Kompetencer. Chefgruppen vurderer, at det er vigtigt, at de aftalestyrede enheder på centerlederniveau forholder sig strategisk til den optimale kompetencesammensstning i deres enhed på et 3-5 årigt sigt. Derfor ønskes en beskrivelse af de overvejelser, som centerlederen gør sig om det fremtidige behov for kompetencer og muligheder for at dskke dette behov.
Kompetencer. Strategiske overvejelser om fremtidig kompetencesammensætning i Bo & Aktivitet Vi vil fortsat have fokus på, at det er uddannet pædagogisk medarbejdere, som er vores primære medarbejdergruppe, suppleret med social og sundhedsassistenter. Dette for at sikre kompetencerne i vores bosteder. Ansættes medarbejdere med kortere eller ingen uddannelse, skal disse have en særlig intro: Intro vil indeholde følgevagter i minimum 14 dage, gennemgang af retningslinjer og daglige opgaver, risikostyring, pædagogiske tilgange og metoder, dokumentation og sundhedsfaglige opgaver. I introperioden kobles mentor til xxxxxxx i 3 måneder. Medarbejdere opkvalificeres på viden til at kunne støtte borgeren med misbrug og andre psykiatriske udfordringer, i at mestre sin hverdag. Fokus på at medarbejderne tilegner sig metoder, som kan anvendes i arbejdet med disse borgerne. For at sikre viden til medarbejdere vil der i Bo & Aktivitet være en ressourceperson med efteruddannelse inden for misbrug. Arbejdet med styrkelsen af den tværfaglige kompetence sammensætningen indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område, vil medvirke til at højne kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation. Derved sikres, at alle målepunkter for det sundhedsfaglige tilsyn bliver overholdt. Der vil i Bo & Aktivitet i 2022 være fokus på hvordan ressourcerne anvendes for vores social og sundhedsassistenter, da de er vigtige medspillere omkring de sundhedsfaglige opgaver, i samarbejde med Nexus ressourcepersonerne. Der vil være et øget fokus på at skabe tid og rum til opgaverne. Vi vil supplere assistenternes kompetencer med undervisning fra eksterne ressourcepersoner. Hvilket resultat vil vi opnå i 2022? Bo & Aktivitet vil i 2022 prioritere medarbejdernes deltagelse i følgende tilbud om tværgående kompetenceudvikling i Social & Sundhed: • Kvalitet i den faglige dokumentation – mål 12 • Sundhedsopgaver på det specialiserede område – mål 13 og 14 • Personfarlige borgere – mål 13 Hvordan bidrager det til Social & Sundheds fælles mål? Kompetenceudvikling bidrager til at organisationen har kompetente medarbejdere. Kompetente medarbejdere er en forudsætning for at kunne yde en høj kvalitet, og ofte er kompetencer også en forudsætning for trivsel, da man kun kan føle sig tryg og kvalificeret i sit arbejde, hvis man har de nødvendige kompetencer.
Kompetencer a. Udstede, forny eller inddrage instruktør- og tandemmastercertifikater
b. Inddrage faldskærmscertifikater
c. Konvertere faldskærms-, instruktør- eller tandemmastercertifikater, der ikke er udstedt af DFU
d. Fastsætte konkrete betingelser for generhvervelse af instruktør- eller tan- demmastercertifikater
e. Meddele godkendelse eller inddrage allerede meddelt godkendelse af springplads
f. Meddele dispensation vedrørende overholdelse af faldskærmsbestemmelser, hvor der udtrykkeligt er givet mulighed for dispensation.
Kompetencer a. Udpege trænere
b. Beslutte fordeling og anvendelse af eventuelle udefrakommende støttemidler
c. Inden for udvalgets ansvarsområde forhandle med DIF, ISC, Team Danmark og lignende instanser.
