Kompetencer eksempelklausuler

Kompetencer. Strategiske overvejelser om fremtidig kompetencesammensætning i Bo & Aktivitet Vi vil fortsat have fokus på, at det er uddannet pædagogisk medarbejdere, som er vores primære medarbejdergruppe, suppleret med social og sundhedsassistenter. Dette for at sikre kompetencerne i vores bosteder. Ansættes medarbejdere med kortere eller ingen uddannelse, skal disse have en særlig intro: Intro vil indeholde følgevagter i minimum 14 dage, gennemgang af retningslinjer og daglige opgaver, risikostyring, pædagogiske tilgange og metoder, dokumentation og sundhedsfaglige opgaver. I introperioden kobles mentor til ▇▇▇▇▇▇▇ i 3 måneder. Medarbejdere opkvalificeres på viden til at kunne støtte borgeren med misbrug og andre psykiatriske udfordringer, i at mestre sin hverdag. Fokus på at medarbejderne tilegner sig metoder, som kan anvendes i arbejdet med disse borgerne. For at sikre viden til medarbejdere vil der i Bo & Aktivitet være en ressourceperson med efteruddannelse inden for misbrug. Arbejdet med styrkelsen af den tværfaglige kompetence sammensætningen indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område, vil medvirke til at højne kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation. Derved sikres, at alle målepunkter for det sundhedsfaglige tilsyn bliver overholdt. Der vil i Bo & Aktivitet i 2022 være fokus på hvordan ressourcerne anvendes for vores social og sundhedsassistenter, da de er vigtige medspillere omkring de sundhedsfaglige opgaver, i samarbejde med Nexus ressourcepersonerne. Der vil være et øget fokus på at skabe tid og rum til opgaverne. Vi vil supplere assistenternes kompetencer med undervisning fra eksterne ressourcepersoner. Hvilket resultat vil vi opnå i 2022? Bo & Aktivitet vil i 2022 prioritere medarbejdernes deltagelse i følgende tilbud om tværgående kompetenceudvikling i Social & Sundhed: • Kvalitet i den faglige dokumentation – mål 12 • Sundhedsopgaver på det specialiserede område – mål 13 og 14 • Personfarlige borgere – mål 13 Hvordan bidrager det til Social & Sundheds fælles mål? Kompetenceudvikling bidrager til at organisationen har kompetente medarbejdere. Kompetente medarbejdere er en forudsætning for at kunne yde en høj kvalitet, og ofte er kompetencer også en forudsætning for trivsel, da man kun kan føle sig tryg og kvalificeret i sit arbejde, hvis man har de nødvendige kompetencer.

Kompetencer a. Udstede, forny eller inddrage instruktør- og tandemmastercertifikater b. Inddrage faldskærmscertifikater c. Konvertere faldskærms-, instruktør- eller tandemmastercertifikater, der ikke er udstedt af DFU d. Fastsætte konkrete betingelser for generhvervelse af instruktør- eller tan- demmastercertifikater e. Meddele godkendelse eller inddrage allerede meddelt godkendelse af springplads f. Meddele dispensation vedrørende overholdelse af faldskærmsbestemmelser, hvor der udtrykkeligt er givet mulighed for dispensation.

Kompetencer a. Udpege trænere b. Beslutte fordeling og anvendelse af eventuelle udefrakommende støttemidler c. Inden for udvalgets ansvarsområde forhandle med DIF, ISC, Team Danmark og lignende instanser.

Kompetencer. Viden om og brug af sundhedspædagogiske kom- petencer inden for vidensformidling, dialog, aktiv træning, erfaringsudveksling i grupper, gruppe- håndtering og gruppedynamik er en forudsætning for et tilbud med god effekt. Den sundhedspro- fessionelle bør have kompetencer til at skabe tillid og danne relationer mellem sig selv og barnet/ familien/den gravide. Hertil kommer kompetencer til at motivere til aktiv deltagelse og fastholdelse af de opnåede adfærdsændringer. Førskolebørn med overvægt (0-5 år) Når det gælder den individuelle indsats over for børn med overvægt, er målgruppen for interven- tionen forældrene og familien som helhed. Det er afgørende, at hele familien bakker aktivt op om ønsker til ændret livsstil, vaner og rutiner i hver- dagen. Indsatsen tager afsæt i, hvilke ressourcer familien og det enkelte barn har. Forebyggelse og intervention i forhold til overvægt skal helst ske allerede i den tidlige barndom og med udgangs- punkt i forældrenes livsstil.‌ Sikring af samarbejdet i sektorovergange er vig- tigt, og indsatser rettet mod små børn kræver et særligt fokus på samarbejde mellem alle involvere- de parter. Er der iværksat flere samtidige indsatser er relationel koordinering afgørende, så indsatsen og samarbejdet koordineres ud fra en samlet plan. I komplekse sager, hvor samarbejdet med familien kan være udfordret, er det helt afgørende, at alle parter koordinerer indsatsen ud fra fælles mål. Det kunne f.eks. være i familier med skilsmissefor- ældre, forældre med forskellige holdninger eller i familier med manglende overskud. Det anbefales, at BMI ikke alene er afgørende for, om en familie bør tilbydes en livsstilsindsats, men at der udvises en skærpet opmærksomhed på vægtens udvikling allerede i førskolealderen 5. Almen praksis ser børnene ved børneundersøgel- serne ved henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5-års alderen. Børneundersøgelserne kan med fordel rutine- mæssigt indeholde samtale om kost, søvn, aktivi- tetsniveau og motorisk udvikling med henblik på tidlig opsporing og regulering af uhensigtsmæssige vaner eller udfordringer, som begrænser barnets udfoldelse. Der bør i den forbindelse være skærpet opmærksomhed på børn, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekarsygdom. Såfremt den praktiserende læge vurderer, at barnet og familien oplever udfordringer med mad, krop og trivsel, kan sundhedsplejen inddrages. Den praktiserende læge kan henvise til sundheds- plejen eller selv tilb...

