Design. Bussernes udvendige design og indretning har betydning for passagerernes oplevelse af busproduktet. Movia lægger vægt på, at samtlige bussers designmæssige udformning signalerer kvalitet og ensartethed. Nedenfor er beskrevet en række krav til det udvendige design for følgende emner: • Destinationsskilte • Farveholdning • Logo • Operatørmarkering • Reklamer Nedenstående elementer indgår i bussernes indvendige design og i følgende afsnit er krav og ønsker til samme beskrevet: • Gulve • Trinkanter • Sæder • Chaufførbagvæg og skillevæg • Holdestænger • Håndstropper • Busreklame • Trafikinformation • Infotainment Movia Marketing & Trafikinformation bistår gerne den enkelte operatør med udformning af designkrav i forbindelse med indkøb af nye busser.
Design. Skærmkabinetter udformning Grafisk layout Display modes
Design. Movia lægger vægt på, at samtlige bussers designmæssige udformning - såvel udvendigt som indvendigt - signalerer kvalitet og ensartethed. +Way bussen skal have et smart og futuristisk design, der signalere at det er en højklasset bus. I Movias særlige busforskrifter er beskrevet en række krav til det udvendige design for følgende emner: • Farveholdning • Logo • Operatørmarkering • Reklamer Det indvendige design og bussernes indretning har også betydning for kundernes oplevelse af kvalitet og ensartethed i busproduktet. Movia har valgt, at følgende elementer indgår i bussernes indvendige design: • Gulve • Trinkanter • Sæder • Chaufførbagvæg og skillevæg • Holdestænger • Håndstropper • Busreklame • Trafikinformation Movia bistår gerne den enkelte operatør med udformning af designkrav i forbindelse med indkøb af nye busser.
Design. Bussernes udvendige design og indretning har betydning for passagerernes oplevelse af busproduktet.
Design. Udvendige farver:
Enhed 1: De anvendte busser skal udvendigt være RAL 1028 (Melonengelb) på hele karosseriet. Enhed 2, 3 og 4: Ingen krav til udvendige farver.
Design. GB Grafisk Oplag: 7.200 stk. ISSN 1601-491X InterForce er et samarbejde mellem Forsvaret og den private og offentlige sektor om Forsvarets brug af reser- ven og Hjemmeværnets frivillige, samlet benævnt Reservestyrken, således at samfundets samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. InterForce blev stiftet i 1999 og har en komité af topchefer fra den private og offentlige sektor samt forsvaret. InterForce arbejder for at udvikle forståelse og relationer mellem forsvaret og den private og offentlige sektor og derved fremme samarbej- det mellem disse. InterForce arbejder for at udbrede kendskabet til de kompetencer, som Reservestyrkens medarbejdere har fra forsvaret. InterForce arbejder for, at den private og offentlige sektor er positiv over for at bevilge medarbejdere fra Reserve- styrken frihed til militær tjeneste. InterForce News udkommer fire gange årligt. InterForce har siden sin fødsel for 20 år siden arbejdet på at udbrede kendskabet til forsvarets brug af reservepersonel og Hjemmeværnets frivillige – det, vi i dag samlet kalder Reservestyrken. InterForce er dermed med til at un- derbygge og udvide forståelsen for Danmarks riges sikkerhed. Det lyder måske lidt højttravende, men når for- svarschefen, viceforsvarschefen eller andre militære ledere giver briefinger i forbindelse med diverse InterForce-ar- rangementer, får vi jo mulighed for at bibringe virksomhedslederne og deres medarbejdere en forståelse for, hvad der foregår i Danmark på det sikker- hedsmæssige område. Det synes jeg er en fantastisk mulig- hed. For det er jo den forståelse, der gør, at der er en accept hos borgerne for, at der skal bruges nogle penge på forsva- ret. Og en accept af, at der faktisk er nog- le kolleger, der skal have fri til militær- tjeneste, øvelser og de missioner, som et flertal i Folketinget har besluttet Dan- mark skal deltage i – og via InterForce beder erhvervslivet bakke op omkring. Sidste år gennemførte InterForce- sekretariatet og de seks regioner til- sammen over 40 arrangementer for støttevirksomhederne. Her fortæller vi specifikt om reservens betydning og sætter det ind i den større ramme, som støttevirksomhederne er en del af. Vi har således fat i virksomhederne på en anden måde, end forsvarets øvrige myndigheder har, fordi vi står ansigt til ansigt med erhvervslederne. Det tror jeg har en stor betydning. Og hvis man lægger antallet af InterForce-støtte- virksomheder sammen og ser på, hvor mange vi har været i kontakt med i for- bindelse med arrangementer...
Design. Med udgangspunkt i klyngeorganisationen Design2Innovate og Designskolen i Kolding er der i Sydjylland opbygget kompetencer og metoder til forretningsudvikling gennem design, der løfter virksomheders in- novationsevne og konkurrencekraft. Vi peger på følgende prioriteter for Sydjylland i den nationale strategi for decentral erhvervsfremme: • Digitalisering og automatisering • Kompetent arbejdskraft • Eksport og internationalisering • Cirkulær økonomi • Design • Fødevarer • Fremstillingsindustri • Transport • Energi • Turisme Vi har i dette indledende sydjyske bidrag til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme be- stræbt os på at tegne de store linjer. Vi forventer, at Erhvervsstyrelsen i det videre forløb bidrager med analyser, der yderligere kan kvalificere de regionale udfordringer og potentialer – ligesom vi ser frem til den fortsatte dialog med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om det regionale kapitel i den nationale strategi. Venlig hilsen