We use cookies on our site to analyze traffic, enhance your experience, and provide you with tailored content.

For more information visit our privacy policy.

Staten eksempelklausuler

Staten. Staten tager sig af det overordnede ansvar for sektorplanlægningen og helt særlige myndighedsopgaver. Statens rolle styrkes på en række overordnede områder, herunder i forbindelse med overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. Der er således enighed om, at statens opgaver omfatter: • Kystzoneadministration, strandbeskyttelseslinje og klitfredning. Op- gaverne varetages fremover samlet i staten på grund af deres natio- nale karakter. • Tilsynet med alle kommunale spildevandsudledninger og de kom- munale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotenti- ale. Staten varetager ligeledes sager om påbud om forsyningspligt efter vandforsyningsloven.
Staten. For at sikre sammenhæng i opgavevaretagelsen overflyttes visse opgaver til staten. Det betyder, at det almene gymnasium og hf placeres i staten sam- men med de øvrige ungdomsuddannelser. Staten overtager samtidig ansva- ret for voksenuddannelsescentrene (VUC), den forberedende voksenunder- visning (FVU) herunder ordblindeundervisningen, sygeplejerske- og radio- grafuddannelserne samt SOSU-uddannelserne. De amtslige videnscentre, de statslige videns- og formidlingscentre og hjæl- pemiddelinstituttet samt den mest specialiserede lands- og landsdelsdæk- kende specialrådgivning samles organisatorisk under én paraply – en natio- nal videns- og specialrådgivningsorganisation – med en bestyrelse beståen- de af repræsentanter for stat, regioner, kommuner og brugerorganisationer. Det overordnede vejnet samles i staten, som også overtager ansvaret for de amtsbaner, der ikke overdrages til trafikselskaberne. Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles i staten, men den almindeligt fore- kommende borgerbetjening på skatteområdet vil fortsat blive varetaget af kommunerne. Staten varetager fremover den generelle administration og udbetaling af EU’s strukturfondsmidler. Endelig får staten på miljø- og planområdet samt på kulturområdet tillagt visse af de nuværende amters opgaver.
Staten. Uddannelsernes ensartede nationale kvalitet og standard oprethol- des. • Staten varetager på samme måde som i dag det pædagogiske tilsyn med de almengymnasiale uddannelser. • Staten har det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring. • Staten finansierer således gennem tilskud driften af et gymnasium eller hf-kursus. • Undervisningsministeren foretager den overordnede udbudsgod- kendelse på baggrund af blandt andet faglig og økonomisk bære- dygtighed samt sikring af geografisk spredning af udbud, herunder f.eks. om hf-kurser skal kunne udbyde hf som enkeltfag, eller om et VUC skal kunne udbyde toårigt hf. • Staten får det overordnede ansvar for udbuddet af studieret- ninger og valgfag. Undervisningsministeren får beføjelse til i sid- ste instans at påbyde enkelte institutioner at udbyde bestemte stu- dieretninger og valgfag. • Staten får i samarbejde med institutionerne og regionerne ansvaret for at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle.
Staten. Statslige myndigheder er ordregivere og dermed omfattet af udbudsreglerne. Der gælder lavere tærskelværdier for statslige ordregivere end for andre or- dregivere.11 Der er i udbudsdirektivet fra 2014, som i tidligere udbudsdirekti- ver, i bilag I en liste med de »statslige myndigheder«, der i hver medlemsstat betragtes som statslige ordregivere i udbudsdirektivets forstand. I udbudsdi- rektivet fra 2014 defineres »statslige myndigheder« som »de i Bilag I anførte ordregivende myndigheder og i det omfang, der på nationalt plan er foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i stedet herfor«, jf. art. 2, stk. 1, nr. 2, i udbudsdirektivet fra 2014. Således skal listen betegnes som udtømmende, omend der tages forbehold for ændringer. Det må antages, at statsbegrebet omfatter samtlige organer, der udøver lovgivende, udøvende og dømmende magt.12 For Danmark er alle ministerier, med unavngivne departementer, styrel- ser og institutioner, samt Folketinget, Rigsrevisionen, Rigspolitichefen og
