Parternes synspunkter. Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, misligholdelse af købekontrakten, men medførte, at lånet i henhold til købekontrakten forfaldt til betaling, at det med baggrund i kreditaftalelovens forarbejder samt den juridiske teori og retspraksis kan lægges til grund, at bestemmelsen i kreditaftalelovens § 48, jf. § 41 ikke finder anvendelse, når køber ikke har misligholdt købe- kontrakten Det gøres desuden gældende, trakt med ejendomsforbehold ikke kan føre til, at Jyske Finans i en si- tuation, hvor der ikke foreligger misligholdelse, skal stilles ringere end øvrige kreditorer i boet, ligesom den omstændighed, at A er afgået ved døden tilsvarende ikke bør medføre, at boet dermed stilles bedre end A selv ville have været." Sagsøgeren har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende, at tidspunktet for vurderingen, om der var tale om misligholdelse, er dødsdagen. A kunne ikke selv, hvis han havde levet, have afleveret bilen til fuld og endelig afgørelse på dette tidspunkt. Hvis ikke dødsdagen er det afgørende tidspunkt for vurderingen, vil resultatet kunne bero på tilfældigheder, således at eksempelvis en langsom bobestyrer ville give en fordel for boet. Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at manglende betalingsvilje ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed der gør, at sagsøger kan gøre sit restkrav gældende, jfr. herved Højesterets præmisser i afgørelsen U2004.2062H, hvori det anføres ”…………tiltræder Højesteret af de grunde, der er anført af landsretten, at disse regler omfatter enhver betalingsmisligholdelse, og at undtagelsen i § 41 ikke kan finde anvendelse, blot fordi køberens misligholdelse skyldes manglende betalingsvilje og ikke manglende betalingsevne.” Sagsøgte har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende, at det ikke giver mening at anvende dødsdagen som skæringstidspunkt for vurdering af, om der er tale om misligholdelse. Der var ingen, der på denne dato kunne handle på boets vegne, det skete først ved boets berigtigelse. Når boet har tilkendegivet, at man ikke ønsker at indtræde, så opfyldes kontrakten ikke, og så er der tale om misligholdelse. Det afgørende tidspunkt er, når bilen leveres tilbage eller stilles til rådighed ...
Parternes synspunkter. 2.1 [Klager]s synspunkter
Parternes synspunkter. A har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende: ”at beslutningen om at afskedige A blev truffet mens hun afviklede fravær efter barselsloven, hvorfor det påhviler sagsøgte at bevise, at afskedigelsen ikke er helt eller delvist be- grundet heri, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at A i hvert fald har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, hvorfor bevisreglen i ligebehandlingslovens § 16a subsidiært bør finde anvendelse, at sagsøgte ikke kan løfte denne bevisbyrde i den foreliggende situ- ation, hvor man har valgt under xxxxxxx at fastansætte flere af de antagne vikarer og endvidere har undladt at tilbyde A en stilling, der blev ledig i hendes opsigelsesvarsel, men tværtimod valgte at annoncere efter en ny fysioterapeut kort tid efter As fratræden, at A derfor er berettiget til en godtgørelse, jf. ligebe- handlingslovens § 16, stk. 2, der kan fastsættes til 9 måneders løn, jf. retspraksis, og at godtgørelsen er rentebærende fra 30 dage efter Danske Fysiote- rapeuters brev om, at der krævedes godtgørelse svarende til 9 måneders løn, jf. rentelovens § 3, stk. 2. … Til uddybning af de ovenfor anførte hovedanbringender bemærkes føl- gende: Som beskrevet ovenfor i afsnittet om faktum, bør Retten efter sagsø- gers opfattelse lægge til grund, at afskedigelsesbeslutningen reelt var truffet, inden A havde afsluttet sin barselsorlov. Det følger derfor direkte af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at ...klinikken A/S har bevisbyrden for, at afskedigelsesbeslutningen ikke helt eller delvist var begrundet i hendes barsel og fravær. Selv hvis det ikke kan lægges til grund, at afskedigelsesbeslutningen var truffet, inden barselsorlovens afslutning, vil selve det forhold, at As vikar, G, var blevet fastansat, udgøre en sådan faktisk omstændighed, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16a, og fra litteraturen Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx: Funktionærret, 5. udg., 2016, side 835. Det er derfor under alle omstændigheder sagsøgte, der har bevisbyr- den. Det følger af praksis og litteratur, at der er tale om en meget tung be- visbyrde, jf. for eksempel Funktionærret, side 828. Det fremgår videre af litteratur og praksis, at en arbejdsgiver, der har fastansat en barsels- vikar og afskediger den barslende, ikke kan løfte denne bevisbyrde, jf. for eksempel U 1995B.104, hvori det blandt andet anføres: "… en ar- bejdsgiver, der ønsker at be...
