Grøn og cirkulær omstilling eksempelklausuler

Grøn og cirkulær omstilling. Erhvervshusene skal som del af et sammenhængende erhvervsfremmesystem un- derstøtte den grønne omstilling gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forret- ningsudvikling, energieffektivisering, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regule- ring, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling. Erhvervshusene skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkommende for virksomhederne og hjælpe dem med, at få adgang til de værktøjer, som virksomhederne kan bruge for at tage næste skridt i en grøn ret- ning. Det kræver, at erhvervshusene opbygger viden og erfaring om grøn omstilling og cirkulær økonomi, herunder i forhold til udvikling af produkter og processer.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Grøn og cirkulær omstilling. Erhvervshusene skal som del af et sammenhængende erhvervsfremmesystem understøtte den grønne omstilling gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forretningsudvikling, energieffektivisering, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regulering, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling. Erhvervshusene skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkommende for virksomhederne og hjælpe dem med, at få adgang til de værktøjer, som de kan bruge for at tage næste skridt i en grøn retning. Erhvervshus Fyn har i såvel 2020 som 2021 været igennem flere interne processer med henblik påat løfte kompetencerne hos erhvervshusets medarbejdere. Såvel i erhvervshuset vision som mission er der særligt fokus på hjælpe de fynske virksomheder i en mere bæredygtig retning. Indsatsen afspejles i såvel husets programtilbud som i den specialiserede vejledning, der omfatter vejledning af erfarne forretningsudviklere med den grønne omstilling som særlig kompetence. Klima er højt på den de 9 fynske ejerkommuners politiske dagsorden. Der er en fælles erkendelse af, at det er en udfordring, der kalder på samarbejde, fælles ambitioner og handlinger. Erhvervshuset kommer derfor til at assistere de fynske virksomheder med at drage fordel af den fælles fynske satsning, der ligger bag visionen Fyn 2030 - sammen om en bæredygtig fremtid1. Vision 2030-indsatsen er koordineret i Erhvervshus Fyn P/S2. S/I Erhvervshus Fyns knudepunktsfunktion bliver aktuel i forhold til at binde de fynske virksomheder ind i den fælles fynske bæredygtige udvikling.
Sample 1
Grøn og cirkulær omstilling. KKR Midtjylland har i 2021 udarbejdet en klimahandlingsplan med fem spor, herunder et spor om Grøn vækst med fokus på at understøtte virksomhedernes og erhvervslivets grønne omstilling. Erhvervshus Midtjylland skal som del af et sammenhængende erhvervsfremme- system understøtte den grønne omstilling og KKR Midtjyllands klimahandlingsplan gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forretningsudvikling, energieffektivisering, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regulering, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling. Erhvervshus Midtjylland skal sikre, at virksomhedsprogrammet og iværksætterindsatsen under REACT-EU sammen med Erhvervshusets øvrige tilbud bidrager til den grønne omstilling. Erhvervshus Midtjylland skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkommende for virksomhederne og hjælpe dem med at få adgang til de værktøjer, som virksomhederne kan bruge for at tage næste skridt i en grøn retning. Det kræver, at Erhvervshus Midtjylland opbygger viden og erfaring om grøn omstilling og cirkulær økonomi, herunder i forhold til udvikling af produkter og processer. Erhvervshus Midtjylland kan som led i indsatsen indgå i dialog med kommunernes medarbejdere på miljø-, forsynings- og affaldsområdet samt forsynings- og spildevandsselskaber.
Sample 1
Grøn og cirkulær omstilling. Der er i Danmark bred politisk enighed om en gennemgribende, grøn omstilling af samfundet. Det indebærer bl.a., at drivhusgasudledningen skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. Det kræ- ver store investeringer i energieffektivisering, omstilling til cirkulær økonomi m.v. Danske virk- somheder er en del af løsningen, og mange har stærke forudsætninger for at gribe de erhvervsmu- ligheder, den grønne omstilling indebærer. Mange virksomheder, og særligt SMV’erne, mangler imidlertid viden om, hvordan de kan komme i gang med den grønne omstilling, samt hvor de finder hjælp og værktøjer. Der er derfor behov for, at erhvervshusenes indsats for understøttelse af virk- somhedernes grønne omstilling styrkes. Erhvervshusene skal som del af et sammenhængende erhvervsfremmesystem understøtte den grønne omstilling gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forretningsudvikling, energieffektivise- ring, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regulering, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling. Erhvervshusene skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkom- mende for virksomhederne og hjælpe dem med at få adgang til de værktøjer, som virksomhederne skal bruge for at tage næste skridt i en grøn retning. Det kræver, at erhvervshusene opbygger viden og erfaring om grøn omstilling og cirkulær økonomi, herunder i forhold til udvikling af produkter og processer. Samtidigt skal erhvervshusene have indsigt i og overblik over den viden og de tilbud, der findes hos andre aktører og myndigheder, og som kan matche virksomhedernes behov. Dette omfatter bl.a. at hjælpe virksomhederne videre til fx Vækstfonden og Innovationsfonden for at understøtte adgang til kapital og et tæt samarbejde med innovationsfremmesystemet, herunder klyngerne, GTS’erne og videninstitutionerne, der bl.a. kan hjælpe virksomhederne med innovationsforløb og grønne pro- grammer, livscyklusanalyser, værdikædesamarbejder og test af produkter. Derudover skal erhvervshusene samarbejde med kommunerne, der qua myndighedsopgaver på miljø, forsyning og affaldsområdet har kontakt med virksomhederne på flere områder med betyd- ning for den grønne omstilling. Det er derfor relevant for erhvervshusene bl.a. at samarbejde med kommunale miljømedarbejdere og energirådgivere om at nå ud til virksomheder, som ønsker at komme i gang med den grønne omstilling. Hertil kan virksomheders samarbejde med kommunale forsynings- og spildevandsselskaber bidrage m...
Sample 1

