Sagens omstændigheder. I et opslag på XxxxxxXx bekendtgjorde en særlig rådgiver i Uddannelses- og Forskningsministeriet, at han stoppede i sin stilling. Xx sendte herefter den 17. april 2024 en mail til ministeriet, hvor du spurgte, om den særlige rådgiver selv havde sagt op, eller om han var blevet afskediget. Uddannelses- og Forskningsministeriet svarede, at ministeriet af principielle årsager ikke udtalte sig om personalemæssige forhold, men henviste i stedet til den særlige rådgivers opslag på LinkedIn. Du skrev senere samme dag således til ministeriet: ”Som sagt var anledningen til vores spørgsmål, at hans LinkedIn-opslag efterlod tvivl om, hvorvidt han selv havde sagt op eller ej. Vi vil gerne bede om aktindsigt i fratrædelsesaftalen, da vi håber, at vi dermed kan få et svar. Da der kun er tale om ét dokument, skal det udleveres hurtigt. ” Uddannelses- og Forskningsministeriet meddelte dig ved sin afgørelse af 24. april 2024 afslag på aktind- sigt. Ministeriet anførte nærmere følgende: ”Du har ved mail af 17. april 2024 anmodet Uddannelses- og Forskningsministeriet om aktindsigt på følgende måde: ’Vi vil gerne bede om aktindsigt i fratrædelsesaftalen…’ Det følger af en tidligere mail af samme dato, at der er tale om den særlige rådgivers fratrædelsesaftale. … Vi kan oplyse, at det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, med undtagelse af de nævnte oplysninger i stk. 3, dvs. navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er ret til aktindsigt i fratrædelsesaftalen. ” Den 6. maj 2024 bad du om at få udleveret de oplysninger om den særlige rådgivers fratrædelsesbeløb og løn, som du via en artikel på xx.xx havde erfaret, at DR havde fået udleveret. Det fremgik også af artiklen på xx.xx, at fratrædelsesbeløbet svarede til fem måneders løn. Ministeriet udleverede samme dag oplysninger om fratrædelsesbeløbets størrelse til dig. Du bad herefter om at få oplyst, om fratrædelsesbeløbet svarede til fem måneders løn, og om oplysninger- ne fremgik af fratrædelsesaftalen. Uddannelses- og Forskningsministeriet afslog i en mail af 7. maj 2024 at oplyse dette. Senere samme dag skrev du til ministeriet, at du gik ud fra, at der var offentlighed om den særlige rådgivers månedsløn. Imidlertid havde du ikke adgang til oplysningen, da rådgiveren ikke længere var på ”den åbne oversigt”. Som svar på di...
Sagens omstændigheder. Tjenerne i restauranterne på DFDS’ passagerskibe på ruten København-Oslo er omfattet af Overenskomst for tjenere mellem DFDS og 3F Privat Service Hotel og Restauration. Overenskomsten indeholder ikke bestemmelser om drikkepenge. Parterne er enige om, at det indtil 2018 var praksis, at tjenerne kunne beholde de drikkepenge, de modtog. Den 16. marts 2018 skrev Xxxxxx Xxxxx, DFDS, til 3F følgende: ”Drikkepenge i rederiets passagerskibe. Vi ser praksis omkring drikkepenge som en del af DFDS personalepolitik. Denne praksis om fordeling af drikkepenge har eksisteret i en årrække og kan dermed betragtes som arbejdsmæssig kutyme. Med nærværende skrivelse skal vi hermed meddele bortfald af denne med 12 ugers varsel pr. dags dato. Det skal understreges, at drikkepenge fremadrettet stadig eksisterer i rederiets skibe, det er alene fordelingen af disse, der opsiges. Drikkepengene skal i fremtiden deles solidarisk mellem serveringspersonale og faglært kabys. Rederiet vil udarbejde en administrativ praksis i denne forbindelse. Det skal understreges, at dette alene er en omfordeling af drikkepengene.” 3F protesterede herimod, idet drikkepengene efter 3F’s opfattelse tilhører tjenerne, således at DFDS ikke kan bestemme over dem. 3F har fremlagt oversigter, der viser, hvad enkelte tjenere eller hold af tjenere har modtaget personligt som drikkepenge, og hvad de har fået udbetalt efter, at drikkepengene er fordelt efter den nye ordning. De fremlagte oversigter viser, at nogle tjenere har måttet afgive op til ca. 60 % af deres drikkepenge som følge af fordelingen, og at drikkepenge for en enkelt tjener for en 14 dages periode lå mellem ca. 2.200 kr. og ca. 5.200 kr. Af brev af 18. december 2007 fra SKAT til 3F angående ”Fairplay aktion, Silkeborg og Horsens, den 2. og 3. november 2007” fremgår bl.a.: ”I har i brev af 9. november 2007 gjort opmærksom på, at 3F ikke er enig i Skattecenter Horsens opfattelse af den skattemæssige behandling af drikkepenge. … SKAT har i forbindelse med aktionen i Silkeborg og Horsens den 2. og 3. november 2007 meddelt, at drikkepenge er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og at de skal indgå i virksomhedens regnskab. I situationer, hvor arbejdsgiver har inddraget drikkepengene og anvendt beløbet til en personalefest, har vi godkendt, at medarbejderne ikke beskattes af drikkepengene. Arbejdsgiver skal indtægtsføre de inddragede beløb og har fradrag for den afholdte personaleudgift som en driftsomkostning. 3F oplyser, at det vil være i strid me...
