Litteratur. Xxxxxxxx Xxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxxx: Fagbevægelse og Stat, bind I-II, Gyldendal, København,
Litteratur. CFU (2017), ”CFU’S generelle krav ved aftale- og overens- komstforhandlingerne 2018”. CFU (2020), ”CFU’s generelle krav ved aftale- og overens- komstforhandlingerne 2021”. Deloitte (2010), ”Undersøgelse af rammer for ledelse og ar- bejdstilrettelæggelse i den offentlige sektor”, Baggrund- spapir til Lønkommissionen, København: Deloitte. Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx (1999), ”Septem- berforliget og den danske model: Baggrund, indhold og udvikling 1899-1999”, FAOS, Sociologisk Institut, Kø- benhavns Universitet. Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx (2009), Forligsmagere og forumshoppere - analyse af OK 2008 i den offentlige sektor, København: Jurist- og Økonomforbundets For- lag. Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx (2010), ”OK 2011: Fra lønfest til nulløsning og vægt på tryghed - Den økono- miske krise sætter dagsordenen for de offentlige over- enskomstforhandlinger”, FAOS’ rapport nr. 115, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx (2020), Det offentlige aftalesystems historie I-IV, Odense: Syddansk Universi- tetsforlag. Finansministeriet (2012), ”Finansministeriets krav til CFU-forhandlingerne 2013”. Finansministeriet (2017), ”Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser”. Finansministeriet (2023), ”Faktaark – Syv målsætninger for udmøntning af den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår”. Finansministeriet og CFU (2012), ”Serviceeftersynet af de overenskomst- og aftalemæssige rammer i staten”. Forhandlingsfællesskabet (2019), ”På vej mod OK-21 – forhandlingsudvalgets pejlemærker”, København: For- handlingsfællesskabet. GL (2018), ”Passer Moderniseringsstyrelsens løntanker på gymnasieområdet”, 5. januar 2018 LH. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx (2010), ”Lokal løn i det offentlige”, Fakta, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Univer- sitet. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx (2015), ” Vind- stød uden stormstyrke – Overenskomstfornyelsen 2015 i den offentlige sektor”, FAOS’ forskningsnotat nr. 145, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx (2019), ”Over- enskomstfornyelsen 2018 – musketered, magtbalancer og modelforandringer”, FAOS’ rapport nr. 166, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx (2020), ”Økono- misk usikkerhed og forsigtige tilnærmelser - forvent- ninger til OK21”, FAOS’ rapport nr. 183, FAOS, Socio- logisk Institut, Københavns Universitet. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx (2021), ”Over- ensko...
Litteratur. Kjølbro, 2023, s. 103-148 Xxxxxx, X’Xxxxx & Xxxxxxxx, 2023, s. 83-107 Frowein og Peukert, 2022, s. 467-494 Art. 34 indgår sammen med art. 35 i den indledende bedømmelse af, om en klage kan antages til behandling (formalitetsprøvelsen). Art. 34 skal derfor sammenholdes med art. 35, ligesom art. 33 om statsklager også er relevant. Art. 34 hjemler individet en klageret til EMD over påståede brud på kon- ventionen. Klageretten er et centralt element i den effektive håndhævelse af EMRK, som – sammen med anerkendelsen af EMD’s kompetence til ende- ligt at afgøre sager, jf. art. 46 – er udtryk for et i international sammenhæng enestående effektivt værn om menneskerettigheder. Domstolen har fastslået, at den individuelle klageret er »a key component of the machinery for the protection of human rights«, jf. Xxxxxxxx* 23/3 1995, pr. 70, samt Mamat- kulov og Xxxxxxx 4/2 2005, pr. 100 og 122. EMD’s dynamiske fortolkning af konventionen som et levende instru- ment gør sig også gældende i forhold til fortolkningen af art. 34, jf. Xxxxxxxx* 23/3 1995, pr. 71. Alle deltagerstater er underlagt den individuelle klageadgang under art. 34, der siden ikrafttrædelsen af P11 endvidere er obligatorisk. Behandling af individets sag forudsætter en klage. EMD kan ikke optage sager til behand- ling ex officio, men hvor en sag er rejst, kan EMD behandle relevante spørgsmål af egen drift, jf. nærmere art. 19 (kontrol- og overvågningsbeføjel- sen) samt art. 29. Individuelle klager til EMD indgives skriftligt med almindelig post til EMD på adressen i Strasbourg, Frankrig. Ved indgivelse af klage i medfør af art. 34 skal klager anvende EMD’s klageformular, medmindre Præsidenten dispen- serer, jf. procesreglementets regel 47, stk. 1. EMD har udarbejdet en kort orienterende klagevejledning og en klage- formular, Dokumenter til personer, der ønsker at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som skal anvendes ved klager til Domstolen. Materialet findes på alle sprog.1 Domstolen har endvidere udarbejdet en omfattende engelsksproget kla- gevejledning for advokater, Practical Guide on Admissibility Criteria, med henblik på at begrænse antallet af klager, som EMD må afvise. I starten af 2022 verserede der ca. 70.000 sager ved Domstolen. Generelt afviser Dom- stolen omkring 95 % af de verserende sager, fordi de ikke opfylder admissibi- lity-kriterierne i EMRK, jf. også kommentaren til art. 35.2 Justitsministeriets har endvidere i 2008 udarbejdet en dansksproget kla- gevejledning, Sådan...
