Overenskomst for letbaneførere

Medarbejdere, der indtager stillinger med personaleledelse, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter firmaet, eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejds- givernes tillidsmænd, falder dog uden for overenskomstens område.

Stk. 2

For overenskomstparterne er Hovedaftalen mellem Dansk Arbejds- giverforening og Landsorganisationen i Danmark gældende.

§ 2 Ansættelse og ansættelsesbevis ‌

Stk. 1 Ansættelsesform

Ansættelse sker som udgangspunkt som månedslønnet, men afløsere kan ansættes som timelønnede.

Stk. 2 Deltid

Virksomhederne kan antage medarbejdere til deltidsarbejde.

Stk. 3 Certifikater, licenser og helbredsundersøgelser Arbejdsgiveren betaler for påkrævede certifikater, licenser og nor- male helbredsundersøgelser, som kræves af Trafikstyrelsen eller an- den offentlig myndighed for at bestride jobbet som letbanefører. Ti- den, der bruges på at indhente disse, er selvbetalt af medarbejderen.

Hvis en ekstraordinær helbredsundersøgelse, der er påkrævet af Tra- fikstyrelsen, foretages på en fridag, tilskrives medarbejderen dog 3 timer som normaltimer på afspadseringskontoen.

Stk. 4 Ansættelsesbevis

Parterne er enige om, at direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforhold- et er implementeret i overenskomsten.

Virksomheden skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overens- stemmelse med lov om ansættelsesbeviser.

Ansættelsesbeviset skal indeholde min. bestemmelserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser.

Virksomheden skal ved enhver ændring af de omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give medarbejderen skriftlig besked herom.

Nachfrist

Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med gældende tidsfrist, skal virksomheden senest 15 dage efter skriftligt forlangende af medarbejderen udlevere et an- sættelsesbevis med de faktiske oplysninger, som dannede grundlag for ansættelsesforholdet. I denne periode kan krav om godtgørelse/ bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger syste- matisk brud på bestemmelsen.

Såfremt oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod på mang- lende ansættelsesbevis pålægges virksomheden.

§ 3 Arbejdstid ‌

Stk. 1

Arbejdstiden er effektiv.

Stk. 2 Ugentlig arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid kan variere, blot den gennemsnitlige ugent- lige arbejdstid for en fuldtidsansat er 37 timer over en normperiode, jf. stk. 7.

Hviletiden følger den til enhver tid gældende arbejdsmiljølov, hvor- fra parterne kan fravige ved lokalaftale, i det omfang loven tillader.

Stk. 3 Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags tjeneste skal beregnes med mindst 4 timer. Varigheden af den enkelte dags tjeneste må maks. være på 9 1/2 time.

Ved forsinkelser og i nødsituationer skal letbaneføreren gøre tjene- sten færdig, medmindre dette måtte være sikkerhedsmæssigt ufor- svarligt.

Overarbejde kan forekomme, men kun i særlige driftsmæssige situa- tioner må virksomhedens planlægning medføre, at en medarbejder har mere end 20 timers overarbejde pr. kalendermåned.

Stk. 4 Delte vagter

a. Anvendelse af delte vagter

For delte vagter gælder:

Tjenesteafbrydelse kun på hjemstedet og minimum i 60 minut-

ter.

Tjenesteafbrydelse kan først finde sted 2 timer efter vagtens be- gyndelse og skal være afsluttet senest 2 timer før vagtens afslut- ning.

Tjenesteafbrydelsen medregnes ikke ved opgørelse af vagtens længde. Tjenesteafbrydelsen suspenderer således vagten.

Delt tjeneste kan ikke anvendes på lørdage samt søn- og hellig- dage.

Delt tjeneste skal for den enkelte letbanefører fastsættes inden

for en daglig ramme på 13 timer. Rammen kan tidligst starte kl.

05.00 og senest afsluttes kl. 21.00. For maksimalt 10 pct. af vag- terne kan der afviges fra disse klokkeslæt.

b. Placering af pause i en delt vagt

Når der placeres en pause i en delt vagt i tidsrummet før tjeneste- afbrydelsen, er det en forudsætning, at dette tidsrum minimum udgør 2 timer plus pausens længde. Når der placeres en pause i en delt vagt i tidsrummet efter tjenesteafbrydelse, er det en for- udsætning, at dette tidsrum minimum udgør 2 timer plus pau- sens længde. Herudover gælder reglen om placering af pause ef- ter § 1, stk. 6.

Pauser i delte vagter kan placeres op til tjenesteafbrydelsen. Vedrørende tillæg for delt tjeneste henvises til § 6, stk. 3.

Stk. 5 U/A tid

For hver fulde 37 timers arbejde, der er udført mellem kl. 17.00 og 06.00, ydes der 3 timers frihed (U/A timer). Nævnte bestemmelse kan efter aftale med den enkelte medarbejder konverteres til tillæg pr. time udført i samme tidsrum efter følgende satser:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 15,93,	kr. 16,39

Overenskomstparterne anbefaler, at virksomheder, der ønsker at an- vende muligheden for at konvertere UA-tid til et løntillæg efter denne bestemmelse, indgår lokalaftale om retningslinjerne for så- danne aftaler, herunder muligheden for at træde ind og ud af en så- dan aftale.

Stk. 6 Pauser

Der må maksimalt udføres 5 timers arbejde uden pause i forbindelse med fremførelse, hvorfor der dagligt i sådanne tilfælde indlægges en pause af 1/2 times varighed. I stedet for denne pause kan indlægges op til 2 mindre pauser, hver på mindst 20 minutter. Disse 2 pauser skal udgøre i alt mindst 45 minutter.

Stk. 7 Normperiode Fast tjeneste:

Der kan etableres en normperiode for fast tjeneste med inddragelse

af den ugentlige/ månedlige arbejdstid i normperioder op til 12 må-

neder.

Den samlede arbejdstid i en 14-dages periode må ikke overstige 84

timer.

Såfremt der er foretaget ændringer af kørselsmønsteret på en be- stemt dag, kan virksomheden tilpasse/konvertere vagten denne dag, idet normperioden i øvrigt fortsætter uændret efterfølgende. Æn- dring af en vagt skal i så fald varsles med 7 kalenderdøgn.

Afløsertjeneste:

Der kan etableres en normperiode for fastansatte til afløsertjeneste med inddragelse af den ugentlige arbejdstid i normperioder på op til 1 måned. Fridagene er kendte, inden normperioden påbegyndes.

Vagten skal meddeles senest ved udgangen af medarbejderens forud- gående vagt. Ved manglende overholdelse af dette varsel udbetales et tillæg på i alt kr. 120,00 pr. vagt.

Den enkelte medarbejder kender på forhånd sin ramme, inden for hvilken vagten kan fastsættes. Rammen kan udgøre op til 14 timer. Rammen kan ændres med 7 kalenderdøgns varsel.

Note:

I de første 2 år af en letbanes drift kan ændring af vagt ske med 2 døgns varsel for både fastansatte og afløsere.

Stk. 8 Fridage

Medarbejderne har ret til 104 årlige fridage samt 8 helligdagsfridage pr. år. De 104 fridage kan frit placeres på alle ugens 7 dage. Der skal dog være 26 dobbeltfridage som weekendfriheder pr. år, hvor der mindst indgår en lørdag eller en søndag eller en søgnehelligdag. En fridag udgør 40 timer. Dobbeltfridage udgør 60 timer.

Der må højst være 7 arbejdsdage imellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 ar- bejdsdage imellem 2 fridage.

Medarbejdere har på anmodning krav på, at mindst 10 ud af deres 26 weekendfriheder skal ligge på en sammenhængende lørdag og søndag.

