Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse anvendelse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger gødninger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt øget udnyttelse af til- førte tilførte næringsstoffer. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ningmiljøpåvirkning, herunder bl.a. teknologier tekno- logier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- ciderpesticider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig kun- stig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. Viden • Vidensopbygning om jord- emissioner af ammoniak og jordbundsforhold er klimagasser fra udbringning af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratorietforskellige typer handelsgødning. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, Undersøge online sensorer med henblik på at indsamle fremskaffe valide målinger af næringsstoffer i husdyrgødning i forbin- delse med udbringning og anden håndtering Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Opbygget en kvalitetssikret database og vidensopbygning over grønne teknologier og strategier for mark, væksthuse og stald i Europa, som enten er fossil-frie eller fungerer med stærkt reduceret forbrug af fossil energi Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. Tilvejebragt viden der understøtter yderligere implementering af teknologier inden for præci- sionsjordbrug, herunder forskning i dedikeret software ift. dataudveksling og databasestruk- tur for landbrugsdata på nationalt niveau; kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder; samt optimeringsalgo- xxxxxx til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsulenter og kontrollører.bygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbrugets miljøpåvirk- ning. • Identificeret ny viden om temporale monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og regionale variationer skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i plantekalendere produktionen af økologiske og dertilhørende effekter på markforhold konventionelle frugt og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områdergrønsager. • UndersøgelserIdentificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion. • Udviklet nye teknologier til monitering, kortlægningherunder egenkontrol, etablering til, i et vist omfang, erstat- ning af den fysiske kontrol af dyrknings- og vedligehold af databaser over jordbundsforhold miljøregulering i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vplanteproduktionen.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydende faktorer for udvikling af en mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, herunder viden om miljøteknologiske og biologiske tiltag vedr. fodring og opstaldning samt husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse anvendelse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat Vidensopbygning til videreudvikling og forbedring af modeller og beregningssystemer til opgørelse og prognoser af husdyrgødningens sammensætning og –tab, husdyrs tab af klimagasser og miljøpåvirkning. Herunder udvikling af præcisionsteknologier målemetoder, til gartneri bestemmelse af ammoniaktabet og landbruglugtemission fra dyr i åbne stalde, udegående husdyr, hvortil bl.a. økologiske svin og fjerkræ hører. Vidensopbygning omkring de faglige principper og målemetoder i den emissionsbaserede og mulige kommende reguleringsformer af husdyrproduktionen samt sikkerhed og præcision ift. eksisterende metoder. Identifikation af teknologier og managementsystemer til forbedret brug af hjælpestoffer m.h.p. at minimere miljø- og klimabelastningen fra husdyrproduktionen. Det er målet, at der i 2023 er: • Udviklet og dokumenteret effekt af klimavirkemidler, der muliggør en reduktion i emissionen af metan fra stald og lager. • Videnopbygning om teknologier til udbringning Identificeret fysiske og indarbejdning fysiologiske fænotyper for kvæg med lav klimabelastning således at dette kan indgå som en vigtig del af faste organiske gødnin- ger generelt det fremtidige management og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferavlsarbejde. • Videnopbygning om teknologier Identificeret og evalueret stoffer som kan reducere tabet af enterisk metan fra den mikrobielle fermentering hos drøvtyggere med op til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data25%. • Forskning Udviklet modeller som kan forudsige konsekvensen af en ændring i teknologier management på klimaaftrykket på en given bedrift. • Identificeret og evalueret stoffer, der kan anvendes reducerer metan-dannelsen i forbindelse med den målrettede regulering husdyrgødning i stald og gylletank • Udviklet metoder til håndtering af husdyrgødning i stalde med henblik på en reduktion i N reduceret udledning af drivhusgas, lugt og P -udledningen ammoniak. • Udviklet og forbedret målemetoder til bestemmelse af gasemissioner fra jordbrugsproduktionenhusdyrproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyserIdentificeret ny husdyrgødningsteknologi, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede fremmer nyttiggørelse og anti-nutritionelle stoffers effekt på optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse gener for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug naboer m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Vidensopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer på bedriftsniveau, forskellige be- driftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fastsættelse af de en- kelte balanceposter. • Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion. • Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udlednings- baseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen læg- ges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der fremmer nyttiggørelse har viden og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissionererfaring på området, påvirkning af dvs. at det omgivende miljø lægges til grund, at både DCA og gener for naboer m.vDCE ind- drages i opgaveløsningen. • Fortsat udvikling Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af præcisionsteknologier til gartneri ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbruglandbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning fremtidens fosfor- og indarbejdning kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produkti- onen af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx frugt, grønsager og kartoflerlandbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af til- førte næringsstofferareal). Det er et mål for indsatsen, at i løbet af 1-3 år er: • Gennemført kvalitetssikring af metode til indstilling af kvælstofprognosen samt belyst po- tentielle alternativer til nuværende metodik. • Videnopbygning om teknologier Udarbejdet fagligt grundlag til reduktion fastsættelse af gartneri økonomisk optimale kvælstofnormer for en 3- årig periode. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Dokumenteret og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ninganalyseret optagelse, herunder bl.a. teknologier transport og tab af næringsstoffer i forhold til reduceret forbrug af energiaf- grøde, næringsstoffer, vand jordtype og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering driftsform med henblik på en reduktion i N fremtidig planteproduktion og P -udledningen fra jordbrugsproduktionenmiljøregulering. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning • Skabt videnskabelig dokumentation for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitoreringorganiske gødninger, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier mobil grøngød- ning, er et alternativ til jordanalyser, der kan an- vendes direkte konventionel husdyrgødning i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering produktionen af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, økologiske højværdi- afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologipotentiale og udvikling i genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, der fremmer nyttiggørelse gamle og nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, ændrede klima- og dyrkningsforhold, geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal anven- delse næringsstofudnyttelse, udbytte- potentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og sensorisk værdi, herunder alternative proteinafgrøder, samt udnyttelse af husdyrgødning planternes evne til syntetisering af stoffer med særlige egenskaber. • Vidensopbygning om effektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter, frø, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvantitativ plantegenetik, foræd- lingssystemer samt begrænsning potentialet i udnyttelse af emissionerteknikker såsom genomisk selektion samt metoder til sortsudvælgelse, påvirkning produktion af det omgivende planteformeringsmateriale og screeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-baserede screeningsmetoder til vurdering af ønsket effekt. • Digital monitorering af skadegørere baseret på sensorer og kunstig intelligens. • Vidensopbygning om GMO og NGT, herunder om metoder til frembringelse af genetisk variation, metoder til risikovur- dering (miljø og gener dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for naboer m.vgenetisk modificerede planter. • Fortsat Vidensopbygning om behov for mere robuste sorter i forhold til bl.a. klima og planteskadegørere og udvikling af præcisionsteknologier resi- stente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, fx til gartneri og landbrugnedsættelse af pesti- cidforbruget. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning bier og indarbejdning biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af faste organiske gødnin- ger generelt skadegørere, samt bier- nes genetik og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager pesticiders indflydelse på bierne og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferbiavlen. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big datametoder til kemisk, ikke-kemisk og biologisk bekæmpelse. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N Vidensopbygning om regulerede planteskadegørere og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning nye trusler for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitoreringplantesundheden, herunder fagdatacentre • Forskning stigende behov for udvikling af området mhp. forskningsbaseret understøttelse af og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyserforebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratorietogså moniteringsmæssigt. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede Vidensopbygning om ukrudtsarters biologi og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. betydning samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse ukrudtstrusler for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.vplanteavl.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydende faktorer for udvikling af en mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, herunder viden om miljøteknologiske og biologiske tiltag vedr. fodring og opstaldning samt husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse anvendelse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat Vidensopbygning til videreudvikling og forbedring af modeller og beregningssystemer til opgørelse og prognoser af husdyrgødningens sammensætning og –tab, husdyrs tab af klimagasser og miljøpåvirkning. Herunder udvikling af præcisionsteknologier målemetoder, til gartneri bestemmelse af ammoniaktabet og landbruglugtemission fra dyr i åbne stalde, udegående husdyr, hvortil bl.a. økologiske svin og fjerkræ hører. Vidensopbygning omkring de faglige principper og målemetoder i den emissionsbaserede og mulige kommende reguleringsformer af husdyrproduktionen