Litteratur. Xxxxx, C. S.: Soil and Plant Analysis. - Xxxxxxxx 1950, p 98-112. Xxxxx, X. X.: Exchangeable Hydrogen in Soils. - Journal of the Council for Scientific and Industrial Research, vol. 9, 1936, p. 113-124. METODE 15 KALIUMTAL Jordens ombyttelige kaliumioner frigøres ved ekstraktion med ammoniumacetatopløsning. Ekstraktens kaliumindhold bestemmes flammefotometrisk. A.Reagenser 1)150 mM LiCl 6,3585 g LiCl ad 1 liter. 2)1 M ammoniumacetatopløsning, 6 mM LiCl 77 g CH3COONH4 opløses i vand og tilsættes 40 ml af reagens 1 og fyldes op til 1 liter. 3)0,5 M ammoniumacetatopløsning, 3 mM LiCl 192,5 g CH3COONH4 og 100 ml reagens 1 fortyndes med vand ad 5 liter. 4)0,01 M calciumacetatopløsning 3,2 g Ca(C2H3O2)2 opløses i vand ad 2 liter. 5)Standardopløsninger
Litteratur. Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx og Xxxxx Xx Xxxxxx: Aftaler og mellemmænd, 8. udg., 2023, s. 106. Xxxxxxxx, Xxxx Bryde: Grundlæggende aftaleret, Aftaleretten I, 2013, s. 347 ff. Xxxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx: Dansk Statsret,
Litteratur. 1) Fortløbende læsning af tekster (forventet afsluttet ca. 1. marts) fra 1900-1918 (Johs.
Litteratur. 1) Fortløbende læsning af tekster fra old- tiden til 1720 (folkeviser og Kingo skal være repræsenteret), fra oplysningstiden (Xxxxxxx, Xxxxxxx og Xxxxx skal være re- præsenteret) og fra den ældre romantik (Xxxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx og Xxxx- xxxx skal være repræsenteret): 40 sider (minimum).
2) Periodeoversigter ved læreren.
3) Lassning af ét hovedværk repræsenteren- de en af semestrets perioder.
4) Supplerende læsning: tre hele værker.
Litteratur. 1) Fortløbende tekster fra den poetiske rea- lisme og romantismen (Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx og H. C. Xxxxxxxx skal være repræsenteret), fra 40'erne og 50'erne (Paludan-Miiller skal være re- præsenteret), fra naturalismen (J. P. Ja- cobsen, Pontoppidan og Xxxxxx Xxxx skal være repræsenteret, norske forfatte- re kan være repræsenteret) og 90'erne: 60 sider (minimum).
2) Periodeoversigter ved læreren.
3) Læsning af ét hovedværk repræsenteren- de en af semestrets perioder.
4) Supplerende læsning: tre hele værker.
Litteratur. 1) Tekstlæsning . . 3 0 18 20 30 oversigter ... . 2 5 5 5
Litteratur. 1) Tekstlæsning: Arbejde med kortere tekster (en tekst, der overskrider 7 sider, kan kun beregnes som 7 sider). Der begyndes med:
a) Indføring i tekstlæsning på grundlag af tekster fra tiden mellem 1870 og nuti- den (incl.): 50 sider. Herudover læses: