Landsrettens begrundelse og resultat eksempelklausuler

Landsrettens begrundelse og resultat. Der er ikke i det af appellanten anførte grundlag for at anse anven- delsen af en faglig enevoldgiftsdommer med parternes samtykke i den foreliggende sag for at være i strid med voldgiftsloven. Det er heller ikke i strid med voldgiftsloven, at der har medvirket en juri- disk sekretær. Der er endvidere ikke påvist grundlag for at anse voldgiftsdom- meren for ikke at have besiddet tilstrækkelige kompetencer til at behandle den pågældende sag. Voldgiftskendelsen kan derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslo- vens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge af voldgiftsrettens sam- mensætning. Der er endvidere ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftssagens be- handling, at denne kan anses for stridende mod loven, jf. voldgifts- lovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Der er endelig ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftsrettens ken- delse, at denne kan anses for åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at voldgiftsretten ikke har afgjort sagen på grundlag af parternes synspunkter og bevisførelsen, og herunder har afgjort sagens bevis- mæssige og retlige spørgsmål. Med hensyn til kendelsens rentebestemmelse bemærkes, at der ikke for voldgiftsretten var gjort særskilt indsigelse mod rentepå- standen. Der er ikke grundlag for at antage, at omkostningsafgørelsen ikke er truffet af voldgiftsretten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx betale sagsom- kostninger for landsretten til Skriver Tønder med i alt 35.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi og omfang, herunder at sagen er hovedforhandlet over 2 dage. Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten til Vba med 30.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på sagens karakter og omfang.
Sample 1See All (4)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Landsrettens begrundelse og resultat. Skimmelsvampen var kon- centreret om en del af en væg i stuen. En undersøgelse af et tapetstykke fra denne væg, foretaget af Hussvamp Labo- ratoriet ApS, viste ifølge er- klæring af 13. februar 2015 massiv vækst af skimmel med mange sporer. Der var ifølge erklæringen desuden mange bakterier som tegn på, at konstruktionen var opfugtet, og en høj kim-be- lastning.... den høje kimbe- lastning i sig selv ville kun- ne medvirke til at fremkalde symptomer på indeklimasy- ge. På ydermuren - netop på det sted, hvor der på den ind- vendige væg var skimmel- svamp - var der et nedløbs- rør, som på et tidspunkt blev skiftet. Udlejeren havde iføl- ge taksator-rapport (fra ud- lejers forsikringsselskab) af 29. december 2014 anmeldt en fugtskade igennem en fa- cademur som følge af et utæt nedløbsrør, og skaden skyld- tes ifølge forsikringsselska- bets besigtigelsesrapport et utæt udvendigt nedløbsrør. Fugtteknikeren (fra udle- jers forsikringsselskab, red.) har forklaret, at der det på- gældende sted blev målt me- get høje fugtighedstal, og at han fandt det påfaldende, at de høje tal blev målt netop det sted, hvor der på muren udenfor var et nedløbsrør. Han har endvidere forklaret, at han ikke kunne se andre årsager end et utæt nedløbs- rør til, at så megen fugt kun- ne opstå.
Sample 1Sample 2
Landsrettens begrundelse og resultat. Iværksættelsen af GPS-overvågningen af firmaets biler, der må anses for sagligt begrundet i virksomhedens forhold, og som Xxxxx Xxxxxxxxx forinden havde orienteret medar- bejderne om på et fællesmøde, berettigede ikke F til at betragte sig som opsagt. Efter oplysningerne om forløbet i forbindelse med opsigelsen må F anses for at have opsagt sin stilling med sædvanligt varsel, og han har kunnet betragte sig som fritstillet. Det tiltrædes derfor, at han har krav på en måneds løn med feriepenge og pension svarende til 43.380 kr. Det kan ikke anses for en mangel ved ansættelseskontrakten, at spørgsmålet om GPS-overvågning af firmabiler er uomtalt. Ansættelseskontrakten indeholder en ugyldig kundeklausul, der har givet anledning til tvist mellem parterne. Landsretten finder herefter, at der foreligger en mangel ved ansættelsesbeviset, som efter omstændighederne bør medføre en godtgørelse på 7.500 kr. Rampe Sluse Teknik ApS skal herefter i alt betale 50.880 kr. til F med procesrente af 43.380 kr. fra den 18. januar 2012 og af 7.500 kr. fra den 3. februar 2012, alt til betaling sker.
Sample 1
Landsrettens begrundelse og resultat. Efter Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1, kan en person, der har bopæl på en medlemsstats område, sagsøges ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser, i tilfælde af at kravene blev påkendt hver for sig. Det fremgår af sagen, at det var Xxxx Xxxxxxx, der ejede anparterne i det selskab, som Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx ønskede at overtage for dermed at få rådighed over ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00. Det lægges på baggrund af sagens oplysninger, herunder forligsafta- len/købsaftalen, anpartsoverdragelsesaftalen, gældsbrevet og garantien, til grund, at der herefter blev indgået en aftale om, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skulle købe anparterne af Xxxx Xxxxxxx og derefter videre- sælge dem til Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, idet Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx skulle finansiere Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx køb. Aftalerne mellem på den ene side Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og på den anden side Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx må på den baggrund anses for så nært forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende de tvister, der er opstået i anledning af aftalerne, samtidig. Da Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx er sagsøgt i Danmark, er der dermed i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1, også værneting for Xxxx Xxxxxxx her i landet. Herefter, og da det således ikke er fornødent at tage stilling til, om Xxxx Xxxxxxxx indsigelse om manglende værneting er fremsat rettidigt, tager landsretten Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx påstande om fremme af sagen i realiteten også for så vidt angår Xxxx Xxxxxxx til følge. - - -
Sample 1
Landsrettens begrundelse og resultat. Spørgsmålet om vandbidrag skal afgøres efter reglerne i det tidligere gældende kapitel VII B i LL, som dette var formuleret før den 1. juli 2015, herunder bestemmelserne i § 46 j og § 46 k. Efter § 46 j, stk. 1, 2. pkt., kan betaling for vand efter forbrugsmålere ikke indeholdes i lejen, og udlejeren kan efter § 46 k, stk. 1, forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til vand, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Det lægges som ubestridt til grund, at der i den omhandlede ejendom i overensstemmelse med det, der er anført i lejekontraktens § 5, var installeret individuelle forbrugsmålere. Betalingen for vand efter forbrugsmålere har derfor ikke kunnet indeholdes i lejen, jf. LL § 46 j, stk. 1, 2. pkt., og L er ved opkrævning af acontobidrag ikke blevet pålagt en større forpligtelse eller givet en mindre rettighed end angivet i loven. Det forhold, at lejekontrakten er indgået på Typeformular A, 7. udgave, der ikke længere var autoriseret på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse, medfører derfor ikke, at vilkåret om, at L skal betale et månedligt acontobidrag på 200 kr. for vand, er ugyldigt. Det fremgår af skriftsudvekslingen for byretten, at L bestrider at have modtaget et vandregnskab, og der er ikke fremlagt et sådant under sagen. Det fremgår endvidere af den fremlagte flyttesynsrapport, at der er sket aflæsning af vandure henholdsvis den 15. marts 2012 og den 14. december 2013, og at der har været et forbrug på 140,5 kbm i perioden. I flytteopgørelsen har U beregnet forbruget til 6.727,14 kr. ("140,5 á 47,88"). L må nødvendigvis have haft et forbrug af vand i lejeperioden, men har ikke oplyst om omfanget heraf, herunder om L's forbrug må antages at have været mindre end det, som er beregnet af U. Der er herefter, og som sagen er forelagt, ikke grundlag for at pålægge U at tilbagebetale de omhandlede acontobidrag for vand, hvorfor U frifindes for denne del af L's påstand. ...".
