Formål med og rammer for den boligsociale indsats. Gladsaxe Kommune, DAB/GAB og boligafdelingen Værebro Park har med strategien for Bagsværd i social balance, forpligtet sig til at arbejde for den fælles vision: ”Bagsværd skal være en bydel i social balance. Det sted man vokser op, må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv”. Bagsværd og dermed Værebro Park skal være en attraktiv, velfungerende bydel og fri af bandekriminalitet. Målet med strategien om social balance er at sikre, at de borgere, der bor eller vokser op i Værebro Park, har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen. Det boligsociale projekt har i første projektperiode arbejdet ud fra samme strategi og vil fortsat gennem nært samarbejde med Gladsaxe Kommune arbejde ad den vej. Der vil i den kommende projektperiode være fokus på at åbne Værebro Park op både fysisk, socialt og mentalt. Der skal arbejdes for at Værebro Park bliver en mere sammenhængende del af Bagsværd, så borgere fra Bagsværd kommer til Værebro Park, og beboere i Værebro Park oplever deres bydel i højere grad er en del af Bagsværd. Det boligsociale arbejde vil have fokus på; at skabe større tryghed og trivsel gennem blandt andet beboerdrevne naboskabsprojekter, samt et tæt SSP-samarbejde; Styrke forældrene i deres forældrerolle og støtte aktive forældrenetværk. Der vil fortsat også være fokus på at engagere børn og unge i et aktivt fritidsliv gennem lommepengejob, fritidsjob og ferieaktiviteter. Det boligsociale projektet vil spille en aktiv rolle i forhold til at koordinere de mange understøttende aktiviteter og sociale indsatser, der er i Værebro Park. Der kommer fokus på en mere helhedsorienteret og netværksbaseret arbejdsform. FN’s Verdensmål DAB og Gladsaxe Kommune arbejder aktivt med FN’s Verdensmål, også gennem det boligsociale projekt. Vi handler lokalt og tænker globalt og i det boligsociale arbejde i Værebro Park vil følgende verdensmål have et særligt fokus: • Verdensmål 3: Sundhed og trivsel Fællesskaber er vigtige for beboernes trivsel og mentale sundhed. I det boligsociale projekt er der flere aktiviteter, der arbejder på at skabe inkluderende fællesskaber på tværs af alder, køn, etnicitet og alder. • Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse og verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst I det boligsociale projekt arbejder vi for, at bryde den sociale arv og give børn og unge gode og lige livsmuligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. • Verdensmål 11: Bæredyg...
Formål med og rammer for den boligsociale indsats. I Kolding har der været boligsocialt arbejde i over 25 år, og det er på baggrund af denne erfaring, at ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet. Det boligsociale fællessekretariat, ByLivKolding, har eksisteret siden 2008 og er resultatet af et tæt og koordineret samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune. ByLivKolding har siden etableringen af samarbejdet bidraget til boligsociale helhedsplaner med større sammenhæng i indsatser, udvikling af faglighed, øget samarbejde på tværs af samarbejdspartnere samt styrket projektstyring. Visionen for den boligsociale indsats 2022-2025 er at skabe gode rammer for den enkeltes livschancer, udvikling og trivsel. Udgangspunktet er at arbejde med de udfordringer, som har betydning for, at beboerne og boligområderne udvikler sig i en positiv retning. Der skal være sammenhænge mellem boligområderne og den øvrige del af Kolding Kommune. Det boligsociale arbejde i Kolding bygger på en tradition for en tæt og koordineret indsats, hvor de lokale aktører arbejder i forlængelse af hinanden. Det boligsociale og kommunale har forskellige handlemuligheder og rammer, og styrken i denne forskellighed bringes i spil for at skabe lokal, bæredygtig udvikling i boligområderne. ByLivKoldings strategi for det boligsociale tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier for det boligsociale arbejde: AAB Kolding: Til gavn for fællesskabet Boligselskabet Kolding: Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement
Formål med og rammer for den boligsociale indsats. Den boligsociale helhedsplan for AB Sprotoften (afd. 1, og 22), Lejerbo (afd. 153-0), Johannesgården samt Sofiegården (afd. 89-0) – Fællesskab og involvering – er udarbejdet i et samarbejde mellem beboerne, Nyborg kommune, Lejerbo og AB Sprotoften. Udgangspunktet for den boligsociale helhedsplan, og dermed for det boligsociale arbejde i Nyborg Kommune i perioden 2018-2022, er at udvikle og implementere tiltag, der kan skabe varige forandringer for den enkelte borger/beboer, og for boligområderne som helhed. Ligeledes er der særligt fokus på, at styrke samarbejdet mellem kommunale aktører og de boligsociale indsatser, så vi sammen medvirker til, at flere børn og unge får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, og bryder den negative sociale arv. AB Sprotoftens afdelinger har siden 2007 været omfattet af egne boligsociale helhedsplaner, med særligt fokus på indsatser relateret til børn, unge og familier, samt uddannelse og beskæftigelse. Der er sket positiv udvikling i Sprotoften hvor der x.xx. ses en stor stigning af andel 3-5 årige tilknyttet et dagtilbud1, og oplevelse af at mødre i Sprotoften, henvender sig til den tilknyttede sundhedsplejerske ved opstået tvivl omkring deres børn. Et nyt aktivitetshus har ligeledes været med til at skabe større sammenhængskraft, i og ud af området. Der er dog stadig en række