Parternes synspunkter. A har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:
Parternes synspunkter. Finanstilsynet har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender: ”Til støtte for den nedlagte anerkendelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte eller ændre Finanstilsynets afgørelse af 1. september 2017 …, der er lovlig og gyldig, og at afgørelsen hverken er be- hæftet med væsentlige formelle eller indholdsmæssige mangler, der kan be- grunde en tilsidesættelse af afgørelsen. Det gøres navnlig gældende, at Finanstilsynet har foretaget den fornødne sagsoplysning, og at sagsøgte er blevet partshørt over alle relevante faktiske omstændigheder, der er blevet lagt til grund i afgørelsen. Derudover gør Fi- nanstilsynet gældende, at afgørelsen er bygget op om oplysninger, som A allerede er bekendt med, og som han selv eller Z A/S har udleveret. Sagsøgte har bevisbyrden i forhold til at dokumentere, at Finanstilsynets afgø- relse er materielt forkert. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. Domstolene udviser en klar tilbageholdenhed i prøvelsen af offentlige myn- digheders forvaltningsretlige skønsudøvelse, hvilket også gør sig gældende i forhold til Finanstilsynets afvejning af det hæderlige i sagsøgtes adfærd. Prø- velsen i denne sag er således efter Finanstilsynets opfattelse begrænset til en vurdering af, hvorvidt der er indgået ulovlige eller usaglige hensyn i skønnet. Finanstilsynets afgørelse baserer sig på et lovpligtigt forvaltningsretligt skøn, som Finanstilsynet har udøvet på baggrund af lovlige og saglige kriterier og på baggrund af den særlige sagkundskab og branchekendskab, som Finanstil- synet er i besiddelse af. Der er intet sikkert grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, og der er in- tet grundlag for at antage, at Finanstilsynet skulle have tillagt usaglige hensyn vægt ved skønsudøvelsen, hvorfor afgørelsen allerede af denne grund skal op- retholdes. Finanstilsynet gør gældende, at afgørelsen er hjemlet i henholdsvis § 351, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og § 168, stk. 2, i lov om forvaltere af alterna- tive investeringsfonde m.v., og at afgørelsen således indeholder en lovhjemlet og korrekt myndighedsreaktion på sagsøgtes handlinger og undladelser i for- bindelse med Z A/S' nytegning af ejerskifteforsikringer i perioden 25. august til 12. september 2016. Det indgår som et centralt element i afgørelsen, at sagsøgte har tilsidesat en klar instruks om at ophøre med at tegne nye ejerskifteforsikringer, og at den fortsatte tegning ville udgøre en betydelig økonomisk risiko for de kund...
Parternes synspunkter. 2.1 [Klager] samt selskaberne [Selskab 1] og [Selskab 2]s synspunkter
Parternes synspunkter. 28. Odense Kraftvarmeværk anfører, at Energiklagenævnet i afgørelsen af 13. juni 2012 alene fastslår, at den af Odense Kraftvarmeværk anvendte metode til fordelingen af omkostningerne har været urimelig. Odense Kraftvarmeværk bemærker, at nævnet ikke har udtalt, at varme-/affalds-omkostningsfordelingen på 74/26, som er resultatet af parternes aftale, er urimelig. Odense Kraftvarmeværk finder på denne baggrund, at Energitilsynet kun skal fastsætte en ny omkostningsfordeling, hvis 74/26-fordelingen er urimelig.
Parternes synspunkter. 3C Retail har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstands- dokumentet af 30. august 2021, hvoraf fremgår følgende:
Parternes synspunkter. A ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
Parternes synspunkter. A har i påstandsdokument af 26. oktober 2021 anført følgende: