Kompetencer eksempelklausuler

Kompetencer. Chefgruppen vurderer, at det er vigtigt, at de aftalestyrede enheder på centerlederniveau forholder sig strategisk til den optimale kompetencesammensstning i deres enhed på et 3-5 årigt sigt. Derfor ønskes en beskrivelse af de overvejelser, som centerlederen gør sig om det fremtidige behov for kompetencer og muligheder for at dskke dette behov.

Kompetencer. Viden om og brug af sundhedspædagogiske kom- petencer inden for vidensformidling, dialog, aktiv træning, erfaringsudveksling i grupper, gruppe- håndtering og gruppedynamik er en forudsætning for et tilbud med god effekt. Den sundhedspro- fessionelle bør have kompetencer til at skabe tillid og danne relationer mellem sig selv og barnet/ familien/den gravide. Hertil kommer kompetencer til at motivere til aktiv deltagelse og fastholdelse af de opnåede adfærdsændringer. Førskolebørn med overvægt (0-5 år) Når det gælder den individuelle indsats over for børn med overvægt, er målgruppen for interven- tionen forældrene og familien som helhed. Det er afgørende, at hele familien bakker aktivt op om ønsker til ændret livsstil, vaner og rutiner i hver- dagen. Indsatsen tager afsæt i, hvilke ressourcer familien og det enkelte barn har. Forebyggelse og intervention i forhold til overvægt skal helst ske allerede i den tidlige barndom og med udgangs- punkt i forældrenes livsstil.‌ Sikring af samarbejdet i sektorovergange er vig- tigt, og indsatser rettet mod små børn kræver et særligt fokus på samarbejde mellem alle involvere- de parter. Er der iværksat flere samtidige indsatser er relationel koordinering afgørende, så indsatsen og samarbejdet koordineres ud fra en samlet plan. I komplekse sager, hvor samarbejdet med familien kan være udfordret, er det helt afgørende, at alle parter koordinerer indsatsen ud fra fælles mål. Det kunne f.eks. være i familier med skilsmissefor- ældre, forældre med forskellige holdninger eller i familier med manglende overskud. Det anbefales, at BMI ikke alene er afgørende for, om en familie bør tilbydes en livsstilsindsats, men at der udvises en skærpet opmærksomhed på vægtens udvikling allerede i førskolealderen 5. Almen praksis ser børnene ved børneundersøgel- serne ved henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5-års alderen. Børneundersøgelserne kan med fordel rutine- mæssigt indeholde samtale om kost, søvn, aktivi- tetsniveau og motorisk udvikling med henblik på tidlig opsporing og regulering af uhensigtsmæssige vaner eller udfordringer, som begrænser barnets udfoldelse. Der bør i den forbindelse være skærpet opmærksomhed på børn, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekarsygdom. Såfremt den praktiserende læge vurderer, at barnet og familien oplever udfordringer med mad, krop og trivsel, kan sundhedsplejen inddrages. Den praktiserende læge kan henvise til sundheds- plejen eller selv til...

Kompetencer a. Udpege trænere b. Beslutte fordeling og anvendelse af eventuelle udefrakommende støttemidler c. Inden for udvalgets ansvarsområde forhandle med DIF, ISC, Team Danmark og lignende instanser.

Kompetencer a. Udstede, forny eller inddrage instruktør- og tandemmastercertifikater b. Inddrage faldskærmscertifikater c. Konvertere faldskærms-, instruktør- eller tandemmastercertifikater, der ikke er udstedt af DFU d. Fastsætte konkrete betingelser for generhvervelse af instruktør- eller tan- demmastercertifikater e. Meddele godkendelse eller inddrage allerede meddelt godkendelse af springplads f. Meddele dispensation vedrørende overholdelse af faldskærmsbestemmelser, hvor der udtrykkeligt er givet mulighed for dispensation.