Related to Grøn og cirkulær omstilling

  • Forsikringens varighed og opsigelse K. Generel information

  • Ikrafttræden og opsigelse Lokalaftalen træder i kraft den 1. marts 2007 og kan kun bortfalde, hvis der er opnået enighed herom. Såfremt en af parterne ønsker ændringer i eller bortfald af lokalaftalen, er parterne forpligtet til at optage forhandlinger, og for så vidt enighed ikke opnås at la- de sagen behandle ved et mæglingsmøde evt. organisationsmøde, jfr. IO § 8, stk. 3. Spørgsmål om opsigelse af denne lokalaftale kan således ikke gøres til genstand for fag- lig voldgift. Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændring i eller bortfald af lokalaf- talen, fortsætter den uændret i enhver henseende. For Post Danmark A/S (Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxx Xxxxxxxx) Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter Industriens overenskomst, §§ 9-10, § 12, § 13, stk. 2-5 og stk. 6 afsnit 1-2 og afsnit 3 første punktum samt §§ 14 -15 og 18-20 samt bilag 13. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da medarbejderen atter kan forlade dette. I relation hertil bemærkes, at arbejdsfri ophold, jf. § 2, stk. 11-13 betragtes som arbejds- tid, i det omfang de pågældende perioder medregnes helt eller delvis i arbejdstidsopgø- relsen. Vedrørende arbejdstid og hviletid henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende af- grænsninger fastsat i henhold til arbejdsmiljøloven.

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.

