Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner af drivhusgasser og luftforening opbygges der viden og kompetencer omkring følgende: • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luften, herunder løbende udvikling af SPREAD modellen. • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri og transport til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanninger. • Videnopbygning vedrørende anvendelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforurening, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhed. • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen i forhold til human sundhed. • Videnopbygning om udvikling i kortlivede drivhusgasser (fx sod, ozon, lattergas, metan).

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold Forskning og vidensopbygning ift. nye og eksisterende klimavirkemidlers effekter på klima, miljø, sundhed mv. • Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til emissioner af drivhusgasser klima, miljø, ressourceoptimering og luftforening opbygges der viden jordens frugtbarhed og kompetencer omkring følgende: med fo- kus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luftenVidensopbygning om metoder, herunder løbende udvikling LCA-metoder, til dokumentation af SPREAD modellenbæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene. • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrugVidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, industri væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbrugernær, bæredygtig og transport til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering ressourceoptimeret produktion af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanningerfødevarer. • Videnopbygning vedrørende anvendelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning Vidensopbygning om jord- og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed vandressourcer i forhold til luftforureningtilpasning til klimaændringer, herunder stoffer der spredes via luften: her- under behov for, og metoder til vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale ne- gative sideeffekter. • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning Vidensopbygning om klimaændringers indflydelse effekter på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt ændringer i balancen mellem planter, skadegørere og påvirkning af sundhedbestøvere. • Videnopbygning Vidensopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse tilpasning af jordbrugets afgrøder og geografisk spredning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen dyrkningssystemer i forhold til human sundhedændrede klimaforhold. • Videnopbygning Vidensopbygning om udvikling jordens funktion, i kortlivede drivhusgasser relation til både økologisk og ikke-økologisk produk- tion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er: • Opnået større dokumenteret viden om virkemidler, der bidrager til reduktion af drivhus- gasserne, CO2 (fx sodbåde udledninger og optag), ozon, metan og lattergas, metanherunder om virkemid- lernes indbyrdes samspil og effekter bredt på klima, miljø og natur. • Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for land- brugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrknings- mæssige forhold til, at IPCC’s standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. • Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskel- lige gødningstyper og for anvendelse af nitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter. • Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i mineraljord herunder ift. efterafgrøder, grøngødning og græssædskifter (også ift. lattergas). • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for kli- maeffekten af udtagning af disse jorde. • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger. • Skabt videnskabelig dokumentation for hvordan agro-økologiske dyrkningssystemer (inkl. efter- og mellemafgrøder) i produktionen af økologisk og konventionelt dyrket korn, frugt og grønsager kan virke sygdomssanerende, øge jordens frugtbarhed og øge udbytterne. • Opdaterede LCA-analyser af økologiske og konventionelle vegetabilske og animalske fø- devarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner af drivhusgasser og luftforening opbygges der viden og kompetencer omkring følgende: • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luften, herunder løbende udvikling af SPREAD modellen. SPREAD-modellen • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri og transport trans- port til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp med henblik på bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanninger. laserscanninger • Videnopbygning vedrørende anvendelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. emissionsopgørelser Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforurening, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhed. sundhed • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen i forhold til human sundhed. sundhed • Videnopbygning om udvikling i kortlivede drivhusgasser (fx sod, ozon, lattergas, metan).

