Parternes hovedsynspunkter. Klager har anført, at Bygge- og Anlægsoverenskomsten i lærlingekapitlets § 4 udtrykkeligt foreskriver, at voksenlærlinge som minimum skal honoreres med en løn, der mindst udgør ”fagets mindste betalingssats”. Dette må forstås som en henvisning til det fag, der er angivet i den enkelte lærekontrakt. En voksenlærling inden for tagdækkerfaget skal derfor mindst aflønnes med mindstebetalingssatsen inden for dette fag, og den sats er angivet i Indklagede har navnlig anført, at sagen – ud over tvist om, hvad der konkret er aftalt – drejer sig om en fortolkning af Bygge- og Anlægsoverenskomstens kapitel 20, § 4, stk. 3, og nærmere bestemt, om en tagdækker-voksenelev alene er berettiget til fagets mindstebetalingssats efter overenskomstens § 23 for voksne medarbejdere, eller om satsen skal være i medfør af § 25, stk. 1, for tagdækkere. § 4 i elevkapitlet er en bestemmelse, som med to angivne, kumulative betingelser giver en arbejdsgiver mulighed for at søge og opnå en AUB-refusionssats i forbindelse med antagelse af voksenlærlinge, og det medfører, at voksenelever – herunder også tagdækkerelever – i medfør af kapitel 20, § 4, stk. 3, ’alene’ er berettiget til fagets mindstebetalingssats, som må forstås som taksten i overenskomstens § 23 for voksne medarbejdere. Det forhold, at vokseneleven er tagdækker, kan ikke bevirke, at formuleringen i § 4, stk. 3, ”fagets mindste betalingssats”, skal forstås som satsen i overenskomstens § 25 for tagdækkerarbejde, som er overenskomstens højeste sats.
Parternes hovedsynspunkter. Praktiserende Lægers Organisation har gjort gældende, at Region Hovedstaden har gjort sig skyldig i et alvorligt brud på overenskomsten om almen praksis. Regionen undlod at følge overenskomstens detaljerede regler om lægevagtsordningen, jf. §§ 42-45, da regionen ved brev af 15. marts 2013 til PLO-Hovedstaden opsagde ”overenskomsten vedrørende ”Lægebe- tjeningen uden for dagtiden”. Det bestrides ikke, at regionen har mulighed for at gennemføre en ændret tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, men det følger af overens- komstens § 43, stk. 4, at der skal gennemføres en forudgående drøftelse i samarbejdsudvalget, og at denne drøftelse skal gennemføres på basis af et af regionen udarbejdet oplysnings- Regionernes Lønnings- og Takstnævn har bestridt, at Region Hovedstaden skulle have brudt Overenskomst om almen praksis. Bestemmelsen i § 43, stk. 4, indebærer ikke et forbud mod at opsige lokale aftaler om tilrettelæggelse af lægevagt. Uanset henvisningen i brevet af 15. marts 2013 til overenskomsten §§ 42-45 angår opsigelsen den regionale lægevagtsaftale, som udfylder rammebestemmelserne i overenskomsten. Den enkelte region kan ikke opsige bestemmelser i overenskomsten, hvorimod lægevagtsaftalen indeholder en ubetinget opsigel- sesadgang. Forpligtelsen til at høre samarbejdsudvalget indtræder først, når regionen formule- rer detailreglerne for den fremtidige lægebetjening uden for dagtiden. En sådan høring er sket på møderne i samarbejdsudvalget den 22. april og den 11. juni 2013. Drøftelserne skete bl.a. på grundlag af det materiale, som regionen havde udarbejdet til mødet den 22. april 2013, og PLO-Hovedstadens detaljerede spørgsmål i brevet af 18. april 2013. I øvrigt bevirkede en ordning, som ikke involverede de praktiserende læger, at der ikke var behov for en så intens høring, som hvis det havde angået en omlægning af arbejdstiden i lægevagtordningen for de praktiserende læger. Dertil kommer, at regionens endelige afgørelse om den fremtidige læge- vagtsordning først blev truffet i august 2013, dvs. efter de nævnte møder i samarbejdsudval- get.
