Common use of Opmandens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den 1. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiode, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det nogle dage efter, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning fra den 1. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedage, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorar.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil Da der ikke har kunnet opnås flertal blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten om en afgørelse af sagen, afgøres uoverensstemmelsen af opmanden, der udtaler følgende: Efter barselloven har moderen ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen, mens faderen i samme periode alene har ret til 2 ugers fravær. I den 1. september 2021sag, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik der har givet anledning til at indgå i timeban- kennærværende voldgifts- sag, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiode, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden blev moderen på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændretsygdom 8 uger efter fødslen ude af stand til at tage vare på sit barn, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå og som følge heraf indtrådte faderen i timebanken. hendes ret til fravær efter barsellovens § 127, stk. 52, 3. pkt.og var efter barsellovens § 20 berettiget til at modtage barseldagpenge under den del af moderens orlov, indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, som han var indtrådt i. Jeg finder det ubetænkeligt at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges lægge til grund, at det nogle dage eftermoderens ret til barseldagpenge efter § 20 i konsekvens heraf ophørte, at parterne så længe hun var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperiodensygemeldt, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftaledet derfor var korrekt, at feriedagene skulle udbetales kontant kommunen i stedet forbindelse med hendes sygemelding traf afgørelse om at udbetale hende sygedagpen- ge under hendes sygdom. Herefter, og idet spørgsmålet om, hvorvidt der er en arbejdsgiverperiode i relation til virksomhe- dens ret til refusion af sygedagpenge ikke har væsentlig betydning for sagens afgørelse, finder jeg ikke grundlag for at blive afholdtudsætte sagen med henblik på en nærmere afklaring af disse spørgsmål. Efter overenskomstens § 20 har moderen ret til fuld løn i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov) og i indtil 7 uger herefter (forældreorlov), dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret mens faderen har ret til fuld løn i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom2 ugers fædreorlov og indtil 7 ugers forældreorlov. Det må efter bestemmelsens ordlyd, herunder henvisningen til (refusi- on af) den maksimale dagpengesats sammenholdt med anciennitetskravet, anses som en betingelse for virksomhedens betaling af løn efter denne bestemmelse, at den ansatte er fraværende med ret til barseldagpenge i henhold til barsellovens regler. Jeg finder, at en ansat i den foreliggende situation, hvor faderen (eller en medmoder) er indtrådt i den ansattes barselsorlov efter det anførte mest nærliggende barsellovens § 7, stk. 2, og heller ikke afholder forældreorlov under sin sygdom, ikke har ret til fuld løn efter overens- komstens § 20. Der er ikke grundlag for at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen overenskomstens § 18 regulerer spørgsmålet om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have en medarbej- ders ret til frit løn under sygdom i andre situationer end normalsituationen, hvor den pågældende med- arbejder er i arbejde. Da virksomheden har afvist at vælge, indgå aftale om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud ”genindtræden” i ansættelsen med henblik på, at moderen kan opnå fuld løn under sygdom, findes der i overensstemmelse med Arbejdsrettens dom i sagen A2007.507 heller ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes krav på fuld løn efter overenskomstens § 18 i opsigelsesperiodenen situation som den foreliggende. Klageren har for det tilfælde, at en ansat efter overenskomsten ikke har krav på fuld løn under syg- dom opstået under barsels- og/eller forældreorloven gjort gældende, at dette udgør en indirekte for- skelsbehandling i strid med ligebehandlings- og/eller ligelønslovens regler, idet en sådan retstil- stand, selvom den er ens for mænd og kvinder, rammer kvinder i højere grad end mænd, fordi de i praksis afholder mere orlov end mænd, og hvis at der på dette grundlag tilkommer en ansat xxxx xxx. Ligebehandlingsloven indeholder ikke var muligt en bestemmelse om efterbetaling af løn som følge af en krænkelse, og spørgsmålet er derfor, om det forhold, at der efter parternes overenskomst i den fore- liggende situation ikke er krav på grund fuld løn under moderens sygdom opstået under orlov, er forene- ligt med ligelønsloven og de bagved liggende EU-retlige regler om ligeløn og principper om lige- behandling, således som disse fortolkes i EU-Domstolens praksis. Domstolen besvarede ved dommen af egen sygdom13. februar 1996 i sag C-342/93, skulle de konver- teres Xxxx Xxxxxxxxx-sagen, nogle spørgsmål forelagt for domstolen af Court of Appeal in Northern Ireland således: ”Ligelønsprincippet, som er opstillet i EØF-traktatens artikel 119 og præciseret i di- rektiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater- nes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til kontant udbetaling. Den ændring mænd og kvinder, indebærer ikke en forpligtelse til fortsat at give kvindelige arbejdstagere fuld løn un- der barselsorlov og opstiller heller ikke specifikke kriterier med henblik på fastsæt- telsen af reglernestørrelsen af den ydelse, der blev gennemført udbetales til dem i denne periode, medmindre den fastsættes på et sådant niveau, at formålet med barselsorlovens bringes i fare. For så vidt som beregningen af disse ydelser bygger på den løn, den kvindelige arbejds- tager har modtaget, før barselsorloven begyndte, skal ydelserne imidlertid omfatte lønforhøjelser, der er sket mellem begyndelsen af den periode, referencelønnen om- fatter, og slutningen af barselsorloven, fra det tidspunkt, hvor de er trådt i kraft.” Domstolen fandt således, at en kvinde på barselsorlov ikke kan sammenlignes med den situation en mand eller en kvinde, som arbejder normalt, befinder sig i, og at kvinden derfor ikke kunne påberå- be sig, at hendes manglende ret til løn i sig selv udgjorde en forskelsbehandling i strid med lige- lønsprincippet. Dette udgangspunkt ses ikke fraveget ved overenskomstfornyelsen de senere afgørelser fra EU-Domstolen eller kendelser fra faglig voldgift, som er fremhævet af klager under denne sag. Forbuddet mod for- skelsbehandling, således om dette har fundet udtryk i 2020 med virkning fra den 1. september 2021ligelønsloven, må forstås i overensstemmelse hermed. Jeg finder på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådandenne baggrund, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode og ogsåder ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling, når medarbejderen en ansat, der er forhindret på barsels- eller forældreorlov, ikke har krav på fuld løn under sygdom i at afholde de overenskomstbestemte feriedagesamme omfang, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetalingen mand eller kvinde der er i arbejde. Som Det gør i den forbindelse ingen forskel, om sygdommen er en følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1fødslen eller er begrundet i andre forhold, mens indklagede har taget be- kræftende når der som i denne sag ikke udøves direkte for- skelsbehandling i strid med ligelønslovens § 1a. Ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig dis- krimination, kan der ikke drages paralleller til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkendeden situation, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut hvor en ansat aborterer og realkreditinstitut § 12 i tilknytning hertil melder sig syg, idet den pågældende indtil aborten må betragtes som værende i arbejde, lige- som spørgsmålet om aflønning under orlov heller ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefraværsammenlignes med den beskyttelse mod forskelsbehandling i forbindelse med bl.a. afskedigelse, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen der kan udledes af timerneligebehandlingsloven. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorar.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil Det er ubestridt, at fem litauiske medarbejdere for den 1indklagede virksomhed, X ApS, har udført skalmuringsarbejde på en byggeplads i Birkerød. september 2021Overenskomstparterne er enige om, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik at den indklagede virksomhed, X ApS, som medlem af XXX XXX har været forpligtet til at indgå aflønne de litauiske medarbejdere efter Murer- og Murerar- bejdsmandsoverenskomsten. Spørgsmålet under sagen er, om virksomheden har aflønnet med- arbejderne i timeban- kenoverensstemmelse med Overenskomsten, var retsstillingen eller om virksomheden har betalt med- arbejderne mindre end, hvad de efter Overenskomsten havde krav på, med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiodeden virkning, at ikke afholdte dage 3F har krav på, at virksomheden til 3F betaler det beløb, som virksomheden har sparet ved at betale medarbejderne mindre end, hvad virksomheden var forpligtet til mindst at betale efter Over- enskomsten. Parterne strides om, hvad virksomheden mindst skulle afholdes have betalt medarbejderne i opsigelsesperiodenløn efter Overenskomsten, og at medarbejderen hvad den faktisk har betalt. I overensstemmelse med det, som hovedentreprenøren på pladsen, Z A/S, har oplyst, og virksomheden kunne aftalesom den indklagede virksomhed ikke har taget afstand fra og ikke er fremkommet med bemærknin- ger til, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må lægges det lægges til grund, at de fem medarbejdere har arbejdet på pladsen i 13 uger. I over- ensstemmelse med, hvad 3F har gjort i sine beregninger, som den indklagede virksomhed ikke har taget afstand fra eller haft bemærkninger, lægges det nogle dage efter, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser omgrund, at de overenskomstbestemte feriedage fem medarbejdere i perioden arbejdede 37 timer om ugen, dvs. i alt 2.405 timer. Klager har foretaget en opmåling af det udførte arbejde efter Priskuranten aftalt mellem DIO III og 3F og fremlagt specificeret akkordregnskab, som den indklagede virksomhed ikke har taget afstand fra eller haft bemærkninger til. Det lægges på den baggrund til grund, at arbejdet omfattet af Priskuranten efter denne ville have udløst en samlet akkordsum som opmålt af 3F på 396.511,51 kr. Hertil skal lægges værktøjspenge, hvilket passende kan ske med det beløb, som 3F har opgjort det til, dvs. 7.335,25 kr. I mangel af nærmere oplysninger om karakteren af det udførte arbejde og forholdene under udførelsen og under hensyn til forholdet mellem timetallet 2.405 og den opmålte akkordsum er der, uanset det oplyste om størrelsen heraf i andre entrepriser, ikke fornødent holdepunkt for et tillæg for almindeligt forekommende daglønsarbejde på 15 % af den opmålte akkordsum. Da der efter al sandsynlighed imidlertid har været noget almindeligt forekommende dagløns- arbejde, findes omfanget heraf i den foreliggende sag passende at kunne ansættes til omkring 5 % af den opmålte akkordsum, således at der i alt mindst skulle afholdes have været betalt rundt regnet 425.000 kr. for arbejdet – med tillæg af feriegodtgørelse, SH-betaling og arbejdsgivers pensi- onsbidrag, rundt regnet i opsigelsesperiodenalt 570.000 kr. Den indklagede virksomhed har – trods gentagne opfordringer og anledninger – ikke oplyst noget om, hvorledes der er udbetalt løn til medarbejderne, og har ikke fremlagt nogen doku- mentation for, hvad de fem medarbejdere har fået udbetalt. Den indklagede virksomhed har alene henvist til de fremlagte ansættelsesbeviser og lønsedler med angivelse af en timeløn på 230 kr. Efter lønsedlerne er der også betalt pensionsbidrag, men der ses ikke at medar- bejderen være sket ind- betaling til Pension Danmark. Virksomhedens manglende medvirken til sagens oplysning trods gentagne opfordringer og anledninger findes at måtte komme virksomheden kunne aftalebevismæssigt til skade. Der ikke i det, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet som virksomheden har bidraget med, fornødent grundlag for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at der faktisk er sket aflønning med 230 kr. for de 2.405 timer. 3F har under sagen anerkendt, at der for de 2.405 timer er udbetalt en timeløn på 50 kr., dvs. i alt 120.250 kr. Virksomheden har ikke forholdt sig hertil. Virksomheden er således ikke frem- kommet med noget, som giver holdepunkt for at antage, at der til medarbejderne er udbetalt en højere løn. Som sagen herefter er oplyst, må det blev besluttet anses for utvivlsomt, at afskaffe bl.aden indklagede virksomhed ikke har betalt de fem medarbejdere, hvad den efter Overenskomsten mindst skulle have betalt. bestemmelsen om kontant udbetaling På denne baggrund og under hensyn til løn- og arbejdsforhold i tilfælde Litauen i 2021 lægges det ved bedømmelsen af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund hvad virksomheden herved har opnået af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende besparelse til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvensgrund, at med- arbejderen ville have ret medarbej- derne har fået udbetalt 120.000 kr. Virksomheden besparelse kan herefter ansættes til frit at vælge450.000 kr. X ApS, om timer svarende CVR-nr. 40978771, skal til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetalingFagligt Fælles Forbund inden 14 dage betale 450.000 kr. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning procesrente fra den 115. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode august 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedage, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorarudgiften til opmand.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den Sagen angår fortolkningen af § 16, stk. 1, i parternes overenskomst. Efter 1. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik punktum forudsætter lønnen efter overenskomsten ”fuldtidsbeskæftigelse sva- rende til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiodegennemsnitlig 37 timer ugentlig”. I andet punktum er det fastsat, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperiodenar- bejdstiden ”beregnes for en periode på et år, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftalesvarende til 1924 timer”. Parterne er enige om, at feriedagene skulle udbetales kontant arbejdstiden som anført i stedet 2. punktum skal opgøres for at blive afholdten periode på et år, dog således at som kan være f.eks. skoleåret eller kalenderåret (årsnor- men). Deres uenighed angår, om den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæf- tiget gymnasielærer udgør 1.924 timer om året (GL’s synspunkt), eller om ar- bejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret 7,4 timer dagligt i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af en 5 da- ges uge (bl.a.) egen sygdomFinansministeriets synspunkt). Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. såledesGL’s synspunkt indebærer, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12normale årlige arbejdstid for en fuldtidsbe- skæftiget gymnasielærer bliver mindre end gennemsnitligt 37 timer ugentligt.1 Tages synspunktet til følge, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebankenvil det derfor betyde, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle en fuldtidsbeskæftiget gym- nasielærer har en lavere arbejdstid end personer, der er omfattet af overens- komsten for akademikere i staten, herunder erhvervsgymnasiale lærere. En fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer vil også have en lavere arbejdstid end f.eks. lærerne i folkeskolen. Fuldtidsbeskæftigelse for både andre akademikere og lærere i folkeskolen forudsætter efter de regler, der blev gennemført i 2013, at 1Finansministeriet har i svarskriftet (s. 8) således anført, at ”Tallet 1924 fremkommer som 37 timer om ugen i 52 uger. 52 uger á 7 dage udgør 364 dage. Da der er 365 dage på et år, er der således altid mindst én kalenderdag mere i et almindeligt kalenderår end det antal dage, der ligger til grund for det bereg- ningstekniske tal på 1924 timer. I et skudår vil der være to kalenderdage mindre.” der arbejdes gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til de overenskomstbestemte feriedage 7,4 timer om dagen i en 5 dages uge, jf. afsnit 4.4 og 4.5 foran. At tage GL’s synspunkt til afholdelse følge, må efter min mening kræve et klart grundlag i opsigelsesperiodenoverenskomsten. Efter de afgivne forklaringer må det Det kan efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Xxxxx Xxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, lægges til grund, at det nogle dage efterunder overenskomstforhandlingerne i 2013 ikke blev drøftet, om § 16, stk. 1, indebar, at parterne var nået den normale årlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer skulle være lavere end den arbejdstid, der følger af overenskomsten for akademikere i staten, og som gælder for er- hvervsgymnasiale lærere. Jeg synes, at ordlyden af § 16, stk. 1, ikke taler til enighed om fordel for GL’s synspunkt. Jeg synes tværtimod, at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperiodenordlyden taler for Finansministeriets forståelse, blev bestemt ved hvorefter normeringen af arbejdstiden for en redaktionel gennemgang fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer fremgår af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser ompunktum, mens 2. punktum ikke er normerende for arbejdstiden, men – som det også fremgår af ordlyden af 2. punktum – alene har et beregnings- teknisk formål i relation til fastsættelsen af timelønnen, herunder eventuel merarbejdsbetaling, jf. herved bl.a. overenskomstens § 5, stk. 2, og § 19, stk. 6. Et tilsvarende beregningsteknisk tal fremgår bl.a. af overenskomsten for akade- mikere i staten, jf. afsnit 4.4 foran. Det bemærkes i øvrigt, at ordlyden af § 16, stk. 1, ikke svarer til ordlyden af 16, stk. 1, i den tidligere overenskomst. Heri var det fastsat, at det årlige timetal ”udgør 1680 ekskl. ferie og fridage” (fremhævet her), jf. afsnit 4.1 foran. Finansministeriets forståelse støttes også af formålet med bestemmelsen. Jeg lægger således efter bevisførelsen til grund, at formålet – i overensstemmelse med Finansministeriets hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2013 – var at normalisere gymnasielærernes arbejdstidsregler, så de overenskomstbestemte feriedage svarer til dem, som gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt, jf. afsnit 4.2 foran. Formålet var der- imod ikke at videreføre de arbejdstidsregler, der fremgik af den tidligere over- enskomst, jf. afsnit 4.1 foran. Jeg lægger i den forbindelse efter Xxxx Xxxxx Xxxxx- sens forklaring til grund, at indsættelsen af tallet 1.924 i § 16, stk. 1, 2. punktum, alene havde til formål at markere, at den fikserede årlige nettoarbejdstid, der fremgik af § 16, stk. 1, i den tidligere overenskomst, ikke skulle afholdes gælde i opsigelsesperiodenfrem- tiden. Forløbet efter overenskomstens indgåelse i 2013 giver heller ikke støtte for GL’s synspunkt. Jeg mener således, at der hverken i Moderniseringsstyrelsens og Mi- nisteriets for børn og undervisnings skrivelse af 12. februar 2013 eller i Moder- niseringsstyrelsens vejledning fra juli 2013, jf. afsnit 4.6 foran, gives udtryk for, at overenskomstens § 16, stk. 1, skal fortolkes som anført af GL. Der skelnes i skrivelsen og vejledningen ikke mellem det, som i denne henseende følger af overenskomsten med GL, og det, der følger af overenskomsten for akademikere i staten, der som nævnt bl.a. omfatter erhvervsgymnasiale lærere. At der skulle være forskel mellem arbejdstiden for gymnasielærere og erhvervsgymnasiale lærere, fremgår heller ikke af GL’s OK-13-håndbog. Tværtimod er det i denne håndbog anført, at nettoarbejdstidsforpligtelsen for gymnasielærere i fremtiden – ligesom på erhvervsgymnasierne – vil afhænge af den faktiske placering af ”skæve” helligdage, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde forpligtelsen de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning fra den 1. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperiodenfleste år vil være 1.672 timer, men at medarbejderen frit forpligtelsen, når 1. juledag ligger på en lørdag, kan vælge – også komme op på 1.694 timer, jf. afsnit 4.6 foran. I de senere vejledninger mv. har Moderniseringsstyrelsen udtrykkeligt tilkendegivet, at fuldtidsbeskæftigelse for gymnasielærere udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til gennemsnitligt 7,4 timer dagligt i en opsigelsesperiode 5 dages uge, jf. notatet af 28. august 2013 og ogsåvejledningerne fra juni og de- cember 2014 i afsnit 4.6 foran. På den anførte baggrund, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedageog da det, som virksomheden GL i øvrigt har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1anført, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefraværføre til et andet resultat, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timernetager jeg Finansministeriets påstand om frifindelse til følge. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorar.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil Sagen angår betaling for rejsetid uden for den 1normale arbejdstid ved kørsel som fører i virksomhedens bil. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiode, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund Efter ordlyden af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. gældende Elektrikeroverenskomsts § 1214, stk. 56, 3sidste afsnit, betales føreren ved kørsel uden for den normale arbejdstid med ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” og overtidstillæg. Spørgsmålet er, om det, der skal betales, når den pågældende arbejder på forskudt tid, omfatter forskudttidstillæg. Indledningsvist bemærkes, at bestemmelserne i § 14 om betaling for rejsetid indeholder en mellem overenskomstparterne særlig aftalt betaling for rejsetid. Rejsetid er særskilt tariferet, og der kan derfor ikke ved fortolkningen drages slutninger ud fra almindelige ansættelsesretlige principper, hvorefter transporttid efter omstændighederne anses som arbejdstid. Indledningsvis bemærkes endvidere, at udgangspunkt for forståelsen er ordlyden og den naturlige sproglige forståelse heraf. Med den valgte ordlyd må parterne anses for at have villet udtrykke det, de mener. Der skal derfor noget til for at nå frem til en anden forståelse. En naturlig sproglig forståelse af udtrykket, ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling”, indebærer den timelønsbetaling, som ville skulle betales for den pågældende elektrikers normale arbejde på timeløn. Ved arbejde på forskudt tid må forskudttidstillægget efter en naturlig sproglig forståelse anses for omfattet heraf, eftersom den forskudte arbejdstid efter overenskomstens § 7, stk. 6, 2. pkt., indeholder den modifikation betragtes som elektrikerens ”normale fastlagte arbejdstid”. En forståelse i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grundoverensstemmelse med ordlyden understøttes af, at det nogle dage efteri overenskomstens § 14, stk. 6, afsnit 3 om rejsetid, er angivet, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken rejsetid inden for elektrikerens normale arbejdstid betales med ”den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1for elektrikeren gældende timeløn”. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser Parterne er enige om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden”den for elektrikeren gældende timeløn” ved arbejde på forskudt tid omfatter forskudttidstillæg. Parterne har forskellige opfattelser af, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftalehvad der ligger bag. For den naturlige sproglige forståelse er det afgørende imidlertid, at feriedagene skulle udbetales kontant der sprogligt ingen forskel er på ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” og ”den for elektrikeren gældende timeløn”. En forståelse i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde overensstemmelse med ordlyden understøttes også af, at medarbejderen samme formulering findes i den gældende overenskomsts § 9, stk. 7, og en noget lignende formulering i § 10, stk. 2. Der er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund intet fremført til støtte for en anden forståelse af egen sygdom§ 9, fordi man anså denne bestemmelse for overflødigstk. 7, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvensend den, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælgeparterne er enige om, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser § 14, stk. 6, afsnit 3 om rejsetid. Forskudttidstillæg er efter formuleringen i § 10, stk. 2, ved en faglig voldgiftsafgørelse mellem parterne anset for omfattet af egen sygdomformuleringen. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt Der kan også her ud påfra betragtninger om, at der skal aflønnes som for arbejde, argumenteres for denne forståelse. Men også her er det for den naturlige sproglige forståelse afgørende imidlertid fællesskabet i formulering. Ordlyd og kontekst, overenskomstens indhold i øvrigt, taler således for en forståelse, hvorefter der skal betales forskudttidstillæg, hvis kørslen finder sted i forbindelse med arbejde på forskudt tid inden for det tidsrum, som udløser krav på forskudttidstillæg. Indklagede har imidlertid en pointe i, at der i 1971-overenskomsten § 14, stk. 6, var anvendt udtrykket ”den aftalte timeløn”. Taget på ordene er det klart, at dette udtryk ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes kan rumme forskudttidstillæg. Hvad der har været meningen med udtrykket ”den aftalte timeløn” er imidlertid mindre klart som følge af jævnføringen til § 9, stk. 6, med udtrykket ”den for den enkelte elektriker gældende timelønsbetaling”. Hertil kommer, at der ikke i opsigelsesperioden1971 var tænkt på forskudttidstillæg, da bestemmelserne om forskudt tid først kom ind i overenskomsten i 1987. Udtrykket ”den aftalte timeløn” udgik ved den redaktionelle bearbejdning i 1997, uden at der herved var tilsigtet nogen ændring. Der foreligger intet om, hvorledes overenskomstparterne opfattede problemstillingen efter 1987 og frem til 1997, hvorfor redaktionel tilpasning kan forstås på mere end én måde. Et faktum er, at ordlyden i dag er, som den er, og hvis dette det har den været siden 1997. Der er ikke var muligt på grund af egen sygdomunder sagen fremkommet oplysninger om, at overenskomstparterne efter 1997 til i dag skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglernehave en fælles forståelse, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning som afviger fra den 1naturlige sproglige. september 2021, Efter det anførte må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådander gives klager medhold i, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår betaling for rejsetid efter Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 6, sidste afsnit, omfatter forskudttidstillæg, når føreren arbejder på forskudt tid, og kørslen finder sted i timebankendet tidsrum, hvor forskudttidstillæg skal betales efter overenskomstens § 7, stk. 9. Det bemærkes, at virksomheden der ikke ud fra formuleringen i § 14, stk. 1, om betalingen for arbejde, hvori der ikke er en henvisning til reglerne om forskudt tid i § 7, kan varsledrages den slutning, at timer sva- rende betaling for forskudt tid er udelukket ved rejse- og udearbejde. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder alene en angivelse af, at betalingen for arbejde i form af rejse- og udearbejde i indlandet sker efter overenskomstens almindelige regler herom – henvisningen til disse feriedage §§ 9, 11, 12 og 13 kan ikke anses for en afskæring af tillæg for arbejde på forskudt tid. Indklagede har ikke haft bemærkninger til udformningen af klagers påstand. Det er imidlertid en forudsætning, at føreren arbejder på forskudt tid, og at kørslen finder sted i det tidsrum, hvor forskudttidstillæg skal afholdes betales efter overenskomstens § 7, stk. 9. Det findes rettest, at dette præciseres – som det mindre i opsigelsesperiodendet mere. Indklagede, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode og ogsåTEKNIQ Arbejdsgiverne, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedagefor Aarsleff Rail A/S, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst ”den for pengeinstitut og realkreditinstitut elektrikeren gældende timelønsbetaling” i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær14, stk. 6, sidste afsnit, omfatter forskudttidstillæg, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1føreren arbejder på forskudt tid, og kørslen finder sted i det tidsrum, hvor forskudttidstillæg skal betales efter overenskomstens § 7, stk. Parterne skal betale 9. Hver part bærer egne sagsomkostninger omkostninger ved sagens behandling og skal hver betale halvdelen af opmandens honorarudgiften til opmand.