Kompetencer. Erhvervshusenes medarbejderes kompetencer er det vigtigste aktiv for erhvervshusenes arbejde. Erhvervshusene skal være tværkommunale kompetencecentre, hvor medarbejderne har specialise- rede faglige og tidssvarende kompetencer inden for forretningsdrift og -udvikling samt viden om love og regler, der knytter sig til virksomhedsdrift og forretningsudvikling. Derfor bør medarbej- dere, der vejleder virksomheder, have konkret erfaring fra det private erhvervsliv, fx fra selvstændig virksomhed eller fra ledelses- eller bestyrelsesniveau. For at understøtte virksomhedernes adgang til en bred vifte af specialistkompetencer, kan erhvervs- husene udveksle kompetencer samt videndele på tværs og aftale en arbejdsdeling indenfor specia- liserede faglige områder, hvor der ikke er kritisk masse til at have specialistkompetencer hos alle erhvervshuse. Samarbejde mellem erhvervshusene bør sikre, at virksomhederne fortsat oplever, at de har adgang til ydelserne over hele landet. Erhvervshusene kan samle administrative funktioner, herunder projektadministration, på tværs for herved at øge kvaliteten og effektiviteten af administrationen til gavn for virksomhederne. Det er nødvendigt, at erhvervshusene systematisk og kontinuerligt arbejder med udvikling af med- arbejdernes kompetencer og sammensætningen heraf som en central strategisk del af erhvervshuse- nes fortsatte udvikling. Det sikres ved at etablere mekanismer, der understøtter, at virksomhedskon- sulenterne i erhvervshusene har opdateret viden om virksomhedsdrift, forretningsmodeller og aktu- elle tendenser. Dette udbygges i kapitel 6.1 om særlige indsatsområder for bestyrelserne. Erhvervsstyrelsen vil understøtte erhvervshusenes faglige kompetencer og indsigt i relevant lovgiv- ning, nye regler eller lignende, der er relevant for erhvervshusenes specialiserede vejledning. Det vil navnlig finde sted i den fælles udvikling af Virksomhedsguidens vejledning samt gennem tema- tisererede, faglige webinarer. Det er et ledelsesansvar i erhvervshusene at sikre transparens og habilitet i forbindelse med medar- bejdernes arbejde med kundevirksomheder, herunder eventuelle tillidserhverv i virksomhedsbesty- relser.

Kompetencer. Fagpersonerne, som varetager palliative indsatser bør have kompetencer til at give god grund- læggende lægefaglig behandling, sygepleje, tilstrækkelig og tilfredsstillende lindring af symp- tomer, samt psykosocial og åndelig støtte og omsorg. Dette indebærer desuden pædagogiske evner til at tale om palliativ behandling og livstruende sygdom med borger og pårørende. Læs yderligere herom i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats.

Kompetencer. Fagpersonerne, som varetager ernæringsindsats, bør være kvalificerede til at give god kost- og ernæringsvejledning. Læs yderligere om ernæringsindsats i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Ernæringsindsatsen kan ofte med fordel understøttes af et tværfagligt samarbejde med relevante sundhedsprofessionelle Sundhedspersonale bør være opmærksom på at underernæring og ikke planlagt vægttab kan være en muligt tegn på udvikling af demens.

Kompetencer. Stk. 1. Medindflydelse og medbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som ledelsen har med hensyn til ar- bejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Så- fremt der opstår tvivl om rækkevidden af ledelseskompeten- cen, skal ledelsen klargøre grænserne herfor.

Kompetencer. For at kunne tilrettelægge individuelt tilpassede hverdagsaktiviteter, bør fagpersonerne have kendskab til og kunne anvende borgerinddragelse, anvende standardiserede redskaber og ob- servationer til vurdering af borgerens funktionsevne med henblik på at kunne supervisere og sammensætte individuelt tilpassede aktivitetstilbud af høj kvalitet. Derudover vil det være en fordel, hvis fagpersonen besidder evnerne til at tage den enkelte borgers livssituation i betragt- ning ift. at tilrettelægge træningen i hverdagsøvelser efter, hvad der skaber mest mulig livsglæ- de for borgeren. Kompetencerne centrerer sig særligt om at skabe relationer, der understøtter og motiverer målgruppen i at udvikle deres kompetencer og bruge deres ressourcer til at skabe sig det bedst mulige liv. Læs mere herom i Sundhedsstyrelsens håndbog for fysisk aktivitet, samt Hvidbog om demens og socialpædagogik.

Kompetencer. Medarbejdere som udøver kognitiv stimulationsterapi, bør som udgangspunkt have kompeten- cer til at udøve struktureret og systematisk træning af de specifikke kognitive domæner, f.eks. hukommelse, opmærksomhed, sprog eller forarbejdningstempo.