Parternes argumentation. Der er under sagsfremstillingens punkt 5 redegjort for nogle af de argumenter, som parterne gjorde gældende under FV2012.0101, der blev hævet af 3F i november 2012. Parterne har under den fore- liggende sag gentaget disse anbringender, idet klager dog anerkender, at også omdeling af de pro- dukter, som er nævnt i bilag L, er omfattet af overenskomstens anvendelsesområde. mere end distribution af magasiner og aviser, adresseløse forsendelser, reklamer og bogpakker. Virksomheder, der beskæftiger sig med udbringning af pakkepost af enhver art, ligger helt uden for DMA´s forudsatte medlemskreds, jf. DMA´s vedtægter, hvorefter medlemmerne udgøres af dag- bladsvirksomheder og andre publicistiske virksomheder samt af virksomheder ejet af sådanne for- udsat, at de hovedsagelig udfører opgaver for medlemsvirksomheder som f.eks. distributionsvirk- somheder samt andre virksomheder med tilknytning til mediebranchen. Det forhold, at 3F har ac- cepteret, at budoverenskomstens faglige anvendelsesområde er lidt bredere, end hvad 3F tidligere har forudsat, er ikke ensbetydende med, at 3F skal acceptere, at anvendelsesområdet er så bredt, at det omfatter enhver form for distribution. Der er tale om en overenskomst for ”bude”, og ved et bud forstås enten en person, som er ansat til at udbringe en forretnings egne varer eller dokumenter, eller et avisbud, der er ansat til at omdele aviser. Der er derfor ingen støtte i ordlyden for, at over- enskomsten omfatter distribution for tredjemand af produkter af enhver slags. At anvendelsesområ- det skulle være så bredt, kan heller ikke udledes af Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i sag FV2011.0121, som alene angik bogpakker og dermed et produkt, som har tilknytning til medievirk- somhed. Anfægtelsessystemet har endvidere ikke forudset eller taget højde for, at der kunne blive tale om distribution af et meget varieret varesortiment, da det vil føre til stor variation i henseende til såvel antal, størrelse som afleveringssteder. Den udbringning af pakker, som Dansk Avis Omdeling har annonceret iværksat med sit nye lands- dækkende pakkeleveringskoncept, er derfor nyt arbejde, der falder uden for, hvad overenskomstpar- terne forudsatte eller måtte påregne ved overenskomstindgåelsen og senere overenskomstforhand- linger, og 3F er derfor berettiget til at rejse krav om særlig overenskomstforhandling herom. Det vil i modsat fald betyde en høj grad af konkurrenceforvridning i forhold til de gængse overenskomster, som omfatter udbringning af pak...
Parternes argumentation. 8.1. 3F/BJMF har navnlig anført, at 1996-aftalen i protokollatet mellem Dansk Byggeri og 3F/BJMF ikke implementerer arbejdstidsdirektivet i Jord- og betonoverenskomsten, eftersom de betingelser for implementering, som følger af EU-Domstolens praksis, ikke er opfyldt. Der skabes ikke med protokollatet en klar og utvetydig retstilstand, som giver de omfattede fuldt
8.2. Dansk Byggeri har navnlig anført, at overenskomstparterne har implementeret arbejdstidsdirektivet i Jord- og Betonoverenskomsten korrekt, hvad parterne da også har været enige om og i 1996 skrev til arbejdsministeren og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, som ikke tog afstand herfra. Hele direktivet er ligefrem aftalt mellem overenskomstparterne som en del af overenskomsten med retsvirkning efter dets indhold. Der er ingen begrænsninger i overenskomsten for TBM-drift, der er ingen særregler for særlig risikofyldt arbejde, som der derfor ikke gælder noget særligt for. Farligt arbejde i arbejdsmiljølovens forstand er ikke styrende for, hvad der i relation til arbejdstidsdirektivet og implementeringen heraf skal anses for særlig risikofyldt beskæftigelse – det er overladt til overenskomstparterne, som netop har undladt at aftale, at der herom skal gælde noget særligt. Holddrift med 12 timers arbejde 7 dage i træk henholdsvis dag og nat med 7 dage fri efter hver arbejdsperiode er omfattet af skifteholdsbestemmelsen i overenskomstens § 21, stk. 17, og tilrettelagt som en imødekommelse af et ønske fra medarbejderne med bopæl i udlandet om så lange hjemmeperioder som muligt. Overenskomsten opfylder undtagelsesbetingelserne i arbejdstidsdirektivets artikel 18. MT
Parternes argumentation. Selskabet har anført, at den vedtægtsændring, der blev gennemført i forbindelse med fusionen med Kløver Mælk og som nedsatte udmeldelsesvarslet for andelshaverne til min 4 mdr. kun vedrørte konventionel mælk og at der fortsat kan indgås frivillige aftaler vedrørende specielle leverancer, herunder øko-aftaler, når saglige hensyn taler herfor og parterne ønsker dette.
