Parternes hovedsynspunkter. Malerforbundet har navnlig anført, at overenskomstparterne var enige om forståelsen i 2014. Den forståelse, forbundet hævder, understøttes af ordlyden i § 7, stk. 1g, og opbygningen af § 7, stk. 1. § 7, stk. 1g, omfatter efter sin ordlyd alle aftaler og efter opbygningen af § 7, stk. 1, alle de foran litra g angivne aftaler, herunder aftaler om timebetaling omfattet af stk. 1d. Endvidere anvendes formuleringen ”lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”, ikke formuleringen: overenskomst eller prisliste. Også formålet med § 7, stk. 1g, understøtter den forståelse, forbundet hævder. Der er tale om en værnsbestemmelse, som har til formål at sikre, at prislisten er udgangspunkt for aflønningen. DI Overenskomst III har navnlig anført, at arbejde, som efter aftale er udført på timeløn, ikke efterfølgende kan forlanges opmålt og aflønnet som akkordarbejde. Et sådant krav kan hverken støttes på overenskomsten eller praksis. Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, som muliggør, at arbejde aftales udført til en timeløn, som respekterer overenskomstens bestemmelse om en minimal timeløn. § 7, stk. 1.g, omfatter ikke aftaler omfattet af § 7, stk. 1.d. DIO III anfægter ikke, at der er et værn i § 7, stk. 1.g, men det er et værn i forhold til prissætning af arbejde på akkord, som ikke må aftales udført til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte. Dansk Byggeri har ikke tilkendegivet noget andet i forbindelse med behandlingen af 2014-sagen.
Parternes hovedsynspunkter. Klager har gjort gældende, at der i virksomheden er foregået en bevidst, systematisk og grov omgå- else overenskomsten i form af lange arbejdsdage 6 dage om ugen, der er blevet betalt med en ti- meløn langt under den overenskomstmæssige mindsteløn og uden nogen betaling for overtid. Der er endvidere ikke indgået gyldige aftaler om varierende ugentlig arbejdstid. Det er ikke dokumente- ret, at der har foreligget underentrepriseforhold vedrørende de facadearbejder, som de polske byg- ningsarbejdere har udført for virksomheden. Klager har endelig anført, at aftalen den 14. december 2011 om indgåelsen af en tiltrædelsesoverenskomst i det højeste angår arbejdspladsen Psykiatrisk Center i Ballerup. Det er ubestridt, at virksomheden har været bundet af overenskomsten i hele den periode, som sagen angår, og at klagers krav under de givne forudsætninger er beregnet i hen- hold til overenskomstens mindstebetaling. Hertil kommer, at klager som forklaret af Xxxxx Xxxxx dels har nedrundet kravet, dels har bortset fra det store antal polske bygningsarbejdere, der yderli- gere har været ansat i virksomheden, men som ikke med sikkerhed har kunnet identificeres Indklagede har gjort gældende, at klager med aftalen i forbindelse med indgåelsen af tiltrædelses- overenskomsten den 14. december 2011 har givet afkald på ethvert efterbetalingskrav forud for dette tidspunkt. Endvidere dokumenterer timeopgørelserne fra Xxxxxxx Xxxxxxxxxx og Xxxxx Xx- das ikke kravet for nogen af de andre 44 medarbejdere, som sagen angår. Heller ikke lydoptagel- serne dokumenterer klagers krav. Indklagede har endelig anført, at virksomhedens omsætning er alt for lille i forhold til den betydelige mængde ”sorte” penge, som klager baserer sit krav på. I det hele taget har klager ikke dokumenteret, at medarbejderne har arbejdet mere end gennemsnitligt 37 timer om ugen eller i øvrigt sandsynliggjort noget efterbetalingskrav. Indklagede har endelig an- ført, at det kan lægges til grund, at en del af medarbejderne slet ikke har været ansat i virksomhe- den, men hos dennes underentreprenører. Dette gælder i hvert fald for bygningshåndværkerne an- sat i Xxxxxxxxxxxxxxx-xx.xx ApS.
