Konklusioner. Vurdering af markedshusleje Med henblik på at vurdere rimeligheden af den fastsatte husleje for deponering af lettere forurenet jord i Københavns Nordhavn, har vi udarbejdet en finansiel model, der kan estimere en fair husleje som Københavns Kommune skal betale til By & Havn. Modellen er bygget op omkring betingelserne angivet i aftalen mellem Københavns Kommune og By & Havn samt både Københavns Kommune og By & Havns forventning til anlægsomkostninger til anlæg af projektet og fremtidige driftsomkostninger. Vi har i beregningerne ikke inkluderet moms samt dettes påvirkning på arbejdskapital. Anlægsomkostningerne til projektet er estimeret af Xxxx Xxx, der er rådgivende ingeniør på projektet i samarbejde med By & Havn og Københavns Kommune. Københavns Kommunes forventede fremtidige driftsomkostninger til Depotvirksomheden er beregnet med udgangspunkt i de historiske driftsomkost- ninger, som Købehavns Kommune / Kalvebod Miljøcenter har på et tilsvarende projekt i dag. Vi har i det omfang, det har været muligt, testet og udfordret input modtaget af Københavns Kommune. Desuden har vi udarbejdet forskellige scenarier for at teste følsomheden i forudsætningerne. De vigtigste forudsætninger i modellen er angivet i illustration 1.
Illustration 1: Forudsætninger – By & Havn Anlægsinvestering - By & Havn (DKKm) 449 Driftsomkostninger af anlægsinvestering - By & Havn (DKKm) 1,5 Depotkapacitet - forurenet jord (mio. tons) 12,5 Årlig faktisk deponering (tons) 750.000 Inflation 2,2% Afkastkrav - By & Havn 6,0% Vores følsomhedsberegninger viser, at projektet især er meget følsomt over for en ændring i anlægsinvesteringerne og afkastkravet til By & Havns investering. Årsagen til følsomheden på anlægsinvesteringerne er postens størrelse, samt at denne falder meget tidligt i projektets levetid. Om end denne er forsøgt estimeret med størst mulig sikkerhed, lægger vi stor vægt på følsomheden i denne ved fastlæggelsen af en fair husleje, da det ofte ses, at dette er en post, der kan svinge meget i projekter af denne størrelse og type. Effekten på huslejen ved ændring af anlægsinvesteringerne givet et afkastkrav på 6%, er vist i illustration 2.2
Konklusioner. I dag er stort set alle danskere i større eller mindre grad dækket af en eller flere forsikringer. De fleste danskere har en familieforsikring, der dækker deres indbo, værdigenstande mv. Og langt de fleste danskere har flere for- sikringer, fx en bilforsikring, ejendomsforsikring, ulykkesforsikring, pens i- ons- eller livsforsikring. Også erhvervslivets behov for forsikringsdækning er stort. I 1999 udgjorde de samlede bruttopræmieindtægter på forsikringsmarkedet over 80 mia. kr. I gennemsnit betalte hver dansker 16.000 kr. om året i præmie på forsikringer. Danskerne forsikrer sig for betydelige beløb. Hertil kommer, at forsikringer har særlig betydning, fordi det skaber sikker- hed og tryghed i forhold til de problemer, der kan opstå ved uventede begi- venheder i hverdagen. Dette burde i sig selv betyde, at danskerne generelt stiller store krav til kvaliteten af den enkelte forsikring og prisen for den. Langt de fleste danskere har imidlertid vanskeligt ved at gennemskue pri- serne på de enkelte produkter, og hvad de får for pengene. Dette er ikke udelukkende forsikringsselskabernes skyld. Mange forsikringsprodukter er i sagens natur teknisk komplicerede og kan derfor være vanskelige at ge n- nemskue. Og forbrugerne har sjældent tid og forudsætninger for at sætte sig grundigt ind i forholdene. Det er især på grund af produkternes mangfoldighed og sammensætning vanskeligt at angive præcise måder at løse dette problem på. Forenkling og standardisering af forsikringsprodukter kan i et vist omfang forbedre forsik- ringstagernes muligheder for at gennemskue produkterne og i højere grad stille krav hertil. På den anden side er der fare for, at en for høj grad af stan- dardisering ensretter produkterne, så forbrugerne ikke længere har reelle valgmuligheder, og så forsikringsselskaberne ikke har incitament til at ud- vikle nye produkter. Konkurrencerådet har lagt til grund, at standardvilkår indebærer fordele, men at standardiseringen ikke må gå længere end nød- vendigt for at skabe ensartede grundbetingelser. Fx er der ikke fordele ved, at standardvilkår fastlægger maksimale erstatningsbeløb eller bestemmer, hvor stor selvr isiko skal være. Standardvilkår er beskrevet i afsnit V. Gennemskueligheden kan også fremmes ved at analysere og præsentere overskuelige sammenligninger af produkter, fx på Internettet. Konkurrence- styrelsen deltager i en arbejdsgruppe under Forsikring & Pension, der skal medvirke til, at der opbygges en sådan hjemmeside. Forsikringsmarkedet ...