Sagens omstændigheder. Klagers båd sank d. 22/06-2015. Klager har herefter anmeldt forsikringsbegivenheden til sit forsikringsselskab. Selskabet har herefter afvist dækning, med den begrundelse, at klageren har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegning. Subsidiært har selskabet afvist dækning grundet bådens konstruktion, herunder fejlkonstruktion samt rådskade. 48Den subsidiære afvisningsgrund vil ikke blive analyseret, dog vil denne stadig inddrages i belysningen af beviskravet. Klager har indtegnet sin båd i selskabet. I den fremlagte begæring, udfyldt og underskrevet af klager d. 5/09-2014, er der ud fra posten ”Materialer” påskrevet Xxxxxxxxx.49 I forbindelse med anmeldelsen af forsikringsbegivenheden, er der i henhold til haverirapporten, som er udfærdiget for selskabet, noteret at båden er lavet af træ, med en tynd belægning af glasfiber. 50 Som følge af denne belægning, bliver træet således lukket inde, hvorfor dette kan fremkalde råd. I henhold til haverirapporten har klager været uvidende om dette ovenstående forhold, og har derfor været i god tro, ved udfyldelsen af forsikringsbegæringen. 51 Selskabet har efterfølgende afvist dækning af forsikringsbegivenheden, samt har selskabet opsagt forsikringen med forfald af d. 31/12-2015. 48 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294 49 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294 50 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294 51 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294
Sagens omstændigheder. Det fremgår af uddannelsesaftalen, at der under pkt. 2 er afkrydset ”ja” vedrørende skiftende arbejdsste- der. Under pkt. 8 er der ud for ”Kollektiv overenskomst” anført ”HK”. Den 8. juni 2007 skrev V en email til xxxx@xxx.xx med emnet A. Det hedder i emailen: ”Kære alle sammen Vi har glæder af 30/6-07 at have uddannet ovenstående! Vi håber i vil tage godt imod ham hvis han skulle søge en stilling hos jer! Ud af de 2 års lærer periode har han kun haft 52 syge dage! Nedenstående har jeg valgt at skrive alle de rosende ord, jeg kan sige om A … [der er herefter ikke anført noget] Vi ønsker A held og lykke i fremtiden!!” Det fremgår af en email af 11. juni 2007 fra V til HK, at A havde sygemeldt sig i 3 uger fra den 8. juni 2007. feriefridage. Han arbejdede det meste af tiden i Valby og af og til i Glostrup. Nogle gange kunne det ses på vagtplanen, at han skulle være i Glostrup, andre gange blev han flyttet til Glostrup i løbet af dagen. Han har nogle lørdage, hvor han var på skoleophold, haft arbejde. Det fremgik af vagtplanen, at han skulle arbejde disse lørdage. Han har ikke fået afspadsering eller betaling herfor. Hen imod slutningen af uddannelsen blev han og V uvenner, han havde det dårligt med at være på arbejdspladsen og blev sygemeldt på grund af stress, så vidt han husker i 2 uger. I alt vil han tro, at han har haft 25-30 sygedage. I hvert fald ikke 52.
