Hviletid og fridøgn. Stk. 1. Producenten forpligter sig til at tilrettelægge produktionen således, at Arbejdsmiljølovens §§ 50 stk. 1 og 51, stk. 1 og 52 overholdes § 50, stk. 1 lyder således: "Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer." § 51 stk. 1 lyder således: "Inden for hver en periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i tilslutning til den daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden." § 52 lyder således: "§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation."
Hviletid og fridøgn. Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår. Stk. 2 Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 ti- mer, med mindre det aftales lokalt. Stk. 3 Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 4 Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnat- ning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. Bemærkning til protokollat Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskole- overenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående be- grænsninger. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fravi- ges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende be- skyttelse. Protokollat 1 –
Hviletid og fridøgn. Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår.
Hviletid og fridøgn. Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus- og institutionsområdet m.v. er der i henhold til kapitel 5 i Beskæftigelsesministeriets be- kendtgørelse nr. 611 af den 25. juni 2003 om hvileperiode og fridøgn m.v. (OK 11.10.02) mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentligt fridøgn til de i arbejdsmiljølovens kapitel 9 og ovennævnte bekendtgørelses kapitel 2 og 4 omtalte reg- ler:
Hviletid og fridøgn. FORMÅLSBESKRIVELSE
Hviletid og fridøgn. Aftale om hviletid og fridøgn (64.17) gælder. Lokalt er der mulighed for at indgå aftale om hviletid og fridøgn inden for aftalens rammer. Timelønnen er 1/1924 af årslønnen for fuldtidsansatte. Årslønnen består af grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og evt. overgangstrin/-tillæg, jf. overenskomsternes be- stemmelser herom.
Hviletid og fridøgn. Stk.1 Producenten forpligter sig til at tilrettelægge produktionen således, at reglerne om hviletid og fridøgn i Lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 1084 af 19/09/2017 med tilhørende bekendtgørelse nr. 324 23/05/2002) respekteres.
Hviletid og fridøgn. Dato/tidsrum Aktivitet Bemærkninger Oktober FÆLLES OPSAMLING Den fælles opsamling sker årligt i oktober måned. Deltagere er kreds, lokale TR’ere, skoleledelserne og direktør. Den lokale fællestillids- mand for BUPL og SLF kan indgå i disse drøftelser. Inde julefe- rien DE KOMMUNALE RAMMER OG AFTALER inkl. kommunens redegørelse. Kredsen modtager denne inden påbegyndelsen af juleferien. Januar DEN FÆLLES DRØFTELSE Den fælles drøftelse sker årligt i januar måned. Deltagere er kreds, lokale TR’ere, sko- leledelserne og direktør. Den lokale fællestillidsmand for BUPL og SLF kan indgå i disse drøftelser. Kredsen har modtaget den kommunale redegørelse i december, inden juleferiens start, året før.
Hviletid og fridøgn. § 50 Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Hviletid og fridøgn. Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lo- kalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. sko- leår. Stk. 2 Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende peri- ode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt. Stk. 3 Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 4 Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlæg- ges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mel- lem 2 fridøgn. Bemærkning til protokollat Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskoleoverenskomstens timelønsbestemmelse for an- sættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne an- sættelse ikke omfattet af ovenstående begrænsninger. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyt- telse. Årshjulet for samarbejdet omkring den ny arbejdstidsaftale har til hensigt at skabe overblik, gennemsigtighed og systematik i arbejdet med den ny arbejdstidsaftale. Års- hjulet giver et samlet og overordnet overblik over de forskellige aktiviteter og perioder for samarbejdssporene i den ny arbejdstidsaftale. Det er en fælles ambition, at vi i ar- bejdet med de forskellige samarbejdsspor, sikrer de bedste vilkår for at lykkes med kerneopgaven. Det kræver, at vi i alle samarbejdsspor udviser rettidig omhu, er på forkant og gør os umage for at overholde deadlines. I årshjulet henvises løbende til paragrafferne i den ny arbejdstidsaftale. I aftalen kom- menteres de forskellige paragraffer.