Parternes hovedsynspunkter. 6.1. 3F har navnlig anført, at kvalifikationstillægget er et fast påregneligt tillæg, som efter Em- ballageoverenskomstens § 8, stk. 5, sammenholdt med § 14, stk. 2, og § 16, stk. 1, klart skal indgå ved beregningen af overtidstillægget for arbejde i kontinuerlig drift på lørdage og søndage. Proto- kollatet fra 2008 har ikke karakter af en dispensation fra overenskomsten og slet ikke en, der gæl- der for altid. Der er intet grundlag for at forstå lokalaftalen fra 2018 som en aftale om en beregning, hvorefter kvalifikationstillægget ikke indgår ved beregningen af tillægget for arbejde i kontinuerlig drift på lørdage og søndage.
Parternes hovedsynspunkter. 5.1. Klager har anført, at virksomhedens medarbejderhåndbog og ansættelsesaftaler skal udformes, så de er i overensstemmelse med Bygningsoverenskomsten, og at medtagelse af videregående begrænsninger uden hjemmel i overenskomsten er i strid med overenskomsten. Der er således efter klagers opfattelse ikke hjemmel i Bygningsoverenskomstens § 25, stk. 1, til at forudsætte, at en ugeseddel skal godkendes af kunden, før lønnen udbetales. Der er ikke hjemmel i overenskomsten til at modregne virksomhedens meromkostninger til social sikring i udenlandsk medarbejders hjemland. Der er ikke hjemmel i Bygningsoverenskomsten til at modregne manglende aflevering af udleveret værktøj til værktøjets kostpris i sidste lønudbetaling. Anciennitetsreglerne i Bygningsoverenskomsten, eksempelvis § 44, § 48 og § 72, kan ikke tilsidesættes i en ansættelsesaftale. Formuleringen i Viktechs ansættelsesaftaler om annulering af tidligere ansættelsesaftaler giver anledning til at tro, at der sker en nulstilling af anciennitet fra tidligere ansættelsesaftaler.
Parternes hovedsynspunkter. 3F har gjort gældende, at der mellem A og CR Construction er indgået en bindende aftale om at afslutte og opgøre akkorden pr. 24. juni 2016, selv om arbejdet ifølge akkordaftalen ikke var færdiggjort. Aftalen er indgået med C, der som byggeleder og den, som A løbende indgik aftaler med om arbejdsgangen, ekstraarbejder mv., må anses som bemyndiget til at indgå aftale vedrørende akkordens afslutning på virksomhedens vegne. I hvert fald har A i god tro været berettiget til at gå ud fra dette, hvilket også understøttes af, at hverken C eller andre i virksomheden fremkom med kritik af, at der allerede da blev lavet en akkordopgørelse. Der blev endvidere foretaget en gennemgang af det udførte arbejde, uden at der blev fremsat kritik heraf. C’s mails af 24. juni 2016 udgør ikke en korrekt kritik af regnskabet. Virksomhedens specificerede kritik af 20. juli 2016 er fremsat for sent. Akkordopgørelsen skal derfor udbetales efter pålydende. Dansk Byggeri har gjort gældende, at der ikke er indgået en bindende aftale om at afslutte og afregne akkorden, før akkordarbejdet i henhold til akkordaftalen var færdiggjort. Akkordaftalen blev indgået med B som tømrermester og direktør for CR Construction. Det måtte derfor være klart for A, at han alene ville kunne indgå aftale om afslutning og opgørelse af akkorden før arbejdets fuldførelse med B. Det bestrides desuden, at der er indgået en aftale som hævdet med C; der er ingen skriftlig aftale, og den efterfølgende mailkorrespondance bekræfter ikke en sådan aftale. Der er desuden straks sket afvisning af de poster på listen over arbejde i uge 27, der var omfattet af akkorden. Klager har således ikke løftet bevisbyrden for, at den af A hævdede aftale er indgået. Det fremgår af overenskomstens § 33, stk. 1, 3. afsnit, at akkordopgørelse udarbejdes, når akkorden er afsluttet, hvilket den først var i uge 27, nemlig ifølge dagsedlerne den 8. juli 2016. Det følger heraf, at kritikfristen ikke kan løbe fra et tidligere tidspunkt. Virksomhedens specificerede kritik af 20. juli 2016 er derfor rettidig.
