Erhvervsministeriets overvejelser. Gennemførelsen af e-faktureringsdirektivet giver anled- ning til nogle tilføjelser og præciseringer til de nuværende regler inden for elektronisk fakturering, hvor det er relevant at henvise til den danske implementering af en række af ovenstående direktiver. Implementeringen sker ved en selv- stændig lov, da dette vurderes mest hensigtsmæssigt i for- hold til direktivets anvendelsesområde, og idet loven desu- den skal kunne indeholde flere fremtidige initiativer om di- gitale udbud og indkøb (herunder bl.a. e-ordrer, e-tilbud og e-kataloger). Lovforslagets krav i forhold til momsoplysnin- ger berører ikke reglerne fastsat i momsbekendtgørelsen, men relaterer sig specifikt til elektronisk fakturering ved of- fentlige udbud. Listen vil supplere de allerede fastsatte reg- ler for almindelige fakturaer i momsbekendtgørelsen.
Erhvervsministeriets overvejelser. I løbet af det seneste års tid har pandemien betydet store forandringer for virksomhederne og deres aktiviteter, organisering, økonomi m.v. I begyndelsen af pandemien var der tale om en helt ny og ukendt situation, som virksomhederne skulle lære at manøvrere i. Mange virksomheder måtte hjem- sende medarbejdere, og mens virksomheder i nogle brancher kunne opretholde en vis aktivitet, måtte andre virksomheder indstille aktiviteten i en periode eller forsøge at omlægge aktiviteten. Medarbej- dere blev allokeret til andre opgaver, herunder opgaver i forhold til at sikre virksomhedens overle- velse. Den første tid var præget af stor usikkerhed, og virksomhederne måtte bruge mange ressourcer på helt andre opgaver end sædvanligt. Dette var baggrunden for, at Folketinget sidste forår vedtog regler, der muliggjorde en udskydelse af fristen for indsendelse af årsrapporter. Reglerne bortfaldt den 1. januar 2021, da Erhvervsministeriet på det tidspunkt vurderede, at der ikke var behov for at opretholde bemyndigelsen. Erhvervsministeriet har imidlertid i foråret 2021 modtaget en henvendelse fra flere af de største er- hvervsorganisationer, der peger på, at der også i år er behov for en begrænset fristforlængelse for virksomhederne i en ekstraordinær svær tid. Mange af de virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår, og deres revisorer, skal varetage ekstra opgaver relateret til covid-19 frem mod frister, der udløber den 31. maj 2021. Herudover peger organisationerne på, at der for virksomheder med mere konkrete udfordringer i relation til covid-19, kan være behov for en længere fristudskydelse og opfordrer til, at sådanne virksomheder, med regnskabsår der udløber den 31. december 2020, kan få udskudt fristen i 3 måneder. Ministeren opfordres samtidig til at sikre, at virksomheder med sådanne konkrete udfordringer, men med regnskabsår der udløber senere end 31. december 2020, også vil kunne få fristudskydelse, hvis der måtte vise sig behov herfor. Det er ministeriets vurdering, at en fristforlængelse på 1 måned for det store flertal og en fristforlæn- gelse på 3 måneder for de forventeligt relativt få virksomheder med særlige behov, er en afbalanceret løsning, der imødekommer såvel hensynet til virksomheder og revisorer som hensynet til at sikre, at regnskaberne ikke forsinkes unødigt til ulempe for regnskabsbrugerne. Det er herudover ministeriets vurdering, at filialer af udenlandske virksomheder, der ifølge årsregnskabsloven har pligt til at ind- sende den udenl...
Erhvervsministeriets overvejelser. En virksomheds årsrapport skal godkendes af generalforsamlingen eller en anden forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, inden årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen. Flere virk- somheder har bl.a. fastsat bestemmelser om, at generalforsamlingen skal afholdes på et bestemt tids- punkt, eller at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt i vedtægterne eller tilsvarende aftaler. Efter selskabslovgivningen er det ledelsen, der har ansvaret for at indkalde til generalforsamling og for at påse overholdelsen af lovbestemte frister for indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtægtsbe- stemte forhold, f.eks. tidspunktet for generalsamlingens afholdelse. For virksomheder, der gerne vil benytte en fristforlængelse til indsendelse af årsrapporten, kan dette vise sig umuligt, hvis der i ved- tægterne er fastsat et bestemt tidspunkt (frist) for afholdelse af den ordinære generalforsamling, med- mindre der forinden afholdes en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at ændre den kon- krete vedtægtsbestemmelse om tidspunktet for afholdelse af den ordinære generalforsamling. Ved- tægterne er skrevet ud fra en normal situation og tager således ikke højde for den ekstraordinære situation, som covid-19 forårsager. Virksomheden vil formentlig ikke påse fristerne om afholdelse af generalforsamling ud fra en nødretsbetragtning og kan derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister, fordi de formelle krav i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale ikke kan overholdes. En mulighed for ledelsen til at fravige konkrete bestemmelser om tidspunktet (frist) for afholdelse af den ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten skal godkendes, vil betyde, at virksomhederne vil kunne gennemføre generalforsamlingen i overensstemmelse med selskabslovgivningen uden forin- den at være nødsaget til at afholde en ekstraordinær generalforsamling med henblik på ændring af en sådan bestemmelse i vedtægterne eller tilsvarende aftaler. På den baggrund er det Erhvervsministeri- ets vurdering, at en fristforlængelse for indsendelse af virksomheders årsrapport tillige vil nødven- diggøre muligheden for at kunne fravige konkrete bestemmelser om tidspunktet for afholdelse af den ordinære generalforsamling, eller om at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt i vedtægterne eller tilsvarende aftaler. Med en bemyndigelse vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler, der midlertidigt muliggør, at ledelsen i de virksomheder, der foreslås omfattet af muligheden for...
Erhvervsministeriets overvejelser. Den Nordiske Investeringsbank vurderes af Erhvervsministeriet generelt at være en veldrevet bank. I Den Nordiske Investeringsbanks bestyrelse har der generelt været enighed om en konservativ tilgang i forhold til kapital- og likviditetsforvaltning. Der er dog ikke noget i ejerskabsaftalen eller vedtægterne for Den Nordiske Investeringsbank, der forhindrer fremtidige bestyrelser i Den Nordiske Investeringsbank i at tage betydeligt højere risici. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at opdatere reglerne for kapital- og likviditetsstyring af Den Nordiske Investeringsbank, herunder at give guvernørerne beføjelser til træffe beslutninger vedrørende principper for kapital- og likviditetsstyring. Beslutninger blandt guvernørerne skal træffes enstemmigt.