Common use of Opmandens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Opmandens begrundelse og resultat. Efter ordlyden af overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsen, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32, stk. 7, 5. pkt., skal forstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår, hvad parterne har aftalt som anvendelsesområde for BAT- overenskomsten, som er en virksomhedsoverenskomst vedrørende Femern Bælt byggeprojektet indgået med den virksomhed, som er hovedentreprenør på det arbejde, som i det væsentlige skal udføres til søs. Efter ordlyden af overenskomstens § 311, stk. 71, gælder den for ”alt arbejde udført af Fehmarn Belt Contractors I/S … ifm. havne og udgravning af tunnelforbindelsen”. Efter ordlyden omfatter overenskomsten således alt arbejde, som FBC skal udføre på projektet, herunder anlæg af havne og udgravning af den 18 km lange tunnelrende mellem Danmark og Tyskland. Der er intet i ordlyden, som kan danne holdepunkt for en forståelse, hvorefter arbejde på fartøjer til udførelse af projektet ikke er omfattet af overenskomsten. Der er heller ikke noget i ordlyden, som kan danne holdepunkt for, at det skulle gøre en forskel, om arbejdet foregår på eller fra en pram eller et søgående skib, eller om arbejdet med f.eks. udgravning, stenlægning eller jordpåfyldning udføres ved anvendelse af maskineri eller materiel, som er løst anbragt på et fartøj eller udgør en fast del af fartøjet. En forståelse af overenskomstens § 1, stk. 1, i overensstemmelse med ordlyden understøttes af, at det i overenskomsten § 1, stk. 3, er angivet, at overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldighedsområde, som arbejdsmæssigt kan udføres de deltagende BAT-fagforbunds fagområder. Udgravning af tunnelrende, anlæg af havn og jordopfyldning er entreprenørarbejde, selv om det sker på havbund og ikke på landjord, og anbringelse og indretning af entreprenørredskaberne tilpasses dette forhold. En forståelse af § 1, stk. 1, i overensstemmelse med ordlyden understøttes også af, at det i overenskomstens § 1, stk. 2, er angivet, at overenskomsten er gældende for alle beskæftigede medarbejdere inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. Det er hermed tydeliggjort, at det afgørende er arten af det arbejde, der udføres, ikke hvem der udfører det, og hvad de måtte have af stillingsbetegnelse eller være ansat som. En forståelse af § 1, stk. 1, i overensstemmelse med ordlyden understøttes endvidere af, at FBC under forhandlingerne viste fagforeningernes repræsentanter billeder af forskellige fartøjstyper, der ville blive anvendt, og gennemgik, hvilke arbejdsopgaver på projektet de forskellige fartøjer kunne udføre, og hvordan bemandingen på projektet ville være. En sådan præsentation tjener ikke rigtig noget formål under en overenskomstforhandling, hvis meningen ikke er, at det præsenterede arbejde skal være omfattet af overenskomsten. Det kan ikke føre til en anden forståelse, at det for FBC angiveligt var en selvfølgelig forudsætning, at fartøjerne og arbejde på vand faldt uden for, hvad der blev forhandlet overenskomst om. Arbejdet har karakter af entreprenøranlægsarbejde, og fagforeningerne har med føje kunnet opfatte det som sådant. Der har hverken efter arbejdets art eller efter international og national regulering af sømandsarbejde været anledning for BAT-forbundene til at anse det for forudsat af FBC, at fartøjer og arbejde på vand på projektet faldt uden for overenskomsten. Det gælder så meget mere som der er tale om en virksomhedsoverenskomst, hvis formål må anses for at have været at dække netop det entreprenøranlægsarbejde, som FBC havde påtaget sig at udføre på projektet og skulle i gang med. FBC’s synspunkt, at § 1, stk. 1, ikke omfatter fartøjerne og arbejde på vand, indebærer en så væsentlig indskrænkning i forhold til ordlyden af bestemmelsen og hele formålet med bestemmelsen og overenskomsten, at det ikke ud fra et forudsætningssynspunkt kan indfortolkes i bestemmelsen. En forståelse som hævdet af FBC, hvorefter det implicit skulle ligge i overenskomstens § 1, stk. 1, at den ikke omfatter fartøjerne og arbejde på vand, ville indebære en så væsentlig indsnævring af det arbejde, som overenskomsten efter ordlyden omfatter, at det som hævdet af klager nærmer sig det meningsløse. Efter bevisførelsen må det da også lægges til grund, at FBC ikke gjorde noget for at oplyse fagforeningerne om, at FBC tilsigtede et sådant resultat. Tværtimod var det af afgørende betydning for FBC med fagforeningerne at få en arbejdstidsaftale, som ville gælde for skibene og arbejde på vandet. Det anvendelsesområde, som er fastlagt i overenskomstens § 1, stk. 1, kan ikke anses for ændret med indsættelsen af § 1, stk. 5. pkt.Indsættelsen skete på foranledning af BAT-forbundene og 3F Transportgruppen, skal som organiserer sømænd, efter BAT-forbundenes inddragelse af 3F Transportgruppen i overenskomstforhandlingerne. Efter ordlyden af § 1, stk. 5, angår bestemmelsen ”søfarendes arbejde på søgående skibe”, hvilket efter ordlyden naturligt må forstås som sømandsarbejde relateret til fartøjets funktion som skib og hermed forbundet servicearbejde. Efter ordlyden er § 1, stk. 5, således ikke en virksomhedbestemmelse vedrørende det arbejde, som er omfattet af § 1, stk. 1, men en bestemmelse, som indeholder en afgrænsning i forhold til dette arbejde, og som samtidig – hvilket efter bevisførelsen må anses for dens egentlige formål – indeholder krav til niveau og dokumentation vedrørende løn- og arbejdsvilkår for dette arbejde. Den indeholder ikke en undtagelse til § 1, stk. 1, men supplerer denne bestemmelse. Det er på den baggrund ikke overraskende, at FBC gerne kunne undvære § 1, stk. 5. Efter bevisførelsen er der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen derimod ikke fornødent belæg for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldtmeningen med § 1, hvis der ud over navnstk. 5, adresse skulle have været at undtage fartøjer og CVR-nummer gives oplysninger om arten arbejde på vand. § 1, stk. 5, må forstås i overensstemmelse med ordlyden som en bestemmelse vedrørende søfarendes arbejde på søgående skibe, dvs. sømandsarbejde relateret til fartøjets funktion som skib og hermed forbundet servicearbejde. Arbejdstidsaftalen understøtter en forståelse af de opgaver, entreprenøren udføreroverenskomstens bestemmelse af gyldighedsområde i overenskomstens § 1 i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. 3F Arbejdstidsaftalen er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, en lokalt aftalt ordning indgået i øvrigt må bero på de konkrete omstændighederhenhold til overenskomstens § 72. Det er efter opmandens opfattelse en aftale om fravigelse af overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Der er ikke ud fra i ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelseneller bevisførelsen noget holdepunkt for, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”meningen skulle have været et andet anvendelsesområde end overenskomstens. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, bevisførelsen må det lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten aftalen er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomstskrevet ud fra de tre fartøjer, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomstsom da var indsat på projektet, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål men parterne er det ikke nødvendigtenige om, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum aftalen og om arbejdets omfangde aftalte arbejdstidsregler mv. skulle finde anvendelse på alle fartøjer, som ville blive anvendt i projektet, hvad da også har været tilfældet. Det kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, hvorledes arbejdet omfattet af lokalaftalen er tilstræk- keligtbeskrevet på baggrund af de tre navngivne fartøjer. Aftalen var ment til at skulle rumme og har i parternes efterfølgende praksis omfattet alle fartøjer. Der ligger derfor ikke nogen begrænsning i, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse der med baggrund i de tre nævnte fartøjer udtrykkeligt er nævnt ”udlægning af sten” eller ”entreprenørarbejde som normalt udføres på land”. Det overordnede udtryk ”entreprenørlignende arbejde” sammenholdt med differentieringen af søtillæg for sådant arbejde og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også afsøtillæg til ”deckhands/skibsassistenter” viser, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav ikke blot vedtagelsen af overenskomsten og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS)arbejdstidsaftalen var betinget af hinanden, der udførte entreprisen med klipning men at differentieringen mellem anlægsentreprenørarbejde og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, sømandsarbejde er der efter opmandens opfattelse indbyrdes overensstemmende. Bevisførelsen giver ikke grundlag for at fastslå, at formålet overenskomstparterne efterfølgende skulle have udvist en adfærd, som understøtter den forståelse, som FBC hævder. Det følger af det anførte, at overenskomstens § 1, stk. 1, skal forstås i overensstemmelse med oplysningspligten også ordlyden som omfattende alt det entreprenørarbejde, som FBC udfører på anlægsprojektet, at denne bestemmelse i overenskomstens § 1, stk. 5, er suppleret med en bestemmelse vedrørende sømandsarbejde, og at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke arbejdstidsaftalen har samme anvendelsesområde som overenskomsten. Det følger af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsenanførte, at der altid burde udleveres oplys- ninger skal gives klager medhold i uoverensstemmelsen om entreprisesum og forståelsen af BAT-overenskomsten. Arbejde på de fartøjer, som anvendes af FBC på Femern Bælt projektet, er omfattet af BAT-overenskomsten, når det består i betjening eller pasning af de særlige entreprenørmaskiner, som anvendes til udførelse af anlægsarbejdet på projektet, eller i øvrigt må anses for entreprenøranlægsarbejde. Der kan ikke gives indklagede medhold i, at arbejde udført om arbejdets bord på MLC regulerede søgående fartøjer alene er omfattet af overenskomsten i det omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formålmedarbejderne der udfører arbejdet, anvender, reparerer eller vedligeholder maskiner, som også bliver brugt i land. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisereDen påstand, hvad der mentes som klager har nedlagt, er formuleret i overensstemmelse med udtrykket ”arbejdets omfang”det, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivlsom parterne har aftalt i arbejdstidsaftalen. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32, stk. 7, 5. pkt., Arbejdstidsaftalen skal forstås såledesi overensstemmelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet i overenskomsten, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – denne kendelse er udlagt. Der ses på den baggrund ikke at foreligge uklarheder i påstandens formulering, som kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om føre til frifindelse af indklagede. Afgørende er arten af de opgaverdet arbejde, entreprenøren udførerder udføres. DetAnsatte er omfattet for så vidt angår det nævnte arbejde. Der gives herefter klager medhold i den påstand, som 3F i øvrigt klager har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurderingnedlagt. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015Endvidere frifindes klager for indklagedes selvstændige påstand.”

Opmandens begrundelse og resultat. Bygningsoverenskomstens § 6 angår ”Vikararbejde” og indeholder en forskellig regulering alt efter, om ”Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri” eller ”Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri”. I § 6, stk. 1, anvendes formuleringen ”virksomheder, der er vikarbureauer”, i § 6, stk. 4, formuleringen ”medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed”. Der er ikke i Bygningsoverenskomsten nogen definition af et vikarbureau. Efter en almindelig sproglig forståelse er et vikarbureau imidlertid en virksomhed, som opnår indtjening ved at knytte medarbejdere til sig gennem indgåelse af aftaler om ansættelse som vikar og på den baggrund indgå aftaler med brugervirksomheder om midlertidig udsendelse af vikarer til at udføre arbejde i brugervirksomheden under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger således ikke efter en almindelig sproglig forståelse vikarbureauvirksomhed i tilfælde, hvor f.eks. en sædvanlig tømrervirksomhed, hvis drift består i udførelse af tømrerarbejde, midlertidigt udlåner/udlejer en medarbejder til en anden tømrervirksomhed, hvis drift ligeledes består i udførelse af tømrerarbejde. En forståelse af Bygningsoverenskomstens § 6 i overensstemmelse med ordlyden vil være i god overensstemmelse med definitionerne på vikarbureau, vikaransat og brugervirksomhed i EU- direktivet om vikararbejde (direktiv nr. 2008/104/EF af 19. november 2008) og den danske implementeringslov, lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv. Overenskomstteksten stammer imidlertid i alt væsentligt fra 2004 og er således ældre end direktiv og implementeringslov, men efterfølgende overvejet forholdet til direktiv og lov. De indgik i 2010 en aftale om at søge direktivet implementeret ved en aftale, ”så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten”. Protokollatet herom er udgået af overenskomsten, og der er ikke indgået en særlig implementeringsaftale med definitionsmæssig fastlæggelse af, hvad der skal forstås ved vikarbureau mv. i overensstemmelse med direktiv og lov. Der er da heller ikke noget i overenskomsten, som stikker ud i forhold til direktiv og lov, hvis definitioner af vikarbureau mv. er baseret på sædvanlig sproglig forståelse. Den skete præcisering af anvendelsesområdet for § 6 ved den udtrykkelige angivelse i underoverskrifterne i § 6 af, at den angår arbejde udført af vikarer udsendt af et vikarbureau, falder helt i tråd med direktiv og lov. Der er således en sammenhæng mellem direktiv og lov, som understøtter en forståelse af overenskomstens § 316 på linje med forståelsen af direktiv og lov. I forarbejderne til vikarloven, lovforslag 209 Folketinget 2012-13, hedder det i afsnit 3.1 om anvendelsesområdet, at loven alene skal finde anvendelse på vikarbureauer og derfor ikke finder anvendelse, hvor virksomheder med anden drift ”låner eller udlåner arbejdskraft, f. eks. i perioder med op- eller nedgang i ordrebeholdningen, … eftersom sådanne virksomheders formål med at ansætte de pågældende lønmodtagere ikke er udsendelse til brugervirksomheder”. Dansk Byggeri ses ikke som hævdet af 3F under behandlingen af fagretlige sager at have tilkendegivet en forståelse af overenskomstens § 6, hvorefter bestemmelsen omfatter udlån af medarbejdere mellem f.eks. tømrervirksomheder. I det hele er der ikke ført bevis for en fælles forståelse af § 6, hvorefter den også omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed inden for den pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for en sådan