samt sikkerhed og præcision ift. eksisterende metoder. Identifikation af teknologier og managementsystemer til forbedret brug af hjælpestoffer m.h.p. at minimere miljø- og klimabelastningen fra husdyrproduktionen. Det er målet, at der i 2023 er: • udviklet og dokumenteret effekt af klimavirkemidler, der muliggør en reduktion i emissionen af metan fra stald og lager. • Videnopbygning om teknologier til udbringning Identificeret fysiske og indarbejdning fysiologiske fænotyper for kvæg med lav klimabelastning således at dette kan indgå som en vigtig del af faste organiske gødnin- ger generelt det fremtidige management og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferavlsarbejde. • Videnopbygning om teknologier Identificeret og evalueret stoffer som kan reducere tabet af enterisk metan fra den mikrobielle fermentering hos drøvtyggere med op til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data25%. • Forskning Udviklet modeller som kan forudsige konsekvensen af en ændring i teknologier management på klimaaftrykket på en given bedrift. • Identificeret og evalueret stoffer, der kan anvendes reducerer metan-dannelsen i forbindelse med den målrettede regulering husdyrgødning i stald og gylletank • Udviklet metoder til håndtering af husdyrgødning i stalde med henblik på en reduktion i N reduceret udledning af drivhusgas, lugt og P -udledningen ammoniak. • Udviklet og forbedret målemetoder til bestemmelse af gasemissioner fra jordbrugsproduktionenhusdyrproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyserIdentificeret ny husdyrgødningsteknologi, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede fremmer nyttiggørelse og anti-nutritionelle stoffers effekt på optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse gener for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug naboer m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse anvendelse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger gødninger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt øget udnyttelse af til- førte tilførte næringsstoffer. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ningmiljøpåvirkning, herunder bl.a. teknologier tekno- logier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- ciderpesticider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig kun- stig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. Viden • Vidensopbygning om jord- emissioner af ammoniak og jordbundsforhold er klimagasser fra udbringning af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratorietforskellige typer handelsgødning. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, Undersøge online sensorer med henblik på at indsamle fremskaffe valide målinger af næringsstoffer i husdyrgødning i forbin- delse med udbringning og anden håndtering Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Opbygget en kvalitetssikret database og vidensopbygning over grønne teknologier og strategier for mark, væksthuse og stald i Europa, som enten er fossil-frie eller fungerer med stærkt reduceret forbrug af fossil energi Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. • Tilvejebragt viden om temporale inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderli- gere implementering af teknologier inden for præcisionsjordbrug: • Dataudveksling og regionale variationer databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i plantekalendere dedikeret software). • Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede andre driftsmæssigt betydende områder. • UndersøgelserOptimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, kortlægningkonsu- lenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, etablering der kan benyttes til evaluering af landbru- gets miljøpåvirkning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og vedligehold skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i produktionen af databaser over jordbundsforhold økologiske og konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i Danmark samt visualisering væksthusproduktion. • Udviklet nye teknologier til monitering, herunder egenkontrol, til, i et vist omfang, erstat- ning af disse den fysiske kontrol af dyrknings- og miljøregulering i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vplanteproduktionen.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, der fremmer nyttiggørelse grønsager og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø landbrugsaf- grøder under hensyntagen til økonomi og gener for naboer m.vmiljø. • Fortsat udvikling Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af præcisionsteknologier næringsstoffer fra rodzonen og dyrkningsfladen i forhold til gartneri jord- type, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstaltninger for både økologisk og landbrugikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæ- der. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Vidensopbygning om balanceopgørelser for næringsstoffer på bedriftsniveau, forskellige bedriftstyper og produktions- grene, herunder metoder og grundlag for fastsættelse af de enkelte balanceposter. • Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion. • Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugs- driften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til udbringning at bestemme rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. • Vidensopbygning om gødningsafgrøder og indarbejdning andre alternative gødninger til erstatning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder ikke-økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af fx frugt, grønsager og kartoflerlandbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktionssystemer (øget udnyttelse af til- førte næringsstofferareal). • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning Vidensopbygning i forhold til håndtering udbringning af flow ”Big Data” til brug biochar – herunder ammoniakmæssige konsekvenser ved udbringning af biochar i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vflydende husdyrgødning.