Common use of Forklaringer Clause in Contracts

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.

Forklaringer. A har forklaret bl.a.Der er afgivet forklaring af U, at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen L og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagenXxxx Xxxxxx. Da hun vendte tilbage efter barselsorlovenhan købte lejligheden, fortalte hun foretog han forskellige tilvalg vedrørende istandsæt- telsen af lejligheden. Han foretog blandt andet et tilvalg vedrørende bordpladen i køkkenet og gulvene, som skulle være af trætypen merbau, hvilket kostede ek- stra. I maj 2014 lejede han lejligheden ud til L og hustruen. Hans sønner havde boet i lejligheden inden. Billederne i bilag 23 viser sønnens indbo. Han havde i 2014 ikke andre udlejningsejendomme. Parternes lejekontrakt er en standardkontrakt, som EDC har udformet. Han har ikke skrevet de i § 11 opli- stede forhold. Han havde et møde med L i lejligheden den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 14. marts 2010 skulle hun begynde 2017 på tredje skoleperiodeforanledning fra L. Formålet med mødet var at gennemgå lejligheden og herefter finde frem til en løsning vedrørende depositum. Ved mødet deltog han selv, men hun kunne ikke klare det L, dennes hustru og måtte sygemelde sigbarn samt hans maler. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelseHan havde på daværende tidspunkt et godt forhold til L og familien. Det var aftalenmeningen, at hun mødet skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommenvære et afslutningsmøde, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation han kiggede derfor lidt rundt i lejligheden. Han så, at der ved håndvasken i køkkenet lå ca. 15 våde karklude. Han forstod ikke, hvorfor de lå der. Han tror, at de havde ligget der i 4-5 måneder. Da han løftede karkludene, var bordpladen omkring vasken grøn af mug. Han påtalte det øjeblikkeligt over for hendes sygdom end den erklæringL og maleren. Han aftalte med L, som hendes læge lavede at L skulle bringe bordpladen i april 2010orden inden fraflytning, hvilket L havde tid til. På tidspunktet De aftalte, at L skulle bruge en faglært håndværker og få en faktura for telefonsamtalen arbejdet. Han sendte dagen efter mødet den 5. november 2010 marts 2017 en mail til L med 10 punkter, der skulle bringes i orden inden fraflytning. Et af punkterne omhandlede køkkenbordet. L afleverede den 9. april 2017 nøglerne til lejligheden i utide. Det var hun 21 dage før det aftalte. Det forvirrede hele det efterfølgende forløb. L havde tømt hele lejligheden. Han så, at bordpladen i køkkenet var blevet sortbejdset. L havde ødelagt bordpladen. Det virkede til, at L var flyttet i hast. Han påtalte standen på bordpladen over for L. Pladen på badeværelset var blevet skiftet ud af L selv imod det aftalte. Han kendte ikke til en 14-dages frist for flytterapport eller fremsættelse af istandsættelseskrav efter fraflytningen. Han havde derfor allere- de lavet en flytterapport med de 10 punkter, som han havde sendt til L den 5. marts 2017 inden fraflytningen. Det var ikke aftalt, at bordpladen i køkkenet skulle sortbejdses. Billederne fremlagt i bilag 20 er taget kort tid efter den 9. april 2017, da der skulle flytte nye lejere ind i lejligheden. Billederne viser forskellen på bordpladen og gulvet. Han fik den 12. april 2017 lavet et tilbud fra HTH vedrørende udskiftning af bordpladen. HTH kunne ikke længere levere bordplade med træsorten merbau, så han fik lavet tilbuddet på mahogni. Han sendte ikke tilbuddet til L med det samme. Han har sendt det efterfølgende. Han har ikke skiftet bordpladen ud endnu. Han har derfor indhentet et nyt til- bud fra HTH den 5. februar 2019, hvor prisen er steget. Prisen er med omkost- ninger til nedtagning og transport mv. Den 20. april 2017 sendte han fire mails til L med en række krav vedrørende rengøring og ridser på køleskabet. Han nævnte ikke det med bordpladen, da han regnede med, at det allerede var L bekendt, da de jo havde talt om det på mødet og efterfølgende i mailkorrespondancen af 5. marts 2017. Han indkaldte den 4. marts 2017 U til et møde i lejligheden. U fik hvert år en opgørelse over varmeforbruget. Mødet skulle derfor omhandle varme- afregning. Han var ikke forberedt på, at mødet skulle være et slags før-fraf- lytningssyn, og at det skulle omhandle lejlighedens stand. Det var derfor en overraskelse, at U havde en maler med til mødet. U sagde ikke noget på mødet om bordpladen. Han fik en mail dagen efter mødet fra U med 10 punkter, der skulle ordnes. Punkt 6 omhandlede bordpladen. Der stod alene, at bordpladen skulle tilbage i samme stand som ved indflytning ved hjælp af rengøring og oliering. Der var ikke mug eller råd på bordet. Han havde ikke haft vand på bordpladen, der kunne give disse skader. Bordpladen var i samme stand ved fraflytningen som ved indflytningen. Han har hverken sortbejdses eller malet den. Han drøftede ikke med U på mødet, at bordpladen skulle skiftes ud med hjælp fra håndværkere. Han ville få nøglerne til sin nye lejlighed den 1. april 2017, og han fortalte derfor U, at han var i stand til at starte flytte ud af lejligheden tidligere end først plan- lagt, hvilket U syntes var en god ide. Han blev herefter af U bedt om at aflevere nøglerne senest den 10. april 2017 med den forklaring, at U skulle have adgang til at male og sætte tingene i stand i lejligheden efter fraflytningen. Han manglede at ordne to ting fra listen på deltiddette tidspunkt. Han manglede at ordne lamperne i køkkenet og fjerne noget skimmelsvamp på badeværelset. De aftalte derfor, men det gik bedreat U kunne fratrække udgifterne hertil i depositummet, når U havde fået udbedret dette og fået faktura herfor. Efter mailkorrespondancen med U den 20. april 2017 tilbød han også at betale herfor, når der forelå dokumentation for afholdte udgifter. Han vil ikke anerkende, at der bliver trukket 3.500 kr. fra depositummet, som huslejenævnet og ankenævnet er kommet frem til for udskiftning af pærer i lamper i køkkenet og rengøring, da der ikke er fremlagt dokumentation for ud- bedringen. Han afleverede nøglerne til U den 9. april 2017. U var både i lejligheden den 8. april og den 9. april 2017, hvor U kunne se lejlighedens stand. Da han fraflyttede lejemålet, var standen som billederne fremlagt i bilag I. Inden han flyttede, havde han rengjort og slebet bordpladen i køkkenet med sandpapir og olieret den. Xxxxxxxxxx skiftede ikke efterfølgende farve. Han havde hyret en håndværker til at reparere pladen på badeværet. U bemærkede alene rengøringen, hvor han gav udtryk for, at der lugtede og var skimmelsvamp på badeværelset. U sagde intet om bordpladen. Lejligheden var i samme stand ved hans fraflytning som ved indflytningen. Bordpladen og gulvet havde samme farve ved indflytningen som ved fraflytningen. Den bordplade, som der er fremlagt billeder af i bilag 23, er ikke den bordplade, som han skulle ordne. Han skulle alene ordne bordpladen omkring vasken i køkkenet. Efter mailkorrespondancen den 20. april 2017 kunne han mærke, at tonen mel- lem ham og U havde ændret sig. Han tilbød derfor at betale 10.000 kr. for at lukke konflikten. Han har aldrig anerkendt nogen af kravene. Efter den 20. april 2017 hørte han ikke mere fra U. Han ville gerne have en afklaring vedrørende sit depositum, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. han skrev derfor den 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatetmaj 2017 til U for at høre nærmere. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af detU fremkom herefter med en lang liste nye krav herunder krav vedrørende bordpladen. Dette var første gang, da hun den 15. november 2010 fik besked han hørte om, at ”baglandet” bordpladen skulle skiftes. Han har aldrig modtaget fakturaer for udbedring af nogen af forholdene. U sendte ham et tilbud fra HTH vedrørende udskiftning af bordpladen. Han protesterede ikke ville forlænge uddannelsesaftalenimod kravene i mailen, da det var Us lejlighed, og da han ikke regnede med, at kravene vedrørte ham. Hun ringede senere Han er enig i, at parterne efter mailkorrespondancen den 5. marts 2017 havde en aftale om, hvad der skulle laves i lejemålet inden fraflytning. Han mener også, at han har opfyldt den aftale på nær lamperne i køkkenet og skimmelsvampen på badeværelset. Han var i lejligheden i marts 2017. U var der, og L var der med sin hustru og sit barn. Formålet med mødet var at se lejlighedens stand og herefter finde ud af, om noget skulle males. Lejligheden så almindelig ud. Der var enkelte steder, hvor der skulle males. Han så bordpladen i køkkenet. U påpegede det over for ham. L var på dette tidspunkt til V2 og spurgtestede i lejligheden. Han ved ikke, om det virkelig direkte blev påtalt over for L. Der var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne store plamager af vandskader på bordpladen ved vasken og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- eleverblandingsbatteriet. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunenvar meget råd især bag blandingsbatteriet. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11Bordpladen var misfarvet. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbageBordpladen skulle skiftes. Det var meget usikkert, om hun fra den 1ikke tilstrækkeligt at male og slibe den. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, Gulv og der var ingen antydning fra A ombordpladen havde samme nuance. Han hørte ikke, at hun kunne begynde før den 1. januarU sagde til L, at bordpladen skulle skiftes. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente hørte heller ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timerblev indgået en aftale. De overvejede Han har ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKværet i lejligheden efter marts 2017.

Forklaringer. A Fællestillidsrepræsentant F har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13de var fire tillidsrepræsenter, som forhandlede med ledelsen om mulighederne for undgå fyringer i forbindelse med sparerunden. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun Som følge af tidligere sparerunder var der allerede blevet skåret godt ind til benet, men de var rimelig fortrøstningsfulde, da der samtidig var behov for at få det dårligt, havde problemer med balancen ansætte folk til Printcentralen og lammelse/træthed i højre side af kroppentil de planlagte Avis365-stillinger. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omer sjældent, at hun skulle til undersøgelser en sparerunde falder sammen med et behov for nyansættelser. Tillidsrepræsentanterne påpegede under hele forhandlingsforløbet, at det ville være usagligt at afskedige de medarbejdere, hvis stillinger blev nedlagt, hvis de ikke forinden var blevet tilbudt en af de stillinger, som JFM kunne se ville komme. Dette følger af overenskomstens § 15, stk. 2, og scanninggælder uanset geografi, da formålet er at sikre, at medarbejderne fortsat har et arbejde. JFM har ikke godtgjort, at de fem afskedigede medarbejdere ikke kunne have varetaget en af de op- slåede stillinger i Printcentralen. De havde alle fem en god snak om detjournalistisk baggrund, således som det kræ- vedes ifølge stillingsopslaget, og de kunne med den fornødne efteruddannelse have opnået det for- nødne tekniske kendskab herunder til Adobe InDesign. Han har selv gennemført et kursus heri, hvil- ket ikke kræver særlige forudsætninger eller kvalifikationer. De Avis365-stillinger, som er blevet opslået, er endvidere alle almindelige journaliststillinger, som kunne være varetaget af de afskedigede medarbejdere, evt. efter en kortvarig oplæring. Alle journa- lister skal i dag have digitale færdigheder, og alle er i gang med at kvalificere sig heri. At lave søn- dagsaviser kræver endvidere ikke særlige færdigheder, og alle de afskedigede medarbejder var erfarne lokaljournalister. Det forhold, at et par af lokalredaktionerne søgte journalister med erfaring inden for sport, kan heller ikke tillægges den store betydning, da også det kan læres. Han er selv ansat på X10 avis i Randers. Her indgår alle i redaktionen på lige fod i arbejdet med at lave søndagsaviser. Den 1opgradering af redaktionen, som fulgte af Avis365-projektet, har resulteret i, at de har fået to medarbejdere overført fra Horsens. marts 2010 skulle Den ene er faldet godt til i Randers, mens det ikke gælder for den anden. Der er i dag ikke forskel på de digitale færdigheder hos de journalister, som blev ansat i Avis365-stillinger i 2018, og de allerede ansatte journalister. To af de afskedigede medarbejdere bor tæt på Randers, og det har givet anledning til undren, at de ikke er kommet i be- tragtning til en stilling i Randers. Hvad angår B, havde hun begynde tidligere arbejdet på tredje skoleperiodeX10 avis, og de fik i redaktionen løbende artikler fra hende vedrørende Langå, som X10 avis havde bedt hende om at lave. Det kan ikke tillægges betydning, om en afskediget medarbejder har tilmeldt sig JFM´s jobbank, som har eksisteret siden den første sparerunde i 2016. Tanken med jobbanken er, at den ansatte skal ori- enteres om alle ledige stillinger, som der er mulighed for at søge. Jobbanken har fungeret godt på andre områder, herunder det typografiske, men hun kunne den fungerer ikke klare på det og måtte sygemelde sigredaktionelle område. Hun er enig Det skyldes, at ledelsen i forbindelse med sparerunder på dette område hver gang melder ud, at de notateri for- bindelse med sparerunden har sat det stærkeste hold. De, som V2 har lavet fra deres telefonsamtalerafskediges, dog var oplever det ikke hendes opfattelsederfor som et stempel at stå i jobbanken, og det hører da også til sjældenhederne at de bliver kaldt til samtale eller får en opslået stilling. Det er således oplevelsen, at hun det er andenrangsfolk, som står i telefonsamtalen den 11jobbanken. maj 2010 fik garanti Tidligere tillidsrepræsentant for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalenPrintcentralen G har forklaret bl.a., at hun skulle ringe til V2, når der var nyt han i forbindelse med en spa- rerunde i 2019 selv bad om sygdommenat blive fyret, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæringat han er fratrådt sin stilling i 2020. Han har været tillidsmand i 22 år, og han var forud for, at han kom til Printcentralen i 2016, ansat som hendes læge lavede redaktions- sekretær. Han deltog i april 2010forhandlingsforløbet frem til afskedigelserne. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand Ledelsen viste en vis vilje til at starte på deltidfå ompla- ceret folk, men det gik bedrevar et blandet billede, og hun håbede han blev forbløffet og sur, da han blev klar over, at man ville afskedige folk, selv om der var ledige stillinger, som de kunne begynde på deltid prvære blevet omplaceret til. 1Han har aldrig før været ude for, at en sparerunde har resulteret i afskedigelser, hvis der var ledige stillin- ger. januar 2011 En journalist er en journalist, og man fyrer ikke, hvis der er ledige stillinger. Printcentralen servicerer 12-13 dagblade og 60 ugeaviser. Den enkelte medarbejder får fordelt et antal aviser/områder/sider, der skal laves, og hver redaktion melder ind med, hvad man gerne vil have, og hvordan det skal stå. Det, som beskrevet bliver meldt ind, kan nogen gange være lidt løst, og der er derfor behov for en vis journalistisk erfaring, når siderne skal sættes sammen, ligesom det kræver grafisk overblik og kendskab til InDesign, men det er alt sammen noget, der kan læres. Nye medarbejdere oplæres ved sidemandsoplæring samt evt. interne kurser over nogle dage, og en oplæring varer højst en uge. Der er mange klik i telefonnotatet. Hun havde glædet sig løbet af en dag, så det kommer til at komme igang igen sidde i fingrene. Alle de fem afskedigede medarbejdere kunne have varetaget jobs i Printcentralen. Med de kurser, som fremgår Es CV, ville hun teknisk set have været overkvalificeret. Der er ikke noget ved nogen af de fem, som diskvalifi- cerer dem til stillinger i Printcentralen. Det er ikke et problem at være en enspændertype, for også introverte har normalt evne til at hjælpe andre, hvis det brænder på, og blev meget ked af detder gives tilladelse til en eller to hjemmearbejdsdage, da hun den 15så geografi behøver heller ikke at være et større problem. november 2010 fik besked omDet er især ved ugeaviserne, at ”baglandet” der kan være mange deadlines, men det er blandet, hvor mange der er. Han har ikke ville forlænge uddannelsesaftalenselv arbejdet med ugeaviserne. Hun ringede senere til V2 Der er bl.a. blevet ansat to nyuddannede i stillingerne med meget lidt erfaring og spurgte, om det virkelig var ingen særlige forudsætninger. Det er rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mentehan i starten af forhandlingsforløbet opfordrede til også at slå de ledige stillinger ved Printcentralen op internt. Hans forslag var begrundet i, at det kunne passevar bedre, at folk selv søgte fremfor, at de skulle omplaceres tvangsmæssigt. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 Tillidsrepræsentant H har forklaret bl.a., at hun er souschef designchef på X4 avis og er uddannet grafisk de- signer. Hun var i økonomistaben foråret 2018 involveret i kommunenudarbejdelsen af skabeloner til, hvordan en søndagsavis kan sættes op. Chefredaktørerne kom med input til, hvad en søndagsavis kan bruges til, og hun satte det fysisk op. Hun har i umindelige tider været ansat på en avis, som udkommer 7 dage om ugen, og det kræver ikke særlige forudsætninger at sætte en søndagsavis op. Det kan svinge lidt, men der er ikke nogen, som kun laver søndagsaviser. Avis365-stillingerne forudsatte således ikke særlige jour- nalistiske kvalifikationer, og det var heller ikke sådan, at man skulle være bosat i lokalområdet. Der var derfor tale om stillinger, som kunne være varetaget af de fem afskedigede medarbejdere. Hun arbejdede som følge af hendes tekniske kvalifikationer selv på Printcentralen i hele 2019, så det var ikke noget absolut krav, at man skal være journalist for at arbejde der. Det kræver nogle tekniske kompetencer, men det er ikke kompliceret, så det er noget, der kan læres. Hun har været arbejdsmiljørepræsentant fra 2007 til 2016, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, stedfortrædende tillidsre- præsentant også for X3 avis og skulle efter barselsorloven starte herunder Langeland. Det var hun også i budgetteamet2018. De var glade for Hun har et godt kend- skab til C og A, som var dygtigbegge er dygtige og anerkendte journalister, og som begge ville have været oplagte til en Avis365-stilling. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 Tillidsrepræsentant I har forklaret bl.a., at han fra den 1hun har været journalist på X8 avis i 23 år og har været tillidsrepræsentant i 18 år. august 2007 Hun dækker som tillidsrepræsentant Fredericia, Vejle og Horsens. På redaktionen i Vejle var alle interesserede i at være med til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tidskrive også til søndagsavisen, og der var ingen antydning fra A derfor enighed om, at de to stillinger skulle bruges til en generel opnormering af bemandingen. Det er hendes indtryk, at det var det samme i Fredericia og Horsens. Det var derfor helt almindelige allround journalister, som man søgte. De kvalifikationer, som efterlyses i stillingsopslaget, er noget, som alle skal kunne. Alle skal kunne – eller skal lære sig – at operere også på nettet. Avisen havde også i 2018 en hjemmeside og udkom digitalt, og der blev talt om ”web first”. Der skulle skrives artikler såvel til papirudgaven som til nettet, men det var som oftest den samme gode historie bare med hver sin overskrift. Der er løbende siden 2018 sket en videre udvikling med øgede krav til de digitale færdigheder, men det er noget, som alle oplæres i, og der er intet, som indicerer, at ikke også de fem afskedigede medarbejdere ville kunne have været med på denne udvikling. Hun kender ikke nogen af de fem personligt. De to personer, som blev ansat i henhold til stillingsopslaget for X8 avis, var nyuddannede. Den ene havde arbejdet som praktikant i 1 ½ år ved X14 avis, som havde anbefalet hende. Den anden havde hun kunne begynde før den 1. januarselv uddannet. Han drøftede var ung og billig. Han blev lidt skuffet over at blive sendt til Jelling til afløs- ning af en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet"lokalredaktør, dvs. økonomistaben som er super dygtig, og HR-chef N1, men de mente ikke, som havde udtrykt interesse i at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKAvis365- stilling.

Forklaringer. Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af B og C. A har forklaret bl.a.forklaret, at hun nedkom han har arbejdet i den 13finansielle sektor siden 1972. februar 2009Han blev færdiguddannet som aktuar i 1975. Sidst på året 2009 Han begyndte hun at få det dårligtderefter som aktuar i ..., havde problemer med balancen hvor han i forvejen var ansat som I de følgende år arbejdede han som aktuar og lammelsei direktionen i en række forsikringsselskaber i Danmark og i en periode i 1996 overgik han til en bestyrelseskarriere. Han har siddet i bestyrelser i både finansielle virksomheder og andre typer virksomheder. Han var formand for i 0’erne. Han har altid haft et godt forhold til Finanstilsynet. Han har aldrig tidligere fået næser eller irettesættelser. I X A/træthed i højre side S blev han bestyrelsesmedlem, da banken skulle have løst en række problemstillinger, der var opstået som følge af kroppenden finansielle krise. Det påvirkede hende meget i dagligdagenHan har kun modtaget positive tilkendegivelser om sin indsats. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omIngen har sagt, at hun hans forbliven i bestyrelsen ville give problemer for bankens drift. I Y A/S har han være med i bestyrelsen, medens selskabet er vokset. Xxxxxx ikke her har nogen sagt, at hans forbliven i bestyrelsen ville give problemer for selskabets drift. Hvis V AG skulle til undersøgelser pålægge Z A/S noget, skulle det ske skriftligt. Der var tale om et kontraktforhold, hvor alt skete direkte, skriftligt og scanningformelt og ikke ved for eksempel pressemeddelelser. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog Sådan var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af detogså, da hun han blev godkendt som ”cover holder” efter den 15tidligere direktørs død. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigtFinanstilsynet har aldrig udtrykt, at man ikke ville forlænge denhavde en anden forståelse af ”new business”, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passeend Z A/S havde. Men V2 fastholdt beslutningen heromPå bestyrelsesmødet den 27. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunenmaj 2016, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansattehan ikke deltog, men i dag cirka 30drøftede man V AG's meddelelse om selskabets plan om opfyldelse af Xxxxxxx XX kravene. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne Han blev informeret af bestyrelsesmedlemmerne B og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for AC om deres overvejelser, som han var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.enig

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side Der er afgivet forklaring af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, A. Under samtalen fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a.han, at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om åretville klage over afgørelsen, og at han ville tale med sagsbehandleren, fordi han var sikker på, at sagsbehandleren måtte have kigget i nogle forkerte papirer. Selve samtalen varede 4 minutter. Han vidste dette, fordi han efterfølgende havde fået en udskrift fra sit telefonselskab YouSee, hvoraf han kunne se samtalens varighed. Han var ikke bange for, at han ved at påklage afgørelsen kunne risikere, at er- statningen blev nedsat, eller at udbetalingen af erstatningen blev udsat på kla- gesagen. Han talte ikke med sagsbehandler H, men en anden medarbejder i Patienterstatningen. Ved sit opkald til Patienterstatningen den 28. april 2020 talte han med sagsbe- handler H. Han fortalte H, at han ville klage over afgørelsen, fordi han ikke var tilfreds med den. Han sagde også, at H havde kigget i de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunenforkerte papirer ved afgørelsen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og Han sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra han ville klage over afgørelsen, og at han også havde sagt dette den 126. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration2020. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet varhavde hele tiden sagt, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 han ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januarklage over afgørelsen. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkevar igen ikke bekymret for, at der ved en klage skete udsættelse af udbeta- lingen, eller at Ankenævnet for Patienterstatningen helt kunne ændre afgørel- sen. Han syntes, at Patienterstatningens afgørelse var mulighed helt forkert, hvorfor sagen skulle behandles igen. Han ringede den 26. marts og den 28. april 2020 til Patienterstatningen. Han ringede også én gang herimellem, hvor han fik at vide, at sagsbehandleren var sat på en anden opgave, og at sagsbehandleren ville ringe ham op. Han blev dog aldrig ringet op. Opkaldet den 28. april 2020 var derfor hans tredje opkald i sagen. Foreholdt Patienterstatningens afgørelse af 25. marts 2020 med ankevejledning, hvoraf det fremgår, at anke skal ske digitalt via en selvbetjeningsløsning, for- klarede han, at han ikke kunne svare på, hvorfor han ringede i stedet for at færdiggøre uddannelsen med så få timerbe- nytte selvbetjeningsløsningen. De overvejede ikke Han fik dog både den 26. marts og den 28. april 2020 at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk forvide, at hun var handicappethan godt kunne anke telefonisk. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der Han var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011fritaget for digital kommunikation, og han havde selv udfyldt og indsendt anmeldelsen til Patien- terstatningen den 9. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKmarts 2019.

Forklaringer. A har forklaret bl.a.Der er afgivet forklaring af Xxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx, Xxx Xxxxxxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxx Xxxxxxxxx. Han havde ansvaret for at få transporteret de 63 vindmøllevinger fra fabrikken i Lem til le- vering på havnen i Esbjerg. Han kan huske, at hun nedkom den 13han kontaktede Xxx Xxxxxxxxx fra Vestas Me- diterranean for at finde ud af, hvem der var speditør på projektet. februar 2009Xxx Xxxxxxxxx oplyste, at Baltship var speditør. Sidst Jutlandia var Baltships foretrukne stevedorer i Esbjerg, og når Vestas tidligere har indgået aftaler med Baltship vedrørende afskibning, har Baltship også benyttet Jutlandia. Så da han fik at vide, at det var Xxxxxxxx, der var speditør, gik han ud fra, at Baltship benyttede Jutlandia i forhold til håndteringen af vingerne på året 2009 begyndte hun havnen. Når der blev indgået aftaler med Baltship som speditør vedrørende Esbjerg Havn lå det implicit heri, at få det dårligt, havde problemer der altid skulle ske levering til Jutlandia. Han har ikke indgået en aftale med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og Jutlandia om, at hun Jutlandia skulle stå for modtagelsen og aflastningen på havnen af vingerne på vegne af Vestas. Han havde intet at gøre med de aftaler, der blev lavet med speditørerne. Han fik blot at vide, hvilken speditør, der var valgt. Han vidste heller ikke noget om den kontrakt, der blev ind- gået mellem Vestas Mediterranean og Baltship. Han mener, at de to vindmøllevinger, som sagen drejer sig om, ankom kort tid før, at det før- ste skib skulle afsejle. Det blev aftalt fra gang til undersøgelser gang med de forskellige Vestas-selskaber, fra hvilket tidspunkt Baltship skulle overtage ansvaret for vindmøllerne. Selve håndteringen af opgaverne blev al- tid viderekontraheret til andre. I tilfælde af kortvarige projekter blev prisen på håndtering af varer i lastehavnen ligeledes aftalt fra gang til gang. Han havde tidligere forhandlet og scanningindgået kontrakter med Xxx Xxxxxxxxx, som han derfor kendte særdeles godt. Xxx Xxxxxxxxx bad i sin e-mail af 6. august 2012 om en fragtpris fra ”under skibets krog/skibssiden” til ”frit ud Manfredonia”, dvs. Baltships opgave bestod i at laste skibet og sejle det til lossehavnen, hvor Vestas så selv skal stå for aflastningen af skibet. Xxx Xxxxxxxxx bad således om en ”liner in-pris til free out”, og det var det, han fik. ”Liner hook”, som der står i Xxx Xxxxxxxxxx e-mail, og ”liner in”, som der står i Baltships tilbud, er det samme, men med den lille forskel, at omkostningerne til selve anhugningen på kajen af godset, inden det bliver løftet om bord på skibet, er inkluderet i Baltships pris ved ”liner in”. De drøftede ikke, om Xxxxxxxx skulle påtage sig ansvaret for håndteringen af vindmøllevin- gerne i havnen. Han bekymrede sig ikke om, hvordan Vestas havde arrangeret sig i forhold til håndteringen af vindmøllevingerne i havnen. Han vidste, at Vestas altid selv sørgede for transport af vindmøllevingerne til havnen. I Baltships tilbud gjorde de endvidere opmærksom på, hvem de havde indgået aftale med vedrørende stevedoreopgaven på havnen i Esbjerg. Baltship havde antaget Jutlandia. En stevedoreopgave består i at laste et skib. At modtage noget gods og opbevare det, er en god snak ter- minalopgave. Han gav ingen instruktioner til Jutlandia om dethåndteringen af vindmøllevin- gerne i lastehavnen. Den 1I forbindelse med Janda-projektet i juni/juli 2012 havde Baltship og Vestas indgået aftale om, at Baltship også skulle have ansvaret for aflæsningen af vindmøllevingerne i havnen. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiodeDa uheldet var sket, men hun kunne ikke klare det opstod der forvirring hos Vestas Mediterranean om, hvem der havde ansvaret for aflastningen og måtte sygemelde sigfremføringen af vindmøllevingerne til skibssiden i lastehavnen. Hun er enig i de notaterHan oplyste, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var at det ikke hendes opfattelsevar Xxxxxxxx, der havde ansvaret. Det blev herefter aftalt mellem Baltship og Vestas Mediterranean, at hun Baltship skulle overtage opgaven med aflastning og fremføring af vindmøllevingerne til skibssiden i telefonsamtalen lastehavnen. Det skete efter Baltships ind- hentelse af et tilbud herom fra Xxx Xxxxxxxxx hos Jutlandia. Han kan ikke huske, om han drøftede andet med Xxx Xxxxxxxxx, end hvad der fremgår af den 11fremlagte e- mailkorrespondance. maj 2010 fik garanti Vestas Italia kunne af en eller anden årsag ikke betale regninger fra Jutlandia. Derfor tilbød Xxxxxxxx at betale Jutlandias faktura for at kunne genoptage sin uddannelseden første sending, hvilket så blev viderefaktureret til Vestas. Det var aftalenet rent udlæg uden ekstra avance, og det var udtryk for ren og skær ser- vice. Jutlandia havde forud for uheldet modtaget Vestas’ manual for håndtering mv. af vindmøl- levingerne på land. Baltships orienteringer til Jutlandia medio september 2012 om, at hun skulle ringe der ville blive indleveret et antal vindmøllevinger skete med henblik på at varsle Jutlandia om, at Baltship ville komme med nogle skibe på et bestemt tidspunkt. Baltship har også modtaget en standard ansvarligholdelsesskrivelse fra Vestas. Den blev af- vist med det samme. Baltship har ikke indgået en rammeaftale med Jutlandia. Baltship og Jutlandia indgår kon- krete aftaler fra gang til V2gang. Hvis det er stevedoreopgaver, når modtager Xxxxxxxx som regel en faktura fra Xxxxxxxxxx søsterselskab, Seaport. Jutlandia havde et tæt samarbejde med Xxxxxxxx, der var nyt om sygdommenomfattede mange projekter. Jutlandia ved godt, hvad der skal klares i forbindelse med en opgave, og kommunen bad hvad der ikke skal klares. Xxxxxxxx brugte altid Jutlandia til håndtering og stevedoring. Stevedoring dækker over last- ning eller losning af skibet. Jutlandia havde ikke en rammeaftale med Baltship. Forud for en aftaleindgåelse skrev Xxxxxxxx normalt en intromail om, hvor meget gods, der ville ankomme og hvornår, ligesom det skete i denne sag. Xxxx Xxxxxxx e-mail af 28. september 2012 til Jutlandia indeholder efter hendes opfattelse in- struktioner vedrører selve stevedoreopgaven og dermed lastningen af skibet og ikke håndte- ringen af vindmøllevingerne i Esbjerg Havn. Efter hendes opfattelse blev Jutlandia ved Xxxx Xxxxxxx e-mail af 28. september 2012 endvidere instrueret om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede at være agenter i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand forhold til at starte på deltid, men det gik bedrepågældende skib, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatetJutlandia derfor skulle lave de dokumenter, der dækker godset un- der den pågældende rejse. Hun havde glædet sig fortalt Xxxx Xxxxxx i telefonen, at Jutlandia havde lavet en skade, lige inden hun sendte ham den pågældende e-mail af 9. oktober 2012 kl. 08.23. Hun kontaktede først Baltship, fordi Xxxxxxxx var Xxxxxxxxxx ordregiver. Hendes e-mail til at komme igang igen Xxxxx Xxxxxx vedrøren- de uheldet sendt senere den 9. oktober 2012 var blot til orientering. Hun ved ikke, hvorfor Xxxxxxxxx modtog en ansvarligholdelsesskrivelse fra Xxx Xxxxxxxxx den 9. oktober 2012, for de havde slet ikke haft nogen korrespondance med Vestas. Hun sva- rede ikke på e-mailen, men overlod sagen til sin chef, Xxxxxxxx Xxxxxxx. Det var hende, der sammen med Xxxxx Xxxxxx afgav et tilbud til Xxxxxxxx vedrørende mod- tagelse, aflastning, storage og blev meget ked fremføring af detvindmøllervingerne til skibet. Hun har ikke ind- gået en aftale med Vestas vedrørende modtagelsen og aflastning af vindmøllevingerne. Hun tænkte ikke over, da hun hvorfor der skulle laves et tilbud til Xxxxxxxx den 1510. november 2010 fik besked oktober 2012 efter uheldet dagen før. Det er hende, der har lavet de to fakturaer af 30. oktober 2012, som er udstedt af Jutlandia til Baltship. Hun har ikke været involveret i beslutningen om, hvordan faktureringen skulle ske. Jutlandia er bekendt med Vestas’ guidelines for håndtering af vindmøllevinger. De bliver al- tid sendt til dem, der rent fysisk skal håndtere godset. Det er første og eneste gang, at ”baglandet” der er gået vindmøllevinger i stykker i Jutlandias varetægt. Jutlandia har tidligere fået ordrer direkte fra Vestas vedrørende transport af tårne og vind- møllevinger. Jutlandia har således i Esbjerg udført specifikke projekter for Vestas-selskaber i Chile, Brasilien, Tyrkiet og Frankrig. Jutlandia går ikke ville forlænge uddannelsesaftaleni gang med at flytte varer mv. for nogen uden at have en aftale på skrift. Hun ringede senere til V2 kan ikke huske, hvorfor der ikke forud for skadens indtræden foreligger en skriftlig af- tale mellem Baltship og spurgte, om det virkelig var rigtigt, Jutlandia vedrørende de pågældende vindmøllevinger. Han har ikke haft noget operationelt med sagen at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansattegøre, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teamshar fulgt sagen på sidelinjen. De har én kontorelev altid betragtet deres samarbejde med Baltship som super godt. Deres opgaver for Baltship på Esbjerg Havn har vedrørt lastning og losning af gods, herunder vindmøller. Jut- landia har ikke indgået en rammeaftale med Baltship. Jutlandia har givet en pris på hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev sygenkelt projekt, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltidder har været mange projekter. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 var Xxxxxxxx, der var Xxxxxxxxxx ordregiver på det omhandlede projekt. Han har forklaret bl.a.ikke set noget på skrift forud for ulykkestidspunktet, der angiver, at han der var tale om et opdrag fra Baltship. Han har heller ikke set noget, der angiver, at der var tale om et opdrag for Vestas. Han var på arbejde den 19. august 2007 oktober 2012, da uheldet med vindmøllevingerne skete. Han fik indledningsvist oplyst, at der ikke var sket personskade. Xxx Xxxxxxxxx eller Xxxxx Xxxxxx skrev herefter til 2012 Baltship og fortalte, at der var elevansvarlig sket et uheld. Jutlandia har aldrig været ude for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om åretet tilsvarende uheld, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunenhåndteret mange vindmøllevinger. A havde mange sygedage i februar 2010Året før håndterede de mellem 300 og 1.000 vindmøllevinger. Den pågældende dag blæste det, som det altid gør på Esbjerg Havn, og hun ringede der blev lavet en vurdering nede på havnen af, om det var forsvarligt eller ej at håndtere vingerne. Der kommer altid tre vindmøllevinger ind ad gangen på en lastbil. Vindmøllevingerne lastes af og sættes ved siden af hinanden og låses sammen. Der var tre vindmøllevinger, og de var i gang med et bygge en blok op, da uheldet skete. De var således ikke færdige, da de havde lagt de to vindmøllevinger oven på hinanden. Der var en god vind, men der kom også nogle helt vilde kastevinde ind over området. Det varede kun ca. 5 min. Kastevindene rev vingerne ned. Det var fuldstændigt umuligt at forudse. Han har ikke selv læst Vestas’ guidelines om håndteringen af vindmøllevinger, men det gør de folk, der står på kajen. Hvis ikke man må klodse vindmøllevinger op, som det skete, så kan man slet ikke sætte no- get op på Esbjerg Havn, for det skråner meget. Det opfatter de ikke som et problem. De har også gjort det rigtig mange gange før. Hvis man skal laste noget på et skib, skal man så tæt på kajens kant som muligt, og så er det nødvendigt. Jutlandia var ikke med til besigtigelsen den 11. marts 2010 oktober 2012. De kontaktede deres forsik- ringsselskab, som ikke kunne deltage, og sagdesom frarådede Jutlandia til ikke selv at deltage. I forhold til den konkrete sag mindes han, at hun ikke Baltship spurgte om nogle priser på aflastning af vindmøllevinger, på lastning af skibene, og om Jutlandia kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbagefinde noget plads. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, skete før indleveringen af vindmøllevingerne for at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkesikre sig, at der var mulighed plads hos Jutlandia. Xxxx Xxxxxx sendte også Vestas’ Guidelines om, hvordan vindmøllevingerne skulle håndte- res, som de så videresendte til de folk, der rent fysisk skulle håndtere vindmøllevingerne på havnen. Baltship var altid gode til at videresende Vestas Guidelines for at færdiggøre uddannelsen håndtering af vind- møllevinger. Jutlandia har højst sandsynligt været i kontakt med så få timerVestas vedrørende logistik- ken i forhold til, hvor vindmøllevingerne skulle køres hen. I en overgang havde Jutlandia en hel del projekter for Baltship og var faste stevedorer på Baltships projekter. Han husker ikke, om det var i perioden op til, hvor uheldet indtraf. Han sad med det samme arbejde, som Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx. De overvejede supplerede hinanden. Nogle gange bad Jutlandias kunder om, at Jutlandia bare skulle være stevedorer, og andre gange bad kunderne om, at Jutlandia også skulle stå for modtagelse og håndteringen af god- set på havnen. Der forelå altid noget på skrift vedrørende projekt og priser mv. Han kan ikke huske, om der er udarbejdet et tilbud på skrift forud for uheldet. Den 20. september 2012 orienterede han via e-mail Xxxxxxx fra Jutlandias stevedoreafdeling om, at flytte hende der ville komme et bestemt skib den 2. – 5. oktober 2012, og hvad der skulle lastes på skibet. Det handlede ikke om aflastning og fremføring. Når der blev indgået aftaler med Jutlandia, så blev de grundlæggende rammer for en aftale afklaret via e-mail. Han har ikke noget med det kontraktretlige at gøre. Han kender ikke til indholdet af Baltships servicekontrakt med Vestas. Når der er indgået en kontrakt, modtager han et scope of supply, og så udfører han de opgaver, der er blevet aftalt. En stevedoreopgave består i at laste skibet. Når der er aftalt ”liner in”, lægger de skibet til kaj, xxxxxx xxxxxxxxxx og kraner, og laster vindmøllevingerne ombord på skibet. Det er en helt anden afdelingopgave at køre, aflaste og opbevare vindmøllevingerne i lastehaven. A gav En vindmølletransport består af en masse del- transporter og en masse forskellige former for håndtering. Der er også en helt anden og me- get større risiko forbundet hermed. Hvis Baltship skulle have foretaget sig noget mere, ville de have skrevet det. Da de efter uheldet overtog opgaven med håndteringen vindmøllevingerne i havnen var han selv nede i havnen og undersøge, om de stod opmagasineret på fornuftig vis. Det fremgår af hans e-mail af 6. august 2012 til Xxxx Xxxxxx fra Baltship, der indeholder en anmodning om et tilbud, at Baltship skulle overtage vindmøllevingerne ved skibssiden i Es- bjerg under krogen. Det samme fremgår af Baltships Scope of Supply af 14. september 2012. Det var det, der blev aftalt mellem Vestas Mediterranean og Baltship. Det var Jutlandia, der stod for håndteringen af vindmøllevingerne i Esbjerg Havn. Det var ikke på noget, som Vestas Mediterranean aftalte med Jutlandia. Når Xxxxxxxx havde fået kon- trakten, lå det implicit heri, at vindmøllevingerne skulle leveres til Jutlandia, som Baltship traditionelt benyttede som stevedorer. Men håndteringen af vindmøllevingerne i havnen var ikke noget, som Xxxxxxxx havde påtaget sig i henhold til det pågældende Scope of Supply. Det var Jutlandia. Han havde ikke noget tidspunkt under deres samtaler udtryk at gøre med at tilrettelægge vejtransporten fra Lem til Esbjerg Havn. Det var Xxxxx Xxxxxx fra Vestas, der stod for den del af transporten. Efter uheldet lod han opgaven med håndtering i havnen af de resterende vindmøllevinger gå over fra Jutlandia til Baltship. Det var ikke usædvanligt, at Vestas bad Baltship om at overtage faktureringen. Jutlandia var heller ikke godkendt som leverandør til Vestas Mediterranean, så det var også mest praktisk. Han mener, at det også skete i dette tilfælde. Vestas havde flere gange i andre tilfælde ople- vet, at Vestas blev faktureret direkte fra Jutlandia. Han kendte ikke til aftalegrundlaget mellem Vestas, Baltship og Jutlandia vedrørende det konkrete parti vindmøllevinger, da han skrev den pågældende e-mail af 9. oktober 2012 til Xxxx Xxxxxx fra Baltship om, at Jutlandia agerede som underleverandør til Baltship. Men han vidste, at Baltship og Jutlandia normalt havde et indgående samarbejde vedrørende stevedo- ring, og at Jutlandia var Baltships foretrukne stevedorer i Esbjerg Havn. Han formodede der- for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011indgået en generel aftale mellem Baltship og Jutlandia vedrørende håndtering af gods. Det blev ikke overvejet var også Xxxxxxxx, der havde indsat Jutlandia som stevedorer i det pågældende Scope of Supply af 14. september 2012. Baltship havde også en rammeaftale, som potentielt kunne dække, når Baltship handler som ”freight forwarder”, mens det måske var lidt mere diffust, hvilke betingelser, der gælder, når Baltship handler som repræsentant for en reder, hvilket nok også er årsagen til, at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund den foreliggende sag er endt i retten. Det var nok et forsøg fra Vestas på at få Baltship til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredninghænge på det. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af Men Baltship henholdte sig til det og sagde, at hun ville kontakte HKpågælden- de Scope of Supply.