Parternes argumentation. PROFOT har navnlig anført, at CSC som led i sine forberedelser til den lovligt varslede konflikt ikke har været berettiget til at pålægge PROFOTS medlemmer at oplære deres egne afløsere og dermed hindre en effektiv konflikt. CSC har bestridt, at virksomheden har handlet overenskomststridigt eller organisationsfjendtligt.
Parternes argumentation. Parternes uenighed angår følgende to fortolkningsspørgsmål: dels om ”studenterårsværk” i 2008- aftalen skal forstås som antal elever pr. 1. september svarende til 1993-aftalens kriterium, dels om 1993-aftalens § 3, stk. 2, om, at nedrykning til lavere lønramme først gennemføres ved ledighed i stillingen, fortsat er gældende, selv om dette ikke udtrykkeligt fremgår af 2008-aftalen. satte rektorer. Der blev ikke forud for eller i forbindelse med 2008-aftalens indgåelse gjort opmærk- som på, at der var sket ændringer i reglerne for, hvornår rektorer henføres til hhv. lønramme 37 og 38, hvilket rektorerne har indrettet sig i tillid til. Det var således først i maj 2012 i forbindelse med en konkret sag, at man blev klar over, hvordan arbejdsgiversiden fortolker 2008-aftalen. Arbejdsgiversiden ønskede ikke at videreføre 1993-aftalens § 3, stk. 2, som havde sammenhæng med lønrammeplaceringens betydning for tjenestemandspensionen. Denne sammenhæng er der ikke for overenskomstansatte, og arbejdsgiversiden fandt derfor, at når der var automatik den ene vej, så måtte der også være det den anden vej. Det er derfor med velberåden hu, at der ikke i 2008-aftalen er indsat en bestemmelse svarende til 1993-aftalens § 3, stk. 2. Uden en sådan bestemmelse fører gængse fortolkningsprincipper til, at når det i aftalen er anført, at løn og STÅ hører sammen, så skal det løbende hænge sammen og ikke kun på et givet og for så vidt tilfældigt tidspunkt, hvor STÅ måtte ligge over grænsen.
Parternes argumentation. Klager har anført navnlig, at såvel det danske som det EU-retlige pensionssystem er ba- seret på et søjlesystem bestående af tre søjler, hvoraf den første søjle udgøres af de offentlige pensioner, den anden søjle udgøres af arbejdsmarkedspensionerne baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og den tredje sølje udgøres af den private opsparing, der er individuel og dermed frivillig for den enkelte. De danske arbejdsmarkedspensioner tilhører den anden søjle, der er baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og de er karakteriseret ved at udgøre et sup- plement til de offentlige lovbestemte pensionsordninger, der udgør den første søjle, og som i det danske pensionssystem består af folkepension, Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion og tjenestemandspension. I Danmark er arbejdsgiverens pensionsbidrag i henhold til en overenskomst eller indivi- duel ansættelsesaftale en del af det samlede arbejdsvederlag og dermed en almindelig løndel, jf. U1994.907H. Formålet med pensionsbestemmelsen i Industriens Overenskomst – og med protokollatet om lønforhold for udstationerede medarbejdere – er at reservere en del af medarbejdernes løn til indbetaling til en supplerende pensionsordning, således at medarbejderne som et supplement til den offentlige pension kan få udbetalt pension fra en arbejdsmarkedspension og dermed opnå, at den samlede pension står i et rimeligt forhold til medarbejdernes indkomst som erhvervsaktiv. Modregning i pensionsbidrag, som en virksomhed skal betale i henhold til Industriens Overenskomst, forudsætter der- for, at modregningen vedrører dokumenterede bidragsomkostninger til en arbejdsmar- kedspension i hjemlandet. Dette er imidlertid ikke tilfældet for bidrag betalt til ZUS, idet disse bidrag ikke er bidragsomkostninger til en arbejdsmarkedspension i Polen, men derimod bidrag til en polsk social sikringsordning, som kan ændres af den polske lovgi- ver. En udstationeret medarbejder får derfor ikke den løn, som medarbejderen har op- tjent og er berettiget til efter overenskomsten, hvis den udstationerende arbejdsgiver kan modregne indbetalinger til ZUS i arbejdsgiverens pensionsbidrag. En sådan modreg- ning vil desuden medføre, at den udstationerede medarbejder alene får ret til en min- dre løn efter overenskomsten end en tilsvarende dansk medarbejder, hvilket vil stride mod det EU-retlige princip om ikke-diskrimination af EU-borgere på grund af nationali- tet. Også EU-retten skelner mellem pensionsbidrag til offen...
Parternes argumentation. Dansk Journalistforbund har overordnet gjort gældende, at afskedigelsen af A, B, C, E og D ikke var rimeligt begrundet i virksomhedens eller deres egne forhold, og at de derfor er berettiget til en godtgørelse efter overenskomstens § 14, stk. 4. DMA har gjort gældende, at det er klager, som har bevisbyrden for, at opsigelserne var urimelige og usaglige, og at klager ikke har løftet denne bevisbyrde.
Parternes argumentation. Klager har anført bl.a., at det indklagede forbunds medlemmer ansat i de klagende selskaber og beskæftiget på selskabernes forskellige afdelinger (slagterier mv.) i tidsrummet fra og med den 8. december 2004 til og med den 15. december 2004 iværksatte arbejdsstandsninger. Samtlige standsninger blev iværksat i protest mod en lokalaftale indgået mellem Tulip Food Company, Ringsted afdeling, og afdelingens tillidsrepræsentant. Arbejdsstandsningerne blev ved efterfølgende fællesmøder alle erkendt overenskomststridige. Det indklagede forbunds medlemmer i Arbejdsrettens sager A2004.1126, A2004.1127 og A2004.1131 fortsatte i strid med givne fællesmødepålæg de overenskomststridige arbejdsstandsninger, og allerede som følge deraf har de forskyldt bod, hvilket også er erkendt af indklagede. Indklagede har til støtte for påstand 1 (sagerne A2004.1123, A2004.1124, A2004.1125 og A2004.1132) vedrørende systematikken anført bl.a., at hver enkelt afdeling af Danish Crown, Tulip Food Company og DAT-SCHAUB skal betragtes som en selvstændig virksomhed/arbejdsplads. Det påhviler herefter arbejdsgiver at påvise, at der er etableret en overordnet og koordineret fælles aktion blandt de enkelte arbejdssteder/virksomheder. Der er ikke godtgjort en sådan fælles koordinering, og det må derfor lægges til grund, at arbejdsnedlæggelserne på hvert enkelt arbejdssted/virksomhed opstod som en spontan reaktion på aftalen indgået på Tulip i Ringsted, og herunder navnlig, at arbejdsnedlæggelserne er en forståelig reaktion på Tulip-ledelsens udmeldinger internt og i pressen om den videre anvendelse af Tulip- aftalen og den deraf følgende utryghed for medarbejderne på koncernens øvrige virksomheder, jf. den udsendte nyhedsmeddelelse af 7. december 2004. Denne utryghed og uro blandt medarbejderne blev yderligere forstærket af, at Tulip Food Company ved den indgåede aftale af 3. december 2004 antoges at have tilsidesat gældende overenskomst. Bod er derfor ikke forskyldt, idet medarbejderne på samtlige arbejdssteder havde normaliseret arbejdet forud for fællesmøde eller i overensstemmelse med fællesmødepålæg.
Parternes argumentation. Indklagede har anført navnlig, at det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelses- fristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Der er intet fastsat i loven om forældelse af lønkrav, hvorfor forældelsesfristen for sådanne renter er 3 år.
Parternes argumentation. Klager har samlet gjort gældende, at A har været korrekt indplaceret på Ergoterapeut- overenskomsten, og at hun derfor har krav på at blive ført tilbage på denne overenskomst. Indklagede har gjort gældende, at A er korrekt indplaceret på overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne. Biintervenienten har anført, at den undervisning, der udføres i henhold til lov om specialundervisning for voksne, er målrettet undervisning, der skal forbedre mistede færdigheder. Vedligeholdende træning er ikke omfattet af lov om specialundervisning for voksne. Der er derfor tale om en helt anden hjælp til handicappede eller vedligeholdelse af færdigheder. Klager har ikke tegnet et retvisende billede af, hvad der er undervisning i denne lovs og dermed overenskomstens forstand.