For disse weekendfriheder gælder, at medarbejdere, der primært ar- bejder nat, senest afslutter deres tjeneste kl. 7.00 fredag eller lørdag morgen og dermed kan begynde ny tjeneste efter 60 timer.

Stk. 9 Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende lovgivning vedrørende sikkerhed mv.

Stk. 10 Evaluering af arbejdstidsregler

Vedrørende evaluering af arbejdsreglerne henvises til bilag 5.

§ 4 Løn ‌

Stk. 1 Lønudbetaling

For månedslønnede medarbejdere betales lønnen bagud og er til rådighed i den sidste bankdag i måneden i det pengeinstitut, som medarbejderen ønsker lønnen anvist til.

For timelønnede medarbejdere sker lønudbetalingen hver 14. dag bagud. Lønnen er disponibel senest den efterfølgende fredag. Time- lønnen udregnes som lønnen pr. måned divideret med 160,33.

Stk. 2 Grundløn

Grundlønnen er opbygget af en basisløn og et centralt forhandlet kvalifikationstillæg, der gives fra den første hele lønperiode, hvor medarbejderen opfylder kriteriet for at oppebære kvalifikationstil- læg.

Stk. 3 Lønninger

Lønnen for letbaneførere udgør pr. måned:

	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 25.641	kr. 26.563
Kvalifikationstillæg	kr. 5.850	kr. 5.850
Grundløn i alt	kr. 31.491	kr. 32.413

Kvalifikationstillæg optjenes efter endt uddannelse som letbanefø- rer.

Der gives et særligt stedtillæg for letbaneførere på den kommende letbane i København på 700 kr. pr. måned.

Stk. 4 Kørelærer- og instruktørtillæg

Såfremt der uddannes letbanekørelærere og letbaneinstruktører, op- pebærer disse et særligt tillæg i de lønperioder, hvor de fungerer som kørelærere eller instruktører. Der kan i hver lønperiode kun gives et af disse funktionstillæg:

Kørelærertillæg	1.000 kr. pr. måned
Instruktørtillæg:	1.800 kr. pr. måned

Stk. 5 Produktivitetsfremmende lønsystemer

Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfrem- mende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordnin- ger og lignende. Udbredelse af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.

§ 5 Overarbejde ‌

Stk. 1 Opgørelse og betaling

Overarbejde er arbejde, der pr. uge overstiger 37 timer for timeløn- nede og pr. måned overstiger 160,33 timer for månedslønnede.

Arbejdstiden kan være placeret med en variabel ugentlig arbejdstid efter en af virksomhederne fastsat normperiode, jf. bestemmelsen herom. Der er først tale om overarbejde, hvis den gennemsnitlige ar- bejdstid over den samlede normperiode overstiger den fastlagte ugentlige eller månedlige arbejdstid i henhold til normen.

Overtidsbetalingen for de første 5 timer pr. uge for timelønnede og for de første 23 timer pr. måned for månedslønnede udgør pr. time:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 76,47,	kr. 78,76

Overarbejde herudover afregnes med et tillæg pr. time på:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 152,92	kr. 157,51

Stk. 2 Afspadsering

Der er principiel enighed om, at der sker afspadsering af overar- bejde, hvor tillægget løbende er udbetalt samt afspadsering af erstat- nings- og kompensationsfridage i forbindelse med søgnehelligdage. Hvis ikke afspadsering kan finde sted, kan der aflønnes for de opspa- rede timer. Dette gælder også ved fratræden.

Der afspadseres time for time og i hele dage/vagter.

Afspadseringstidspunktet aftales normalt mellem parterne. Dog kan arbejdsgiver varsle afspadsering med 3 døgns varsel inden kl. 12.00 og inddrage varslet afspadsering med 3 døgns varsel inden kl. 12.00 begrundet i afvikling af det normale arbejde. Ved opsigelse kan af- spadsering finde sted i opsigelsesperioden. Afspadseringstimer kan anvendes til opsupplering af den ugentlige arbejdstid. Antal timer til afspadsering må ikke overstige 75 timer.

Ved lokal enighed kan der fraviges fra ovenstående bestemmelser om afspadsering.

Note:

For så vidt angår afspadsering under sygdom henvises der til § 11, stk. 6. I de første 2 år af en letbanes drift kan arbejdsgiver varsle og inddrage afspadsering med 2 døgns varsel.

§ 6 Tillæg ‌

Stk. 1 Forskudt tid

For arbejde placeret i tidsrummet imellem kl. 17.00 og 06.00 hono- reres pr. 1. 3. 2023 med kr. 32,73 pr. arbejdstime og pr. 1. 3. 2024 med kr. 33,87 pr. arbejdstime.

Tiden opgøres i reelt anvendte antal min. pr. dag.

Forskudt tid skal være varslet senest kl. 12.00 dagen forinden. Ved manglende varsel betales et engangsvederlag pr. 1. 3. 2023 på kr. 40,90 kr. og pr. 1. 3. 2024 med kr. 42,33.

Stk. 2 Lørdage, søn- og helligdage

Ved arbejde på lørdage og søn- og helligdage ydes der pr. 1. 3. 2023

et tillæg på 35,63 kr. for hver time, der arbejdes på disse dage og pr.

1. 3. 2024 udgør tillægget kr. 36,88 pr. time,.

Tillægget ydes fra lørdage efter kl. 14.00 til mandage kl. 04.00 og på hverdage efter søgnehelligdage til kl. 04.00 samt på Grundlovsdag efter kl. 12.00.

På helligdage efter helligdagsloven, dvs. Jul, Nytårsdag, Påske,

Pinse, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx og Store Bededag, samt den 24. og 31.

december, afregnes der i stedet med pr. 1. 3. 2023 59,38 kr. pr. time.

Pr. 1. 3. 2024 udgør tillægget kr. 61,46 pr. time.

Stk. 3 Delte vagter

Betaling for delt tjeneste er pr. arbejdsdag:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 130,64	kr. 135,21

§ 7 Fritvalgskonto ‌

Stk. 1

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 5 pct. af den fe- rieberettigede løn som Fritvalgskonto. I beløbet er indeholdt ferie- godtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Pr. 1. 3. 2024 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigende løn med 2 procentpoint, således at der pr. denne dato indbetales i alt

7 pct. af den ferieberettigende løn til medarbejderens konto for Frit- valgskonto.

Stk. 2 pct.

Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1. august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende ferieafholdelsesperi- ode, mod i stedet i ferieåret (1. september – 31. august) løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt ferie- fridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, af- vikles og betales efter de nugældende regler i § 10.

Stk. 3

Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til pension, jf. § 8, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at indsætte hele eller en del af Fritvalgskontoen på pensionsordningen i det kommende ferieår.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionssel- skabet og dermed ikke til Fritvalgskontoen. Indbetaling til pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4

Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden opgøres saldoen og beløbet udbetales.

Virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale, at det sam- lede bidrag til Fritvalgskontoen udbetales løbende sammen med løn- nen.

§ 8 Pension ‌

Stk. 1

Medarbejderne er fra det fyldte 18. år omfattet af en pensionsord- ning i PensionDanmark, der udgør 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren be- taler 8,0 % og lønmodtageren 4,0 %.

Ændring pr. den 1. juni 2023:

Medarbejderen er fra det fyldte 18. år omfattet af en pensionsord- ning i Pension Danmark, der udgør 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren betaler 10 % og lønmodtageren 2 %.

Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske én gang årligt med virk- ning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbej- deren uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.

Stk. 2

Der etableres en gruppelivsordning under PensionDanmark.