Forklaringer. A Xxxxxxxxx Xxxxxxx har forklaret bl.a.forklaret, at hun nedkom den 13blev ansat i 1999 i Matas butikken, der dengang lå på Vimmelskaftet. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2Hun kan ikke huske, om sine symptomer og omhun ved ansættelsen modtog en velkomstfolder, eller om der på hendes første arbejdsdag blev gennemgået en tjekliste. Hun vidste, at hun man ikke skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiodesminke sig i butikslokalet, hvor kunderne kom, men de fleste ansatte gjorde det et diskret sted i butikken, når der ikke var kunder. Ejerne af Matas ville have, at de ansatte anvendte sminke, og selv var hun kunne ikke klare blevet opfordret til at anvende mere øjenskygge. Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx har forklaret, at han har det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notaterdaglige ansvar for 15 Matasbutikker, som V2 han ejer sammen med sin far, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, og sin søster. I butikkerne er der 160 ansatte. Han holder møder med sin far og søster om butikkerne hver morgen i Ho- bro. Xxx Xxxxxxx har lavet fra deres telefonsamtalerforklaret, dog var det ikke hendes opfattelseat han har været bestyrer af en Matas forretning siden 1992. Han blev ansat som bestyrer i Matas på Vimmelskaftet i 1996 og er nu butikschef i forretningen på Amagertorv. Xxxxx Xxxxxx har forklaret, at hun i telefonsamtalen den 112002 blev ansat som elev i butikken på Vimmelskaf- tet og er i dag ansvarlig for helseafdelingen i butikken på Amagertorv. maj 2010 fik garanti for Den første dag på arbejde blev hun vist rundt. Rundviseren anvendte checklisten og fortalte også om butikkens overvågning. Xxx Xxxxxxx har forklaret, at kunne genoptage sin uddannelsehun begyndte som elev i en Matas-butik i 2002 og har arbejdet både på Vimmelskaftet og nu på Amagertorv, hvor hun er salgsassistent. Det var aftalenXxx Xxxxxxx, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt viste hende rundt den første dag og bl.a. fortalte hende om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæringtv- overvågningen, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand er et godt redskab til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.aforhindre tyveri., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.

Forklaringer. C har forklaret bl.a., at han i 2015 var ansat som rørlægger i Kemp & Lauritzen. Han arbejdede i den omhandlede periode på Biogens byggeplads. Efter at han havde været fraværende på grund af sygdom, kom han tilbage på entreprisen som koordinator på tegningsarbejde, hvilket indebar, at han satte folk i gang og udførte efterkontrol, og det gjaldt også i forhold til folkene fra Kinetics og enkeltmandsvirksomhederne. Folkene fra Kinetics kom i maj måned og var fra Tyskland, Bulgarien og Polen. De udførte de samme røropgaver som Xxxx & Xxxxxxxxxx egne ansatte, og arbejdet var ikke opdelt. Der var ingen påbud om, at Kinetics-folkene ikke måtte udføre bestemte opgaver. Han påtalte det, hvis de lavede fejl, og der var nogle svejseopgaver, som gik helt galt for dem. E var der nogle gange om ugen for at inspicere. Han ved ikke noget om, hvad Kinetics-folkene fik i løn. De to selvstændige lavede også de samme opgaver som Xxxx & Xxxxxxxxxx egne folk, og det var ham, der satte dem i gang. De hjalp til efter behov. De var der på fuld tid. Hvis de selvstændige begik fejl, var det ikke altid dem selv, der rettede fejlene – det blev håndteret som i et sjak. B har forklaret, at han er rørlægger og blev ansat i Kemp & Lauritzen i februar 2015. Han kom til at stå for at sikre, at der var de rigtige materialer på Biogens byggeplads. Han satte Kinetics-folkene i A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13han er VVS-tillidsmand i Kemp & Lauritzen. februar 2009Sagen blev startet, fordi der verserede rygter om lav løn. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle Han indkaldte derfor til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.alokalforhandling., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 D har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har som faglig sekretær i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A Dansk Elforbund havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede et møde på Biogens byggeplads den 11. marts 2010 og sagdejuni 2015, efter at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A havde været rygter om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed elektrikere på for at færdiggøre uddannelsen med så få timerlav løn på arbejdspladsen. De overvejede Mødet handlede alene om elmonteringen af en bestemt motor i et maskinrum. Rørarbejdet var ikke et emne på dette møde. Han husker ikke at flytte hende til en anden afdelinghave fået nogen oplysninger om lønnen for de pågældende rejsemontører. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk forMan overvejede at rejse et overenskomstkrav, men undlod at gøre det, eftersom projektet da var næsten afsluttet. E har forklaret bl.a., at hun han var handicappetprojektleder i Kemp & Lauritzen. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der Han var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011tilknyttet Biogen- entreprisen fra efteråret 2014. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivleDer var forsinkelser på hele det samlede projekt fra starten. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx har forklaret bl.a., at A talte sandthan har været i Kemp & Lauritzen i mange år og har ansvaret for den forretningsenhed, når hun sagdeder stod for Biogen-projektet. Entreprisekontrakten blev indgået i slutningen af 2014. I april 2015 opstod der nogle uoverensstemmelser med bygherren om tidsplanen. Der var uenighed om ekstra arbejdskraft, at hun var under udredningsom Biogen ønskede tilført projektet. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.Kemp &

Forklaringer. A har forklaret bl.a.. forklaret, at hun nedkom han er tidligere forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F, og at han forhandlede den 13nye overenskomst for Offentlig Service Trafik. februar 2009. Sidst på året 2009 Over- enskomsten blev indgået, fordi trafikselskaberne begyndte hun at få en betydelig del af denne form for kørsel, som kommunerne i højere grad havde stået for tidligere. At vognløbet skal være åbent ifølge overenskomstens § 2, stk. 4, betyder, at chaufføren skal være til rådighed for kørsel. En garantibil kan ikke holde og vente og derfor blev det dårligtikke skrevet i § 2, havde problemer med balancen stk. 4, at bestemmelsen kun gælder for variabelkørsel. Ifølge overenskomstens § 1, stk. 1, er det ikke muligt at blande garanti- og lammelse/træthed i højre side af kroppenvariabel- kørsel. Det påvirkede hende meget er trafikselskaberne, der giver chaufføren de enkelte kørsler i dagligdagengarantibi- ler. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2Det blev ikke drøftet under forhandlingerne, om sine symptomer en arbejdsgiver kan lade en chauffør holde stille med rådighedsløn i perioder, hvor trafikselskabet ikke har be- hov for kørsel. Han kan ikke huske, hvorfor bestemmelsen i § 2, stk. 4, henviser til bestemmelsen i § 3, stk. 1, om timeaflønning for kørsel i garantibiler. Det har for- mentlig været et forhandlingsmæssigt spørgsmål, hvilken af de to lønsatser i hen- holdsvis § 3, stk. 1, og stk. 4, som rådighedslønnen på 25 % skulle beregnes i for- hold til. Han kan ikke huske, at der på et møde skulle være indgået en aftale om, at hun bestemmelsen om rådighedsløn skulle til undersøgelser følge ATAX-overenskomstens bestemmelse om rådighedsløn. B har bl.a. forklaret, at han er vognmand og scanningtidligere indehaver af Vig Bus Aps. De Han havde en god snak kontrakt med et trafikselskab om detgarantikørsel på hverdage i to tidsintervaller. Den 1betaling han modtog fra trafikselskabet var for at stille en bil med chauffør til rådighed i de aftalte tidsintervaller. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiodeDer kunne sagtens være mindre kørsel for trafik- selskabet end den garanterede kørsel, han fik betaling for. I sådanne ”døde perioder” blev chaufføren aflønnet med rådighedsløn, da chaufføren ikke udførte arbejde, men hun kunne kun holdt sig til rådighed for kørsel. C har bl.a. forklaret, at han er administrerende direktør i VBT A/S og formand for TA. Han var næstformand for TA på det tidspunkt, hvor OST-overenskomsten blev forhandlet, og han deltog i forhandlingerne. Parterne drøftede ikke klare spørgsmålet om garanti- contra variabelkørsel i tilknytning til overenskomstens § 2, stk. 4. En kon- trakt med et trafikselskab om en garantibil giver betaling for en bestemt tid pr. dag, mens en kontrakt om en variabelbil kun giver betaling for den faktisk kørte tid. Pri- sen er et vigtigt parameter, når man som vognmand byder på en kontrakt om en ga- rantibil, og der bliver generelt satset på, at man skal køre et mindre antal timer, end det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notatergaranterede antal timer, som V2 trafikselskabet betaler for. Kontrakten er indgået mellem vognmanden og trafikselskabet og har lavet fra deres telefonsamtalerintet at gøre med ansættelseskontrak- ten mellem vognmanden og chaufføren. Hvis man følger 3F’s påstand skal vogn- manden betale for den fulde garantiperiode, dog var det selv om chaufføren ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelsekører hele peri- oden. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation afgørende for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigtarbejdsgiversiden, at man ikke ville forlænge denbandt sig til at følge ATAX-overenskomsten, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunenog han erindrer ikke noget møde, hvor der efter kommunesam- menlægningen parterne skulle have aftalt at binde overenskomstens bestemmelse om rådighedsløn op på bestemmelsen om rådighedsløn i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.aATAX-overenskomsten., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.

Forklaringer. A Der er for Landsretten afgivet forklaringer af TK, CB, HA, AK, HH, AH, SM og KB. Der har forklaret bl.a.været mindre forskelle mellem overenskomstansatte og tjenestemænd i forhold til fribefordring, men forskellene er blevet udlignet over tid, og ved ordningens ophør var der ikke forskelle. Efter at Banedanmark havde udsendt brevet af 23. marts 2015 om en udfasning af fribefor- dring, indkaldte Banedanmark indkaldte samtlige faglige organisationer til et møde. Ba- nedanmark var ikke enig i, at hun nedkom den 13ordningen ikke kunne opsiges, og det blev aftalt, at han og AH skulle forestå de videre forhandlinger på vegne af alle organisationerne. februar 2009Man mødtes 3-4 gange og drøftede også lønkompensation til opvejning af medarbejdernes tab. Sidst XXX udtalte, at der højst kunne blive tale om en kompensation på ca. 6.000 kr. om året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen for tjenestemændene og lammelse/træthed i højre side af kroppenet engangsbeløb for de overenskomstansatte. Det påvirkede hende meget i dagligdagenvar forbundets opfattelse, at kompensationen skulle være løbende. Da hun vendte tilbage efter barselsorlovenDer blev ikke opnået en løsning. Ordningen blev herefter opsagt af Banedanmark uden kompensation. Forbundet anså fribefordring som en del af lønnen, fortalte hun den elevansvarligeog sådan havde det også været fremstillet fra Ba- nedanmarks side. 2006 henvendte Banedanmark sig til de faglige organisationer, V2, om sine symptomer og fordi man ønskede at fjerne frikortet. Efter drøftelser enedes man om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den overenskomstansatte efter den 1. marts 2010 januar 2007 ikke skulle hun begynde på tredje skoleperiodehave fribefordring fremover. Det havde været Banedanmarks ønske at fjerne fribefordringen for alle, men hun man blev klar over, at det kunne ikke klare det og måtte sygemelde sigman ikke. Hun er enig Forhandlingsresul- tatet skyldtes forbundenes velvilje henset til den daværende økonomiske situation. Fribe- fordring har stor bevågenhed i de notaterfaglige organisationer, som V2 har lavet og man besluttede at udsende ori- enteringen, fordi forbundene fik utallige henvendelser fra deres telefonsamtalermedlemmer. Han var vidende om, dog at Banedanmark havde haft en korrespondance med Kammeradvokaten om mulighe- den for at fjerne retten til fribefordring, og Kammeradvokaten havde været usikker herpå. Det var det ikke hendes hans opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11retten til fribefordring ikke kunne fjernes. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det HK Trafik & Jernbane har ikke haft drøftelser med Banedanmark om kompensation, da det var aftalenforbundets opfat- telse, at hun skulle ringe man ikke kunne fjerne fribefordringen, og man ville ikke svække sit standpunkt ved at indgå i forhandlinger om kompensation. Tjenestemænd og overenskomstansatte har ikke været behandlet ens i relation til V2fribefordring, når fordi tjenestemændene altid har haft denne ret, mens de overenskomstansatte først fik fribefordring efter en periode. Banedanmarks opfattelse var alt for høj. Efter Banedanmarks opfattelse tog DSB således udgangspunkt i et gennemsnitligt for stort transportbehov hos Banedanmarks medarbejde- re. Banedanmark måtte dog erkende, at der i den politiske aftale med DSB var et politisk ønske om en besparelse på området. Banedanmark ville gerne bevare medarbejdernes ret til fribefordring, dels fordi Banedanmark havde mange tjenesterejser, dels fordi man så det som en værdi og en motivation i arbejdet, at medarbejderne tog toget og dermed fik en forståelse for brugernes behov. Han var med i en del af forløbet i 2006-2007, hvor fribe- fordringen blev bevaret for personale ansat i 2006 og tidligere. Han ved ikke, om der var nyt overvejelser om sygdommenat tilbyde medarbejderne kompensation mod en afskaffelse af fribefor- dringen. I Connex-sagen havde medarbejderne fået kompensation, men der var andre sa- ger, hvor en ordning om fribefordring var opsagt uden kompensation, så praksis var ikke entydig. Banedanmark erkendte dog, at man ikke kunne lukke sagen mod at tilbyde kom- pensation, og kommunen bad ikke derfor var der aldrig realitetsdrøftelser om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010kompensation. På tidspunktet for telefonsamtalen baggrund af den 5. november 2010 var hun ikke svingende praksis følte Banedanmark sig i stand forpligtet til at starte på deltidtilbyde kompensation. Direktøren for Banedanmark har siden 2010 refereret til Transportministeriets departe- ment. DSB ledes af en bestyrelse, der udpeges af Transportministeren. DSB var ifølge de politiske aftaler ikke længere forpligtet til at sælge frikort til særligt lave priser og var desuden underlagt et ikke-diskriminationsprincip. Banedanmark havde bereg- net, at man ved et ophør af ordningen om fribefordringen ville få udgifter i størrelsesorde- nen 7-10 mio. kr. til tjenesterejser, men det gik bedretallet var behæftet med usikkerhed, da der var tale om en udgift, man ikke tidligere havde opgjort. Der var ikke forskelle mellem tjenestemandsansatte og hun håbede overenskomstansatte i relation til fribefordring. DSB’s opfattelse var, at man var forpligtet til at tilbyde fribefordring på kommercielle vil- kår, men Banedanmark og DSB kunne begynde på deltid ikke opnå enighed om en løsning. Herefter ophørte ordningen pr. 1. januar 2011 som beskrevet 2016. Han var ikke direkte involveret i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af detdrøftelserne i 2006 om fribefordringen, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigtmen han ved, at man ikke tilbød en kompensation på lige under 6.000 kr. pr. år, fordi Banedanmark meget gerne ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for Afinde en løsning, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det medarbejderne ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbagetilfredse med. Det var meget usikkertaf hensyn til medarbejderne, man tilbød kompensation, og ikke fordi man følte sig forpligtet til det. Han har været med til at skrive, at Banedanmark anser fribefordring som et personalegode og ikke som en del af lønnen. Fribefordring har aldrig indgået i lønforhandlingerne eller lokalaftaler. Det er ikke en integreret del af overenskomsten. Der er egne overenskomst- forhandlinger. Medarbejdere ansat efter 2006 fik ikke kompensation, og hvordan skulle man i øvrigt opgøre retten til fribefordring, da Banedanmark betalte et forskelligt beløb for kortet, afhængig af om medarbejderen er ansat før eller efter 1997. Fribefordring er skatte- fri, men man kan ikke samtidig få befordringsfradrag. BanePAV er i dag nedlagt og senere fremgår det af medarbejderhåndbogen. Han forstår personalegode som noget, arbejdsgiveren ensidigt har givet medarbejderen. Det gælder for eksempel også kaffe/frugtordning, motionsrum osv. Kompensationsbeløbet på 6.000 kr. kom fra Connex-sagen og var det beløb, Banedanmark tilbød. Man drøftede også i 2006, om hun fra den 1ordningen skulle ophøre. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tidVidnet husker ikke, og om man gjor- de sig overvejelser om, hvorvidt der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben retlige forskelle på tjenestemænd og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011overens- komstansatte. Det blev ikke overvejet afgørende var dengang at indhente finde en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKfornuftig løsning.

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13er uddannet molekylærbiolog og blev fastansat på Gymnasium 1 i 2010 på fuld tid. februar 2009Noget tid før sin orlov gik hun ned i tid til 27 ¾ timer ugentligt. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligtHun underviste da 4 biologihold og var desuden bl.a. teamlærer med ansvar for en klasses trivsel, havde problemer med balancen en del af skolens mentorkorps, pædagogikumsvejleder og lammelse/træthed i højre side af kroppenkontaktlærer for ungdomsskolen. B tog noter under mødet. Det påvirkede hende meget i dagligdagenHun fik ikke hans noter, men de talte sammen bagefter, og hendes høringssvar svarer til det, de talte om. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og Hun hørte om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sigF var blevet tilbudt biologitimer. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det kontaktede ikke hendes opfattelseC. Hun forventede, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommenville blive tilbudt timerne, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede at C ville indrømme sin fejl. Xxxxxx søn startede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke et nyt skoletilbud i stand til at starte på deltidaugust 2020, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatetheller ikke. Hun havde glædet sig til at komme igang igen modtager stadig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Hun har fået konstateret PTSD og blev meget ked depression som følge af det, da hun den 15. november 2010 fik besked omhar været igennem med sønnen. B har forklaret bl.a., at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalenhan har været ansat på Gymnasium 1 i 15 år. Hun ringede senere til V2 Han underviser i biologi og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passeidræt. Men V2 fastholdt beslutningen heromHan blev tillidsrepræsentant i 2019. V1 C har forklaret bl.a., at hun er souschef blev rektor på Gymnasium 1 i økonomistaben 2016. Skolens økonomi var da dårlig, og de måtte igennem en afskedigelsesrunde i kommunenjanuar 2017. Herefter var aftalen med bestyrelsen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 at økonomien skulle styres stramt. D var omkring 40 ansatteansvarlig for at udarbejde opgavefordelingen mellem lærerne. Vikarer ansættes normalt, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor så de kan afprøve deten til en dækker den, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltider vikar for. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 er dog ikke altid muligt. D har forklaret bl.a., at han fra den blev ansat på Gymnasium 1 i 2016 og blev vicerektor i 2018. Fra februar og indtil ca. 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elevernovember hvert år bruger han 70-80 % af sin tid på at planlægge opgavefordelingen mellem lærerne. Der tages 5 kontorelever ind om åretsker løbende justeringer frem til november, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den når grundforløbet er afsluttet for 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKg’erne.