Kompetencer. Viden om og brug af sundhedspædagogiske kom- petencer inden for vidensformidling, dialog, aktiv træning, erfaringsudveksling i grupper, gruppe- håndtering og gruppedynamik er en forudsætning for et tilbud med god effekt. Den sundhedspro- fessionelle bør have kompetencer til at skabe tillid og danne relationer mellem sig selv og barnet/ familien/den gravide. Hertil kommer kompetencer til at motivere til aktiv deltagelse og fastholdelse af de opnåede adfærdsændringer. Førskolebørn med overvægt (0-5 år) Når det gælder den individuelle indsats over for børn med overvægt, er målgruppen for interven- tionen forældrene og familien som helhed. Det er afgørende, at hele familien bakker aktivt op om ønsker til ændret livsstil, vaner og rutiner i hver- dagen. Indsatsen tager afsæt i, hvilke ressourcer familien og det enkelte barn har. Forebyggelse og intervention i forhold til overvægt skal helst ske allerede i den tidlige barndom og med udgangs- punkt i forældrenes livsstil. Sikring af samarbejdet i sektorovergange er vig- tigt, og indsatser rettet mod små børn kræver et særligt fokus på samarbejde mellem alle involvere- de parter. Er der iværksat flere samtidige indsatser er relationel koordinering afgørende, så indsatsen og samarbejdet koordineres ud fra en samlet plan. I komplekse sager, hvor samarbejdet med familien kan være udfordret, er det helt afgørende, at alle parter koordinerer indsatsen ud fra fælles mål. Det kunne f.eks. være i familier med skilsmissefor- ældre, forældre med forskellige holdninger eller i familier med manglende overskud. Det anbefales, at BMI ikke alene er afgørende for, om en familie bør tilbydes en livsstilsindsats, men at der udvises en skærpet opmærksomhed på vægtens udvikling allerede i førskolealderen 5. Almen praksis ser børnene ved børneundersøgel- serne ved henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5-års alderen. Børneundersøgelserne kan med fordel rutine- mæssigt indeholde samtale om kost, søvn, aktivi- tetsniveau og motorisk udvikling med henblik på tidlig opsporing og regulering af uhensigtsmæssige vaner eller udfordringer, som begrænser barnets udfoldelse. Der bør i den forbindelse være skærpet opmærksomhed på børn, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekarsygdom. Såfremt den praktiserende læge vurderer, at barnet og familien oplever udfordringer med mad, krop og trivsel, kan sundhedsplejen inddrages. Den praktiserende læge kan henvise til sundheds- plejen eller selv til...
Kompetencer. Fagpersonerne, som varetager palliative indsatser bør have kompetencer til at give god grund- læggende lægefaglig behandling, sygepleje, tilstrækkelig og tilfredsstillende lindring af symp- tomer, samt psykosocial og åndelig støtte og omsorg. Dette indebærer desuden pædagogiske evner til at tale om palliativ behandling og livstruende sygdom med borger og pårørende. Læs yderligere herom i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats.
Kompetencer. Fagpersonerne, som varetager ernæringsindsats, bør være kvalificerede til at give god kost- og ernæringsvejledning. Læs yderligere om ernæringsindsats i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Ernæringsindsatsen kan ofte med fordel understøttes af et tværfagligt samarbejde med relevante sundhedsprofessionelle Sundhedspersonale bør være opmærksom på at underernæring og ikke planlagt vægttab kan være en muligt tegn på udvikling af demens.
Kompetencer. Stk. 1. Medindflydelse og medbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som ledelsen har med hensyn til ar- bejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Så- fremt der opstår tvivl om rækkevidden af ledelseskompeten- cen, skal ledelsen klargøre grænserne herfor.
Kompetencer. Helt overordnet skal fagpersonalet være i stand til at behandle demensramte borgere med værdighed. Dette indbefatter kompetencerne til at forstå demensens påvirkning på borgerens adfærd og anvende et individuelt helhedssyn på den enkelte demensramtes livsvilkår, ressou r- cer og udfordringer Fagpersonerne bør, på forskellige niveauer, være kvalificerede til at kunne yde sygepleje og omsorg, samt at kunne observere og genkende symptomer på ændrede trivsels- og helbredstil- stande eller funktionsevne, som f.eks. mennesker med demens typisk har, og reagere på disse. Fagpersonerne bør kunne tage udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret indsats samt arbejde ud fra en sundhedsfremmende tilgang, der bidrager til, at borgeren/ patienten oplever sammenhæng og kontinuitet. Videre skal fagpersonerne være i stand til at agere hensigtsmæs- sigt overfor udfordrende- såvel som udadreagerende adfærd.
Kompetencer. For at kunne tilrettelægge individuelt tilpassede hverdagsaktiviteter, bør fagpersonerne have kendskab til og kunne anvende borgerinddragelse, anvende standardiserede redskaber og ob- servationer til vurdering af borgerens funktionsevne med henblik på at kunne supervisere og sammensætte individuelt tilpassede aktivitetstilbud af høj kvalitet. Derudover vil det være en fordel, hvis fagpersonen besidder evnerne til at tage den enkelte borgers livssituation i betrag t- ning ift. at tilrettelægge træningen i hverdagsøvelser efter, hvad der skaber mest mulig livsgl æ- de for borgeren. Kompetencerne centrerer sig særligt om at skabe relationer, der understøtter og motiverer målgruppen i at udvikle deres kompetencer og bruge deres ressourcer til at skabe sig det bedst mulige liv. Læs mere herom i Sundhedsstyrelsens håndbog for fysisk aktivitet, samt Hvidbog om demens og socialpædagogik.