Stk. 3

Pension under 14 ugers orlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbi- drag

pr. time /kr. pr. måned

Arbejdstagerbi- drag

kr. pr. time / kr. pr. måned

Samlet bidrag kr. kr. pr. time / kr. pr. måned

8,50/1.360,00

4,25/680,00

12,75/2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte ar- bejdstid.

Med virkning fra 1.juli 2023 gælder følgende:

Pension under 10 ugers orlov

Under de 10 ugers orlov efter § 14 a, stk. 1, indbetales et ekstra pensi- onsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det for- ventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbi- drag

pr. time /kr. pr. måned

Arbejdstagerbi- drag

kr. pr. time / kr. pr. måned

Samlet bidrag kr. kr. pr. time / kr. pr. måned

18,45/2.957

3,69/592

22,14/3.549

Stk. 4

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejds- markedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver over- ført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, fx overens- komstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet in- dividuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmod- tagerindtægt på mere end 60.000 kr.

§ 9 Ferie ‌

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af reglerne i den tid enhver tid gældende ferielov.

Stk. 2

Der er adgang til ved lokalaftale at fravigeferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle ''ferie på forskud''). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene in- den ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virk- somheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at op- tjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes med- arbejderens væsentlige misligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ferie på forskud.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdsti- den medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn un- der sin ferie på forskud.

§ 10 Feriefridage ‌

Stk. 1

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. år.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes ferie- fridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.

Stk. 2

For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:

Medarbejderen opsparer 2,25 % af den overenskomstmæssige løn,

eksklusive betaling for overarbejde.

For hver feriefridag á 7,4 time udbetales a conto et beløb svarende til 7,4 timer med den til en hver tid gældende grundløn uden yderligere tillæg.

Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen.

Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen. Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejde- rens løntilgodehavende.

Stk. 3

Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de i stk. 1 nævnte feriefridage i hvert ferieår. Hvis feriefridagen(e), begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte, ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.

Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsig- elsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.

§ 11 Sygdom og grounding ‌

Stk. 1

Efter 6 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden får medar- bejdere fuld løn under sygdom i indtil 70 dage regnet fra første hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 35 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fra- værsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra før- ste fraværsdag i den første fraværsperiode.

Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af sygedagpengelovens regler.

Stk. 2

Ved arbejdsbetinget sygdom, hvor den pågældende medarbejder ef- ter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales der under samme forudsætninger fuld løn under sygdom i indtil 4 måneder.

Stk. 3

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/syge- dagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedag- pengerefusion i medarbejderens løn.

Stk. 4

Til en medarbejder, som ikke er ramt af sygdom, men midlertidigt er forhindret i at føre letbanetog på baggrund af en grounding fra Tra- fikstyrelsen, der skyldes forhold relateret til arbejdet, for eksempel en påkørsel, yder arbejdsgiveren fuld løn i indtil 3 måneder. Parterne er enige om, at medarbejderen i rimeligt omfang kan udføre andet arbejde for virksomheden i groundingperioden.

Stk. 5

Grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer er med- arbejderens grundløn, jf. reglerne herom i § 4, stk. 3.

Stk. 6

Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder af- spadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadse- ringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med virksomhedens regler.

§ 12 Børns sygdom og børneomsorgsdage ‌

Stk. 1

En medarbejder med 3 måneders uafbrudt anciennitet kan opnå hel eller delvis frihed til pasning af sygt barn, indtil anden pasningsmu- lighed er tilvejebragt, når:

• det er barnets første hele sygedag

• hensyn til barnets forhold gør dette nødvendigt

• forholdene på arbejdsstedet tillader det

• barnet er under 14 år

• barnet er hjemmeværende.

Under ovenstående betingelser gælder, at såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn jf.

§ 12, stk. 2, de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Fraværet noteres på den liste, der føres over medarbejderens syge- fravær.

Stk. 2

Medarbejderen betales under den ydede frihed i henhold til § 12, stk. 1, løn svarende til den løn inkl. tillæg, som den pågældende ville være blevet betalt i sygdomstilfælde.

Stk. 3

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag, har medar- bejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.

Stk. 4

Adgangen til frihed efter stk. 1 og stk. 3 kan for den enkelte medar- bejder inddrages ved misbrug.

Stk. 5

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferie- år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer pr. omsorgsdag fra Fritvalgskontoen, jf. § 7.

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalen- derår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ka- lenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrø- rer børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer pr. omsorgsdag fra Fritvalgskontoen.

Stk. 6

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med læge- besøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virk- somheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.

§ 13 Børns hospitalsindlæggelse ‌

Stk. 1

Til medarbejdere indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

§ 14 Xxxxxx, fædreorlov og forældreorlov ‌

For børn født eller modtaget 2. august 2022 eller senere

gælder følgende:

Overenskomstparterne enige om at følge principperne i overgangs- ordningen indgået mellem DA og FH om betaling under fravær på grund af graviditet og barsel.

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af reglerne i barselsloven.

Stk. 2

Der tilkommer kvindelige medarbejdere med 9 måneders uafbrudt ansættelse barselsløn i indtil 4 uger før forventet fødsel (”graviditets- orlov”) og indtil 14 uger efter fødslen (”barselsorlov”), regnet fra bar- nets fødsel eller for adoptanten barnets modtagelse i hjemmet.

Betalingen er grundtimelønnen uden yderligere tillæg.

Stk. 3

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger under ”fædreor- lov” efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet. Efter aftale med ar- bejdsgiveren kan fædreorloven placeres inden for de første 14 uger efter fødslen.

Stk. 4

Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil

16 uger.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfal- der betalingen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den an- den forælder. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refu- sionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen til- svarende.

§ 14 a Barsel, fædreorlov og forældreorlov ‌

For børn født eller modtaget 1.juli 2023 eller senere gælder følgende:

Stk. 1

Det er en betingelse for retten til løn under orlov, at medarbejderen

har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: gravi- ditetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fra- vær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under xxxxx i op til 10 uger fra barnets

modtagelse.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt

refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 2

Under samme betingelser som i stk. 1 betales der løn til den anden forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov).

Stk. 3

Under samme betingelser som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herud-

over fuld løn under xxxxx i indtil 24 uger (før: forældreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret

til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl-

der eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af for- ældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Anmærkning:

Under de 10 ugers orlov efter stk. 1 ydes forhøjet pensionsbidrag, jf.

§ 24.

Stk. 4

Lønnen i stk. 1 og stk. 2 svarer til grundtimelønnen uden yderligere tillæg. Lønnen i stk. 3 svarer til fuld løn.

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 1, 2 og 3 vars- les med 3 uger.

§ 15 Seniorordning ‌

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den

til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning kan medarbejderen vælge at anvende indbetalin- gen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage kan hele el- ler en del af pensionsbidraget, jf. § 8, konverteres til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrati- onsomkostningerne fortsat dækkes.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående over- enskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostnings- neutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en senior- ordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af fritvalgskontoen og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at konvertere. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes æn- dringer for det kommende kalenderår.

Inden for rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mel- lem virksomheden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskomstens seniorordning på følgende punk- ter:

• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved an- vendelse af egne midler. I den situation trækkes medarbejderen 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfridag svarende til det, der gæl- der for feriefridage.

• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Overenskomstparterne er enige om, at der for en fuldtidsmedarbej- der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via konvertering af fritvalgskonto, pensi- onsmidler eller via anvendelse af egne midler, at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder at kombinere konvertering af pensions- midler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibili- tet i ordningen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.

Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informe- res, når der sker konvertering af pensionsmidler.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhed- ens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 10, stk. 3.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejdere i månedsløn- nen og betales i stedet et beløb fra det konverterede pensionsbidrag. For fuldtidsbeskæftigede på 5- dages uge med 37 timer udgør en se- niorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fri-

hed/feriefridage i øvrigt, jf. §§ 3 og 10.

Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravig- elser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lo- kalaftale herom.

DI garanterer for beløbenes udbetaling.

§ 16 Uddannelse ‌

Stk. 1

Der er enighed om, at der er behov for øget bevidsthed i virksomhe- derne om behovet for uddannelse og for et styrket aktivt samarbejde om uddannelsesindsatsen. Det gælder om at udvikle virksomheds- kulturen på en sådan måde, at såvel ledelse som medarbejdere be- tragter kompetenceudvikling som både en ret og en pligt.

Stk. 2 DA/LO Udviklingsfond

Parterne er enige om, at til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede udviklingsfond betaler arbejdsgiveren i henhold til aftalen mellem DA og LO kr. 0,47 pr. præsteret arbejdstime.

§ 17 Opsigelsesregler ‌

Stk. 1 Varsler

For arbejdsforholdets ophør gælder følgende opsigelsesfrister:

Fra lønmodtagerens side:

Under uddannelsen til letbanefører eller i de første 3 måneder af an-

sættelsen kan opsigelse ske med 14 dages varsel.

Derefter har medarbejderen 1 måneds varsel over for arbejdsgiveren.

Fra arbejdsgiverens side:

Under uddannelsen til letbanefører eller i de 3 første måneder af an- sættelsen kan opsigelse ske med 14 dages varsel. Herefter kan opsig- else ske med følgende varsel:

indtil 3 års anciennitet	1 måned
over 3 års anciennitet	2 måneder
over 5 års anciennitet	3 måneder

Stk. 2 Manglende overholdelse af opsigelsesvarslerne

For overtrædelse af ovennævnte opsigelsesbestemmelser betaler den skyldige modparten det beløb, der skulle have været erlagt, hvis overenskomstmæssig opsigelse havde fundet sted.

Stk. 3 Opsigelse under sygdom

Medarbejdere med tre års anciennitet på virksomheden, som har ret til løn under sygdom i en afgrænset periode, er beskyttede mod opsigelse i perioden med ret til løn under sygdom, dog maksimalt 70 dage. Beskyttelsen mod opsigelse under sygdom gælder alene, så- fremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse. Opsigelse under sygdom kan finde sted ved afskedigelser i større omfang. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er om fattet af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større om- fang.

Stk. 4 Opsigelse ved tilskadekomst i forbindelse med arbejde

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.

Stk. 5 Uddannelse i opsigelsesperioden

Medarbejdere, som har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst et år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden

beroende forhold, er berettiget til at deltage i et eller flere for medar- bejderen relevante kurser af op til 4 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse.

Kurset/kurserne skal placeres inden for opsigelsesvarslet, jf. stk. 1 og 2.

Såfremt medarbejderen ønsker at deltage i et eller flere kurser i opsigelsesperioden, skal medarbejderen hurtigst muligt, og senest inden for den første uge efter opsigelsen, skriftligt meddele arbejds- giveren herom.

Løntabsgodtgørelsen tilgår virksomheden.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til maks. kr. 1.780 i alt.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller det offent- lige.

Stk. 6 Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden bero- ende forhold, har ret til frihed med løn i op til 2 timer – placeret hur- tigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksom- hedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/ fag- foreningen.

§ 18 Regler for behandling af faglig strid ‌

Parterne er enige om ved faglig strid at følge ”Normen for regler for behandling af faglig strid”, jf. Hovedaftalens § 2, stk. 1.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstå- ende organisation, medmindre andet aftales.

§ 19 Adgang til lønoplysninger ‌

Stk. 1

Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmel- sen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med hen- blik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virk- somheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.

Stk. 2

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret af- grænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentan- ten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vur- dere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv for- gæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.

Stk. 3

Angår kravet en enkelt ansat, forudsætter udleveringen af lønoplys- ninger den ansattes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejder- gruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Anm.:

Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omta- les i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller forbundet i at sammenholde ansættelses- kontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.

Stk. 4

Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af op- lysningerne, eller har forbundet rejst krav om udlevering af oplys- ninger over for DI, skal der på forbundets begæring afholdes møde

mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fravi- ges efter aftale mellem organisationerne.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organi- sationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overens- komstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er over- holdt, skal DI på forbundets begæring rette henvendelse til virksom- heden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. DI sender en kopi af denne henvendelse til forbundet. Hvis forhol- dene ikke snarest bringes i orden, kan forbundet videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvor- vidt overenskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.

Stk. 5

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løn- dumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentlig- gørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Ar- bejdsretten.

Anm.:

Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Par- terne er tillige enige om, at det er et legitimt formål, og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.

Der er derfor mellem parterne enighed om at forstå fortrolighedsbe- stemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i ge- nerelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysnin- gerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysnin- ger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.

Stk. 6

Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte ef- fekten af denne aftale.

§ 20 Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed ‌

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirk- somheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienni- teten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmod- ning, i følgende tilfælde:

• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af ar- bejdsmangel på brugervirksomheden og inden 10 arbejdsdage ef- ter ophør, bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller

• Vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirk- somheden, der overføres.

§ 21 Underleverandører og vikarer ‌

Stk. 1 Underleverandører

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller Dansk Jernbane- forbund skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører der ud- fører opgaver for virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden.

Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan vide- regives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DIO I-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt

mod en medlemsvirksomhed, kan Dansk Jernbaneforbund rette henvendelse til DIO I med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens mod- tagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisatio- nerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejds- opgaver. Tilsvarende kan DIO I rette henvendelse til Forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirk- somheden kan optages i DIO I og overenskomstdækkes, selv om en konflikt er varslet eller iværksat.

Stk. 2 Vikarer

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller Dansk Jernbaneforbund skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbu- reauer der udfører opgaver på virksomheden inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksom- hedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomhe- den.

Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksom- hed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympa- tikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomst- parterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.

På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kollektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selv om en konflikt er varslet eller iværksat.

Stk. 3 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde

1. Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirk- somheden anmode om at få oplysninger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for bru- gervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af bruger- virksomhedens ansatte medarbejdere.

2. Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakom- mende virksomheders arbejde for brugervirksomheden.

3. Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan Dansk Jernbaneforbund begære et afklarende møde over for DI. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebe- gæringen.

4. Dansk Jernbaneforbund kan ligeledes begære et afklarende møde over for DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for bruger- virksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på bru- gervirksomheden.

5. Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 ar- bejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afhol- des på brugervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.

6. På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer

(P-nummer) eller RUT-nummer

• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den ude- frakommende virksomhed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løs- ning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afkla- rende møde. Der skrives et referat af mødet.

§ 22 Sager om vikarbureauer ‌

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vi- karbureau, skal brugervirksomheden, som vikarerne har været ud- sendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne, informere om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har meddelt, vikar- bureauet skal overholde, for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører

på virksomheden. Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbu- reauet er ansvarlig for vikarernes ansættelsesforhold.

§ 23 Tillidsrepræsentation ‌

Stk. 1

Der er på virksomheder med mere end 9 ansatte inden for overens- komstens område adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal på vegne af de ansatte varetage disses kollektive rettigheder i henhold til overenskomsten.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten vælges blandt de ansatte med mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden. Såfremt der i virksomheden er mindre end 3 ansatte med denne anciennitet, kan gruppen af valg- bare emner suppleres op til et antal af 3 blandt de af de øvrige an- satte, der har længst anciennitet. Alle ansatte, der er omfattet af overenskomsten, skal have mulighed for at afgive stemme ved valg. Valget sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de afgivne stemmer og i overensstemmelse med forbundets regler om valg af repræsen- tanter. Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret ved valg af til- lidsrepræsentant på brugervirksomheder.

