Supplerende sagsfremstilling. Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder bilag fra byggesagen, bl.a. bygningstegninger og fakturaer, korrespon- dance mellem parterne, bilag vedrørende voldgiftssagen, herunder skriftveksling for voldgiftsretten. Der er endvidere fremlagt nogle rapporter fra sagkyndige indhentet af Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx forud for voldgiftssagen. Det fremgår af Skriver Tønders klageskrift af 14. december 2010, at rentepåstanden var anført på samme måde som gengivet i vold- giftsrettens kendelse af 30. oktober 2011, herunder i rentebestem- melsen i kendelsens konklusion. Der er ikke under voldgiftssagen gjort indsigelse over for denne rentepåstand.
Supplerende sagsfremstilling. I hovedsagen har Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx over for Xxxxx Xxxx Xxxxxx- skov principalt nedlagt påstand om, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skal anerkende, at aftalen af 19. oktober 2004 om anpartsoverdragelse op- hæves, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skal frigøre ham for forpligtelser i henhold til gældsbrevet af 19. oktober 2004, at bankgarantien af 3. november 2004 skal kvitteres og frigives, og at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx solidarisk med Xxxx Xxxxxxx skal erstatte ham de udgifter, han har haft i forbindelse med driften af Århus Industrihaller ApS efter overdragel- sen.
Supplerende sagsfremstilling. I rådgivningsaftale af 27. september 2005 mellem bygherren, Bording Friskole, og totalrådgiveren, Xxxxx Xxxxxxx Arkitekter ApS, fremgår bl.a.: »13. TVISTER Evt. tvister behandles som angivet i ABR 89, pkt. 9.0.1.«
Supplerende sagsfremstilling. Sekretariat, Udvikling og Personale har været i dialog med HAB om antallet af boliger i det ønskede seniorbofællesskab. HAB ønsker at fastholde samtlige 66 boliger og fællesfaciliteter i etape 2 udlejes som seniorbofællesskab. De oplyser antallet er vigtigt for at skabe en solid grobund for engagement og identitet i bofællesskabet. Arkitektonisk er det ikke bygningsmæssigt muligt at skabe en fysisk afgrænsning af bofællesskabet, der er vigtigt for at signalere der er tale om et bofællesskab. Etableres bofællesskab i en del af lejemålene, kan det udmønte sig i forskellige interesser til det sociale liv og til den daglige drift, hvilket erfaringsmæssigt kan betyde øgede udgifter til udvikling af det sociale liv mv. Herudover vil driften af fælleslokalerne, der er essentielt for et seniorbofællesskab, belaste lejerne i bofællesskabsdelen og vil medføre mindre økonomisk råderum og større huslejer. En undersøgelse fra RealDania viser, at udbuddet af seniorbofællesskaber ikke modsvarer efterspørgslen. Undersøgelsen viser blandt andet også, at seniorbofællesskaber kan være med til at afhjælpe ensomhed hos beboerne og at beboere i seniorbofællesskaber modtager mindre praktisk hjælp fra kommunen, hvilket medfører lavere offentlige udgifter til praktisk hjælp. Kolding Kommune har i 2019 gennemført en undersøgelse, som konkluderede der er et stort behov for at etablere seniorbofællesskaber, på baggrund af 6200 besvarelser. Erfaringer fra Seniorbofællesskabet Færgelejet i Nyborg viser, at seniorbofællesskaber kan tiltrække nye borgere til kommunen. Her kom 28 % af beboerne fra andre kommuner, 26 % solgte hus til andre borgere fra kommunen og 23 % af kom fra andre lejeboliger i kommunen. Derudover solgte 23 % af beboerne hus i kommunen, som blev købt af tilflyttere fra andre kommuner, hvilket har medført tilgang af 18 erhvervsaktive borgere og 10 børn. HAB oplyser Engelparken og området forsat vil blive udviklet til et blandet boligområde, da boligerne i de 24 almene rækkehuse appellerer til andre målgrupper end seniorerne. De omstødende parcelhuse og de private lejeboliger i Engelparken vil formentlig ligeledes appelere til andre målgrupper. HAB og Kubens supplerende notat om seniorbofællesskab i Engelparken er vedlagt som bilag. HAB ønsker forsat alle boligerne i projektet lejes ud som seniorbofællesskab, med de i sagen angivne udlejningskriterier. HAB oplyser, at ønsker Økonomiudvalget ikke at godkende udlejningsaftalen, vil der blive etableret 69 boliger uden fælle...
