Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal).

Forskning og generel kompetenceopbygning. Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder. • Vidensopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav, fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer • Vidensopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control) • Vidensopbygning om markindtegningers historik. Udvikling af metode til fra år til år at define- re, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der er indtegnet • Vidensopbygning om automatiserede GIS analyser til kvalitetssikring af markbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner m.v.) • Bidrage til undersøgelse af potentialet i udnyttelse af vision- og droner/droneteknologi • Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af positi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner • Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af digitale kort før de udrulles i IT sy- stemer, som administrativt konstituerende eller konstaterende kort. • Opstille minimumskrav til kvalitet af kort til anvendelse i administration • Videnopbygning om optimale gødningsnormer jord- og jordbundsforhold, produktionspotentiale samt kobling af data i forhold til produktion af kvalitetsprodukter afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og klimagasemissioner i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøland- brugsafgrøder. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenog funktioner. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstofferjordens frugtbarhed, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper struktur og produktionsgrenefunktion, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse erosion, pakning, tab af de enkelte balanceposterorganisk stof samt kulstofbalancer. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet jordegenskabers variation i flere dimensioner fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer mark til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden landskab og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal).region

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder landbrugsaf- grøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen dyrkningsfladen i forhold til jordtypejord- type, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger foranstaltninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder landbrugsafgrøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderforsyningskæ- der. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber balanceopgørelser for næringsstoffer, klimapåvirkning næringsstoffer på bedriftsni- veaubedriftsniveau, forskellige bedriftstyper og produktionsgreneproduktions- grene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse fastsættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion produktion. • Udvikling Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften landbrugs- driften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- ikke-økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer produktionssystemer (øget udnyttelse af areal). • Vidensopbygning i forhold til udbringning af biochar/biokul – herunder ammoniakmæssige konsekvenser ved udbring- ning af biochar i flydende husdyrgødning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning For indsatsområdet stoftransport sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder. Viden om optimale gødningsnormer sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab har betydning for en vurdering af påvirk- ninger af forskellige stoffer på grundvand, vandløb, søer og kystområder. Dette danner grundlaget for en vurde- ring af, hvilke virkemidler, der omkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette ind- satsområde omfatter: • Udvikling af værktøjer og modeller til produktion kvantificering af kvalitetsprodukter af frugtvandafstrømning, grønsager samt emission, omsætning og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold mark til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderfjord. • Vidensopbygning om metoder eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til cost/benefit samt risk/benefit analyser at re- ducere tabet af anvendelse eller dannelse næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenvådområder og minivådområder. • Videnopbygning om balanceregnskaber Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer • Undersøgelser, dataindsamling og kortlægning af jordbundsforhold, der kan danne baggrund for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper procesforstå- else og produktionsgreneudvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af kvælstof- og fosforretention, herunder metoder kvælstof- og grundlag fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af forskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde. • Vidensopbygning ift. klimaændringers effekter på næringsstofemissioner, omsætning, retention, transport og tilførsler til hav og søer, herunder virkemidlers og tilpasningers effekt. • Vidensopbygning omkring hydrologi med henblik på beskrivelse af effekter af klimaforandringer og mulige tilpas- ninger fx effekter af vådområder, samt viden om effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning heraf for fast- sættelse dræns funktion, herunder sedimentation i dræn. • Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer • Vidensopbygning omkring næringsstoffers fremtidige belastningsscenarier, herunder betydning af klimaændrin- ger. • Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen: • Der er i 2024-2027 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder vurdering af status for påvirkninger og udledninger, effekterne af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen valgte virkemidler, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse målrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)vandområdeplaner for tredje planperiode.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder landbrugsaf- grøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen dyrkningsfladen i forhold til jordtypejord- type, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger foranstaltninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder landbrugsafgrøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderforsyningskæ- der. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber balanceopgørelser for næringsstoffer, klimapåvirkning næringsstoffer på bedriftsni- veaubedriftsniveau, forskellige bedriftstyper og produktionsgreneproduktions- grene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse fastsættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion produktion. • Udvikling Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften landbrugs- driften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- ikke-økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer produktionssystemer (øget udnyttelse af areal).

