Common use of Høring Clause in Contracts

Høring. Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder for forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrol.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU- underudvalg. Det gav anledning til følgende bemærkninger: Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i de elementer, som Rådet anbefaler, at Kommissionen tager i betragtning i deres vurdering af mulighederne for et EU-underudvalgdyrevelfærdsmærke. Landbrug & Føde- varer udtrykker dog bekymring for, at ordninger som for eksempel oprindelsesmærkning skal kunne integreres i et dyrevelfærdsmærke. Oprindelsesmærkning har som udgangspunkt ikke noget med dyre- velfærdsmærkning at gøre. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag opfordrer derfor til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalerat oprindelsesmærkning ikke indgår som en del af et EU-dyrevelfærdsmærke. Dyrerenes Beskyttelse mener, at Danmark arbejder det er afgørende, at en eventuel ny fælles europæisk mærkeordning sikrer både troværdighed og gennemsigtighed, og at mærket giver et reelt incitament til at forbedre dy- revelfærden for forslagets vedtagelseproduktionsdyrene i EU. Landbrug & Fødevarer Dyrenes Beskyttelse finder derudover, at mærket ikke bør bi- drage til øget forvirring i forhold til de velfungerende mærkningsordninger, som allerede eksisterer i medlemsstaterne herunder eksempelvis ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i Danmark. Dyrenes Be- skyttelse peger på, at det hensigtsmæssigtvil være en fordel for forbrugerne, hvis mærket udformes, så det kan vejlede forbrugerne om alle kød- og mejeriprodukters niveau for dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse bemærker, at rådskonklusionerne indeholder flere positive forslag og fremhæver særligt, at det er beskrevet, at der skal ske en gradvis inddragelse af alle husdyrarter i ordningen, hvor de dyrearter, der i dag er omfattet af EU-lovgivning, prioriteres, og kriterierne dækker gennem hele dyrenes levetid, inklusiv slagtning og transport, og med forslaget lægges op behørig hensyn til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1alle deres leveforhold. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigtDyre- nes Beskyttelse bemærker, at der lægges op til det er afgørende, at forbyde et eventuelt europæisk dyrevelfærdsmærke inklude- rer alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologienproduktionsled, så samtlige dyrevelfærdsmæssige aspekter belyses for forbrugerne. Ethvert dy- revelfærdsmærke bør som minimum beskytte dyr mod eksempelvis lange transporter og aflivning uden forudgående bedøvelse, udover bedre leveforhold under opvæksten, og anbefaler derfordet er afgørende for det eventuelle europæiske dyrevelfærdsmærkes troværdighed, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbudkrav fastholdes. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at der er fuld et eventuelt europæisk dyrevelfærdsmærke bliver obligatorisk for medlemsstaterne, samt at et eventuelt dyrevelfærdsmærke fokuserer på gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, ved at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolbelyse produktionsmetoder.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i ), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU- underudvalg og Udenrigsministeriets § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende bemærkninger: Dansk Erhverv mener, at en sådan lovgivning underminerer den aftalefrihed, som er et grundlæggende prin- cip i en fungerende markedsøkonomi samt at der allerede er betydelig relevant lovgivning, som adresserer kontrakter - primært konkurrenceret, aftaleret og hertil en række nationale love og regler i medlemsstaterne. Det er endvidere ifølge Dansk Erhverv ikke påvist, at de nationale tiltag har haft den positive effekt for land- mændene, som var tiltænkt. Meget få detailhandlere køber produkter direkte fra landmænd, og det vil derfor være en fejl at lade den del af værdikæden indgå i en eventuel regulering. Hertil kommer, at Dansk Erhverv vurderer, at en sådan lovgivning ikke vil komme de landmænd til gode, som forslaget er stillet for at hjælpe, men derimod primært andre led i kæden. De landmænd, der synes at have en vag forhandlingsposition, kan reelt kun hjælpes ved bedre organisering og andre typer tiltag – forbud mod konkrete handelspraksisser løser ikke dette problem og giver ikke landmændene én krone mere i indtjening. Landmændene i Danmark er ek- sempelvis godt organiserede og har derfor heller ikke stillet krav om en lovgivning på området. Endeligt fremhæver Dansk Erhverv, at et vigtigt argument for forslaget har været at undgå fragmentering i det indre marked, men da der ikke harmoniseres, bortfalder denne pointe, og der er derfor heller ikke af den grund nogen årsag til at fremsætte forslaget. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at forslaget afvises, at det ikke foreslås begrænsninger i kontraktfriheden mellem virksomheder, at alle lovgivningsmæssige tiltag (hvis de ikke kan forhindres) bliver frivillige for virk- somhederne, samt at konsekvensvurderingen skal adressere de egentlige udfordringer og ikke områder, hvor lovgivning reelt ikke vil være effektivt, samt afdække om sådan lovgivning fungerer effektivt i de medlemssta- ter, der har indført regler på området. Dansk Erhverv støtter derimod enhver indsats, som kan belyse, hvor- dan hele værdikæden fungerer i praksis, og hvordan eventuelle forvridninger kan behandles på en måde, der vil være effektive, proportionale og ikke vil underminere den grundlæggende aftalefrihed. Dansk Erhverv stiller desuden spørgsmål ved, om der er hjemmel til i EU-underudvalgtraktatens art. 43 til at indføre de foreslåede udvidelser af anvendelsesområdet til flere produktkategorier og flere virksomhedsrelationer. Dansk Erhverv mener ikke, at artikel 43 kan anvendes til at regulere yderligere end den direkte relation mel- lemlandmænd og deres direkte købere; og ligeledes mener vi ikke, at det er muligt at udvide anvendelsesom- rådet til andre produktkategorier end landbrugsprodukterne nævnt i annex I i EU-traktaten. Dansk Erhverv er bekymret over forslagene om forkortede betalingsprincipper, da det kan betyde, at nuværende udbredte praksisser og muligheder, for eksempel supply chain financing, som sagtens kan være til fordel for både sælger og køber, ulovliggøres. Landbrug & Fødevarer hilser bakker op om Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalervurdering af, at mange landmænd og mindre virksom- heder er presset i fødevarekæden. Det eksisterende kodeks mod urimelige handelspraksisser havde været at foretrække, hvis der kunne sikres tilpas opbakning fra leverandører og handlen. Erhvervet er principielt skeptisk overfor nye obligatoriske reguleringstiltag på EU-plan, der skal styrke landmandens og fødevare- virksomhedernes position i fødevarekæden. Det skyldes, at landbrugssektoren i Danmark arbejder for forslagets vedtagelsei vid udstrækning allerede har en tilpas andelsorganisering på plads. Med andre ord, erhvervet er allerede organiseret og kon- solideret mellem primær- og forarbejdningsleddet. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigtmener, at direktivforslagets liste med illoyal handelspraksis – herunder 30 dages betalingsfrist for letfordærvelige fødevarer, samt mulighed for at små- og mellemstore aktører kan indgive anonyme klager - må forventes at få en indflydelse, hvis der er udfordringer med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier handelsrelationerne i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overforføde- varekæden. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus ser ikke forhold i direktivet, der direkte spiller ind på andelsorganise- ringsformen mellem andelshaver og andelsselskabet. Derimod venter der en politisk forhandling mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor sidstnævnte uden tvivl vil arbejde for mere regulering af fødevarekæden. Erhvervet ønsker løbende at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendigblive inddraget, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoderså det er muligt at tilkendegive deres holdning til evt. nye regu- leringsønsker, der opstår under forhandlingerne. Fra ministeriets side bør det fortsat sikres, at andelsorgani- seringen beskyttes som den helt centrale løsning, hvor landmændene i fællesskab gennem forarbejdning, forædling, innovation, marketing mv. styrker deres markedsposition. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigtmener, at der lægges op til man bør holde eventuel ny lovgivning inden for de eksisterende konkurren- cemyndigheder fremfor at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derforoprette et nyt parallelt set-up. Landbrug & Fødevarer bemærker, at Danmark arbejder for, Kommissio- nens forslag ventes at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbudgive medlemsstaterne mulighed for at udarbejde mere omfattende regler for illoyale handelspraksisser. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op tildog et krav, at der disse regler er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetodeoverensstemmelse med det indre markeds funkti- onsmåde. På den baggrund mener Af hensyn til det indre marked fastholder Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse man fra EU’s side nøje skal overvåge, hvilke yderligere tiltag der indføres i medlemsstaterne, samt forhindre at yderligere tiltag bliver en trussel for det indre markeds funktionsmåde. Dette er af NGT hensyn til varernes frie bevægelighed i økologien burde reguleres Europa, og for at sikre at konkurrencelovgivningen respekteres. Det skyldes, at der er en tendens i økologiforordningen en række lande til, at man vil disciplinere fødevarekæden til primært at aftage nationale produkter. Det vil være i strid med det indre marked og ikke en trussel mod dansk afsætning af varer på de pågældende nationale markeder i dette forslagEuropa. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget omhar i et supplerende høringssvar nævnt, at afgrøder udviklet direktivforslagets liste med disse teknikker illoyal han- delspraksis må forventes at få effekt for små- eller mellemstore aktører, hvis der er udfordringer med han- delsrelationerne i fødevarekæden. Erhvervet er dog principielt skeptisk overfor obligatoriske reguleringstil- tag på EU-plan af fødevarekæden. Det eksisterende kodeks mod urimelige handelspraksisser havde været at foretrække, hvis der kunne sikres tilpas opbakning fra leverandører og handlen. Danish Seafood Association (DSA) mener der er behov for initiativer, der kan fungere som et modspil mod kæderne for de ofte mindre fiskeleverandører- hvad enten dette skulle ske via et frivilligt kodeks (på EU ni- veau) eller via et direktiv, som det fremlagte. DSA kan derfor støtte intentionerne bag det fremlagte direktiv, men kan ikke skal gå ned i en detaljeret prioritering af de enkelte elementer i direktivet. Danmarks Fiskeriforening PO nævner, at man formentligt kun i begrænset omfang vil være omfattet af Kommissionens forslag til direktiv om illoyal handelspraksis mellem de geografiske dyrkningsundtagelser typer af virksomheder, som er omfat- tet af forslaget. I udgangspunktet er Danmarks Fiskeriforening PO dog positivt stemt overfor regler, som medvirker til at sikre små og mellemstore virksomheders rettigheder i henhold forbindelse med handel med blandt fiskeprodukter til udsætningsdirektivets artikel 26bstore virksomheder. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteDanmarks Fiskeriforening PO forbeholder sig ret til at fremsende yderligere bemærkninger, såfremt det måtte blive aktuelt i forbindelse med den senere behandling af forsla- get. Mærkevareleverandørerne (MLDK) er positivt stemt over for forslaget. De ville have foretrukket, et frivilligt initiativ såsom Supply Chain Initiative (SCI), men da dette ikke kunne lykkes, er de positivt stemt over for forslag til direktivet. MLDK mener dog, at planter forslaget bør udvides til at gælde alle virksomheder uanset størrel- se, da deres undersøgelser viser, at både mindre og produkter herfrastørre virksomheder bliver udsat for illoyal handelsprak- sis, samt at det bør omfatte food, near-food og non-food. MLDK bemærker, at direktivet kun omfatter et mindre udsnit af illoyal handelspraksis. De former for illoyal handelspraksis, der ikke er løftet i direktivet, bør dog ikke reguleres, men adresseres gennem et frivilligt branchekodex. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) er positivt stemt over for forslaget, og mener det er passende, at der er mulighed for at indberette anonymt, både som enkelt individ og som forening. FSK ser gerne, at der kommer flere sanktionsmuligheder over for de aktører, der ikke lever op til god handelspraksis. Dansk Industri Fødevarer (DI) påpeger, at mange fødevarevirksomheder giver udtryk for, at de i praksis op- lever eksempler på den type illoyal handelspraksis i deres kunderelationer, som direktivforslaget adresserer. DI foretrækker et frivilligt branchekodex frem for lovgivning på området. DI må dog konstatere, at tilslutnin- gen til det frivillige initiativ, som det europæiske Supply Chain Initiative (SCI) har taget for på frivillig basis at fremme fair forretningsskik i fødevareforsyningskæden, ikke opfylder indtil nu har haft den nødvendige opbakning og tilslutning fra alle led i kæden i Danmark. I det perspektiv er DI som udgangspunkt positivt stemt over for Kommissionens forslag, der adresserer nogle af de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategoriilloyale handelspraksisser, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- reguleringsom leverandørerne i fødevareindustrien oplever. Forslaget kompromitterer ikke i væsentlig grad kontrakt- og aftalefriheden, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføringda langt de fleste forhold stadig vil skulle aftales mellem parterne. Det er dog meget positivtproblematisk, at forslaget på leverandørsiden udelukkende omfatter SMV’er. Det bør omfatte alle aktører i den samlede værdikæde. DI ser også gerne, at der lægges op arbejdes videre med et frivilligt brancekodex med udgangspunkt i SCI, som supple- ment til at justere på de kravdirektivet, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøderikke adresserer alle former for illoyal handels-praksis. Det er endvidere særdeles positivtvil naturligvis kræve, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver alle parter i forhold til detektion og kontrolkæden bakker op om dette.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § §2-udvalget (landbrug). Men indledningsvist er det nødvendigt at gentage, at den meget sene godkendelse af den danske udmøntning af landbrugsreformen gjorde, at landmændene (og deres konsulenter) og i først meget sent kunne danne sig et præcist billede af de nye regler. Det Rådgivende Fødevareudvalgs EUhar givetvis påvirket søgningen på en række af de nye ordninger. Men dette desuagtet så er det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse mest markante signal fra det første år med den danske strategiske plan, at bioordningerne ikke har været attraktive nok for landmændene. Den konklusion kan aflæses af den kendsgerning, at der kun blev søgt for ca. 500 mio. kr. af det afsatte beløb på ca. 800 mio. kr. Mankoen på 300 mio. kr. kommer især fra de ordninger, der har til formål at tage landbrugsarealer ud af produktion – vel at mærke arealer, der ligger ud over det obligatoriske GLM 8-underudvalgkrav om udtagning af fire procent ikke-produktive arealer. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalerser det som et klart signal om, at landmændene især er interesseret i bioordninger, der understøtter en bæredygtig produktion. På den baggrund har Landbrug & Fødevarer allerede da de første indikationer på situationen viste sig i foråret 2023, peget på behovet for, at der etableres en understøttelse af bæredygtige produktionsmetoder – enten i en ny bioordning eller inden for rammerne af en eksisterende. Dette behov er kun blevet bekræftet med de endelige tal, og det er af stor vigtighed, at der handles fra regeringens side, så situationen fra i år ikke gentager sig fremover. I forhold til de allerede eksisterende bioordning er det også vigtigt at understrege, at ønsket om understøttelse af bæredygtige produktionsmetoder ikke må ske på bekostning af stabilitet og forudsigelighed. Landmændene må kunne have tillid til, at etablerede ordninger gælder for en periode. En anden konklusion fra det første år er, at målet om at øge biodiversiteten blandt andet gennem etablering af nye småbiotoper er præget af et kompleks regelsæt, hvor der blandt andet er forskelle afhængigt af, hvorvidt der er tale om reglerne for GLM 8 eller bioordningen for biodiversitet og bæredygtighed. Kompleksiteten medfører en stor usikkerhed i forhold til overholdelse af reglerne – og dermed en tilbageholdenhed fra at etablere dem. Hvis man skal tilskynde til etablering af flere småbiotoper vil et vigtigt element være at skabe ens regler. Men det må vel at mærke ikke være ens regler på bekostning af den imødekommelse af ønsker fra erhvervet om fleksibilitet. Det vil i givet fald kun afholde flere landmænd på at iværksætte tiltag til gavn for biodiversiteten. I forhold til vurderingen af det første år med den danske strategiske plan er det vigtigt at være opmærksom på, at den ikke kun skal vurderes i forhold til bæredygtighedsmålene. Landbrugsreformen indeholder 9 obligatoriske målsætninger (herunder blandt andet indtjening, konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse), som de afsatte landbrugsmidler også skal sikre målopfyldelse i forhold til. I lyset af den høje inflation og meget udfordrede indtjening hos mange landmænd – ikke mindst på baggrund af konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine – er det vigtigt at understrege den meget stabiliserende effekt, som den fælles landbrugspolitik har for mange landmænd. Afslutningsvis vil Landbrug & Fødevarer gerne henlede opmærksomheden på, at proceduren for godkendelse og ændringer i de strategiske planer hos Kommissionen virker tung og uhensigtsmæssig. Godkendelserne risikerer at komme så sent, at det endelige regelsæt først er på plads så sent, at landmændene ikke har mulighed for at planlægge hensigtsmæssigt. Hertil kommer, at Kommissionen tilsyneladende involverer sig meget detaljeret i den konkrete udmøntning. Intensionen i reformen om en større mulighed for, at medlemslandene fastlægger den konkrete udmøntning er dermed udfordret. Det giver også udfordring i forhold til sikring af den optimale udnyttelse af f.eks. xx xxxxxx, der er afsat til bioordninger, jf. den danske underansøgning på 300 mio. kr. i 2023. Det skal understreges, at planlægningen er en iterativ proces, hvor det er nødvendigt løbende at lære af de erfaringer, man gør sig. Processen for de årlige justeringer af de strategiske planer bør kunne udformes på en mere hensigtsmæssig måde, så det kan sikres, at man opfylder de politiske mål. produktive arealer på trods af de udfordringer for fødevareforsyningssituationen, der opstod som følge af krigen i Ukraine. Der har med landbrugsreformen været et stort fokus på de nye grønne bioordninger. Der tegner sig indtil videre et billede af, at der er risiko for underansøgning på en del af de nye ordninger. Det vil være nyttigt med en drøftelse på EU-plan om, hvordan landmænd i de forskellige lande forholder sig til de nye tilskudsmuligheder, og hvordan ordningerne gøres attraktive for landmændene. Der er også et stort fokus på biodiversitet i den nye landbrugsreform, hvilket i Danmark arbejder på mange måder er med til at gøre ordningerne svære at overskue og forstå. Er der tiltag i andre medlemsstater, som man kunne lade sig inspirere af, så man kan få fjernet nogle af de barrierer, der er opstået i Danmark. F.eks. krav om præcis indtegning, krav om frahegning af arealer, manglende mulighed for forslagets vedtagelseat tælle læhegn med m.m. I forhold til en kommende ændring af den danske strategiske plan vil Landbrug & Fødevarer gerne fremhæve følgende: Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der i justeringen af den danske strategiske plan til 2024 foretages justeringer, der vil gøre de forskellige nye bioordninger mere attraktive. Konkret foreslås det bl.a., at bioordning for biodiversitet & bæredygtighed ændres, så den også kan understøtte mere bæredygtige produktionsmetoder. Kommissionen har offentliggjort en ny tolkning af reglerne om GLM 8. Heraf følger, at det er blevet betydeligt mere attraktivt at medregne læhegn til opfyldelse af 4 pct.-kravet. Kommissionen meddeler bl.a., at der ikke længere stilles krav om, at læhegnene skal fastlåses som GLM-landskabselement. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigtmener derfor, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra læhegn fremadrettet skal kunne medregnes under GLM 8 i den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfordanske implementering. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigtønsker, at der lægges op etableres en egentlig overgangsordning for de unge landbrugere, der var støtteberettigede under den tidligere ordning, men som af forskellige årsager ikke har kunne kvalificere sig til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker tilskuddet i økologien, og anbefaler derfor2023. Herudover ønskes det, at Danmark arbejder forordningens kvalifikationskrav/uddannelseskrav lempes, så praksiserfaring også accepteres, men også at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det langt flere uddannelser er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere anerkendt på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolforhånd.