Supplerende sagsfremstilling. Med Novo Nordisks høringssvar og tilhørende bilag A kan det konstateres, at reklamen i bilag 1 er på Novo Nordisks foraneldning blevet bragt i Medicinske Tidsskrifter i 2017. Dette frem- går bl.a. utvetydigt af bilag A: "[…] når den [dvs. bannerreklamen] jo ikke havde været an- vendt siden november 2017". Omfanget af anvendelsen af bannerreklamen i bilag 1 er Sanofi ikke bekendt med, og Novo Nordisks 1) opfordres således til at oplyse dette. Sanofi antager, at underoverskriften på side 1 i Novo Nordisks høringssvar, "Ad Novo Nor- disks forhåndsgodkendelse" (Sanofis understregning), er udtryk for en skrivefejl i høringssva- ret, og at sagen ikke involverer en af ENLI afgivet forhåndsgodkendelse. Novo Nordisks høringssvar omhandler udelukkende, om Novo Nordisk havde forsæt til, at bannerreklamen i bilag 1 blev bragt i Medicinsk Tidsskrift i februar 2018. Dette spørgsmål be- handles særskilt under pkt. 2.2 nedenfor, idet den allerede konstaterede anvendelse af ban- nerreklamen i bilag 1 i 2017 behandles først i pkt. 2.1.
Supplerende sagsfremstilling. Der er for Højesteret fremlagt bl.a. en række opkaldsoversigter til belysning af den telefoniske kontakt mellem parterne i foråret 2010. Det fremgår af mailkorrespondance af 10. januar 2011 og referat af et forligsmøde mellem parterne den 22. marts 2011, at Xxxxxxx Xxxx flere gange har tilbudt A at færdiggøre sin ud- dannelse i hans virksomhed, og at A ikke har taget imod dette tilbud.
Supplerende sagsfremstilling. Sagen angår spørgsmålet, om sagsøger (herefter ”Pet & Paw”) har indgået en endelig franchiseaftale med sagsøgte (herefter ”Sisse”), hvilken aftale sidenhen er blevet misligholdt af Pet & Paw i væsentlig og hævebegrundende grad, hvorfor Xxxxx er berettiget til erstatning. Herudover angår sagen spørgsmålet om fortolkningen af konkurrenceklausulen i hensigtserklæringen (bilag 6) samt fortolkningen af NDA’en i bilag 2. Med hensyn til selve sagsforløbet giver sagsfremstillingen i stævningen anledning til følgende bemærkninger. Sisse mødte Xxxxxxxxxx Xxxx på kæledyrsmessen ”Min bedste ven” i Allerød i oktober 2021. Xxxxxxxxxx Xxxx forklarede på messen, at hun via Pet & Paw havde et banebrydende franchisekoncept, som kunne blive en rigtig god forretningsmulighed for Sisse. Xxxxx er uddannet pædagog, men fratrådte sin stilling hos Børnehuset Allerødderne i sommeren 2021, hvorfor hun var på jagt efter nye udfordringer. Sisse er en stor dyreven og har blandt andet tre hunde og to katte, hvorfor hun kendte til problemerne med overskydende dyreartikler, som var i udmærket kvalitet, men som aldrig blev brugt. Derfor var Xxxxx særdeles interesseret i forretningsmuligheden via en franchise fra Pet & Paw. Parterne mødtes den 15. januar 2022. I starten af mødet underskrev parterne NDA’en, idet Xxxxxxxxxx Xxxx forklarede, at den alene dækkede over de dele af det udleverede materiale, som var forretningshemmeligheder, dvs. oplysninger som ikke var almindeligt kendt, og som udenforstående ikke fik adgang til. Xxxxxxx Xxxx kan bekræfte, hvad Xxxxxxxxxx Xxxx forklarede på mødet. Det bemærkes i den forbindelse, at NDA’en på denne baggrund ikke dækkede over Pet & Paws forretningsbetingelser (bilag 4), som blev delt med alle dem, som lejede hyldeplads hos