Common use of Opmandens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmark. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten Det må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet ersagligt velbegrundet, at alt bygningsmalerarbejdehåndværkerne på Odense Universitetshospital ligesom andre personalegrupper, som læger, sygeplejersker, sekretærer m.fl., er opført i fagets prislisteunderlagt krav om påklædning, udføres hvorefter de skal skifte til og fra hospitalets arbejdstøj på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1chospitalet. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemtubestridt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen medgår til sådan omklædning, der skal foregå på arbejdetarbejdspladsen, må anses som arbejdstid. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7Der er ikke i Håndværkeroverenskomsten udtrykkeligt taget stilling til, stk. 1d og stk. 1gom sådan omklædning på hospitalet skal foregå i den normale arbejdstid, at der eller om lønnen for arbejde i stk. 1d den normale arbejdstid er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiverfastsat således, at det er et enten ellerforudsat, at omklædning sker før og efter registrering af den arbejdstid, som er afgørende i forhold til lønberegning. Når henses til, hvad der i overensstemmelse med det, der er anført i afgørelsen om hospitalsportører fra 2006, i årevis må anses for at have været helt almindelig praksis for andre personalegrupper på hospitaler, findes det også på Håndværkeroverenskomstens område at have været overenskomstparternes fælles forudsætning og forståelse, at medarbejderne klæder om på hospitalet til hospitalets almindelige arbejdstøj og møder iført dette til den arbejdstid, som skal præsteres for den aftalte løn. En sådan forståelse understøttes da også af, hvad Danske Regioner har oplyst om praksis på håndværkerområdet i regionerne. Efter Håndværkeroverenskomsten er ordningen således den, at der med løn for den normale arbejdstid også sker vederlæggelse for den arbejdstid, som forinden og efter medgår til at skifte til og fra hospitalets almindelige arbejdstøj på hospitalet. Denne overenskomstmæssige ordning har været fraveget på Odense Universitetshospital ved, at håndværkerne i henhold til en lokalaftale kunne klæde om hjemme. Ved opsigelse af denne lokalaftale, som var i strid med hospitalets hygiejneretningslinje, er den daglige arbejdstid blevet udvidet med nogle minutter ud over den normale arbejdstid, som fortsat er det tidsrum, lønnen beregnes efter. Denne ændring ligger imidlertid inden for, hvad der med Håndværkeroverenskomsten må anses for aftalt mellem overenskomstparterne. Klager har således ikke krav på, at omklædningstiden placeres i den normale arbejdstid, og således heller ikke krav på, at der skal betales særskilt for omklædningstiden, som vederlægges gennem aflønning for normalarbejdstiden. At der for så vidt er bestemmelserne i stk. 1b-1f tale om en forringelse af håndværkernes vilkår, kan ikke føre til et andet resultat, da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sigforringelsen består i, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling lokalt aftalt overenskomstfravigende ordning er bragt til ophør. Indklagede frifindes herefter for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet såvel den principale som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetalingden subsidiære påstand. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i DanmarkIndklagede firfindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må Da der ikke har kunnet opnås flertal blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten om en afgørelse af sagen, afgøres uoverensstemmelsen af opmanden, der udtaler følgende: Efter barselloven har moderen ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen, mens faderen i samme periode alene har ret til 2 ugers fravær. I den sag, der har givet anledning til nærværende voldgifts- sag, blev moderen på grund af sygdom 8 uger efter fødslen ude af stand til at tage vare på sit barn, og som udtalt af opmanden følge heraf indtrådte faderen i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. hendes ret til fravær efter barsellovens § 7, stk. 1a2, og aftale var efter barsellovens § 20 berettiget til at modtage barseldagpenge under den del af moderens orlov, som han var indtrådt i. Jeg finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at moderens ret til barseldagpenge efter § 20 i konsekvens heraf ophørte, så længe hun var sygemeldt, og