Forklaringer. A Der er under sagen alene afgivet forklaring af sagsøgeren. Sagsøgeren har forklaret bl.a.forklaret, at hun nedkom er ejer af Hotel Kommandørgår- den 13på Rømø. februar 2009Sagsøgeren har ikke tidligere fået udført egentlige ombygninger, men alene renoveringer, hvor et rådgivende ingeni- ørfirma har »kørt byggeriet«. Sidst på året 2009 begyndte hun at få Sagsøgeren har heller aldrig været involveret i en voldgiftssag, men alene hørt en sådan omtalt. Hun har ikke hørt om, hvad det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppennærmere er eller indebærer. Det påvirkede hende meget samme gælder reglerne i dagligdagenAB 92. Da Xxxxxxxxxx var i forbindelse med vold- giftssagen og dennes opstart i 2010 repræsenteret af først advokat Xxxxx Xxxxxxxx og dernæst advokat Xxxxxx X. Xxxxxxxx. Ingen af dem fortalte hende, at man kunne vælge at lade sagen behandle af en enkelt voldgiftsdommer, der tilmed ikke behøvede at være jurist. Sagsøgeren husker ikke i dag, hvorvidt hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omhar drøftet biinterveni- entens skrivelse af 15. december 2010 med sin advokat. Dog er det sikkert, at hun i givet fald ikke har talt med ham om, hvorvidt voldgiftsdommeren skulle til undersøgelser og scanningeller ikke skulle være jurist. Sagsøgeren kan ikke erindre, om hun under hovedforhandlingen i voldgiftssagen var klar over, at voldgiftsdommeren ikke var jurist. Vedkommende sad i øvrigt sammen med en anden mand, som sagsøgeren i retten genkender som Xxx Xxxxxxx. De havde to talte jævnligt sammen, og sagsøgeren »regnede med«, at voldgiftsdommeren var en god snak udnævnt dommer eller i hvert fald jurist. Xxxxxxxxxx drøftede dog ikke dette med sin advokat, »idet hun tog det som en selvfølge«. På sagsøgerens hus skulle der blandt andet monteres 10 kviste. Ingen af dem er isoleret, og om vinteren er det ikke muligt at opvar- me på 1. sal. Foreholdt, at Xxxx Xxxxxxx under voldgiftssagen blandt andet skal have forklaret: har sagsøgeren forklaret, at Xxxx Xxxxxxx aldrig til hende har sagt, at kvistene ikke kunne isoleres. Derimod gav han udtryk for, at det blev vanskeligt at isolere dem, men sagsøgeren »tog det dog som en selvfølge, at han ville gøre det«. Xxxxxxxx var den, der kendte firmaet JPA og foreslog, at de skulle fremstille kvistene. Efter sagsøgerens opfattelse var årsagen hertil, at sagsøgte mente, at dette var nemmere, end at han - som oprindeligt aftalt - selv stod og lavede dem på byggepladsen. Sagsøgeren kendte på daværende tidspunkt intet til JPA, og det var da også Xxxx Xxxxxxx, der kontak- tede firmaet og aftalte, hvorledes kvistene skulle laves. Hun har aldrig talt med dem om det. Den 1. marts 2010 Hun har højst talt om, hvordan de skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sigse ud. Hun havde kun fotos af kvistene og intet andet mate- riale. Regningen fra JPA fik sagsøgeren tilsendt og betalte direkte. Sagsøgeren er enig sikker på, at Xxxx Xxxxxxx på et tidligt tidspunkt i byggefasen fik udleveret tegningerne fra Dørflinger, og hvoraf fremgår, at de notater, som V2 skal isoleres. For tækning af hele huset har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke sagsøge- ren betalt 7-800.000 kr. Det er hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11af syns- og skønsmanden under besvarelsen af spørgsmål 6 anslåede om- kostning »incl maler 34.000 kr. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelseplus moms« er pr. kvist, da der skal tækkes om efter dette arbejde. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var er rigtigt, at man ikke ville forlænge densagsøgte forud for voldgiftssagen indgav stævning til herværende ret med påstand om betaling af det af hende tilbage- holdte beløb. Advokat Xxxxxxxx påstod på hendes vegne den sag afvist, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at idet han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkegjorde gældende, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timeraftalt voldgiftsbehand- ling. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det Sagsøgte anerkendte dette og sagde, at hun ville kontakte HKhævede sagen.

Forklaringer. A 1 har forklaret bl.a.forklaret, at huner 55 år og ansat i , som jurist. Hun blev ansat der i august 2018, efter hun nedkom den 13blev færdiguddannet som jurist. februar 2009. Sidst De forudgående fem år læste hun jura, og hun startede således på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed ju- rastudiet i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagensommeren 2013. Da hun vendte tilbage efter barselsorlovenmødte arbejdede hun hos dels som afdelings le- der, fortalte dels som kontorchef. Da hun blev ansat hos , havde hun en uddannelse somkontorassistent fra og hun blev oprinde- ligt ansat hos . ..: som sagsbehandler, hvorefter hun med tiden blev forfremmet først til fuldmægtig og sidenhen til afdelingsleder. Dahun fra- trådte hos . . havde hun været ansat hos dem i 10½ år. Som af- delingsleder havde hun den elevansvarligepensionsordning, V2der fremgår af ansættelses- kontrakten underskrevet i august/september1995. Detvar normen på davæ- rende tidspunkt, og det var indledningen til en plan om sine symptomer løbende stigende pen- sions- indbetalinger. Hun blev giftmed den 29. juli 1995. som IT-konsulent i en mindre virksomhed· . var på det tidspunkt ansat I 1997 fik de deres første søn, selsorlov. . hvorfor hun på dette tidspunkt gik på bar- Da . blev født, boede de i et hus i . som de blandt andet havde købt med provenuet fra salget af en ejerlejlighed, som hun havde haft, da de mødte hinanden. Omkring samme tidspunkt blev der foretaget omlægning af den pensionsordning, som hun havde via· . . idet pensionsord- ningen blev konverteret til en kapitalpension, som kunne hæves. I den forbin- delse valgte hun at hæve pensionsordningen, da de havde brug for pengene til at sætte huset i stand og omindrette børneværelse. Det var en fælles beslutning, at hun skulle til undersøgelser og scanninghæve pensionsordningen. De havde I mellemtiden var blevet ansat i en god snak om detvirksomhed ved navn . Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke han var begyndt at drømme om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen til udlandet og blev meget ked af det, da hun den 15arbejde. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef Han havde flere projekter i økonomistaben i kommunenudlandet, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkefandt ud al, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timerstor efterspørgsel på de kompetencer, han havde. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdelingI oktober 1997 blev herefter ansat hos. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdommei London, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det hun blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæringind- ledningsvist hjemme i med , for de havde ingen grund til at betvivleda det lå i kortene, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.at

Forklaringer. A har forklaret bl.a.Der er under sagen afgivet forklaring af A, at hun nedkom den 13E, Xxxxx Xxxxxxx, D og B. Han fik i denne periode en lungebetændelse, hvor han skulle indtage antibiotika. februar 2009Han kunne imidlertid ikke tåle medicinen, hvilket resulterede i flere bivirkninger og indtagelse af smer- testillende medicin. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, Han fik efterfølgende tarm- og hjerteproblemer med flere følgevirknin- ger. I perioden 1995 til 2004 havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde han flere kortere ansættelser hos blandt andet en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommeninventar- fabrik, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010han tog løbende kurser. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK Teknisk Landsforbund mente, at det var formålsløst at be- vilge kurser vedrørende træ og metal, når han havde hjerteproblemer. Han startede derfor på reklamebranchens efteruddannelse og tog en webuddannelse i 1999. I perioden 1999 til 2002 gennemgik han flere behandlinger som følge af tarm- og hjerteproblemerne. Efter sygdoms- forløbet blev han ansat i et firma, som lavede tilbehør til døre, og senere blev han ansat i et seniorerhverv. Den 23. januar 2004 fik han bevilget et fleksjob grundet sygdom. Han blev ansat i en fleksjobstilling hos Y ApS, hvor han arbejdede med IT- programmet Autocat, photoshop, be- svarede telefoniske henvendelser og vedligeholdte virksomhedens hjemmeside. Det var en stilling med en arbejdstid på 25 timer ugentligt og med mulighed for en fast dagrytme. Y ApS gik efterfølgende konkurs, og A blev i 2007 ansat hos X A/S. Stillingen omfattede en arbejdstid på 20 timer ugentligt, selvom As sygdom ikke forhindrede ham i at arbejde 25 timer ugentligt. Arbejdstiden blev besluttet af X A/S, da X A/S med en arbejdstid på 20 timer ugent- ligt kunne passemodtage et tilskud fra kommunen på 2/3 af lønnen. Men V2 fastholdt beslutningen heromDe øvrige vilkår i henhold til fleksjobordningen var fortsat gældende. V1 har forklaret bl.a.Han stoppede hos X A/S i 2010 af økonomiske årsa- ger og blev genansat i 2011. Han arbejdede løbende for X A/S i den mellemliggende periode. As arbejdsopgaver hos X A/S omfattede vedligeholdelse af hjemmesiden, udarbejdelse af ud- kast til tilbud og tegninger, opdatering og udarbejdelse af nye prislister, søgemaskineoptime- ring og andre ad hoc opgaver. Han var hovedsageligt i X A/S’ butik, hvor han ekspederede kunder, når dette var påkrævet. I 2010 lavede han X A/S’ hjemmeside. Ledelsen drøftede senere muligheden for en opdatering af hjemmesiden, men dette blev ikke iværksat. A blev ikke sat til at lave hjemmesiden. Han tog flere kurser under ansættelsen hos X A/S. Den 27. maj 2016 var A til medarbejdersamtale, hvor han gjorde opmærksom på, at hun er souschef fleksjob- aftalen med Y Kommune ophørte, når han i økonomistaben juli 2017 blev berettiget pension. Han ønskede at fortsætte arbejdet hos X A/S. Han havde fået det bedre i kommunende senere år, og han var derfor villig til at forsøge at påtage sig en fuldtidsstilling. De drøftede ikke kundebetjening under samta- len. Han var ikke bekendt med bestyrelsesreferatet af 14. april 2016, hvoraf det fremgår, at han havde opført sig dårligt overfor X A/S’ kunder. Han havde ikke kendskab til sådanne hændelser og havde ikke modtaget advarsler eller lignende fra ledelsen. Efter et bestyrelsesmøde havde A en samtale med bestyrelsesformand D, som fortalte, at A ikke skulle forvente, at han ville opnå ansættelse efter fleksjobordningens udløb, og at dette var i henhold til gældende regler. De indgik ikke nogen mundtlig aftale om ansættelsens op- hør. Den 31. marts 2017 modtog A en opsigelse fra X A/S med virkning pr. 31. juli 2017 samtidig med fleksjobaftalens udløb. A gjorde X A/S opmærksom på, at opsigelsen ikke var i overens- stemmelse opsigelsesvarsel i henhold til ansættelseskontrakten, og at opsigelsen ikke var da- teret. Tre uger senere havde A en samtale med D, hvor der A fortalte, at opsigelsesvarslet ikke var over- holdt, og at opsigelsen ikke var dateret. D blev ophidset og ubehagelig. Han overfusede A. A var uforstående over for Ds reaktion og var meget påvirket af hændelsen. Han fik det psykisk dårligt som følge af episoden. Han var på arbejde dagen efter kommunesam- menlægningen hændelsen, hvor D beklagede sin opførsel. A blev sygemeldt ugen efter hændelsen. A kontaktede faglig konsulent, Xxxxx Xxxxxxx, fra Teknisk Landsforbund, hvorefter fagforeningen overtog sagen. A havde forud for hændelsen haft samtaler med en psykolog hver anden måned. Han talte med psykologen efter hændelsen, og psykologen bemærkede, at han var påvirket af xxxxxx- xxx. De besluttede, at han skulle fortsætte med en række psykologsamtaler. Den 6. september 2017 udarbejdede As læge en helbredsattest, hvoraf det fremgik, at A havde haft et fleksjob i 2007 13 år grundet dårlig ryg, kronisk stress og angst. Det var omkring 40 ansatteimidlertid ikke kor- rekt, at han havde haft angst og stress i 13 år, men i dag cirka 30det var en del af et sygdomsforløb. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teamsI forhold til X A/S’ jobopslag af 2. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteamsmaj 2017 mente A, hvor at han kunne besidde de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for Aarbejdsopgaver, som var dygtigbeskrevet i stillingsopslaget. Hun Han kunne også lave X A/S’ nye hjemmeside. X A/S’ butik var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltidfor lille til en ekstra medarbejder. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a.er korrekt, at han fra den 1havde en hændelse med en praktikant for ca. august 2007 til 2012 fem år siden. A var elevansvarlig mødt på arbejde kl. 8.00 for kommunens kontor- eleverat færdiggøre et tilbud inden kl. 11.00. Praktikanten åbnede butikken for tidligt, så der kom en kunde. Praktikanten forventede, at A tog sig af kunden. X A/S fik på et tidspunkt økonomiske udfordringer, da omsætningen faldt markant. Ledelsen ville forbedre X A/S’ resultater ved blandt andet at forbedre virksomhedens sælgere og mon- tører samt oprette en tidssvarende hjemmeside. Herudover ville de ansætte en ny salgskon- sulent, som var salgsminded, en god repræsentant for virksomheden, og som kunne generere omsætning. Der tages 5 kontorelever ind om åretvar behov for en medarbejder, som kunne arbejde fuldtid, var fleksibel og kunne påtage sig de nødvendige fysiske opgaver, herunder løfte eksempelvis stole, hvis va- reprøver skulle leveres til kunderne. De havde behov for en ny medarbejder uden begræns- ninger, som kunne give virksomheden et ”boost”. I samme periode drøftede bestyrelsen opsigelse af A. De besluttede, at opsige A, fordi virk- somheden havde brug for en anden medarbejderprofil. De havde ikke økonomisk eller plads- mæssig mulighed for at have en ekstra medarbejder i virksomheden. Opsigelsen af A var ikke begrundet i fleksjobaftalens ophør. Opsigelsen var heller ikke begrundet i hans alder eller fysiske begrænsninger. Opsigelsen havde ikke sammenhæng med oprettelsen af en ny stilling hos X A/S. X A/S ville være sikre på, at opsigelsen blev foretaget korrekt. De drøftede derfor reglerne for fleksjobordningen og kontaktede Y Kommune, som havde udarbejdet fleksjobaftalen. Kom- munen oplyste, at As stilling ophørte ved fleksjobaftalen udløb. I maj 2016 holdt E en medar- bejdersamtale med A. A nævnte, at fleksjobaftalen udløb, og de har at han gerne ville fortsætte i gennemsnit 10 elever ansat i kommunenen fuldtidsstilling hos X A/S. Han begrundede dette med, at hans helbred var blevet bedre. Be- styrelsen undrede sig, fordi det tidligere havde været nødvendigt at varetage flere skånehen- syn. Det blev aftalt under medarbejdersamtalen, at ansættelsen stoppede ved fleksjobordnin- gens udløb. Efter A havde modtaget sin opsigelse, opstod der en episode mellem A og D. E var ikke selv til stede. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagdefortalte D, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning han var blevet overfuset af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de D. D mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timertale om en overfusning, men han beklagede episoden overfor A. A sygemeldte sig nogle dage efter epi- soden. De overvejede havde en fornemmelse af, at sygemeldingen skyldtes afskedigelsen. For så vidt angår A og den nye salgskonsulent, B, så var der forskel på arbejdsopgaverne. B har nogle andre kompetencer end A. A ville ikke at flytte hende kunne varetage de samme arbejdsopgaver, uanset om han fik efteruddannelse, kurser mv. Hvis A udarbejdede tilbud, så skulle udkastet til en anden afdelinggodkendelse hos C. Det er ikke tilfældet med B. A lavede mindre selvstændige tilbud. A gav ville ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk forkunne lave X A/S’ nye hjemmeside. var nødvendigt med nye vilkår, at hun var handicappeteftersom As fleksjobaftale udløb. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der Det skulle blandt andet være en fuldtidsansættelse. Det var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011muligt at blive enige på mødet, og X A/S udbad sig betænkningstid. Xxxxx Xxxxxxx holdt et nyt møde med X A/S i juli 2017. Det blev var ikke overvejet muligt at indhente en varighedserklæringopnå enighed under mødet. X A/S begrundede opsigelsen af A i fleksjobordningens udløb, for de og at der havde ingen grund til at betvivleværet nogle samarbejdsproblemer. Der var imidlertid ikke skriftlige advarsler eller lignende, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKsom kunne dokumentere samarbejdsproblemerne.

Forklaringer. A Xxxxx Xxxxxxx har forklaret bl.a.blandt andet forklaret, at hun nedkom den 13han er direktør i det sagsøgende selskab. februar 2009Han overtog posten, da hans far, Xxxxxxxx Xxxxxxx, døde i 2012. Sidst på året 2009 begyndte hun at få Selsbabet havde tidligere drevet partrawlerne Jaspis og Ametyst og et andet skib. Skibene blev købt i 2001 og solgt igen i 2006. Han ved ikke nøjagtig hvad planen var, men det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed var i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omhvert fald meningen, at hun hans far i en tid skulle til undersøgelser fortsætte som reder og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiodeeje 1/3 af aktierne i det selskab, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelseder købte skibene. Det var aftalen, for at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010sikre en blid overgang. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK menteDet kan godt passe, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef var i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet 2 år. Eleverne starter i regnskab Han har ikke haft noget med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten salget af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede aktierne at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministrationgøre. Han talte den 11ved ikke hvorfor værdien af ejerandelen i P/F Faroe Fish I blev nedskrevet til 1.4 mio kr. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelsei 2008. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk forXxx Xxxxxxx har blandt andet forklaret, at hun var handicappetgift med Xxxxxxxx Xxxxxxx og var bestyrelsesformand i det sagsøgende selskab. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdommeJónsvein ejede samtlige aktier i selskabet. Driften af Jaspis og Ametyst var selsbabets hovedvirksomhed. Salget af skibene var et led i at trappe ned. En af årsagerne var Jónsveins dårlige helbred. Det var meningen, at Jónsvein skulle være helt fri efter 2 år. I 2008 ønskede Jónsvein, at P/F Faroe Seafood skulle overtage sagsøgerens ejerandel i P/F Faroe Fish I. Det var der en klar aftale om, og parterne også enige om det, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011en ny lov forhindrede overtagelsen. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivlevar meningen, at A talte sandt, når hun sagdeJónsvein skulle have sit indskud tilbage. Xxxx Xxxxxxxx har blandt andet forklaret, at hun var under udredningsiden november 2006 har arbejdet som jurist hos sagsøgte. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKHun har ikke behandlet denne sag men andre lignende sager.

Forklaringer. A Fællestillidsrepræsentant F har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13de var fire tillidsrepræsenter, som forhandlede med ledelsen om mulighederne for undgå fyringer i forbindelse med sparerunden. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun Som følge af tidligere sparerunder var der allerede blevet skåret godt ind til benet, men de var rimelig fortrøstningsfulde, da der samtidig var behov for at få det dårligt, havde problemer med balancen ansætte folk til Printcentralen og lammelse/træthed i højre side af kroppentil de planlagte Avis365-stillinger. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omer sjældent, at hun skulle til undersøgelser en sparerunde falder sammen med et behov for nyansættelser. Tillidsrepræsentanterne påpegede under hele forhandlingsforløbet, at det ville være usagligt at afskedige de medarbejdere, hvis stillinger blev nedlagt, hvis de ikke forinden var blevet tilbudt enaf de stillinger, som JFM kunne se ville komme. Dette følger af overenskomstens § 15, stk. 2, og scanninggælder uanset geografi, da formålet er at sikre, at medarbejderne fortsat har et arbejde. JFM har ikke godtgjort, at de fem afskedigede medarbejdere ikke kunne have varetaget en af de opslåede stillinger i Printcentralen. De havde alle fem en god snak om detjournalistisk baggrund, således som det krævedes ifølge stillingsopslaget, og de kunne med den fornødne efteruddannelse have opnået det fornødne tekniske kendskab herunder til Adobe InDesign. Han har selv gennemført et kursus heri, hvilket ikke kræver særlige forudsætninger eller kvalifikationer. De Avis365-stillinger, som er blevet opslået, er endvidere alle almindelige journaliststillinger, som kunne være varetaget af de afskedigede medarbejdere, evt. efter en kortvarig oplæring. Alle journa- lister skal i dag have digitale færdigheder, og alle er i gang med at kvalificere sig heri. At lave søn- dagsaviser kræver endvidere ikke særlige færdigheder, og alle de afskedigede medarbejder var er- farne lokaljournalister. Det forhold, at et par af lokalredaktionerne søgte journalister med erfaring inden for sport, kan heller ikke tillægges den store betydning, da også det kan læres. Han er selv ansat på X Amtsavis. Her indgår alle i redaktionen på lige fod i arbejdet med at lave søndagsaviser. Den 1opgradering af redaktionen, som fulgte af Avis365-projektet, har resulteret i, at de har fået to medarbejdere overført fra BY. marts 2010 skulle Den ene er faldet godt til i BY, mens det ikke gælder for den anden. Der er i dag ikke forskel på de digitale færdigheder hos de journalister, som blev ansat i Avis365-stillinger i 2018, og de allerede ansatte journalister. To af de afskedigede medarbejdere bor tæt på BY, og det har givet anledning til undren, at de ikke er kommet i be- tragtning til en stilling i BY. Hvad angår B, havde hun begynde tidligere arbejdet på tredje skoleperiodeAmts-avisen i BY, og de fik i redaktionen løbende artikler fra hende vedrørende BY, som X Amtsavis havde bedt hende om at lave. Det kan ikke tillægges betydning, om en afskediget medarbejder har tilmeldt sig JFM´s jobbank, som har eksisteret siden den første sparerunde i 2016. Tanken med jobbanken er, at den ansatte skal orienteres om alle ledige stillinger, som der er mulighed for at søge. Jobbanken har fungeret godt på andre områder, herunder det typografiske, men hun kunne den fungerer ikke klare på det og måtte sygemelde sigredaktionelle område. Hun er enig Det skyldes, at ledelsen i forbindelse med sparerunder på dette område hver gang melder ud, at de notateri for- bindelse med sparerunden har sat det stærkeste hold. De, som V2 har lavet fra deres telefonsamtalerafskediges, dog var oplever det ikke hendes opfattelsederfor som et stempel at stå i jobbanken, og det hører da også til sjældenhederne at de bliver kaldt til samtale eller får en opslået stilling. Det er således oplevelsen, at hun det er andenrangsfolk, som står i telefonsamtalen den 11jobbanken. maj 2010 fik garanti Tidligere tillidsrepræsentant for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalenPrintcentralen G har forklaret bl.a., at hun skulle ringe til V2, når der var nyt han i forbindelse med en sparerunde i 2019 selv bad om sygdommenat blive fyret, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæringat han er fratrådt sin stilling i 2020. Han har været tillidsmand i 22 år, og han var forud for, at han kom til Printcentralen i 2016, ansat som hendes læge lavede redaktionssekretær. Han deltog i april 2010forhandlingsforløbet frem til afskedigelserne. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand Ledelsen viste en vis vilje til at starte på deltidfå om- placeret folk, men det gik bedrevar et blandet billede, og hun håbede han blev forbløffet og sur, da han blev klar over, at man ville afskedige folk, selv om der var ledige stillinger, som de kunne begynde på deltid prvære blevet omplaceret til. 1Han har aldrig før været ude for, at en sparerunde har resulteret i afskedigelser, hvis der var ledige stillinger. januar 2011 En journalist er en journalist, og man fyrer ikke, hvis der er ledige stillinger. Printcentralen servicerer 12-13 dagblade og 60 ugeaviser. Den enkelte medarbejder får fordelt et antal aviser/områder/sider, der skal laves, og hver redaktion melder ind med, hvad man gerne vil have, og hvordan det skal stå. Det, som beskrevet bliver meldt ind, kan nogen gange være lidt løst, og der er derfor behov for en vis journalistisk erfaring, når siderne skal sættes sammen, ligesom det kræver grafisk overblik og kendskab til InDesign, men det er alt sammen noget, der kan læres. Nye medar- bejdere oplæres ved sidemandsoplæring samt evt. interne kurser over nogle dage, og en oplæring varer højst en uge. Der er mange klik i telefonnotatet. Hun havde glædet sig løbet af en dag, så det kommer til at komme igang igen sidde i fingrene. Alle de fem afskedigede medarbejdere kunne have varetaget jobs i Printcentralen. Med de kurser, som fremgår af Es CV, ville hun teknisk set have været overkvalificeret. Der er ikke noget ved nogen af de fem, som diskvalificerer dem til stillinger i Printcentralen. Det er ikke et problem at være en enspændertype, for også introverte har normalt evne til at hjælpe andre, hvis det brænder på, og blev meget ked af detder gives tilladelse til en eller to hjemmearbejdsdage, da hun den 15så geografi behøver heller ikke at være et større problem. november 2010 fik besked omDet er især ved ugeaviserne, at ”baglandet” der kan være mange deadlines, men det er blandet, hvor mange der er. Han har ikke ville forlænge uddannelsesaftalenselv arbejdet med ugeaviserne. Hun ringede senere til V2 Der er bl.a. blevet ansat to nyuddannede i stillingerne med meget lidt erfaring og spurgte, om det virkelig var ingen særlige forudsætninger. Det er rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mentehan i starten af forhandlingsforløbet opfordrede til også at slå de ledige stillinger ved Printcentralen op internt. Hans forslag var begrundet i, at det kunne passevar bedre, at folk selv søgte frem- for, at de skulle omplaceres tvangsmæssigt. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 Tillidsrepræsentant H har forklaret bl.a., at hun er souschef designchef på X Stiftstidende og er uddannet grafisk designer. Hun var i økonomistaben foråret 2018 involveret i kommunenudarbejdelsen af skabeloner til, hvordan en søndagsavis kan sættes op. Chefredaktørerne kom med input til, hvad en søndagsavis kan bruges til, og hun satte det fysisk op. Hun har i umindelige tider været ansat på en avis, som udkommer 7 dage om ugen, og det kræver ikke særlige forudsætninger at sætte en søndagsavis op. Det kan svinge lidt, men der er ikke nogen, som kun laver søndagsaviser. Avis365-stillingerne forudsatte således ikke særlige journalistiske kvalifikationer, og det var heller ikke sådan, at man skulle være bosat i lokalområdet. Der var derfor tale om stillinger, som kunne være varetaget af de fem afskedigede medarbejdere. Hun arbejdede som følge af hendes tekniske kvalifikationer selv på Printcentralen i hele 2019, så det var ikke noget absolut krav, at man skal være journalist for at arbejde der. Det kræver nogle tekniske kompetencer, men det er ikke kompliceret, så det er noget, der kan læres. Hun har været arbejdsmiljørepræsentant fra 2007 til 2016, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, stedfortrædende tillidsre- præsentant også for X Avis og skulle efter barselsorloven starte herunder BY. Det var hun også i budgetteamet2018. De var glade for Hun har et godt kendskab til C og A, som var dygtigbegge er dygtige og anerkendte journalister, og som begge ville have været oplagte til en Avis365-stilling. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 Tillidsrepræsentant I har forklaret bl.a., at han fra den 1hun har været journalist på X Folkeblad i 23 år og har været tillidsrepræsentant i 18 år. august 2007 Hun dækker som tillidsrepræsentant BY, BY og BY. På redaktionen i BY var alle interesserede i at være med til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tidskrive også til søndagsavisen, og der var ingen antydning fra A derfor enighed om, at de to stillinger skulle bruges til en generel opnormering af bemandin- gen. Det er hendes indtryk, at det var det samme i BY og BY. Det var derfor helt almindelige allround journalister, som man søgte. De kvalifikationer, som efterlyses i stillingsopslaget, er noget, som alle skal kunne. Alle skal kunne – eller skal lære sig – at operere også på nettet. Avisen havde også i 2018 en hjemmeside og udkom digitalt, og der blev talt om ”web first”. Der skulle skrives artikler såvel til papirudgaven som til nettet, men det var som oftest den samme gode historie bare med hver sin overskrift. Der er løbende siden 2018 sket en videre udvikling med øgede kravtil de digitale færdigheder, men det er noget, som alle oplæres i, og der er intet, som indicerer, at ikke også de fem afskedigede medarbejdere ville kunne have været med på denne udvikling. Hun kender ikke nogen af de fem personligt. De to personer, som blev ansat i henhold til stillingsopslaget for X Folkeblad, var nyuddannede. Den ene havde arbejdet som praktikant i 1 ½ år ved X, som havde anbefalet hende. Den anden havde hun kunne begynde før den 1. januarselv uddannet. Han drøftede var ung og billig. Han blev lidt skuffet over at blive sendt til BY til afløsning af en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet"lokalredaktør, dvs. økonomistaben som er super dygtig, og HRsom havde udtrykt interesse i at få en Avis365-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKstilling.

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13han er faglært tjener og i de seneste seks år har været forhandlingssekretær i 3F, hvor han har deltaget i overenskomstforhandlinger med HORESTA. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligtDer er ikke nogen overenskomster, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppender tager stilling til spørgsmål om drikkepenge. Det påvirkede hende meget i dagligdagenhar aldrig været drøftet. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omDet har altid været opfattelsen, at hun skulle til undersøgelser drikkepenge er tjenerens. Hvis de gives kontant, beholder tjeneren dem, og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiodehvis de gives ved kortbetaling, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig modregner tjeneren i de notatermodtagne kontanter, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var eller hvis det ikke hendes opfattelseer muligt, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 får tjeneren beløbet udbetalt af B har forklaret bl.a., at hun er souschef faglært tjener og var ansat i økonomistaben i kommunenDFDS, hvor der efter kommunesam- menlægningen hun var tillidsrepræsentant, fra 2013-2019. Hun deltog i 2007 overenskomstforhandlingerne i 2017 og 2020. Drikkepenge var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30ikke et tema. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teamsDrikkepenge har altid været tjenerens. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor Hun beholdt de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev sygkontante drikkepenge, og skulle efter barselsorloven starte hvis der var betalt drikkepenge på kort, fik hun kontanter i budgetteameten kuvert fra kontoret. De var glade for AHvis der har været et godt samarbejde med køkkenet, som var dygtigkan tjeneren vælge at dele sine drikkepenge med køkkenpersonalet. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 C har forklaret bl.a., at han fra den 1er faglært tjener og har været tillidsrepræsentant hos DFDS siden 2003. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- eleverDrikkepenge har altid været tjenerens. Der tages 5 kontorelever ind om åretDet har aldrig været diskuteret, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede intet hørt om den 11planlagte ændring før DFDS’ brev af 16. marts 2010 og sagde2018. Han mistede ca. 4.000 kr. om måneden på grund af delingen af drikkepenge. Han får ca. 19.000 udbetalt om måneden i løn. D har forklaret bl.a., at han har arbejdet som tjener siden 1987 9-10 forskellige steder. Drikkepengene har alle steder været tjenerens. Han deler selv med sine elever, men det er hans beslutning. Han har ikke oplevet restauranter, der har blandet sig i fordelingen af drikkepenge. E har forklaret bl.a., at hun ikke kunne klare skoleperiodener tidligere direktør i HORESTA og har været i branchen siden 1992. De blev enige om Der har aldrig været diskussion af drikkepenge i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Traditionelt fik tjenerne en sygemelding fra den 1serveringsafgift på 12,5 % af omsætningen. marts 2010Hvis kunden betalte mere end det, var det drikkepenge. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet For ca. 20 år siden begyndte man at gå over til fast løn for tjenerne, og i dag er ca. 85 % på foranledning af kommunens lønadministrationfast løn. F har forklaret bl.a., at han har været ansat i DFDS siden 1979, hvor han startede som radiotelegrafist. Indtil sin pensionering sidste år var han Crewing Director. Han talte den 11har deltaget i overenskomstforhandlingerne siden 1990. maj 2010 Der har aldrig været talt om drikkepenge. Tjenerne i DFDS er godt aflønnet. Ordningen med A om deling af drikkepenge blev indført for at få en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelsemere solidarisk ordning. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde ADet har intet på sig, at det begyndte skulle skyldes krav fra Michelinkokke. G har forklaret bl.a., at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbagehar er Commercial Head på skibet Pearl Seaways. Det var meget usikkertindebærer, om hun fra at han er den 1øverste ansvarlige for restauranter, barer og butikker. januar 2011 ville kunne arbejde Der er ca. 100 tjenere på nedsat tidskibet i højsæsonen. I hvilket omfang der gives drikkepenge afhænger af, hvilken restaurant der er tale om, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1tidspunktet på året. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKTjenerne rokerer mellem restauranterne.

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13under sin ansættelse på apoteket kunne blive bedt om at overarbejde samme dag eller med dags varsel. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun Der var ikke tradition for, at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2blev drøftet, om sine symptomer honorering skulle ske ved afspadsering eller udbetaling. Hun ville helst afspadsere, og omdet havde stor betydning for hende, at hun selv havde indfly- delse på, hvornår afspadsering skulle til undersøgelser ske. B har forklaret bl.a., at spørgsmål om overarbejde og scanningafspadsering næsten altid løses ved, at apotekeren og farmakonomen bliver enige. De havde Bortset fra den foreliggende sag har han aldrig været ude for at skulle pålægge en god snak om detfarmakonom at afspadsere. Den 1Han har heller aldrig været ude for, at en farmakonom har krævet 2 ugers varsel ved afspadsering. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 C har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelseforklaret bl.a., at hun i telefonsamtalen 10 år har arbejdet med medlemsrådgivning i Farmakonomforeningen og i den 11forbindelse beskæftiget sig med overenskomsterne på farmaceut- og farmakonomområdet. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalenHendes erfaring er, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommener meget overarbejde på apotekerne, og kommunen bad at det er i stigning. Foreningens holdning er, at overarbejde kun skal ske undtagelsesvis. Hun har ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end tidligere oplevet tvister som den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltidforeliggende, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde foreningen har altid rådet sine medlemmer på deltid pr. 1. januar 2011 samme måde som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 denne sag. D har forklaret bl.a., at hun er souschef juridisk konsulent i økonomistaben i kommunen, hvor Farmakonomforeningen og har været der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30siden 2019. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev sygEfter hendes erfaring opstår der ikke særligt ofte spørgsmål om afspadsering, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for Anår der gør, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 vender medlemmerne E har forklaret bl.a., at han fra den 1er uddannet jurist og nu arbejdsmarkedschef i Apotekerforeningen. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- eleverHan har siden 1999 deltaget i overenskomstforhandlinger på farmakonomområdet. Der tages 5 kontorelever ind om åretF har forklaret bl.a., at han er uddannet jurist og de har i gennemsnit 10 elever været ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministrationApotekerforeningen siden 2007. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti står for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår medlemsrådgivning og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKoverenskomstforhandling.

Forklaringer. A har forklaret bl.a.Der er afgivet forklaring af Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxx Xxxx, Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx. Han blev ikke på forhånd orienteret om fusionen mellem DRO I og DRO II. Han modtog Danske Rederiers mail af 27. oktober 2022 og svarede straks, at hun nedkom han ikke var enig i, at Dansk Metal var den repræsentative overenskomstpart. Han anførte, at overenskomsten burde indgås med Lederne Søfart. Det var en politisk tilkendegivelse. Han meldte derefter ud i medierne og til egne medlemmer, at Lederne Søfart ikke var enige i fusionen. Der blev lagt op til en poli- tisk proces, hvor det skulle afklares, hvem der skulle indgå overenskomsten med Danske Re- derier. Han skrev også efterfølgende til rederierne, at Lederne Søfart mente at være den rigti- ge overenskomstpart, men rederierne svarede, at det var en diskussion, som skulle tages med Danske Rederier. Det var Xxxxxxx Søfarts strategi først at forsøge politiske forhandlinger, og brevet af 21. no- vember 2022 til Danske Rederier skal ses i dette lys. Brevet skal ikke forstås sådan, at Leder- ne Søfart ikke mente at have juridisk grundlag for at anfægte overflytningen af overenskom- sten. Men man nævnte ikke bestemmelsen i overenskomstens § 13, stk. 1, fordi man hellere ville i politisk dialog. Overenskomsten mellem parterne var jo fortsat gældende. Der blev afholdt et møde mellem Lederne Søfart og Danske Rederier den 25. november 2022. Han deltog sammen med Xxxxx Xxxxxxxxx, og det var det første møde, hvor parterne drøftede fusionen. Danske Rederier var ikke interesseret i at begynde en overenskomstproces med Le- derne Søfart. Begrundelsen var, at Metal Maritime var den politiske samarbejdspartner, og derfor skulle Metal Maritime have overenskomsten. Det lå efterhånden fast, at der ikke ville komme noget ud af en politisk dialog, og derfor iværksatte man en juridisk analyse. Han var hele tiden opmærksom på bestemmelsen i overenskomstens § 13, stk. 1. Lederne Søfart sendte først klageskriftet i sagen den 14. marts 2023, fordi det tager tid at for- berede en sag. Forinden afsøgte de muligheden for at gå i konflikt, fordi de gerne ville undgå et retligt opgør. De holdt en afstemning blandt medlemmerne, og der var flertal for at indlede konflikt, men stemmeprocenten var kun lidt over 30 %. Det var et hastigt forløb, og ved kon- flikt skulle hvert enkelt medlem give fuldmagt til at opsige ansættelsesforholdet. Det fandt man for risikabelt, og derfor blev der ikke indledt konflikt. Tidligere hørte de store skibe under DRO I, mens de mindre skibe hørte under DRO II. I dag er der ingen forskel på navigatørarbejdet på store og mindre skibe. Lederne Søfart fik ikke noget varsel fra Danske Rederier forud for fusionen i 2022. Derefter var det vigtigt, at de fik en dialog med Danske Rederier, idet de gerne ville vise, at de var se- riøse og ønskede en god relation. De ville ikke bringe det juridiske på banen for hurtigt. Bre- vet af 21. november 2022 var et forsøg på at få en dialog i gang og finde en løsning, uden at det tunge skyts blev bragt frem. Der var imidlertid ikke interesse i at forhandle fra Danske Rederiers side. Hun var sygemeldt på tidspunktet for afstemningen om konflikt og husker der- for ikke helt processen. Medlemmerne var bange for at miste deres job, bl.a. fordi de let kun- ne skiftes ud med medarbejdere fra andre lande. Lederne Søfart bliver ikke inddraget i det politiske arbejde på området, når de ikke længere har overenskomsten. Det er et problem, fordi det er foreningen, der har medlemmerne. F.eks. har de fået sværere ved at gøre noget ved mobning og seksuel chikane i branchen. Hun håndterede afstemningen om at indlede konflikt. Den løb fra den 20.-27. februar 20092023. Sidst på året 2009 begyndte hun Der var mange, der ikke ønskede en retssag, da de frygtede at få det dårligtskabe yderligere afstand til re- derne. DIS-skattesagen havde belastet forholdet til Danske Rederier. Medlemmerne var også bange for at blive erstattet af udenlandsk arbejdskraft. Der var en lav stemmedeltagelse. Hun husker ikke den nøjagtige stemmeprocent, havde problemer men der var flertal for at gå i konflikt. Hun drøfte- de med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og ombestyrelsen, at hun de skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti være tilstrækkeligt mange for at kunne genoptage sin uddannelsestå stærkt i en kon- flikt. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigtBeslutningen blev, at man ikke ville forlænge deniværksætte konflikt, for hverken erhvervsskolen eller HK menteidet man var bekymret for, at det kunne passejobbene ville blive overtaget af udenlandske navigatører. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a.Den administrerende direktør i Danske Rederier, Xxxx Xxxxxxxxxx, sagde til ham, at hun er souschef nøglen lå hos Xxx Xxxxxxxxx i økonomistaben i kommunenMetal Maritime. Han havde herefter et møde med Xxx Xxxxxxxxx, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 oply- ste, at DRO I og DRO II ville blive lagt sammen, hvorefter der skulle tages stilling til, om det var omkring 40 ansatteMetal Maritime eller Lederne Søfart, men i dag cirka 30der skulle være overenskomstpart. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne Det var på den baggrund hans vurdering, at overenskomsterne på DRO I- og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev sygDRO II-området ville blive slået sammen, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteametden vurdering videregav han til bestyrelsen. De var glade for A, som var dygtig. Hun var Efter DIS-skattesagen havde Leder- ne Søfart ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage mod på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om åreten ny retssag, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om derfor gik man efter en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministrationdiplomatisk løsning. Han talte den 11. maj 2010 med A Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår bestemmelserne i overenskomstens § 13 og hvordan hun kunne vende tilbage§ 14. Det var meget usikkerthans opfattelse, om hun fra at hvis Danske Rederier opsagde DRO II-overenskomsten, var det op til Lederne Søfart at tilkæmpe sig en ny overenskomst. Han har i tidens løb været med til en række overenskomstforhandlinger på området, herunder fornyelse af overenskomster. Man blev stort set aldrig færdig med forhandlingerne, før den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tidhidtidige overenskomst udløb, og der var ingen antydning fra A altid enighed ved bordet om, at hun kunne begynde før den hidtidige over- enskomst så skulle løbe videre. Det blev aldrig skrevet ned, men han var ikke i tvivl om, at sådan var det. Overenskomstens § 13, stk. 1, var aldrig et tema under forhandlingerne. januarHun var med til at indgå overenskomsten med Dansk Metal i 2016. Den afløste en tidligere overenskomst med Lederne Søfart. Status var herefter, at Danmarks Rederiforening havde overenskomst med Dansk Metal Maritime, mens Rederiforeningen af 2010 havde overens- komst med Lederne Søfart. I 2018 besluttede de to rederiforeninger at fusionere, fordi man havde fundet ud af, at man havde mange fælles interesser, ligesom man i forvejen havde fæl- les sekretariat. Det var i den forbindelse, at DRO I og DRO II opstod. DRO I og DRO II ind- trådte med accept fra de faglige organisationer som overenskomstparter i stedet for de tidlige- re foreninger. Meningen var, at DRO I og DRO II skulle samles, og det skete i 2022. DRO I havde langt de fleste skibe og langt det største kontingent, og det var derfor overenskomsterne på DRO I- området, der skulle fortsætte. Da de i oktober 2022 offentliggjorde fusionen, skrev Xxxx Xxx- xxxxx Xxxxxxxx en mail til hende, hvor han anførte, at Lederne Søfart ikke var enig, og at for- eningen ville vende tilbage til sagen. Det skete ved brevet af 21. november 2022. Der blev herefter holdt et møde med Lederne Søfart, hvor bestemmelsen i overenskomstens § 13, stk. 1, ikke blev nævnt. Hun har heller ikke tidligere deltaget i drøftelser om bestemmelsen, og efter hendes opfattelse gælder bestemmelsen kun, så længe selve overenskomsten gælder. Be- stemmelsen betyder, at hvis overenskomstens anvendelsesområde skal udvides i gyldigheds- perioden, er det Lederne Søfart, Danske Rederier skal forhandle med. Når overenskomsten er opsagt, gælder § 13, stk. 1, ikke. Ved overenskomstforhandlingerne i april 2018 blev der udarbejdet et protokollat om, at de udløbne overenskomster skulle løbe uændret videre, indtil man havde nye overenskomster på plads. Hun husker, at parterne tog specifikt stilling til det. Tidligere overenskomster på søfartsområdet var inddelt ud fra størrelsen på skibene. De ton- nager, der var nævnt i en overenskomst, svarede til en afgrænsning af kvalifikationer, som det pågældende personale skulle have for at sejle et givent skib. Nogle skibe var ikke omfattet af en overenskomst, og derfor udvidede man undertiden overenskomstområdet, mens overens- komsten var i kraft, f.eks. hvis der var et rederi, som havde skibe, der ikke var overenskomst- dækket. Et eksempel er § 10.00.01 i overenskomsten mellem Rederiforeningen for mindre skibe og Dansk Skipperforening af 1942. Bestemmelser som denne betyder, at så længe den pågældende overenskomst gælder, skal rederisiden forhandle udvidelser af overenskomstens anvendelsesområde med overenskomstparten og ikke indgå overenskomst med andre arbejds- tagerorganisationer. Han drøftede en forlængelse har underskrevet brevet af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs18. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed november 2005 fra Rederiforeningen for at færdiggøre uddannelsen med så få timermindre skibe til Søfartens Ledere – Dansk Navigatørforening. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler Brevet er udtryk for, at hun var handicappetvidereførelse af over- enskomster under forhandlinger om ny overenskomst i givet fald skulle aftales fra gang til gang. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdommeDette har altid været hans opfattelse. En sådan aftale skulle være konkret, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKkunne være skriftlig eller mundtlig.

Forklaringer. A Der er afgivet forklaringer af chefjurist Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, faglig konsulent Xxxx Xxxxxx Xxxxx, tillidsrepræsentant Xxxxx Xxxx samt Xxxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxx. Dansk Journalistforbund har forklaret bl.a.godt 13.000 medlemmer, hvoraf ca. 9.700 er fuldtidsansatte. Omkring 2.600 er beskæftiget som freelancere – er løst ansatte på mange forskellige måder. Fordelingen mel- lem selvstændige erhvervsdrivende og freelance lønmodtagere ligger omkring 50-50. Der er inden for branchen en lang tradition for freelancere. Fastansættelser blev først almindelige fra midten af 1950’erne, og især da de større mediehuse kom til i slutningen af 1960’erne. Man supplerer fastansættelser med løsere ansættelsesforhold for at sikre fleksibilitet, hvilket er et natur- ligt ønske fra såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerside, da arbejdet kan være nichepræget, og free- lancere kan være tilknyttet flere medier på samme tid. Aller-koncernen har 220 fastansatte medlemmer af Dansk Journalistforbund, og deres arbejde er omfattet af overenskomsten. Hun skønner, at hun nedkom den 13ikke under 200 medlemmer af Journalistforbundet arbejder freelance for Aller. februar 2009Aller har selv oplyst, at brevet af 10. Sidst januar 2007 blev sendt til 600-700 freelancere, hvoraf en stor gruppe dog tilhører andre forbund. De vilkår, der var vedlagt brevet af 10. januar 2007, indebar voldsomme forringelser i forhold til de hidtil gældende vilkår, hvorefter der er betalt for at bruge det leverede materiale én gang, så videre- udnyttelse har krævet aftale derom og typisk yderligere vederlag, f.eks. halvdelen af det oprindelige honorar. Efter de af Aller præsenterede betingelser skulle freelancerne acceptere, at leveret materia- le frit kunne bruges inden for hele Aller-koncernen uden ekstra betaling og uden, at man havde for- nødne kontrolmuligheder vedrørende kildebeskyttelse, troværdighed mv. på året 2009 begyndte hun trods af, at få journalister har et personligt etisk og medieretligt ansvar for det dårligtproducerede stof. Journalistforbundet fik mas- sive reaktioner på brevet og forsøgte at forhandle sig til en løsning med Xxxxx. Da der ikke kunne opnås enighed, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppenmåtte forbundet gribe til kampskridt. Hun har formuleret konfliktvarslet. Det påvirkede hende meget i dagligdagener ikke meningen, at man skal sondre mellem ”overens- komst” og ”kollektiv aftale”. Da Disse udtryk er synonymer, og udtrykket ”kollektiv aftale” er alene anvendt, fordi der er arbejdsgivere, der ikke bryder sig om udtrykket ”overenskomst”. Blokadevars- let vedrører freelance lønmodtagerarbejde uden for overenskomsten mellem Dansk Journalistfor- bund og Aller, men arbejdet svarer til det arbejde, der ligger inden for overenskomsten. Varslet går ud på, at lønmodtagere ikke påtager sig konfliktramt arbejde. Selvstændige erhvervsdrivende vil ikke kunne påtage sig arbejdet på lønmodtagervilkår, men kan fortsat påtage sig opgaver på vilkår som selvstændige erhvervsdrivende. Der er ikke præcise grænser mellem freelance lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, men hun vendte tilbage efter barselsorlovenhar svært ved at se, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og at selvstændige erhvervsdrivende kan opfatte varslet som om, at hun skulle til undersøgelser og scanningde slet ikke må påtage sig arbejde for Aller. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 Dansk Journalistforbund har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti over for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet Konkurrencestyrelsen forpligtet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked med et klart budskab om, at ”baglandet” konfliktvars- let ikke ville forlænge uddannelsesaftalengælder i forhold til selvstændige erhvervsdrivende, og forbundet respekterer de regler, der gælder, selv om hun synes, det er et problem, at selvstændige erhvervsdrivende ikke har fri forhand- lingsret. Hun ringede senere Forbundet har ikke haft lige let ved at opnå overenskomster for freelancere, men det har ikke tidli- gere ført til V2 og spurgtekonflikt. De første overenskomster for freelancere blev indgået med Danmarks Radio omkring 1970. I dag er forbundet part i 34 overenskomster for freelancere – en del af dem angår alene udnyttelsesretten. Der har også været indgået en kollektiv aftale med Aller vedrørende free- lance fotografer. Denne blev dog opsagt af Aller, inden den nåede at træde i kraft. Freelancere arbejder inden for et bredt spektrum af områder, såsom tekst, tegning, foto m.m. Nogle er freelancere, fordi de har svært ved at få et fast arbejde, mens andre foretrækker denne status frem for et ordinært fast ansættelsesforhold. Arbejdsmåden er imidlertid den samme som for fastansatte. Det er forskelligt, om det virkelig var rigtigter freelanceren eller redaktionen, der tager initiativet til, at man en artikel bli- ver skrevet, og sådan er det også for fastansatte. Freelancere hos Aller er en noget broget skare. Nogle bliver aflønnet med A-indkomst og feriepen- ge, og nogle har en relativ tæt tilknytning til arbejdsgiveren, idet de har f.eks. kontor, dueslag og e- mailadresse hos Aller og deltager i redaktionsmøder og sociale arrangementer m.m. Tillidsrepræ- sentantens adgang til oplysninger og ret til indsigt i leveringsbetingelser og honorarniveauer for freelancere, som fremgår af protokollat 2 i overenskomsten mellem Dansk Journalistforbund og Aller, er indført for at beskytte de fastansatte. Det er en ret til oplysninger og ikke en ret til forhand- ling på vegne af freelancere. Den aftale, som Xxxxx sendte til freelancerne den 10. januar 2007 ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mentemedføre, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun freelancernes økonomi blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkeforringet ved, at der var mulighed for kunne ske videreudnyttelse uden yderligere honorering, og at færdiggøre uddannelsen med så få timerfreelancernes kontrolmuligheder blev forringet. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk forHan har fra Xxxxx fået oplyst, at hun aftalen berørte 700 freelancere, hvoraf mere end 200 er medlemmer af Dansk Journalistforbund. Han har været med til indgå ca. 15 freelance overenskomster, herunder aftalen for freelance fotogra- fer hos Xxxxx. En freelance overenskomst indeholder typisk regler om honorering, levering, haste- opgaver, ophavsret og videreudnyttelse. Forhandlingerne ender næsten altid med, at der bliver ind- gået en aftale, da begge parter har interesse heri. Der var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdommeunder forhandlingerne om aftalen for free- lance fotografer en vis modstand fra Xxxxx, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund man nåede til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKenighed.

Forklaringer. A har forklaret bl.a.forklaret, at hun nedkom den 13han har været ansat hos Kemp & Lauritzen i Odense siden 2006 med en enkelt afbrydelse. februar 2009Han har været tillidsrepræsentant i 7 år. Sidst Virksomheden har gennem de seneste år gennemgået adskillige sammenlægninger, og der er søsterafdelinger inden for olie og gas i Kalundborg, Fredericia og Odense. Der var en drøftelse om vikarernes ansættelsesvilkår på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed afde- lingen i højre side Odense i 2016 på virksomhedens initiativ. Her forelagde virksomheden et ønske om øget brug af kroppenindlejede vikarer. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes virksomhedens opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11de fastansatte skulle have gode vil- kår, mens der ikke behøvede at gælde så gode vilkår for vikarerne. maj 2010 fik garanti Det indlejede mandskab skulle efter virksomhedens opfattelse have en lavere timeløn for at muliggøre, at virksomheden kunne genoptage sin uddannelsetage mere arbejde ind. Det var aftalenvirksomhedens tanke, at hun vikarerne skulle ringe lejes ind til V2det mindre kvalifice- rede arbejde og til en mindre løn for at øge konkurrenceevnen. Medarbejdernes reaktion var, når at det var de ikke interesserede i. Medarbejdernes standpunkt var, at lønnen skulle være den samme for B har forklaret, at han i henved 30 år har været ansat hos Xxxx & Lauritzen som sektionschef for Odense, Fredericia og Kalundborg samt Aalborg. Han har forhandlet lokalaftaler i 30 år. Han er uddannet smed. Virksomheden var presset i konkurrencen og havde tabt flere jobs til billigere konkurrenter, der beskæftigede indlejede, billigere vikarer og arbejdskraft fra udlandet. Virk- somheden måtte reagere herpå. Også Xxxx & Xxxxxxxxx måtte til at indleje billigere folk, men selv- følgelig stadig beholde egne kvalificerede medarbejdere. Det forslag var nyt medarbejderne bestemt ikke interesserede i. Bestemmelserne i den nye lokalaftale om sygdommenloyalitetsbonus og sikkerhedsbonus var nye og var tænkt som en kompromisløsning. Virksomheden gav køb på sit ønske om fag- og an- ciennitetstillæg og måtte nøjes med loyalitetsbonus, som ikke gav den samme fleksibilitet. Han var klar over, at medarbejderne var modstandere af løndifferenciering mellem fastansatte og indlejet udenlandsk arbejdskraft. Tanken var at loyalitetsbonus skulle fastholde medarbejderne, og kommunen bad at den kunne være mere spiselig for medarbejderne. C har forklaret, at han har været ansat 27 år i virksomheden og er uddannet smed. Han har tilsluttet sig A’s forklaring. Tanken om loyalitetsbonus blev introduceret den 1. juni 2017. Han har skrevet referaterne af møderne med A. A spurgte ikke ind til formuleringen om yderligere lægedokumentation loyalitetsbonus i referatet for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010mødet af 1. juni 2017. På tidspunktet mødet den 6. juni var A positiv over for telefonsamtalen den 5at arbejde videre med tanken om loyalitetsbonus. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun Den afsluttende forhandling om lokalaftalen fandt sted den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansattejuni, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten der blev ikke lavet referat af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteametdette møde. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra allerede den 1. august 2007 juni kommet lidt tættere på hinanden. Sikkerhedsbonus var ikke A’s ønske, men var vigtigt for virksomheden som en gulerod for medarbejderne til 2012 at forebygge uheld og fremme sikkerheden. Loyalitetsbonustanken var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om vel en sygemelding slags inspirationsoplæg fra mødet den 1. marts 2010. Lægeerklæringen juni fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbagefirmaets side. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede blev ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdommeformuleret skriftligt, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011alene tale om en mundtlig redegørelse. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæringPå mødet den 1. juni redegjorde han over for A for, for de havde ingen grund til at betvivlehvem der skulle have loyalitetsbonus. Han nævnte ikke, at A talte sandt, når hun sagdetanken var, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked det skulle muliggøre en lavere aflønning af det og sagde, at hun ville kontakte HKindlejet udenlandsk arbejdskraft.

Forklaringer. A Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx har forklaret bl.a.forklaret, at hun nedkom han er uddannet cand.merc i afsætning og udlandshandel. Han har siden 1990-erne arbejdet med auktionssystemer og it. En af kunderne var Dansk Auktion & Maskinsalg, kaldet DAM, som han ind- ledte et samarbejde med den 131. februar januar 2000. Han blev senere ansat i firmaet og beskæftigede sig med udvikling af it-systemer og salgsopgaver i forhold til kon- kursboer, hvilket indebar kontakt til mange kuratorer. Han kom efterhånden med i flere opgaver herunder fotografering, katalogisering og vurdering. Ejeren af DAM, Xxxxx Xxxx, havde et samarbejde med Xxxxxxx Xxxxxx omkring klar- gøring af effekter til auktioner og efterfølgende udlevering af effekterne. I be- gyndelsen var auktionerne fysiske og udviklede sig senere til at være digitale. Xxxxxxx Xxxxxx har forklaret, at KJ Auktioner blev etableret i forbindelse med, at Xxxx kontaktede ham i 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun Xxxx stoppede hos hans daværende arbejdsgiver og Xxxx tilbød ham at få komme til Høng, så de kunne tale om mulig opstart med udgangspunkt i en aftale med GoIndustry. De talte om at starte virksomheden op i KM handel. De skulle først i gang for at se, om det dårligtvar en mulighed. Der var ingen grund til at sætte et selskab i gang, havde problemer med balancen og lammelse/træthed hvis der ikke var økonomi i højre side af kroppendet. Det påvirkede hende meget var planen, at Xxxx skulle være medejer. Efter den første auktion foreslog han Xxxx, at de etablerede et A/S. Det var ikke muligt for Xxxx. Han foreslog da et ApS eller et I/S. Det var heller ikke muligt for Xxxx. Xxxx var nervøs for, at han ikke ville kunne få dagpenge, hvis det ikke gik. Det endte derfor med, at Xxxx blev ansat. Ansættelsesaftalen blev tilbagedateret til 1. oktober 2009 og under- skrevet i dagligdagenslutningen af oktober. Da hun vendte tilbage efter barselsorlovenHan har lavet ansættelseskontrakten. Han kan ikke genkende Aftale vedr. Auktionsrelaterede aktiviteter. Han ville ikke have formuleret en aftale på denne måde, fortalte hun herunder § 11, da han ikke ville sætte sine arvinger i den elevansvarligesituation. Underskriften på aftalen ligner hans. Han husker ikke at have skrevet under på kontrakten. Hans første advokat tog ikke den indsigel- se alvorligt. Hans søn har forsøgt at forstørre underskriften via et computerpro- gram. Han har været i kontakt med ForSign, V2der har undersøgt underskriften, og vurderet underskriften til at være kopieret ind i dokumentet. Han har talt med Xxxxxx Xxxxxxxx herom. Xxxxxx er ansat hos ham. Efter Xxxxxxx opfattel- se er underskriften kopieret ind i dokumentet. Han underskriver normalt alle sider i en kontrakt som i aftalen med GoIndustry. Xxxx Xxxxxxx har forklaret, at han for 5-6 år siden arbejdede freelance for KJ Auktioner. Han blev senere ansat. Han har tidligere arbejdet som maskinsælger indenfor træindustrien og arbejdet i Dansk Erhvervsvurdering. Han talte med Xxxx om sine symptomer en beskrivelse af nogle genstande på en auktion, hvor noget var beskre- vet forkert. Han kom da i gang med at læse korrektur på KJ Auktioners katalo- ger. Xxxx og Xxxxxxx xxxxxx i fællesskab hans ansættelseskontrakt. Kontrakten var skrevet af Xxxx, redigeret af vidnet og underskrevet af Xxxxxxx og vidnet. Xxxx Xxxxxx har forklaret, at han har været ansat i KJ Auktioner. Han stod pludselig uden praktikplads og kontaktede Xxxx. Karsten ringede senere til ham. Han skulle lære om auktionsbranchen. Han arbejdede under Xxxxxxx x Xxxx. Han oplevede, at der var en jysk og en sjællandsk afdeling, hvor der kunne være fælles opgaver. Han havde ikke kendskab til Xxxxxxx og Xxxx´ inter- ne aftaler, herunder ejerstrukturen. Han talte med Karsten om de problemstil- linger, der kunne opstå i det daglige. Han kender ikke til en konflikten mellem Xxxxxxx og Xxxx. Han har i dag ingen relation til Xxxxxxx eller Xxxx. Xxxx Xxxxxx har forklaret, at han kender Xxxx og Xxxxxxx. Han har gået i skole med Xxxxxxx og kender Xxxx fra DAM. Han blev ansat hos KJ Auktioner i 2010. Xxxxxx Xxxxxxxx har forklaret, at han som 18-årig arbejdede for KJ Auktioner som autodidakt it-programmør. Han var blevet kontaktet af Xxxxxx, som han tidligere havde løst en it-opgave for. Han skulle arbejde med et webbaseret auk- tionssystem. Arbejdet begyndte i 2009. Han var timelønsansat. Han lavede de fleste ting sammen med Xxxx, der havde lavet kravspecifikationerne. Han havde et godt samarbejde med Xxxx og Xxxxxxx. Han havde en aftale med Karsten om, at hun Karsten skulle tage stilling til undersøgelser og scanningde større ting. De I det daglige havde en god snak om dethan kontakt til Xxxx. Den 1Regningen sendte han til Karsten. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 Ingen har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked omdengang direkte fortalt ham, at ”baglandetKJ” ikke ville forlænge uddannelsesaftalenstod for Karsten og Xxxx. Hun Karsten ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 et tidspunkt og sagde, at hun han skulle lukke for Xxxx´ adgang til systemerne. Xxxx xxxxxxx efterfølgende og gav ham kontraordre. Da han skulle sende sine regninger til Karsten, fulgte han ordren fra Karsten, der var registreret i cvr-registret. Han har arbejdet for både Xxxx og Xxxxxxx efterfølgende. Xxxx har vist ham Aftale vedr. auktionsrela- terede aktiviteter, efter at Xxxx og Xxxxxxx var blevet uvenner. Han forsøgte at holde sig neutral. Xxxxxxx har igen vist ham aftalen i 2019. Xxxxxxx sagde, at do- kumentet så underligt ud, og at han ikke kunne klare skoleperiodengenkende dokumentet. Han formoder, at Karsten henvendte sig på baggrund af vidnets kendskab til it. Han har ikke erhvervsmæssig erfaring til at vurdere underskrifter. Han sagde til Xxxxxxx, at underskriften så underlige ud, da de to underskrifter på dokumentet havde forskellig baggrund. Forevist original aftale konstaterede vidnet, at un- derskriften så original og ikke underlig ud. Vidnet har videre forklaret, at han ikke har set denne udgave før. Underskriften i sagens bilag O ser underlig ud. Xxxxxx Xxxxx Xxxxx har forklaret, at han kender Xxxx og Xxxxxxx tilbage fra ti- den hos DAM, hvor han var tilknyttet som konsulent og senere som ansat. Han er uddannet cand.merc. Det var Xxxx, der havde talt med Xxxxx Xxxx, DAM, hvorefter vidnet blev tilknyttet DAM. Xxxxxxx og Xxxx var begge ansat i DAM. Xxxx sad på kontoret, og Xxxxxxx arbejdede ude i felten. Han arbejdede med DAMs auktionssystem og var også med ude til auktioner. Xxxxx Xxxx fortalte en dag, at der havde været en episode, der gjorde, at det var nødvendigt at afske- dige Karsten. Han ved ikke nærmere hvorfor. Da vidnet arbejdede på kontoret, så han Xxxx oftere end Karsten. Xxxxxx Xxxxxxxxxx har forklaret, at han kender Xxxxxxx igennem 15-17 år. Han købte på et tidspunkt en vinduesfabrik, hvorfra han skulle have solgt nog- le maskiner. Han fik da kontakt til Xxxxxxx, der bød på maskinerne. De blev enige om go- de venner, og det endte med, at Karsten købte bygningerne i Høng. For 13-14 år siden opkøbte han, Karsten og en sygemelding fra den 1tredje partner ejendomme. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministrationDet arbejde har de fortsat. Han talte den 11har haft et samarbejde med Xxxxxxx, der har solgt genstande for vidnet med salgssalær på 15 %. maj 2010 Han har talt med A om Xxxx i forbindelse med auktio- ner. Xxxx har også været med under optagelse af fotos af maskiner i en midlertidig afbrydelse ejendom i København. Xxxx var ikke medejer af uddannelsesaftalen Karstens virksomhed. Xxxx var Karstens højre hånd. Han har mødt Xxxx til firmaets julefrokost, hvor de har talt om, at Xxxx fik gave på lige fod med samtidig garanti andre. Der blev ikke under fotograferingen i Kø- benhavn talt om, at Xxxx var medejer. Han har aldrig hørt om, at Xxxx skulle væ- re medejer af Karstens firma. Han har haft aftaler med KM Handel. Han ved ik- ke hvad ”KJ” står for, og har ikke tænkt over det. ”KM” står nok for genoptagelse Xxxxxxx Xxxxxx. Han har ikke fået at vide, at ”KJ” stod for Karsten og Xxxx. Han var ik- ke en del af samtalerne med PS Auktioner. Xxxx Xxxxxx har forklaret at han er uddannet revisor i 1972. Han er i dag selv- stændig revisor. Xxxxxxx har været hans kunde siden 1988. Xxxx var ansat ved raskmeldingKarsten i mange år. Han har mødt Xxxx til firmafester og julefrokoster. Han kendte ikke Xxxx´ opgaver i virksomheden. Karsten driver en enkeltmandsvirk- Skønsmand Xxxxxx Xxxxxxxxxx har vedstået skønserklæring af 13. februar 2019 og har supplerende forklaret, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet at udgangspunktet for besvarelsen var, at uddannelsesaftalen udløb den 31kapital- konti var 0 kr. december i 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, idet han forudsatte, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbageingen af parterne havde indskudt kapital i forvejen. Det har været udgangspunktet for begge beregninger. Kar- sten og Xxxx´ forskelle i kapitalkonti skyldes forskelle i hævningerne i perioden. Han har korrigeret for den skattemæssige effekt af, at hævningerne skal forde- les 50/50. Dette udtrykkes ved, at beløbene i bilag 1 til besvarelsen er anført med merskat/mindreskat. Under den forudsætning, at parterne var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tidlige i samar- bejdet, og der var ingen antydning fra A ompå baggrund af de anførte forudsætninger, vil kapitalkonti fordele sig som opgjort. Xxx Xxxxxxxxxx har forklaret, at hun kunne begynde før den 1. januarhan i marts 2014 kontaktede KJ Auktioner. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed kontaktede Xxxxxxx for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke købe virksomheden for at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKekspandere i Danmark.