Pet & Paw, dvs. mange hundrede personer. Oplysningerne i bilag 3 var formentlig interne oplysninger, men de fleste oplysninger var generiske og uinteressante. Dog indeholdt præsentationen en beskrivelse af de økonomiske dele af Pet & Paws franchisekoncept, dvs. hovedvilkårene for samarbejdet. Det bestrides, at Sisse har anvendt eller i øvrigt misbrugte nogle af disse oplysninger. Efter mødet havde Xxxxx en rigtig god fornemmelse og ønskede at gå videre. Der blev således aftalt et nyt møde, og Xxxxx og Xxxxxxxxxx Xxxx skrev sammen i den mellemliggende periode, hvor Sisse så småt påbegyndte opstarten af butikken, herunder kontaktede forskellige mulige medarbejdere og indhentede priser på Pet & Paw merchandise samt forskellige reols...
Supplerende sagsfremstilling. Indklagede oplyser, at klager 1 og hans ekskone var kunder hos indklagede, hvor de bl.a. havde et realkreditlån stort 1.964.000 kr. Derudover havde parret diverse banklån på deres fælles konti i det koncernforbundne pengeinstitut. I 2010 i forbindelse med parternes skilsmisse blev klager 1 og hans ekskone enige om, at klager 1 skulle overtage ejendommen som eneejer. For at klager 1 kunne overtage ejendommen som eneejer skulle klager 1 have bevilget en gældsovertagelse i ejendommen, hvilket af indklagede blev betinget af flere forhold, herunder at klager 1 kunne stille supplerende sikkerhed, jf. indklagedes brev af 20. april 2012. Som sikkerhed for gældsovertagelsen og et optaget lån på 80.000 kr. i det koncernforbundne pengeinstitut kautionerede klager 2, jf. den fremlagte kautionserklæring. Klager 2 gjorde via sin advokat i brev af 1. maj 2012 gældende, at det var en forudsætning for klager 2’s underskrift på kautionsdokumenterne, at beløbet på 50.651 kr., der den 17. april 2012 indgik på klager 1’s friværdikonto B, blev stillet til klager 1’s disposition, jf. brev af 1. maj 2012. Det er denne aftale, som klager 2 mener, at indklagede har brudt. Foruden klager 1’s gældsovertagelse af realkreditlånet skulle klager 1 og hans ekskone i overensstemmelse med bodelingen indfri fælles bankgæld. Klager 1 skulle fremkomme med 163.106,00 kr., jf. bodelingsoverenskomstens pkt. 5.1, hvoraf klager 1 var i stand til at fremkomme med halvdelen ved familielån, jf. brev af 1. december 2011. De resterende 80.000 kr. fremskaffede klager 1 ved optagelse af banklån stort 80.000 kr. hos det koncernforbundne pengeinstitut. Den 3. maj 2012 gik provenuet fra lånet på 78.600 kr. ind på klager 1’s friværdikonto B. Gældsovertagelsen fandt sted den 3. maj 2012. Denne dag blev beløbene 30.000 kr., 30.390,30 og 43.606,97 kr. trukket fra klager 1’s friværdikonto B i overensstemmelse med aftalen med indklagede. De 30.390,30 kr. og 43.606,97 kr. blev anvendt til indfrielse af gæld på bankkonti i henhold til bodelingsoverenskomsten, mens de 30.000 kr. blev overført til klager 1’s friværdikonto A til dækning af inkasso- og renteomkostninger. Saldoen på klager 1’s friværdikonto B var herefter 50.713,33 kr. Indklagede fremsendte herefter meddelelse til klager 1’s ekskones advokat med meddelelse om, at hun var frigjort fra sit personlige gældsansvar i ejendommen, samt at hendes og klager 1’s fælles bankgæld hos indklagede var indfriet. Den 22. maj 2012 sendte indklagedes inkassoadvokat en fakt...