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder. • Vidensopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav, fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer. • Vidensopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control). • Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologimarkindtegningers historik. Udvikling af metode til fra år til år at defi- nere, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.ver indtegnet. • Fortsat udvikling Vidensopbygning om automatiserede GIS-analyser til kvalitetssikring af præcisionsteknologier til gartneri og landbrugmarkbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Geodatastyrelsen, Vejdirektoratet, Banedanmark, kommu- ner, Miljøportalen m.v.). • Videnopbygning om teknologier Bidrage til udbringning og indarbejdning undersøgelse af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget potentialet i udnyttelse af til- førte næringsstoffervision- og droner/droneteknologi. • Videnopbygning om teknologier til reduktion Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big datapositi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner. • Forskning Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af digitale kort før de udrulles i teknologier der kan anvendes IT-syste- mer, som administrativt konstituerende eller konstaterende kort. • Opstille minimumskrav til kvalitet af kort til anvendelse i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionenadministration. Viden • Vidensopbygning om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyserjordbundsforhold, planters optag af miljøfremmede stoffer, produktionspotentiale samt kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mmdata i forhold til afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og drivhusgasemissioner i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Digitale kort • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse og billedanalyse spiller en stadig større rolle funktioner. • Vidensopbygning om jordens frugtbarhed, struktur og funktion, herunder erosion, pakning, tab af organisk stof samt kulstofbalancer. • Vidensopbygning om jordegenskabers variation i regulering flere dimensioner fra mark til landskab og administrationen af jordbrugetregion. Det er derfor afgørendeet mål for indsatsen, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres der inden for 3-5 år er: • Etableret grundlag for monitering af jordkvalitet i Danmark. • Udarbejdet en baseline for jordkvalitet i dyrkningsjorden i forhold til tab af kulstof, pak- ning af underjorden, erosion samt forsegling. • Udviklet en metode til bestemmelse af jordens JB-nummer ved anvendelse af DUALEM sensoren. • Udviklet sensorbaserede målemetoder til monitering og kvalitetssikresbestemmelse af jordens tekstur og organiske kulstof i marken. Derudover er udvikling, afprøvning og validering • Udviklet et kontrolsystem for jordanalyser. • • Afdækket muligheder for anvendelse af organisk affald til jordforbedring på jorde med lavt Dexter indeks. • Muligt at anvende nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitoreringtil monitering, herunder fagdatacentre • Forskning egenkontrol, til erstatning af halvdelen af den fysiske kontrol af dyrknings- og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte miljøregulering i marken eller på laboratorietplanteproduktionen. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede Udredt mulighederne for at anvende nye drone- og antisatellitbårne hyper-nutritionelle stoffers effekt på miljø spektrale senso- rer i landbruget til monitering og jord- brugsproduktion, herunder risiko- kortlægning af planter og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyrjord. • Rådgivning Udvidet viden om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering lavfelts NMR sensorer til måling af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, plantenæringsstoffer (især fosfor) i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.vi en grad så implementering i jordbruget er realistisk. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af Identificeret ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale kompostering, bioforgasning og regionale variationer recirkulering af organisk affald til jordforbedring i plantekalendere produktionen af frugt og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vgrøntsager.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, der fremmer nyttiggørelse grønsager og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø landbrugsaf- grøder under hensyntagen til økonomi og gener for naboer m.vmiljø. • Fortsat udvikling Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af præcisionsteknologier næringsstoffer fra rodzonen og dyrkningsfladen i forhold til gartneri jord- type, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstaltninger for både økologisk og landbrugikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæ- der. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Vidensopbygning om balanceopgørelser for næringsstoffer på bedriftsniveau, forskellige bedriftstyper og produktions- grene, herunder metoder og grundlag for fastsættelse af de enkelte balanceposter. • Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion. • Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugs- driften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til udbringning at bestemme rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. • Vidensopbygning om gødningsafgrøder og indarbejdning andre alternative gødninger til erstatning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder ikke-økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af fx frugt, grønsager og kartoflerlandbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktionssystemer (øget udnyttelse af til- førte næringsstofferareal). • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning Vidensopbygning i forhold til håndtering udbringning af flow ”Big Data” til brug biochar/biokul – herunder ammoniakmæssige konsekvenser ved udbring- ning af biochar i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vflydende husdyrgødning.