Høring. Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 25-udvalget (landbrugfiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, at der er tale om en me- get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Selvom DFPO anerkender, at tilstanden for torsk i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalgden østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torsk. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til ny forordning en brøkdel af de døde torsk. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om nye planteforædlingsteknikker velkommen fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og anbefalerBorn- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser til, at fiskere, der har etableret et fiskeri efter fladfisk og et marked dertil, risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indført. DFPO mener, at de små torsk, som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Generelt mener DFPO, at det er vigtigt, at forvaltningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helheden, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet stoppes, og xxxxxxx alligevel mistes, samtidig med, at Danmark arbejder mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for forslagets vedtagelsefiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigtDFPO understre- ger, at i en situation, hvor kvoten foreslås så lav, bør lukkeperioderne udgå. DFPO understreger behovet for at tage socioøkonomiske hensyn. DFPO mener, at situationen i Øster- søen er så alvorlig, at der skal prioriteres løsningsmodeller for de berørte fiskere. DFPO mener, at der skal igangsættes en ophugningsordning og finder, at en oplægningsordning også er en relevant løsning i den nuværende situation. DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaber, som reducerer fang- sten af torsk i et målrettet fiskeri efter fladfisk, og at forvaltningen af det rekreative fiskeri afspejler de tiltag, der foretages i det kommercielle fiskeri. Derudover mener DFPO, at hvis bestanden er større end målsætningen, skal kvoten fastsættes efter EU’s forvaltningsplan. Yderligere mener DFPO, at torsken i den østlige Østersø skal fiskes med forslaget lægges op så lav en intensitet som muligt, uden at reducere fiskeriet på andre bestande. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartøjer over 12 meter også have mulighed for at fiske med faststående redskaber i de områder, der er undtaget. Ligele- des ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter i Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor. Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op- fattelse af situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den vestlige Østersø er i en ringe tilstand. DFPO foreslår en samlet fangst til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri, der fastsættes på bag- grund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tons. Der henvises til, at dette skulle give en vækst i gyde- biomassen på 40 pct. Kommissionens kvoteforslag rækker ikke til at undtage planter drive fiskeri på andre arter. For torsk i område 25-32 finder DFPO det uacceptabelt, at EU’s fiskere skal begrænses i deres fiskeri som følge af andre landes fastsættelse af autonome kvoter. Derfor foreslår DFPO en kvote på 2.000 tons til EU. For rødspætte foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling og produkter herfra fra EU’s forvaltnings- plan til 11.082 tons. For sild i område 22-24 mener DFPO, at kvoten bør fastholdes på samme niveau som i 2021 – 1.575 tons. Der henvises i den generelle regulering sammenhæng til vigtigheden af genmodificerede organismerat kunne tillade fangster af sild i bundgarn. For sild i den centrale Østersø foreslår DFPO, når de er forædlet ved hjælp at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling til 62.353 tons. For brisling foreslår DFPO, at ICES’ vurdering af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1bestandsudviklingen giver mulighed for at øge kvoten med 39 pct. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klimaden kvote, bæredygtighed m.v.der gælder for 2021. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har mulighed for at overleve de ændringer, der sker i Østersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tons. DFPO stiller sig kritisk i forhold til rådgivningen for laks. Man har ikke set Kommissionens kvoteforslag, men et forslag om ingen fangst vil ødelægge livsgrundlaget for en række fiskere. Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) finder, at Kommissionen for nogle bestande væl- ger ikke at anvende den videnskabelige rådgivning. Det anses for at være en indgriben i den relative stabilitet. DPPO udtrykker bekymring for konsekvenserne ved, at Kommissionen stiller nogle forslag ud fra en delvis økosystembaseret tilgang, som landbruget Kommissionen selv definerer. DPPO mener overordnet, at forslaget ikke skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og fødevareproduktionen står overforEU. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus Tværtimod mener DPPO, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO mener, at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigter nødvendigt, at der lægges op til fastsættes en kvote på vestsild, som giver mulighed for landing på et niveau, der kan støtte den eksisterende flåde. DPPO gør opmærksomme på, at forbyde alle planter forædlet den videnskabelige rådgivning bør afspejle, at det er et erhverv, der skal leve med de nye forædlingsteknikker i økologienreguleringen, og der findes andre forhold, som skal inddrages end tilstanden for en enkelt bestand. DPPO anbefaler derfor, at Danmark arbejder forman fra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige aktiviteter med henblik på at styrke den videnskabe- lige rådgivning for vestsilden og brede analyserne ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overfor, hvorfor Kommissionen ikke har valgt at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenesefølge hverken ICES-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt rådgiv- ningen i forhold til FMSY eller anbefalingen fra BSAC, men i stedet valgt den nedre grænse for TAC. DPPO anbefaler en TAC på niveau med den videnskabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende til 62.353 tons. For brisling mener DPPO, at sikre økologernes adgang det bør være bestandens størrelse, der lægges til nye forbedrede plantesortergrund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. I forslaget er der lagt op DPPO anbefaler derfor, at man følger FMSY upper, hvilket giver en EU-kvote på 335.590 tons. Selvom Kommissionen begrunder den lave kvote på brisling med, at brisling fiskes i et blandet fiskeri med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjer, der er fuld gennemsigtighed ide forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen kun har haft 1 pct. bifangst af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetodesild. På den baggrund mener Landbrug & FødevarerDPPO mener, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og et kommende forslag for en kvote på laks bør indeholde en bifangstkvote, så det ikke i dette forslaglukker for det pelagiske fiskeri. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget omDPPO mener derudover, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet en udvidelse af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier lukkeperioden vil have væ- sentlige konsekvenserne for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- reguleringdet pelagiske fiskeri, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføringbør tages socioøkonomiske hensyn i den for- bindelse. Det Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) mener, at det i Kommissionens forslag er dog meget positivtsvært at se, at der lægges op skulle være taget et hensyn til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrødersocioøkonomiske konsekvenser. Det er endvidere særdeles positivtFSK-PO finder det paradoksalt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer forslaget ikke indeholder en undtagelse fra bifangstkravet for vesttorsk ved brug af passive redskaber. I relation til forslaget henviser FSK-PO til, at Fiskerikontrollen fremadrettet bør være opmærksom ved kontrol af de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolrekreative fiskere.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og ), hvor der er indkommet følgende bemærk- ninger: Landbrug & Fødevarer var bekymrede i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalgforhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer. Landbrug & Fødevarer hilser bemærker til Kommissionens forslag til ny den fremtidige horisontale forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalerfor EU’s landbrugspolitik, at Danmark arbejder høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen på tidspunktet for forslagets vedtagelseafgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort. Landbrug & Fødevarer finder bemærker, at det hensigtsmæssigti forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der med forslaget lægges op til at undtage planter skabes reel regelforenkling og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v.admini- strativ forenkling, som landbruget den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og fødevareproduktionen står overforsanktion til et princip om vejledning og korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på noterer sig i forhold til forenkling, at fremme europæiske landbrugeres det særlige kontrol- og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendigsanktionssystem for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoderat der fremadrettet kun skal være én revision. Landbrug & Fødevarer finder finder, at det særdeles uheldigtpå nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbin- delse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor med- lemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes be- mærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den udbetalte støtte. Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 pct., og principperne for varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssy- stemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduk- tioner på mindre end 3 pct. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til en støt- tereduktion på minimum 10 pct. ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af mindre – og bagatelagtig karakter. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio- nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og forenklinger – både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofrister, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at monito- rering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 pct. af bedrifterne øges til en større andel. På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og moni- torering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 pct. scree- ning og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og for- valtningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for land- manden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er frem- kommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk kon- trolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at land- manden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven – der erstatter den tidligere krisereserve – fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overføres til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan retableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreserven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale. Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene- relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikkertil- fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar- selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbudat give støttened- sættelse for disse overtrædelser. Det Set med Landbrug & Fødevarers øjne er vigtigt det et skridt i den rigtig retning i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorterskabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrollen. I forslaget er Tidligere var der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed iselvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen vil eventuelle over- trædelser kun føre til støttetræk for den population af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorterbedrifter, som fremmer denne produktionsmetodesideløbende udtages til den nor- male 1 pct. På den baggrund mener fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & FødevarerFødevarer umiddelbart er positivt indstillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at spørgsmålet om anvendelse hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af NGT konditiona- litetskravene, hvilket i økologien burde reguleres princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i økologiforordningen og ikke udgangspunktet er Landbrug & Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i dette forslagden oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget omskal også bemærke, at afgrøder udviklet det er vigtigt, at der i forbindelse med disse teknikker ikke skal være omfattet kontrol af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26bkonditionalitet sker en individuel vurdering af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteer i den forbindelse bekymret for, om for- mandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til automatiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn. Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at planter den horisontale forordning indeholder klare bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider, udbetalinger og produkter herfrafejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overholdes, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller straksud- betalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer rettidig udbetaling af støtten. Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, ønsker Europa-Parlamentet, at EU’s landbrugspolitik i den kommende periode skal kontrolleres via et dobbeltstrenget kontrolsystem, hvor der både kontrolleres på performance (at medlemslandet når en række målsætninger) og på compliance (korrekt regelimple- mentering). Landbrug & Fødevarer ser dette som en meget uheldig udvikling i retning af øget bureaukrati og regel- kompleksitet, som i sidste ende vil give ekstra administrative omkostninger for landmændene og øge risikoen for sanktioner og underkendelser. Dette ligger meget langt fra Landbrug & Fødevarers ønske om, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Det betyder desuden, at principperne for kontrol bevæger sig væk fra et ensidigt fokus på over- trædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, hvor kontrollen ikke opfylder hænger sig i baga- telagtige overtrædelser. I den forbindelse bemærkes det også, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i et kontrolsystem over for landmanden, der er designet på samme måde som i dag, og er baseret på gennemførsel af fysiske stikprøvekontroller. Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at regelsættet er designet på en måde, så det er muligt at anvende moderne teknologi og andre datakilder til kontrol. Anvendelse af disse mu- ligheder er ønskelige under forudsætning af, at dette giver klare administrative lettelser; mere vejledning og regelforenkling for landmanden; at kontrollen fokuserer på helheder frem for den meget detailorien- terede fysiske kontrol; at sanktionssystemerne kan tilpasses til denne nye kontrolform, samt at der sik- res den nødvendige retssikkerhed for landmanden. Det bemærkes i forhold til krisereserven, at det er vigtigt sikre, at den fortrinsvis anvendes til pludselige krisesituationer, og den ikke skal anvendes som et generelt indkomststabiliseringsinstrument. Desuden er det Landbrug & Fødevarers holdning, at reserven ikke skal genetableres hvert år ved at reducere land- brugsstøtten direkte hos landmændene og årligt tilbagebetale ubrugte midler direkte til landmændene. Hvis reserven reelt skal finde anvendelse, skal den ikke finansieres ved årligt at reducere landmændenes landbrugsstøtte, men ved at midlerne findes andre steder i budgettet. Derudover skal det bemærkes at den nuværende bundgrænse på 2.000 euro virker forvridende, i forhold til hvilke medlemslande, der bidrager til finansiel disciplin, da det vil afhænge af deres bedriftsstruktur. I stedet bør alle medlems- lande bidrage ligeligt til den finansielle disciplin – men bundgrænsen kan da anvendes på nationalt ni- veau i stedet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentet foreslår, at de objektive kriterier enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmar- kedsregler. Landbrug & Fødevarer støtter ikke forslaget om indførelse af en social konditionalitet i land- brugspolitikken. Landbrug & Fødevarer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under konditiona- liteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale be- tingelser for at være opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder for landmændene på et område, der allerede er præget af et stort og svært regelkompleks. Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentets ønske om, at en NGT 1-kategori, fortsat gruppe af støt- temodtagere fra samme koncern skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføringkunne identificeres. Det er dog meget positivtuklart, om dette reelt har en betydning for, hvordan en støttemodtager defineres, og derfor også om det har betydning for, hvilke tilskud den pågældende støttemodtager kan søge. I forhold til overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 med henblik på at kunne yde en etableringsstøtte til unge landbrugere, er det vigtigt, at disse kan anvendes efter et flerårigt princip, så det er muligt at an- vende overskydende midler i et år i et efterfølgende år. I forhold det nye arealmonitoreringssystem, som primært er rettet mod monitorering af medlemslande- nes leverance i forhold til leveranceplanen, så vil den angiveligt også kunne anvendes til en kontrol på landmandsniveau. Derved bliver der reelt tale om et de facto dobbelt kontrolsystem på en række områ- der: Både en fysisk stikprøvekontrol og en 100 pct. monitorering. Det er uacceptabelt. En udvikling i retning af 100 pct. kontrol skal afspejle sig i en grundlæggende justering af sanktionssystemet, hvor der bliver fastlagt højere bagatelgrænser og hvor regler om sanktionsniveauer og støttetræk ændres, så de bliver langt lempeligere. Endelig skal det i relation til den horisontale forordning sikres, at uudnyttede midler generelt, men også for eksempel i relation til eco-schemes, forbliver i medlemslandet. Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands- forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den øn- skede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling. Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco- scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning, som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning, end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler. Der lægges i forslaget op til at justere på de kraven øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk Landsforening, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrødermen landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er endvidere særdeles positivtnødvendigt at sikre adgang til rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolarbejde med bagatelgrænser.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalgun- derudvalg. DI Fødevarer finder, at det er en rigtig god idé at modernisere eksisterende handelsnormer og eventuelt ophæve utidssvarende normer. DI Fødevarer mener umiddelbart, at det ikke er nødvendigt at indføre nye handelsnormer. Med hensyn til ”morgenmadsdirektiverne” drøftes ændring af disse allerede i nogle af de europæiske brancheforeninger med henblik på at opnå enighed om eventuelle ændringer. DI Fø- devarer kommer gerne med mere konkret input, når der foreligger et udkast fra Kommissionen, hvoref- ter dette kan drøftes med relevante medlemsvirksomheder og i DI Fødevarers sektioner for henholdsvis frugtsaft og marmelade samt chokolade. Landbrug & Fødevarer hilser bakker op om ambitionerne i Kommissionens forslag Jord-til-bord strategi, men støtter ikke en udvidelse af de eksisterende handelsnormer på landbrugsområdet, der i forvejen er omfattende for en række sektorer. Nye bæredygtighedskriterier og mærkningsordninger som for eksempel produk- ters miljø- og klimapåvirkning bør ikke placeres i handelsnormerne, og vil betyde yderligere administra- tive og økonomiske byrder for europæiske fødevarevirksomheder. I forhold til ny forordning obligatorisk oprindelsesmærkning ser Landbrug of Fødevarer et behov for en sektor-diffe- rentieret tilgang. Hvor oprindelsesmærkning kan forsikre forbrugerne om nye planteforædlingsteknikker velkommen opfyldelses af europæiske standarder på for eksempel fjerkræ og anbefaleroksekød, at Danmark arbejder så vil det være meget byrdetungt for forslagets vedtagelsemejerisektoren, hvor større europæiske mejerier ofte har andelshavere i flere lande, og råvarer til forarbejdning derfor også krydser landegrænser. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op afventer Kommissionens forventede forslag til at undtage planter og produkter herfra fra revi- sion af handelsnormerne i 2022 for yderligere bemærkninger. Dansk Erhverv ser frem til den generelle regulering forestående revision af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendigEU’s handelsnormer for landbrugsprodukter, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen der er stort potentiale for modernisering og forenkling af NGT-metoderden nuværende lovgivning. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigtEksempelvis er der behov for at tilpasse krav og regler til udviklingen indenfor bl.a. teknologi og produktionsmetoder samt produktudvikling generelt. Selvom formålet med handelsnormerne ikke er at fastsætte regler for fx for- brugeroplysning og fødevaresikkerhed, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler indeholder nogle af dem alligevel bestemmelser herom. Dansk Erhverv foreslår derfor, at Danmark arbejder forEU's fremtidige handelsnormer udelukkende fokuserer på kvalitetskrav, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenesemens sikkerhedsrelaterede og mærkningsrelaterede bestemmelser bør flyttes til de relevante horison- tale EU-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbudregler. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op tilDansk Erhverv finder, at der er fuld gennemsigtighed ibehov for en indledende dybdegående konsekvensana- lyse, hvilke metoder som kan klarlægge, hvor der findes muligheder, huller og overlap i de nuværende markedsførings- standarder. Denne konsekvensanalyse bør også fokusere på at identificere unødvendige restriktive krav, som fører til potentielle negative virkninger, såsom madspild og administrative byrder. Dansk Erhverv har rådført sig med medlemmer inden for fødevaredetail- og engrossektoren i Danmark og erfarer herfra, at især handelsnormerne for æg, fjerkrækød samt frisk frugt og grønt har brug for en grundig revision. Derfor vil Dansk Erhverv nedenfor kommentere på specifikke bestemmelser i udvalgte markedsføringsstandarder: I forhold til æg er anvendt der i forædlingen af nye sorter; derfor Kommissionens forordning (EF) Nr. 589/2008 fastsat en lovbestemt holdbarhed for æg på 28 dage. For næsten alle andre fødevarer er det op til producenten selv at fastlægge holdbar- heden på deres produkter. Dansk Erhverv finder, at dette også bør økologisektoren selv kunne vælge være tilfældet for æg. I Kommissio- nens forordning (EF) Nr. 853/2004 er det i følge bilag III et krav, at påføre æg en ”sidste salgsdato” på 21 dage fra lægningen. Dvs. at det er lovbestemt, at forbrugerne skal have 7 dage til at spise deres æg, inden de sorternår holdbarhedsdatoen fastlagt i forordning 589/2008. Dansk Erhverv er ikke bekendt med, at der findes andre fødevarer med lovkrav om en dato for sidste salg. Kravet er ikke baseret på en føde- varesikkerhedsrisiko. En lovbestemt sidste salgsdato medfører et øget madspild, og bør slettes. Ifølge Kommissionens forordning (EF) Nr. 589/2008 må klasse A-æg hverken konserveres eller køles i rum eller anlæg med en temperatur, der kunstigt er holdt under +5 °C. Æg, der har været opbevaret ved en lavere temperatur end 5 °C under en transport, der har varet under 24 timer, eller på et detailsalgs- sted i mindre end 72 timer anses ikke for at være kølede. I handelsnormens præambeltekst angives, at hvis kolde æg får lov til at stå ved omgivelsestemperatur, kan der ske kondensation, som fremmer denne produktionsmetodebak- terievækst på skallen og mulig indtrængen af bakterier i ægget. På Derfor skal æg helst opbevares og trans- porteres ved konstant temperatur og bør normalt ikke køles, før de sælges til den baggrund mener Landbrug & Fødevarerendelige forbruger. Tilsvarende angives i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, at spørgsmålet æg skal opbevares og transpor- teres ved den, helst konstante, temperatur, der er bedst egnet til at sikre optimal bevarelse af deres hy- giejneegenskaber. Dansk Erhverv mener derfor, at handelsnormens artikel 2 punkt 3 allerede er opfyldt via beskrivelsen i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og dermed kan slettes fra handelsnor- merne for æg. I forhold til fjerkrækød skal dette ifølge Kommissionens forordning Nr. 543/2008 mærkes med kvali- tetsklasse A eller B, når det sælges til den endelige forbruger. Hverken forbrugeren eller detailhandlen bruger denne oplysning og Dansk erhverv mener derfor, at mærkningskravet kan slettes. Hvis det over- ordnede krav om anvendelse opdeling af NGT fjerkrækød i økologien burde reguleres kvalitetsklasser ikke ophæves, bør der som minimum ske en ophævelse af kravet om angivelse af kvalitetsklasse på tilberedninger på basis af fjerkrækød. Kravet om angivelse af klasser for fjerkrækød stod senest i økologiforordningen forordning 1234/2007. Den forordning er afløst af for- ordning 1308/2013 og ikke i dette forslagdenne forordnings artikel 230 fremgår det, at kravet om opdeling i klasse A og B stadig er gældende. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget Ligeledes er det uklart, hvornår der skal skrives kvalitetsklasse på specifikke ud- skæringer. Dansk Erhverv finder derudover, at kravet i Kommissionens forordning 543/2008 om, at afgrøder udviklet fersk fjerkræ altid skal mærkes med disse teknikker ikke sidste anvendelsesdato, bør slettes. Fjerkræ bør følge samme retningslinjer og risikovurderinger for angivelse af ”bedst før” eller ”sidste anvendelsesdato”, som alt andet kød. En for- kert angivelse af holdbarhed bidrager til øget madspild. Desuden er der i Kommissionens forordning 543/2008 et krav om ”at færdigpakket fjerkrækød skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser anføres oplysninger på færdigpakningen eller på en dertil fastgjort etiket...(b) for fersk fjerkrækød, den samlede pris og pris pr. vægtenhed i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26bdetailsalgs- leddet”. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteDansk Erhverv finder, at planter dette krav bør slettes Andre typer af kød er ikke underlagt denne mærk- ningspligt, og produkter herfradet besværliggør mærkning ved fx indførelse af tilbud. Samtidigt finder Dansk Erhverv kravet i Kommissionens forordning Nr. 543/2008 om obligatoriske angivelse af formen ”fersk”, ”fros- sen” eller ”dybfrossen” unødvendigt, da oplysningen allerede fremgår andre steder af mærkningen. Det bør desuden være tilladt at sælge fjerkræ som optøet. Mærkningsforordningen stiller allerede krav om, at der oplyses om fx ”optøet” på sådanne produkter. I Kommissionens forordning 543/2008 bilag V, fremgår undtagelser ved veterinærrestriktioner ne- derst: ”I tilfælde af restriktioner, herunder veterinærrestriktioner, der besluttes på grundlag af fælles- skabsretten for at beskytte menneskers og dyrs sundhed, og som indskrænker fjerkræets adgang til udendørs løbegårde, kan fjerkræ (…) fortsat markedsføres med en særlig henvisning til produktionssy- stemet i den periode, restriktionerne varer, men i intet tilfælde ud over 12 uger”. Denne undtagelse bør ændres til 16 uger, hvilket er det, der gælder for æg i lignende situationer (ifølge forordning 589/2008). Analysemetoderne nævnt i Kommissionens forordning nr. 543/2008 bilag VII og bilag VIII til bestem- melse af det samlede vandindhold i kyllinger og fjerkræudskæringer fungerer ikke efter hensigten. Me- toden bør derfor revideres, eller der bør indføres mulighed for at anvende andre analysemetoder. Kommissionens forordning 543/2008 bør opdateres, hvad angår handelsnormerne for forskellige ud- skæringer af and, da markedet og produkttyperne har udviklet sig (sidste opdatering var i 2013). I forhold til frisk frugt og grønt foreslår Dansk Erhverv, at der til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 indføres en undtagelse til mærkningskravene for frugt og grønt, som ikke opfylder de objektive kriterier doneres fra detailleddet samt evt. ved ompakning af løse, mindre friske frugter i en madspildspose til stærkt reduceret pris. På denne måde får detailvirksomhederne flere muligheder for at være bekæmpe madspild, end det er tilfældet i dag. Kravet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 om at fakturaer og ledsage- dokumenter (…) skal angive produkternes navn og oprindelsesland og eventuelt klasse, sort eller han- delstype, hvis det kræves i en NGT 1-kategorisærlig handelsnorm, fortsat skal være omfattet eller at produktet er bestemt til forarbejdning bør slettes. Der er i forvejen en effektiv kontrol af den gældende GMO- reguleringhandelsnormerne for frisk frugt og grønt. Dette skyldes bl.a., at selve produkterne er mærket med de påkrævede oplysninger – ligesom der er et meget velfun- gerende og sporbarhedssystem, der til enhver tid sikrer, at der derfor skal søges om tilladelse fejlbehæftede varer, hurtigt og effektivt kan trækkes tilbage fra markedet. Det skyldes derimod ikke det nævnte krav i artikel 5. I forhold til forsøgsudsætning og markedsføringolivenolie bør kontrolkravet i Kommissionens forordning (EØF) Nr. 2568/91 revideres. Det er dog meget positivtuhensigtsmæssigt at den nuværende metode til kontrol af jomfruoliers kategori, er en subjektiv, or- ganoleptisk analysemetode, som flere gange har vist store afvigelser og usikkerheder, når den samtidig pålægges så stor betydning i kontrollen, særligt kontrollen i detailleddet. Den organoleptiske metode kan være et nyttigt værktøj for olivenolieproducenten til at verificere kvaliteten af sin olivenolie. Men resultaterne af kontrollen i bl.a. Danmark har adskillige gange vist, at den ikke bør bruges til kontrol hos detailhandlere, der i god tro har købt ekstra jomfruolivenolie fra producenter i EU, som de har tillid til, og som kan fremlægge testresultater, der bekræfter oliens kategori. I forhold til marmelade, frugtgelé og kastanjecreme står der i direktiv 2001/113 at: ”De i afsnit I define- rede produkter skal indeholde mindst 60 % opløseligt tørstof, bestemt med refraktometer; dette gælder ikke for produkter, hvor sukkeret er blevet helt eller delvis erstattet med sødestoffer. Medlemsstaterne kan imidlertid for at tage hensyn til visse særlige tilfælde tillade de forbeholdte betegnelser for produkter defineret i afsnit I med et indhold af opløseligt tørstof på under 60 %, jf. dog. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF”. I marmelader er tørstofindholdet næsten altid under 60%, og Dansk Erhverv foreslår derfor, at denne grænse for tørstofindhold sættes ned. Rådets direktiv 2001/113 artikel 2, stk. 4 kan slettes, da der nu er et generelt krav om næringsdeklaration i Kommissionens forordning Nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugeren, som også omfatter marmelade og frugtgelé samt kastanje- creme. Dansk Erhverv foreslår desuden, at direktiv 2001/113o opdateres, så der bliver mulighed for at anvende andre sukkerarter end dem nævnt i bilag III, da der er sket produkt udvikling på dette område. I forhold til sukker finder Dansk Erhverv, at direktiv 2001/111 bør ændres, for at tage hensyn til den produktudvikling, der er sket på dette område siden 2001. Direktivet mangler definitioner på flere typer af sukker som for eksempel "sukker sirup", "melasse", "let sirup", “mørk sirup”, “ris sirup” osv. Nogle af disse nye sukkertyper er fremkommet som et resultat af det nylige fokus på anvendelse af side-strømme fra fødevareproduktion i udviklingen af nye råvarer/ingredienser, og bidrager dermed til en bæredygtig omstilling af fødevareerhvervet og reduktion af madspild. I forhold til kakao-, chokolade- og vekaovarer finder Dansk Erhverv, at direktiv 2000/36 bør revideres, så der kan tages højde for den produktudvikling, der er sket siden år 2000. For eksempel er der behov for, at kunne betegne en vegansk udgave af ”mælkechokolade” på passende vis for forbrugerne. Ligesom det også er vanskeligt at finde en passende varebetegnelse for ”ruby chokolade” og ”Cacao y Nada”, som udelukkende er fremstillet af kakaoprodukter, uden tilsat sukker. Sådan et produkt må pt. ikke betegnes med noget, der indeholder ”chokolade”, da sukker, ifølge direktivet, skal indgå i definitionen af choko- lade. Det er en barriere for handel på det indre marked, at fortolkningen varierer mellem EU-lande med hensyn til, hvornår man må bruge ordet "chokolade" i navnet på et produkt, der kun indeholder kakao, for eksempel "chokoladekage" eller " chokoladeglasur”. I forhold til mælk og mejeriprodukter foreslår Dansk Erhverv, at listen i bilag I til Kommissionens afgø- relse nr. 791 af 20. december 2010 åbnes op, så der bliver mulighed for at tilføje flere produkter. Desuden bør de produkter, der ifølge listen er tilladt at markedsføre i et EU-land, også være tilladte at markeds- føre i alle andre. Lige nu er listen lande-specifik. Der mangler desuden en definition af ”skyr” i reglerne for mælk og mejeriprodukter. Nogle mejerier kalder det for en ”frisk ost”, andre kalder det for et ”syrnet mælkeprodukt”. Produktet er i dag så udbredt på det danske marked, at der lægges op bør være enighed om defi- nitionen. Restprodukter fra mejerierne anvendes udbredt som råvare i andre produkter, bl.a. for at undgå unødvendigt madspild og udnytte værdifulde sidestrømme til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøderfødevareproduktion. Det er endvidere særdeles positivtanbefales, at Kommissionens forslag der defineres passende nye betegnelser for disse fraktioner, så det bliver nemmere at udnytte denne ressource. For eksempel vallepulver, hvor man har fjernet laktosen. Her er det problematisk at skrive ”laktosefrit vallepulver” i ingredienslisten i en anden vare, da det udtryk indeholder en ernærings-an- prisning. Til slut finder Dansk erhverv, at det bør præciseres i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF, artikel 9, stk. 4 og 5, hvilke krav der gælder for kildevand fra tredjelande, samt at kilde- vandet skal anerkendes af en medlemsstats kompetente myndighed på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringerbaggrund af attestering fra den kompetente myndighed i udvindingslandet (tilsvarende kravene til naturligt mineralvand nævnt i artikel 1, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolstk. 2).

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § 2§5-udvalget (landbrugfiskeri), hvilket gav anledning til følgende bemærknin- ger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalermener, at Danmark arbejder man fra EU’s side bør se på om de nuværende undtagelser er hensigtsmæssige og tilstrækkelige inden de forlænges automatisk. DFPO gør opmærksom på, at det ønskes, at danske fiskere kan ilandbringe alle fladfisk over mindstemålet i Østersøen, og ikke kun rødspætter som det er i dag. Selvom det er en gammel problemstilling, så mener DFPO, at man fra dansk side bør løfte denne her. DFPO mener, at denne adgangsbestemmelse bør være en god anledning til at gå andre adgangsbestemmelser efter i sømmene og løse andre eventuelt tilknyt- tede problemer, når man alligevel skal ændre grundforordningen. De nuværende undtagelser udløber først i 2022, hvorfor DFPO mener, at man bør lave et grundigt udredningsarbejde for forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigtat sikre, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v.ikke bliver videreført nogle bestemmelser, som landbruget og fødevareproduktionen står overforikke er tidsvarende – som for eksempel landingspligten. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigtDFPO er klar over, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet Kommissionen tidligere (i forbindelse med ændringen af de nye forædlingsteknikker tekniske regler (und- tagelse for snurrevod i økologien, og anbefaler derforrødspættekassen)) har sagt, at Danmark arbejder man ikke kan foretage substantielle ændringer i en forordning uden at hele forordningen skal genåbnes. DFPO mener dog ikke, at det er et synspunkt, der holder. DFPO er uforstående for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikkerman ikke kan rette nogle uhensigtsmæssige forhold, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1)selvom man er bevidst om dem. DFPO mener, undtages fra dette forbudat forlængelsen af de eksisterende bestemmelser vedr. Det fiskeri inden for 12 sømil er vigtigt i forhold en god lejlighed til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorterudfordre dette synspunkt fra Kommissionen. I forslaget er der lagt op tilForeningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) mener, at de danske fiskerimyndigheder bør overveje, hvorvidt åbningen af grundforordningen for den fælles europæiske fiskeripolitik, kunne være anledning til at indføre tiltag, der er fuld gennemsigtighed ibeskyttede dansk kystfiskeri, hvilke metoder der er anvendt særligt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorterSkagerrak. FSK-PO henviser til udfordrin- gerne med den nederlandske bomtrawler flåde, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT – i økologien burde reguleres langt de fleste tilfælde – stadig opererer uønsket i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolSkagerrak.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger: Landbrug & Fødevarer var bekymrede i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalgforhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer. Landbrug & Fødevarer hilser bemærker til Kommissionens forslag til ny den fremtidige horisontale forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalerfor EU’s landbrugspolitik, at Danmark arbejder høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen på tidspunktet for forslagets vedtagelseafgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort. Landbrug & Fødevarer finder bemærker, at det hensigtsmæssigti forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der med forslaget lægges op til at undtage planter skabes reel regelforenkling og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v.admini- strativ forenkling, som landbruget den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og fødevareproduktionen står overforsanktion til et princip om vejledning og korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på noterer sig i forhold til forenkling, at fremme europæiske landbrugeres det særlige kontrol- og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendigsanktionssystem for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoderat der fremadrettet kun skal være én revision. Landbrug & Fødevarer finder finder, at det særdeles uheldigtpå nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbin- delse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor med- lemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes be- mærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den udbetalte støtte. Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 pct., og principperne for varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssy- stemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduk- tioner på mindre end 3 pct. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til en støt- tereduktion på minimum 10 pct. ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af mindre – og bagatelagtig karakter. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio- nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og forenklinger – både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofrister, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at monito- rering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 pct. af bedrifterne øges til en større andel. På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og moni- torering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 pct. scree- ning og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og for- valtningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for land- manden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er frem- kommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk kon- trolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at land- manden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven – der erstatter den tidligere krisereserve – fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overføres til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan retableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreserven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale. Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene- relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikkertil- fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar- selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbudat give støttened- sættelse for disse overtrædelser. Det Set med Landbrug & Fødevarers øjne er vigtigt det et skridt i den rigtig retning i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorterskabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrollen. I forslaget er Tidligere var der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed iselvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen vil eventuelle over- trædelser kun føre til støttetræk for den population af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorterbedrifter, som fremmer denne produktionsmetodesideløbende udtages til den nor- male 1 pct. På den baggrund mener fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & FødevarerFødevarer umiddelbart er positivt indstillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at spørgsmålet om anvendelse hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af NGT konditiona- litetskravene, hvilket i økologien burde reguleres princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i økologiforordningen og ikke udgangspunktet er Landbrug & Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i dette forslagden oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget omskal også bemærke, at afgrøder udviklet det er vigtigt, at der i forbindelse med disse teknikker ikke skal være omfattet kontrol af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26bkonditionalitet sker en individuel vurdering af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteer i den forbindelse bekymret for, om for- mandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til automatiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn. Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at planter den horisontale forordning indeholder klare bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider, udbetalinger og produkter herfrafejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overholdes, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller straksud- betalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer rettidig udbetaling af støtten. Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, ønsker Europa-Parlamentet, at EU’s landbrugspolitik i den kommende periode skal kontrolleres via et dobbeltstrenget kontrolsystem, hvor der både kontrolleres på performance (at medlemslandet når en række målsætninger) og på compliance (korrekt regelimple- mentering). Landbrug & Fødevarer ser dette som en meget uheldig udvikling i retning af øget bureaukrati og regel- kompleksitet, som i sidste ende vil give ekstra administrative omkostninger for landmændene og øge risikoen for sanktioner og underkendelser. Dette ligger meget langt fra Landbrug & Fødevarers ønske om, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Det betyder desuden, at principperne for kontrol bevæger sig væk fra et ensidigt fokus på over- trædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, hvor kontrollen ikke opfylder hænger sig i baga- telagtige overtrædelser. I den forbindelse bemærkes det også, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i et kontrolsystem over for landmanden, der er designet på samme måde som i dag, og er baseret på gennemførsel af fysiske stikprøvekontroller. Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at regelsættet er designet på en måde, så det er muligt at anvende moderne teknologi og andre datakilder til kontrol. Anvendelse af disse mu- ligheder er ønskelige under forudsætning af, at dette giver klare administrative lettelser; mere vejledning og regelforenkling for landmanden; at kontrollen fokuserer på helheder frem for den meget detailorien- terede fysiske kontrol; at sanktionssystemerne kan tilpasses til denne nye kontrolform, samt at der sik- res den nødvendige retssikkerhed for landmanden. Det bemærkes i forhold til krisereserven, at det er vigtigt sikre, at den fortrinsvis anvendes til pludselige krisesituationer, og den ikke skal anvendes som et generelt indkomststabiliseringsinstrument. Desuden er det Landbrug & Fødevarers holdning, at reserven ikke skal genetableres hvert år ved at reducere land- brugsstøtten direkte hos landmændene og årligt tilbagebetale ubrugte midler direkte til landmændene. Hvis reserven reelt skal finde anvendelse, skal den ikke finansieres ved årligt at reducere landmændenes landbrugsstøtte, men ved at midlerne findes andre steder i budgettet. Derudover skal det bemærkes at den nuværende bundgrænse på 2.000 euro virker forvridende, i forhold til hvilke medlemslande, der bidrager til finansiel disciplin, da det vil afhænge af deres bedriftsstruktur. I stedet bør alle medlems- lande bidrage ligeligt til den finansielle disciplin – men bundgrænsen kan da anvendes på nationalt ni- veau i stedet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentet foreslår, at de objektive kriterier enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmar- kedsregler. Landbrug & Fødevarer støtter ikke forslaget om indførelse af en social konditionalitet i land- brugspolitikken. Landbrug & Fødevarer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under konditiona- liteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale be- tingelser for at være opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder for landmændene på et område, der allerede er præget af et stort og svært regelkompleks. Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentets ønske om, at en NGT 1-kategori, fortsat gruppe af støt- temodtagere fra samme koncern skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføringkunne identificeres. Det er dog meget positivtuklart, om dette reelt har en betydning for, hvordan en støttemodtager defineres, og derfor også om det har betydning for, hvilke tilskud den pågældende støttemodtager kan søge. I forhold til overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 med henblik på at kunne yde en etableringsstøtte til unge landbrugere, er det vigtigt, at disse kan anvendes efter et flerårigt princip, så det er muligt at an- vende overskydende midler i et år i et efterfølgende år. I forhold det nye arealmonitoreringssystem, som primært er rettet mod monitorering af medlemslande- nes leverance i forhold til leveranceplanen, så vil den angiveligt også kunne anvendes til en kontrol på landmandsniveau. Derved bliver der reelt tale om et de facto dobbelt kontrolsystem på en række områ- der: Både en fysisk stikprøvekontrol og en 100 pct. monitorering. Det er uacceptabelt. En udvikling i retning af 100 pct. kontrol skal afspejle sig i en grundlæggende justering af sanktionssystemet, hvor der bliver fastlagt højere bagatelgrænser og hvor regler om sanktionsniveauer og støttetræk ændres, så de bliver langt lempeligere. Endelig skal det i relation til den horisontale forordning sikres, at uudnyttede midler generelt, men også for eksempel i relation til eco-schemes, forbliver i medlemslandet. Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands- forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den øn- skede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de xxxxxx, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling. Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco- scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning, som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning, end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler. Der lægges i forslaget op til at justere på de kraven øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk Landsforening, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrødermen landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er endvidere særdeles positivtnødvendigt at sikre adgang til rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolarbejde med bagatelgrænser.

Høring. Sagen har været i høring på høringsportalen, i § §2-udvalget (landbrug) og ), i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalgunderudvalg og i EU Miljøspecialudvalget. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag Det gav anledning til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefalerfølgende bemærkninger: Dansk Planteværn er enig i, at Danmark arbejder det ikke er nødvendigt med en revision af pesticidforordningen. Dansk Planteværn er bekymret i forhold til azolresistens. Der peges på et godkendelsesproblem. Da man ikke kender de godkendte midler i fremtiden, kan det være problematisk at undersøge aktivstoffer for forslagets vedtagelsekrydsresistens. Landbrug & Fødevarer finder Dansk Planteværn mener, at det er relevant, at maksimalgrænseværdier kan anvendes på biocidmidler. Og endelig fremfører Dansk Planteværn, at det er hensigtsmæssigt, at EFSA først la- ver sin risikovurdering, inden der skrides til anvendelse af afskæringskriterier. Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at der skal arbejdes med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer kombinationseffekter i forhold til klimakemi- ske stoffer i fødevare. Rådet for Grøn omstilling mener, bæredygtighed m.v.at Kommissionens vejledning om risikovurde- ring for at beskytte bier skal udvides til bestøvere samt en understregning af, som landbruget at det også gælder vilde bier og fødevareproduktionen står overforikke kun honningbier. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigter i alle tilfælde, at der lægges op har været sikker anvendelse ved dispensationer og henviser til neonicotinoider. Rådet for Grøn Omstilling støtter endvidere, at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker der fastsættes grænseværdier for pesticidrester i økologienfoder, og anbefaler derforfinder at der bør gøres en særlig indsats for at undersøge, om der er foder importeret fra ikke-EU lande findes rester af pesti- cider, som ikke er tilladt i EU Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet der skal arbejdes med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt kombinationseffekter i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorterkemiske stoffer i fødevare. I forslaget er der lagt op tilDanmarks Naturfredningsforening mener endvidere, at der det er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarervigtigt, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen bruge betegnelsen bestøvere, og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, kun henvise til bier samt at afgrøder udviklet udvide med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolvilde bier.