Supplerende sagsfremstilling. Der er under ankesagen foretaget syn & skøn. Skønsmanden cand. merc. med speciale i IT- løsninger Xxxxxx Xxxxxxxx har i skønserklæring af 27. september 2018 besvaret de stille- de spørgsmål således: • Sprout regnskaber og testregnskaber. • Webservice og flow (Workpoint) testet og data ind i NAV afprøvet den 30. maj 2016 o Skal kunne håndtere bankafstemning o Intrastat o Upload EU salg på SKATs hjemmeside o Skal kunne håndtere koncernregnskab o Opsætning af kontoplan o Opsætning af brugerprofiler o Håndtering af SKU liste • Opsætning af brugerprofiler (3 brugere) • Opsætning af kontoplan • Sprout regnskaber og testregnskaber. • Opsætning af brugerprofiler (3 brugere) • Opsætning af kontoplan o Skal kunne håndtere bankafstemning o Intrastat o Upload EU salg på SKATs hjemmeside o Skal kunne håndtere koncernregnskab
Supplerende sagsfremstilling. Den 31. august 2022 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endelig afgørelse om, at As erhvervsevnetab var på 50 %, og at det månedlige beløb, som han hidtil havde modtaget i erstatning, skulle nedsættes. A anmodede i forlængelse heraf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at få er- statningen i henhold til afgørelsen af 31. xxxxxx 2022 kapitaliseret og anførte, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved sin afgørelse af 31. juli 2018 burde have fastsat et sikkert erhvervsevnetab på 35 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 11. november 2022 afgørelse om ka- pitalisering af den tilkendte erstatning med et engangsbeløb på 501.839 kr., der svarede til 50 % tab af erhvervsevne. Af afgørelsen fremgår, at Arbejdsmarke- dets Erhvervssikring – med henvisning til arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 4 – fandt, at der først kunne udbetales erstatning til A som engangsbeløb ef- ter afgørelsen af 31. august 2022, hvor der blev truffet endelig afgørelse om hans erhvervsevnetab. A overgik efter det oplyste den 12. maj 2023 til ledighedsydelse, og sagen om erhvervsevnetab behandles på ny af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har supplerende anført navnlig, at det – når henses til den klare ordlyd af den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 17 a, stk. 3, og når henses til, at denne bestemmelse samtidig både er udtryk for lex specialis og lex posterior i forhold til arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forskud på erstatning – må kræve klare holdepunkter, hvis § 17 a, stk. 3, ikke skal tages for pålydende. Der kunne have foreligget et sådant holdepunkt, hvis ordlydsfortolkningen af § 17 a, stk. 3, fik alvorlige og helt utilsigtede økonomiske konsekvenser. Det er imidlertid ikke tilfældet hverken generelt set eller i As sag. A har fået afslag på forskud, men har til gengæld modtaget fuld løbende erstatningsydelse i de perioder, hvor han har modtaget ledighedsydelse. Var der blevet udbetalt et forskud, ville den løbende erstatningsydelse være blevet tilsvarende mindre. Midlertidige afgørelser og afgørelser om forskud på erstatning er to forskellige forhold, og der er ikke grundlag for at forstå forarbejderne til lov nr. 493 af 12. juni 1996 – hvorved der blev indført hjemmel til at træffe midlertidige afgø- relser – således, at forarbejderne skulle indeholde en tilkendegivelse af eller bekræftelse på, at der kan træffes afgørelse om forskud i et tilfælde, hvor der træffes en midlertidig afgørelse. Forarbejderne til lov nr. 1388 af 21....