at det derfor var korrekt, at kommunen i forbindelse med hendes sygemelding traf afgørelse om timeløn kan at udbetale hende sygedagpen- ge under hendes sygdom. Herefter, og idet spørgsmålet om, hvorvidt der er en arbejdsgiverperiode i relation til virksomhe- dens ret til refusion af sygedagpenge ikke anvendeshar væsentlig betydning for sagens afgørelse, hvis finder jeg ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en nærmere afklaring af parterne kræver arbejdet udført på akkorddisse spørgsmål. Efter overenskomstens § 20 har moderen ret til fuld løn i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov) og i indtil 7 uger herefter (forældreorlov), jfmens faderen har ret til fuld løn i 2 ugers fædreorlov og indtil 7 ugers forældreorlov. Det må efter bestemmelsens ordlyd, herunder henvisningen til (refusi- on af) den maksimale dagpengesats sammenholdt med anciennitetskravet, anses som en betingelse for virksomhedens betaling af løn efter denne bestemmelse, at den ansatte er fraværende med ret til barseldagpenge i henhold til barsellovens regler. Jeg finder, at en ansat i den foreliggende situation, hvor faderen (eller en medmoder) er indtrådt i den ansattes barselsorlov efter barsellovens § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste2, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der heller ikke må være afholder forældreorlov under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejdesin sygdom, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdethar ret til fuld løn efter overens- komstens § 20. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d Der er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at overenskomstens § 18 regulerer spørgsmålet om en medarbej- ders ret til løn under sygdom i andre situationer end normalsituationen, hvor den pågældende med- arbejder er i arbejde. Da virksomheden har afvist at indgå aftale om ”genindtræden” i ansættelsen med henblik på, at moderen kan opnå fuld løn under sygdom, findes der i overensstemmelse med Arbejdsrettens dom i sagen A2007.507 heller ikke krav på fuld løn efter overenskomstens § 18 i en situation som den foreliggende. Klageren har for det tilfælde, at en ansat efter overenskomsten ikke har krav på fuld løn under syg- dom opstået under barsels- og/eller forældreorloven gjort gældende, at dette udgør en indirekte for- skelsbehandling i strid med ligebehandlings- og/eller ligelønslovens regler, idet en sådan retstil- stand, selvom den er ens for mænd og kvinder, rammer kvinder i højere grad end mænd, fordi de i praksis afholder mere orlov end mænd, og at der på mødet med opmanden dette grundlag tilkommer en ansat xxxx xxx. Ligebehandlingsloven indeholder ikke en bestemmelse om efterbetaling af løn som følge af en krænkelse, og spørgsmålet er drøftet og besluttet andet endderfor, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkesom det forhold, at sagen ifølge fællesmødereferatet der efter parternes overenskomst i den fore- liggende situation ikke er behandlet krav på fuld løn under moderens sygdom opstået under orlov, er forene- ligt med ligelønsloven og de bagved liggende EU-retlige regler om ligeløn og principper om lige- behandling, således som en sagdisse fortolkes i EU-Domstolens praksis. Domstolen besvarede ved dommen af 13. februar 1996 i sag C-342/93, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forholdXxxx Xxxxxxxxx-sagen, nogle spørgsmål forelagt for domstolen af Court of Appeal in Northern Ireland således: ”Ligelønsprincippet, som understøtter er opstillet i EØF-traktatens artikel 119 og præciseret i di- rektiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater- nes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder, indebærer ikke en anden forståelse end denforpligtelse til fortsat at give kvindelige arbejdstagere fuld løn un- der barselsorlov og opstiller heller ikke specifikke kriterier med henblik på fastsæt- telsen af størrelsen af den ydelse, der udbetales til dem i denne periode, medmindre den fastsættes på et sådant niveau, at formålet med barselsorlovens bringes i fare. For så vidt som beregningen af disse ydelser bygger på den løn, den kvindelige arbejds- tager har modtaget, før barselsorloven begyndte, skal ydelserne imidlertid omfatte lønforhøjelser, der er sket mellem begyndelsen af den periode, referencelønnen om- fatter, og slutningen af barselsorloven, fra det tidspunkt, hvor de er trådt i kraft.” Domstolen fandt således, at en kvinde på barselsorlov ikke kan sammenlignes med den situation en mand eller en