Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte MIMs Miljø- støtte til Arktis og KEFMs Klimastøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudviklingme- todeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (NordøstgrønlandNordøst- grønland) og de overvågningspro- grammerovervågningsprogrammer, som gennemføres i regi af der udgør Rigsfællesskabets bidrag til Arktisk RådRåds klima, dvsmiljø og natursamarbejder under f.eks. AMAP og CAFF/CBMPCBMP samt PAME. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM MIM om miljø- og naturforhold i den danske arktiske del af ArktisRigsfællesskabet, herunder også viden vi- den som understøtter Aarhus Universitets AUs opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) affald • Identifikation af særligt vigtige områder for økosystemer og biodiversitet og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis, blandt andet i forbindelse med mulig anvendelse af økosystembaserede forvaltnings- principper. • Videnopbygning i relation til bestemmelse, skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller tung- metaller (kvik- sølvkviksølv), sværtnedbrydelige organiske forbindelser (persistent organic pollutants, POP’er), sod samt emerging contaminants m.m.), i de det arktiske fødekæder miljø, inkl. arktiske fødekæ- der og økosy- stemerøkosystemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske), kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”metodeudvikling mm.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte MIMs Miljø- støtte til Arktis og KEFMs Klimastøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudviklingme- todeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (NordøstgrønlandNordøst- grønland) og de overvågningspro- grammerovervågningsprogrammer, som gennemføres i regi af der udgør Rigsfællesskabets bidrag til Arktisk RådRåds klima, dvsmiljø og natursamarbejder under f.eks. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM MIM om miljø- og naturforhold i den danske arktiske del af ArktisRigsfællesskabet, herunder også viden vi- den som understøtter Aarhus Universitets AUs opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder for økosystemer og biodiversitet og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis, blandt andet i forbindelse med mulig anvendelse af økosystembaserede forvaltnings- principper. • Videnopbygning i relation til bestemmelse, skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller tung- metaller (kvik- sølvkviksølv), sværtnedbrydelige organiske forbindelser (persistent organic pollutants, POP’er), sod samt emerging contaminants m.m.), i de det arktiske fødekæder miljø, inkl. arktiske fødekæ- der og økosy- stemerøkosystemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske), kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”metodeudvikling mm.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte MIMs Miljø- støtte til Arktis og KEFMs Klimastøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudviklingme- todeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (NordøstgrønlandNordøst- grønland) og de overvågningspro- grammerovervågningsprogrammer, som gennemføres i regi af der udgør Rigsfællesskabets bidrag til Arktisk RådRåds klima, dvsmiljø og natursamarbejder under f.eks. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM MIM om miljø- og naturforhold i den danske arktiske del af ArktisRigsfællesskabet, herunder også viden vi- den som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektorenråstof- sektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske), kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”metodeudvikling mm.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis og KEFMs Klimastøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (NordøstgrønlandNordøst- grønland) og de overvågningspro- grammerovervågningsprogrammer, som gennemføres i regi af udgør Rigsfællesskabets bidrag til Arktisk RådRåds klima, dvsmiljø og natursamarbejder under f.eks. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske arktiske del af ArktisRigsfællesskabet, herunder også viden vi- den som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektorenråstof- sektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske), kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”metodeudvikling mm.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midlerVidenopbygning om husdyrgødningsteknologi, herunder fra MFVMs Miljøstøtte der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til Arktis, gartneri og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktislandbrug. • Videnopbygning i relation om teknologier til skæbne udbringning og effekter indarbejdning af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv)faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og økosy- stemerlandbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder videnopbygning bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og modellering iftpesti- cider. transport Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og afsætning skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af f.eks. efterafgrøder og andet. • Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderligere implementering af teknologogier inden for præcisionsjordbrugsområdet: o Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (depositionforskning i dedikeret software). o Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder. o Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, kon- sulenter og kontrollører. • Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbrugets miljøpåvirkning. • Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) Mange sensorer i en grad, så disse kan fortage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer næringsstoffer i husdyrgødning. • Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (samspillet mellem klimatiske faktorer gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og fysiskeskadedyrsbekæmpelse, kemiske mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT- teknologi) i produktionen af økologiske og biologiske processer herunder påvirkning konventionelle frugt og grønsager. • Identificeret ny viden om styring af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. plantevækst og planters indhold af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”specifikke stoffer ved hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering Videnopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra eksterne midlerrodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra MFVMs Miljøstøtte landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til Arktisat bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råderfaring på området, dvs. AMAP at det lægges til grund, at både DCA og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold DCE inddrages i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktisopgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i relation økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal). Det er et mål for indsatsen, at i løbet af 1-3 år er: • Udviklingen af NLES5 tilendebragt og dokumenteret og modelberegnede udvaskningsdata valideret med bl.a. overvågningsdata. • Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Beskrevet og dokumenteret metodik og kvalitetssikring ved fastsættelse af økonomisk opti- male kvælstofnormer. • Gennemført kvalitetssikring af metode til skæbne indstilling af kvælstofprognosen samt belyst poten- tielle alternativer til nuværende metodik. • Dokumenteret og effekter analyseret optagelse, transport og tab af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv)næringsstoffer i forhold til afgrø- de, POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder jordtype og økosy- stemerdriftsform med henblik på fremtidig planteproduktion og miljøregulering. • Skabt videnskabeligt dokumentation for at organiske gødninger, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange mobil grøngød- ning, er et alternativ til konventionel husdyrgødning i produktionen af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”økologiske højværdiaf- grøder.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs MIMs Miljøstøtte til Arktis og KEFMs Klimastøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver rappor- teringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (NordøstgrønlandNord- østgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammerovervågningsprogrammer, som gennemføres i regi af der udgør Rigsfællesskabets bidrag til Arktisk RådRåds klima, dvsmiljø og natursamarbejder under f.eks. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM rådgive MIM om miljø- og naturforhold natur- forhold i den danske arktiske del af ArktisRigsfællesskabet, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets AUs opgaver for Grønlands Selvstyre Selv- styre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearterrød- listearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr bund- dyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder for økosystemer og biodiversitet og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter aktivite- ter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis, blandt andet i for- bindelse med mulig anvendelse af økosystembaserede forvaltningsprincipper. • Videnopbygning i relation til bestemmelse, skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølvkviksølv), sværtned- brydelige organiske forbindelser (persistent organic pollutants, POP’er), sod samt emerging contaminants m.m.), i de det arktiske miljø, inkl. arktiske fødekæder og økosy- stemerøkosystemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning af- sætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske), kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”metodeudvikling mm.