Formål med og rammer for den boligsociale indsats. 2 1.2. Organisering 4 1.3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet 5 1.4. Boligsociale data – tværgående målinger 6 1.5. Indsatsområder 9 1.5.1. Delaftale – Uddannelse og Livschancer 9 1.5.1.1. Xxx og Uddannelsesmentorer 16 1.5.1.2. Lektiecafé 17 1.5.1.3. Forældreinddragelse 18 1.5.1.4. Kvarternetværk 20
Formål med og rammer for den boligsociale indsats. Boulevardbebyggelserne har i løbet af de sidste år med boligsociale helhedsplaner, været i en positiv udvikling. Området fremstår i dag som et langt mere attraktivt lokalområde med flotte grønne områder, attraktive renoverede lejligheder, et minimum af hærværk og uro, stærke fællesskaber, initiativrige frivillige og mange samarbejdspartnere. Området skiller sig dog negativt ud, når man sammenligner områdets nøgletal med resten af Varde Kommune og på enkelte data sammenlignet med den almene sektor generelt, herunder indikatorer på negativ social arv. Formålet med den kommende boligsociale indsats er, at understøtte den positive udvikling mod et socialt bæredygtigt boligområde og øget chanceligheden for børn bosat i området, til et niveau der ligger tættere på Varde kommune generelt. Vision: Boulevardbebyggelserne skal være et attraktivt og trygt boligområde at bo og vokse op i. Et boligområde som er kendetegnet ved en stærk social sammenhængskraft og med øget chancelighed, for børn og unge der vokser op i området. Et boligområde med en stærk social sammenhængskraft er kendetegnet ved: • En høj grad af oplevet tryghed og trivsel • Stærke fællesskaber • En integreret del af Varde • At godt image Et boligområde med øget chancelighed er kendetegnet ved: • Flere børn og unge får en god skolegang og en uddannelse • Flere voksne kommer tættere på arbejdsmarkedet • Forældre bidrager positivt til deres børns opvækst • Udsatte og sårbare familier oplever, at de har tillid til kommunen Visionen realiseres i et intensiveret, tæt og bindende samarbejde mellem boligorganisationerne og Varde Kommune gennem de i denne aftale, beskrevne indsatser og mål. Som arbejdsmetode vælger vi at arbejde med ABCD (Asset Based Community Development). ABCD er en metode til udvikling af lokalområder med fokus på ressourcer frem for problemer og mangler. Metodens vision er selvbærende lokalområder med stærke netværk, fællesskaber og relationer på tværs, samt fælles værdier. Indenfor rammerne af ABCD arbejder vi også med kapacitetsopbygning på individniveau: Den sociale kapital (beboernes relationer i området, tillid og brobygning ud af området) samt self-efficacy (beboernes egen tro på at kunne lykkes med eksempelvis hverdagshåndtering, indgå i fællesskaber med andre, karriere osv.)
Formål med og rammer for den boligsociale indsats. Den boligsociale indsats i København Den boligsociale helhedsplan skal arbejde indenfor rammerne af kommuneplan 2015 og Politik for Udsatte Byområder. Den boligsociale indsats skal bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og medvirke til at opfylde ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammenhængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje. Den boligsociale helhedsplan Boligforeningen 3B, SAB og Boligforeningen AAB har siden 2011 samarbejdet om gennemførelsen af en boligsocial helhedsplan på Bispebjerg i København, ’Beboerprojekt Puls’. Organisationerne ønsker at videreføre det gode samarbejde i en ny boligsocial helhedsplan, der skal omfatte 3B’s afdelinger Sangergården 1 + 2, SABs afdeling Fynshuse, AAB’s afdeling 8-24, 33 og 49. Herudover omfatter den nye helhedsplan to nye AKB, København-afdelinger – Bispevænget og Oldermandsgården. De 8 afdelinger har til sammen 2.430 lejemål og 4.170 beboere. Som det fremgår af kortet nedenfor, er afdelingerne fordelt over to områder, der fysisk er placeret i hver sin ende af bydelen. AKB, Københavns afdelinger, Bispevænget og Oldermandsgården, samt AAB´s afdeling 33 ligger i området omkring Frederiksborgvej og har i alt 1.355 lejemål og 2.279 beboere. Området har i flere år båret præg af synlig kriminalitet og høj utryghed blandt beboerne. I Fuglekvarteret ligger de resterende afdelinger: 3B’s Sangergården 1 og 2, SAB’s afdeling Fyns Huse samt AAB’s afdelinger 8-24 og 49. Et slidt, men umiddelbart roligt område, hvor utrygheden ikke er synlig på gadeplan. Bydelen Bispebjerg er i Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder udpeget som et udsat byområde. Udpegningen er baseret på fem objektive udpegningskriterier, der kombineret repræsenterer fysisk og social udsathed. Området har – sammenlignet med resten af byen – en stor andel af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, har lav indkomst, ingen uddannelse og ikke-vestlig herkomst. Området er ligeledes karakteriseret ved, at det gennemsnitlige boligareal pr. beboer ligger under gennemsnittet for Københavns Kommune. Herudover er området omkring Stærevej med års mellemrum på Reger...