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil Efter overenskomsten er den 1”normale” ugentlige arbejdstid 37 timer. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik Der stilles efter overenskomsten det krav til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiodeaftale om varierende ugentlig arbejdstid, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperiodenden skal gælde for en forud fastlagt periode, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftaleden normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit for perioden skal være 37 timer. Når den ”normale” ugentlige arbejdstid i en overenskomst er angivet som 37 timer, som fordeles på ugens fem første dage, indebærer dette i mangel af holdepunkter for en anden forståelse, at feriedagene skulle udbetales kontant den ugentlige arbejdstid skal reduceres ved ferie og andre fridage, herunder søgnehelligdage, som falder på dage, som ”normalt” er arbejdsdage. Der ses ikke at foreligge holdepunkter for en forståelse af Bygge- og Anlægsoverenskomsten, hvorefter 1. og 2. juledag er normale arbejdsdage, som indgår i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende den ”normale” ugentlige arbejdstid. Der stilles ikke det krav til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler en aftale om timebanken ændret, bl.a. såledesvarierende ugentlig arbejdstid, at der skal foreligge en arbejdsplan, som angiver, hvilke dage der faktisk skal arbejdes. Der stilles alene det nævnte krav om, at den normale ugentlige arbejdstid skal være 37 timer i gennemsnit for den periode, som aftalen dækker. Den fremlagte aftale om varierende ugentlig arbejdstid opfylder dette krav. Den gælder for en forud fastlagt periode, og den indeholder en beregning, som viser et gennemsnit på 37 timer om ugen. Der er ikke ved denne beregning taget højde for ferie og andre fridage, herunder søgnehelligdage. Men det er der efter overenskomsten som nævnt heller ikke noget krav om. Aftalen i sagen om varierende ugentlig arbejdstid er en aftale dækkende en periode på 4 uger startende med en mandag uden arbejde i forlængelse af forrige periodes sidste uge med omgivende to weekender uden arbejde. Overenskomsten er ikke til hinder for på denne måde at starte med en dag uden arbejde. I sagen indebærer det, at planen for arbejdet kommer til at omfatte mandag den 3. december 2018, selv om de overenskomst- bestemte feriedage med virkning seks medarbejdere først ansættes til arbejdet på pladsen fra den 14. september 2021 skulle indgå i timebankendecember 2018. § 12Denne fejl kan imidlertid ikke føre til en tilsidesættelse af aftalen om varierende ugentlig arbejdstid som ugyldig. Konsekvensen af fejlen er, stk. 5, at der ved opgørelsen af normtiden for aftaleperioden må ses bort fra den 3. pkt., indeholder den modifikation december 2018. Der vil herefter i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperiodenperioden 4.-30. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grunddecember 2018 med udgangspunkt i, at det nogle normale er 37 timer om ugen fordelt på ugens fem første dage eftermed 7,4 timer om dagen, være 17 normale arbejdsdage a 7,4 timer (4.-7., 10.-14., 17.-21., 24. og 27.-28.), i alt 125,8 timer. Det er således dette timetal, som der efter aftalen om variabel ugentlig arbejdstid dækkende perioden 4.-30. december 2018 skulle have været arbejdet i – svarende til en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer i perioden. Der blev i perioden arbejdet i alt i 133 timer (der ses bort fra de 4 lørdagsoverarbejdstimer, som er honoreret som overarbejde). Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid er således blevet ført ud i livet på en måde, som har indebåret, at parterne var nået til enighed om der er præsteret for mange timer, nemlig 7,2 timer. Konsekvensen heraf kan imidlertid ikke blive, at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperiodenaftalen skal tilsidesættes som ugyldig. Konsekvensen må være den, blev bestemt ved at disse timer skal betragtes som overarbejde udført på en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1hverdagsfridag. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser Parterne er enige om, at de overenskomstbestemte feriedage der på dette grundlag efter overenskomsten skulle afholdes have været betalt yderligere 5.585,27 kr. i opsigelsesperioden, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet alt for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdomdet udførte arbejde. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.aMT Højgaard A/S skal til Fagligt Fælles Forbund inden 14 dage betale 5.585,27 kr. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning procesrente fra den 120. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode marts 2020. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedage, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorar.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den 1. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til Bygningsoverenskomsten gør det i § 13 muligt at indgå aftale om varierende ugentlig arbejdstid for en periode på op til et år, således at den normale ugentlige arbejdstid i timeban- ken, gennemsnit over perioden er 37 timer. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge. Der var retsstillingen i sagen indgået aftaler om varierende ugentlig arbejdstid med hensyn til disse feriedage de 8 medarbejdere gældende for et år. Medarbejderne endte alle med at have arbejdet mindre end gennemsnitligt 37 timer om ugen. Det forhold kan imidlertid ikke i en opsigelsesperiodesig selv føre til, at der skal ses bort fra aftalerne. En arbejdstidsaftale udelukker hverken overarbejde eller aftale om ekstra frihed uden betaling. Den udelukker heller ikke afholdte dage skulle afholdes førtidig afbrydelse af arbejdsforholdet, eller at en virksomhed på forhånd tilkendegiver, at medarbejderne til enhver tid kan tage fri for at holde fri hjemme i opsigelsesperiodenkortere eller længere tid. Virksomheden har trods opfordring hertil ikke fremlagt nogen registrering af fraværsart eller ansættelsesophør eller dokumentation for, at medarbejderne under fravær løbende er blevet tilbudt arbejde. Xxxxxx ikke disse forhold kan imidlertid føre til, at der skal ses bort fra arbejdstidsaftalerne. Overenskomsten indeholder ikke forskrifter om registrering eller dokumentation som nævnt. Den skete registrering af arbejdstimer har gjort det muligt til hver en tid under arbejdstidsaftalernes løbetid at beregne det gennemsnitlige ugentlige arbejdstimetal. Der er i øvrigt ikke under sagen fremkommet noget, som giver grundlag for at tilsidesætte de forklaringer, der er afgivet af virksomhedens repræsentanter, hvorefter virksomheden havde behov for og gerne ville have haft de pågældende medarbejdere i arbejde i perioden i et omfang, som ville have givet et ugentligt gennemsnit på 37 timer, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftaleløbende i fraværsperioder har kontaktet de pågældende for at få dem tilbage til Danmark for at arbejde, men accepteret fraværet som ekstra frihed uden vederlag. Sådant midlertidigt fravær kan ikke føre til en tilsidesættelse af de indgåede aftaler om varierende ugentlig arbejdstid. Når der imidlertid er tale om