Retspraksis. Fremkaldelse af AT’s ”egen opsigelse” ved AG’s trussel om politianmeldelse • AT ikke bundet - se fx U1953.1156SH, U1957.809SH, ØL dom af 29. november 2006, VL dom af 14. maj 1995 og FV 16. oktober 1998 • AT bundet - se fx VL dom af 10. november 1998 og VL dom af 27. maj 2011 • Fortrydelsesret (aftalelovens § 39, 2. pkt.)? U2001.603H Hjemmelsgrundlag for fratrædelsesaftaler på det kommunale område/regioner - Kommunernes Lønningsnævns Vejledning fra maj 2011 om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger i ”vanskelige afskedigelsessager”. U2005.616H/U2005.622H - fratrædelsesaftale med kommunal ansat tjenestemand ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb Temaer: Forudsætter endelighed af en fratrædelsesaftale at der udtrykkeligt er anført en klausul herom? Se fx Sø- og Handelsrettens dom af 14. juli 2006, U2005.1405V og Østre Landsrets dom af 31. august 2011 Hvorledes fortolker domstolene endelighedsklausuler? Er bindingen ens for parterne? Varianter af endelighedsklausuler: Eks. 1: ”Denne aftale er indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne, herunder krav F måtte have mod selskabet i relation til ansættelsesforholdet og afbrydelsen heraf.” Eks. 2: ”I betragtning af de ovenfor anførte vilkår er det en betingelse for selskabets opfyldelse af nærværende aftale, at F ikke rejser yderligere krav over for selskabet i relation til ansættelsesforholdet og dets afbrydelse, herunder men ikke begrænset til krav på fratrædelsesgodtgørelser og godtgørelser af enhver art i henhold til ful § 2b, øvrig lovgivning, overenskomst eller individuel aftale.” Eks. 3: ”Såfremt F måtte rejse krav mod selskabet, forbeholder selskabet sig ret til at kræve de erlagte ekstraordinære ydelser, F er tilsagt i forbindelse med indgåelsen af denne fratrædelsesaftale, tilbagebetalt.” Er der forskel på ”holdbarheden” af endelighedsklausuler?
Retspraksis. KFE.1982.6
Retspraksis. [PA: Netop fordi love er abstrakt formulerede, kan nogle domme, der første gang forholder sig til et konkret problem, få karakter af at fastlægge retstilstanden ift. netop dette problem. Sådanne domme danner såkaldt ’præcedens’ i netop denne type sager, dvs. at de reelt udfylder det hul ift. en konkret problemstilling, som den abstrakt formulerede lov efterlader eller ikke ”løser”. Sådanne domme tager altså loven og fortolker den ift. en helt konkret problemstilling. Det er som regel domme, der er afsat af landets højeste domstol – Højesteret – der danner sådan præcedens. Højesteretsdomme offentliggøres dels på domstolens hjemmeside, dels i den publikation, der hedder ’Ugeskrift for Retsvæsen’ – neden for er der et uddrag fra en sådan Højesteretsdom (’H’), der blev offentliggjort i Ugeskriftet (’U’) i 1985 på side 877 og frem, nemlig U1985.877 H. Afgørelser fra domstolene betegnes også ’retspraksis’, fordi de netop behandler og løser juridiske konflikter i praksis og ikke blot i teorien.]
Retspraksis. BB 2009.347 V om anvendelse af mails i forbindelse med fraflytning § T:BB 2012.179 Ø ikke opsigelse pr. mail, da skriftlighed aftalt !? § FM 2012.276 Ø Hæveerklæring OK pr. mail ikke noget skriftlighedskrav.