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder. • Videnopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav, fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer • Videnopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control) • Videnopbygning om husdyrgødningsteknologimarkindtegningers historik. Udvikling af metode til fra år til år at define- re, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der fremmer nyttiggørelse er indtegnet • Videnopbygning om automatiserede GIS analyser til kvalitetssikring af markbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner m.v.) • Bidrage til undersøgelse af potentialet i udnyttelse af vision- og optimal anven- delse droner/droneteknologi • Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af husdyrgødning samt begrænsning positi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner • Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af emissionerdigitale kort før de udrulles i IT sy- stemer, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.vsom administrativt konstituerende eller konstaterende kort. • Fortsat udvikling Opstille minimumskrav til kvalitet af præcisionsteknologier kort til gartneri anvendelse i administration • Videnopbygning om jord- og landbrugjordbundsforhold, produktionspotentiale samt kobling af data i forhold til afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og klimagasemissioner i produktionen af frugt, grønsager og land- brugsafgrøder. • Videnopbygning om teknologier metoder til udbringning cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferfunktioner. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri jordens frugtbarhed, struktur og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ningfunktion, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug erosion, pakning, tab af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr organisk stof samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollenkulstofbalancer. • Videnopbygning om jordegenskabers variation i flere dimensioner fra mark til landskab og udvikling region Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Etableret monitering af hel- pakning af underjorden. • Udarbejdet en baseline for jordkvalitet i dyrkningsjorden i forhold til tab af kulstof, pakning af underjorden, erosion samt forsegling. • Udviklet en metode til bestemmelse af jordens JB nummer ved anvendelse af DUALEM sensoren, • Udviklet sensorbaserede målemetoder til monitering og halvautomatiserede digitale billedanalyser bestemmelse af jordens tekstur og organiske kulstof i marken. • Udviklet et kontrolsystem for bl.ajordanalyser. • Udviklet et dansk system til ”carbon accounting” som forberedelse til EU regler på området. • Afdækket muligheder for anvendelse af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.vorganisk affald til jordforbedring på jorde med lavt Dexter indeks. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og • Muligt at anvende nye teknologier til optimering monitering, herunder egenkontrol, til erstatning af gødskning halv- delen af den fysiske kontrol af dyrknings- og øvrige driftsmæssige tiltagmiljøregulering i planteproduktionen. • Undersøgelse Udredt mulighederne for at anvende nye drone- og statellitbårne hyper-spektrale sensorer i landbruget til monitering og kortlægning af sammenhænge mellem markers fænologi planter og dyrkningscyklus vhajord. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle • Udvidet viden om temporale og regionale variationer lavfelts NMR sensorer til måling af plantenæringsstoffer (især fosfor) i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både jord, i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områdergrad så implementering i jordbruget er realistisk. • UndersøgelserUdredt muligheder og udfordringer ved ”urban farming” i Danmark. • Identificeret ny viden om kompostering, kortlægning, etablering bioforgasning og vedligehold recirkulering af databaser over jordbundsforhold organisk affald til jordforbedring i Danmark samt visualisering produktionen af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand frugt og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vgrøntsager.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse an- vendelse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt øget udnyttelse af til- førte tilførte næringsstoffer. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Udviklet beregningsmodel for og kvantificeret de miljømæssige effekter ved anvendelse af præcisionslandbrug som en dyrkningsform med udgangspunkt i FVM’s pilotprojektord- ning. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderli- gere implementering af teknologier inden for præcisionsjordbrug: • Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i dedikeret software). • Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder. • Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsu- lenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbru- gets miljøpåvirkning. • Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) sensorer i en grad, så disse kan for- tage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af næringsstoffer i husdyrgødning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i produktionen af økologiske og konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion. • Udviklet nye teknologier til monitering, herunder egenkontrol, til erstatning af halvdelen af den fysiske kontrol af dyrknings- og miljøregulering i planteproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVMMIM og FVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige lov- givningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- MIM og Fødevarevareministeriets FVM’s fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen regule- ringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive omkostningseffektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes anvendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede mil- jøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering risi- kovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidlerjordforbedrings- midler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Vidensopbygning om pesticiders effekt, transportprocesser og nedbrydning i jord- og vand- miljø samt forekomst og effekt af restindhold, metabolitter m.v. på produktion og produkter. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstandtilstand og kvalitet. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse om, hvordan naturarealer på en mark påvirker analyser af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vden resterende mark.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Vidensopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer på bedriftsniveau, forskellige be- driftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fastsættelse af de en- kelte balanceposter. • Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion. • Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udlednings- baseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen læg- ges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der fremmer nyttiggørelse har viden og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissionererfaring på området, påvirkning af dvs. at det omgivende miljø lægges til grund, at både DCA og gener for naboer m.vDCE ind- drages i opgaveløsningen. • Fortsat udvikling Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af præcisionsteknologier til gartneri ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbruglandbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning fremtidens fosfor- og indarbejdning kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produkti- onen af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx frugt, grønsager og kartoflerlandbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbrugetareal). Det er derfor afgørendeet mål for indsatsen, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikresi løbet af 1-3 år er: • Gennemført kvalitetssikring af ny metode til indstilling af kvælstofprognosen fra 2023. Derudover Det er udviklinget mål for indsatsen, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne at der inden for dette indsatsområde omfatter3-5 år er: • Forskningsbaseret rådgivning Revurderet normer for P og K generelt samt for N til andre kulturer og udarbejdet doku- mentation (drejebog) for disses fastsættelse for treårige perioder. • Forskningsbaseret overvågning og monitoreringDokumenteret i hvilket omfang organiske gødninger, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier mobil grøngødning, er et al- ternativ til jordanalyser, der kan an- vendes direkte konventionel husdyrgødning i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering produktionen af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.vøkologiske højværdiafgrøder.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse nye produktions- og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til ejerformer i gartneri og landbruglandbrug under stadig stør- re hensyntagen til miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på for- brugeren og lokale fødevarer året rundt. • Videnopbygning om teknologier metoder, herunder LCA-metoder, til udbringning dokumentation af bæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferproduktionsgrene. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ningbeskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energivæksthuse, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.vtunneller mv.) samt korrelationen mellem afgrødetyper til sikring af en forbrugernær, bæredygtig og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse ressourceoptimeret produktion af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollenfødevarer. • Videnopbygning om jord- og udvikling vandressourcer i forhold til tilpasning til klimaændringer, herun- der behov for, og metoder til vanding og afvanding af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltaglandbrugsarealer med minimale nega- tive sideeffekter. • Undersøgelse Videnopbygning om klimaændringers effekter på planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt ændringer i balancen mellem planter, skadevoldere og bestøvere. • Videnopbygning om tilpasning af sammenhænge mellem markers fænologi jordbrugets afgrøder og dyrkningscyklus vhadyrkningssystemer i forhold til ændrede klimaforhold. tidse- rieanalyser • Videnopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produkti- on, for dannelse af satellit- rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og radardataserieraffaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. Det er et mål for indsatsen, med henblik på at indsamle der i løbet af 3-5 år er: • Opnået større dokumenteret viden om temporale virkemidler, der bidrager til reduktion af N og regionale variationer i plantekalendere P emission, herunder om virkemidlernes indbyrdes samspil og dertilhørende effekter på markforhold natur og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områderklima. • UndersøgelserTilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for landbrugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, kortlægningklimatiske og dyrkningsmæssige forhold til, etablering at standard IPCC standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. • Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskellige gødningstyper og vedligehold for anvendelse af databaser over jordbundsforhold nitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter. • Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i Danmark samt visualisering mineraljord. • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for klimaeffekten af udtagning af disse jorde. • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger. • Skabt videnskabelig dokumentation for hvordan agro-økologiske serviceydelser (inkl. efter- og mellemafgrøder) i operationelle tematiske kortproduktionen af økologisk og konventionelt dyrket frugt og grønsager kan virke sygdomssanerende, samt kort over udbredel- se, tilstand øge jordens fertilitet og udvikling øge udbytterne. • Opdaterede LCA-analyser af tørvejorde. Generering økologiske og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, konventionelle vegetabilske og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)animalske fødevarer

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af f.eks. efterafgrøder og andet. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderligere implementering af teknologogier inden for præcisionsjordbrugsområdet: o Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i dedikeret software). o Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder. o Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, kon- sulenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbrugets miljøpåvirkning. • Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) sensorer i en grad, så disse kan fortage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af næringsstoffer i husdyrgødning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT- teknologi) i produktionen af økologiske og konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Videnopbygning om pesticiders effekt, transportprocesser og nedbrydning i jord- og vandmil- jø samt forekomst og effekt af restindhold, metabolitter m.v. på produktion og produkter. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, der fremmer nyttiggørelse grønsager og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø landbrugsaf- grøder under hensyntagen til økonomi og gener for naboer m.vmiljø. • Fortsat udvikling Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af præcisionsteknologier næringsstoffer fra rodzonen og dyrkningsfladen i forhold til gartneri jord- type, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstaltninger for både økologisk og landbrugikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæ- der. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Vidensopbygning om balanceopgørelser for næringsstoffer på bedriftsniveau, forskellige bedriftstyper og produktions- grene, herunder metoder og grundlag for fastsættelse af de enkelte balanceposter. • Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion. • Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugs- driften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til udbringning at bestemme rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. • Vidensopbygning om gødningsafgrøder og indarbejdning andre alternative gødninger til erstatning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder ikke-økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af fx frugt, grønsager og kartoflerlandbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktionssystemer (øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.vareal).) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse an- vendelse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt øget udnyttelse af til- førte tilførte næringsstoffer. • Videnopbygning Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Udviklet beregningsmodel for og kvantificeret de miljømæssige effekter ved anvendelse af præcisionslandbrug som en dyrkningsform med udgangspunkt i MFVM’s pilotprojekt- ordning. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderli- gere implementering af teknologier inden for præcisionsjordbrug: • Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i dedikeret software). • Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder. • Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsu- lenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbru- gets miljøpåvirkning. • Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) sensorer i en grad, så disse kan for- tage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af næringsstoffer i husdyrgødning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i produktionen af økologiske og konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag op- tag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets MFVM’s fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive omkostningseffektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes anvendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede mil- jøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering risi- kovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidlerjordforbedrings- midler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Vidensopbygning om pesticiders effekt, transportprocesser og nedbrydning i jord- og vand- miljø samt forekomst og effekt af restindhold, metabolitter m.v. på produktion og produkter. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstandtilstand og kvalitet. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse om, hvordan naturarealer på en mark påvirker analyser af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vden resterende mark.