Hospitalsindlæggelse 36

Indbringelse for organisationerne 50

Industrioperatører 14

Integrationsgrunduddannelseselever .56 Islandske mejeristelevers sprogpraktik 71

Juleaftensdag 24, 54

Klublove 49

Kompensation uden for arbejdstid 70

kompetenceudviklingsfond 39

Kortvarige ændringer i arbejdstiden 6

Krav om dagpengerefusion 35

Kursus ved afskedigelse 39

Kursusdeltagelse 39, 40, 41

Køb af fridag 17, 19, 20, 24, 41, 54

Lokal enighed 6

Lokalaftaler 64

Lokalløn 64

Lægebesøg 30, 36, 37

Løn 9, 14, 15, 29, 35, 53, 56, 57

Løn under barselsorlov 35

Lønbestemmelser 14

Lønningsperiode og lønudbetaling 10

Lønsatser 14

Lønudbetaling og -regulering 25

Manglende dagpenge 40

Manglende varsel 7, 62

Medarbejdere 8, 12, 13, 16, 26, 30, 36,

37, 38, 39, 40, 41, 42, 70

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 49

Meddelelse til arbejdsgiveren 31

Mejeribrugets Uddannelsesfond 41

Mejeriingeniørstuderendes praktik 72

Mejerioperatører 14

Mejerister 15

Mejeriteknikere 15

Mødepligt under skoleophold 54

Månedsvis lønudbetaling 25

Natarbejde 70

Negativ og positiv regulering 25

Normen 50

Nyansættelse 16

Opgørelse ved fratræden 30

Opsigelse 10, 11, 37, 38, 55, 65

Opsigelse af lokallønsordning 65

Opsigelse ved sygdom 38

Opsigelsesvarsel ved tilskadekomst 38

Opsigelsesvarsler 37, 38

Organisering af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation 50

Orlov til adoptanter 35, 36

Overarbejde 18, 19, 53, 56, 57, 62, 65

Overarbejde for chauffører 19

Overenskomstens varighed 52

Overenskomstfond 73

Overenskomstudvalg 50

Overflytning 63

Overførsel af ferie 27, 28

Overførsel til dagarbejde 71

Overgangsordning 25

Pauser 6

Pension 26, 27, 29, 30, 55, 56

Pension af sygeferiegodtgørelse 27

Pension under barsel 26

PensionDanmark ..26, 27, 29, 33, 55, 66,

72, 73

Pensionssatser 26

Personligt tillæg 15

Personligt tillæg til chauffører 15

Placering af arbejdstiden 6

Placering af seniordage 31

Procesoperatører 15

Procesteknologer 15

Realkompetencevurdering 42

Reguleringsgrundlag 25

Ret til vejledning i a-kasse 42

Retsforfølgning 58

Screening og -undervisning 41

Seniorfridagskontoen 29, 32

Seniorordning 30, 32

Seniorpolitik 34

SH 20, 21, 23, 24, 25, 33, 35, 62

Skolehjem 54

Sommertid 26

Spise- og hvilepauser 6

Stedfortræder for tillidsrepræsentant 48 Sundhedsordning 27, 55

Sygdom 19, 34, 54

Særlig opsparing 30, 67

Søgnehelligdagsbetaling 22, 23

Søgnehelligdagsgodtgørelse 21, 26, 29,

32, 67

Taktregulering 25

Tillids- og arbejdsmiljørepræsen-

tanter 42

Tillidsrepræsentantens vilkår 45

Tillidsrepræsentantens virksomhed 44

Tillæg til lønsatser 14

Tilskadekomst 34

Tilskadekomst i arbejdstiden 34

Timeløn med lokalløn 64

Tro- og loveerklæring 36

Tvistigheder 58

Uarbejdsdygtighed 12

Udbetaling af pensionsbidrag 27

Uddannelse 41, 71

Uddannelse på virksomhedens foranledning 41

Uddannelsesaftaler 53

Uddannelsesfond . 32, 33, 41, 42, 48, 68,

71, 72

Uddannelsesniveau 16

Uddannelsesområde 16

Uddannelsesplanlægning 42

Udvalgsarbejde om indplacering af andre uddannelser 72

Ufaglært arbejde 16

Underleverandører 68, 69

Undtagelse fra godtgørelse 39

Ungarbejdere 7, 9

Valg af tillidsrepræsentant 42, 43

Varierende ugentlig arbejdstid 6

Varsel om arbejdsstandsning 50

Xxxxxxxx og aflønning ved deltagelse i MUF-kurser 41

Ved ansættelse 10

Ved fratrædelse 10

Vejledning til seniorordning 32

Velfærdsforanstaltninger for

chauffører 71

Vikarer 69

Virksomhedens dispositionsret 29

Virksomhedens tarv 29, 37, 59, 61

Virksomheder med flere

arbejdssteder 73

Voksenelever/lærlinge under erhvervsuddannelse 56

Weekendarbejde 12, 13

Ændring af arbejdstid i opsigelsesperioden 38

Ændring af lønperiode 25

Øvrige bestemmelser 56

Årlig opgørelse og udbetaling 64

Årlig regulering 25

Mejeribranchens Fællesoverenskomst

DI – Dansk Industri

H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X

Tlf. 0000 0000

xx.xx

808001-20

Fødevareforbundet NNF

Molestien 7

2450 København SV

3F Fagligt Fælles Forbund

Xxxxxxxxxxxxx 0

1790 København V

Document Metadata

Table of Contents

Overenskomst indgået mellem

Document Metadata

Overenskomst indgået mellem

Mejeribranchens Fælles­ overenskomst

Mejeribranchens Fællesoverenskomst

Document Metadata

Mejeribranchens Fælles overenskomst