Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med henblik på en direktivnær implementering af NPL-direktivet foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på kreditservice- virksomheder og kreditkøbere. Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig- telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kre- ditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- len, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givet. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen. Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdet. Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, at servicering af misligholdte kredi- taftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være omfattet af lov om inkassovirksomhed. Af samme årsag foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3, at undtage en række virksomheder, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet, bl.a. kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit- selskaber og forbrugslånsvirksomheder. Endelig undtages notarer, fogeder og advokat...
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Efter Erhvervsministeriets opfattelse kan det give anledning til fortolkningstvivl, om store bededag er omfattet af lukkelovens § 2, stk. 1, der alene henviser til ”helligdage”, når store bededag ved kongelig resolution afskaffes som helligdag og i medfør af § 1 i dette lovforslag bliver en almindelig arbejdsdag. Dette skyldes, at det af ovennævnte bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at store bededag i relation til lukkeloven anses for en helligdag. På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at bestemmelsen bør justeres, så der ikke er fortolkningstvivl om, at store bededag også i relation til lukkeloven ikke længere er en helligdag med den virkning, at den heller ikke skal anses som lukkedag i relation til lukkeloven. Det foreslås, at samtlige lukkedage anføres udtrykkeligt i lovteksten, således at begrebet helligdage i lukkelovens § 2, stk. 1, udgår. Det foreslås således, at det af § 2, stk. 1, i lukkeloven skal fremgå, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag. Dermed vil det klart fremgå af ordlyden, at store bededag ikke længere er en lukkedag i relation til lukkeloven. Med lovændringen bliver det således tydeliggjort, at der fremover af lukkeloven alene vil være 12,5 lukkedage i stedet for i dag 13,5 lukkedage.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. 3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsesmedlemmer i kreditservi- cevirksomheder
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det vurderes, at der med lovforslaget bør fastsættes passende beskyttelses- foranstaltninger, bl.a. af hensyn til beskyttelse af låntagernes rettigheder, herunder krav om, at virksomheder, der udfører kreditserviceringsaktivite- ter, skal have tilladelse til at udføre disse som kreditservicevirksomhed af Finanstilsynet.