Forskning og generel kompetenceopbygning. I For indsatsområdet vandløb og stoftransport sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hoved- områder. Viden om sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab har betydning for en vurdering af påvirk- ninger af forurenende stoffer på grundvand, vandløb, søer og kystområder. Dette danner grundlaget for en vurde- ring af, hvilke virkemidler, der omkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette ind- satsområde omfatter: • Udvikling af værktøjer og modeller til kvantificering af vandafstrømning, samt emission, omsætning og transport af næringsstoffer fra mark til fjord. • Vidensopbygning om eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til at re- ducere tabet af næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af vådområder og minivådområder. • Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer • Undersøgelser, dataindsamling og kortlægning af jordbundsforhold, der kan danne baggrund for procesforstå- else og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af kvælstof- og fosforretention, samt kvælstof- og fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af forskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde. • Vidensopbygning ift. klimaændringers effekter på næringsstofemissioner, omsætning, retention, transport og tilførsler til hav og søer, herunder virkemidlers og tilpasningers effekt. • Vidensopbygning omkring hydrologi med henblik på beskrivelse af effekter af klimaforandringer og mulige tilpas- ninger fx effekter af vådområder, samt viden om effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning heraf for dræns funktion, herunder sedimentation i dræn. • Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til emissioner de dyrkede arealer • Vidensopbygning omkring næringsstoffers betydning for vandløb, fremtidige belastningsscenarier, herunder be- tydning af drivhusgasser klimaændringer. • Vidensopbygning om forskellige restaureringsmetoder i vandløb og luftforening opbygges ådale med henblik på at forbedre miljøtil- standen i vandløb, tilbageholde næringssalte og vurdere synergi med klimasikring, herunder undersøgelser af de bagvedliggende mekanismer. • Vidensopbygning om effekten af ændret vandløbsvedligeholdelse. • Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer. • Vidensopbygning omkring de hydromorfologiske og fysisk- kemiske kvalitetselementer (vandløb). • Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov, herunder at relevante naturtyper dækkes. • Videreopbygning af og dokumentation for eksisterende indikatorer og opbygning af viden til at udvikle nye indi- katorer efter aftale. • Vidensopbygning omkring kombinerede effekter af eksempelvis klima og næringsstoffer i relation til vandløb. • Opbygning af viden om betydningen af multiple miljøpåvirkninger for økologiske tilstandselementer for vandløb. • Vidensopbygning vedrørende effekter af hydrologiske, fysiske og kemiske forstyrrelser for særligt sårbare og bevaringsværdige habitater og arter omfattet af habitatdirektivet. I relation til miljøfarlige stoffer har AU vidensopbygning samt multidisciplinære og tværgående kompetencer, der viden og kompetencer omkring følgendeer relevant for vandløb indenfor: • Rumlig Forekomst, skæbne, økotoksikologi, økosystemeffekter og tidslig kortlægning risikovurdering af MFS • Eksisterende og nye prøvetagnings- og analysemetoder, eksempelvis passive sampling, af MFS i vandmiljøet, der bl.a. stræber mod en forbedret detektionsgrænse. • Betydningen af biotilgængelighed og ældning for adsorption og økotoksikologiske effekter af MFS. • Transport, udledning, emission og tab af MFS fra punktkilder og diffuse kilder eksempelvis via overfladeafstrøm- ning, udvaskning via dræn og kloakker. • Værktøjer og modeller til kvantificering af transport af MFS fra opland til vandmiljøet under inddragelse af ek- sempelvis vandafstrømning, emission og nedbrydning. • Virkemidler til reduktion af udledning, emissioner og tab af MFS. • Jordbundsforhold og vand- og sedimenttransport, der kan understøtte procesforståelse og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af forekomst og tab af MFS til vandmiljøet. • Miljømæssig udbredelse og spredning af resistente mikroorganismer forårsaget af bl.a. antibiotikaforbrug. • Forekomst og fysiske, biologiske og kemiske effekter af mikroplast i det akvatiske miljø samt kilder hertil og spredningsveje. • Metoder og kvalitetssikringsprocedurer til brug for modellering analyser af miljø- mikroplastik i forskellige typer af miljøprøver • Betydningen af mikroplastik som transportagent for eksponering af organismer med MFS i det akvatiske miljø. Mål for forsknings- og sundhedsef- fekter af emissioner til luftenudviklingsindsatsen: • Der er i 2023-2026 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder løbende udvikling opdatering af SPREAD modellendet faglige grundlag for tilstandsvurderinger, vurdering af status for påvirkninger og ud- ledninger, og effekterne af de valgte virkemidler, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en målrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af vandområdeplaner for tredje planperiode. • Udvikling På området for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i emissionsfaktorer overfladevand er der behov for nøglesektorer som yderligere viden om vandområdernes tilstand generelt. En fuldstændig overvågning af alle vandområder, der indgår i vandplanlæg- ningen, er ikke økonomisk mulig eller realistisk. Der er derfor