Tjenestemænd. § 13. Ansættelsesmyndigheden kan bevilge tjenestemænd en årlig ydelse som supplement til pensionen indtil den til enhver tid gældende folkepensionsal- der.
Tjenestemænd. For tjenestemænd og reglementsansatte er det proceduremæssigt vanskeligt og økonomisk dyrt at ændre den pågældendes løn- og ansættelsesvilkår mod tjenestemandens ønske. Det skyldes at tjenestemanden først skal afskediges og gennemførelsen af en tjenestemandssag kan tage lang tid og dermed være meget dyr, og i øvrigt meget belastende for alle parter.
Tjenestemænd. For tjenestemænd er der lavet aftaler i stedet for overenskomster. I tjenestemandsaftalerne er fastsat regler for procedurer omkring advarsler, tjenestemandsforhør, afskedigelse og ansættelse på prøve. Tjenestemænd følger helt specielle procedurer, når de skal afskediges og omplaceres. Og for en tjenestemand er der fastsat mange muligheder. Her er de fra de mildeste til de alvorligste: • Uformel samtale om problemet. • Påtale af nærmeste foresatte. • Indberetning til lederens overordnede. • Advarsel, irettesættelse. • Suspension. • Bøde på højst 1/25 del af månedslønnen. • Bøde på højst ½ månedsløn. • Overførsel til andet arbejde. • Overførsel til anden stilling. • Degradering (nedrykning til lavere stilling). • Afskedigelse. De alvorligste af disse straffe kan kun iværksættes, når tjenstligt forhør har fundet sted, eller forholdet er fastslået ved dom. Her findes også et særskilt regelsæt, der i alt væsentligt ligner det, der gælder for tjenestemænd.
Tjenestemænd. Tjenestemandsansatte på særlige områder, fx i politiet, forsvaret og kriminalforsor- gen, har pligt til at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, også selv om de på- gældende personer har et godt helbred og kan udfylde jobbet. Det er enighed om, at dette ikke er hensigtsmæssigt. Regeringen vil derfor forhandle med de berørte tjene- stemandsorganisationer om at løfte de pligtige afgangsaldre i bl.a. politiet og forsva- ret. De igangværende forhandlinger om at sikre mulighed for at fravige reglerne om pligtige afgangsaldre i individuelle tilfælde fortsættes.
Tjenestemænd. TTjjeenneesstteemmaanndsdrsergeuglautliavteirvoegr o-hgov-heodavfetadlaeftale s. 33 - 34 Tjenestemandsområdet er reguleret af dels regulativer ensidigt fastsat af arbejdsgiverne, dels en række KTO-aftaler og dels aftaler – typisk i rela- tion til løn og arbejdstid - indgået mellem den enkelte organisation og arbejdsgiverne. Hertil kommer lokale aftaler, som kan omfatte både overenskomstansatte og tjenestemænd, for eksempel vedrørende ny løn. Forhandlingsretten vedrørende tjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår kan deles op i forhandling af spørgsmål, hvorom der kan indgås aftale, og spørgsmål, der ligger uden for aftaleretten. De forhandlingsberettigede organisationer kan begære forhandling, når det drejer sig om forhold, der er fastsat ved lov eller i henhold til tjene- stemandsregulativerne, eller som angår regionens/kommunens opgaver, organisation eller personalebehov (”traditionelle ledelsesforhold”), men kan ikke forlange, at der indgås aftale om disse forhold. Dette betyder, at den regionale/kommunale arbejdsgiverpart fx ensidigt kan træffe beslut- ning om oprettelse og nedlæggelse af stillinger (normeringsforhold), mens en stillings klassificering er et aftaleforhold. Ansættelsesforhold, hvorom der ikke kan indgås aftale, forhandles dog altid med den eller de forhandlingsberettigede organisationer, førend de regionale/kommunale arbejdsgivere fastsætter (ændrede) regler. Der er indgået selvstændige tjenestemandshovedaftaler med henholdsvis KL og RLTN. Der er hidtil været en fælles hovedaftale med KL og Amtsrådsforeningen (KTU-hovedaftalen). Som en konsekvens af kom- munalreformen er der indgået ny hovedaftale for det regionale område. KTU-hovedaftalen gælder fortsat på KL’s område. Hovedaftalen gælder for det respektive arbejdsområde og de tjenestemandsorganisationer, der ved deres underskrift har tilsluttet sig denne. Tilsvarende har de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer i Københavns, hhv. Frederiksberg Kommuner indgået en hovedaftale med hver af disse to arbejdsgiverparter. I de følgende afsnit beskrives de tjenestemandsaftaler, der i medfør af tjenestemandshovedaftalerne er indgået mellem KTO og henholdsvis KL og RLTN.
Tjenestemænd. § 18. Tjenestemænd.
Tjenestemænd. § 13. Ansættelsesmyndigheden kan bevilge tjenestemænd, der går på pension som led i frivillig fratræden, en årlig ydelse som supplement til pensionen ind- til folkepensionsalderen.
Tjenestemænd. 6.1. De af samarbejdet berørte tjenestemænd udlånes til Selskabet, således at de fortsat er ansat hos den oprindelige arbejdsgiver, men således at den daglige instruktionsbeføjelse (ledelses- retten) bortset fra spørgsmål om disciplinære forhold og afskedigelsessager overlades til Sel- skabet.
Tjenestemænd. Direktøren afskediges med et opsigelsesvarsel på 3 måneder og med ret til aktuel tjenestemandspension. Hvis afskeden skyldes stillingsnedlæg- xxxxx, er direktøren berettiget til rådighedsløn (hidtidig løn i op til 3 år) og derefter aktuel egenpension. I tilfælde af grov misligholdelse/strafbart forhold kan direktøren afske- diges med meget kort varsel og med opsat tjenestemandspension. Hvis forholdet ikke er fastslået ved dom, skal der forinden være afholdt et tjenstligt forhør.
Tjenestemænd. Banedanmark bestrider i forhold til de af sagsøgerne, der er ansat som tjene- stemænd, at ordningen omfattes af lønbegrebet i kapitel 10 i tjenestemandslo- ven. Banedanmark fremhæver i den forbindelse, at kapitlet bærer overskriften ”Forhandlings- og organisationsforhold”, og samtlige bestemmelser har som en underliggende forudsætning, at tjenestemænds løn forhandles kollektivt. Herudover fremhæver Banedanmark, at fribefordringsordningen da heller ikke passer ind i tjenestemændenes lønsystem, der alene opererer med indsættelse på et skalatrin inden for en given lønramme. Denne lønmodel åbner således slet ikke mulighed for alternative løndele. Banedanmark bestrider desuden, at bortvarsling af fribefordringsordningen skulle være begrænset af reglen i tjenestemandslovens § 12, der beskriver rammerne for de ændringer, en tjenestemand er forpligtet til at tåle. Banedan- mark gør således gældende, at bortfald af ordningen hverken ændrer stillingens karakter eller medfører, at den ikke længere er passende. I fortsættelse heraf bestrider Banedanmark, at betingelserne for at kræve udlig- ningstillæg i henhold til tjenestemandslovens § 55 er opfyldte, hvorfor der ikke er belæg for at anse fribefordring for omfattet af lovens § 55 om overgang til anden passende stilling med deraf følgende ret til udligningstillæg. Banedanmark gør gældende, at eftersom ordningen blev opsagt i maj 2015 og først udløb med udgangen af januar 2016, har alle sagsøgerne fået et varsel svarende til 8 kalendermåneder.