kvinde, som ordlyd arbejder normalt, befinder sig i, og kontekst -sammenholdt at kvinden derfor ikke kunne påberå- be sig, at hendes manglende ret til løn i sig selv udgjorde en forskelsbehandling i strid med almindelig overenskomstmæssig praksis fører tillige- lønsprincippet. Der kan herefter Dette udgangspunkt ses ikke gives Malerforbundet medholdfraveget ved de senere afgørelser fra EU-Domstolen eller kendelser fra faglig voldgift, som er fremhævet af klager under denne sag. Bestemmelsen Forbuddet mod for- skelsbehandling, således om dette har fundet udtryk i ligelønsloven, må forstås som påstået af DI Overenskomst IIIi overensstemmelse hermed. Malerforbundet i Danmark skal anerkendeJeg finder på denne baggrund, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7er tale om ulovlig forskelsbehandling, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af når en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstandansat, der er nedlagt på barsels- eller forældreorlov, ikke har krav på fuld løn under sygdom i samme omfang, som en mand eller kvinde der er i arbejde. Det gør i den forbindelse ingen forskel, om sygdommen er en følge af Malerforbundet fødslen eller er begrundet i Danmarkandre forhold, når der som i denne sag ikke udøves direkte for- skelsbehandling i strid med ligelønslovens § 1a. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling Ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig dis- krimination, kan der ikke drages paralleller til den situation, hvor en ansat aborterer og halvdelen i tilknytning hertil melder sig syg, idet den pågældende indtil aborten må betragtes som værende i arbejde, lige- som spørgsmålet om aflønning under orlov heller ikke kan sammenlignes med den beskyttelse mod forskelsbehandling i forbindelse med bl.a. afskedigelse, der kan udledes af udgiften til opmandligebehandlingsloven.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden Bygningsoverenskomsten gør det i afgørelsen af 17. september 2014 anses § 13 muligt at indgå aftale om varierende ugentlig arbejdstid for en såkaldt minimallønsoverenskomstperiode på op til et år, eftersom således at den normale ugentlige arbejdstid i § 9 om løn i stkgennemsnit over perioden er 37 timer. 4 har En sådan aftale må ikke medføre en bestemmelse om mindstebetaling længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. timeuge. Samtidig Der var i sagen indgået aftaler om varierende ugentlig arbejdstid med de 8 medarbejdere gældende for et år. Medarbejderne endte alle med at have arbejdet mindre end gennemsnitligt 37 timer om ugen. Det forhold kan imidlertid ikke i sig selv føre til, at der skal ses bort fra aftalerne. En arbejdstidsaftale udelukker hverken overarbejde eller aftale om ekstra frihed uden betaling. Den udelukker heller ikke førtidig afbrydelse af arbejdsforholdet, eller at en virksomhed på forhånd tilkendegiver, at medarbejderne til enhver tid kan tage fri for at holde fri hjemme i kortere eller længere tid. Virksomheden har trods opfordring hertil ikke fremlagt nogen registrering af fraværsart eller ansættelsesophør eller dokumentation for, at medarbejderne under fravær løbende er blevet tilbudt arbejde. Xxxxxx ikke disse forhold kan imidlertid føre til, at der skal ses bort fra arbejdstidsaftalerne. Overenskomsten indeholder ikke forskrifter om registrering eller dokumentation som nævnt. Den skete registrering af arbejdstimer har gjort det muligt til hver en overenskomsttid under arbejdstidsaftalernes løbetid at beregne det gennemsnitlige ugentlige arbejdstimetal. Der er i øvrigt ikke under sagen fremkommet noget, som giver akkordarbejde forrang grundlag for timelønsarbejde. Akkordarbejde at tilsidesætte de forklaringer, der er afgivet af virksomhedens repræsentanter, hvorefter virksomheden havde behov for og gerne ville have haft de pågældende medarbejdere i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejdearbejde i perioden i et omfang, som er opført i fagets prisliste, udføres ville have givet et ugentligt gennemsnit på akkord efter denne prisliste37 timer, og at prisen virksomheden løbende i fraværsperioder har kontaktet de pågældende for andet arbejde fastsættes at få dem tilbage til Danmark for at arbejde, men accepteret fraværet som ekstra frihed uden vederlag. Sådant midlertidigt fravær kan ikke føre til en tilsidesættelse af de indgåede aftaler om varierende ugentlig arbejdstid. Når der imidlertid er tale om midlertidigt fravær med aftalt ekstrafri i en længere periode, må det anses for bedst stemmende med kravet om, at