Parternes hovedsynspunkter. 3.4.1. Klager har navnlig anført, at det arbejde, de tre medarbejdere har udført, er holddriftsarbejde, eftersom holdene afløste hinanden. Arbejdet er omfattet af Overenskomstens
Parternes hovedsynspunkter. 5.1. Klager har anført bl.a., at der skal betales bidrag til fritvalgsordningen af al den løn, medar- bejderen får udbetalt af arbejdsgiveren. Det fremgår ganske vist ikke af ordlyden af Serviceover- enskomstens § 16, stk. 1, at der skal betales bidrag til fritvalgsordningen af sygeløn, men det må i overensstemmelse med B’s forklaring anses for aftalt mellem parterne. Dette understøttes af, at det i overensstemmelse med C’s forklaring må lægges til grund, at bidrag til fritvalgsordningen er indgået i parternes bagvedliggende beregninger som anført i Metodenotaterne, således at løn- modtagersiden har betalt for at få fritvalgsbidrag af sygeløn. Den sygelønsordning, som parterne etablerede i 2007, indebar et markant brud med den hidtidige suppleringsordning. Den har ka- rakter af en fuldlønsordning og er selvstændigt forhandlet uafhængigt af mæglingsforslaget fra 1993, hvorfor praksis vedrørende denne ordning er uden betydning for forståelsen af Service- overenskomsten. At der skal betales bidrag til fritvalgsordningen af sygeløn, er da også i over- ensstemmelse med den praksis, væsentlige virksomheder i branchen har fulgt.
Parternes hovedsynspunkter. 5.1. Klager har anført, at den indklagede virksomhed i forhold til overenskomst og priskurant har opnået en besparelse ved underbetaling af de fem udenlandske medarbejdere fra Litauen på 619.401,44 kr.
Parternes hovedsynspunkter. 5.1. Klager har navnlig anført, at den foretagne nedmanding i akkord den 18. december 2020 af de to tømrersvende må anses for afskedigelse omfattet af ligebehandlingslovens § 9. Hvis det ikke havde været for varslingen af barsel og orlov, ville de have været overført til beskæftigelse på en ny akkord. Der var adskillige opgaver, de kunne have været tilbudt. Der var adskillige andre, som i perioden fik andet arbejdet i virksomheden. Efter varslingen af barsel og orlov nød de to tømrersvende særlig beskyttelse, som virksomheden skulle have taget hensyn til, hvad den imidlertid ikke gjorde. De var ikke tidsbegrænset ansat, men i overensstemmelse med praksis i den indklagede virksomhed ansat med henblik på overgang til en ny akkord, når akkorden, de blev ansat til, var færdig. De to tømrersvende har krav på godtgørelse. Virksomheden er ikke kommet med nogen god forklaring på, hvorfor netop de to
Parternes hovedsynspunkter. 5.1. Klager har navnlig anført, at sjakket på pladsen i Svendborg har arbejdet på akkord, men at indklagede ikke har godtgjort, at der foreligger en aftale om tildeling eller omfang af akkord, som skal være skriftlig – skriftlighedskravet er et gyldighedskrav, og et akkordsjak kan ikke blive bundet til et akkordomfang ved passivitet eller stiltiende. Et akkordsjak er ved manglende aftale om tildeling eller omfang af en akkord berettiget til at afslutte ansættelsesforholdet og få det udførte arbejde opmålt efter prislisterne i henhold til Overenskomstens § 33, stk. 2, idet prislisterne er mindstebetaling, når der ikke foreligger en endelig tildeling. Når der ikke er en tildeling, er ingen af parterne bundet til udførelse af et bestemt stykke arbejde, det står arbejds- giver og ansatte frit for at bringe ansættelsesforholdet til ophør i overensstemmelse med Over- enskomstens opsigelsesregler. I øvrigt har indklagede ikke kritiseret sjakkets akkordopgørelse fyldestgørende, hvilket betyder, at den skal udbetales.