Kompetencer. Stk. 1. Medindflydelse og medbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som ledelsen har med hensyn til ar- bejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Så- fremt der opstår tvivl om rækkevidden af ledelseskompeten- cen, skal ledelsen klargøre grænserne herfor.

Kompetencer. Fagpersonerne, som varetager ernæringsindsats, bør være kvalificerede til at give god kost- og ernæringsvejledning. Læs yderligere om ernæringsindsats i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Ernæringsindsatsen kan ofte med fordel understøttes af et tværfagligt samarbejde med relevante sundhedsprofessionelle Sundhedspersonale bør være opmærksom på at underernæring og ikke planlagt vægttab kan være en muligt tegn på udvikling af demens.

Kompetencer. Fagpersonerne, som varetager palliative indsatser bør have kompetencer til at give god grund- læggende lægefaglig behandling, sygepleje, tilstrækkelig og tilfredsstillende lindring af symp- tomer, samt psykosocial og åndelig støtte og omsorg. Dette indebærer desuden pædagogiske evner til at tale om palliativ behandling og livstruende sygdom med borger og pårørende. Læs yderligere herom i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats.

Kompetencer. Indsatsen kan varetages af fagpersoner som er kvalificerede til at understøtte at pårørende og/ eller medarbejdere inddrager eller viderefører musikaktiviteter, musikalsk nærvær og brug af sang og musik i plejesituationer. Egentlig musik- terapi varetages af uddannede musikterapeuter.

Kompetencer. Det er væsentligt at omsorgstandplejen, som vare- tager behandling af borgere med demens, har ind- blik i demenssygdommen og dens adfærdsmæssige konsekvenser for demensramte borgere. En god forståelse af sygdommen og dens symptomer kan lette behandlingen af den demensramte borger for både tandplejepersonalet og borgeren. Det er ligeledes væsentligt at plejepersonalet besidder denne indsigt, samt indblik i metoder som kan lette proceduren for inspektion af mundhygiejne i hverdagen. Det anbefales, at kommunens demenskoordina- tionsfunktion forestår opkvalificering af omsorgs- tandpleje ift. håndtering af borgere med demens. Det anbefales, at omsorgstandplejerne underviser plejepersonalet i væsentligheden af mundhygiejne- inspektion samt giver metoder til at håndtere denne procedure, så plejepersonalet selvstændigt kan håndtere det på en god og værdig måde. FAGLIGE INDSATSER PÅ DEMENSOMRÅDET Målgruppen er i risiko for at udvikle underernæ- ring og ikke planlagt vægttab. Underernæring kan være resultatet af, at mennesker med demens glemmer at købe ind, ikke kan overskue at lave mad, glemmer at spise, spiser for ensformigt eller ikke føler sult. Flere har ofte problemer med føde- indtagelse, synke-funktion og/eller vanskeligheder med at spise og drikke. Desuden har mennesker med demens ofte ændret appetit og besvær med at koordinere bevægelser, som f.eks. at skære mad ud eller føre den til mun- den, og kan derfor have svært ved at spise selv. De kan desuden have svært ved at tolke spisesituatio- nen og forstå, hvad der skal spises, og hvordan det skal spises. Når alle disse risikofaktorer sammen- holdes, opstår der øget risiko for underernæring og ikke planlagt vægttab, hvilket på sigt kan be- tyde tab af muskelmasse og nedsat funktionsevne, komplikationer til sygdommen og indlæggelse. Det er derfor vigtigt, at kommunen, som en del af generel kostvejledning, systematisk monitorerer vægten, og at kommunen løbende foretager en ernæringsvurdering, således at underernæring, dehydrering og ikke planlagt vægttab opspores så tidligt som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at der tages stilling til, hvilken støtte borgeren og evt. pårørende skal have, for at kunne indfri målene i ernæringsplanen. Kommunen fastlægger ernæringsplanen som en del af den individuelle diætbehandling. Individuel diætbehandling omfatter ernæringsscreening (be- regning og vurdering af BMI, vægtændring, nyligt kostindtag og kost-anamnese), vurdering af behov og udarbejdelse af ernæringsplan, diætv...