behov for eksempel landbrugat udarbejde modeller, industri der kan under- støtte målingerne og transport til brug den eksisterende viden, der er om tilstanden i vandløb, søer og kystvande. • Videreudvikling af det faglige grundlag for blandt andet fremskrivninger fastlæggelse af nye indsatser over for MFS. • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt Med det stigende fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos mikroplast i vandområderne er der behov for en øget viden om forekomst og laserscanningerbetyd- ning heraf. • Videnopbygning vedrørende anvendelse Øget viden om tilstanden forudsætter en kontinuert udbygning af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning vidensgrundlaget om effekter af MFS, og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforureninghvor- dan miljømæssige faktorer kan påvirke disse, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhedbiotilgængelighed. • Videnopbygning Styrkelse af vidensgrundlaget om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse regulering og geografisk miljøpåvirkninger fra landbaseret fiskeopdræt • Styrket vidensgrundlag om udbredelse og spredning af POPresistente mikroorganismer i det ferske akvatiske miljø Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov for så vidt angår op- landsanalyser, tungmetallervirkemidler, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer indsatsplaner, husdyrgødningsbekendtgørelsen og pollen i forhold til human sundhed. • Videnopbygning om udvikling i kortlivede drivhusgasser (fx sodhusdyrsgodkendelsesbekendtgø- relsen, ozonefterafgrøder og kvælstofnormer, lattergasmiljøfarlige forurenende stoffer, metan)og kobling mellem overfladevand og grundvand.

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner af drivhusgasser og luftforening opbygges der viden og kompetencer omkring følgende: • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luften, herunder løbende udvikling af SPREAD modellen. SPREAD-modellen • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri og transport til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp med henblik på bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanninger. laserscanninger • Videnopbygning vedrørende anvendelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. emissionsopgørelser Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforurening, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhed. sundhed • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen i forhold til human sundhed. sundhed • Videnopbygning om udvikling i kortlivede drivhusgasser (fx sod, ozon, lattergas, metan).

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner For indsatsområderne klimatilpasning arealregulering sikrer AU bl.a. gennem strategisk og problemorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen af drivhusgasser og luftforening opbygges der viden og kompetencer omkring følgende: • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luften, herunder løbende udvikling af SPREAD modellen. • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri og transport til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer MFVM indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanningernedenstående fagli- ge hovedområder. • Videnopbygning vedrørende anvendelse vedr. regulering af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddra- gelse, udnyttelse af økosystemer til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforurening, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhedklimatilpasning. • Videnopbygning om i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag. • Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærd, regionale aktiviteter og lovgivning. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning spred- ning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer svampesporer og pollen i forhold til human sundhedpollen. • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og modellering af økologiske processer. • Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår. • Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosystemer, her- under vurdering af sårbarhed overfor klimaændringer og udvikling af økologiske modeller • Videnopbygning indenfor effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafled- ning i kortlivede drivhusgasser (fx sodbyerne • Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på are- alanvendelse og funktioner. • Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, ozon, lattergas, metan)integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner • Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner af drivhusgasser Forskning og luftforening opbygges der viden vidensopbygning ift. nye og kompetencer omkring følgende: eksisterende klimavirkemidlers effekter på klima, miljø, sundhed mv. • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luftenVidensopbygning om metoder, herunder løbende udvikling LCA-metoder, til dokumentation af SPREAD modellenbæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene. • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri Vidensopbygning om jord- og transport til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanninger. • Videnopbygning vedrørende anvendelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed vandressourcer i forhold til luftforureningtilpasning til klimaændringer, herunder stoffer der spredes via luften: her- under behov for, og metoder til vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale ne- gative sideeffekter. • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning Vidensopbygning om klimaændringers indflydelse effekter på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt ændringer i balancen mellem planter, skadegørere og påvirkning af sundhedbestøvere. • Videnopbygning Vidensopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse tilpasning af jordbrugets afgrøder og geografisk spredning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen dyrkningssystemer i forhold til human sundhedændrede klimaforhold. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er: • Udviklet en tæt forskningsbaseret kobling mellem nationale emissionsopgørelser og driv- husgasudledninger på mark og bedriftsniveau, således at kvantificering af klimatiltag på bedriftsniveau kan modelleres og opgøres retvisende i emissionsopgørelser på nationalt niveau samt i klimafremskrivningen. Dette skal sikre overensstemmelse mellem de parti- elle og bedriftsspecifikke indsatser, der fastlægges på baggrund af forskning i DCA regi, og den nationale emissionsopgørelse. • Videnopbygning Analyseret og beskrevet et grundlag for potentielt at kunne indføre udledningsbaserede klimaindsatser på bedriftsniveau, som tænkes sammen med miljøreguleringen. • Opnået større dokumenteret viden om udvikling i kortlivede drivhusgasser virkemidler, der bidrager til reduktion af drivhus- gasserne, CO2 (fx sodbåde udledninger og optag), ozon, metan og lattergas, metanherunder om virkemid- lernes indbyrdes samspil og effekter bredt på klima, miljø og natur. • Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for land- brugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrknings- mæssige forhold til, at IPCC’s standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. • Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskel- lige gødningstyper og for anvendelse af nitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter. • Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i mineraljord herunder ift. efterafgrøder, grøngødning og græssædskifter (også ift. lattergas). • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for kli- maeffekten af udtagning af disse jorde. • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger. • Opdaterede LCA-analyser af økologiske og konventionelle vegetabilske og animalske fø- devarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner For indsatsområdet stoftransport sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder. Viden om sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab har betydning for en vurdering af drivhusgasser påvirk- ninger af forskellige stoffer på grundvand, vandløb, søer og luftforening opbygges kystområder. Dette danner grundlaget for en vurde- ring af, hvilke virkemidler, der viden og kompetencer omkring følgendeomkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette ind- satsområde omfatter: • Rumlig Udvikling af værktøjer og tidslig modeller til kvantificering af vandafstrømning, samt emission, omsætning og transport af næringsstoffer fra mark til fjord. • Vidensopbygning om eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til at re- ducere tabet af næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af vådområder og minivådområder. • Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer • Undersøgelser, dataindsamling og kortlægning af emissioner jordbundsforhold, der kan danne baggrund for procesforstå- else og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til brug for modellering beskrivelse af miljø- kvælstof- og sundhedsef- fekter af emissioner til luftenfosforretention, herunder løbende udvikling kvælstof- og fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af SPREAD modellenforskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde. • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrugVidensopbygning ift. klimaændringers effekter på næringsstofemissioner, industri omsætning, retention, transport og transport tilførsler til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning hav og modellering af miljøteknologier søer, herunder virkemidlers og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanningertilpasningers effekt. • Videnopbygning vedrørende anvendelse Vidensopbygning omkring hydrologi med henblik på beskrivelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug effekter af klimaforandringer og mulige tilpas- ninger fx effekter af vådområder, samt viden om effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning heraf for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring dræns funktion, herunder sedimentation i dræn. • Effektvurdering af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til luftforureningde dyrkede arealer • Vidensopbygning omkring næringsstoffers fremtidige belastningsscenarier, herunder stoffer der spredes via luftenbetydning af klimaændrin- ger. • Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening Der er i 2024-2027 tilvejebragt og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder vurdering af status for påvirkninger og påvirkning udledninger, effekterne af sundhed. • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelsede valgte virkemidler, overlevelse faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en målrettet og geografisk spredning omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen i forhold til human sundhed. • Videnopbygning om udvikling i kortlivede drivhusgasser (fx sod, ozon, lattergas, metan)vandområdeplaner for tredje planperiode.