midlertidigt fravær med aftalt ekstrafri i en længere periode, må det anses for bedst stemmende med kravet om, at feriedagene skulle udbetales kontant en aftale om variabel ugentlig arbejdstid skal indgås for en bestemt periode, at også arbejdstidsaftalen ved en ændring af ansættelsesaftalen om ekstrafri anses for ændret, således at kravet om 37 timer i stedet gennemsnit ved tilbagekomst efter en længere fraværsperiode gælder for den resterende del af den oprindeligt aftalte periode på et år. Der er herefter ikke fremkommet noget, som giver grundlag for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. såledesgive 3F medhold i, at der skal ses bort fra de overenskomst- bestemte feriedage indgåede arbejdsaftaler. Viktech har ikke begået brud på Overenskomsten ved ikke at betale for overtid som hævdet af 3F, heller ikke med virkning fra den 1nævnte ændring af arbejdstidsaftalerne som følge af fravær til ekstrafri. september 2021 Vedrørende denne del af sagen er der således ikke grundlag for at give 3F medhold i andet og mere end, hvad virksomheden har anerkendt at have sparet i forhold til, hvad der efter overenskomsten skulle indgå i timebankenhave været betalt, dvs. § 12, stk. 5, 3. pktbeløbet på 24.616,81 kr., indeholder den modifikation en beløbsmæssig opgørelse, som klager ikke ikke har haft bemærkninger til. De 8 medarbejdere havde deres faste bopæl i forhold Polen. De havde imidlertid alle selv ansøgt om og rejst efter arbejde for Viktech i Danmark. De var ikke udsendt af Viktech fra deres bopæl i Polen til de at arbejde i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperiodenDanmark. Efter de afgivne forklaringer må det Det lægges til grund, at de var varigt ansat af Viktech og ved tiltrædelse af ansættelsesforholdet kom til at bo et sted i Danmark i nærheden af deres første arbejdssted og blev ansat ved det nogle dage efteraf Viktechs afdelingskontorer, som lå tættest herpå. Denne bopæl i Danmark må anses for ”medarbejderens bopæl” i Bygningsoverenskomstens § 31, stk. 1’s forstand, jf. herved faglig voldgiftsafgørelse af 28. maj 2008 i en sag mellem TIB og Dansk Byggeri for Adecco A/S, faglig voldgiftsafgørelse af 23. juni 2017 i sag FV2016.0153 mellem Malerforbundet og Danske Malermestre for Viktech og faglig voldgiftskendelse af 28. juni 2018 i sag FV2018.0033 mellem 3F og Dansk Byggeri. Udenlandsk arbejdskraft kan således ikke flyttes rundt af Viktech til arbejdspladser over alt i Danmark uden betaling efter Overenskomstens § 31. Det forhold, at parterne var nået Viktech udfærdiger ny ansættelseskontrakt ved udsendelse til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser omny kunde på en ny arbejdsplads ændrer ikke ved, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdomder er tale om et varigt ansættelsesforhold. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde Viktech har ikke haft bemærkninger til 3F’s beløbsmæssige opgørelse af, at medarbejderen der på manglende overenskomstmæssig betaling af kost og småfornødenheder ved arbejdet på pladsen i Randers er forhindret opnået en besparelse på 40.580,00 kr. Viktech skal herefter i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdomalt betale 65.196,81 kr. til 3F. Viktech P/S, fordi man anså denne bestemmelse for overflødigCVR-nr. 34046603, når timer svarende skal inden 14 dage til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken Fagligt Fælles Forbund betale 65.196,81 kr. med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning procesrente fra den 125. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode august 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedage, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorarudgiften til opmand.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den 1. september 20213F har foretaget en beregning af, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiode, at ikke afholdte dage hvad der som minimum skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det nogle dage efter, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdomhave været betalt hver enkelt udstationeret medarbejder efter Overenskomsten. Det er efter det under sagen fremkomne med føje lagt til grund for disse beregninger, at de enkel- te medarbejdere har arbejdet de dage og det antal timer, som fremgår af de månedstimesedler, som er vedlagt de lønsedler, som B.C.I. har udleveret til 3F. Efter Overenskomsten er den ugentlige arbejdstid 37 timer, som fordeles på ugens 5 første dage, jf. § 8. Arbejde herudover er efter Overenskomsten overarbejde. Fra den 1. marts 2018 er mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere efter Overenskomstens § 23 124,15 kr. pr. time, og denne timebetaling er lagt til grund for beregningerne. Der har ikke for B.C.I.’s arbejde på byggeriet X været indgået aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, som opfylder Overenskomstens betingelser. I 3F’s beregninger af, hvad B.C.I. som minimum skulle have betalt medarbejderne i løn, indgår præsterede arbejdstimer ud over 7,4 timer pr. dag ugens 5 første dage og 37 timer pr. uge med tillæg for overarbejde. Det tiltrædes, at en beregning i sagen af, hvad B.C.I. som minimum skulle have betalt efter Overenskomsten, kan ske med udgangspunkt i, at præsterede arbejdstimer ud over 7,4 timer pr. dag ugens 5 første dage og 37 timer pr. uge skal afregnes efter reglerne om overarbejde. Efter Overenskomstens § 20 skal der for overarbejde betales et tillæg til timelønnen. For overarbejde de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør er tillægget til timelønnen 50 %, for overarbejde herudover er tillægget til timelønnen 100 %. For søn- og helligdagsarbejde skal der betales et tillæg til timelønnen på 100 %. Det tiltrædes, at de timer i medarbejdernes månedstimesedler, som efter det foranstående skal aflønnes med tillæg som nævnt, ved beregningerne af, hvad der skulle have været betalt, indgår med en betaling i overensstemmelse med det anførte. Efter Overenskomstens § 18, stk. 3, er der ved overarbejde ud over en time krav på en halv times pause, der skal betales af arbejdsgiveren som overarbejde, jf. § 20. Efter det, der er fremkommet under sagen, lægges det til grund, at timetallene i månedstimesedlerne er udtryk for det antal timer, hvori medarbejderne har arbejdet. Det tiltrædes derfor, at der i beregninger af, hvad B.C.I. skulle have betalt, er tillagt en halv time de dage, hvor overarbejdet har oversteget en time. Beregningen af, hvad hver enkelt medarbejder mindst skulle have haft i løn, er sket ved at fordele timerne i månedstimesedlerne dag for dag på ”Normaltimer”, ”Overtid 50 %” og ”Overtid 100 %”, alt i overensstemmelse med de gennemgåede regler i Overenskomsten. Hertil er lagt ”Pause 50 %” og ”Pause 100 %”, hvor der efter det anførte mest nærliggende er krav på betaling heraf. Minimumslønnen for samtlige timer herefter er beregnet ud fra den angivne minimumstimeløn på 124,15 kr. med tillæg som ligeledes angivet. Fra det beløb, som hver enkelt medarbejder herefter som minimum skulle modtaget i løn, er der for hver enkelt medarbejder i de beregninger, som 3F har fremlagt, sket fradrag af, hvad hver enkelt medarbejder efter 3F’s opfattelse kan anses at have fået udbetalt som løn. Der er i øvrigt i beregningerne taget højde for, hvad medarbejderne efter Overenskomsten har krav på betaling af i feriegodtgørelse, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt pensionsbidrag. Efter beregningerne har B.C.I. opnået en samlet besparelse på 823.437,40 kr. i forhold til, hvad B.C.I som minimum skulle have betalt efter Overenskomsten. Der er ikke fremkommet indsigelser mod de principper, hvorefter 3F har foretaget beregning af, hvad den enkelte medarbejder som minimum skulle have i løn efter Overenskomsten. Der er heller ikke fremkommet indsigelser mod de beløb, som disse beregninger konkret er mundet ud i. Ved afgørelsen af, hvilken besparelse der er opnået, findes 3F’s opgørelse af, hvad der som minimum skulle have været betalt at kunne lægges til grund. Det er da også 3F’s opgørelse af, hvad der skulle have været betalt, som ligger til grund for B.C.I.’s beregning af besparelsen – det er blot en opgørelse, som efterfølgende er korrigeret til, hvad der må anses for at være den korrekte opgørelse. Uenigheden mellem parterne angår derfor i første række, hvad medarbejderne må anses at have fået betalt i løn. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der er udbetalt medarbejderne løn efter de lønsedler, som B.C.I. har udleveret til 3F. Dette understøttes af de fremlagte bankoplysninger sammenholdt med forklaringerne om muligheden for kontantudbetaling af mindre beløb og benyttelsen af denne mulighed, ligesom det understøttes af de fremlagte underskrevne erklæringer og lønsedler og forklaringerne herom. Den enkelte lønseddel vedrørende H er der givet en plausibel forklaring på set i lyset af, hvad han for den pågældende måned fik indsat på sin bankkonto som løn. Der er således ikke grundlag for at antage, at der har været anvendt et dobbeltlønseddelsystem eller begået andre misligheder. Der er derfor ikke noget holdepunkt for at opgøre besparelsen som sket i 3F’s principale påstand til 1.118.534,11 kr. Det, som herefter er spørgsmålet, er, om der i 3F’s opgørelse af besparelsen til 823.437,40 kr. er godskrevet B.C.I. alle de beløb på de udleverede lønsedler, som må anses som løn. Som lønsedlerne er udformet, unddrager det blev besluttet sig nærmere bedømmelse, hvad en række poster dækker over, hvordan de er beregnet, og hvorledes de er betalt. Efter det, der under sagen er oplyst om madpenge, lommepenge og rejsegodtgørelse, ses det ikke at afskaffe bl.akunne kritiseres, at disse poster er holdt uden for beregningen. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde Hvad der er indbetalt til Pension Danmark skal anses som løn, men ikke-indbetalte pensionsbidrag kan ikke anses som udbetalt løn. Hvad der er indbetalt til Xxxxx Xxxxx skal anses som løn, men ikke indbetalt feriegodtgørelse kan ikke anses som udbetalt løn. Det fremgår ikke nærmere, hvad ”Premio azindale” består af, men efter hvad der er oplyst, indgår løn, feriebetaling og søgnehelligdagsgodtgørelse mv. Overenskomstens krav til lønsedlers indhold er ikke efterlevet, hvilket findes at medarbejderen er forhindret i måtte komme B.C.I. til skade. På denne baggrund findes besparelsen passende at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund kunne fastsættes til 600.000 kr. B.C.I. skal til Fagligt Fælles Forbund inden 14 dage betale 600.000 kr. med procesrente efter renteloven (lovbekendtgørelse nr. 459 af egen sygdom13. maj 2014), fordi man anså denne bestemmelse for overflødigjf. dennes § 3, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetalingstk. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden4, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom§ 5, skulle de konver- teres til kontant udbetalingstk. Den ændring af reglerne1, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning fra den 126. september 2021april 2019, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode betaling sker. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedage, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorarudgiften til opmand.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den 16.1. september 2021Denne sag angår timelønnede renovationsmedarbejdere, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik som er omfattet af dagrenovationsoverenskomsten, og som udfører arbejde i akkord. Spørgsmålet er, om disse medarbejdere har krav på ventetidsbetaling i henhold til at indgå i timeban- ken(analogien af) dagrenovationsoverenskomstens § 7, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiodenår forsinkelser, som ikke kan tilregnes medarbejderne, indebærer, at arbejdet ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperiodenkan påbegyndes til sædvanlig tid. 6.2. Det lægges efter bevisførelsen, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftaleherunder forklaringerne, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det nogle dage efterdagre- novationsmedarbejderne i praksis har et sædvanligt mødetidspunkt, selv om arbejdet udføres i akkord. Det skyldes, at parterne var nået de normalt er tilknyttet en fast rute, og at de normalt møder på plads eller i garage i så god tid, at arbejdet i distrikterne kan påbegyndes, når det er muligt efter vedkommende kommunes regulativ. 6.3. Denne sag drejer sig ikke arbejdsgiverens adgang til enighed at foretage en generel ændring af det sædvanlige mødetidspunkt for renovationsmedarbejderne. Spørgsmålet er alene, om arbejdsgiveren (uden kompensation) kan ændre det sædvanlige mødetidspunkt i de særlige tilfælde, hvor dette er begrundet i saglige (driftsmæssige) hensyn som f.eks. nedbrud af biler eller lignende. Efter min opfattelse har arbejdsgiveren hjemmel i ledelsesretten til at lade ændre re- novationsmedarbejdernes sædvanlige mødetidspunkt i de overenskomstbestemte feriedage indgå nævnte særlige til- fælde. En sådan ændring vil ikke være i timebanken strid med de individuelle kontraktsfor- udsætninger eller med bestemmelser i de relevante overenskomster, hvilket kla- ger da heller ikke har gjort gældende.6 Det forhold, at der i chaufføroverenskom- stens § 3, stk. 2, er fastsat regler, der regulerer arbejdsgiverens adgang til at æn- dre mødetidspunktet inden for et bestemt interval (mellem kl. 6 og 8), kan ikke føre til et andet resultat. Renovationsmedarbejderne er ikke omfattet af denne overenskomst. 6.4. Når arbejdsgiveren udøver sin ledelsesret, skal det ske under rimelig hen- syntagen til lønmodtagernes interesser. Det er i de nævnte særlige tilfælde imid- lertid ikke muligt for arbejdsgiveren at meddele ændring af mødetidspunktet med det opsigelsesvarsel, som medarbejderne har krav på efter overenskom- sten.7 Det skyldes, at ændringen af det sædvanlige mødetidspunkt er begrundet i driftsmæssige forstyrrelser, der opstår uforudset. 6Om spørgsmålet kan generelt henvises til bl.a. Xxx Xxxxxxxxxxx, Den Danske Arbejdsret, bind II, Ansættelsesretten (2009), s. 1529 ff. 7Opsigelsesvarslet går fra 7 dage til 28 dage afhængig af beskæftigelsesperioden og er i øvrigt forlænget betydeligt for tillidsrepræsentanter. 