  • Sagsfremstilling A blev i 2008 gravid. Hun var sygemeldt på grund af graviditetsgener i en periode frem til barselsorlo- vens begyndelse og var herefter på barselsorlov indtil den 1. februar 2010. Dette fravær var baggrunden for den i maj 2010 indgåede aftale om forlængelse af uddannelsesperioden til den 31. december 2010. Efter sin tilbagevenden fra barselsorlov havde A en del sygedage i februar 2010 og var sygemeldt fra den 1. marts 2010, hvor hun skulle have påbegyndt sin tredje skoleperiode, til den 31. december 2010. Under sin sygdom kontaktede A flere gange den elevansvarlige i B kommune, V2. Af hans notater fra en telefonsamtale den 11. marts 2010 fremgår blandt andet, at A gik til forskellige undersøgelser, men at der endnu ikke forelå et resultat herpå. A᾽s læge sendte den 27. april 2010 et brev til B Kommune, hvoraf det fremgår, at A endnu ikke var færdigudredt, men at man formodede, at sygdommen ville vare yderligere 2-3 måneder, hvorefter opstart på deltid måske kunne være relevant. Af V2᾽s notater fra en telefonsamtale den 6. maj 2010 fremgår det blandt andet, at A ikke var klar til at starte på arbejde og afventede yderligere udredning og undersøgelser. I telefonsamtale af 11. maj 2010 drøftede man muligheden for en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med genoptagelse ved raskmelding. Det fremgår af V2᾽s notater fra samtalen, at A ikke ønskede at gå videre med denne mulighed. Af V2᾽s notat fra en telefonsamtale med A den 5. november 2010 fremgår blandt andet: ”A fortæller uopfordret om sit sygdomsforløb. A er afsluttet på epilepsiklinikken – epilepsi er udeluk- ket. Skal afklares om det er sclerose. Er også startet på andre former for behandling/undersøgelser. Det går den rigtige vej – men det er urealistisk at kunne vende tilbage på fuld tid. Vil sandsynligvis kunne starte fra 1. januar på deltid, nogle timer om dagen et par dage om ugen. Bliver stadig meget træt, så kan kun arbejde på nedsat tid hver anden dag (f.eks. 5-6 timer). Aftalt at V2 undersøger om der er mulighed for at vende tilbage på disse vilkår. ” V2 meddelte i telefonsamtale med A den 15. november 2010, at uddannelsesaftalen ikke ville blive forlænget yderligere. HK skrev i en mail af 6. december 2010 til HR-Chef i B Kommune, N1, blandt andet: ”A kan fra januar starte delvist op mandag, onsdag og fredag á 5 timer pr. dag (og med langsom optrapning i tid). HK Xxxx mener derfor ikke B ensidigt kan ophæve elevkontrakten, da A᾽s fravær er lovligt forfald. HK Midts forslag er derfor, at kontrakten forlænges indtil videre til 31/12 2011. Såfremt B ikke kan imødekomme ovenstående, vil HK Midt bede om forhandling m.h.p. videreførsel af sagen med bl.a. inddragelse af OmKOF. ” N1 svarede i mail af 14. december 2010, at kommunen fastholdt udgangspunktet om, at man ikke ville forlænge A᾽s uddannelsesaftale yderligere, og i mail af 20. december 2010, at et møde ikke var nødvendigt, da kommunen ikke agtede at forlænge uddannelsesaftalen. HK anmodede ved mail af 10. januar 2011 til N2, der er fuldmægtig i Uddannelsesnævnet, som er sekretariat for det faglige udvalg, OmKOF, om, at sagen vedrørende A ”søges forligt i OMKOF”. N2 skrev den 13. januar 2011 på vegne af Uddannelsesnævnet et brev til B Kommune, hvoraf fremgår blandt andet: ”Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OmKOF) har fået fremsendt sagsdokumenter af HK Midtvest. HK Midtvest anmoder OmKOF om at beramme et forligsmøde i anledning af, at B Kommune har meddelt eleven, at man ikke på det foreliggende grundlag finder, at der er grundlag for yderligere forlængelse af uddannelsesaftalen efter den 31. december 2010. Ved sagens fremsendelse er der ikke vedlagt dokumentation for, at nogen af parterne har taget initiativ til at ophæve eller forlænge uddannelsesaftalen. … OmKOF skal gøre B Kommune opmærksom på, at sygdom er lovlig forfald, hvorfor parterne ifølge Erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1 kan forlænge uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven færdiggør sin uddannelse i virksomheden efterfølgende sygdomsperioden. Når B Kommune vurderer, at eleven ikke har nået slutmålene for uddannelsen, herunder ikke har gennemført den teoretiske del af uddannelsen og den afsluttende fagprøve