Forskning og generel kompetenceopbygning. I For indsatsområdet søer og vandløb sikrer AU bl.a. gennem strategisk og problemorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen af MFVM indenfor nedenstående faglige hovedområder. Viden om sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab er essentiel for en vurdering af påvirk- ninger af forurenende stoffer på grundvand, vandløb, søer og kystområder. Dette danner grundlaget for en vur- dering af, hvilke virkemidler, der omkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Udvikling af værktøjer og modeller til kvantificering af vandafstrømning, samt emission, omsætning og transport af næringsstoffer fra mark til fjord. • Videnopbygning i relation til optagelse, transport og emission af næringsstoffer i forhold til emissioner jordtype, drifts- form, afgrøde m.v., på mark- og oplandsniveau, herunder effekten på det omgivende miljø og mulige tabsbegrænsende foranstaltninger for landbrugsproduktion. • Videnopbygning om eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til at reducere tabet af drivhusgasser næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af vådområder/minivådområder, effekt af efterafgrøder, mellemafgrøder og luftforening opbygges der viden andre tiltag til begrænsning af udvaskning af næringsstoffer. • Videnopbygning i relation til udvikling i kvælstofafsætning til danske ferskvandsøkosystemer • Undersøgelser, dataindsamling og kompetencer omkring følgende: • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner jordbundsforhold, der kan danne baggrund for proces- forståelse og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til brug for modellering beskrivelse af miljø- kvælstof- og sundhedsef- fekter fosforretention, samt kvælstof- og fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af emissioner til luftenforskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde. • Videnopbygning ift. klimaændringers effekter på næringsstofemissioner, omsætning, retention, transport og belastning, herunder løbende virkemidlers og tilpasningers effekt. • Videnopbygning omkring hydrologi med henblik på beskrivelse af effekter af klimaforandringer og mulige tilpasninger fx effekter af vådområder, samt viden om effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning heraf for dræns funktion, herunder sedimentation i dræn. • Videnopbygning omkring næringsstoffers betydning for søer og vandløb fremtidige belastningsscenarier, herunder betydning af klimaændringer • Videnopbygning om forskellige restaureringsmetoder i søer, vandløb og ådale, herunder undersøgelser af de bagvedliggende mekanismer. • Videnopbygning om effekten af ændret vandløbsvedligeholdelse • Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer • Videnopbygning og effektvurdering af sørelaterede virkemidler (P-virkemidler) • Vidensopbygning omkring de hydromorfologiske, fysisk- kemiske kvalitetselementer (søer og vandløb) • Opbygning og udvikling af SPREAD modellensømodeller som redskab for forskellige scenarieberegninger • Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt videnbehov, herunder at relevante naturtyper dækkes. • Udvikling i emissionsfaktorer Videreopbygning om og dokumentation for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri eksisterende indikatorer og transport opbygning af viden til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF at udvikle nye indikatorer efter aftale. • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning omkring kombinerede effekter af eksempelvis klima og modellering næringsstoffer. • Opbygning af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos viden om betydningen af multiple miljøpåvirkninger for økologiske tilstandselementer (vand- løb og laserscanningersøer). • Videnopbygning vedrørende anvendelse effekter af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug hydrologiske, fysiske og kemiske forstyrrelser for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning særligt sårbare og rådgivning samt til forbedring bevaringsværdige habitater og arter omfattet af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforurening, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhedHabitatdirektivet. • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelseforekomst, overlevelse skæbne og geografisk spredning økosystemeffekter af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen MFS i forhold til human sundheddet ferske akvatiske miljø. • Videnopbygning om udvikling Udbygge videngrundlaget vedr. MFS påvirkning af fauna i kortlivede drivhusgasser (fx sod, ozon, lattergas, metan)vandløb samt betydningen af interaktion mellem miljøfarlige stoffer og andre stressorer i vandløbsøkosystemer.