6.5. Hensynet til medarbejderne tilsiger, at ændringen af mødetidspunktet med- deles så hurtigt som muligt, og indklagede har da også accepteret, at der ydes ventetidsbetaling i henhold til overenskomstens § 7, hvis ændringen af det sæd- vanlige mødetidspunkt varsles efter den nævnte modifi- kation om varsling forudgående arbejdsdags ophør. Overenskomstens § 7 omfatter efter sin ordlyd afbrydelser i arbejdsgangen, når arbejdet er påbegyndt. Sådanne afbrydelser vil normalt føre til, at arbejdstiden den pågældende dag bliver forlænget, og det er denne ulempe, som bestem- melsen gennem ventetidsbetaling kompenserer for. Forsinkelser, der meddeles medarbejderne inden ophør af den forudgående ar- bejdsdag, indebærer ikke i sig selv en forlængelse af arbejdstiden den efterføl- gende dag. Forsinkelserne indebærer derimod den ulempe, at medarbejderne ikke kan begynde arbejdet den efterfølgende dag på det sædvanlige tidspunkt. Dette kan være forstyrrende for deres hverdag, særligt hvis mødetidspunktet ændres fra kl. 6.30 til afholdelse kl. 11.30, hvilket efter bl.a. Xxxx Xxxxxx forklaring fra kan være tilfældet. Som forklaret af bl.a. Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxx har der i opsigelsesperiodensagens natur også før denne tvists opståen været situationer, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang hvor mødetidspunktet måtte ændres med kort varsel på grund af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning uforudsete forhold som f.eks. nedbrud af biler eller lignende. Jeg kan i den forbindelse ikke se bort fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser deres og Xxxxx Xxxxxxxxxxx forklaringer om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes der i opsigelsesperioden, og så fald ikke blev ydet ventetidsbetaling efter overenskomstens § 7. Efter det anførte har jeg ikke grundlag for at medar- bejderen og virksomheden kunne aftalefastslå, at feriedagene skulle udbetales kontant meddelelse af ændring mødetidspunktet inden den forudgående arbejdsdags ophør skal sidestilles med den situation, der udtrykkeligt er reguleret i stedet for at blive afholdtoverenskomstens § 7, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret re- novationsmedarbejderne har krav på ventetidsbetaling. Hvis der skal betales kompensation i at afholde dem det nævnte tilfælde kræver det efter min mening en udtrykkelig bestemmelse herom i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdomoverenskomsten. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning fra den 1. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedagenoget, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerneoverenskomstens par- ter i givet fald må forhandle om. 16.6. Parterne Jeg tager herefter indklagedes påstand om frifindelse til følge. DI Overenskomst I v/DI for Xxxxxxxxx Xxxxx A/S frifindes. Hver part skal betale bære egne sagsomkostninger omkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorarho- norar. København, den 6. november 2017.”

Opmandens begrundelse og resultat. Indtil I perioden 2018-2021 var der en aftale om variabel ugentlig arbejdstid som beskrevet foran i afsnit 4.2. Der var efter denne aftale ikke noget krav om, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skulle være 37 timer over en 3 måneders periode, og det var heller ikke sådan, at aftalen blev udført, så kravet i praksis blev efterlevet. Konsekvensen heraf er efter arbejdsretlig praksis, at de almindelige arbejdstidsregler i overenskomst og lokalaftale om arbejdstid og overarbejde og om betaling herfor finder anvendelse, jf. herved Arbejdsrettens dom af 19. november 2009 i sag AR2008.923 og kendelse af 19. juni 2020 i faglig voldgiftssag FV 2020- 484. For 2022 foreligger der som beskrevet foran i afsnit 4.3 en arbejdstidsaftale, hvorefter den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer over en 3 måneders periode. For de to medarbejderes vedkommende må det imidlertid konstateres, at kravet ikke på nogen måde har været efterlevet ved tilrettelæggelsen af deres arbejde, og at det heller ikke har været sådan, at aftalen er udført, så kravet i praksis er efterlevet. Tværtimod er der systematisk handlet, som om der ikke var noget krav om udligning over en periode på 3 måneder. Konsekvensen heraf er efter arbejdsretlig praksis, at de almindelige arbejdstidsregler i overenskomst og lokalaftale om arbejdstid og overarbejde og om betaling herfor finder anvendelse, jf. herved kendelse af 28. september 2020 i faglig voldgiftssag FV 2020-802 sammenholdt med kendelse af 29. oktober 2020 i faglig voldgiftssag FV 2019-0135. Det følger af det anførte, at de to medarbejdere i hele deres respektive ansættelsesperioder har skullet aflønnes efter overenskomstens almindelige arbejdstidsregler. De har derfor krav på efterbetaling af overarbejdstillæg som opgjort af 3F. Klager har påstået det krævede beløb forrentet med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Det samlede betalingskrav på 754.095,27 kr. er fremkommet ved en opgørelse år for år for hver af de to medarbejdere, for 2022 indtil den 1. september 2021oktober 2022. På denne baggrund findes beløbet på 754.095,27 kr. at skulle betales med procesrente af 40.418,52 kr. fra den 31. december 2018, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til at indgå i timeban- kenmed procesrente af 161.058,42 kr. fra den 31. december 2019, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiodeprocesrente af 214.013,36 kr. fra den 31. december 2020, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperioden, med procesrente af 163.089,53 kr. fra den 31. december 2021 og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund med procesrente af (bl.a.) egen sygdom175.515,44 kr. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september oktober 2022. Norisol A/S skal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund betale 754.095,27 kr. med procesrente af 40.418,52 kr. fra den 31. december 2018, med procesrente af 161.058,42 kr. fra den 31. december 2019, med procesrente af 214.013,36 kr. fra den 31. december 2020, med procesrente af 163.089,53 kr. fra den 31. december 2021 skulle indgå i timebankenog med procesrente af 175.515,44 kr. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det nogle dage efter, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, oktober 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid som nævnt ud på, at ikke afholdte overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og hvis dette ikke var muligt på grund af egen sygdom, skulle de konver- teres til kontant udbetaling. Den ændring af reglerne, der blev gennemført ved overenskomstfornyelsen i 2020 med virkning fra den 1. september 2021, må på den anførte baggrund mest nærliggende forstås sådan, at timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage indgår i timebanken, at virksomheden kan varsle, at timer sva- rende til disse feriedage skal afholdes i opsigelsesperioden, men at medarbejderen frit kan vælge – også i en opsigelsesperiode og også, når medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbestemte feriedage, som virksomheden har varslet – at konvertere timerne til kontant udbetaling. Som følge af det anførte skal indklagede frifindes for klagers påstand 1, mens indklagede har taget be- kræftende til genmæle over for klagers påstand 2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal anerkende, at afvikling af timer fra timebanken efter Stan- dardoverenskomst for pengeinstitut og realkreditinstitut § 12 ikke kan finde sted under medarbejde- rens sygefravær, når medarbejderen har sygemeldt sig forud for afviklingen af timerne. 1. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorarudgiften til opmand.”