en aftale om variabel ugentlig arbejdstid skal indgås for en bestemt periode, at også arbejdstidsaftalen ved forudakkorderingen ændring af ansættelsesaftalen om ekstrafri anses for ændret, jfsåledes at kravet om 37 timer i gennemsnit ved tilbagekomst efter en længere fraværsperiode gælder for den resterende del af den oprindeligt aftalte periode på et år. § 7Der er herefter ikke fremkommet noget, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemtsom giver grundlag for at give 3F medhold i, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetalingskal ses bort fra de indgåede arbejdsaftaler. Viktech har ikke begået brud på Overenskomsten ved ikke at betale for overtid som hævdet af 3F, heller ikke med den nævnte ændring af arbejdstidsaftalerne som følge af fravær til ekstrafri. Vedrørende denne del af sagen er der således ikke må være under den gældende akkordudbetaling”grundlag for at give 3F medhold i andet og mere end, hvad virksomheden har anerkendt at have sparet i forhold til, hvad der efter overenskomsten skulle have været betalt, dvs. beløbet på 24.616,81 kr., en beløbsmæssig opgørelse, som klager ikke være lavere end mindstebetalingen ikke har haft bemærkninger til. De 8 medarbejdere havde deres faste bopæl i Polen. De havde imidlertid alle selv ansøgt om og rejst efter arbejde for Viktech i Danmark. De var ikke udsendt af Viktech fra deres bopæl i Polen til at arbejde i Danmark. Det lægges til grund, at de var varigt ansat af Viktech og ved tiltrædelse af ansættelsesforholdet kom til at bo et sted i Danmark i nærheden af deres første arbejdssted og blev ansat ved det af Viktechs afdelingskontorer, som lå tættest herpå. Denne bopæl i Danmark må anses for ”medarbejderens bopæl” i Bygningsoverenskomstens § 9. Samtidig er der i § 731, stk. 1g’s forstand, 1jf. pkt.herved faglig voldgiftsafgørelse af 28. maj 2008 i en sag mellem TIB og Dansk Byggeri for Adecco A/S, faglig voldgiftsafgørelse af 23. juni 2017 i sag FV2016.0153 mellem Malerforbundet og Danske Malermestre for Viktech og faglig voldgiftskendelse af 28. juni 2018 i sag FV2018.0033 mellem 3F og Dansk Byggeri. Udenlandsk arbejdskraft kan således ikke flyttes rundt af Viktech til arbejdspladser over alt i Danmark uden betaling efter Overenskomstens § 31. Det forhold, at Viktech udfærdiger ny ansættelseskontrakt ved udsendelse til en ny kunde på en ny arbejdsplads ændrer ikke ved, at der er tale om et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”varigt ansættelsesforhold. Viktech har ikke haft bemærkninger til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning 3F’s beløbsmæssige opgørelse af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d manglende overenskomstmæssig betaling af kost og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre småfornødenheder ved arbejdet på akkord pladsen i Randers er opnået en besparelse på 40.580,00 kr. Viktech skal herefter i alt betale 65.196,81 kr. til prislistebetaling3F. Viktech P/S, CVR-nr. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd34046603, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav skal inden 14 dage til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at Fagligt Fælles Forbund betale 65.196,81 kr. med procesrente fra den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr25. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmarkaugust 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten Sagen angår betaling for rejsetid uden for den normale arbejdstid ved kørsel som fører i virksomhedens bil. Efter ordlyden af den gældende Elektrikeroverenskomsts § 14, stk. 6, sidste afsnit, betales føreren ved kørsel uden for den normale arbejdstid med ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” og overtidstillæg. Spørgsmålet er, om det, der skal betales, når den pågældende arbejder på forskudt tid, omfatter forskudttidstillæg. Indledningsvist bemærkes, at bestemmelserne i § 14 om betaling for rejsetid indeholder en mellem overenskomstparterne særlig aftalt betaling for rejsetid. Rejsetid er særskilt tariferet, og der kan derfor ikke ved fortolkningen drages slutninger ud fra almindelige ansættelsesretlige principper, hvorefter transporttid efter omstændighederne anses som arbejdstid. Indledningsvis bemærkes endvidere, at udgangspunkt for forståelsen er ordlyden og den naturlige sproglige forståelse heraf. Med den valgte ordlyd må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 parterne anses for at have villet udtrykke det, de mener. Der skal derfor noget til for at nå frem til en såkaldt