Valg af tillidsrepræsentanter foregår i arbejdstiden. De nærmere om- stændigheder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Stk. 3

Anmeldelse af valget foretages af Forbundet til Jernbanernes Ar- bejdsgiverforening. Det anmeldte valg af tillidsrepræsentanten skal herefter godkendes af begge overenskomstparter inden for en frist på 14 dage fra anmeldelsen.

Stk. 4

Tillidsrepræsentanten har pligt til at arbejde for et positivt samar- bejde på virksomheden. Tillidsrepræsentanten er ligeledes pligtig til at arbejde for overholdelse af overenskomsten samt andre kollektive aftaler, der indgås med binding for virksomheden.

Parterne må ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens eller medarbejderens organisering.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og mulig- heden for medlemskab af Dansk Jernbaneforbund. På virksomheder med skiftende arbejdssteder eller mobile medarbejdere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræsentan- ten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digitalt. Der kan træffes lokalaftale om andre ordninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens drifts- mæssige forhold.

Funktionen som tillidsrepræsentant skal ske uden afbrydelse af ar- bejdet, medmindre der sker en opfordring hertil direkte fra ledelsen. Såfremt der sker en afbrydelse som følge af en opfordring fra ledel- sen, skal tillidsrepræsentanten honoreres herfor, så der ikke sker løntab ved denne afbrydelse af arbejdet.

Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgiverens foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge udover den pågældendes daglige arbejdstid.

Det er af fælles interesse, at der gives tillidsrepræsentanten fornøden tid til deltagelse i relevante kurser mv., arrangeret af forbundet ud over grundkurser.

Stk. 5

En tillidsrepræsentant kan ikke opsiges af arbejdsgiveren, medmin- dre der foreligger tvingende grunde hertil.

Såfremt der foranlediget af tvingende grunde sker afskedigelse af en tillidsrepræsentant, skal dette ske med varsel i henhold til overens- komsten, der er forlænget med en måned. Efter 3 års uafbrudt virke som tillidsrepræsentant skal den anførte afskedigelse ske med et var- sel, der efter overenskomstens bestemmelser forlænges med 2 måne- der.

Stk. 6

Ansættelsesforholdet for en tillidsrepræsentant kan ikke afbrydes, førend forbundet har fået lejlighed til at afprøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal, for at have opsættende virkning, påbegyndes inden for 1 uge efter afskedigelsen og være afsluttet hur- tigst muligt.

Ved konstateret arbejdsmangel bortfalder ovenfor anførte forlæn- gelse af opsigelsesvarslet, ligesom der i denne situation ikke kan ske afbrydelse af ansættelsesforholdet i opsigelsesperioden, førend for- bundet har haft mulighed for at prøve berettigelsen ved fagretlig be- handling. Denne skal, for at have opsættende virkning i opsigelses- perioden, påbegyndes inden for 1 uge.

Såfremt der ved en fagretlig behandling konstateres, at der ikke fo- relå tvingende grunde på afskedigelsestidspunktet, kan der ske enten annullation af opsigelsen eller tilkendes den afskedigede en godtgø- relse, der ikke kan overstige 52 ugers løn. Denne godtgørelse er en- delig.

§ 24 Arbejdsmiljørepræsentant ‌

Stk. 1

Arbejdsmiljørepræsentanten har adgang til it-faciliteter i det om- fang, som tillidsrepræsentanten måtte have adgang til it-faciliteter, f.eks. i form af lokalaftale eller kutyme.

Stk. 2

Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren gi- ves den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante ar- bejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fast- satte arbejdsmiljøuddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

§ 25 Overenskomstfravigende lokalaftaler ‌

Hvor overenskomstens bestemmelser ikke allerede giver adgang til lokalaftaler, kan der ved lokal enighed indgås lokalaftaler. Hvis disse lokalaftaler fraviger overenskomstens bestemmelser, forudsætter det organisationernes godkendelse.

§ 26 Varighed ‌

Stk. 1

Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts 2025. Opsigelsesfri- sten er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorgani- sationerne.

Stk. 2

Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overens- komst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overens- stemmelse med reglerne i Hovedaftalen af 31. 10. 1973 med senere ændringer.

Dansk Jernbaneforbund DI Overenskomst I v/DI (JA)

Xxxxxx X. Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx-Holm

Implementering af direktiv om deltidsarbejde ‌‌‌

Protokollat om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15.

12. 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde.

Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA) og Dansk Jernbaneforbund (DJ) har aftalt følgende med henblik på at implementere oven- nævnte direktiv.

JA og DJ er enige om, at den mellem parterne gældende overens- komst ikke strider mod direktivets bestemmelser.

Betingelserne i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansæt- telsesvilkår skal under hensyntagen til princippet om ikke-forskels- behandling tages op til overvejelse med jævne mellemrum.

Ved en deltidsansat forstår overenskomstparterne

En ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til 1 år er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat.

Ved en sammenlignelig fuldtidsansat forstår overens- komstparterne:

En fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættel- seskontrakt eller ansættelsesforhold, og som har samme eller tilsva- rende arbejde/beskæftigelse. Sammenligningen skal ske under hen- syntagen til bl.a. forhold som anciennitet, kvalifikationer og færdig- heder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen foretages med en fuld- tidsansat omfattet af den mellem parterne gældende kollektive over- enskomst.

Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, ude- lukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlin- gen er begrundet i objektive forhold. Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende af- tales område. Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive

grunde, kan parterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår af- hængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbestemmelser.

Aftalen træder i kraft den 1. 3. 2004. Der kan ikke rejses fagretlige sager om forståelsen af aftalen tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.

Denne aftales bestemmelser fortsætter uændret, selv om overens- komsten måtte blive opsagt og eller bortfalde, indtil anden aftale træder i stedet, eller direktivet ændres.

København den 27. 2. 2004

Dansk Jernbaneforbund Jernbanernes Arbejdsgiverforening

BILAG 2 ‌

Implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse ‌

Protokollat om implementering af direktiv om tidsbegrænset ansæt- telse Implementering af Rådets direktiv 1990/70 EF af 28. 6. 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er ind- gået mellem EFS, UNICE og CEEP.

Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund har indgået nedenstående aftale med henblik på at implementere Rådets direktiv 99/70/EF af 28. 6. 1999 om rammeaftalen vedrørende tids- begrænset ansættelse.

Overenskomstparterne er enige om,

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod nævnte direktivs bestemmelser

• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.

§ 1. Formål

Aftalens formål er

a. at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at undgå forskelsbehandling

b. at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

§ 2. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af de mellem parterne indgåede overens- komster.

Aftalen finder ikke anvendelse på

a. ansatte, der er under erhvervsmæssig grunduddannelse og lær- lingeuddannelse eller ansatte, hvis ansættelsesforhold er indgået i forbindelse med offentlige eller offentligt støttede programmer med henblik på uddannelse, integration og omskoling.

b. personer, der af et vikarbureau stilles til rådighed for en bruger- virksomhed.

§ 3. Definitioner

I denne aftale forstås ved

a. ”en person med tidsbegrænset ansættelse”: en person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågæl- dende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesfor- hold, etableret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgi- ver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelses- forholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier, som f.eks. en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed.

b. ”en sammenlignelig fastansat”: en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvali- fikationer/færdigheder.

Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virk- somhed, skal sammenligning foretages med en fuldtidsansat omfat- tet af en af de mellem parterne gældende overenskomster.