forud for den 31. december 2010, er Kommunen forpligtet til at fortsætte uddannelsesaftalen frem til, at uddannelsesbeviset kan udstedes. Hvis B Kommune mener, at uddannelsesaftalen skal ophøre på grund af bristede forudsætninger eller misligholdelse, så skal praktikstedet ifølge erhvervsuddannelseslovens § 61 i øvrigt påtale det forhold inden for en måned efter, at det kan konstateres, og kommunen skal tage initiativ til at løse konflikten lokalt, før tvisten indbringes for OmKOF. Udvalget imødeser inden for 8 dage en tilkendegivelse fra B Kommune om, hvorvidt man hurtigst mulige vil søge uddannelsesforholdet genetableret ved et rest læreforhold. I og med kommunen ikke har søgt aftalen forlænget inden uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010, vil det blive betragtet som misligholdelse fra kommunens side. Har OmKOF ikke modtaget deres svar inden fristen, vil OmKOF igangsætte organisationsforhandlingerne omkring tvisten. ” I brev af 1. februar 2011 skrev N2 til KL og anmodede om, at KL og HK i fællesskab søgte sagen forligt parterne imellem, uden at den skulle afgøres på et forligsmøde for OmKOF. Den 30. maj 2011 blev der afholdt forligsmøde i sagen med deltagelse af blandt andre A og en repræsentant fra B Kommune. Af protokollatet herfra fremgår, at mødet blev afholdt ”i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, jf. § 63, stk. 1”, og at der ikke kunne opnås forlig. Forud for dette møde var der på foranledning af Jobcenter X den 4. april 2011 udarbejdet en speciallæ- geerklæring af læge, forskningsassistent N3 og overlæge, ph.d. speciallæge i psykiatri N4, hvoraf fremgår bl.a.: ”HENVISNINGSÅRSAG: Klienten har gennem de senere år haft flere tilfælde af ukarakteristiske neurologiske symptomer i form af ansigtslammelse og nedsat kraft til højre arm samt ben. Der er ved grundig neurologisk undersøgelse inkluderende MR-skanning af hjernen og undersøgelse af rygmarvsvæske ikke fundet tegn til neurologisk lidelse, ej heller epilepsi eller sclerose. Der findes således behov for nærmere vurdering hos psykiater vedrørende evt. funktionel lidelse/somatiscringstilstand og muligheder for terapeutisk behandling. … KONKLUSION: På basis af symptomer og objektive psykiske fund vurderes der primært at være tale om en nervøs og stress relateret tilstand med psykisk betinget legemlige symptomer samt træk fra forstyrrelse af personlig- hedsstruktur. Sammenhæng mellem aktuelle tilstand samt opvækst og belastninger findes klart. … … PROGNOSE: På baggrund af det mangeårige forløb samt det kroniske aspekt af diagnosen vurderes prognosen umid- delbart ringe, om end bedring på længere sigt bestemt kan forventes. Da der dog grundlæggende er tale om en skade samt forstyrrelse, som er uoprettelig, er det usandsynligt at symptomerne ganske forsvinder. … DIAGNOSER: F 45.8 Xxxxx xxxxxxxxxxx tilstande. Herunder klassificeres andre sanse-, funktions- eller adfærdsforstyrrelse, som ikke skyldes fysiske lidel- ser, som ikke medieres gennem det autonome nervesystem, men som er begrænset til specifikke legeme- systemer eller dele, og som er tidsmæssigt tæt forbundet med belastende begivenheder eller problemer.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Overfald:

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Afbestilling 1. Afbestilling indtil 60 dage før lejeperiodens start: Depositum tilbage betales minus 1.000,- kr. i ekspeditionsgebyr.

  • Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.

  • Forbehold ved indbetalinger Indbetalinger, der ikke sker kontant, bogfører banken med det forbehold, at vi modtager beløbet endeligt. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt på kvitteringer eller i andre meddelelser om indbetalingen. Banken kan efter aftale med andre pengeinstitutter være forplig- tet til at tilbageføre beløb, fx beløb, der er overført som følge af svindel. Indbetalinger kan være registreret og være til disposition før bogføringsdagen. Banken indberetter til offentlige myndigheder ud fra bogføringsdagen. Du er ansvarlig for, at indbetalinger fore- tages i så god tid, at beløbet indberettes som tilsigtet. Banken kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en åbenbar fejl fra bankens side, fx hvis det samme beløb indsæt- tes to gange.