Ernæring. Formålet med indsatsområdet er at generere ajourført viden om befolkningens ernæringsmæssige status, herunder i forhold til sociodemografiske baggrundsdata. Endvidere er der behov for viden om, hvorledes befolkningens ernæring- og sundhedstilstand kan forbedres, herunder igennem ændring af mad- og måltidsvaner. Endvidere er det et væsentligt formål at få bedre viden om helhedsvurderinger af fødevarers ernæringsmæssige og evt. toksikologiske effekter, inkl. nye fødevarer. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Fødevarers indhold af næringsstoffer (makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler, andre stoffer end vitaminer og mineraler samt planter og planteekstrakter m.m.) og disses sundhedsmæssige betydning • Gennemførelse af kostundersøgelser og formidling af resultater • Forbrugernes mad- og måltidsvaner • Forbrugerviden og adfærdsændringer • Mad- og måltidsvaner i offentligt regi • Sammenhængen mellem et bæredygtigt fødevareforbrug (f.eks. økologi) og sundere mad- og måltidsvaner Rådgivningen koncentrerer sig om det videnskabelige grundlag for kostråd og næringsstofanbefalinger, om kostens og måltidets sundhedsfremmende betydning samt om danskernes fødevareforbrug og næringsstofindtag i forhold til socio- demografiske baggrundsdata. Rådgivningen danner basis for Fødevarestyrelsens beslutninger vedrørende næringsdeklaration, ernærings– og sund- hedsanprisninger, fødevarer til særlige grupper, herunder fødevarer til særlige medicinske formål, kosttilskud og tilsæt- ning af næringsstoffer og visse andre stoffer end vitaminer og mineraler samt planter og planteekstrakter. Rådgivningen omfatter desuden bidrag til prioritering og planlægning af strategier til forbedring af kost- og måltidsvaner og ernæringsstatus i befolkningen, herunder for særlige befolkningsgrupper, f.eks. ældre. Desuden effektmålinger af forskellige kost- og næringsstofrelaterede strategier. DTU yder bistand til planlægning og gennemførelse af FVST´s kontrol- og overvågningsundersøgelser i form af bistand til centralt koordinerede laboratorieprojekter, f.eks. vedrørende indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler samt andre bioaktive stoffer i fødevarer. Desuden yder DTU Fødevareinstituttet rådgivning til forberedelse og deltagelse i internationalt arbejde, herunder EU, EFSA, Nordisk Råd mv. Der knytter sig ingen direkte beredskabsaktiviteter til dette område. Der foretages estimering af danskernes indtag af næringsstoffer (forankret i Fødevaredatabanken og kostundersøgel-...
Ernæring. Operatøren skal følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger om ernæring og sikre, at Beboerne tilbydes en sund og varieret kost. Operatøren skal som udgangspunkt tilbyde tre hovedmåltider om dagen. Operatøren skal sikre fleksibilitet i henhold til de tidsrum, som måltider serveres i, vise individuelle hensyn og tilbyde passende mellemmåltider. Måltiderne skal så vidt muligt tilpasses Beboernes ernæringsmæssige behov, kulturelle, religiøse og aldersmæssige sammensætning.
Ernæring. Målgruppen er i risiko for at udvikle underernæring og ikke planlagt vægttab. Underernæring kan være resultatet af, at mennesker med demens glemmer at købe ind, ikke kan overskue at lave mad, glemmer at spise, spiser for ensformigt eller ikke føler sult. Flere har ofte problemer med fødeindtagelse, synke-funktion og/eller vanskeligheder med at spise og drikke. Desuden har mennesker med demens ofte ændret appetit og besvær med at koordinere bevægelser, som f.eks. at skære mad ud eller føre den til munden, og kan derfor have svært ved at spise selv. De kan desuden have svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad der skal spises, og hvordan det skal spises. Når alle disse risikofaktorer sammenholdes, opstår der øget risiko for underernæring og ikke planlagt vægttab, hvilket på sigt kan betyde tab af muskelmasse og ne d- sat funktionsevne, komplikationer til sygdommen og indlæggelse. Det er derfor vigtigt, at kommunen, som en del af generel kostvejledning, systematisk monito- rerer vægten, og at kommunen løbende foretager en ernæringsvurdering, således at undere r- næring, dehydrering og ikke planlagt vægttab opspores så tidligt som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at der tages stilling til, hvilken støtte borgeren og evt. pårørende skal have, for at kunne indfri målene i ernæringsplanen. Kommunen fastlægger ernæringsplanen som en del af den individuelle diætbehandling. Individuel diætbehandling omfatter ernæringsscreening (bereg- ning og vurdering af BMI, vægtændring, nyligt kostindtag og kost-anamnese), vurdering af be- hov og udarbejdelse af ernæringsplan, diætvejledning, monitorering og evaluering samt op- følgning og evt. revidering af ernæringsplan. Ernæringsplanen fastlægger en hensigtsmæssig kostsammensætning, der eventuelt suppleres af ernæringsdrikke, f.eks. ved ikke planlagt vægt- tab. Pårørende kan også være i risiko for ikke planlagt vægttab. Denne risiko overses ofte, idet sundhedsprofessionelle ofte er mere opmærksomme på den ernæringstilstand for borgeren/ patienten med demens end den pårørendes. Opmærksomhed på kost/ernæring kan med fordel være en del af den tidligere opsporing af borgere med demenslidelser.
Ernæring. Fiskeri og akvakultur Erhvervsfiskeri
Ernæring. Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser, MFVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejds- programmet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år.