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling

Hvad angår ansættelsesvilkår, må personer med tidsbegrænset an- sættelse ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige fast- ansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbe- grænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i ob- jektive forhold, eller at vilkårene ud fra en samlet vurdering ikke er mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte.

Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige ret- tigheder gælder på nærværende aftales område.

Bestemmelser i de mellem parterne gældende overenskomster, hvor- efter der for særlige ansættelsesvilkår kræves en bestemt anciennitet, er de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om forskellig anciennitet er begrun- det i objektive forhold.

§ 5. Bestemmelser om misbrug

For at undgå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold skal fornyelser af så- danne kontrakter eller ansættelsesforhold være begrundet i objektive omstændigheder, som f.eks. beror på virksomhedens forhold eller arbejdets art eller branchespecifikke forhold eller medarbejderens forhold.

§ 6. Information og beskæftigelsesmuligheder Arbejdsgiveren skal informere sine ansatte med tidsbegrænset an- sættelse om, hvilke stillinger der kan søges på virksomheden for at sikre, at de gives samme mulighed for at få en fast stilling som andre.

Information herom kan meddeles personligt via den eller de rele- vante tillidsrepræsentanter på virksomheden eller ved opslag på et eller flere passende steder på virksomheden.

Arbejdsgiveren skal, for så vidt det er muligt, gøre det lettere for sine ansatte med tidsbegrænset ansættelse at få adgang til passende faglig uddannelse, således at de kan forbedre deres færdigheder, deres kar- rieremuligheder og få større beskæftigelsesmæssig mobilitet.

§ 7. Information og høring

Personer med tidsbegrænset ansættelse indgår fuldt ud ved bereg- ningen af, om virksomheden ligger over den grænse, der er afgø- rende for, hvorvidt der i henhold til kollektiv overenskomst, lov mv. kan oprettes organer til repræsentation af arbejdstagerne som hjem- let ved nationale regler eller fællesskabsretten.

Arbejdsgiveren skal, så vidt det er muligt, give passende information om tidsbegrænset ansættelse i virksomheden til de eksisterende or- ganer til repræsentation af arbejdstagerne.

§ 8. Fagretlig behandling

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler.

§ 9. Afsluttende bemærkninger

Der er mellem parterne enighed om, at denne aftale ikke berører den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem par- terne gældende kollektive overenskomster, samt at der ikke er tilsig- tet nogen ændring af regler og den retspraksis, der finder anvendelse på medarbejdere omfattet af de mellem parterne gældende overens- komster.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbestemmelser.

Organisationsaftalen træder i kraft på underskrivelsestidspunktet. Der kan ikke rejses fagretlige sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Dette gælder dog ikke overtrædelse af over- enskomstbestemmelser.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsterne er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70EF af 28. 6. 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil an- den overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbin- delse med denne implementeringsaftale.

København, den 27. 2. 2004

Dansk Jernbaneforbund Jernbanernes Arbejdsgiverforening

BILAG 3 ‌

Natarbejde og helbredskontrol ‌

Definitionen på natarbejde er vagter, hvori der indgår tjeneste i tids-

rummet mellem kl. 01.30 og kl. 04.30.

Parterne vil vurdere om definitionen af natarbejde er i overensstem- melse med lovgivningen i forbindelse med udarbejdelsen af det af- talte vejledningsmateriale fra udvalgsarbejdet om natarbejde, jf. pro- tokollat nr. 4 om udvalgsarbejde om uddannelse samt informations- og vejledningsmateriale om natarbejde.

Stk. 1.

For medarbejdere, der ikke er omfattet af denne overenskomsts § 2,

stk. 3 gælder:

Hyppighed

Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begyn- der beskæftigelse som natarbejder.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassifi- ceret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for re- gelmæssige tidsrum på højst 2 år.

Hvornår skal helbredskontrollen foregå

Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejds- giveren herfor.

Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbreds- kontrol

Der skal udarbejdes en årligt tilbagevendende statistik over omfan- get af natarbejde, samt i hvor høj grad virksomheder med natarbejde tilbyder helbredskontrol, jf. de eksisterende principper for natar- bejde og helbredskontrol samt de principper, der eventuelt aftales i overenskomstperioden.

Parterne er enige om, at ovenstående kan drøftes i virksomhedens Samarbejdsudvalg én gang årligt, medmindre det lokalt aftales, at drøftelsen sker i virksomhedens Arbejdsmiljøudvalg.

Stk. 2 Forebyggende tiltag ved natarbejde

Parterne har implementeret NFA's anbefalinger om natarbejde:

• Højst tre nattevagter i træk

• Højst 9 timer ad gangen

• Mindst 11 timer mellem to vagter

• Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre føl- gende tiltag:

De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, drøfte, om man lever op til NFA's anbefalinger i de områ- der af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.

Drøftelsen skal:

a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året

b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennemgang af anbefalingerne

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA's anbefalinger følges, anvendes almin- delige regler i overenskomsten uændret, herunder reglerne om hel- bredskontrol i § 2 stk. 3 eller dette bilags stk. 1.

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA's anbefalinger ikke følges, sættes føl- gende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale ar- bejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA's anbefalinger:

1. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne

a. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskon- trollen hvert andet år

b. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet hel-

bredskontrol

2. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde

a. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde

b. Vurdering af risici ved natarbejde

c. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan

d. Opfølgning på handlingsplan

Stk. 3 Gravides natarbejde

Med virkning fra 1. marts 2024 gælder følgende:

Note: Reglerne om gravides natarbejde forudsætter, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA´s anbefalinger om gravides natarbejde i f.eks. Be- kendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2. Herudover forud- sættes, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og at der således vil være adgang til refu- sion.

Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver be- kendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbej- derens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsop- gaver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.

Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbejde- ren ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen med beta- ling som ved graviditetsorlov efter overenskomstens § 14, stk. 2 og

§ 14a, stk. 1. Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gæl- der uanset medarbejderens anciennitet og uanset antallet af uger, medarbejderen har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

Elektroniske dokumenter ‌‌‌

Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske post- løsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet afta- les. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Arbejdstidsregler – evaluering ‌‌‌

Parterne er enige om fortsat at drøfte arbejdstidsreglerne i overens- komsten, herunder behovet for delte tjenester.

Parterne vil foretage en evaluering af arbejdstidsbestemmelserne i

overenskomsten inden udgangen af 2023.

Tilslutning til Jernbanernes Samarbejds- og Udviklingsfond ‌‌‌

Virksomheder omfattet af Overenskomst for Letbaneførere bidrager med kr. 0,15 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2023 bidrager de med kr. 0,25 pr. præsteret arbejdstime.

Fondens formål er at understøtte aktiviteter, der udvikler og styrker medarbejdere og virksomheder i jernbanesektoren.

Det kan eksempelvis ske ved at:

• styrke samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomhe- der og Dansk Jernbaneforbunds tillidsrepræsentanter

• understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomhe-

der, for eksempel ved at vedligeholde og løfte medarbejderes kompetencer og kvalifikationer

• understøtte aktiviteter, der kan synliggøre jernbanesektorens be-

tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Nyoptagne virksomheder ‌‌‌

§ 1. Fritvalgskonto

Stk. 1. Optrapning af bidrag til fritvalgskonto

1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med lavere bi- drag, kan indtræde i overenskomstens fritvalgskonto efter neden- stående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som

§ 7, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 4, fradrage det på indmeldel- sestidspunktet gældende bidrag til fritvalgskontoen, jf. § 7, fra- regnet 2,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 4,0 procentpoint).

3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bi- drag til fritvalgskontoen efter § 7, fraregnet 2,0 procentpoint (fra

1. marts 2024 4,0 procentpoint), samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrap- ning, betales det fulde bidrag efter § 7.