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom han er næstformand i DPF, hvilket han har været i 2 ½ år. Forud har han i 7-10 år været involveret i bestyrelsesarbejde i foreningen. Han har ikke deltaget i for- handlingen af overenskomsten fra 2015, men han deltog i udformningen af Ferieaftalen af 20. december 2016. I den 13grønne bog fra 2012 var der ikke noget, der hed den 10. februar 2009ferierotation. Sidst Man havde da 9 ferierotationer, således at 9 perioder i ferieperioden juni, juli og august blev fordelt mellem 9 grupper af piloter, der hver sommer skiftedes til at afholde sommerferie på året 2009 begyndte hun bestemte tids- punkter i løbet af de tre måneder. Piloterne kunne således forudse placeringen af deres som- merferie mange år frem i tiden. Den 10. ferierotation medførte, at 10 % af disse piloter skulle træde ud af de ni rotationer og indgå i en ny rotation uden for perioden juni-august, således at færre havde krav på ferie i de tre sommermåneder. Overenskomsten for 2015 indeholdt et forsøg på at få en reform af feriesystemet, således at piloterne som noget nyt fik 25 feriedage og 17 fridage i stedet for de hidtidige 42 feriedage. Dette system kunne ikke umiddelbart bringes i funktion, og det dårligtblev derfor aftalt mellem par- terne samtidig med underskriften af overenskomsten fra 2015 at lave en anden aftale i stedet. I mellemtiden kørte man videre med den gamle ordning fra den grønne bog. 2015- overenskomstens bestemmelser var i øvrigt udformet sådan, havde problemer med balancen og lammelse/træthed at den 10. rotation var frivillig, jf. formuleringen i højre side § 8, stk. 4 Ferieaftalen af kroppen20. Det påvirkede hende meget i dagligdagendecember 2016 medførte, at ferie som udgangspunkt skulle afholdes efter den danske ferielov, jf. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og formuleringen om, at hun den danske ferielovs bestemmelser er gældende i indledningen til § 8. Samtidig indførtes den 10. ferierotation for en gruppe kaldet ”00”, således at der hvert år var en gruppe piloter, der ikke kunne afholde ferie i juni, juli og august, og så- ledes at dette skete for de enkelte piloter hvert 10. år. Forhandlingerne startede med, at tage udgangspunkt i 2015-overenskomstens 25 feriedage og 17 VA-dage. VA-dage er fridage, men omlægningen hertil ville indebære, at piloternes krav på 11 fridage pr. måned kom i fare. Ønsket fra DPF’s side var at bevare ordningen fra den grønne bog. SAS ønskede en obligato- risk ordning med den 10. ferierotation, enten således at denne ordning omfattede både piloter på lange ruter (long haul-piloter og dobbelt aisle fly) og korte ruter (short haul-piloter og en- kelt aisle fly) eller alternativt, at alle piloter skulle forlænge hovedferieperioden, så den omfat- tede maj til undersøgelser september. Det gav anledning til rystelser i DPF, da det stod klart, at SAS ønskede, at 10. ferierotation ikke skulle være frivillig, men indføres som en obligatorisk ordning, og scanningforhandlingerne gik i stå. Forhandlingerne kom i gang igen i december 2016, og aftalen af 20. december blev lavet på 2- 3 dage, hvor SAS og DPF sendte aftaleudkast frem og tilbage, indtil de var enige. Resultatet blev, at piloterne fik den grønne bog tilbage, men accepterede den 10. ferierotation mod de tre bullets i aftalen, som var sukker, der skulle få pillen til at glide ned. Betalingen fra SAS’ side var, at ferien skulle varsles tidligere, samt et 50 % tillæg af VA-dage, og at piloter i 10. ferierotation fik forrang til at vælge ferie. Hensigten med ordningen var kun at rykke feri- en ud af månederne juni til august, men da den danske ferielov var gældende, skulle piloterne i 10. rotation selvfølgelig have krav på afholdelse af hovedferie i den danske ferielovs hoved- ferieperiode fra maj til september. De havde talte ikke med SAS overhovedet om, at maj og september skulle være ferieperioden for 10. rotation. Ordningen i Sverige og Norge for den 10. ferierotation blev heller ikke drøftet under forhandlingerne, og han har ikke forud for eller i forbindelse med forhandlingerne set de afta- ler, der var indgået i Sverige og Norge. De var ikke på bordet. Efter aftalen var underskrevet i december 2016 udsendte SAS ”Biddinginfo sommaren 2017”, der omfattede flytyperne A 330/340, der er long haul fly. Bidding er muligheden for, at pilo- terne kan ønske ferie i en god snak om detbestemt periode, men de behøver ikke at fremsætte et ønske. Den Af biddinginfo fremgik, at danske piloter omfattet af rotation 00 kunne ønske ferie i perioden 1. marts 2010 skulle hun begynde september 2017 til 30. april 2017. DPF modtog herefter klager fra piloter over, at de ikke havde et krav på tredje skoleperiodehovedferie i september eller maj. Dette var i strid med hans opfattelse af aftalen, men hun kunne Xxx mener, at piloterne i 10. rotation både har fortrinsret til ferie i maj og september og har et krav på at holde ferien i disse to måneder. Et ønske om at placere ferien i en af disse måneder kan således ikke klare det og måtte sygemelde sigafslås. Hun For 2017 fik alle dog deres ønsker opfyldt. Han har talt med den tidligere formand for DPF, som er enig i hans ud- lægning af aftalen. B, Manager Union Agreements, SAS, har forklaret bl.a., at han under sin ansættelse i SAS i de notatersidste 10 år har beskæftiget sig med forhandling. SAS’ kunder var tidligere i høj grad business-kunder, men nu har dette ændret sig, således at der er langt flere ”pleasure”-kunder, som V2 i videre omfang end business-kunderne rejser i sommerperioden både i månederne juni-august og i maj og september. Den tidligere ferie- ordning skabte problemer, fordi piloternes afholdelse af ferie i juni-august medførte, at SAS havde fly stående på jorden i denne periode, der ikke kunne bemandes. Formålet med den 10. ferierotation var at løse dette problem. Den grønne bog – overenskomsten fra 2012 – var en fælles overenskomst for personalet i Danmark, Sverige og Norge. For danske piloter gjaldt i øvrigt den danske ferielov, bl.a. således at ferien blev optjent i det forudgående kalenderår. Den grønne bog indeholdt den fravigelse af ferieloven, at hovedferieperioden var juni, juli og august, og der var fastsat en 8 ugers frist for varsling af ferie. Sådan har lavet ordningen været i hvert fald siden 1998. Ordningen med ho- vedferie i juni-august stammer formentlig fra deres telefonsamtalerSverige. Ifølge den grønne bog var der en ord- ning, dog hvor piloterne frivilligt kunne flytte sommerferien ud af hovedferieperioden og til peri- oden september-maj mod en kompensation i form af forlængelse af ferien. Overenskomsten fra 2015 ændrede de hidtidige 42 feriedage til 25 feriedage og 17 fridage. Samtidig indeholdt overenskomsten en 10. ferierotation, der ikke kunne placere hovedferien i juni til august, men i de 9 resterende måneder af året. SAS’ betaling for denne ordning var, at piloterne i 10. ferierotation fik en kompensation ved forlængelse af den flyttede ferie på 50%. Ordningen var obligatorisk for gruppen af de ca. 140 long haul piloter, således at 10% heraf, dvs. ca. 14 piloter, gennem en periode på 10 år skiftedes til at holde ferie uden for hovedferie- perioden juni-august. Dette var et ønske fra SAS på grund af den stigende efterspørgsel på flyvninger i sommerperioden. DPF var med på denne aftale, som medførte, at piloterne i 10. ferierotation, som ikke kunne placere ferien i juni-august, i stedet fik krav på en hovedferie på 30 sammenhængende dage. Ordningen kunne imidlertid ikke umiddelbart træde i kraft i Danmark, fordi man bl.a. skulle aftale nærmere om ændring af systemet med 42 feriedage til 25 feriedage plus 17 fridage, li- gesom man skulle indføre et ”instant reply” system, der gav hurtigere svar på ferieønsker. Sverige og Norge aftalte imidlertid en 10. ferierotation, som indebar, at piloterne i 00- rotati- onen, der ikke kunne holde ferie i juni-august, i stedet skulle holde ferie i perioden september til og med maj. Efter hans opfattelse er det den samme ordning, der er indgået aftale om i Danmark ved Ferieaftalen af 20. december 2016. Under drøftelserne af ordningen for Danmark opfordrede A og den tidligere formand for DPF til, at ordningen skulle være frivillig for piloterne. SAS imødekom dette ønske ved den ud- sendte information fra SAS om sommerrotationer 2016 long haul, selv om der endnu ikke hendes var indgået en aftale for Danmark. Aftalen fra 20. december 2016 indebærer, at alle piloter bevarer de hidtidige 42 feriedage og en ordning med 8 ugers varsling af sommerferie. For piloter i 10. ferierotation, der ikke har ferie i juni-august, gælder at de i stedet kan ”vælge” ferie og har fortrinsret til ferie i de 9 øvri- ge måneder af året. Efter hans opfattelse har SAS pligt til at imødekomme ønsket om placering i disse 9 måneder, og herunder også, hvis piloterne i 10. ferierotation ønsker ferie i maj må- ned eller i september måned. Hvis piloter i 10. rotation ønsker hovedferie i maj og i september, må ønsker om ferie i disse to måneder fra piloter i både Sverige, Norge og Danmark, der ikke er i 10. rotation, vige. Han mener, at der er en pligt for SAS til at imødekomme et sådant ønske, hvis ønsket fremsættes inden for de gældende ”bidding-frister”. Hvis en pilot i 10. rotation ikke fremsætter et ønske om xxxxx, kontakter SAS den pågældende, og hvis der fortsat ikke er ønsker til ferien, udlægger SAS ferien i de 9 måneder udover juni-august, herunder også udenfor månederne maj og sep- tember. For så vidt angår Ferieaftalen af 20. december 2016 skrev han den del, der hedder ”Aftalens genstand” og ”Justering af overenskomst mellem SAS og DPF 2015”. Bilag 1 blev skrevet af A, der aftalte nærmere herom med C, og han var ikke til stede under forhandlingerne om indhol- det af bilag 1. Det er hans opfattelse, at hun 2016-aftalen viderefører den grønne bog, hvorefter der var hovedfe- rie i telefonsamtalen den 11månederne juni, juli og august, således at dette også er hovedferieperioden efter 2016- aftalen, herunder for så vidt angår piloter omfattet af 10. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelseferierotation. Det var aftalenfremgår også af papiret om justering af overenskomsten, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end hvorefter ”principperne vedrørende ferie i § 8.1 fra den erklæringgrønne bog videreføres med enkelte ændringer, som hendes læge lavede fremgår af bilag 1”. En af disse æn- dringer var tredje dot i april 2010bilag 1, hvorefter pilot i 10. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5ferierotation, der ifølge første pind kom- penseres med 50% af afståede feriedage i hovedferieperioden, juni, juli, august, i stedet kan vælge efterårsferie eller restferie. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltidC, men det gik bedreForhandlingschef, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af detSAS, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef har været ansat i økonomistaben SAS siden 2000. Siden 2011 har hun beskæftiget sig med forhandling, og hun har været forhandlingsleder siden 2016. Efter 2015-overenskomsten var der i kommunenhenhold til implementeringsprotokollen fra foråret 2015 forhandlinger om, hvordan man skulle indrette det nye feriesystem. Der blev nedsat arbejdsgrupper i februar 2016, men det var ikke muligt at løse problemerne med den nye af- tale, og arbejdet gik i opløsning. Problemet var især ordningen i overenskomsten fra 2015 med 25 feriedage, hvor ordningen i den grønne bog var 42 feriedage. Derfor brugte parterne ferieordningen fra den grønne bog i 2016 og 2017. Forhandlingerne kom i gang igen nær jul 2016. For SAS var det vigtigt at få gennemført den 10. ferierotation, mens det for DPF var vigtigt at videreføre ferieordningen i den grønne bog i stedet for aftalen i overenskomsten fra 2015. Det var således DPF’s ønske at bevare ordningen fra den grønne bog, hvilket SAS oprindelig ikke var begejstret for. Under disse forhandlinger var hensigten at kombinere bestemmelserne fra overenskomsten 2015 om den 10. ferierotation med den grønne bog. De talte ikke om at ændre hovedferiepe- rioden, der efter kommunesam- menlægningen i 2007 den grønne bog var omkring 40 ansattefastlagt til månederne juni, juli og august. Formuleringen i Ferieaftalen af 20. december 2016 om, at den danske ferielov er gældende, blev således ikke tilføjet for at sikre, at piloterne i 10. ferierotation kunne holde hovedferie i månederne maj og september, men for på andre punkter at sikre, at aftalen for danske piloter i øvrigt var i over- ensstemmelse med dansk lov. Der var også i den grønne bog en henvisning til den til enhver tid gældende ferielov for så vidt angår ferieåret og optjeningsåret. Det er hendes opfattelse, at den danske ordning svarer til aftalerne for Sverige og Norge om den 10. ferierotation, og der er da stort set også overensstemmelse i ordlyden af de tre aftaler. Ferieaftalen af 20. december 2016 indebærer således, at piloter i 10. ferierotation ikke kan holde hovedferie i månederne juni- august, men i dag cirka 30de øvrige 9 måneder i året. Økonomistaben er organiseret Piloterne i forskel- lige teams10. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter ferierotation kan ønske at holde ferie i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne månederne maj og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om åretseptember, og de har førsteret til at holde ferie der. Men er der ikke tilgængelig ferie i gennemsnit 10 elever ansat disse to måneder, har piloterne ikke krav på disse to måneder. Piloterne i kommunen10. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ferierotation kan således ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra selv placere deres ferie perio- den 1. marts 2010september til 30. Lægeerklæringen april, idet der kan være behov for at sprede ferien i denne periode. Dette fremgår også af formuleringen i tredje dot vedrørende 10. ferierotation, hvorefter ma- ximalt 25% af piloterne i gruppe 00 kan placere ønsker i de attraktive perioder ”(höstlov, jul och nyår, sportlov og påsklov)”. Denne tredje dot stammer i øvrigt fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministrationde tilsvarende formuleringer i den norske og svenske ordning med den 10. Han talte den 11ferierotation, men hun husker ikke, hvem der fik dette ind i aftalen. maj 2010 Det var hende, der forhandlede med A om teksten i bilag 1 i 2016-aftalen, og det var også hende, der nikkede til den endelige udgave. Efter hendes opfattelse indeholder 2016-aftalen en midlertidig afbrydelse fravigelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun hovedferieperioden fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tiddanske ferielov, og der således at hovedferieperioden i 2016-aftalen er fastlagt til juni-august, her- under også for piloter i rotationsordningen, ligesom det var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før tilfældet i den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKgrønne bog.

Forklaringer. C og D, der er henholdsvis direktør og uddannelsesansvarlig hos indklagede, har forklaret bl.a., at A᾽s fremmøde i begyndelsen var fint, men efter at A i juni 2012 flyttede hjemmefra, blev det sværere for hende at møde som aftalt. A blev også ramt af vinterdepression, og hun fik stillet en lyslampe til rådighed. I januar 2013 havde de en drøftelse med A om omfanget af hendes sygefravær, som på det tidspunkt var alt for stort. Det blev imidlertid ikke bedre hen over foråret 2013, hvor A var syg 8 dage i januar, 10 dage i februar, 4 dage i marts, 6 dage i april og 7 dage i maj, hvortil kom, at hun havde 2 A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13i begyndelsen var glad for at være i B, men at hun allerede i løbet af efteråret 2011 syntes, at der var alt for mange receptionistopgaver og for få relevante arbejdsopga- ver. februar 2009Hun indkaldte selv til flere møder vedrørende hendes uddannelse, men det førte ikke til nogen ændringer. Sidst på året 2009 Mange dage havde hun ikke ret meget at lave, og det begyndte hun at få det dårligtgå hende på, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omhvilket var årsagen til, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sigfik fravær fra sommeren 2012. Hun er enig kedede sig på arbejdet og fik det psykisk dårligt med træthedssymptomer og vinterdepression. Mødet i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog januar 2013 var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedreubehageligt, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af detgræd, da hun gik derfra. Fra dette tidspunkt skulle den 15. november 2010 fik besked omresterende uddannelse bare overståes, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalenog hun oplevede generelt en dårlig stemning i centeret omkring hendes person og arbejdsindsats. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig modtog først tirsdag den 18. juni 2013 brevet dateret den 14. juni 2013. Hun var rigtigtderfor uforberedt på mødet den 17. juni 2013. Hun blev chokeret over, at man ikke ville forlænge dengodkende hendes praktikperiode, for hverken erhvervsskolen da hun aldrig havde modtaget oplysning fra skolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagdecenteret om, at hun ikke kunne klare skoleperiodenfå lov at gennemføre sin uddannelse på grund af fravær. De blev enige Hun indgik ikke nogen aftale på mødet den 17. juni 2013 om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse afslutning af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelsesom hævdet af indklagede. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKHun sygemeldte sig efter mødet.