Retspraksis. Dom afsagt af Vestre Landsret den 27.11.06 – X.xx. 14‐3910 vedr. Bestsel‐ ler (xxxx://xxx.xxxx.xx/?xx=00000)
Retspraksis. Grundejernes Domssam- ling
Retspraksis. EU-Domstolens afgørelser Tidsskrift for bolig- og byggeret Klagenævnet for udbuds kendelser Kendelser for fast ejendom xxxx://xxx.xxxx.xx/Xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx/Xxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxx- mm/Taerskelvaerdierne/Taerskelvaerdier-2014-og-2015
Retspraksis. Retspraksis er en metode til at analysere og fortolke gældende ret ved at undersøge tidligere afgørelser truffet af domstolene i lignende sager. Retspraksis bruges til at forstå, hvordan en bestemt lov eller regel fortolkes og anvendes i praksis. Det er en vigtig kilde til at fastslå, hvordan domstolene har anvendt lovgivningen i tidligere tilfælde og kan dermed danne grundlag for at forudsige, hvordan lovgivningen vil blive anvendt i fremtidige tilsvarende tilfælde. Retspraksis indsamles og analyseres typisk ved hjælp af forskellige juridiske databaser. Dog er der i Danmark begrænset adgang til tidligere afsagte domme, da det ikke er alle instanser, der offentliggør deres domsresultater. Tillige kan en historisk doms offentlige tilgængelighed, være begrænset. Retspraksis og den gældende regulering udgør tilsammen en afgørende kilde til udfærdigelsen af denne afhandling. Retspraksis og lovgivning udgør essentielle kilder i analysen af beskyttelsesregler for minoritetskapitalejere i situationer såsom tvangsindløsning. Formålet med at anvende retspraksis er både at beskrive den nuværende lovgivning og fastsætte betingelserne for anvendelse af en bestemt retsregel og derved fastlægge dens præcedensværdi for det specifikke retsspørgsmål. Bestemmelserne, der vedrører generalklausulerne i KSL §§ 108 og 127, lighedsgrundsætningen i KSL § 45 og vedtægtsbestemt tvangsindløsning i KSL § 107, stk. 2, nr. 3, underbygges af relevante afsagte afgørelser fra domstolene, der er med til at fastlægge anvendelsesområdet og rækkevidden af loven og de specifikke bestemmelser.10 8 Werlauff, 2019, s. 586 9 Werlauff, 2019, s. 433 10 Tvarnø og Xxxxxxx, 2017, s. 141-143
Retspraksis. Forarbejdernes grundbeløb er anvendes også i landsretspraksis. Her kan jeg bl.a. henvise til tre sager om ”alvorlige overtrædelser” af konkurrenceloven fra efter skærpelsen. • Tfk.2020.150 Ø (MS side 664 til 675) – dom af 7. november 2019. Entreprenør havde i 11 til- fælde i forbindelse med indgivelse af tilbud på nedrivningsarbejder havde samordnet praksis ved at udveksle prisoplysninger med andre. Retten lagde vægt på, at der havde været tale om en samlet entreprisesum på 11-12 mio. kr., og at virksomheden vandt entreprisen i et forhold, der dog kun vedrørte en entreprisesum på 130.000 kr. Retten fastsatte bøden for T ApS til 5 mio. kr. og for de to tiltalte ledende medarbejdere til hver 125.000 kr. Xxxxxx lagde herved vægt på, at bøden var lavere end bødeloftet på 10 pct. af koncernomsætningen. I byrettens dom, der blev stadfæstet, blev forarbejderne gennemgået. Herved fremgik om skær- pende og formildende omstændigheder (MS side 671): ”Skærpende omstændigheder kan fx fo- religge, hvis en virksomhed gentager overtrædelser af samme art, lægger hindringer i vejen for myndighedernes undersøgelse eller har spillet en førende rolle. Formildende omstændigheder kan fx foreligge, hvis en virksomhed udelukkende har spillet en passiv rolle i forbindelse med overtrædelsen eller ikke reelt har fulgt de ulovlige aftaler. Endvidere kan det efter en konkret vurdering indgå som en formildende omstændighed, hvis overtrædelsen er sket trods virksom- hedsledelsens aktive indsats for at få relevante medarbejdere til at følge lovgivningen” • TfK 2020.290 Ø – dom af 10. december 2019 (MS side 676 til 679). Bøde på 1 mio. kr. til sel- skab og 100.000 kr. til direktør og bestyrelsesformand. Tiltalte havde i en periode på et år over for sine forhandlere at have stillet krav om, at vejledende priser på hårprodukter skulle overhol- des som mindstepriser ved videresalg til forbrugerne. Da bindende prisaftaler i retspraksis be- tragtes som en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne og efter overtrædelsens grovhed og varighed samt selskabets omsætning (der ifølge T1 var 53 mio. kr. i 2018), fastsatte byretten bøden til 1 mio. kr. for T A/S og til 100.000 kr. for T1, hvilket landsretten stadfæstede • Tfk 2021.128Ø – dom af 22. september 2021 (MS side 680 til 691) – stadfæstelse af byrettens dom om bøde til mindre automatikvirksomhed på 400.000 kr. og 100.000 kr. til direktør for af- tale med konkurrent on at opdele markedet. Retten lagde vægt at der var tale om horisontal, konku...
Retspraksis. 3. Xxxxxxxx