Handlingsplan. Sigtelinje 1:
Handlingsplan. Prioriterede idrætsgrene jf. Horsens Kommunes aftale med Team Danmark 2020-23 Klub: Idrætsgren: Specialforbund: Prioritering: Senest revideret: Om Handlingsplanen: Lokalt prioriteret idrætsgren – Principper: Team Danmark prioriterede idrætter - Principper:
Handlingsplan. Sigtelinje 1: Frem mod 2025 etableres verdensførende test- og demonstrationsfaciliteter for nye vandteknologier og -løsninger Tidshorisont
Handlingsplan. Tilbudsgiver skal vedlægge tilbuddet en handlingsplan, for hvorledes entreprisen vil blive udført både i implementeringsfasen, indkøringsfasen og i hele kontraktpe- rioden. Det skal fremgå af handlingsplanen, hvordan tilbudsgiver vil sikre, at entreprisen til enhver tid udføres til opfyldelse af de tids-og kvalitetskrav, der fremgår af ud- budsmaterialet, herunder hvordan der tages hånd om eventuelle fejl og mangler. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes implementerings- og indkøringsperioden vil forløbe, og hvilke tiltag tilbudsgiveren vil foretage for at sikre en god og gnidningsfri overtagelse af udførelsen af entreprisen for Sport & Fritid. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil styre opgaven og udføre egenkontrollen, så Sport & Fritid har mindst mulig administra- tion, også i forhold til eventuelle underleverandører. Det vil i evalueringen indgå med positiv vægt: At planen afspejler nytænkning og effektivisering af arbejdsgange og udførel- sesmetoder i forhold til de arbejdsbeskrivelser, som er indeholdt i udbudsmate- rialet At planen er detaljeret og viser principper for arbejds- og bemandingsplaner, som tilbudsgiver vil anvende for at sikre kvalitets-og tidmæssigt korrekt udfø- relse af entreprisen, således at der er tryghed for en kontraktmæssig opgave- udførelse At planen viser, at der tages hånd om implementeringen, på en sådan måde, at sandsynligheden for en god og gnidningsfri overtagelse af udførelsen af entre- prisen højnes At planen viser en meget høj styring i løsning af konkrete opgaver med meget god kvalitetssikring og kontrol (egenkontrol), herunder opfølgning på eventu- elle mangler og afvigelser samt læring heraf dels i Tilbudsgivers organisation og dels med Aarhus Kommunes medarbejdere At planen med konkrete eksempler viser, hvorledes egenkontrollen udføres og dokumenteres med mindst mulig administration for Sport & Fritid Tilbudsgiver skal besvare 3 opgaver. Der afgives én samlet pointscore for alle 3 opgavebesvarelser, og de 3 opgavebesvarelser indgår med lige stor vægt i evalue- ringen.
Handlingsplan. Følgende områder udpeges til generel udbredelse i hele regionen med deltagelse af alle parter: - Gennemførelse af 3. fase af sygehus-hjemmepleje-projektet og projektet vedr. elektronisk genoptræningsplan, hvor MedCom-standarder tages i anvendelse i alle it-systemerne og afløser kommunikation af forløbsplan, rapporter og genoptræningsplan i korrespondanceformat. Herved opnås, at data kommunikeres på struktureret form og kan genbruges i it-systemerne. - Udbredelse af korrespondance-kommunikation mellem kommunen og lægepraksis, således at alle læger og alle kommuner kommunikerer via den elektroniske korrespondance. Fordelen herved er at kommunikationen dokumenteres automatisk i journalsystemerne hos begge parter. Ventetid ved telefonen undgås. - Implementering af elektronisk henvisning fra lægepraksis til kommunale forebyggelsestilbud. Lægepraksis sender elektronisk henvisning til kommunerne. Kommunerne sender elektronisk kvittering og status til lægepraksis. Dette forudsætter, at alle kommuner anskaffer it-systemer til brug i forebyggelsesarbejdet, og at MedCom-standarderne implementeres. Herved opnås, at data kommunikeres digitalt og kan genbruges i modtagerens it-system. Hurtig kommunikation direkte til modtageren. - Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling. Regionens sygehuse tilbyder telemedicinsk understøttet sårbehandling som et samarbejde med den kommunale sårsygeplejerske. Teknologien muliggør, at patienten kan i højere grad behandles i eget hjem. - Anvendelse af elektronisk kommunikation til understøttelse af samarbejdet om gravide og nyfødte, herunder elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelser. - Udarbejdelse af strategi og udmøntningsplan for elektronisk kommunikation på psykiatriområdet som del af den samlede it-strategi.
Handlingsplan. Hvilke konkrete indsatser skal der til? Høje Gladsaxe skal afspejle det omkringliggende samfund – både i beboersammensætning og muligheder. Det skal være et indbydende, attraktiv kvarter med tilbud for både beboere og besøgende. Høje Gladsaxe er en del af Søborg, som hænger sammen med resten af Gladsaxe – både fysisk og socialt. Beboerne fra Høje Gladsaxe bruger byens tilbud – både dem der findes i Høje Gladsaxe og i resten af byen. Indbyggere fra Hovedstadsområdet kommer i Høje Gladsaxe og bruger de spændende kulturtilbud, de gode sportsfaciliteter og attraktive natur- og fritidsaktiviteter. Høje Gladsaxe er et ligeså naturligt sted at placere aktiviteter som Rådhushaven eller Bagsværd. I Høje Gladsaxe er et bydelshus: Et fælles sted, hvor mennesker kan mødes på kryds og tværs og som skaber liv i området – her er både cafe, kultur, arrangementer og forskellige kommunale tilbud. Der er et varieret og indbydende butiksliv i området. I Høje Gladsaxe er der en blandet beboersammensætning, som afspejler resten af samfundet. Her er plads til alle generationer. Området rummer både studerende, børnefamilier og pensionister. Uddannelses- og beskæftigelsesniveauet svarer til niveauet i resten af kommunen. Grønnemose skole, GXU og børnehusene er stadig attraktive og binder naturligt området sammen med den omkringliggende by. Det er nemt at komme til og fra Høje Gladsaxe. Uanset om man er på cykel, i bil eller den velfungerende offentlige transport, som binder bydelen sammen med både resten af kommunen og hovedstadsområdet. Det er et område, hvor man kender hinanden – og hjælper hinanden. Kriminaliteten er fortsat lav. Man mødes på tværs af generationer og baggrund til forskellige aktiviteter. Områdets beboere har allerede i en tidlig alder været en del af at tage et fælles ansvar for området. Der er mulighed for indflydelse og engagement. Ejerskabet betyder, at man hjælpes ad med at passe på både området og hinanden. Området tiltrækker en varieret beboergruppe – ikke kun på grund af udsigten, de grønne områder og gode lejligheder til en god pris, men fordi det forbindes med et trygt sted at bo og være – uanset om man er barn eller voksen. Udlejningsreglerne bruges aktivt, så nytilflyttere også er beboere som – udover at være i arbejde - er engagerede i deres lokalsamfund fx i foreninger og skolen. Høje Gladsaxe skal være en attraktiv del af byen for såvel beboere som besøgende, der er kendt for godt naboskab og masser af liv med en blandet beboergruppe, der afspejle...
Handlingsplan. Sigtelinje 1: Frem mod 2025 styrkes det Sydfynske Øhav som knudepunkt for test og demonstration af autonom højtekno- logi i den bæredygtige kystnære skibsfart Tidshorisont Frem mod 2025 styrkes Fyns internationale position som centrum for robotteknologi i Norden Tidshorisont Frem mod 2025 styrkes den tværgående teknologiudvikling gennem udviklingsprojekter i økosystemet, iværksættersegmentet og øget teknologioptag i SMV'erne Tidshorisont Sigtelinje 4:
Handlingsplan. Som en del af den samlede, strategiske udviklingsplan skal der formuleres en handlingsplan. Hvor vi med den ovenfor beskrevne del af udviklingsplanen beskæftiger os med ”hvad der skal til”, for at opfylde visionen og målene, vil vi i handlingsplanen have svar på ”hvordan” vi så skal adressere arbejdet med at realisere og skabe den ønskede forandring. Derfor forestiller vi os en handlingsplan, der består af følgende tre dele:
Handlingsplan. Procesplan • Sammenhænge i indsatser og milepæle • Fremtidig organisering • Forslag til konkrete sociale og fysiske til- tag, både kortsigtede og langsigtede blemerne. Den skal også vise sammenhængene i indsatser og milepæle for den forandring – organisatorisk, social og fysisk – der skal sikre bevægelsen fra isoleret boligområde til en blandet bydel i social balance. Handlingsplanen skal specifikt konkretisere et formidlings- forløb, hvor den strategiske udviklingsplan præsentes for beslutningstagerne – politikerne i Gladsaxe Kommune og afdelingens bestyrelse og beboere, og hvor der i samarbej- de med disse parter udarbejdes dialogproces og beslut- ningsgrundlag for de næste skridt.
Handlingsplan. Filminstituttet fremlagde i april 1998 en konkret fireårig handlingsplan til styrkelse af dansk film som helhed og til fremme af indsatsen for bevarelsen og formidlingen af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Det overordnede sigte med handlingsplanen er over de næste 4 år at øge antallet af film og fastholde og videreudvikle kvaliteten af dansk film, samt at sikre en større og moderniseret distribution og formidling af film, at fremtidssikre den filmhistoriske kulturarv og at øge tilbuddene til publikum, herunder specielt børn og unge, samt til uddannelsessektoren. Filminstituttets handlingsplan blev modtaget særdeles positivt både af kulturminister Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx og de fleste af de politiske partier. Regeringen besluttede derfor som led i en kulturpolitisk styrkelse af dansk film at øge bevillingen til filmområdet med i alt 50 mio. kr. i 1999, 100 mio. kr. i 2000 og 150 mio. kr. i 2001 og 2002. Der er efterfølgende i februar 1999 indgået en aftale mellem partierne R, S, V, K, CD, SF og EL, der indebærer en bred politisk opbakning til denne markante satsning. Aftalen af 24. februar 1999 er en politisk bekræftelse af det forhold, at hvis dansk film skal fastholde og styrke sin position som en afgørende kulturfaktor i fremtiden, er der brug for stærkt forøgede midler til både produktion, distribution, formidling og bevaring. Øgede tilskudsmidler er forudsætningen for at opretholde en rimelig balance mellem udbuddet af danske og udenlandske film og andre medieprodukter og dermed sikre synligheden af den danske produktion. Xxxxx solgte billetter i de danske biografer steg i 1998 til over 11 mio., det højeste billetsalg i over ti år. Dansk films markedsandel ligger i gennemsnit på 18 procent for de sidste tre år – den højeste i Norden og en af de højeste i Europa i 1998. I 1998 havde danske film i biograferne i alt 1,6 mio. tilskuere. Den mest sete danske film i biograferne var dogmefilmen Festen, der som adskillige andre danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm i løbet af året høstede en række vigtige internationale priser.