minimallønsoverenskomstanden forståelse. En naturlig sproglig forståelse af udtrykket, ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling”, indebærer den timelønsbetaling, som ville skulle betales for den pågældende elektrikers normale arbejde på timeløn. Ved arbejde på forskudt tid må forskudttidstillægget efter en naturlig sproglig forståelse anses for omfattet heraf, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. forskudte arbejdstid efter overenskomstens § 7, stk. 1a6, 2. pkt., betragtes som elektrikerens ”normale fastlagte arbejdstid”. En forståelse i overensstemmelse med ordlyden understøttes af, at det i overenskomstens § 14, stk. 6, afsnit 3 om rejsetid, er angivet, at rejsetid inden for elektrikerens normale arbejdstid betales med ”den for elektrikeren gældende timeløn”. Parterne er enige om, at ”den for elektrikeren gældende timeløn” ved arbejde på forskudt tid omfatter forskudttidstillæg. Parterne har forskellige opfattelser af, hvad der ligger bag. For den naturlige sproglige forståelse er det afgørende imidlertid, at der sprogligt ingen forskel er på ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” og ”den for elektrikeren gældende timeløn”. En forståelse i overensstemmelse med ordlyden understøttes også af, at samme formulering findes i den gældende overenskomsts § 9, stk. 7, og aftale en noget lignende formulering i § 10, stk. 2. Der er intet fremført til støtte for en anden forståelse af § 9, stk. 7, end den, parterne er enige om, for så vidt angår § 14, stk. 6, afsnit 3 om timeløn rejsetid. Forskudttidstillæg er efter formuleringen i § 10, stk. 2, ved en faglig voldgiftsafgørelse mellem parterne anset for omfattet af formuleringen. Der kan ikke anvendesogså her ud fra betragtninger om, at der skal aflønnes som for arbejde, argumenteres for denne forståelse. Men også her er det for den naturlige sproglige forståelse afgørende imidlertid fællesskabet i formulering. Ordlyd og kontekst, overenskomstens indhold i øvrigt, taler således for en forståelse, hvorefter der skal betales forskudttidstillæg, hvis kørslen finder sted i forbindelse med arbejde på forskudt tid inden for det tidsrum, som udløser krav på forskudttidstillæg. Indklagede har imidlertid en pointe i, at der i 1971-overenskomsten § 14, stk. 6, var anvendt udtrykket ”den aftalte timeløn”. Taget på ordene er det klart, at dette udtryk ikke kan rumme forskudttidstillæg. Hvad der har været meningen med udtrykket ”den aftalte timeløn” er imidlertid mindre klart som følge af parterne kræver arbejdet udført jævnføringen til § 9, stk. 6, med udtrykket ”den for den enkelte elektriker gældende timelønsbetaling”. Hertil kommer, at der ikke i 1971 var tænkt på akkordforskudttidstillæg, jfda bestemmelserne om forskudt tid først kom ind i overenskomsten i 1987. Udtrykket ”den aftalte timeløn” udgik ved den redaktionelle bearbejdning i 1997, uden at der herved var tilsigtet nogen ændring. Der foreligger intet om, hvorledes overenskomstparterne opfattede problemstillingen efter 1987 og frem til 1997, hvorfor redaktionel tilpasning kan forstås på mere end én måde. Et faktum er, at ordlyden i dag er, som den er, og det har den været siden 1997. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger om, at overenskomstparterne efter 1997 til i dag skulle have en fælles forståelse, som afviger fra den naturlige sproglige. Efter det anførte må der gives klager medhold i, at betaling for rejsetid efter Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 6, sidste afsnit, omfatter forskudttidstillæg, når føreren arbejder på forskudt tid, og kørslen finder sted i det tidsrum, hvor forskudttidstillæg skal betales efter overenskomstens § 7, stk. 1e9. Udgangspunktet erDet bemærkes, at alt bygningsmalerarbejdeder ikke ud fra formuleringen i § 14, som stk. 1, om betalingen for arbejde, hvori der ikke er opført en henvisning til reglerne om forskudt tid i fagets prisliste§ 7, udføres kan drages den slutning, at betaling for forskudt tid er udelukket ved rejse- og udearbejde. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder alene en angivelse af, at betalingen for arbejde i form af rejse- og udearbejde i indlandet sker efter overenskomstens almindelige regler herom – henvisningen til §§ 9, 11, 12 og 13 kan ikke anses for en afskæring af tillæg for arbejde på akkord efter denne prislisteforskudt tid. Indklagede har ikke haft bemærkninger til udformningen af klagers påstand. Det er imidlertid en forudsætning, at føreren arbejder på forskudt tid, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkorderingkørslen finder sted i det tidsrum, jf. hvor forskudttidstillæg skal betales efter overenskomstens § 7, stk. 1b og 1c9. Det er imidlertid findes rettest, at dette præciseres – som det mindre i det mere. Indklagede, TEKNIQ Arbejdsgiverne, for Aarsleff Rail A/S, skal anerkende, at ”den for elektrikeren gældende timelønsbetaling” i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 6, sidste afsnit, omfatter forskudttidstillæg, når føreren arbejder på forskudt tid, og kørslen finder sted i det tidsrum, hvor forskudttidstillæg skal betales efter overenskomstens § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmark. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for Hovedspørgsmålet under sagen er, om der foreligger en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomstakkordaftale, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejdesvendene er bundet af. Akkordarbejde Den akkordaftale, som af indklagede hævdes at være indgået, skal efter sin karakter opfylde betingelserne i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. Bygningsoverenskomstens § 733, stk. 1a3. For at være gældende skal den derfor være skriftlig og underskrevet af begge parter. Den fremlagte ”Akkordaftale seddel for EBK HUSE A/S” vedrørende projektet i Rødvig med sagsnr. 7276 er skriftlig. Den er nederst på underskriftlinjen med plads til dato og underskrift for henholdsvis ”Montør” og ”Byggeleder” i ”Montør”-feltet dateret den 8. november 2021 og forsynet med underskrifter af A og B og i ”Byggeleder”-feltet dateret den 18. oktober 2021 og forsynet med underskrift af byggeleder X. Akkordaftaleseddelen fremstår efter sit umiddelbare indhold som parternes fælles erklæring om at have indgået en akkordaftale, som opfylder Overenskomstens betingelser for at være gældende. Parterne er enige om, at svendene har underskrevet den 8. november 2021. Efter de forklaringer, som under sagen er afgivet af A og B, har de imidlertid ikke med deres underskrifter villet afgive erklæring om indgåelse af en aftale om akkord, men alene villet bekræfte, at de arbejdede i henhold til en aftale om 4 dages-uge, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en de blev af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet erbyggeleder F betrygget i, at alt bygningsmalerarbejdedet alene var til dette begrænsede formål, at deres underskrifter skulle anvendes. Selv om det turde være højst uforsigtigt at skrive under på et dokument, som tydeligt er opført betegnet som akkordaftale, i fagets prislistenoget andet øjemed end at ville forpligte sig til indholdet i dokumentet, udføres på akkord efter denne prislistehar de forklaringer, som A og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkorderingB har afgivet, jf. § 7, stk. 1b været sammenhængende og 1ctroværdige. Det er imidlertid et grundlæggende princip i § 7dansk aftaleret, stkat en ondtroende løftemodtager ikke skal kunne profitere af en løftegivers fejl. 1dHvis altså byggeleder F indså eller burde indse, udtrykkeligt bestemtat xxxxxxxx skrev under i det begrænsede øjemed, som de har forklaret, er de ikke bundet af deres underskrifter i videre omfang, og der foreligger i så fald ikke en gyldig akkordaftale. Der er ikke under sagen afgivet forklaring af F. Xxxxxxxxx forklaring om, at F betryggede dem i, at deres underskrifter alene var til bekræftelse af, at de arbejdede i henhold til en aftale om 4 dages-uge, er heller ikke imødegået på anden måde. Svendenes forklaring understøttes af, at E havde bedt om bekræftelse af aftale om 4-dages uge af hensyn til dokumentation over for SKAT og anført, at de kunne give sådan bekræftelse ved at underskrive ”denne akkordaftale seddel”. Den understøttes også af deres forklaring om, at der ikke var andre underskrifter på dokumentet, da de skrev under – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftalerforklaring, som går ud ikke er imødegået af en forklaring af F eller på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”anden måde. DetDet er også påfaldende, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning afhvis det var aftalt, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen var tale om en akkord på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g391 timer, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften november blev indsat 2 yderligere mand til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne deltage i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelsetimeløn, og at der ikke er grundlag for at antagepå