Ernæring. Økonomisk rapportering
2.1 Opsummering Alle projekter, der efter faglig vurdering klassificeres som FVM- og MIM-relevante, jf. aftalens indsatsområder, indgår i nærværende regnskabsaflæggelse – det vil sige uafhængigt af finansieringskilde. Det betyder f.eks., at FVM- og/eller MIM-relevante forskningsprojekter med hel eller delvis tredjepartsfinansiering, i regnskabsaflæggelsen tæller med på både indtægts- og omkostningssiden. For at sikre transparens i regnskabsaflæggelsen anvender DTU en ’full cost-opgørelse’, som ud over de direkte omkostninger inkluderer de relevante projekters relative andel af DTU’s indirekte omkostninger. Som indirekte omkostninger regnes alle omkostninger, hvis afholdelse ikke kan henføres til et enkeltstående projekt. Resultatet opgøres som summen af de indregnede indtægter fratrukket summen af de indregnede omkostninger. Nedenfor opsummerer Tabel 1-5A en række økonomiske indikatorer for ydelsesaftalen. Tallene i tabellerne er for året 2019 beregnet ud fra de særlige forudsætninger vedr. OH-beregningerne, der har været gældende i de tidligere separate aftaler for hhv. Fødevarestyrelsen (full cost OH) og Miljøstyrelsen (fast OH-sats på 53%). Fra og med 2020 er indsatsområdet Kemisk Produktsikkerhed overgået til full cost, og der er således samme opgørelsesprincip for ydelsesaftalens fire indsatsområder. Tabel 1-5A opsummerer nedenstående en række økonomiske indikatorer for indsatsområderne i ydelsesaftalen.
Ernæring. Fødevareforlig 3 (FVF3) - udenfor rammeaftalen
Ernæring. På ernæringsområdet har DTU Fødevareinstituttet i 2020 haft en omfattende aktivitet med at igangsætte den næste nati- onale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA 2020-21), kaldet ”kostundersøgelsen”, hvor data- indsamlingen og dataoparbejdning er gennemdigitaliseret. Stort set alt IT infrastruktur er færdiggjort, måleudstyr er ind- købt og kalibreret, og der er lavet aftaler med 38 laboratorier om blodprøvetagning, rekvisitionssystemer og forsendelser af blod. Der er desuden blevet afholdt 3 undervisningsdage for interviewere. Selve dataindsamlingen startede 1/3 2020, men blev lukket ned den 12. marts pga. COVID-19. Siden har der været juridiske forhandlinger med udbudstager om ressourcer samt dialog om og planlægning af genopstart af DANSDA. DTU Fødevareinstituttet har implementeret og gennemført en pilotundersøgelse med COVID-forholdsregler og planlagt genoptagelse, men det har ikke været muligt som følge af situationen omkring Corona-epidemien. Dataindsamlingen vil blive gennemført på 1 år, i stedet for de 2 år, der oprindeligt var planlagt, med henblik på at sikre hurtigere data til sundhedsfremme, risikovurdering og bæredygtig- hed. Alt blev igen udskudt sidst på året, men det er fortsat planen at gennemføre alt i løbet af 2021, samtidigt med at den nuværende datawarehouse model skal moderniseres og opdateres. Derudover har instituttet primo april 2020 gennem- ført en COVID-19 kostundersøgelse med 1.346 deltagere, med henblik på at undersøge hvordan COVID pandemien påvirker danskernes kost og aktivitetsvaner. Resultater herfra er på trapperne. Instituttet udgav i februar en omfattende rapport om ”Råd om bæredygtig sund kost”, der gav det faglige grundlag for revideringen af de officielle kostråd, og dette arbejde er også publiceret internationalt. Lanceringen af kostrådene indebar et konstant beredskab ift. pressen og har været præget at et tæt samarbejde mellem DTU og FVST. Desuden er der le- veret et notat om Bæredygtig kost til 2-5-årige samt gravide, ammende og kvinder i den fertile alder samt et notat om sammenhænge mellem daginstitutioners brug af økologiske råvarer og opfyldelse af principper for frokostretter samt fo- kus på madspild. Herudover er der i forbindelse med opdatering af Fødevaredatabanken gennemført markedsanalyse, indsamlet prøver på og gennemført indholdsanalyse af planteprotein produkter samt bælgfrugter og data foreligger til kvalitetskontrol. Instituttet er desuden partner i et projekt med Københavns Ko...
Ernæring. Fiskeri og akvakultur Erhvervsfiskeri Akvakultur – fisk (havbrug og dambrug) Akvakultur – tang, muslinger og kompensationsopdræt af muslinger Rekreativt fiskeri/lyst- og fritidsfiskeri Internationale direktiver og policy-udvikling Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet Drikkevand, spildevand og klimatilpasning Ydelsesaftalerne beskriver de ydelser, som DTU forventes at levere inden for hvert indsatsom- råde. Som bilag til den enkelte ydelsesaftale udarbejdes et arbejdsprogram, hvor de konkrete opgaver beskrives, som planlægges udført i det/de kommende år. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire ydelseskategorier: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed • Forskning og generel kompetenceopbygning Forskningsbaseret rådgivning Planlagte og faste løbende opgaver samt ad hoc bestillinger i det enkelte år, fx akutte bestillin- ger til lovforberedende arbejde, udredninger og evalueringer mv. Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed Opretholdelse af fagligt og teknisk beredskab til hurtig og effektiv løsning af akutte og aktuelle situationer. Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed Gennemførelse af forskningsbaseret overvågning og monitorering (eventuelt organiseret i fag- datacentre), herunder specifikke monitoreringsopgaver, nationale og internationale datarappor- teringsopgaver samt drifts-, vedligeholdelses- og dataudviklingsopgaver.
Ernæring. Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser, MIM og FVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Ar- bejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kom- mende år.