4. For så vidt angår de 2,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 4,0 pro- centpoint) kan nyoptagne medlemmer af DIO I kræve optrapning som følger:

Senest fra tidspunktet for DIO I’s meddelelse til Dansk Jernbane- forbund om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 0,5 %(fra 1. marts 2024 1,0 pct.) .

Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre Fra 1. marts 2024

1,0 %.

2,0 %.

Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre

Fra 1. marts 2024

1,5 %.

3,0 %

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre Fra 1. marts 2024

2,0 %.

4,0 %.

5. En eventuel Fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskom- stens Fritvalgskonto.

Parterne er enige om, at der ved fradrag i lønnen efter ovenstå- ende bestemmelse, skal tages højde for, at der efter letbaneover- enskomsten § 7 ikke beregnes feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing af bidraget til Fritvalgskontoen.

Stk. 2. Håndtering af optrapningsordninger Optrapningsordninger på Fritvalgskonto skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og Dansk Jernbanefor- bund efter begæring fra DIO I.

§ 2. Optrapning af fondsbidrag

Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til fonde på overenskomsten, herunder Jernbanernes Samarbejds- og Udvik- lingsfond, dog ikke DA/LO-fonden, bortfalder det første år af med- lemsskabet af DIO I. Herefter betales normalt bidrag.

Uddannelsesrepræsentant ‌‌‌

Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsrepræsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesre- præsentant på virksomheden.

Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med uddannelse efter overenskomsternes bestemmelser, og herun- der være sparringspartner for virksomheden og medarbejdere. Her- udover kan uddannelsesrepræsentanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever til at dække virksomhedens kompetencebehov.

BILAG 9 ‌

Implementering af direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet)‌

§ 1 Anvendelsesområde og genstand (arbejdsvilkårsdirekti-

vets artikel 1)

Stk. 1.

Formalet med aftalen er at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansrettelse samtidig med, at arbejdsmarkedets tilpasningsevne sikres.

Stk. 2.

Aftalen omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af Letbaneover- enskomsten, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Medarbejdere, der er omfattet af Letbaneoverenskomsten, og som har et ansættelsesforhold, hvor deres forudbestemte og faktiske ar- bejdstid udgør mindre end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en refe- renceperiode pa 4 pa hinanden følgende uger, er ikke omfattet af af- talen. Arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller enhed, medregnes i nævnte 3 ti- mers gennemsnit.

Stk. 4

Undtagelsen i aftalens § 1, stk. 3, finder ikke anvendelse for ansættel- sesforhold, hvor der ikke for ansættelsesforholdets start er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde.

§ 2 Definitioner af begreber i denne aftale (arbejdsvilkårs- direktivets artikel 2)

a. Tidsplan for arbejdet

Plan for fastlæggelsen, på hvilke klokkeslæt og dage arbejdet be- gynder og slutter.

b. Referencetimer og referencedage

Tidsintervaller på bestemte dage, hvor arbejdet kan finde sted ef- ter anmodning fra arbejdsgiveren.

c. Arbejdsmønster

Måden, hvorpå arbejdstiden og dens fordeling tilrettelægges efter et bestemt mønster, som fastlægges af arbejdsgiveren.

§ 3 Udlevering af oplysninger (arbejdsvilkårsdirektivets ar-

tikel 3)

Arbejdsgiveren skal give den enkelte medarbejder de oplysninger, der kræves efter denne aftale, skriftligt. Oplysningerne udleveres el- ler sendes til medarbejderen i et eller flere dokumenter, eventuelt i elektronisk form.

Hvis oplysninger afgives i elektronisk form, skal medarbejderen kunne gemme og udskrive oplysningerne, og arbejdsgiveren skal op- bevare dokumentation for fremsendelse og modtagelse.

§ 4 Oplysningspligt (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 4) Arbejdsgiver skal give medarbejderen oplysning om de væsentligste vilkår i ansættelsesforholdet. Oplysningerne skal mindst omfatte føl- gende oplysninger og gives inden for følgende frister:

Litra

Oplysning

Hvordan gi- ves oplys- ningen?

Frist

Arbejdsgiveren og løn- modtagerens navn og adresse

Individuelt

7 kalender-

dage

Arbejdsstedets beliggen- hed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet ho- vedsagelig udføres, op- lysning om, at lønmodta- geren er beskæftiget på forskellige steder eller frit kan bestemme sit ar- bejdssted, samt om ho- vedsæde eller arbejdsgi- verens adresse.

Individuelt

7 kalender-

dage

C	Titel eller jobbeskrivelse	Individuelt	7 kalender- dage
D	Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.	Individuelt	7 kalender- dage
E	Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.	Individuelt	7 kalender- dage
F	Vikaransatte: brugervirk- somhedernes identitet, når og så snart denne er kendt.	Individuelt	1 måned
G	Varigheden af og vilkå- rene for en eventuel prø- vetid.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
H	Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren even- tuelt tilbyder.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
I	Lønmodtagerens ret- tigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
J	Varigheden af lønmodta- gerens og arbejdsgive- rens opsigelsesvarsler el- ler reglerne herom.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
K	Den gældende eller af- talte løn, som lønmodta- geren har ret til ved an- sættelsesforholdets påbe- gyndelse, og tillæg og an- dre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage

	pensionsbidrag og even- tuel kost og logi. Endvi- dere skal der oplyses om lønnens udbetalingster- miner.
L	Den normale daglige el- ler ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og beta- ling herfor og, hvor det er relevant, ordninger for vagtændringer.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
M	Hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal ar- bejdsgiveren underrette lønmodtageren om: 1) det princip, at tidspla- nen for arbejdet er varia- bel, antallet af garante- rede betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som udføres ud over disse garanterede timer, 2) de referencetimer og - dage, hvor lønmodtage- ren kan pålægges at ar- bejde, og 3) den minimumsvars- lingsperiode, som løn- modtageren er berettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes, samt en eventuel frist for annulle- ring af arbejdsopgaven.	Individuelt	7 kalender- dage
N	Angivelse af, hvilke kol- lektive overenskomster	Individuelt	1 måned

	eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overens- komster eller aftaler ind- gået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem parterne er i den pågæl- dende overenskomst.
O	Hvor det er arbejdsgive- rens ansvar: Identitet af sociale sikringsordnin- ger, som modtager de so- ciale bidrag, der er knyt- tet til ansættelsesforhol- det, og enhver beskyt- telse i forbindelse med social sikring fra arbejds- giverens side.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned

§ 5 Frister og oplysningernes form (arbejdsvilkårsdirekti-

vets artikel 5)

Arbejdsgiver skal give oplysningerne i § 4 til medarbejderen i form af et eller flere dokumenter, jf. § 3, og i overensstemmelse med de i § 4 fastsatte frister.

§ 6 Ændringer af ansættelsesforholdet (arbejdsvilkårsdi- rektivets artikel 6)

Arbejdsgiver skal informere skriftligt om ændringer i oplysninger ef- ter § 4 og § 7 hurtigst muligt og senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft. Dette gælder dog ikke ændringer, der blot afspejler en ændring i love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som ansættelsesaftalen henviser til.

