Princippet om ikke-forskelsbehandling. Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte udelukkende, fordi de arbejder på deltid, med mindre forskelsbe- handlingen er begrundet i objektive forhold. Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende aftales område. Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde, kan parterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. Hvad angår ansættelsesvilkår, må personer med tidsbegrænset ansættelse ikke be- handles mindre gunstigt end sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold, eller at vilkårene ud fra en samlet vurdering ikke er mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte. Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende aftales område. Bestemmelser i de mellem parterne gældende overenskomster, hvorefter der for sær- lige ansættelsesvilkår kræves en bestemt anciennitet, er de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om forskellig anci- ennitet er begrundet i objektive forhold.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder, jf. princippet om pro rata temporis, anvendes i forhold til de rettigheder, som følger af kollektive overenskomster. Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde, kan overenskomstparterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening. Betingelser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår skal under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling som anført i 1. afsnit, tages op til overvejelse med jævne mellemrum.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. 1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig må- de end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmin- dre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af denne artikel defineres af medlemssta- terne og/eller arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til fællesskabsret, national ret, kollektive aftaler og praksis.
4. Når det er berettiget af objektive grunde, kan medlemsstaterne, efter høring af arbejds- markedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, og/eller ar- bejdsmarkedets parter kan, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre adgangen til særlige ansæt- telsesvilkår afhængig af betingelser såsom anciennitet, arbejdstid eller indtjening. Betingel- ser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår bør tages op til overve- jelse med jævne mellemrum under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling som anført i § 4, stk. 1.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. Ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold. Rettigheder på nærværende aftales område optjenes eller erhverves i forhold til ansættelsestidens længde. Bestemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves en bestemt anciennitet, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig anciennitet er be- grundet i objektive forhold.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. Stk. 1. Ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er be- grundet i objektive forhold. Bemærkning: Rammeaftalens parter er enige om, at objektive forhold også indeholder mulig- heden for rimelig administrativ opgavevaretagelse. Tidsbegrænset ansættelse til og med en måned er derfor omfattet af undtagelsen om objektive forhold. For eksempel vil en tidsbegrænset ansat, der beskæftiges mere end en måned, blive omfattet af en pensionsordning, såfremt pågældende opfylder de tilsvarende fastansattes almindelige overenskomst-/aftalebestemmelser herom, jf. dog også § 6 om særlige bestemmelser om pension. Den til enhver tid gældende bestem- melse svarende til den nuværende funktionærlovs § 2, stk. 4, (opsigelsesbestem- melse) er omfattet af undtagelsen om objektive forhold. For så vidt angår offentligt støttede ordninger henvises til bilag 1.
Stk. 2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om forholdsmæssig aflønning og for- holdsmæssige rettigheder.
Stk. 3. Bemærkning: Rammeaftalens parter er enige om, at dette princip normalt er gældende for så- vel størrelse af lønnen som øvrige rettigheder. En medarbejder, der er ansat tids- begrænset på et område, hvor der er indgået en aftale om resultatløn, skal ek- sempelvis have sin forholdsmæssige del af denne honorering. Bestemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objek- tive forhold. Bemærkning: Bestemmelsen medfører eksempelvis, at karensbetingelser i overenskomster og aftaler, som er identiske for såvel tidsbegrænset ansatte som fastansatte, ikke in- debærer forskelsbehandling.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. Stk. 1. Ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansat- te, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varig- hed, og forskelsbehandlingen ikke er be-grundet i objektive forhold. Bemærkning:
Stk. 2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om forholdsmæssig af- lønning og for-holdsmæssige rettigheder. Bemærkning:
Stk. 3. Bestemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilba- gelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tids- begrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i ob-jektive forhold. Bemærkning:
Princippet om ikke-forskelsbehandling. En vikaransat skal under udførelse af sin mission behandles mindst lige så gunstigt som en sammenlignelig arbejdstager fra brugervirksomheden, for så vidt angår væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder vilkår, der er betinget af en vis anciennitet i jobbet, medmindre en afvigende behand- ling kan berettiges af objektive grunde. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet pro rata temporis.
Princippet om ikke-forskelsbehandling. 1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, med- mindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af denne artikel defineres af medlems- staterne og/eller arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til fællesskabsret, national ret, kollektive aftaler og praksis.
4. Når det er berettiget af objektive grunde, kan medlemsstaterne efter høring af arbejds- markedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, og/eller ar- bejdsmarkedets parter kan, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre adgangen til særlige ansættel- sesvilkår afhængig af betingelser såsom anciennitet, arbejdstid eller indtjening. Betingelser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår bør tages op til overvejelse med jævne mellemrum under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling som anført i § 4, stk. 1.” Om forståelsen af rammeaftalen hedder det i EF-domstolens dom af 12. oktober 2004 i sag C-313/02, Xxxxxx Xxxxxx (mod Peek & Cloppenburg GmbH & Co. KG – en østrigsk virksom- hed inden for detailsalg af beklædning forkortet P&C, hvori Xxxxxx Xxxxxx var ansat som eks- pedient på vilkår beskrevet i dommen med en løn på 6,54 EUR i timen plus eventuel salgsprovi- sion), bl.a.: ”Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
Princippet om ikke-forskelsbehandling. Stk. 1. Ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold.
Stk. 2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om forholdsmæssig afløn- ning og forholdsmæssige rettigheder. …