Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.: • Videnopbygning i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forurening. • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktis. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser og andre klimaforcerende stoffer, herunder partikler. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til modeller migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om samspillet mellem luftforurening miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis og klimaændrin- ger effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningmiljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler hvori indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- effekter af oliespild i Arktis og næringssaltkredsløbet i Arktismiljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser råstofaktiviteter og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerfysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering rådgivning af ændringer KoD i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til modeller migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningmiljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- effekter af oliespild i Arktis og næringssaltkredsløbet i Arktismiljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser råstofaktiviteter og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerfysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering rådgivning af ændringer KoD i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til modeller migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningmiljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- effekter af oliespild i Arktis og næringssaltkredsløbet i Arktismiljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser råstofaktiviteter og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerfysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering rådgivning af ændringer KoD i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: • Arktiske marine og terrestriske habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til modeller migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningmiljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- effekter af oliespild i Arktis og næringssaltkredsløbet i Arktismiljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser råstofaktiviteter og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerfysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering rådgivning af ændringer KoD i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen Løbende opfølgning på dette område omfatter bl.a.udviklingen i erhvervets valg af MFO-elementer og frivillige ordnin- ger og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø og biodiver- sitet. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige an- vendelse af et areal er væsentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer samt i henhold til fastholdelse af eksisterende regler, så- som længere tids opbevaring af landbrugsprodukter på arealerne, andel af vedplanter på landbrugsarealer, mulighed for etablering af småbiotoper på arealerne m.v. • Vidensopbygning om landbrugsarealers udfordringer i henhold til eksisterende og fremtidige klimaændringer, herunder hvilke effekter en ændret arealanvendelse måtte medføre. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Videnopbygning i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening Redegjort for effekter på N og klimaændrin- ger • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningP (og klima) af andre driftsformer, herunder ved brug af reduceret jordbearbejdning. • Videnopbygning Udviklet arealrelaterede metoder til vurdering af offentlige grønne goder for relevante nye tiltag i relation til vand- kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktislandbrugspolitikken. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning Beskrevet og dokumenteret hvordan effekterne af arktiske økosystemernye grønne tiltag bidrager til opfyldel- sen af relevante målsætninger ift. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser EU-politikker og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerFN’s bæredygtighedsmål. • Videnopbygning i relation Opbygget en kvalitetssikret, national landbrugsdatabase som kan anvendes til klimaændringers indflydelse at følge og vurdere effekten og omkostningseffektiviteten af landbrugspolitikken med fokus på de arktiske terrestriskegrønne tiltag og effekter på miljø-, ferske klima og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”biodiversitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til modeller migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningmiljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- effekter af oliespild i Arktis og næringssaltkredsløbet i Arktismiljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser råstofaktiviteter og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerfysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering rådgivning af ændringer KoD i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning. Organisering og bemanding af samarbejdsfora‌

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine og terrestriske habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til modeller migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forureningmiljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- effekter af oliespild i Arktis og næringssaltkredsløbet i Arktismiljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser råstofaktiviteter og andre klimaforcerende stoffer, herunder partiklerfysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering rådgivning af ændringer KoD i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen For indsatsområdet hav og fjorde sikrer AU bl.a. gennem strategisk og problemorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen af MFVM indenfor nedenstående faglige hovedområder. • Forskning i sammenhænge mellem næringsstoftilførsler og effekter på dette område omfatter bl.astruktur, funktion og miljøkvalitet i det marine økosystem. • Videnopbygning om udviklingen i kvælstofafsætningen og dens relation til danske marine økosystemer herunder blandt andet fokus på tørafsætning af ammoniak i kystnære områder. • Udvikling og anvendelse af statistiske og mekanistiske marine økosystemmodeller. • Videnopbygning vedr. havbundens biogeokemi • Udvikling og brug af fysiske (klima), kemiske (sediment, vand) og biologiske indikatorer og indices (fy- toplankton, fisk, bunddyr, makrofytter, benthos og ålekvabbe) til brug for tilstandsvurderinger. og til analy- ser af effekter af eutrofiering, fiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer • Udvikling af økologiske indikatorer for en række af Havstrategidirektivets kvalitative deskriptorer. • Videnopbygning om kumulative påvirkninger af marine økosystemer • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosystemer, herunder vurdering af sårbarhed overfor klimaændringer • Videnopbygning om marint affald (herunder mikroplastik i havmiljøet) • Videnopbygning om hårdbundsfaunaens udbredelse og populationsdynamik, marine naturtyper og land- skaber og effekten af beskyttede områder (Marine Protected Areas mv.) • Videnopbygning om effekter af marin ressourceudnyttelse (råstoffer og fiskeri), • Videnopbygning om potentialet for natur- og miljøforbedrende effekter af marine virkemidler som etablering af stenrev, dyrkning af muslinger og makroalger til fjernelse af næringsstoffer, reetablering af ålegræs, ilt- ning af fjorde. • Vurdering af omkostningseffektiv implementering af fælles internationalt moniteringsprogram iht. Havstra- tegidirektivet for Nordsø- og Kattegatområderne. • Videnopbygning om restaurering af marine habitater og økosystemer. • Videnopbygning om forekomst og udbredelse af ålegræs og makroalger i danske farvande, • Videnopbygning af forekomst af ikke hjemmehørende marine arter, herunder potentiel spredning af plank- toniske organismer, • Videnopbygning om processer, der regulerer den marine biodiversitet • Opbygning af viden om udbredelse, økologi og følsomhed af dyresamfund på den dybe bløde havbund I forbindelse med Vildtkontrakten udføres også forskning af relevans for denne ydelsesaftale inden for: • Videnopbygning om havpattedyrs økologi og bestandsudvikling i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening danske farvande og klimaændrin- ger effekter af støjpåvirk- ning af havpattedyr • Videnopbygning om forekomst, skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forurening. • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktis. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser og andre klimaforcerende stoffer, herunder partikler. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og det marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.