Staten. Som det fremgik af afsnit 4.3. er der stor forskel på, hvor meget de enkelte ministerier konkurrenceudsætter. Det er imidlertid en udfordring i for- Analysen vil bl.a. belyse potentialet for øget konkurrenceudsættelse af statens opgaver, herunder bidrage med viden om, hvordan de enkelte ministerier arbejder med konkurrenceudsættelse. Endelig vil analysen komme med kon- krete anbefalinger til udbudsområder, Et kig på de enkelte kommunale opgave- områder viser ligeledes, at der er stor forskel mellem de kommuner, der kon- kurrenceudsætter mest, og de kommu- ner, der konkurrenceudsætter mindst. Inden for områderne “transport og infrastruktur” konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit 58,8 pct. af de opgaver, det var muligt at konkur- renceudsætte. Som det fremgår af figur 8, er det imidlertid også på dette område, hvor der er størst spredning imellem top 10 og bund 10. Det peger på, at der for flere kommuner kan være et betydeligt potentiale i at konkurrenceudsætte flere opgaver på området. De kommuner, der konkurrenceud- sætter mest inden for transport og infra- struktur, er ikke dem, der også ligger højt inden for eksempelvis socialområdet eller fællesudgifter og administration. Det samme viser sig, når man kigger på tværs af opgaveområderne blandt de muligheden for konkurrenceudsættelse i hele kommunens opgaveportefølje. Der kan derfor være et potentiale for de enkelte kommuner i at gå mere systematisk til værks og tænke konkur- renceudsættelse inden for alle kom- munens opgaveområder.
Staten. A) SKI’s aftaleside lægger op til dette B) (Kontraktkrav og miljømærker) C) Varetages i høj grad selv A) Bortskaffelse D) Muligt på aftalen via leverandør Alle aftaler skal indeholde en 3-trinsskalering af, hvilke bæredygtighedselementer man kan udnytte på aftalen:
Staten. I staten har mor ret til 6 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Far har ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn. Far og mor har hver ret til 6 ugers forældreorlov, og 6 ugers forældreorlov kan forældrene selv bestemme fordelingen af. Hvis kun en af forældrene er ansat i sta- ten, har denne forælder ret til 12 ugers lønnet forældreorlov. Forældreorloven er med fuld løn. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er først omfattet af barselsaftalens regler efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerom- råde. Andre ansatte er omfattet fra 1. ansættelsesdag. Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret også i de ulønnede orlovsperi- oder, dog bortset fra eventuelle ekstra uger i forbindelse med udstrækning af foræl- dreorloven med 8 eller 14 uger.
Staten. Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut 76.528 6 76 134 Andre driftsstøttelån i alt KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Korr. Brunata honorar 2019 3.378 Konto 134 i alt 3.378
Staten. Figur 6 viser, at graden af konkurrence- udsættelse i staten overordnet set er steget siden 2011 men er fra 2015 faldet. Samlet set konkurrenceudsatte staten 28,8 pct. af de samlede driftsudgifter. Det svarer til ca. 22,5 mia. kr. Som det fremgår af figur 7, er der på tværs af ministerområderne stor forskel på, hvor mange opgaver der bliver kon- kurrenceudsat. En væsentlig forklaring er, at de enkelte ministerområder i modsætning til kommuner og regioner har forskellige opgaver. Herudover KONKURRENCEUDSÆTTELSE – DEN BEDST MULIGE SERVICE FOR PENGENE 27 Potentialer for øget konkurrence- udsættelse En måde at få et indtryk af potentialerne for øget konkurrenceudsættelse er at se på forskellen imellem de kommuner og regioner, som konkurrenceudsæt- ter mest, og dem der konkurrenceud- sætter mindst. 5.1. Kommunerne Konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver forudsætter, at der er et mar- ked med private leverandører. Tilstede- værelsen af et velfungerende marked for konkrete opgaver varierer på tværs Der er et stort potentiale for at konkurrenceudsætte flere kommunale opgaver.
Staten. Indhold Indledning 5 Den samlede lønstigning 5 Generelle lønstigninger 5 Reguleringsordning 6 Overblik over de forventede generelle lønstigninger i perioden 6 Forhøjelse af pension af rådighedstillæg 6 Seniorbonus og styrket seniorindsats 6 Forenkling af basislønforløb 7 Kompetenceudvikling 7 Introforløb 8 Videreudvikling af statens nye lønsystem 8 Ændringer i TR-aftalen 8 Sorgorlov 8 Partnerskab om udvikling af attraktive og bæredygtige arbejdspladser 8 Overenskomstens dækningsområde 9 Øvrige emner 9 Universitets- og Forskningsområdet 10 Undervisningsområdet 10 Politifuldmægtige, anklagerfuldmægtige og anklagere 11 Bilag 1 12