Konklusioner. Den overordnede konklusionen er, at forandringsteoriens målsætninger ift. de frivilliges udbytte af kurser, netværksaktiviteter og erfaringsudveksling er opfyldt. Der er generelt stor tilfredshed med den organisatoriske støtte til frivilliggrupperne. Nogle af frivilliggrupperne ser dog ud til at have problemer med at rekruttere frivillige nok. De frivillige bekræfter i meget høj grad forandringsteoriens målsætninger om, at etniske minoritetsbørn og –unge gennem indsatsen får styrket deres sociale og faglige kompentencer og bliver yderligere motiveret ift. skole og uddannelse. I betragtning af, at det kun er ca. 30% af respondenterne, der arbejder inden for aktiviteter, der er direkte målrettet, at børn og unge får et mere aktivt fritidsliv bekræfter undersøgelen i høj grad også, at de frivillige mener, deres indsats bidrager til at inkludere etniske minoritetsbørn og –unge i ordinære fritidstilbud.
Konklusioner. Bilag 1: Afdelinger i CPV 2008 Bilag 2: Hovedgrupper og grupper i det supplerende glossar Bilag 3: Forkortelser (engelsk/dansk)
Konklusioner. Det ideelle ville være at gøre brugen af CPV-koder obligatorisk i en bredere international kontekst og til alle kontrakter under tærskelværdierne. Det ville give større gennemsigtighed og gøre det lettere at hente fyldestgørende statistiske data. CPV bør desuden aldrig betragtes som endeligt, eftersom det vil blive videreudviklet i takt med brugernes ændrede behov. Der vil blive holdt regelmæssig kontakt med ordregivere og økonomiske beslutningstagere om CPV med opfordring til at komme med forslag til Kommissionen om yderligere forbedringer af CPV. Glossaret revideres løbende og videreudvikles for at kunne afspejle de komplicerede forhold, der gør sig gældende i de forskellige sektorer på markedet for offentlige kontrakter, tilstrækkeligt præcist. 55000000-0 Tjenester i forbindelse med hotel, restaurant og detailhandel 60000000-8 Transporttjenester (ikke affaldstransport)
Konklusioner. Af de grunde, der er skitseret i denne begrundelse, foreslår Kommissionen Rådet at vedtage de to vedføjede afgørelser.
Konklusioner. (17) Kommissionen konkluderer på basis af ovenstående analyse, at Korea har ydet eksportsubsidier og anfægte- lige subsidier i den i SCM-aftalen omhandlede forstand til sin skibsbygningsindustri og har forårsaget skadelige virkninger for Fællesskabets skibsbygningsindustri.
(18) Det er yderst vigtigt for Fællesskabet, at det sikres, at partnerne i WTO overholder deres forpligtelser fuldt ud, således som Fællesskabet selvhar forpligtet sig til at gøre det. Det er af afgørende betydning, for at et multilateralt handelssystem kan fungere tilfredsstillende, at der gribes ind over for former for praksis, som er uforenelige med WTO.
(19) Kommissionen drøftede sagen med de koreanske myndigheder med henblik på at finde en gensidigt accep- tabel løsning. Da der imidlertid ikke kunne nås til en gensidigt acceptabel løsning, er det nødvendigt at indlede en procedure inden for rammerne af WTO-forståelsen om tvistbilæggelse, og især i henhold til de relevante bestemmelser i SCM-aftalen — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: 1. Ydelsen af subsidier til visse koreanske producenter af handelsskibe må anses for at være uforenelig med dette Koreas forpligtelser i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, særlig SCM-aftalen, og udgør en »handelshindring« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forord- ning (EF) nr. 3286/94.
Konklusioner. 1. Under fremtidige forhandlinger opfordres Kommissionen til i højere grad at holde Parlamentet informeret og til at gøre dette under enhver fase i forhandlingerne;
2. Kommissionen opfordres indtrængende til at udpege samarbejdsområder mellem EU og Sydafrika;
3. Sydafrika bør associeres med evalueringen af det fjerde rammeprogram for forskning. Resultaterne af dette samarbejde bør inkorporeres i planlægningen med henblik på det fremtidige rammeprogram for forskning, både hvad angår udformningen af programmerne og struktureringen af samarbejdsaftalen.
Konklusioner. Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser
1. erkender betydningen af et videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Sydafrika og EU, som vil være til gavn for begge parter;
2. beklager den manglende orientering om de konkrete resultater af Kommissionens undersøgelsesrejse til Sydafrika sidste år;
3. beklager endvidere, at Kommissionen ikke har forelagt mere konkrete oplysninger om de forskellige former for samarbejde;
4. understreger, at Sydafrika er en ny handelsnation med et stort marked og en indfaldsvej til resten af det sydlige Afrika;
5. forventer, at forhandlinger om fremtidige handelsaftaler mellem EU og Sydafrika vil blive lettere med den foreliggende aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde;
Konklusioner. På grundlag af ovenstående mener ordføreren, at det foreliggende forslag til fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Salomonøerne er i begge parters interesse, og hun henstiller derfor, at indgåelsen af aftalen godkendes.