Parternes hovedsynspunkter. Klager har gjort gældende, at der i virksomheden er foregået en bevidst, systematisk og grov omgå- else overenskomsten i form af lange arbejdsdage 6 dage om ugen, der er blevet betalt med en ti- meløn langt under den overenskomstmæssige mindsteløn og uden nogen betaling for overtid. Der er endvidere ikke indgået gyldige aftaler om varierende ugentlig arbejdstid. Det er ikke dokumente- ret, at der har foreligget underentrepriseforhold vedrørende de facadearbejder, som de polske byg- ningsarbejdere har udført for virksomheden. Klager har endelig anført, at aftalen den 14. december 2011 om indgåelsen af en tiltrædelsesoverenskomst i det højeste angår arbejdspladsen Psykiatrisk Center i Ballerup. Det er ubestridt, at virksomheden har været bundet af overenskomsten i hele den periode, som sagen angår, og at klagers krav under de givne forudsætninger er beregnet i hen- hold til overenskomstens mindstebetaling. Hertil kommer, at klager som forklaret af Xxxxx Xxxxx dels har nedrundet kravet, dels har bortset fra det store antal polske bygningsarbejdere, der yderli- gere har været ansat i virksomheden, men som ikke med sikkerhed har kunnet identificeres Indklagede har gjort gældende, at klager med aftalen i forbindelse med indgåelsen af tiltrædelses- overenskomsten den 14. december 2011 har givet afkald på ethvert efterbetalingskrav forud for dette tidspunkt. Endvidere dokumenterer timeopgørelserne fra Xxxxxxx Xxxxxxxxxx og Xxxxx Xx- das ikke kravet for nogen af de andre 44 medarbejdere, som sagen angår. Heller ikke lydoptagel- serne dokumenterer klagers krav. Indklagede har endelig anført, at virksomhedens omsætning er alt for lille i forhold til den betydelige mængde ”sorte” penge, som klager baserer sit krav på. I det hele taget har klager ikke dokumenteret, at medarbejderne har arbejdet mere end gennemsnitligt 37 timer om ugen eller i øvrigt sandsynliggjort noget efterbetalingskrav. Indklagede har endelig an- ført, at det kan lægges til grund, at en del af medarbejderne slet ikke har været ansat i virksomhe- den, men hos dennes underentreprenører. Dette gælder i hvert fald for bygningshåndværkerne an- sat i Xxxxxxxxxxxxxxx-xx.xx ApS.
Parternes hovedsynspunkter. Klager har anført navnlig, at A med rette blev fraværsmeldt i henhold til barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, og at hun derfor har krav på fuld løn frem til barnets fødsel. Indklagede har anført navnlig, at klager ikke har godtgjort, at forholdene på arbejdspladsen nødven- diggjorde en fraværsmelding i medfør af barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2. A må herefter anses for sygemeldt i henhold til barselslovens § 6, stk. 2, nr. 1, i perioden fra den 23. august 2021 frem til barselsorloven.
Parternes hovedsynspunkter. 7.1. Klager har overordnet anført, at indklagede har handlet i strid med overenskomstens be- stemmelser om holddriftsarbejde og forskudt arbejdstid, at A, B og C som følge heraf har et efterbetalingskrav, og at indklagede skal betale en bod. Klager har herom navnlig anført:
Parternes hovedsynspunkter. Klager har til støtte for anmodningen om forelæggelse for EF-domstolen anført, at sagen inde- bærer fortolkning af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner, idet voldgiftsretten – uden appelmulighed – skal tage stilling til spørgsmål om fortolkningen af den for parterne gældende aftale om implementering af Rådets direktiv 81/97. Fortolkningen er ikke utvivlsom, og der fo- religger ikke fortolkningsbidrag fra EF-domstolen vedrørende de af klager rejste spørgsmål. Af- gørelsen af sagen vil endvidere have betydning for arbejdstagere i andre EU-lande. Endelig taler sagens økonomiske betydning for, at EF-domstolens fortolkning bør indhentes. Indklagede har vedrørende klagers begæring om sagens forelæggelse for EF-domstolen anført, at der ikke foreligger nogen for afgørelsen af parternes tvist rimelig tvivl om forståelsen af fælles-
Parternes hovedsynspunkter. 6.1. 3F har navnlig anført, at kvalifikationstillægget er et fast påregneligt tillæg, som efter Em- ballageoverenskomstens § 8, stk. 5, sammenholdt med § 14, stk. 2, og § 16, stk. 1, klart skal indgå ved beregningen af overtidstillægget for arbejde i kontinuerlig drift på lørdage og søndage. Proto- kollatet fra 2008 har ikke karakter af en dispensation fra overenskomsten og slet ikke en, der gæl- der for altid. Der er intet grundlag for at forstå lokalaftalen fra 2018 som en aftale om en beregning, hvorefter kvalifikationstillægget ikke indgår ved beregningen af tillægget for arbejde i kontinuerlig drift på lørdage og søndage.