fortolkning under hensyn til en risiko for misbrug og omgåelse i tilfælde, hvor begge virksomheder er omfattet af Bygningsoverenskomsten, og der er ikke anledning til at tage stilling til tilfælde, hvor den udlånende virksomhed ikke er medlem af Dansk Byggeri, eftersom Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning er medlem af Dansk Byggeri. Bygningsoverenskomstens § 6 findes herefter at måtte forstås i overensstemmelse med ordlyden, således at den kun finder anvendelse ved vikarbureauers udsendelse af vikaransatte medarbejdere og derfor ikke finder anvendelse ved udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed inden for den pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Det følger heraf, at 3F ikke kan få medhold i kravet om efterbetaling af 10 kr. pr time for det timelønsarbejde de to udlånte medarbejdere udførte hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S forud for arbejdet på pladsen Dybbølvej blok 1. Kravet støttes på overenskomstens § 6, stk. 72, 52. pkt., skal og lokalaftalen hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S om en virksomhedtimeløn på 185 kr. Da de ikke under udlånet var omfattet af § 6, der er medlem har de modtaget overenskomstmæssig løn ved den skete udbetaling af GLS-deres sædvanlige timeløn på 175 kr. hos Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S. Helt tilsvarende kan 3F ikke få medhold i kravet om efterbetaling af 35 kr. pr. time for det arbejde de to udlånte medarbejdere udførte på pladsen Dybbølvej blok 1, for så vidt det støttes på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsen, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 326, stk. 72, 52. pkt., skal forstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder anført om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse)akkord, kan heller ikke fø- re føre frem, da der ikke ses at foreligge en akkordaftale, som kan begrunde en sådan timelønsforhøjelse. DI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S skal herefter frifindes for 3F’s betalingspåstand. De selvstændige påstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, tages ikke under påkendelse, da der ikke er nogen uenighed mellem parterne om, at Bygningsoverenskomstens § 6 omfatter vikararbejde udført af vikarbureauansatte vikarer på brugervirksomheder, som vikarbureauet har udsendt dem til. Uenigheden angår, om bestemmelsen omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden vurderingvirksomhed under dennes ledelse og kontrol. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter En stillingtagen til følgedenne uenighed er ikke mulig ved en stillingtagen til de anerkendelsespåstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, men en stillingtagen har været nødvendig for en stillingtagen til 3F’s betalingspåstand, således som det fremgår af begrundelsen for frifindelsen for denne påstand. Indklagede DI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Efter ordlyden af overenskomstens § 31, stkSagen angår skalmuringsarbejde udført for JH Byg på pladsen i perioden 14. 7, 5februar - 15. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændighederapril 2022. Det er lægges efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det bevisførelsen til grund, at for- målet med oplysningspligten arbejdet er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren udført af et hold under ledelse af D bestående af fire murere, incl. D, og en murerarbejdsmand. Hovedspørgsmålet er, om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til arbejdet er udført til opfyldelse af dette formål er en reel underentrepriseaftale med det ikke nødvendigtitalienske firma Building S.R.L., eller om der foreligger omgåelse af Overenskomsten. Indklagede har navnlig anført, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum der foreligger en reel underentreprisekontrakt af 8. februar 2022 mellem JH Byg og om arbejdets omfangdet italienske byggefirma, som skalmuringsarbejde på blok 4 er udført i henhold til af fem ansatte i det italienske byggefirma under ledelse af D. Det er imidlertid påfaldende, at der under det fagretlige forløb efter pålæg og rykkere er fremsendt en entreprisekontrakt dateret 21. april 2022, som udtrykkeligt angiver at angå ”the execution of masonry work on block 4”, 20.421 sten, med start 25. april 2022, når der herefter under sagen 8 måneder senere fremlægges en entreprisekontrakt dateret 8. februar 2022 angående skalmuring, 287.700 sten, angiveligt en fejlskrift for 28.770 sten, med start 13. februar 2022, og indklagede xxxxx erklærer, at aftalen angår skalmuring af blok 4. Xxxxx forklaring herpå er ikke fremkommet under sagen, hverken på sammenfaldet med hensyn til blok eller forskellen i antal sten eller på, hvorfor kontrakten dateret 8. februar 2022 først fremlægges med svarskrift af 24. maj 2023. Det er tilstræk- keligtogså påfaldende, at forbundet ud over entreprenørens navnet italiensk byggefirma angiveligt ansætter en rumænsk murer, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaverder opholder sig i Danmark, entreprenøren udfører, således med bemyndigelse til på egen hånd at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområdeindgå en entrepriseaftale på firmaets vegne, og at denne aftale indgås på dansk, som den pågældende ikke forstår, med vilkår med et indhold, som den pågældende ikke har interesseret sig for eller forstået meningen med. Nogen forklaring på det italienske byggefirmas interesse i og styring af et sådant underentrepriseforhold er ikke fremkommet under sagen. Det er påfaldende, at JH Byg efter de afgivne forklaringer har stillet logi til rådighed for sjakket. Det er ikke en del af underentreprisekontrakten, og nogen forklaring på baggrunden for dette arrangement er ikke fremkommet under sagen. Det samme gælder om kost. Det er påfaldende, at netop de dage, hvor 3F besøgte pladsen, var de dage, hvor sjakket efter de afgivne forklaringer havde lånt bil af JH Byg, fordi deres egen var på værksted. Det er påfaldende, at JH Byg indgår aftale med et italiensk byggefirma som underentreprenør med den, der som sjakbajs står for udførelsen af arbejdet. Der er ikke under sagen fremkommet dokumentation for anden kontakt mellem JH Byg og det italienske firma. Det er påfaldende, at JH Byg den 2. juni 2022 har oplyst, at samarbejdet med den pågældende underentreprenør ophørte 1. april 2022, i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også betragtning af, at forbundet arbejdet på kontrakten dateret 8. februar 2022 efter de afgivne forklaringer først blev afsluttet i slutningen af april eller begyndelsen af maj 2022, og i betragtning af, at JH Byg den foreliggende sag efter 26. september 2022 udleverede en entreprisekontrakt dateret den 21. april 2022. Der er ikke under sagen fremkommet nogen forklaring på, hvordan disse omstændigheder hænger sammen. Det er påfaldende, at det oplyste rejste overenskomstkrav til RUT-databasen er indberettet, at Building srl ved D arbejdede på pladsen i april 2022, og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS)at et helt andet firma, ABC Servizi srl, ligeledes ved D, arbejdede på pladsen i maj 2022. Nogen forklaring herpå er ikke fremkommet under sagen. På denne baggrund må det anses for beføjet, at klager har opfordret JH Byg til at fremlægge faktura fra det italienske firma, Building, på entreprisesummen og dokumentation for bankoverførsel af entreprisesummen til det italienske firma. Manglende imødekommelse heraf uden gyldig grund må i overensstemmelse med bestemmelsen i retsplejelovens § 344, stk. 2, komme JH Byg til skade ved afgørelsen af, om sjakket har udført arbejdet for XX Xxx som led i et reelt underentrepriseforhold, eller der udførte entreprisen med klipning foreligger en omgåelse af Overenskomsten. C har forklaret, at han har modtaget en faktura fra Building og stikning betalt i henhold til denne ved bankoverførsel. Der er ikke under sagen fremkommet nogen forklaring på, hvorfor fakturaen ikke er fremlagt. Virksomhedsophør og manglende adgang til banken forklarer ikke, at en betalingstransaktion via bank ikke kan søges dokumenteret via virksomhedens bogføringsmateriale, henholdsvis en erklæring fra banken. Der ses således ikke at foreligge nogen undskyldelig grund til, at faktura og dokumentation for Rosa ApS. Efter bevisførelsenbankoverførsel af betaling ikke er fremlagt. Som sagen herefter foreligger oplyst, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet kan der ikke alene på grundlag af underentreprisekontrakten dateret 8. februar 2022 og de afgivne forklaringerforklaringer og det i øvrigt foreliggende drages den slutning, at sjakket har arbejdet for JH Byg som ansatte i det italienske byggefirma Building, der har forestået ledelse og instruks og haft den forretningsmæssige risiko. Fremlæggelse af faktura fra Building og dokumentation for betaling af entreprisesum til Building må anses for simple og let opfyldelige foranstaltninger til oplysning af sagen. Den manglende fremlæggelse sammenholdt med de fremdragne, påfaldende omstændigheder og sagens øvrige omstændigheder fører til, at det ikke kan lægges til grund, at der vedrørende arbejdet har foreligget et reelt underentreprenørforhold mellem JH Byg og det italienske byggefirma, Building srl. – det hævdede underentreprenørforhold vedrørende sjakkets arbejde for JH Byg må anses for en omgåelse af Overenskomsten. Når der foreligger omgåelse af en overenskomst, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslåen formodning for, at formålet det er sket i besparelsesøjemed. Der er derfor en formodning for, at JH Byg har opnået en besparelse i forhold til, hvad der mindst skulle have været betalt for det udførte arbejde efter Overenskomsten. C har forklaret, at JH Byg ikke har aflønnet sjakket, de blev aflønnet af det italienske byggefirma, Building. To af de rumænske murere har forklaret, at de har været aflønnet med oplysningspligten også 200 kr. i timen – af det italienske byggefirma. Disse forklaringer om 200 kr. i timen er ikke understøttet af nogen form for dokumentation, selv om det må anses for simpelt og let opfyldeligt at give 3F mulighed for understøtte forklaringen om via bankoverførsel at vurdere, hvilke have fået indbetalt løn på rumænsk bankkonto af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor det italienske byggefirma med henblik på indgåelse dokumentation i form af overenskomstkontoudskrift eller lignende. I en omgåelsessituation som den foreliggende med formodning om, at det er sket i besparelsesøjemed, kan det ikke alene på grundlag af de afgivne forklaringer lægges til grund, hvad de pågældende medarbejdere har fået som vederlag for arbejdet. Det havde været let at dokumentere skriftligt, hvis det var tilfældet, og det må komme JH Byg, der har indkaldt medarbejderne som vidner, til skade, at det ikke er dokumenteret skriftligt. I klagers opgørelse af besparelse indgår adskillige usikkerhedsmomenter. For opgørelsen af, hvad der efter Overenskomsten mindst skulle have været betalt, har det imidlertid ikke den store betydning, at en af de fem var murerarbejdsmand og ikke murer, og at akkordafsavnstillæg forudsætter én måneds anciennitet i virksomheden. Antagelsen af en udbetalt timeløn på 50 kr. har stor betydning for resultatet. Klager har anført, at det i en række tidligere sager er lagt til grund, at de pågældende udlændinge har fået en løn på højst 50 kr. i timen. Denne sag angår imidlertid ikke rumænere udsendt fra Rumænien til arbejde i Danmark, men rumænere som i forvejen opholdt sig i og havde arbejdet i Danmark gennem længere tid, E således i 2 år. Med så fald havde lang tids erfaring fra arbejde i Danmark og med D som leder findes det været nær- liggende udtrykkeligt forsvarligt at angive i bestemmelsenlægge til grund, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum på holdet var et sådant kendskab til arbejdsforhold og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslålønniveau her i landet, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er besparelsen ikke har ligget på timelønnen, men på manglende betaling af feriepenge, søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling samt pensionsbidrag, og på det grundlag skønsmæssigt at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftalefastsætte besparelsen til 90.000 kr. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelseResultatet bliver derfor, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32JH Byg skal betale 90.000 kr. til 3F. Efter kravets karakter skal der betales procesrente fra sagens indbringelse for faglig voldgift ved klageskrift af 9. maj 2023. JH Byg ved C, stkBybuen 24, 1. 73, 52740 Skovlunde, CVR-nr. pkt.40936459, skal forstås såledesinden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes Byggegruppen, betale 90.000 kr. med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udførerprocesrente fra den 9. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Indklagede frifindesmaj 2023. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Efter Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 14 angår udearbejde. For at der kan være tale om udearbejde i bestemmelsens forstand, skal der efter ordlyden af bestemmelsen være tale om arbejde ”langt fra virksomhedens hjemsted” – så langt væk, at overnatning anses for nødvendig. Det må herved anses for forudsat, at der med bestemmelsen sigtes til, hvad der er sædvanligt, dvs. ansættelsesforhold, hvor det normale arbejdssted er på eller ikke langt fra virksomhedens hjemsted. Der er ikke i bestemmelsen noget holdepunkt for en forståelse, hvorefter bestemmelsen er til hinder for ansættelse i en virksomhed med angivelse af et arbejdssted langt fra virksomhedens hjemsted. Bestemmelsen kan således ikke anses for at være til hinder for, at en virksomhed med hjemsted i f.eks. Aarhus ansætter en håndværker til arbejde på en arbejdsplads i f.eks. København. Ved ansættelse til arbejde på et bestemt arbejdssted, som ikke er virksomhedens hjemsted, opstår der ikke spørgsmål om udearbejde efter overenskomstens § 14, når arbejdet udføres det pågældende sted eller ikke langt derfra. Udearbejde efter bestemmelsen må ved sådan ansættelse antages at foreligge ved arbejde så langt fra det aftalte arbejdssted, at overnatning må anses for nødvendig. I den foreliggende sag blev A ansat til arbejde med angivelse af en adresse i Taastrup som arbejdssted. Denne adresse var brugervirksomhedens adresse, ikke adressen på arbejdspladsen. Arbejdspladsen lå i Brønshøj, senere i Næstved, og dermed ikke så langt væk fra det aftalte arbejdssted, at der af den grund kunne opstå spørgsmål om anvendelse af overenskomstens § 3114 om udearbejde. Anvendelse af overenskomstens § 14 blev heller ikke aktiveret af ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3, stk. 7, 51. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, A blev ansat på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelsevilkår, at oplysningspligten Viktech vederlagsfrit stillede logi til hans disposition. Med bopæl i Langeskov på Fyn, arbejdssted i København og en normal arbejdsdag mandag-fredag kl. 7-18 ville det da heller ikke være realistisk med overnatning hjemme ugens første fire nætter. Dette særligt aftalte vilkår kan imidlertid ikke i sig selv begrunde en anskuelse af ansættelsesforholdet som Viktechs udsendelse af A fra sin bopæl på Fyn til arbejde i København og derfor som udearbejde omfattet af overenskomstens § 14, og der foreligger ikke som i Xxxxxxx-sagen (kendelsen af 29. december 2006) sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde dette. Der er tale om et individuelt aftalt vilkår om en ydelse ud over, hvad A efter bestemmelsen vil være op- fyldtoverenskomsten havde krav på. Viktech kunne ikke ensidigt ændre dette til et vilkår, hvis der ud over navnhvorefter A fremover skulle betale 800 kr. om ugen for benyttelse af Viktechs tilbud om logi ved fradrag for overnatning i lønnen. Vilkåret blev ikke medtaget i den nye ansættelsesaftale af 28. februar 2020, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F det er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærerubestridt, at der som minimum også skal gives oplysninger hverken skriftligt eller mundtligt er indgået aftale om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt det nye vilkår med A. Det må bero på de konkrete omstændigheder. Det er imidlertid efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, bevisførelsen lægges det til grund, at for- målet Viktech på stormødet den 26. februar 2020 forklarede, at alle, som fremover ønskede at benytte beboelsescontainer, skulle betale 800 kr. om ugen, som ville blive trukket i lønnen, og at A var klar over, at det var sådan, at det ville blive. Ændringen må anses for væsentlig, der var ikke noget opsigelsesvarsel, og ændringen blev gennemført med oplysningspligten er virkning fra den 2. marts 2020. Ved fortsat at give 3F mulighed arbejde for Viktech og benytte logimuligheden i Viktechs beboelsescontainer og ved at tåle det løbende fradrag på 800 kr. om ugen i lønnen må A anses for stiltiende at have accepteret ændringen, der som nævnt ikke kan anses for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen være i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen strid med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsen, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32, stk14. 7, 5. pkt., skal forstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følgeIndklagede frifindes derfor. Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Efter ordlyden Uenigheden angår forståelsen af en aftale, hvorefter 3F giver afkald på at forfølge bebudede krav om efterbetaling og bod ved Arbejdsretten mod, at Idealcombi til fuld og endelig afgørelse bl.a. betaler 750.000 kr. til aftenholdsmedarbejdere efter en liste udarbejdet af 3F som en særlig godt- gørelse. Denne godtgørelse må anses som kompensation for det efterbetalingskrav, som 3F hæv- der, medarbejderne har. En sådan aftale kan med bindende virkning fra 3F’s medlemmer indgås af 3F. 3F kan ikke uden konkret bemyndigelse handle på ikke-medlemmers vegne. Når ikke andet fremgår, må en sådan aftale derfor anses for indgået af 3F med virkning alene for 3F-medlemmer. Der er enighed om, at der under forhandlingen ikke var noget fremme om, hvem 3F handlede for. Når derfor de 750.000 kr. skal fordeles til aftenholdsmedarbejdere efter en liste udarbejdet af 3F, er det med føje, at 3F kun har medtaget medlemmer af 3F. Det bemærkes, at det forhold, at det i referatet af dialogmødet er anført, at ”ovenstående er aftalt lokalt og uden præjudice og kan ikke senere lægges til grund for en fortolkning af overenskom- sten”, kan ikke føre til et andet resultat. Udsagnet må forstås i sin helhed og derfor bl.a. ses som en understregning af, at overenskomstparterne ikke hermed var blevet enige om fortolkningen af overenskomstens § 3118, stkpkt. 7, 5. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærerDet bemærkes endvidere, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten ikke er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsenført bevis for, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grundpå mødet var enighed om, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav ale- ne skulle afgøre, hvor et anciennitetssnit skulle lægges på virksomhedens liste over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jfsamtlige medarbejdere. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigtDet bemærkes endelig, at forbundet modtager oplysninger aftalen om entreprisesum betaling af 750.000 kr. ikke med den skete udbetaling af 580.000 kr. er opfyldt. Virksomheden indvilligede – uanset det ekstra besvær i at foretage udbe- taling a conto og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, kan derfor ikke efterfølgende hævde at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsen, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præciseregjort alt, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivlden efter aftalen skal. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32, stk. 7, 5. pkt., skal forstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurdering. Indklagedes 3F’s påstand om frifindelse tages herefter til følge, idet bemærkes, at der ikke er nogen uenighed om, at påstan- den angår restbeløbet på 170.000 kr.. Idealcombi A/S skal foretage efterbetaling i henhold til forlig af 12. Indklagede frifindesmaj 2015 til aftenholdsmed- arbejdere, der er medlemmer af Fagligt Fælles Forbund i overensstemmelse med liste udarbejdet af Fagligt Fælles Forbund. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Efter ordlyden Parterne er enige om, at Overenskomsten med virkning fra 1. april 2016 blev udvidet, således at ufaglærte kan ansættes efter overenskomsten i 2 år, inden medarbejderen kan påbegynde en uddan- nelse som voksenelev, som er forbeholdt medarbejdere, der er fyldt 25 år. Det er klagers opfattelse, at der ikke herudover er hjemmel i overenskomsten til ansættelse af overenskomstens ufaglærte, mens det er indkla- gedes opfattelse, at personer, der er yngre end 23 år, kan ansættes som ufaglærte i en periode på mere end to år, men er enig i, at de som 25-årige skal påbegynde voksenelev-uddannelsen, hvis de da har været ansat i 2 år. Indtil 1. april 2016 var ansættelse efter Overenskomsten forbeholdt faglærte serviceassistenter og elever, der gennemførte en erhvervsfaglig grunduddannelse til serviceassistent. Ufaglærte kunne således ikke ansættes efter den såkaldte ”faglærte” overenskomst. Den 15. december 2014 fremsatte indklagede over for klager og FOA krav til fornyelse og ændring af overenskomster. Heri var anført, at områdebestemmelsen i § 311, stk. 7, 5. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt1, i øvrigt må bero på de konkrete omstændighederbilag 1 til overenskom- sten vedr. Det er løn- og ansættelsesvilkår for servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse udgik. Bag- grunden for dette krav var efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges at sammenlægningen af Skejby Sygehus, Århus Amtssygehus og Århus Kommunehospital til det til grundnye Aarhus Universitetshospital gjorde det uhensigtsmæssigt, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F kun de to sidstnævnte hospitaler havde mulighed for at rejse krav over ansætte serviceperso- nale efter denne overenskomst. Fagforbundene afviste imidlertid at udvide anvendelsesområdet for en- treprenøren om indgåelse af overenskomstdenne særlige overenskomst for sygehuse, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigtda de mente, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum de erhvervsuddannede serviceassistenter var en bedre arbejdskraft, da de havde et bredere anvendelsesområde og om arbejdets omfangdermed ikke risikerede hurtig nedslidning. Det er tilstræk- keligtA har forklaret, at forbundet ud over entreprenørens navnklager anerkendte, adresse at der var vanskeligheder for indklagede med at skaffe kvalifi- ceret arbejdskraft, og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten at nogle af de opgaverallerede ansatte ved Århus Kommunehospital og Århus Amts- hospital havde udfordringer, entreprenøren udførerprimært af sproglig karakter, i forhold til straks at starte på en voksen- elevuddannelse. De accepterede derfor en åbning af den faglærte overenskomst på 2 år, således at for- bundet kan tage stilling tilder blev skabt luft for de personer, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområdeder havde udfordringer i forhold til straks at starte på en voksen- elevuddannelse, og om der i givet fald over som derfor fik mulighed for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomstop til to års ansættelse efter overenskomsten. Dette illustreres også afDet var vigtigt for klager, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS)åbningen blev snæver, der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder da overenskomsten var forbeholdt de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsen, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32, stk. 7, 5. pktfaglærte., skal forstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015

Opmandens begrundelse og resultat. Bygningsoverenskomstens § 6 angår ”Vikararbejde” og indeholder en forskellig regulering alt efter, om ”Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri” eller ”Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri”. I § 6, stk. 1, anvendes formuleringen ”virksomheder, der er vikarbureauer”, i § 6, stk. 4, formuleringen ”medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed”. Der er ikke i Bygningsoverenskomsten nogen definition af et vikarbureau. Efter en almindelig sproglig forståelse er et vikarbureau imidlertid en virksomhed, som opnår indtjening ved at knytte medarbejdere til sig gennem indgåelse af aftaler om ansættelse som vikar og på den baggrund indgå aftaler med brugervirksomheder om midlertidig udsendelse af vikarer til at udføre arbejde i brugervirksomheden under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger således ikke efter en almindelig sproglig forståelse vikarbureauvirksomhed i tilfælde, hvor f.eks. en sædvanlig tømrervirksomhed, hvis drift består i udførelse af tømrerarbejde, midlertidigt udlåner/udlejer en medarbejder til en anden tømrervirksomhed, hvis drift ligeledes består i udførelse af tømrerarbejde. En forståelse af Bygningsoverenskomstens § 6 i overensstemmelse med ordlyden vil være i god overensstemmelse med definitionerne på vikarbureau, vikaransat og brugervirksomhed i EU- direktivet om vikararbejde (direktiv nr. 2008/104/EF af 19. november 2008) og den danske implementeringslov, lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv. Overenskomstteksten stammer imidlertid i alt væsentligt fra 2004 og er således ældre end direktiv og implementeringslov, men overenskomstparterne har efterfølgende overvejet forholdet til direktiv og lov. De indgik i 2010 en aftale om at søge direktivet implementeret ved en aftale, ”så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten”. Protokollatet herom er udgået af overenskomsten, og der er ikke indgået en særlig implementeringsaftale med definitionsmæssig fastlæggelse af, hvad der skal forstås ved vikarbureau mv. i overensstemmelse med direktiv og lov. Der er da heller ikke noget i overenskomsten, som stikker ud i forhold til direktiv og lov, hvis definitioner af vikarbureau mv. er baseret på sædvanlig sproglig forståelse. Den skete præcisering af anvendelsesområdet for § 6 ved den udtrykkelige angivelse i underoverskrifterne i § 6 af, at den angår arbejde udført af vikarer udsendt af et vikarbureau, falder helt i tråd med direktiv og lov. Der er således en sammenhæng mellem direktiv og lov, som understøtter en forståelse af overenskomstens § 316 på linje med forståelsen af direktiv og lov. I forarbejderne til vikarloven, lovforslag 209 Folketinget 2012-13, hedder det i afsnit 3.1 om anvendelsesområdet, at loven alene skal finde anvendelse på vikarbureauer og derfor ikke finder anvendelse, hvor virksomheder med anden drift ”låner eller udlåner arbejdskraft, f. eks. i perioder med op- eller nedgang i ordrebeholdningen, … eftersom sådanne virksomheders formål med at ansætte de pågældende lønmodtagere ikke er udsendelse til brugervirksomheder”. Dansk Byggeri ses ikke som hævdet af 3F under behandlingen af fagretlige sager at have tilkendegivet en forståelse af overenskomstens § 6, hvorefter bestemmelsen omfatter udlån af medarbejdere mellem f.eks. tømrervirksomheder. I det hele er der ikke ført bevis for en fælles forståelse af § 6, hvorefter den også omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed inden for den pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for en sådan fortolkning under hensyn til en risiko for misbrug og omgåelse i tilfælde, hvor begge virksomheder er omfattet af Bygningsoverenskomsten, og der er ikke anledning til at tage stilling til tilfælde, hvor den udlånende virksomhed ikke er medlem af Dansk Byggeri, eftersom Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning er medlem af Dansk Byggeri. Bygningsoverenskomstens § 6 findes herefter at måtte forstås i overensstemmelse med ordlyden, således at den kun finder anvendelse ved vikarbureauers udsendelse af vikaransatte medarbejdere og derfor ikke finder anvendelse ved udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed inden for den pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Det følger heraf, at 3F ikke kan få medhold i kravet om efterbetaling af 10 kr. pr time for det timelønsarbejde de to udlånte medarbejdere udførte hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S forud for arbejdet på pladsen Dybbølvej blok 1. Kravet støttes på overenskomstens § 6, stk. 72, 52. pkt., skal og lokalaftalen hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S om en virksomhedtimeløn på 185 kr. Da de ikke under udlånet var omfattet af § 6, der er medlem har de modtaget overenskomstmæssig løn ved den skete udbetaling af GLS-deres sædvanlige timeløn på 175 kr. hos Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S. Helt tilsvarende kan 3F ikke få medhold i kravet om efterbetaling af 35 kr. pr. time for det arbejde de to udlånte medarbejdere udførte på pladsen Dybbølvej blok 1, for så vidt det støttes på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomst. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsen, at der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 326, stk. 72, 52. pkt., skal forstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder anført om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse)akkord, kan heller ikke fø- re føre frem, da der ikke ses at foreligge en akkordaftale, som kan begrunde en sådan timelønsforhøjelse. DI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S skal herefter frifindes for 3F’s betalingspåstand. De selvstændige påstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, tages ikke under påkendelse, da der ikke er nogen uenighed mellem parterne om, at Bygningsoverenskomstens § 6 omfatter vikararbejde udført af vikarbureauansatte vikarer på brugervirksomheder, som vikarbureauet har udsendt dem til. Uenigheden angår, om bestemmelsen omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden vurderingvirksomhed under dennes ledelse og kontrol. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter En stillingtagen til følgedenne uenighed er ikke mulig ved en stillingtagen til de anerkendelsespåstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, men en stillingtagen har været nødvendig for en stillingtagen til 3F’s betalingspåstand, således som det fremgår af begrundelsen for frifindelsen for denne påstand. Indklagede DI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår, hvordan overenskomstmæssige fridage (O-dage), som tilkommer nyansatte piloter hos Star Air efter § 53 i parternes overenskomst, skal opgøres og afvikles. Overenskomstens § 53 har følgende ordlyd: ”§ 53 Tjenestetid for nyansatte Nyansatte indgår først i tjeneste-/fritidssystemet ved releasecheck. Fra ansættelsestidspunktet til simulator-releasecheck vil den nyansatte blive tildelt et antal O-dage pr. schedule, der modsvarer antallet af lørdage, søndage og eventuelle andre officielle danske helligdage i scheduleperioden.” § 53 angår tjenestetid for nyansatte piloter, som skal gennemføre et uddannelsesforløb, der afsluttes med similator-releasecheck. Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet af D og A, at alle nyansatte piloter hos Star Air skal gennemføre et uddannelsesforløb, inden de kan udføre pilottjeneste med selskabets fly. Uddannelsesforløbet består typisk i et kort introduktionskursus i København af 3-4 dages varighed efterfulgt af et teoretisk kursusforløb af typisk ca. 3 ugers varighed på pilotens base, som stort set altid er i Køln. Uddannelsen afsluttes med et simulatortræningsforløb et tredje sted i udlandet af en varighed på typisk 3 måneder (evt. kortere afhængig af pilotens tidligere erfaring). Tidligere blev simulatortræningsforløbet som regel lagt i Crawley (London Gatwick), men i dag er det mere almindeligt at lægge forløbet andre steder, navnlig i Frankfurt eller Bruxelles. Under simulatortræningsforløbet skal piloterne bl.a. deltage i typisk 10-15 simulatorsessioner a 4 timers varighed, hvortil hører forudgående briefing og efterfølgende debriefing. Piloterne bor på hotel i nærheden af træningsstedet under simulatortræningsforløbet. Piloterne skal under uddannelsesforløbet sætte sig ind i et meget omfattende skriftligt materiale, og hele forløbet er ret intenst. § 53 har haft den ovenfor citerede formulering siden 2009. I overenskomstperioden 2006-2009 stod der i 2. afsnit ”vil den nyansatte blive tildelt et antal fridage”, hvor der nu står ”vil den nyansatte blive tildelt et antal O-dage”. Det fremgår af de forklaringer, som D og B har afgivet, at § 53 i overenskomstperioden 2006-2009 blev forstået og administreret således, at de fridage, der efter § 53, stk. 2, tilkom en pilot under uddannelse, kunne skemalægges af Star Air og placeres både før og efter afslutningen af uddannelsesforløbet (simulator-releasecheck). Det blev formentlig tilstræbt at placere fridagene før afslutningen. Piloten kunne ikke selv bestemme, hvornår fridagene skulle placeres. Under forhandlingerne om den overenskomst, der blev gældende fra 2009, ønskede Star Air en udstrakt fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af simulatortræningsforløbet, hvilket bl.a. hang sammen med, at man skal booke de enkelte 4-times slots til simulatortræning i konkurrence med andre, hvilket betyder, at man ikke altid kan få de tider, man primært ønsker. Til gengæld blev ordningen med fridage erstattet af en ordning med O-dage (overenskomstdage). Efter overenskomstens § 51 er det – i modsætning til, hvad der var gældende for fridage under den tidligere ordning – piloten, der bestemmer, på hvilke dage, O-dagene skal placeres, med de begrænsninger, der følger af reglerne i § 44 og § 51. En naturlig forståelse af ordlyden af overenskomstens § 3153 fører efter min opfattelse til, at opgørelsen af, om og i givet fald i hvilket omfang der tilkommer en nyansat pilot O-dage for perioden fra ansættelsen til simulator-releasecheck (uddannelsesforløbets afslutning), skal foretages i forbindelse med simulator-releasechecket. Tilkommer der piloten O-dage, skal disse anvendes i tiden efter releasecheck og i overensstemmelse med reglerne i overenskomstens § 44 og § 51 om afvikling af bl.a. O-dage. I princippet er der dog ikke noget i vejen for, at Star Air i medfør af § 53, 2. afsnit, tildeler en pilot O-dage under uddannelsesforløbet, dvs. før simulator-releasecheck, men sådanne O- dage vil efter § 53, 1. afsnit, sammenholdt med 44 og § 51, først kunne anvendes af piloten efter releasecheck. Af den grund vil det normalt ikke give mening at tildele en pilot O-dage før simulator- releasecheck. Der er under sagen ikke præsenteret fortolkningsbidrag, der kan føre til en anden forståelse af, hvordan O-dage, der tilkommer en pilot efter § 53, skal afvikles. Spørgsmålet er herefter, hvordan opgørelsen af O-dage ved releasecheck skal finde sted, herunder navnlig, om der ved opgørelsen skal ske fradrag for dage, hvor piloten har haft fri. En naturlig forståelse af ordlyden af overenskomstens § 53, 2. afsnit, fører efter min opfattelse til, at der skal foretages en opgørelse af antallet af lørdage, søndage og helligdage i hele uddannelsesperioden indtil releasecheck, og at der tilkommer piloten et antal O-dage, der svarer hertil, uden hensyn til om og i hvilken udstrækning piloten er blevet tildelt fridage og har afholdt disse forud for releasecheck, og uden hensyn til hvordan sådanne fridage er blevet betegnet. Der står således i § 53, stk. 72, 5”tildelt et antal O-dage pr. pkt.schedule, der modsvarer antallet af lørdage, søndage og eventuelle andre officielle danske helligdage i scheduleperioden” og ikke ”tildelt et antal O-dage pr. schedule, der modsvarer antallet af lørdage, søndage og eventuelle andre officielle danske helligdage i scheduleperioden, med fradrag af afholdte fridage i perioden”. Indklagede har anført, at alle fridage, der tildeles og afholdes under uddannelsesforløbet, skal en virksomhedfragå i opgørelsen af O-dage efter § 53. Indklagede har bl.a. henvist til, at § 44 ikke gælder under uddannelsesforløbet, og at det har den betydning, at piloter under uddannelse er undtaget fra kravet om, at frihed skal afvikles på basen. Hvis ikke denne forståelse lægges til grund, vil piloterne blive overkompenseret med fridage. Efter bevisførelsen finder jeg ikke tilstrækkeligt belæg for indklagedes indskrænkende fortolkning af § 53, 2. afsnit. Jeg lægger i den forbindelse vægt på den klare ordlyd og på bestemmelsens ovenfor omtalte tilblivelseshistorie. Jeg bemærker i den forbindelse, at man med den forståelse af bestemmelsen, som ordlyden fører til, næppe kan fastslå, at piloterne bliver overkompenseret med fridage, når henses til, at de fridage, der er medlem af GLS-Aafholdes i simulatortræningsforløbet, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navnikke har samme rekreative værdi for piloterne som fridage, adresseder afholdes der, CVR-nummer hvor piloterne efter § 44 og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse§ 51 kan vælge, at oplysningspligten efter bestemmelsen de afholdes, og at simulatortræningsforløbet er så intenst, at det ofte vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelsenødvendigt, at bestemmelsen in- debærerpiloterne i hvert fald i en vis udstrækning anvender fridage til forberedelse. Med hensyn til indklagedes bemærkninger vedrørende § 44 henviser jeg til det ovenfor anførte om afvikling af O- dage. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet er enighed om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldtat fridage, i øvrigt må bero der under uddannelsesforløbet afholdes på pilotens base eller ved, at piloten får en rejse hjem, fragår ved opgørelsen af de konkrete omstændighederO-dage, der tilkommer piloten efter § 53, 2. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt afsnit. Jeg tager herefter klagers påstand 2 til følge med den begrænsning, der følger af det netop anførte om fridage, der under uddannelsesforløbet afholdes på pilotens base eller ved, at fastslå, hvem af parterne der har retpiloten får en rejse hjem. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsenJeg bemærker med hensyn til klagers generelt formulerede påstand 1, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfangefter A’s forklaring, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller som ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne er imødegået af andre forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten ikke er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også O-dage kun kan afvikles på pilotens base. Overenskomstens § 44 er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på indgåelse af overenskomstsåledes f.eks. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsenikke til hinder for, at en pilot med base i Køln og bopæl i Danmark, der altid burde udleveres oplys- ninger om entreprisesum udfører sin tjeneste under en ordning, hvor piloten arbejder i 8 dage i træk efterfulgt af 6 fridage, kan placere en O-dag i tilknytning til de 6 fridage, således at piloten arbejder 7 dage i træk og om arbejdets omfang, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivlderefter holder 7 dage fri i Danmark. Der er endvidere ved formuleringen af påstand 1 ikke taget højde for, at fridage, der under uddannelsesforløbet afholdes ved, at piloten får en rejse hjem, fragår ved opgørelsen af de O-dage, der tilkommer piloten efter § 53, 2. Jeg tager derfor ikke klagers påstand 1 til følge. Jeg bemærker afslutningsvist, at jeg ikke finder grundlag for at fastslå, at mine præmisser går ud over, hvad klager har gjort gældende. Klager har således i sit sammenfattende processkrift bl.a. anført, at efter ”klagers klare opfattelse er der i parternes overenskomst eksplicit taget stilling til optjening for nyansatte i OK § 53”, ligesom klager har anført, at ”virksomheden for hver lørdag, søndag og helligdag, der ligger i den nyansattes uddannelsesperiode skal tildeles et modsvarende antal O-dage”, og at ”O-dage for nyansatte under simulator-træning skal afvikles på samme måde som for øvrige ansatte, jf. OK § 51 og § 44”. Klager har endvidere i mailen af 20. august 2024 kl. 18.48 anført, at ”O-dage – også for nyansatte – skal afvikles på hjemmebasen”, at ”O-dage, der ikke afvikles på hjemmebasen, derfor ikke (kan) medregnes (i den samlede, tilståede frihed)”, og at ”schedulerede dage uden planlagt aktivitet heller ikke kan anses for afviklede O-dage.” Noget andet er, at jeg efter bevisførelsen – som anført ovenfor – ikke fuldt ud kan tiltræde, at O-dage kun kan afvikles på basen. Jeg finder heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige der ikke er at give 3F mulighed for at vurdereoverensstemmelse mellem klagers påstand 2 og præmisserne. Det er i den forbindelse uden betydning, om overenskomsten omgås ved udtrykket ”schedulerede dage uden planlagt aktivitet” kan antages at omfatte alle fridage, der afholdes i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil uddannelsesforløbet, da det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen ikke kan føre til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelsefrifindelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32klager har valgt en påstand med et mindre vidtgående indhold, stkend der er belæg for. 7, 5. pkt., DI Overenskomst I for Star Air Crew & Training Company skal forstås såledesanerkende, at medlemsvirksomheden – således som det skete schedulerede dage uden planlagt aktivitet ikke skal anses for afviklede O-dage i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVRschedule-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udførerperioden forinden simulator- releasecheck. DetDette gælder dog ikke schedulerede dage uden planlagt aktivitet, som 3F i øvrigt har anførtunder uddannelsesforløbet afholdes på pilotens base eller ved, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til at piloten får en anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015rejse hjem.

Opmandens begrundelse og resultat. Efter ordlyden af overenskomstens § 31Virksomheden var organiseret som et selskab med begrænset ansvar, stkog ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. 7Virksomheden er gået konkurs, 5. pkt., skal en virksomhed, og der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”ingen midler i konkursboet efter virksomheden. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, En kendelse i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår sagen kan således ikke udtryk- keligt føre til betaling af bestemmelsendet krævede beløb. En dom, at en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der altid skal gives oplysninger er dækning efter lov om entreprisesum og om arbejdets omfangLønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage selvstændigt stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområdebetingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, og om der jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også afbetaling, som kan begrunde, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor sagen føres med henblik på indgåelse en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af overenskomstgodt 5 mio. I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at angive i bestemmelsenkr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævder, at der altid burde udleveres oplys- ninger ikke foreligger en afgørelse eller aftale om entreprisesum og om arbejdets omfangbehandling ved faglig voldgift, idet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formålsom overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Samtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisereDet fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed om, hvad der efter parternes aftale kan give anledning til behandles ved faglig voldgift, er en vis tvivluenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er heller ikke grundlag oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for at fastslået anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at formålet med oplysningspligten parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens arbejdsretslovens § 329, stk. 71, 5nr. pkt.4, skal forstås såledeshenhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionen, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og CVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udførersagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift. Det, som 3F i øvrigt har anført, herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan ikke fø- re til en anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Indklagede frifindesSagen afvises. Hver part bærer betaler egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015udgiften til opmand.