Aftalens eksempelklausuler

Aftalens. 3, 4, 5 og 7, affattes således: ”§ 3. Valgfri dækning 1/3 af det samlede pensionsbidrag kan anvendes valgfrit af den enkelte medarbejder inden for de rammer, der af det pågældende pensionsinstitut stilles til rådighed, herunder til ratepension, aldersopsparing eller en sundhedsordning. Til aldersopsparing og andre sumydelser end de i § 2, stk. 3, nævnte kan dog maksimalt anvendes 1/6 af det samlede pensionsbidrag, jf. dog stk. 3.

Aftalens. OMRÅDE‌ § 1. PERSONAFGRÆNSNING‌ Stk. 1. Aftalen omfatter personer omfattet af overenskomster og aftaler, hvori der er henvist til denne aftale, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol eller er uden højeste tjenestetid omfattes ikke af bestemmelserne i §§ 3 - 8, §§ 10-12 og §§ 16 – 20 samt § 29. Ledende lægesekretærer er omfattet af reglerne om overarbejde, jf. § 12. De for tjenestemænd gældende regler om merarbejdsvederlag finder anvendelse for an- satte uden højeste tjenestetid. Stk. 3. Ansatte uden højeste tjenestetid kan deltage i rådighedsvagt (jf. kapitel 5) i begrænset omfang. I sådanne situationer er disse dog omfattet af samme bestemmelser, som gælder for ansatte med højeste tjenestetid. KAPITEL 2. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE‌ § 2. GÆLDENDE REGLER‌ Ved tilrettelæggelse af arbejdet er der ud over denne arbejdstidsaftale andre regler, som regulerer arbejdstiden, herunder: 1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58 (Regionernes OK-samling 11.10.01).1 2. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 om hvileperi- oder og fridøgn mv. (OK 11.10.02).

Aftalens. OMRÅDE‌ § 1. Personafgrænsning‌ Stk. 1. Aftalen omfatter personer omfattet af overenskomster og aftaler, hvori der er henvist til denne aftale, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol eller er uden højeste tjenestetid omfattes ikke af bestemmelserne i §§ 3 - 8, §§ 10 - 12 og §§ 16-20. De for tjenestemænd gældende regler om merarbejdsvederlag finder anvendelse for ansatte uden højeste tjenestetid. Stk. 3. Ansatte uden højeste tjenestetid kan deltage i rådighedsvagt (jf. kapitel 6) i begrænset omfang. I sådanne situationer er disse dog omfattet af samme bestemmelser, som gælder for ansatte med højeste tjenestetid. KAPITEL 2. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE‌ § 2. GÆLDENDE REGLER‌ Ved tilrettelæggelse af arbejdet er der ud over denne arbejdstidsaftale andre regler, som regulerer arbejdstiden, herunder: 1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58 2. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 om hvileperioder og fridøgn m.v. 3. Aftale om hviletid og fridøgn 4. Aftale af den 15. juni 1995 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden 5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 6. Aftale om konvertering til årligt ulempetillæg Aftale om hviletid og fridøgn er indgået pr. 1.4.2003 og er fortsat gældende. Aftalen fornyes ikke løbende i lighed med overenskomsterne. Aftalen er indgået med hjemmel i Bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn og er, da der er tale om arbejdsmiljøbestemmelser, godkendt af Arbejdstilsynet. Organisationerne har udarbejdet en kommenteret udgave af Hviletidsaftalen. Se Bilag 5 § 3. TJENESTETYPER‌ Tjenester kan tilrettelægges som: • Normaltjeneste, dvs. en forud fastlagt tjeneste med effektivt arbejde. • Rådighedsvagt fra vagtværelse, hvor den ansatte opholder sig på tjenestestedet og kan tilkaldes til effektivt arbejde. • Rådighedsvagt fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde på tjenestestedet. • Rådighedsvagt i et fuldt døgn (døgnvagt) fra vagtværelse eller fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde. Det fremgår af bestemmelsen, at vagter kan planlægges som normaltjenester, dvs. almindelige tjenester dag, aften eller nat, som rådighedsvagter fra vagtværelse eller fra bolig, herunder rådighedsvagter i et fuldt døgn (døgnvagter). Formuleringen præciserer således, at man ikke kan planlægge med over-/merarbejde Der kan planlægges med følgende tjenestetyper: • Normaltjeneste mellem 5 og 12 timers varighed • Rådighedsvagt efter n...

Aftalens genstand‌ 1. Behandlingen vedrører: Webshop platform Hosting E-mail service (når tilvalgt) Markedsføring (når tilvalgt)

Aftalens nuværende §§ 3-5 erstattes af vejledningen i bilag 6.

Aftalens. 5 og 6 indebærer, at de forhandlingsregler mv., der ifølge aftalen af 1999 om lokalløn og chefløn (§ 22 A og protokollat 1) som hovedregel kun om- fattede stillinger i lønramme 37 og derover, nu også finder anvendelse for stillin- ger i lønramme 35 og 36. Inden for AC’s forhandlingsområde er det imidlertid aftalt, at dette ikke gælder for ansatte i lønramme 35 med undtagelse af instituti- onschefer (aftalens § 5, stk. 4, § 6, stk. 3 og bilag 1). Aftalen omfatter ikke stillinger uden for skalatrinssystemet. F.eks. gælder den ikke for special- og chefkonsulenter, der er omfattet af basislønsystemet i overenskomsten for akademikere i staten. Aftalen omfatter heller ikke leder- stillinger, der aflønnes efter aftaler om intervallønssystemer. Om aftalens om- råde henvises i øvrigt til aftalens § 1. Formålet med aftalen er at styrke sammenhængen mellem på den ene side mål, resultater og udvikling for den enkelte ansatte og på den anden side udmøntnin- gen af de lokale lønelementer. Der kan således ydes lønforbedringer til ansatte i stillinger i lønramme 35-41 til rekrutterings- og fastholdelsesformål, individuelle lønforbedringer, honorering af særlig indsats, resultatløn mv. Lønforbedringerne ydes i form af engangsvederlag eller som personlige tillæg med henvisning til en stillingsindehavers personlige kvalifikationer og resulta- ter. Der sker ikke herved ændring i stillingens varige klassificering.

Aftalens. OMRÅDE‌ Stk. 1. Aftalen omfatter personer omfattet af overenskomster og aftaler, hvori der er henvist til denne aftale, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol eller er uden højeste tjenestetid om- fattes ikke af bestemmelserne i §§ 3 - 8, §§ 10 - 12 og §§ 16-20. Ledende lægesekretærer er omfattet af reglerne om overarbejde, jf. § 12. Ledende lægesekretærer, der pr. 1. april 2006 eller senere indplaceres på grundløntrin 43 + 3.300 kr., 31. marts 2000 niveau) ansættes uden højeste tjeneste- tid, og er derfor omfattet af Aftale om godtgørelse for merarbejde for tjeneste- mænd uden højeste tjenestetid jf. overenskomsten § 19, pkt. 17. Ledende lægesekretærer ansat før den 01-04-2006 på grundløntrin 40 (med virkning fra 1. apirl 2009, 43 + 3.300 kr., 31. marts 2000 niveau) bevarer ansættelse med højeste tje- nestetid som personlig ordning, medmindre der for den enkelte lokalt aftales kompensa- tion, for at pågældende er ansat uden højeste tjenestetid. De for tjenestemænd gældende regler om merarbejdsvederlag finder anvendelse for an- Stk. 3. 2. GÆLDENDE REGLER 1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58 (OK 11.10.01). KAPITEL 2. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE‌ 2. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 om hvileperio- der og fridøgn m.v. (OK 11.10.02). 3. Aftale om hviletid og fridøgn (OK 11.10.10). 4. Aftale af den 15. juni 1995 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (OK 11.05.0). 5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02). 6. Aftale om konvertering til årligt ulempetillæg (OK 11.17.1).