§ 7 Yderligere oplysninger til arbejdstagere, der sendes til en anden medlemsstat eller et tredjeland (arbejdsvilkårs- direktivet artikel 7)

Stk. 1

Hvis medarbejderen skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande end det, hvor medarbejderen normalt arbejder, og arbejdets

varighed overstiger fire på hinanden følgende uger, skal medarbejde- ren have følgende oplysninger i tillæg til de oplysninger, medarbej- deren skal have efter § 4:

Litra	Oplysning	Hvordan gi- ves oplysnin- gen?	Frist
A	Det land eller de lande, i hvilket eller hvilke ar- bejdet i udlandet skal udføres, og arbejdets forventede varighed.	Individuelt	Inden af- rejse
B	Den valuta, som lønnen udbetales i	Kan gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	Inden af- rejse
C	Eventuelle ydelser i kontanter eller natura- lier vedrørende arbejds- opgaverne	Individuelt	Inden af- rejse
D	Oplysninger om, hvor- vidt omkostningerne i forbindelse med medar- bejderens tilbagevenden til hjemlandet godtgø- res, og i bekræftende fald vilkårene for med- arbejderens tilbageven- den til hjemlandet.	Individuelt	Inden af- rejse

Stk. 2

Udstationerede medarbejdere, der er omfattet af direktiv 96/71/EF,

skal desuden have følgende oplysninger:

Litra	Oplysning	Hvordan gives oplysningen?	Frist
A	Den løn, som arbejdsta- geren er berettiget til i overensstemmelse med gældende ret i værts- medlemsstaten.	Kan gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale, udstationerings- landets officielle nationale websted mv.	Inden af- rejse
B	Hvor det er relevant, eventuelle ydelser, der specifikt vedrører ud- stationeringen, og even- tuelle ordninger for godtgørelse af udgifter til rejse, kost og logi.	Individuelt	Inden af- rejse
C	Linket til det centrale officielle nationale web- sted, der er etableret af værtsmedlemssta- ten/værtsmedlemssta- terne i henhold til arti- kel 5, stk. 2 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU.	Individuelt	Inden af- rejse

§ 8 Beskyttelse og bevisbyrde (arbejdsvilkårsdirektivets ar- tikel 15-17)

Stk. 1

Såfremt oplysningerne ikke er blevet udleveret eller sendt elektro- nisk til medarbejderen rettidigt, kan bod ikke pålægges en arbejdsgi- ver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organi- sation har rejst krav om manglende oplysninger, efterkommer kra- vet, medmindre der foreligger systematisk brud på oplysningsplig- ten.

Stk. 2

Parterne er enige om, at medarbejderens mulighed for at indgive klage til et kompetent organ, modtage passende oprejsning på

rettidig og effektiv vis samt beskyttelse imod ugunstig behandling, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 15, 16 og 17, er sikret ved, at tvister, herunder angående ansættelsesbeviser, kan behandles i det fagret- lige system i henhold til Letbaneoverenskomstens regler herom.

Parterne er enige om, at tvister angående opsigelse af medarbejdere omfattet af stk. 2 behandles efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, i Afskedi- gelsesnævnet.

§ 9 Beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde (arbejdsvil- kårsdirektivet artikel 18)

Stk. 1

Medarbejdere, der mener, at de er blevet afskediget eller har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning på det grundlag, at de har udøvet deres rettigheder efter denne aftale, kan anmode ar- bejdsgiveren om at give en behørig begrundelse for afskedigelsen el- ler de tilsvarende foranstaltninger. Arbejdsgiveren skal give denne begrundelse skriftligt.

Stk. 2

Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket en afskedigelse eller tilsva- rende foranstaltning, fordi medarbejderen udøvede sine rettigheder efter denne aftale, jf. stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen er begrundet i andre forhold.

§ 10 Sanktioner (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 19)

I forhold til sanktioner for overtrædelse af denne aftale er parterne enige om, at der ikke er tiltænkt nogen ændringer i de hidtidige ni- veauer for bod for mangelfulde ansættelsesbeviser. Der er heller ikke tiltænkt nogen ændring i de hidtidige niveauer for godtgørelse for usaglige afskedigelser.

§ 11 Ikrafttræden

Dette protokollat træder i kraft samme dato som den danske lovgiv- ning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet. Til medarbejdere, der allerede er ansat forud for protokollatets ikrafttræden, skal ar- bejdsgiver kun udlevere eller supplere dokumenter, der er omhand- let af §§ 4 og 7 på anmodning fra medarbejderen. Arbejdsgiveren skal udlevere de nødvendige dokumenter senest 8 uger efter, an- modningen er modtaget.

Såfremt en kommende implementeringslov afgørende ændrer ved forudsætningerne for eller opstiller krav eller kriterier, der afviger fra tilsvarende bestemmelser i nærværende aftale, drøfter DI Over- enskomst I og Dansk Jernbaneforbund konsekvenserne heraf med henblik på, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtede til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af arbejds- vilkårsdirektivet (EU-direktiv 2019/1152 af 20. juni 2019), indtil an- den overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres.

BILAG 10 ‌

Udvalgsarbejde angående styrket samarbejde på virksomhederne ‌

Det lokale samarbejde mellem virksomheden og tillidsrepræsentan- ten er afgørende for virksomhedens drift og medarbejdernes indfly- delse på deres arbejdsvilkår. Parterne har derfor en fælles interesse i, at samarbejdet mellem de lokale parter fungerer så godt og kon- struktivt som muligt

På den baggrund er parterne enige om, at der i overenskomstperio- den igangsættes et udvalgsarbejde, der har til formål at belyse, her- under at forsøge at fremkomme med eksempler på det gode lokale samarbejde. Udvalgsarbejdet skal, hvis det er muligt, opstille guide- lines - anbefalinger - der kan bruges som inspiration for virksomhe- der og tillidsrepræsentanter i styrkelsen af deres samarbejde.

Parterne er desuden enige om, at udvalgsarbejdet også skal be- handle, hvordan overleveringen fra en afgående til en ny tillidsre- præsentant kan understøttes. Samtidigt skal udvalget drøfte eventu- elle lokale og strukturelle barrierer for rekruttering af tillidsrepræ- sentanter på Letbaneoverenskomstens område.

I forbindelse med udvalgsarbejdet kan der eventuelt gennemføres en undersøgelse, der giver et evidensbaseret grundlag for udvalgets drøftelser.

Parterne aftaler den nærmere finansiering.

Parterne aftaler desuden nærmere om opstarten og afslutningen på udvalgsarbejdet.

Der er enighed om, at ovenstående udvalgsarbejde sker i tilknytning til udvalgsarbejdet pa Jernbaneoverenskomsten, således at der ikke selvstændigt oprettes et udvalgsarbejde pa Letbaneoverenskomsten, men at udvalgsarbejdet pa Jernbaneoverenskomsten følges tæt.

2023-2025

794635-23

Overenskomst for letbaneførere

DI – Dansk Industri

H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx V

Tlf. 0000 0000

xx.xx

Dansk Jernbaneforbund

Xxxxxxxxxxxxxx 00

0000 Xxxxx

Tlf. 0000 0000

xxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Overenskomst for letbaneførere

Document Metadata

Overenskomst for letbaneførere

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Nachfrist

a. Anvendelse af delte vagter

b. Placering af pause i en delt vagt

Afløsertjeneste:

Ændring pr. den 1. juni 2023:

Pension under 14 ugers orlov

Med virkning fra 1.juli 2023 gælder følgende:

Pension under 10 ugers orlov

For børn født eller modtaget 2. august 2022 eller senere

gælder følgende:

For børn født eller modtaget 1.juli 2023 eller senere gælder følgende:

Stk. 1

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

Fra lønmodtagerens side:

Fra arbejdsgiverens side:

Ved en deltidsansat forstår overenskomstparterne

Ved en sammenlignelig fuldtidsansat forstår overens- komstparterne:

§ 1. Formål

§ 2. Anvendelsesområde

§ 3. Definitioner

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling

§ 5. Bestemmelser om misbrug