Høring. Sagen Forslaget har været sendt i høring på høringsportaleni miljøspecialudvalget d. 15. december 2022. Der indkom bemærkninger fra Dansk Industri, i § 2-udvalget (landbrug) Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Brygge- riforening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Landbrug & Fødevarer hilser Fødevarer, Dansk Standard og Dansk Retursystem. DI fremhæver KOMs fokus på skalering af løsninger samt kvalitet i genanvendelsen som afgørende for en mere cirkulær økonomi. For at opnå dette mener DI, at harmoniserede løsninger er helt afgørende, og der er brug for at sætte en stopper for nationale særkrav til emballage. DI bakker op, om KOMs forslag om brug af standarder og tilgang om at stille krav til genanvendelighed, gen- anvendt materiale og genbrug. DI støtter forslaget om at indføre et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren får lettere ved at sortere den brugte emballage. DI advarer imod krav om, at flasker og dåser i pantsystemet skal påføres både et materialemærke og et pantmærke. DI vurderer det nødvendigt at lade kemisk genanvendelse indgå på linje med mekanisk genanvendelse for at nå mål og krav om øget genanvendelse og brug af genanvendt materiale og peger på minimumskrav til miljø- performance ved brug af kemisk genanvendelse som en mulighed. DI opfordrer til at genoverveje forslaget om at fastsætte krav til genanvendt materiale og genbrugskrav på produktniveau. DI mener, at udmøntningen af krav bør være proportionel i forholdet mellem de miljømæs- sige gevinster, der er ved at stille et krav og omkostningerne ved at efterleve kravet. DI mener, pga. af pris- stigninger på PET og manglende adgang til genanvendt plast af rette kvalitet, at der behov for at finde en ba- lance mellem at sætte krav, der bringer os videre, men som også er realistiske for virksomhederne – også de små virksomheder – at leve op til. Forbrugerrådet TÆNK ærgrer sig over, at hovedfokus fortsat ligger på genanvendelse af emballageaffald og anvendelse af genanvendte materialer i plastikemballagen, snarere end at tage udgangspunkt i affaldshierar- kiet. Forbrugerrådet TÆNK peger herunder på, at der bør arbejdes for at fastsætte mere ambitiøse mål for genbrug. Forbrugerrådet TÆNK støtter Kommissionens forslag om, at ensartede symboler på emballagerne skal vej- lede forbrugerne om korrekt affaldssortering. Forbrugerrådet TÆNK gør opmærksom på, at omfattende sor- tering kan være byrdefuld for forbrugerne. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne oplever, at der er rimelige proportioner mellem de byrder de bliver pålagt, og de byrder erhvervslivet pålægges i forhold til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen affaldshånd- tering. Forbrugerrådet TÆNK efterlyser en strammere regulering af problemkemi, hvor der bør gøres en større ind- sats for at begrænse indhold af dette i emballager. Særligt problematiske stoffer (SVHC- og CMR-stoffer) bør forbydes i emballage, medmindre de er essentielle. Forbrugerrådet Tænk er positiv over for at anvende retur- og pantsystemer til at minimere emballagemæng- derne og anbefaler, at Danmark arbejder for forslagets vedtagelsedette instrument anvendes i langt videre omfang end forslaget lægger op til. Landbrug & Fødevarer Parterne finder det hensigtsmæssigtmeget positivt, at der Kommissionen nu for første gang lovgiver i overensstemmelse med af- faldshierarkiet på emballageområdet, og forslaget lægges op til at undtage planter rummer mange positive elementer hvad angår reduktion af unødvendig emballage og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1genbrug. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigtParterne finder, at Danmark bør bakke op om fastsættelsen af bindende genbrugsmål og arbejde for at sætte højere mål end hvad der lægges op til med forslaget. Parterne er ligeledes kritiske over for forslaget om frita- gelse fra genbrugsmål for serveringssteder med et areal på under 100 kvadratmeter, da det reelt vil fritage rigtig mange serveringssteder fra at forbyde alle planter forædlet med skulle efterleve genbrugsmålene. Parterne mener, at det af hensyn til harmonisering på tværs af EU-lande vil være det mest effektive og hensigtsmæssige at fastsætte genbrugsmål på EU-niveau for yderligere sektorer, herunder dagligvarehandlen. Parterne er meget positive over for Kommissionens forslag til forbud mod brug af visse typer engangsembal- lage. Det gælder ikke mindst forbud mod emballage af frugt og grønt under 1.5 kg. De finder det vigtigt at sikre, at forbuddet ikke udvandes i definitionen af, hvad der er ”unødvendigt” samt at det kun skal “demon- streres” og ikke “dokumenteres”. Der bør stilles krav om uafhængig dokumentation. Parterne opfordrer kraftigt regeringen til at bakke op om forbuddet mod brug af engangsemballage på caféer og restauranter, når gæster spiser på stedet, men er kritiske over for muligheden for at etablere undtagelser fra denne bestemmelse såfremt “det ikke er teknisk muligt”, da det kan åbne for et potentielt stort antal frita- gelser afhængig af fortolkning. Parterne finder det afgørende, at det tydeligt skrives ind, at pantsystemer skal kunne modtage både engangs- beholdere og genbrugelige beholdere, samt at pantsystemer også bør omfatte engangsbeholdere i glas. Par- terne mener, at der skal indføres krav til medlemslandene om etablering af pant/retursystemer for yderligere emballagekategorier, herunder særligt for take-away mad og drikke. DAF er positive over, at de nye forædlingsteknikker nordisk-baltiske piktogramsystem bliver grundlaget for de kommende mærk- ningskrav. DAF finder det vigtigt at fastholde og gerne udvide ambitionsniveauet på både forebyggelse, genbrug, genan- vendelse og anvendelsen af genanvendte materialer – især på plastik, men også på de andre emballagemate- rialer. DAF savner højere mål for genanvendt indhold i økologienikke-sensitive anvendelser af plastemballager og langt højere mål for genbrugssystemer. DAF savner genanvendelsesmålsætninger for drikkekartoner og andre komposit-emballager og mener, at forbud og restriktioner bør rettes mod et større udvalg af engangsemballa- ger. DAF mener, at det fortsat kan være hensigtsmæssigt nationalt at kunne indføre skærpede foranstaltninger i relation til markedsføring af emballager i forhold til miljøfremmede eller sundhedsskadelige indholdsstoffer, mens der arbejdes på at få EU-systemet til at opdatere reglerne. DAF er positiv over, at KOM udarbejder ensartet modulering af betalingsbidrag i producentansvaret, og anbefaler derforop- fordrer til, at Danmark arbejder dette gøres hurtigst muligt. DAF undres over, at medicinske emballager ikke skal være genanvendelig før 2035, og ønsker undtagelsen indskrænket. DAF finder det iøjnefaldende, at andelen af genanvendt plast kun opgøres i forhold til post-consumer plastik, og frygter, at afgrænsningen medfører en risiko for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikkerindustriaffald så vil have mere svært ved at finde af- sætning. DAF undres over en mangel på forbud på emballager, der har til formål at få produktet til at tage sig mere eksklusivt ud, ift. nødvendigheden i at opfylde ydeevnekriterierne og spørger til hvem, der vurderer hvor me- get luft, der er nødvendigt i den enkelte produktemballages tilfælde, samt hvorfor der ikke indsættes genmateriale er fastsat en ratio. DAF mener, at flere produktemballager skal være inkluderet i restriktioner ift. brug af særlige emballagefor- mater, herunder hygiejne- og kosmetikartikler, madleveringsordninger og fødevareudbringning. DAF er overordnet positive overfor, at mange engangsemballager forbydes, fremfor at der blot sættes begrænsninger for hvor mange af dem, der må være. DAF bifalder, at Kommissionen medtænker de systemiske forudsætninger for reelt fungerende genbrug, men er bekymrede for, at opgaven for producenter og markedsførere af genbrugsemballager bliver for stor, når man også skal sikre et system for recirkulation af emballagen. DAF foreslår, at det pålægges medlemsstater at understøtte udvikling og etablering af en (SDN-1)obligatorisk) kollektivordning for recirkulation af forskellige em- ballagetyper. DAF er skeptiske over for unddragelsesgrænsen på 1000 kg. DAF finder også, undtages fra dette forbudat unddragelses- grænsen på 100m2 er for høj i den forstand, at mange serveringssteder passerer under grænsen. Det DAF synes, at det er vigtigt godt, at der kommer reduktionsmål, men undres over, at der bliver sat et generelt, frem for materialespecifikt forebyggelsesmål, da emballager ikke vejer det samme, samt at visse typer af emballage er mere problematiske end andre. DAF savner et svar på, om eller hvordan man kan indregne kemisk genanvendelse af plast i opgørelsesmeto- den i forhold til genanvendelsesmålsætningerne, og de undres over, at bionedbrydelige emballager kan reg- nes som genanvendte, hvis de medfører fordele for landbruget eller miljøet. DE mener ikke overemballering er noget, som man intentionelt ser helt generelt, især i primæremballage, da det udgør en ekstra økonomisk omkostning. Det kan dog give god mening at arbejde med minimering gen- nem designprincipper, uden at der gås på kompromis med fødevaresikkerhed, madspild, eller beskyttelsen af produktet. Her skal de administrative byrder for efterlevelse gennem teknisk dokumentation gerne tænkes ind i helheden, så der gives de rigtige incitamenter. DE mener det er nødvendigt med klare standarder og processer, der sikrer, at genbrugelige emballager er lige så sikre økologernes adgang som øvrige emballager. DE mener ikke, at detailsektoren skal have ansvaret isoleret set for emballa- gehygiejne og standarder, da detailsektoren har den primære kundekontakt, men ikke har den primære ind- flydelse på processerne bag og håndteringen af genbrugelige emballager. DE finder det afgørende at fastholde og udbygge forslagets harmoniseringstiltag for mærkning og ønsker ens- artede mærker, som kan bruges uden at skulle oversættes til nye forbedrede plantesorterforskellige sprog. I forslaget er Ifm. udviklingen af et digitalt mærke opfordrer de til, at det samtænkes og strømlines med det digitale produktpas, der lagt op udvikles i regi af ecodesign-forordningen. DE finder det meget uklart, hvordan ansvaret for overensstemmelsen af de emballager, der markedsføres fra sælgere i 3. lande til EU-forbrugere, vil blive håndteret. DE mener, at det danske affaldssorteringssystem bør kunne forsætte under forordningen., og opfordrer til, at der er fuld gennemsigtighed iarbejdes efter løsninger, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, så simple som fremmer denne produktionsmetodemuligt. På den baggrund mener Landbrug & FødevarerDE finder det essentielt, at spørgsmålet myndighederne spiller en central rolle i at få etableret et evt. fremtidigt genbrugs- system for at undgå et fragmenteret marked med uhensigtsmæssige byrder for især de små og mellemstore virksomheder. BF støtter forslaget om anvendelse af NGT at indføre et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren får lettere ved at sortere sin brugte emballage. Dog bør flasker og dåser i økologien burde reguleres i økologiforordningen pantsystemet ikke påføres både et materialemærke og ikke i dette forslaget pantmærke, da det vil være vildledende. Landbrug & Fødevarer kan støtte BF støtter forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke alle medlemslande skal indføre obligatorisk pant på visse drikkevarer i plastflasker og metaldåser. Pantkravet bør imidlertid også omfatte glasflasker som i Danmark, så emballagetyperne glas, plast og metal behandles ens. BF mener, at forslaget om et fælles pantmærke vil påføre bryggerier, tapperier og de mange importører en meget bety- delig udgift. BF støtter øget genbrug, når det giver mening miljømæssigt, teknisk og økonomisk. Mål for genbrug skal være omfattet realistiske, langsigtede og ikke diskriminere mellem konkurrerende drikkevarekategorier. Mål for gen- brug skal opfyldes af medlemsstaterne og ikke pålægges hver enkelt producent. Genanvendelse på højt ni- veau via pantsystemer bør fritages for rigide genbrugskrav. BF foreslår at indføre en henvisning til den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, som skal have mandat til at udforme de geografiske dyrkningsundtagelser egentlige ”design-for-recycling”-guidelines, som skal udgøre hovedsubstansen i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26bde delegerede retsakter. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteBF støtter øget genanvendelse af plast i nye plastemballager og anbefaler, at planter fastsætte målene for det enkelte medlemsland og produkter herfrasom et gennemsnit for den samlede mængde efter vægt, som der markedsføres i det pågældende medlemsland og ikke opfylder de objektive kriterier ”per emballageenhed". BF finder det ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen selv skal vur- dere, om målene for andelen af genanvendt plast i plastemballage kan fraviges”. BF anbefaler i stedet, at være em- ballage med en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet andel af den gældende GMO- reguleringgenanvendt materiale indsamles og genanvendes til fremstilling af nye plastemballa- ger, og at der derfor skal søges tapperierne må have adgang til at få deres indsamlede flasker tilbage BF finder, at kravene om tilladelse at begrænse emballage til forsøgsudsætning og markedsføring. Det det nødvendige som udgangspunkt er dog meget positivt, men at der lægges bør være en mulighed for at fravige, når det tjener et emballeringsformål, fx for at reducere transportskader og undgå spild. BF støtter generelt tiltag, der fremmer indsamling og genanvendelse af emballage frem for forbud, og anbefa- ler i stedet at sætte mål for at reducere forbruget af engangsplast og lade det være op til de relevante sektor- partnerskaber at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolopfylde målene.

Høring. Sagen har været i høring på høringsportalenHøringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder Brancheudvalget for forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de Frø er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder bekymret for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikkerden nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden mængdebegrænsninger) og peger på, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra dette forbuddenne del af forslaget. Det er vigtigt i forhold Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorteromfatte konventionel produktion. I forslaget er der lagt op tilSamtidig ønsker Danske Sortsejere, at der mængdebegrænsninger bibeholdes for bevaringssorter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om undtagelse fra reglerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af ukrudt og sygdomme. Danske Sortsejere er fuld gennemsigtighed itilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen men peger på vigtigheden af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarerat sikre, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen det indføres omkostningseffektivt og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget ompeger på, at afgrøder udviklet især vurdering af vandoptagelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på vigtigheden af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med disse teknikker Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden. NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser nødvendigvis overholder samme kvalitetskrav som krævet i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26bforslaget, kan det være nødvendigt at importere materiale. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteDerfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import. NordGen påpeger afslutningsvist, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være omfattet af den gældende GMO- reguleringenkel, og at fordi der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivtrisiko for, at der lægges op til at justere på de kravværdifulde ressourcer ikke udnyttes, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrolhvis barren sættes for højt.

Høring. Sagen har været i skriftlig høring på høringsportalen, i § §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-EU- underudvalg. Landbrug & Det gav anledning til følgende høringssvar: DI Fødevarer hilser Kommissionens forslag er tilfredse med indholdet af konklusionerne. Konkret bakker DI Fødevarer op om etab- leringen af et fælles ernæringsmærke, men det bør baseres på et fagligt funderet grundlag herunder en hensyntagen til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen nationale kostråd. Det skal nemt kunne opfattes af forbrugerne og anbefalerudvikles i samar- bejde med interessenterne. DI Fødevarer håber, at Danmark arbejder for forslagets vedtagelseet eventuelt fælles harmoniseret ernæringsmærke ikke bliver indført på bekostning af Nøglehullet. Landbrug & DI Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op tilenige i, at der er fuld gennemsigtighed ibehov for etablerin- gen af ernæringsprofiler, hvilke metoder der og bakker op om disse. I forhold til øget oprindelsesmærkning er anvendt DI Fødevarer stærkt imod at udvide denne mærkning. Yder- ligere obligatorisk oprindelsesmærkning vil fordyre fødevarerne, idet hovedparten af meromkostnin- ger ved produktionen vil ende som en byrde hos forbrugerne. Selvom forbrugerne er interesseret i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge mere oprindelsesmærkning, er de sorter, som fremmer ikke villige til at betale for denne produktionsmetodeinformation. På den baggrund Derfor mener Landbrug & FødevarerDI Fø- devarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT det er en forudsætning, at der udarbejdes en konsekvens analyse på området. Rådskonklu- sionerne specificerer i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslagdetaljer, hvad en kommende konsekvensanalyse bør afdække, herunder de øko- nomiske byrder, forbrugernes valg samt effekten på en bæredygtig produktion. Landbrug & DI Fødevarer kan støtte forslaget bakker også op om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke en konsekvensanalyse skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26btage højde for dette. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtteDe Samvirkende Købmænd finder det vigtigt, at planter og produkter herfra, som der ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- reguleringintroduceres flere handelsnormer med mærk- ningsregler, og at man i Danmark kan holde fast i nøglehulsmærket, som fungerer godt. De Samvirkende Købmænd bemærker, at i forhold til udvidelse af kravene om obligatorisk oprindel- sesmærkning, at argumentet om, at forbrugerne kan foretage et bæredygtigt valg ikke holder. Selvom man måtte vælge en vare fremstillet af en råvare med oprindelse ”tæt på”, er det ikke sikkert, den i sin helhed er mere bæredygtig end en tilsvarende vare fremstillet af en råvare med oprindelse længere væk, idet produktionsmetoder, arbejdsmiljøforhold og mange andre aspekter også indgår i en mo- derne opfattelse af bæredygtighed. De Samvirkende Købmænd ser med stor bekymring på den evigt voksende mængde af informationer, der derfor skal søges indgå i den obligatoriske mærkning af fødevarer. Forordning 1169/2011 medførte allerede mange nye krav, hvor især reglerne om tilladelse til forsøgsudsætning særlig mærkning af allergener, obligatoriske næringsdeklara- tion og markedsføringsenest den primære ingrediens har kostet, og fortsat vil koste, meget store administrative byr- der og konkrete udgifter. Hvis der fastsættes yderligere specifikke regler om oprindelsesmærkning, vil dette betyde mindre flek- sibilitet, flere byrder og et stigende resurseforbrug. Det er dog meget positivtpå stående fod ikke muligt at sætte tal på, hvad det økonomisk vil betyde. Men fleksibiliteten bliver mindre, da det kræver særlig adskillelse af råvarer og emballager, som også vil fordyre produktet. De Samvirkende Købmænd finder yderligere krav om oprindelsesmærkning af mælk samt mælk og kød, som indgår som ingrediens, unødvendig, da man allerede har regler om oprindelsesmærkning af den primære ingrediens, som jo også gælder mælk og kød, hvis aktuelt. Disse regler er netop trådt i kraft, og vi opfordrer til, at vi ikke indfører yderligere krav, førend effekten ved indførslen af denne re- gel er kendt. De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at lade leverandørerne bruge mere detaljeret oprindelsesmærkning som en konkurrenceparameter, i stedet for at indføre flere regler. Der er mange leverandører, der allerede bruger oprindelsesmærkning på varer, hvor det ikke er et lovkrav. De Sam- virkende Købmænd opfordrer derfor til at, at der lægges op for dansk side arbejdes for, at der ikke fastsættes flere regler om oprindelsesmærkning, end dem man allerede har. I forhold til harmoniseret ernæringsmærkning er De Samvirkende Købmænds holdning, at justere lovgivning bør indføres på de krav, der stilles EU-niveau. Det gør det lettere i forhold til vurderingen samhandel og import af disse NGT 2- afgrøderfødevarer. Samtidig vil en harmoniseret ernæringsmærkning skabe en større genkendelighed for forbrugerne. Det er endvidere særdeles positivtdisse forhold, der særligt kan tale for at harmonisere området. De Samvirkende Købmænd støtter ernæ- ringsmærkning, hvor formålet er: - At give forbrugere supplerende oplysninger, for at informere dem om sundere valg af fødevarer - At give virksomhederne et incitament for at udvikle produkter i en sundere retning. Det ovenfor nævnte formål støtter op om den positive ernæringsmærkning. Omvendt er De Samvir- kende Købmænd som udgangspunkt skeptiske for en ordning, som virker som en form for advarsels- mærkning. Dette er også baggrunden for, at Kommissionens forslag De Samvirkende Købmænd i nu mere end 10 år har bakket op om ernæringsmærket Nøglehullet. De Samvirkende Købmænd vil kraftigt anbefale, at området kun harmoniseres, hvis vi kan opnå en ordning, der kan opfylde formålet i alle EU-medlemsstater, så vi re- elt hjælper forbrugeren til at træffe et sundere valg. Det er vigtigt, at de varer/salgssituationer, der på hensigtsmæssig måde adresserer de udfordringernuværende tidspunkt er undtaget kravet om næringsdeklaration fortsat er undtaget også ved ernæ- ringsmærkning. De Samvirkende Købmænd støtter generelt en revision af handelsnormerne. Ud over mærkningsregler er der også regler for eksempel vedrørende opbevaring af æg, den gældende GMO-regulering giver der kan være vanskeligt at håndtere i forhold til detektion og kontrolpraksis.