Sample 1
Landsrettens begrundelse og resultat. Vedrørende parternes aftale om website/ webshop Vedrørende parternes aftale om WorkPoint og Navision Vedrørende påstanden om betaling som følge af ophavsretskrænkelse
Sample 1
Landsrettens begrundelse og resultat. Hovedspørgsmålet i sagen er, om efterafgrødebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1175 af 23. juli 2020 om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021) skulle have været undergivet en miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Ifølge miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, skal der gennemføres en miljø- vurdering af planer og programmer, hvor disse udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvalt- ning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2. Efterafgrødebekendtgørelsen er omfattet af miljøvurderingslovens plan- og programbegreb, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvilket der også er enighed om mel- lem parterne. Sagen angår herefter, om efterafgrødebekendtgørelsen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af miljøvurderingslo- vens (og VVM-direktivets) bilag 1 og 2. De relevante projekter i denne sag er visse anlæg til intensiv fjerkræ- og svineavl (bilag 1, nr. 17) og øvrige anlæg til intensiv husdyravl (bilag 2, nr. 1, litra e). Af forarbejderne til miljøvurderingslovens § 8 fremgår, at der med hensyn til udtrykket ”fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser” sigtes til, at planen eller programmet indeholder kriterier eller vilkår, der bestemmer ram- merne for indholdet af en myndigheds behandling af en ansøgning om anlægs- tilladelse. Kriterierne kan ifølge forarbejderne f.eks. sætte grænser for, hvilken type aktivitet eller virksomhed der kan tillades i et bestemt område, eller inde- holde betingelser, som ansøgeren skal opfylde for at få tilladelse, eller planen eller programmet kan fastholde et områdes særlige kendetegn og derved stille krav til de tilladelser, der vil blive givet. Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, gennemfører SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra a. Det fremgår af præmis 62 i EU-Domstolens dom af 22. februar 2022 i sag C-300/20 (Bund Naturschutz) om SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra a, at en plan eller et program fastlægger rammerne for fremtidige anlægs- tilladelser til de projekter, der er omhandlet i VVM-direktivets bilag I og II, når planen eller programmet fastlægger en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af et eller flere af disse projek- ter, navnlig med hensyn til placering,...
Sample 1
Landsrettens begrundelse og resultat. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ikke omfattet af arbejdsskadesikringslo- ven, og spørgsmålet om et ansvarsforsikringsselskab i medfør af arbejdsska- desikringslovens § 29, stk. 2, kan indtræde i krav mod arbejdsskadeforsikrings- selskabet som følge af udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste var ikke relevant før vedtagelsen af lov nr. 610 af 14. juni 2011, hvor reglerne for skæringstidspunktet for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev ændret således, at en afgørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskades- sikringsloven ikke længere bringer retten til erstatning for tabt arbejdsfortjene- ste efter erstatningsansvarsloven til ophør. Spørgsmålet er navnlig, om der med lov nr. 610 af 14. juni 2011 er skabt hjem- mel i arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, eller en analogi af denne bestem- melse til indtrædelse i en sådan situation navnlig ud fra et synspunkt om, at midlertidig erhvervsevnetabserstatning og tabt arbejdsfortjeneste ved lovæn- dringen skal anses som ydelser af ”samme art” som anført i arbejdsskadesik- ringslovens § 29, stk. 2. Reglerne om samspillet mellem erstatning efter henholdsvis erstatningsansvars- loven og arbejdsskadesikringsloven er et retsområde præget af betydelig detail- regulering, og der må derfor foreligge et sikkert hjemmelsgrundlag, for at et forsikringsselskab kan indtræde i en skadelidts krav på erstatning. Det samme gør sig gældende for så vidt angår forsikringsselskabers ret til modregning i er- statningskrav og krav på tilbagebetaling af udbetalte erstatningsydelser. Den udgåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, om indsættelse af et stk. 3 i arbejdsskadesikringslovens § 29 regulerede specifikt skadevolders eller dennes ansvarsforsikringsselskabs indtrædelsesret i erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven for en periode, hvor skadevolderen eller an- svarsforsikringsselskabet havde udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. På denne baggrund og i lyset af forløbet forud for vedtagelsen af lov nr. 611 af 14. juni 2011, herunder navnlig de tilkendegivelser, som justitsministeren frem- kom med under Folketingets behandling af lovforslaget i svarene på spørgsmål 2 og 10, der førte til, at de foreslåede bestemmelser om modregning og tilbage- betaling udgik af lovforslaget, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der ved den vedtagne ændringslov er skabt et hjemmelsgrundlag for indtrædelsesret efter arbejdsskades...
Sample 1

Related to Landsrettens begrundelse og resultat

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.