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid han blev ansat pr. 1. januar 2011 august 2017 som beskrevet teknisk servicemedarbejder hos Virksomhed A. Hans hovedarbejdsopgave var at varetage udendørsarealer og kollegiet, men i telefonnotatetøvrigt var pedellerne fælles om at løse opgaverne. Hun Hans nærmeste chef var B. I begyndelsen havde glædet sig han et godt forhold til ham, men efterhånden blev det dårligere, bl.a. på grund af uenighed om arbejdstøj. Han havde en del sygefravær, fordi han ikke havde psykisk overskud til at komme igang igen gå på arbejde. Hans arbejdsdag var fysisk krævende. Han drak dåsecola, som han selv medbragte. Han havde en ramme colaer stående i bilen, som han tog fra. Han købte ikke cola i kantinen, fordi de var for dyre. På Skole A var der et depot med drikkevarer ved lærerværelset og et depot i kælderen ved elevkantinen. I depotet i kælderen var der øl og sodavand. Han er usikker på, hvis øl og sodavand det var, men de tilhørte forment- lig festudvalget. Fredag den 5. oktober 2018 om formiddagen skulle han på toilettet i kælderen ved siden af festudvalgets depot, hvilket er det toilet, som han normalt bru- ger. Den eneste adgangsvej til kælderen er via døren ved elevkantinen. Døren er altid aflåst. Han har nøgle til døren, og nøglen passer også til døren til depotrummet, der ligeledes altid er aflåst. Også andre har nøgle til kælderen og depotrummet. Han var på toilettet, men var ikke inde i depotrummet. Han har ikke taget dåsecolaer fra de- potrummet, heller ikke den 5. oktober om formiddagen. De colaer, som han drak, var også denne dag colaer, som han selv havde medbragt. Han var bekendt med, at kanti- nen, herunder den dør, der fører ned til kælderen, blev meget ked af detvideoovervåget. I forbindelse med fredagsbar og fester har han tidligere fået sodavand fra depotet i kælderen, lige- som han har fået lov til at tage sodavand fra depotet ved lærerværelset. Forevist vi- deooptagelsen fra den 5. oktober 2018 bestrider han ikke, at han var i kælderen sidst på formiddagen for at gå på toilettet, og at han havde en dåsecola i hånden, da hun han kom op fra kælderen. Men han havde i den 15forbindelse ikke været inde i festudvalgets depot i kælderen. november 2010 fik besked Den cola, som han havde i hånden, da han kom op fra kælderen, var hans egen, som han havde haft med sig i sit overtøj, inden han gik ned i kælderen. Mandag den 8. oktober 2018 var han syg og derfor ikke på arbejde. Han modtog sin- detskrivelsen digitalt i e-boks. På mødet den 25. oktober 2018 har han ikke sagt, at han havde taget sodavand fra depotet efter aftale med B. B har forklaret bl.a., at han er serviceleder (ejendomsadministrator). I kælderen ved elevkantinen befinder festudvalgets depot sig, og herudover er der herre- og dametoiletter, som kun bruges i forbindelse med fester. Døren ned til kælderen er aflåst. Det samme er døren til festudvalgets depotrum. Pedellerne har en A-nøgle, der kan bruges til begge døre. Herudover har rengøringen og ledelsen af festudvalget en nøgle. Han havde mistanke om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalenA tog dåsecolaer fra festudvalgets depot. Hun ringede Det var det eneste sted på skolen, hvor der var dåsecolaer. Fredag den 5. oktober 2018 tog han derfor en IT-medarbejder med sig og gik ned i festudvalgets depotrum, hvor han med sin mobiltelefon tog et billede kl. 11.05 af en ramme dåsecolaer indpakket i rød plastik, hvorpå der var placeret en beholder med bordtennisbolde. Da A senere til V2 på formiddagen indfandt sig i pedellernes opholdslokale, bemærkede han, at A stillede nogle fyldte dåsecolaer på bordet. Han gik derfor sammen med IT-medarbejderen ned i kælderdepotet igen, hvor de kunne se, at beholderen med bordtennisbolde var blevet flyttet, og spurgteder var fjernet dåsecolaer fra plastikindpakningen. Med sin mobiltelefon tog han billedet kl. 12.11, der viser dette. Da han kom tilbage, spurgte han de andre pedeller, om det virkelig var rigtigtnogen af dem, at man ikke ville forlænge dender havde været nede i festudvalgets depotrum. Det afviste de. A var der ikke. Om aftenen ringede han til sin chef G, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passehvorefter IT- enheden gennemgik videoovervågningen. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 C har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30rektor på Skole A. Lørdag den 6. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden oktober 2018 blev hun blev sygringet op af G, der fortalte, at IT-chef E havde gennemgået videoovervågningen og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De kunne bekræfte, at det – bortset fra B – kun var glade for A, som der havde været nede i kælderen om formiddagen den 5. oktober 2018 i tidsrummet mellem kl. 11.05 og kl. 12.11. Det var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne hendes plan at mødes med A om morgenen mandag den 8. oktober 2018, men det blev ikke til noget, idet han sygemeldte sig. Hun valgte derfor digitalt at vende tilbage på deltidsende sindetskrivelsen, som hun selv havde forfattet. Det ville Hun påtænkte at bortvise A, fordi han efter hendes opfattelse være vanskeligt havde begået et groft tillidsbrud ved at tilbyde A stjæle sodavand fra eleverne. I forbindelse med mødet den 25. oktober 2018 så hun vistnok billederne optaget den 5. oktober kl. 11.05 og kl. 12.11. Men videoen så hun ikke. Den har hun først set efterfølgende. Generelt er ordningen med sodavand den, at fortsætte V2 medarbejderne får en sodavand til frokost om fredagen, og fredag efter arbejdstid er der fredagsbar. Der anvendes ikke drikkevarer fra festudvalgets depot til disse formål. D fra Virksomhed A, har forklaret bl.a., at han fra den 1var blevet kontaktet af A et par måneder inden bortvisningen. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind Henvendelsen drejede sig om åretarbejdstøj, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke han kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkeforstå, at der var mulighed for ”kurrer på tråden” i forholdet mellem A og B. Den 8. eller 9. oktober 2018 kom A til ham med sindetskrivelsen. Han skrev et brev til Xxxxxxxxxx A med anmodning om en forhandling. Brevet blev afleveret på X-adresse og var stilet til direktør F, der havde underskrevet sindetskrivelsen. Han fik senere at færdiggøre uddannelsen vide, at han skulle kontakte C, som han herefter havde møde med den 24. oktober 2018. På mødet så få timerhan hverken fotos eller video. De overvejede ikke drøftede en opsigelse af A. C ville helst have, at flytte hende til en anden afdelingA selv sagde op. A gav Xxxxxx ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, mødet dagen efter fik de fotos og video at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011se. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivlekun oplyst, at A talte sandt, når hun sagdematerialet findes. På mødet blev det nævnt, at hun var under udredningdet er ok at tage sodavand med hjem efter julefrokost, men at der ikke er nogen kutyme for at tage sodavand. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagdeE har forklaret bl.a., at hun ville kontakte HKhan er IT-chef hos Virksomhed A. Forevist videofrekvensen på ca. 4 minutter optaget den 5. oktober 2018 fra ca. kl. 11.33 til 11.37 forklarer vidnet, at han har gennemset hele videoovervågningen fra ca. en halv time før det tidspunkt, hvor B og IT-medarbejder H var nede i kælderen ved 11-tiden, og til ca. en halv time efter det tidspunkt, hvor B på ny var nede i kælderen lidt efter kl. 12. I det tidsrum var det – ud over B og H – kun A, der var nede i kælderen, som vist på videofrekvensen fra ca. kl. 11.33 til 11.37. Den del af videooptagelsen, der ligger forud for kl. 11.33, og den del, der ligger efter kl. 11.37, er i dag slettet. Han har ingen notater, der viser, om B var alene eller sammen med nogen, da han var nede i kælderen lidt efter kl. 12.

Forklaringer. A Xxxxx Xxxxxxxx har forklaret bl.a.forklaret, at hun nedkom han er forhandlingssekretær i 3F’s transportgruppe med bl.a. mejeriområdet under sit ansvar. 3F er opdelt i 6 forskellige grupper, der er suveræne i forhold til deres egne overenskomster og internt i huset også fysisk er adskilt. Skellet mel- lem grupperne er således meget skarpt. Transportgruppen var ikke på noget tidspunkt før efterbetalingssagen i efteråret 2005 blevet orienteret om forhandlingerne mellem forbun- dets industrigruppe og DI, som mundede ud i aftalen af 20. april 2005. Mæglingsmødet den 133. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få november 2005 fik et lidt mærkeligt forløb, fordi det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omunder mødet kom frem, at hun skulle til undersøgelser han og scanningDI’s repræsentant sad med hver sin overenskomst som udgangspunkt for drøftelsen. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelseforklaret, at hun han som faglig sekretær i telefonsamtalen Transportgruppens Aal- borg-afdeling rejste sagen om efterbetaling over for Nestlé. Under et telefonmøde den 1112. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen2005 konstaterede han og Xxxx Xxx Xxxxxx fra virksomheden, at hun skulle ringe til V2, når der parterne var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end uenige. Han deltog i mæglingsmødet den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 53. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid2005 og har samme erindring om forløbet af mødet som Xxxxx Xxxxxxxx. Forhandlingerne om lokalaftalen blev optaget den 16. no- vember 2005, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet viste sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigthurtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passeblive enige. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a.forklaret, at han fra er personalejuridisk chef i DI. I november 2004 rettede Nestlé henvendelse til ham vedrørende overenskomstspørgsmålet. Han til- kendegav over for virksomheden, at den 1for så vidt angår chaufførerne kun kunne komme over på Industriens Overenskomst, hvis der kunne opnås enighed herom under forhand- linger med 3F. Han tilføjede, at han ikke selv kunne garantere for, at en sådan enighed kunne opnås. august 2007 til 2012 Xxxx Xxxxxxxx var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om åretden, han havde kontakt med i faglige sager, og de har han er naturligvis bekendt med, at Xxxx Xxxxxxxx sad i gennemsnit 10 elever ansat Industrigruppen. Da han telefonisk satte Xxxx Xxxxxxxx ind i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010sagen, var dennes reaktion, at han ville se, hvad der kunne gøres, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, han bad DI om at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige sende et brev til ham om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbagesagen. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A omderfor bevidst, at hun kunne begynde før den 1vidnet stilede brevet af 29. januardecember 2004 til Xxxx Xxxxxxxx. Han drøftede gik ud fra som en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikkeselvfølge, at der var mulighed Xxxx Xxxxxxxx selv ville sørge for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A afklare kompetencen på de indre linier, hvad Xxxx Xxxxx- xxx også selv gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011han ville. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivleer almindelig praksis, at A talte sandt, når hun sagdebreve til forbundet stiles til en bestemt person og ikke til en bestemt gruppe i forbundet. Xxxxx X. Xxxxxxxx har forklaret, at hun var under udredningdeltog i mødet den 20. Under telefonsamtalen den 15april 2005 som forhand- lingssekretær i Industrigruppen. november blev A ked Hun anså selv forhandlingen for at være en tilpasnings- forhandling i medfør af det og sagde§ 48 i Industriens Overenskomst. Det er rigtigt, at hun ville kontakte HK.over for Mi- xxxxx Xxxxxxx Xxxxx bekræftede, at hun havde mandat til at indgå en aftale. Xxxx Xxxxx-

Forklaringer. [person1], A, [person2], [person3], [person4], [person5] og [person6] har afgivet supplerende forklaring. Hun har endvidere forklaret, at i [by1] Kommune melder skolerne inden hvert skoleårs start ind, hvad behovet for nye lærere vil være, og om der vil være overskud af lærere, alt som følge af ændringer i elevtallet i det nye skoleår. Herefter flyttes lærerne rundt mellem skolerne, så normeringen passer. De lærere, der forflyttes ved en sådan rokade, får et tillæg til deres ansættelseskontrakt. Dette sker uden om lærerforeningen. Det er kun, hvis der efter indberetningerne samlet er for mange lærere i kommunen, at der bliver foretaget afskedigelse/afskedigelser. Hun har efter hovedforhandlingen i byretten fået undersøgt, om der er udbetalt kursusgodtgørelse til A i henhold til aftalen. Det har forklaret bl.a.hun fået oplyst, at der ikke er. Når der indgås et forlig, vil man altid tage procesrisikoen med ind i overvejelserne, om man skal indgå forliget. [by1] Kommune fraskrev sig i forbindelse med forliget retten til at anlægge sag om afskedigelsens saglighed. Det er vanskeligt at håndtere en situation, når faktum ikke er fastlagt. Derfor undlod kommunen at kontakte A i en periode. Vidnet havde en længere samtale med [person7] i starten af december 2018. Hun stillede en masse spørgsmål om, hvem der i forløbet havde sagt hvad. Hun mente, at aftalen var bortfaldet. [person7] vendte herefter tilbage på mail over for [person8] og [person4]. Hun har endvidere forklaret, at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omforestillet sig, at hun skulle forblive ansat på B. Hun havde via Facebook set, at der var en ledig stilling på C. Efter samtalen den 11. oktober 2018 besluttede hun at søge denne stilling. Hun var bekendt med, at der var varslet ansættelsesstop i [by1] Kommune, hvorfor denne stilling ville være den eneste, som hun ville have mulighed for at søge i kommunen. Da hun den 12. november 2018 fik gennemgået aftalen, gjorde [person7] og [person6] det klart for hende, at afskedigelsen var en realitet. Hun ville være helt sikker på, at det nye ansættelsesforhold blev til undersøgelser og scanning. De havde en god snak noget, inden hun orienterede om det. Den 1Derfor turde hun ikke sige noget til nogen om det nye job ved C, før hun fik en skriftlig bekræftelse på ansættelsen. marts 2010 skulle Såvel efter den tjenstlige samtale den 11. oktober 2018, hvor hun begynde på tredje skoleperiodefik at vide, men at de ville gå videre med opsigelsen, som da hun kunne ikke klare det modtog brevet med mulighed for partshøring, og måtte sygemelde da hun blev gjort bekendt med aftalen, havde hun brug for at samle sig. Hun er enig i de notaterhar ikke arbejdet fra den 16. november og til den 20. december 2018, som V2 har lavet fra deres telefonsamtalerville have været sidste arbejdsdag inden juleferien. Hun havde afleveret computeren og havde ikke længere adgang til skolens Intra. Under forhandlingen blev der talt om et kursus, dog var det ikke som kunne have hjulpet A i forhold til hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelseudfordringer med arbejdet på skolen. Det var aftalenlærerforeningen, der krævede godtgørelse. Der blev under forhandlingen intet nævnt om mulighederne for nyt job. Vidnet har fra B fået oplyst, at hun skulle ringe A ikke har bedt om refusion af udgifter for kursus i henhold til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbageaftalen. Det var meget usikkert[person8], om hun der på computer skrev aftalen ind under mødet. Vidnet sad ved siden af hende. A arbejdede ikke fra den 16. november 2018 og indtil den 1. januar 2011 ville 2019. Hun var stadig i et ansættelsesforhold, men var fritaget for tjeneste. Hun afviklede ikke ferie. Hendes feriekonto forblev uændret fra den 16. november 2018 og indtil den fortsatte ansættelse ved C. Hun mener, at hun, da hun afgav forklaring for byretten, ikke har anvendt ordet risikoafvejning, således som det fremgår af referatet af hendes forklaring. Man kunne arbejde undgå, at sagen kørte videre, hvis der blev indgået en aftale. Det var ikke nødvendigvis, fordi der var en risiko for, at [by1] Kommune skulle tabe sagen. Han vurderede, at afskedigelsen var uberettiget. Der var mange ting, der ikke var klart og tydeligt. Hans mandat fra A var, at hun ønskede at blive på nedsat tidskolen. [by1] Kommune fastholdt, at A skulle opsiges, og derefter gik de i gang med forhandlingerne. Det var alene vilkårene for opsigelsen, der var ingen antydning fra til forhandling. Det var ikke en del af drøftelserne, hvad der skulle ske med godtgørelsen ved en ansættelse i [by1] Kommune. Hvis der ikke var blevet indgået en tilfredsstillende aftale, som lærerforeningen kunne anbefale A, måtte sagen være kørt videre. En tilfredsstillende aftale skulle indeholde både fritstilling og udbetaling af en godtgørelse. Ca. 95 procent af de sager, hvor lærerforeningen forhandler, bliver forligt. Han havde informeret A om, at hun kunne begynde før den 1ved en fritstilling var forpligtet til aktivt at søge andre stillinger. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet"Det var hans indtryk, dvs. økonomistaben og HR-chef N1at [by1] Kommune gerne vil afslutte sagen, men de mente han ved ikke, at hvad der var mulighed baggrunden for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011dette. Det blev der ikke overvejet at indhente sagt noget om. Lærerforeningen ville have videreført sagen til Afskedigelsesnævnet, hvis der ikke var blevet indgået en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKaftale.

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun nedkom var sygemeldt på grund af depression fra den 133. februar 2009januar til den 23. Sidst januar 2012 og begyndte på året 2009 begyndte arbejdet igen den 26. januar 2012. Hun var glad for at komme tilbage på arbejdet, hvor kollegerne var gode til at tage hånd om hende. Der blev også udvist stor forståelse for hendes problemer under mulighedssamtalen. Den 5. og 6. marts 2012 havde hun influenza. Den 7. marts blev hun ringet op af C, der kaldte hende til et møde med det samme. Xxxxx sagde, at få han ikke kunne se nogen fremtid i hende og lagde to papirer foran hende. Af det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og omene fremgik, at hun var enig i, at uddannelsesforholdet skulle ophøre, og at hun ville få løn til undersøgelser og scanningden 30. De havde en god snak om detapril 2012. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare Af det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelseandet fremgik, at hun var uenig i telefonsamtalen den 11en ophævelse, hvorefter lønnen ville stoppe øjeblikkeligt. maj 2010 fik garanti Hun skrev under, fordi hun dengang boede alene og havde brug for at kunne genoptage sin uddannelseen indtægt. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad Hun blev ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand rådet til at starte på deltidsøge bistand forinden underskrivelsen. Da mødet var slut, men det gik bedre, pakkede hun sine ting og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatetforlod arbejdspladsen. Hun havde glædet sig til at komme igang igen kontaktede herefter sin mor og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalenHK. Hun ringede senere til V2 fik det psykisk dårligt og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passesygemeldt i et halvt år efter ophævelsen. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 C har forklaret bl.a., at han fra den 1er direktør i B. A havde gennem hele uddannelsesforholdet et højt sygefra­ vær, hvilket man talte med hende om. august 2007 Han kunne se, at A havde svært ved at nå de mål, der blev sat for hende i mulighedssamtalen. Den 5. marts 2012 fik han at vide, at A ikke ville komme, fordi hun skulle til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om åretdyrlæge med sin hund, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A omhan mistede troen på, at hun kunne begynde før den 1. januarfuldende sin uddannelse i virksomhe­ den. Han drøftede en forlængelse kontaktede herefter Dansk Industri for at få vejledning om juraen i denne situation. Han ville gerne afslutte uddannelsesforløbet og give hende et valg. Under mødet den 7. marts 2012 fortalte han A om reglerne vedrørende ophævelse af uddannelsesaftaler. Han sagde til A, at efter hans opfattelse var virksomheden berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1ensidigt på grund af hendes sygefravær, men hvis hun kunne så tvivl herom, ville hun få en erstatning for uberettiget ophævelse. Han havde imidlertid også et andet tilbud, hvor de mente ikkeblev enige om at ophæve uddannelsesaftalen, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så og hun ville få timerløn til udgangen af april måned og blive fritstillet. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun Han sagde, at hun var under udredningden sidstnævnte løsning nok så pænere ud på hendes CV. Under telefonsamtalen Hun valgte at underskrive den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HKgensidige ophævelse.