Aftalens. 1 og 2 erstattes med følgende bestemmelse:

Aftalens. OPBYGNING‌ Godkendelsesmaterialet består af nærværende Aftale inklusive bilag. Enhver henvisning til aftalen eller til bestemmelser i aftalen indebærer samtidig en henvisning til aftalens bilag, i det omfang disse er rele- vante for den pågældende bestemmelse. Aftalen indeholder de vilkår, der skal gælde i forholdet mellem parterne. Aftalen sammenfatter udtøm- mende de vilkår, som parterne er enige om. Leverandørens ansøgning udgør en integreret del af aftalen jf. ovenfor. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem vilkår omfattet af Leverandørens ansøgning og aftalens vilkår, lægges aftalens vilkår til grund. Aftalens vilkår går forud for angivelsen i bilagene. 2.1 Bilag til aftalen‌ Bilagene er: o Bilag 1: Leverandørens ansøgning inkl. bilag o Bilag 2: Kvalitetsstandard for rehabilitering samt personlig og praktisk hjælp efter serviceloven o Bilag 3: Rammedelegerede sygeplejeindsatser o Bilag 4. Visitation, fleksibel hjemmehjælp, skift af leverandør og tilkøbsydelser o Bilag 5: Økonomi og afregning o Bilag 6: IT og dokumentation o Bilag 7: Databehandleraftale

Aftalens. Parter‌ Det er vigtigt, at Parterne angives korrekt. Parterne bør derfor angives med deres fulde navn og adresse. Er der tale om en virksomhed, bør virksomhedens gældende CVR-nr. angives i erklæringen, da det giver en sikker identifikation af virksomheden. Er der tale om en fysisk person, bør personens CPR-nr. angives i erklæringen, da det giver en sikker identifikation af den pågældende. Formål‌ Det er vigtigt at afgrænse det beskyttede område så præcist som muligt i formålsbestemmelsen. Dette gælder særligt, hvis Parterne allerede arbejder inden for samme fagområde. Formålsangivelsen har betydning for afgrænsningen af de handlinger i fortrolighedserklæringens punkt 2, som Modtager af oplysningerne er berettiget til at foretage. Derfor er det særligt vigtigt, at dét, fortro- lighedserklæringen vedrører – eksempelvis en opfindelse – beskrives på en måde, der er egnet til at identificere denne. På den anden side skal formålet ikke være så specificeret, at oplysningerne mister deres fortrolighed, således at Modtager ikke længere har behov for at indgå fortrolighedserklæringen. En tilstrækkelig beskrivelse af formålet vil eksempelvis kunne se sådan ud: ”Formålet med Parternes indgåelse af denne fortrolighedserklæring er at gøre det muligt for Parterne at vurdere potentialet i et fremtidigt samarbejde, hvor Modtager forestår produktion og distribution af Overdragers opfindelse [Navn på opfindelse].” Pligt til fortrolighed‌ Bestemmelsen definerer, hvad der skal forstås ved ”Fortrolige Oplysninger”. I den forbindelse har Overdrager en interesse i at definere begrebet så bredt som muligt for at undgå, at der senere opstår tvivl om, hvorvidt en oplysning er underlagt fortrolighedspligten. Modtager vil omvendt tilstræbe ikke at udstrække pligten for vidt, da det kan medføre uhensigtsmæssige begrænsninger i dennes udøvelse af sin forretning/sit erhverv, hvis for mange oplysninger omfattes af fortrolighedspligten. Særligt store koncerner vil ofte være tilbageholdende med at indgå brede fortrolighedserklæringer. Dette skyldes, at de kan have svært ved at holde styr på, om en medarbejder i en afkrog af virksomheden eksempelvis arbejder med det samme som Overdrager. Parterne kan derfor med fordel yderligere specificere det fortrolige materiale, som Overdrager allerede ved erklæringens indgåelse ved, vil blive delt med Modtager. De Fortrolige Oplysninger skal dog ikke være så nøje beskrevet, at fortroligheden bag disse går tabt, hvis Modtager efter at være blevet præsent...