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder. • Vidensopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav, fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer. • Vidensopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control). • Vidensopbygning om optimale gødningsnormer markindtegningers historik. Udvikling af metode til produktion fra år til år at defi- nere, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der er indtegnet. • Vidensopbygning om automatiserede GIS-analyser til kvalitetssikring af kvalitetsprodukter markbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Geodatastyrelsen, Vejdirektoratet, Banedanmark, kommu- ner, Miljøportalen m.v.). • Bidrage til undersøgelse af potentialet i udnyttelse af vision- og droner/droneteknologi. • Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af positi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner. • Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af digitale kort før de udrulles i IT-syste- mer, som administrativt konstituerende eller konstaterende kort. • Opstille minimumskrav til kvalitet af kort til anvendelse i administration. • Vidensopbygning om jord- og jordbundsforhold, produktionspotentiale samt kobling af data i forhold til afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og drivhusgasemissioner i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderlandbrugsafgrøder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenog funktioner. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber for næringsstofferjordens frugtbarhed, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper struktur og produktionsgrenefunktion, herunder metoder erosion, pakning, tab af organisk stof samt kulstofbalancer. • Vidensopbygning om jordegenskabers variation i flere dimensioner fra mark til landskab og region. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Etableret grundlag for fast- sættelse monitering af de enkelte balanceposterjordkvalitet i Danmark. • Videnopbygning om vedligeholdelse Udarbejdet en baseline for jordkvalitet i dyrkningsjorden i forhold til tab af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling kulstof, pak- ning af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt påunderjorden, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningenerosion samt forsegling. • Videnopbygning om gødningsafgrøder Udviklet en metode til bestemmelse af jordens JB-nummer ved anvendelse af DUALEM sensoren. • Udviklet sensorbaserede målemetoder til monitering og andre alternative gødninger bestemmelse af jordens tekstur og organiske kulstof i marken. • Udviklet et kontrolsystem for jordanalyser. • • Afdækket muligheder for anvendelse af organisk affald til jordforbedring på jorde med lavt Dexter indeks. • Muligt at anvende nye teknologier til monitering, herunder egenkontrol, til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning halvdelen af den fysiske kontrol af dyrknings- og miljøregulering i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøderplanteproduktionen. • Videnopbygning Udredt mulighederne for at anvende nye drone- og satellitbårne hyper-spektrale senso- rer i landbruget til monitering og kortlægning af planter og jord. • Udvidet viden om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning lavfelts NMR sensorer til måling af plantenæringsstoffer (kalium kun i økologiisær fosfor) i produktio- nen af frugtjord, grønsager og landbrugsafgrøderi en grad så implementering i jordbruget er realistisk. • Videnopbygning Identificeret ny viden om næringsstofudnyttelsekompostering, udbytte bioforgasning og kvalitet recirkulering af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse organisk affald til jordforbedring i produktionen af areal)frugt og grøntsager.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugtForskning og vidensopbygning ift. nye og eksisterende klimavirkemidlers effekter på klima, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskædersundhed mv. • Vidensopbygning om metoder, herunder LCA-metoder, til dokumentation af bæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene. • Vidensopbygning om jord- og vandressourcer i forhold til tilpasning til klimaændringer, her- under behov for, og metoder til cost/benefit vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale ne- gative sideeffekter. • Vidensopbygning om klimaændringers effekter på planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt risk/benefit ændringer i balancen mellem planter, skadegørere og bestøvere. • Vidensopbygning om tilpasning af jordbrugets afgrøder og dyrkningssystemer i forhold til ændrede klimaforhold. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er: • Udviklet en tæt forskningsbaseret kobling mellem nationale emissionsopgørelser og driv- husgasudledninger på mark og bedriftsniveau, således at kvantificering af klimatiltag på bedriftsniveau kan modelleres og opgøres retvisende i emissionsopgørelser på nationalt niveau samt i klimafremskrivningen. Dette skal sikre overensstemmelse mellem de parti- elle og bedriftsspecifikke indsatser, der fastlægges på baggrund af forskning i DCA regi, og den nationale emissionsopgørelse. • Analyseret og beskrevet et grundlag for potentielt at kunne indføre udledningsbaserede klimaindsatser på bedriftsniveau, som tænkes sammen med miljøreguleringen. • Opnået større dokumenteret viden om virkemidler, der bidrager til reduktion af drivhus- gasserne, CO2 (både udledninger og optag), metan og lattergas, herunder om virkemid- lernes indbyrdes samspil og effekter bredt på klima, miljø og natur. • Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for land- brugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrknings- mæssige forhold til, at IPCC’s standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. • Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskel- lige gødningstyper og for anvendelse af nitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter. • Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i mineraljord herunder ift. efterafgrøder, grøngødning og græssædskifter (også ift. lattergas). • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for kli- maeffekten af udtagning af disse jorde. • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger. • Opdaterede LCA-analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper økologiske og produktionsgrene, herunder metoder konventionelle vegetabilske og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)animalske fø- devarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anvendelse af kvalitetsprodukter husdyrgødning samt begrænsning af frugtemissioner, grønsager påvirkning af det omgivende miljø og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøgener for naboer m.v. • Videnopbygning om optagelse, transport Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderlandbrug. • Vidensopbygning om metoder teknologier til cost/benefit udbringning og indarbejdning af faste organiske gødninger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt risk/benefit analyser øget udnyttelse af tilførte næringsstoffer. • Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirkning, herunder bl.a. tekno- logier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesticider. Teknologierne kunne være anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer kun- stig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på reduktion i N og P -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber emissioner af ammoniak og klimagasser fra udbringning af forskellige typer handelsgødning. • Undersøge online sensorer med henblik på at fremskaffe valide målinger af næringsstoffer i husdyrgødning i forbin- delse med udbringning og anden håndtering Det er et mål for næringsstofferindsatsen, klimapåvirkning at der inden for 1-3 år er: • Opbygget en kvalitetssikret database og vidensopbygning over grønne teknologier og strategier for mark, væksthuse og stald i Europa, som enten er fossil-frie eller fungerer med stærkt reduceret forbrug af fossil energi Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderli- gere implementering af teknologier inden for præcisionsjordbrug: • Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på bedriftsni- veaunationalt niveau (forskning i dedikeret software). • Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, forskellige bedriftstyper plantesygdomme og produktionsgreneandre driftsmæssigt betydende områder. • Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsu- lenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbru- gets miljøpåvirkning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i produktionen af økologiske og konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion. • Udviklet nye teknologier til monitering, herunder metoder egenkontrol, til, i et vist omfang, erstat- ning af den fysiske kontrol af dyrknings- og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter miljøregulering i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)planteproduktionen.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning næringsstoffer på bedriftsni- veaubedriftsniveau, forskellige bedriftstyper be- driftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse fastsættelse af de enkelte en- kelte balanceposter. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion produktion. • Udvikling Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret udlednings- baseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges læg- ges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages ind- drages i opgaveløsningen. • Videnopbygning Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen produkti- onen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal). Det er et mål for indsatsen, at i løbet af 1-3 år er: • Gennemført kvalitetssikring af metode til indstilling af kvælstofprognosen samt belyst po- tentielle alternativer til nuværende metodik. • Udarbejdet fagligt grundlag til fastsættelse af økonomisk optimale kvælstofnormer for en 3- årig periode. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Dokumenteret og analyseret optagelse, transport og tab af næringsstoffer i forhold til af- grøde, jordtype og driftsform med henblik på fremtidig planteproduktion og miljøregulering. • Skabt videnskabelig dokumentation for at organiske gødninger, herunder mobil grøngød- ning, er et alternativ til konventionel husdyrgødning i produktionen af økologiske højværdi- afgrøder.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anvendelse af kvalitetsprodukter husdyrgødning samt begrænsning af frugtemissioner, grønsager påvirkning af det omgivende miljø og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøgener for naboer m.v. • Videnopbygning om optagelse, transport Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderlandbrug. • Vidensopbygning om metoder teknologier til cost/benefit udbringning og indarbejdning af faste organiske gødninger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt risk/benefit analyser øget udnyttelse af tilførte næringsstoffer. • Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirkning, herunder bl.a. tekno- logier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesticider. Teknologierne kunne være anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer kun- stig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på reduktion i N og P -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber emissioner af ammoniak og klimagasser fra udbringning af forskellige typer handelsgødning. • Undersøge online sensorer med henblik på at fremskaffe valide målinger af næringsstoffer i husdyrgødning i forbin- delse med udbringning og anden håndtering Det er et mål for næringsstofferindsatsen, klimapåvirkning på bedriftsni- veauat der inden for 1-3 år er: • Opbygget en kvalitetssikret database og vidensopbygning over grønne teknologier og strategier for mark, forskellige bedriftstyper væksthuse og produktionsgrenestald i Europa, som enten er fossil-frie eller fungerer med stærkt reduceret forbrug af fossil energi Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. Tilvejebragt viden der understøtter yderligere implementering af teknologier inden for præci- sionsjordbrug, herunder metoder forskning i dedikeret software ift. dataudveksling og grundlag databasestruk- tur for fast- sættelse landbrugsdata på nationalt niveau; kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder; samt optimeringsalgo- xxxxxx til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsulenter og kontrollører.bygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af de enkelte balanceposterlandbrugets miljøpåvirk- ning. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af Identificeret ny viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i udviklingen produktionen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden økologiske og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA konventionelle frugt og DCE inddrages i opgaveløsningengrønsager. • Videnopbygning Identificeret ny viden om gødningsafgrøder styring af plantevækst og andre alternative gødninger til erstatning planters indhold af ikke- økologisk husdyrgødning specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrødervæksthusproduktion. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- Udviklet nye teknologier til monitering, herunder egenkontrol, til, i et vist omfang, erstat- ning af den fysiske kontrol af dyrknings- og kaliumforsyning (kalium kun miljøregulering i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)planteproduktionen.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Forskning og vidensopbygning ift. nye og eksisterende klimavirkemidlers effekter på klima, miljø, sundhed mv. • Vidensopbygning om optimale gødningsnormer nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fo- kus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om metoder, herunder LCA-metoder, til dokumentation af bæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbrugernær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøfødevarer. • Videnopbygning Vidensopbygning om optagelse, transport jord- og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen vandressourcer i forhold til jordtypetilpasning til klimaændringer, driftsformher- under behov for, afgrøde m.v.og metoder til vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale ne- gative sideeffekter. • Vidensopbygning om klimaændringers effekter på planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for ændringer i balancen mellem planter, skadegørere og bestøvere. • Vidensopbygning om tilpasning af jordbrugets afgrøder og dyrkningssystemer i forhold til ændrede klimaforhold. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion produk- tion, for dannelse af frugtrent drikkevand, grønsager som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og landbrugsaf- grøder under hensyntagen affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er: • Opnået større dokumenteret viden om virkemidler, der bidrager til helhedsbetragtninger reduktion af drivhus- gasserne, CO2 (både udledninger og optag), metan og lattergas, herunder om livscyklus virkemid- lernes indbyrdes samspil og forsyningskædereffekter bredt på klima, miljø og natur. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for land- brugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrknings- mæssige forhold til, at IPCC’s standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. • Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskel- lige gødningstyper og for anvendelse af nitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter. • Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i mineraljord herunder ift. efterafgrøder, grøngødning og græssædskifter (også ift. lattergas). • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for kli- maeffekten af udtagning af disse jorde. • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt risk/benefit mulige tilpasninger. • Skabt videnskabelig dokumentation for hvordan agro-økologiske dyrkningssystemer (inkl. efter- og mellemafgrøder) i produktionen af økologisk og konventionelt dyrket korn, frugt og grønsager kan virke sygdomssanerende, øge jordens frugtbarhed og øge udbytterne. • Opdaterede LCA-analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper økologiske og produktionsgrene, herunder metoder konventionelle vegetabilske og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)animalske fø- devarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter potentiale og udvikling i genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøsamt græsser. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen Herunder genressourcernes potentiale i forhold til jordtypekonventionel og økologisk jordbrugsproduktion, driftsformændrede klima- og dyrkningsforhold, afgrøde m.v.geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne over for ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbytte- potentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og sensorisk værdi, herunder alternative proteinafgrøder, samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion udnyttelse af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen planternes evne til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskædersyntetisering af stoffer med særlige egenskaber. • Vidensopbygning om effektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter, frø, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvantitativ plantegenetik, foræd- lingssystemer samt potentialet i udnyttelse af teknikker såsom genomisk selektion samt metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser sortsudvælgelse, produktion af anvendelse eller dannelse planteformeringsmateriale og screeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenplantesorter. Dette omfatter også DNA-baserede screeningsmetoder til vurdering af ønsket effekt. • Videnopbygning Digital monitorering af skadegørere baseret på sensorer og kunstig intelligens. • Vidensopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper GMO og produktionsgrenenye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herunder om metoder til frembrin- gelse af genetisk variation, metoder til risikovurdering (miljø og grundlag dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for fast- sættelse af de enkelte balancepostergenetisk modificerede planter. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellenbehov for mere robuste sorter i forhold til bl.a. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved klima og planteskadegørere og udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden resi- stente og erfaring på området, dvstolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at det lægges anvende resistent plantemateriale, fx til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningennedsættelse af pesti- cidforbruget. • Videnopbygning Vidensopbygning om gødningsafgrøder bier og andre alternative gødninger til erstatning biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugtskadegørere, grønsager samt bier- nes genetik og landbrugsafgrøderpesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Videnopbygning Vidensopbygning om fremtidens fosfor- forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugtskadedyr samt metoder til kemisk, grønsager ikke-kemisk og landbrugsafgrøderbiologisk bekæmpelse. • Videnopbygning Vidensopbygning om næringsstofudnyttelseregulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, udbytte herunder stigende behov for udvikling af området mhp. forskningsbaseret understøttelse af og kvalitet af forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, også moniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om ukrudtsarters biologi og betydning samt nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)ukrudtstrusler for planteavl.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning For indsatsområdet vandløb og stoftransport sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hoved- områder. Viden om optimale gødningsnormer sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab har betydning for en vurdering af påvirk- ninger af forurenende stoffer på grundvand, vandløb, søer og kystområder. Dette danner grundlaget for en vurde- ring af, hvilke virkemidler, der omkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette ind- satsområde omfatter: • Udvikling af værktøjer og modeller til produktion kvantificering af kvalitetsprodukter af frugtvandafstrømning, grønsager samt emission, omsætning og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold mark til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderfjord. • Vidensopbygning om metoder eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til cost/benefit samt risk/benefit analyser at re- ducere tabet af anvendelse eller dannelse næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenvådområder og minivådområder. • Videnopbygning om balanceregnskaber Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer • Undersøgelser, dataindsamling og kortlægning af jordbundsforhold, der kan danne baggrund for næringsstofferprocesforstå- else og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af kvælstof- og fosforretention, klimapåvirkning samt kvælstof- og fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af forskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde. • Vidensopbygning ift. klimaændringers effekter på bedriftsni- veaunæringsstofemissioner, forskellige bedriftstyper omsætning, retention, transport og produktionsgrenetilførsler til hav og søer, herunder metoder virkemidlers og grundlag tilpasningers effekt. • Vidensopbygning omkring hydrologi med henblik på beskrivelse af effekter af klimaforandringer og mulige tilpas- ninger fx effekter af vådområder, samt viden om effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning heraf for fast- sættelse dræns funktion, herunder sedimentation i dræn. • Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer • Vidensopbygning omkring næringsstoffers betydning for vandløb, fremtidige belastningsscenarier, herunder be- tydning af klimaændringer. • Vidensopbygning om forskellige restaureringsmetoder i vandløb og ådale med henblik på at forbedre miljøtil- standen i vandløb, tilbageholde næringssalte og vurdere synergi med klimasikring, herunder undersøgelser af de enkelte balanceposterbagvedliggende mekanismer. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse effekten af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion ændret vandløbsvedligeholdelse. • Udvikling Effektvurdering af NLES-modellenbetydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer. Inddragelse • Vidensopbygning omkring de hydromorfologiske og fysisk- kemiske kvalitetselementer (vandløb). • Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov, herunder at relevante naturtyper dækkes. • Videreopbygning af og dokumentation for eksisterende indikatorer og opbygning af viden til at udvikle nye indi- katorer efter aftale. • Vidensopbygning omkring kombinerede effekter af eksempelvis klima og næringsstoffer i relation til vandløb. • Opbygning af viden om kvælstoftabet betydningen af multiple miljøpåvirkninger for økologiske tilstandselementer for vandløb. • Vidensopbygning vedrørende effekter af hydrologiske, fysiske og kemiske forstyrrelser for særligt sårbare og bevaringsværdige habitater og arter omfattet af habitatdirektivet. I relation til miljøfarlige stoffer har AU vidensopbygning samt multidisciplinære og tværgående kompetencer, der er relevant for vandløb indenfor: • Forekomst, skæbne, økotoksikologi, økosystemeffekter og risikovurdering af MFS • Eksisterende og nye prøvetagnings- og analysemetoder, eksempelvis passive sampling, af MFS i vandmiljøet, der bl.a. stræber mod en forbedret detektionsgrænse. • Betydningen af biotilgængelighed og ældning for adsorption og økotoksikologiske effekter af MFS. • Transport, udledning, emission og tab af MFS fra landbrugsdriften punktkilder og diffuse kilder eksempelvis via overfladeafstrøm- ning, udvaskning via dræn og kloakker. • Værktøjer og modeller til kvantificering af transport af MFS fra opland til vandmiljøet under inddragelse af ek- sempelvis vandafstrømning, emission og nedbrydning. • Virkemidler til reduktion af udledning, emissioner og tab af MFS. • Jordbundsforhold og vand- og sedimenttransport, der kan understøtte procesforståelse og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af forekomst og tab af MFS til vandmiljøet. • Miljømæssig udbredelse og spredning af resistente mikroorganismer forårsaget af bl.a. antibiotikaforbrug. • Forekomst og fysiske, biologiske og kemiske effekter af mikroplast i det akvatiske miljø samt kilder hertil og spredningsveje. • Metoder og kvalitetssikringsprocedurer til brug for analyser af mikroplastik i forskellige typer af miljøprøver • Betydningen af mikroplastik som transportagent for eksponering af organismer med MFS i det akvatiske miljø. Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen: • Der er en afgørende parameter i udviklingen 2023-2026 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder opdatering af det faglige grundlag for tilstandsvurderinger, vurdering af status for påvirkninger og ud- ledninger, og effekterne af de valgte virkemidler, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en udledningsbaseret kvælstofreguleringmålrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af vandområdeplaner for tredje planperiode. I dette arbejde ligger også udarbejdelse • På området for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i overfladevand er der behov for yderligere viden om vandområdernes tilstand generelt. En fuldstændig overvågning af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitetalle vandområder, der har viden indgår i vandplanlæg- ningen, er ikke økonomisk mulig eller realistisk. Der er derfor behov for at udarbejde modeller, der kan under- støtte målingerne og erfaring på områdetden eksisterende viden, dvs. at det lægges til grundder er om tilstanden i vandløb, at både DCA søer og DCE inddrages i opgaveløsningenkystvande. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning Videreudvikling af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion det faglige grundlag for fastlæggelse af frugt, grønsager og landbrugsafgrødernye indsatser over for MFS. • Videnopbygning Med det stigende fokus på mikroplast i vandområderne er der behov for en øget viden om fremtidens fosfor- forekomst og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøderbetyd- ning heraf. • Videnopbygning Øget viden om næringsstofudnyttelsetilstanden forudsætter en kontinuert udbygning af vidensgrundlaget om effekter af MFS, udbytte og kvalitet hvor- dan miljømæssige faktorer kan påvirke disse, herunder påvirkning af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse biotilgængelighed. • Styrkelse af areal).vidensgrundlaget om regulering og miljøpåvirkninger fra landbaseret fiskeopdræt • Styrket vidensgrundlag om udbredelse og spredning af resistente mikroorganismer i det ferske akvatiske miljø

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal an- vendelse af kvalitetsprodukter husdyrgødning samt begrænsning af frugtemissioner, grønsager påvirkning af det omgivende miljø og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøgener for naboer m.v. • Videnopbygning om optagelse, transport Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderlandbrug. • Vidensopbygning om metoder teknologier til cost/benefit samt risk/benefit analyser udbringning og indarbejdning af anvendelse eller dannelse faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, fx grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugtkartofler, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (samt øget udnyttelse af arealtilførte næringsstoffer. • Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på reduktion i N og P -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Udviklet beregningsmodel for og kvantificeret de miljømæssige effekter ved anvendelse af præcisionslandbrug som en dyrkningsform med udgangspunkt i MFVM’s pilotprojekt- ordning. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderli- gere implementering af teknologier inden for præcisionsjordbrug: • Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i dedikeret software). • Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder. • Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsu- lenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbru- gets miljøpåvirkning. • Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) sensorer i en grad, så disse kan for- tage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af næringsstoffer i husdyrgødning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT-teknologi) i produktionen af økologiske og konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder. • Videnopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav, fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer • Videnopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control) • Videnopbygning om optimale gødningsnormer markindtegningers historik. Udvikling af metode til produktion fra år til år at define- re, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der er indtegnet • Videnopbygning om automatiserede GIS analyser til kvalitetssikring af kvalitetsprodukter markbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner m.v.) • Bidrage til undersøgelse af potentialet i udnyttelse af vision- og droner/droneteknologi • Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af positi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner • Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af digitale kort før de udrulles i IT sy- stemer, som administrativt konstituerende eller konstaterende kort. • Opstille minimumskrav til kvalitet af kort til anvendelse i administration • Videnopbygning om jord- og jordbundsforhold, produktionspotentiale samt kobling af data i forhold til afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og klimagasemissioner i produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøland- brugsafgrøder. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenog funktioner. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstofferjordens frugtbarhed, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper struktur og produktionsgrenefunktion, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse erosion, pakning, tab af de enkelte balanceposterorganisk stof samt kulstofbalancer. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet jordegenskabers variation i flere dimensioner fra landbrugsdriften mark til landskab og region Det er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt pået mål for indsatsen, at opgaven varetages der inden for 3-5 år er: • Etableret monitering af de kompetencer på Aarhus Universitetpakning af underjorden. • Udarbejdet en baseline for jordkvalitet i dyrkningsjorden i forhold til tab af kulstof, der har viden pakning af underjorden, erosion samt forsegling. • Udviklet en metode til bestemmelse af jordens JB nummer ved anvendelse af DUALEM sensoren, • Udviklet sensorbaserede målemetoder til monitering og erfaring bestemmelse af jordens tekstur og organiske kulstof i marken. • Udviklet et kontrolsystem for jordanalyser. • Udviklet et dansk system til ”carbon accounting” som forberedelse til EU regler på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger Afdækket muligheder for anvendelse af organisk affald til jordforbedring på jorde med lavt Dexter indeks. • Muligt at anvende nye teknologier til monitering, herunder egenkontrol, til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning halv- delen af den fysiske kontrol af dyrknings- og miljøregulering i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøderplanteproduktionen. • Videnopbygning Udredt mulighederne for at anvende nye drone- og statellitbårne hyper-spektrale sensorer i landbruget til monitering og kortlægning af planter og jord. • Udvidet viden om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning lavfelts NMR sensorer til måling af plantenæringsstoffer (kalium kun i økologiisær fosfor) i produktio- nen af frugtjord, grønsager og landbrugsafgrøderi en grad så implementering i jordbruget er realistisk. • Videnopbygning Udredt muligheder og udfordringer ved ”urban farming” i Danmark. • Identificeret ny viden om næringsstofudnyttelsekompostering, udbytte bioforgasning og kvalitet recirkulering af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse organisk affald til jordforbedring i produktionen af areal)frugt og grøntsager.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder landbrugsaf- grøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen dyrkningsfladen i forhold til jordtypejord- type, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger foranstaltninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder landbrugsafgrøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderforsyningskæ- der. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber balanceopgørelser for næringsstoffer, klimapåvirkning næringsstoffer på bedriftsni- veaubedriftsniveau, forskellige bedriftstyper og produktionsgreneproduktions- grene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse fastsættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion produktion. • Udvikling Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften landbrugs- driften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- ikke-økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen produktionen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer produktionssystemer (øget udnyttelse af areal). • Vidensopbygning i forhold til udbringning af biochar – herunder ammoniakmæssige konsekvenser ved udbringning af biochar i flydende husdyrgødning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal an- vendelse af kvalitetsprodukter husdyrgødning samt begrænsning af frugtemissioner, grønsager påvirkning af det omgivende miljø og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljøgener for naboer m.v. • Videnopbygning om optagelse, transport Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderlandbrug. • Vidensopbygning om metoder teknologier til cost/benefit udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, samt risk/benefit analyser øget udnyttelse af tilførte næringsstoffer. • Vidensopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på reduktion i N og P -udledningerne fra jordbrugsproduktionen. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Videnopbygning Udviklet beregningsmodel for og kvantificeret de miljømæssige effekter ved anvendelse af præcisionslandbrug som en dyrkningsform med udgangspunkt i FVM’s pilotprojektord- ning. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af fx efterafgrøder. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderli- gere implementering af teknologier inden for præcisionsjordbrug: • Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i dedikeret software). • Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder. • Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, konsu- lenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbru- gets miljøpåvirkning. • Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) sensorer i en grad, så disse kan for- tage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af næringsstoffer i husdyrgødning. • Identificeret ny viden om balanceregnskaber for næringsstoffermonitering af indsatsbehov (gødskning, klimapåvirkning vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på bedriftsni- veauautomatisering (droner, forskellige bedriftstyper robotter, IT-teknologi) i produktionen af økologiske og produktionsgrenekonventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion. • Udviklet nye teknologier til monitering, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt påegenkontrol, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning halvdelen af den fysiske kontrol af dyrknings- og miljøregulering i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)planteproduktionen.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning Vidensopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning Vidensopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning næringsstoffer på bedriftsni- veaubedriftsniveau, forskellige bedriftstyper be- driftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse fastsættelse af de enkelte en- kelte balanceposter. • Videnopbygning Vidensopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion produktion. • Udvikling Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret udlednings- baseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen rodzoneudvaskningen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges læg- ges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages ind- drages i opgaveløsningen. • Videnopbygning Vidensopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen produkti- onen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning Vidensopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal). Det er et mål for indsatsen, at i løbet af 1-3 år er: • Gennemført kvalitetssikring af ny metode til indstilling af kvælstofprognosen fra 2023. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Revurderet normer for P og K generelt samt for N til andre kulturer og udarbejdet doku- mentation (drejebog) for disses fastsættelse for treårige perioder. • Dokumenteret i hvilket omfang organiske gødninger, herunder mobil grøngødning, er et al- ternativ til konventionel husdyrgødning i produktionen af økologiske højværdiafgrøder.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager nye produktions- og landbrugsafgrøder ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til økonomi klima, miljø, ressourceoptimering og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport jordens frugtbarhed og tab af næringsstoffer fra rodzonen med fokus på forbrugeren og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæderlokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om metoder beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til cost/benefit samt risk/benefit analyser sikring af anvendelse eller dannelse en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionenfødevarer. • Videnopbygning Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om balanceregnskaber potentialet for næringsstofferproduktion, klimapåvirkning på bedriftsni- veauteknologier til produktion, forskellige bedriftstyper samproduktion af vegetabilske og produktionsgreneanimalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer (fx ift. plantebaserede fødevarer og nye biosoluti- ons med en bedre udbyttelse af rest- og sidestrømme fra landbrugs- og fødevaresektoren. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering f.eks. relateret til Sustainable Development Goals. • Vidensopbygning om agroøkologiske metoder og deres anvendelse i alternative produktionsformer i Danmark, herun- der iht. økologisk jordbrug, skovlandbrug, regenerativt jordbrug og ”urban farming systems”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes (bioordninger) og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for fast- sættelse vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af de enkelte balanceposteret areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellenevt. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet tilladelse af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal)tiltag på støtteberettigede arealer.