Juridisk metode. Der vil i den juridiske metode tages afsæt i den retsdogmatiske metode som har til formål at fastlægge de lege lata19 gennem analysen af alle væsentlige retskilder.20 Retskilderne i den retsdogmatiske metode tager afsæt i retsfilosoffen Xxx Xxxx’ teori, der kan opdeles i hhv. regulering, retspraksis, retssædvane og forholdets natur.21 Retskilderne der gennem Xxx Xxxx teori behandles og anvendes i den retsdogmatiske analyse som objektiv hovedregel, ydermere bemærkes det at der ikke eksistere en egentlig rangorden mellem retskilderne.22 Den retsdogmatiske analyse tager herved afsæt i retskildens regulering, herefter analyseres retspraksis, hvorefter analysen fortsættende vil tage fat i sædvaner, retsgrundsætninger- og principper, ydermere resultere den retsdogmatiske analyse i en stensætning i retsfølgen, her hhv. faktum, retsfaktum og jus.23 Ved at udlede gældende ret gennem en analyse af relevante retskilder, består retsdogmatikken i at løse en bestemt uoverensstemmelse mellem parter, og på baggrund heraf anses for at være reaktivt altovervejende som hovedregel.24 Inden for retskilden regulering, findes der en hierarkisk orden idet grundloven25 i henhold til lex-superior princippet anses for at have forrang for andre love.26 Ligeledes ses der inden for europæisk lovgivning at EU- retten har forrang for national ret, som fastslået praksis.27 Xxx specialis princippet foreskriver, at særlove har
Juridisk metode. Besvarelsen af den juridiske analyse vil blive foretaget ud fra en analyse, hvori der bliver taget højde for retskildelæren og den retsdogmatiske metode. Retskildelæren og den retsdogmatiske metode ud- leder de lege lata, som er et gyldigt juridisk resultat.9 Afhandlingen opbygges af den retsdogmatiske metode, som anvendes til at beskrive samt fortolke den gældende ret.10 Den retsdogmatiske metode er bestående af faktum, retsfaktum, jus og retsfølge, og dermed er den retsdogmatiske metode en lære om normer.11 Først vil projektets faktum blive undersøgt. Projektets faktum bliver beskrevet i pro- blemstillingen. Efterfølgende vil retsfaktum, som udgør den juridiske problemformulering blive un- dersøgt. Problemet analyseres ud fra relevante retskilder, som benævnes som jus. Resultatet heraf er retsfølgen.12 Nærværende afhandling behandler ikke et grænseoverskridende element, hvorfor den juridiske ana- lyse vil blive udført på baggrund af nationale danske retskilder, hvortil det primære retsgrundlag vil være selskabsloven. Selskabsloven anvendes i afhandlingen til at klarlægge retstilstanden omhand- lende bestyrelsens forpligtelser og ansvar. Supplerende hertil vil forarbejderne til selskabsloven an- vendes til at beskrive de lege lata, da disse redegør hensigten bag bekendtgørelsen, og grundlægger fortolkningsgrundlaget. Hertil vil lex posteriori finde anvendelse, derfor vil en yngre lov gå forud for en ældre lov.13 Derved anvendes den nyeste lovgivning. Yderligere vil der blive anvendt henholdsvis hard law og soft law. Selskabslovens bestemmelser regulerer hvilke pligter bestyrelser har i henhold til gældende lovgivning, og disse regler afløserne regler for god selskabsledelse. Hard law beskriver minimumsstandarderne, hvor soft law beskriver ”best practice”.14 Derved går bestyrelsens pligter fra soft law til hard law. Yderligere vil erstatningsretten og herunder culpareglen blive anvendt. Erstat- ningsreglerne og culpareglen kræver ikke lovhjemmel.15 Erstatningsreglerne er ikke fastsat i dansk ret ved lovgivningen, men reglerne er udviklet gennem domspraksis.16
Juridisk metode. 1.5.1.1 Den retsdogmatiske metode Ved udarbejdelsen af den juridiske analyse vil den retsdogmatiske metode anvendes. Retsdogmatikken har til formål at beskrive- og fortolke gældende ret, hvilket sker ved, at eksisterende retsregler systematisk behandles.11 Ved anvendelse af den retsdogmatiske metode analyseres og anvendes retskilderne på sådan en måde som domstolene, og hvem som helst, der behandler et juridisk spørgsmål vil følge. Dette giver en ensartet anvendelse af juraen uagtet, hvem der foretager analysen og sikrer, at der er en ensartet for-forståelse og fortolkningsstil, der i sidste ende medvirker til, at der findes et validt resultat.12 Xxx Xxxx opregnede de forskellige retskilder efter følgende rækkefølge: Regulering, retspraksis, retssædvaner og forholdets natur.13 Der er efter den retsrealistiske opfattelse ikke et hierarki xxxxxx de fire retskilder.14
Juridisk metode. Den retsdogmatiske metode vil overordnet anvendes til at fastlægge og udlede gældende ret. I metodisk henseende vil dette indebære at analysere, systematisere og fortolke på relevante retskilder, som det må forventes en dommer vil lægge til grund for en afgørelse i en given sag.26 Afhandlingens juridiske del vil indledningsvist indtage et privatretligt perspektiv, hvor udgangspunktet er aftalefrihed og kontraktautonomi mellem parterne. De to primære retskilder vil i afhandlingen være K03- og Schlüter kontrakten som er vedtaget mellem kontraktparterne. Navnlig fastsætter kontrakterne vilkår og retsvirkninger, som er bindende for kontraktparterne, jf. aftalelovens § 127, jf. DL 5-1-1 og DL-5-1-228. Med afsæt i det privatretlige perspektiv vil særlige retlige hensyn fra it-retten sammenholdt med K03-kontrakten blive analyseret kort. Derudover vil tilsvarende relevante privatretlige hensyn, der gør sig gældende i kontraktrummet29 for Schlüter kontrakten blive undersøgt. Overordnet vil dette have til formål at belyse, hvilke særlige hensyn, der skal iagttages ved en it- og en forskningskontrakt. Den retsdogmatiske metode vil i nærværende analyse særligt anvendes til at udlede kontraktparternes retsstilling, når der indtræder en byrdefuld efterfølgende omstændighed, der ikke reguleres af kontraktgrundlaget. Dette er relevant, idet
Juridisk metode. I dette afsnit præsenteres og behandles den juridiske metode, og de metodiske overvejelser der danner grundlaget for afhandlingens juridiske analyse.