6.2. DI har navnlig anført, at 2008-protokollatet er overenskomstparternes bindende og fortsat gældende fortolkning af overenskomsten og derfor har præjudicerende betydning også for nærvæ- rende sag. Efter protokollatet gælder for beregning af overarbejdstillæg ved kontinuerlig drift, at kun timer ud over vagtplanen skal beregnes med kvalifikationstillæg, ikke normtimer. 2018-lokal- aftalen fraviger ikke protokollatet, som indgik i forhandlingerne, men viderefører 2007-lokalafta- len, der er bindende fortolket af overenskomstparterne i protokollatet.
Parternes hovedsynspunkter. 3.4.1. Klager har navnlig anført, at det arbejde, de tre medarbejdere har udført, er holddriftsarbejde, eftersom holdene afløste hinanden. Arbejdet er omfattet af Overenskomstens
3.4.2. Indklagede har navnlig anført, at arbejde på forskudt tid skal forstås i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen, hvorefter den muliggør arbejde på faste hold med forskudte arbejdstider, som afløser hinanden. Arbejde på forskudt tid adskiller sig fra holddriftsarbejde ved, at holddriftsarbejde forudsætter periodisk skiftende arbejdstider for medarbejderne. Holddriftsarbejde er efter formuleringen af bestemmelsen derom definitorisk skifteholdsarbejde, jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., også selv om der er mulighed for ved lokal enighed at etablere holddriftsarbejde på faste hold, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt. I den konkrete sag havde ingen af medarbejderne periodisk skiftende arbejdstider, de tre medarbejderne havde faste arbejdstider, den ene arbejdede efter reglerne om normal arbejdstid i overenskomstens § 9 (6- 14) og de to andre efter reglerne om forskudt arbejdstid (henholdsvis 14-22 og 22-6). Den foreliggende fagretlige praksis er klart relevant for afgørelsen, eftersom den angår
Parternes hovedsynspunkter. Klager har navnlig anført, at erklæringen er overenskomststridig, fordi den tillægger virksomheden en modregningsret og erstatningspligt, som går ud over, hvad der følger af dansk rets almindelige regler. Som erklæringen er formuleret, stilles medarbejderne ringere, hvad modregning og erstatning angår, end efter dansk rets almindelige regler. At en medarbejder ikke anvender en firmabil som foreskrevet, begrunder ikke nødvendigvis, at virksomheden har krav på erstatning af medarbejderen og kan foretage modregning i dennes løn. Det gør ingen forskel, om der står, at virksomheden ”kan” eller ”vil” modregne. Erklæringen er formuleret på en sådan måde, at virksomheden f.eks. ikke nødvendigvis skal opfylde klarhedskravet for at foretage modregning i medarbejderens løn. Det bestrides, at erklæringen indeholder en forudsætning om, at modregning er betinget af, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt – det fremgår ingen steder. Erklæringen er formuleret, så den giver en fejlagtig opfattelse af gældende ret. Med erklæringen Indklagede er enig med klager i, at indholdet af en standardblanket, som en virksomhed ønsker at anvende over for medarbejderne, må være udformet, så indholdet ikke er i strid med overenskomsten. Der er intet i erklæringen, som strider mod overenskomsten. Den pålægger medarbejderen pligter vedrørende brug af varebil, som klager ikke har indsigelser mod. Den angiver, hvad der kan blive konsekvensen af en overtrædelse af forskrifterne. Denne angivelse skal forstås som en henvisning til dansk rets almindelige regler om afskedigelse, modregning og erstatning. ”Kan” er et forbehold om mulige konsekvenser og indeholder implicit en forudsætning om, at de almindelige betingelser for de mulige konsekvenser er opfyldt. Erklæringen kan ikke forstås som udtryk for, at tilsidesættelse af pligterne vil medføre de angivne konsekvenser. Der er intet i Bygningsoverenskomsten, som er til hinder for at foretage modregning og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
Parternes hovedsynspunkter. Klager har overordnet anført, at A har raskmeldt sig rettidigt. Det er ikke bestridt, at han var rask den 21. august 2019, hvor han mødte på arbejde og stillede sin arbejdskraft til rådighed. Han har som fuldtidsansat herefter krav på løn for denne arbejdsdag. Indklagede har overordnet anført, at lokalaftalens bestemmelse om sygdom har en klar driftsmæssig begrundelse som forklaret af E. Aftalen har en klar tekst, der ikke giver anledning til misforståelser. Den har været kendt praksis i virksomheden igennem en årrække, og konsekvensen af ikke at raskmelde sig rettidigt fremgår klart af lokalaftalen. Den lokale afdeling af 3F har haft kendskab til lokalaftalen. Dette må sidestilles med, at aftalen er godkendt af 3F. Det må komme klager til skade, hvis man ikke har læst lokalaftalens tekst.