Sagens omstændigheder. 3.1 Kort om fusionerne mellem Pengeinstitut E, Pengeinstitut F og Pengeinstitut G og Finansiel Stabilitets overtagelse af Pengeinstitut D A/S
Sagens omstændigheder. A og B havde i oktober 2007, tegnet en famileforsikring og autoforsikring hos selskabet C. I forbindelse med indtegningen, havde C stillet nogle spørgsmål i forsikringsbegæringen:
Sagens omstændigheder. Delaftale 1 omfattede levering af multifunktionsmaskiner i 16 forskellige segmenter og printere i 21 forskellige segmenter. Segmenterne var fastsat under hensyn til maskinernes hastighed, således at for eksempel segment 1 for sorte/hvide multifunktionsmaskiner omfattede maskiner med en hastig- hed på 8 – 19 sider pr. minut, segment 2 maskiner med en hastighed på 20 – 29 sider pr. minut osv. Af »Rammekontrakt 02.12 Kopi og print« fremgår blandt andet: »Tilbudsvurderingen Vurderingen af tilbuddet vil ske ud fra det i nærværende bilag 2 nævnte tildelingskriterie på grundlag af de anførte delkriterier med tilhørende vægtningsfaktorer. En nærmere beskrivelse af den tilgrundliggende tilbudsevalueringsme- todik fremgår af nærværende bilag 2. Det konkrete detaljerede indhold af de enkelte delkriterier fremgår af udbudsmaterialets dokumenter. Det vil således i hvert spørgeskema fremgå, under hvilke af de fastsatte delkriterier de enkelte spørgsmål vil blive vurderet under.« Tildelingskriteriet var fastsat til »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« med følgende underkriterier:
Sagens omstændigheder. Det udbud, som sagen angår, gik ud på opstilling og montering af spilde- vandspumper i de to pumpestationer m.m. Udbudet var et funktionsudbud, dvs. at det var overladt til tilbudsgiverne at vælge den nærmere tekniske gennemførelse. Selvom udbudet ikke omfattede udførelse af de egentlige spildevandsledninger m.m. uden for pumpestationerne, skulle tilbudsgiver- ne angive, i hvilket omfang de tilbudte løsninger forudsatte ændringer af indklagedes projekt vedrørende spildevandsledningerne m.m.. Ifølge licitationsbetingelserne skulle tilbudene vedlægges en udfyldt til- budsliste, dvs. en blanket til angivelse af priser for en lang række enkelthe- der i entreprisen. I nogle særlige betingelser, der indgik i licitationsbetingelserne, var tilde- lingskriteriet angivet som det økonomisk mest fordelagtige bud. I udbuds- brevet, der ligeledes indgik i licitationsbetingelserne, var vedrørende tilde- lingskriteriet anført: »De afleverede og konditionsmæssige tilbud vil blive bedømt efter ne- denstående kriterier. Hvert af kriterierne tillægges en vægtning, der indi- kerer den betydning, der bliver tillagt de enkelte evalueringskriterier.
Sagens omstændigheder. Forsikringstager underskrev i januar 2001, en anmodning om nye forsikringer, på henholdsvis ulykke, hus, familie- og bilforsikring.78 Forsikringstager underskrev blandt andet, at der ikke var stillet krav om skærpede vilkår, såsom en forhøjet præmie, og at forsikringstager ikke har haft nogen skader inden for de sidste 3 år. 79 Forsikringstagers tidligere selskab, har dog i 1999 varslet en forhøjelse af præmierne, grundet skadeshistorik, hvorfor forsikringstager derfor er blevet pålagt skærpede vilkår. 80 I forbindelse med en skade, forespurgte det nye forsikringsselskab, det tidligere selskab, om hvorvidt forsikringstager har haft nogle skader. Xxxxxx bliver der oplyst, at der har været anmeldt 5 skader fra medio oktober 1998 til juli 2001. Derudover blev der oplyst at der var blevet pålagt skærpede vilkår, hertil forhøjelse fra præmie, grundet de 5 anmeldte skader.81 Selskabet påberåber sig derfor FAL §6, stk. 1, idet forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger ved indtegning. Dertil opsagde selskabet forsikringerne med tilbagevirkende kraft, grundet at selskabet ikke ville have tilbudt forsikringerne, såfremt forsikringstager havde oplyst de korrekte risikooplysninger. På baggrund af afvisning, samt opsigelse af forsikringerne, har forsikringssager anlagt en et civil søgsmål mod forsikringsselskabet.
Sagens omstændigheder. I en skrivelse af 25. august 2003 benævnt »Udbudsbrev« fra indklagedes tekniske rådgiver, landskabsarkitekt Xxxxxxxx Xxxx, til klageren er bl.a. anført følgende: »Vedr. Ølstykke kirkegård - udvidelse På vegne af Ølstykke menighedsråd indbydes De hermed til at afgive tilbud i hovedentreprise på ovennævnte byggesag. Byggesagen omfatter udførelse af kirkegårdsudvidelse på ca. 1,2 ha samt parkeringsanlæg ved Sognegården.