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, der fremmer nyttiggørelse grønsager og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrugmiljø. • Videnopbygning om teknologier optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til udbringning jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og indarbejdning ikke-økologisk produktion af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx frugt, grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferlandbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse cost/benefit samt risk/benefit analyser af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse eller dannelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning miljøskadelige stoffer i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollenjordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af hel- NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og halvautomatiserede digitale billedanalyser erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal). Det er et mål for indsatsen, at i løbet af 1-3 år er: • Udviklingen af NLES5 tilendebragt og dokumenteret og modelberegnede udvaskningsdata valideret med bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltagovervågningsdata. • Undersøgelse Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Beskrevet og dokumenteret metodik og kvalitetssikring ved fastsættelse af sammenhænge mellem markers fænologi økonomisk opti- male kvælstofnormer. • Gennemført kvalitetssikring af metode til indstilling af kvælstofprognosen samt belyst poten- tielle alternativer til nuværende metodik. • Dokumenteret og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser analyseret optagelse, transport og tab af satellit- næringsstoffer i forhold til afgrø- de, jordtype og radardataserier, driftsform med henblik på at indsamle viden om temporale fremtidig planteproduktion og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områdermiljøregulering. • UndersøgelserSkabt videnskabeligt dokumentation for at organiske gødninger, kortlægningherunder mobil grøngød- ning, etablering og vedligehold er et alternativ til konventionel husdyrgødning i produktionen af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vøkologiske højværdiaf- grøder.)

Forskning og generel kompetenceopbygning. Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder. • Vidensopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav, fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer • Vidensopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control) • Vidensopbygning om markindtegningers historik. Udvikling af metode til fra år til år at define- re, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der er indtegnet • Vidensopbygning om automatiserede GIS analyser til kvalitetssikring af markbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner m.v.) • Bidrage til undersøgelse af potentialet i udnyttelse af vision- og droner/droneteknologi • Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af positi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner • Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af digitale kort før de udrulles i IT sy- stemer, som administrativt konstituerende eller konstaterende kort. • Opstille minimumskrav til kvalitet af kort til anvendelse i administration • Videnopbygning om husdyrgødningsteknologijord- og jordbundsforhold, der fremmer nyttiggørelse produktionspotentiale samt kobling af data i forhold til afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og optimal anven- delse teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og klimagasemissioner i produktionen af husdyrgødning samt begrænsning af emissionerfrugt, påvirkning af det omgivende miljø grønsager og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrugland- brugsafgrøder. • Videnopbygning om teknologier metoder til udbringning cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstofferfunktioner. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri jordens frugtbarhed, struktur og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ningfunktion, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug erosion, pakning, tab af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr organisk stof samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollenkulstofbalancer. • Videnopbygning om jordegenskabers variation i flere dimensioner fra mark til landskab og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)region

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om husdyrgødningsteknologioptimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, der fremmer nyttiggørelse grønsager og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrugmiljø. • Videnopbygning om teknologier optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til udbringning jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og indarbejdning ikke-økologisk produktion af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx frugt, grønsager og kartofler, øget udnyttelse landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af til- førte næringsstofferanvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, balanceregnskaber for næringsstoffer, vand klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbrugetproduktionsgrene, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse og grundlag for fast- sættelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollende enkelte balanceposter. • Videnopbygning om og vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af hel- NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.aerfaring på området, dvs. af arealanvendelseat det lægges til grund, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - at både DCA og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltagDCE inddrages i opgaveløsningen. • Undersøgelse Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af sammenhænge mellem markers fænologi ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områderlandbrugsafgrøder. • UndersøgelserVidenopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, kortlægninggrønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, etablering udbytte og vedligehold kvalitet af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.vareal).)