dette tidspunkt, hvor A ifølge virksomhedens fremlagte arbejdstidsopgørelser havde arbejdet ca. 170 timer, og hvor der manglede registreringer fra B, var en drøftelse af projektets stade i forhold til de 391 timer. På denne baggrund fører en samlet bedømmelse af de foreliggende bevisligheder til, at der på mødet svendene ikke med opmanden deres underskrifter er drøftet og besluttet andet endblevet forpligtet i overensstemmelse med det underskrevne dokuments indhold, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkesmen alene kan anses for med deres underskrifter at have bekræftet, at sagen ifølge fællesmødereferatet de arbejdede i henhold til en aftale om 4 dages-uge. Arbejdet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt således ikke udført på akkord. Der foreligger Indklagede har ikke oplysninger om haft bemærkninger til klagers opgørelse af betalingskravet. Klager har påstået beløbene på henholdsvis 55.530,16 kr. og 45.159,86 kr. tillagt procesrente fra den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd 5. januar 2022 og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører tilbeløbene på henholdsvis 29.168,15 kr. og 25.051,53 kr. tillagt procesrente fra den 23. marts 2022. Indklagede har ikke haft bemærkninger hertil. Der kan gives herefter ikke gives Malerforbundet medholdklager medhold i den nedlagte betalingspåstand med procesrente som anført. Bestemmelsen må forstås som påstået EBK Huse A/S skal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund betale 154.909,70 kr. med procesrente af DI Overenskomst III100.690,02 kr. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stkfra den 5. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen januar 2022 og af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk54.219,68 kr. 1d, jffra den 23. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmarkmarts 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt 7.1. Klagers påstand 1 7.1.1. Klagers påstand 1 går ud på, at indklagede ikke efter godkendelsesprocessen i frisøroverenskomstens § 32, stk. 3, kan kræve udlevering af opmanden regnskaber for F. 7.1.2. Som det fremgår af min tilkendegivelse af 9. december 2016 i afgørelsen af 17sag FV 2016. september 2014 0058, gør frisøroverenskomstens § 32, stk. 3, ikke udtømmende op med, hvilke bilag der skal indsendes til DFKF, og DFKF kan derfor kræve, at andre bilag end dem, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen, indsendes, hvis det anses for relevant for spørgsmålet om godkendelse. Det ligger ikke i tilkendegivelsen, at kun de dokumenter, der er oprettet i anledning af samarbejdet, er relevante for vurderingen af, om godkendelse kan ske. 7.1.3. Som det videre fremgår af min tilkendegivelse af 9. december 2016, er DFKF forpligtet til at behandle spørgsmålet om godkendelse efter saglige kriterier. Ved vurderingen af, hvilke bilag der er relevante, må der efter min opfattelse ses på, hvilke kriterier der er saglige ved bedømmelsen af, om en såkaldt minimallønsoverenskomstgodkendelse kan ske. Dette spørgsmål er berørt i note 1 til min ovennævnte tilkendegivelse. Som det fremgår her, eftersom den i skal de saglige kriterier afgrænses ud fra det formål, som godkendelsesordningen efter § 9 om løn i 32, stk. 4 har 3, skal tilgodese. Formålet er at modvirke omgåelse af overenskomsten ved at gøre en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomstperson, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligtreelt er lønmodtager, til formelt medejer, jf. herved også § 7, stk. 1a6 i hovedaftalen mellem DA og LO, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført såvel DKFK – på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet erarbejdstagerside – og dofk – på arbejdsgiverside – er forpligtet til at påse, at alt bygningsmalerarbejdeoverenskomsten ikke omgås på denne måde. I tråd hermed skal organisationerne påse, som er opført at betingelserne i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid de øvrige bestemmelser i § 732 er opfyldt, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen herunder bestemmelsen i § 9. Samtidig er der i § 732, stk. 1g, 1hvorefter kompagniskabsforhold altid skal være indgået med lige store andele. 7.1.4. pkt.Bedømmelsen af, et forbud mod aftalerom der er tale om omgåelse af overenskomsten gennem medejerskab eller lignende, beror som anført i afsnit 4.4 foran på en helhedsvurdering, hvori også indgår muligheden for at oppebære en større indtægt end den, som den pågældende ville have som almindelig lønmodtager. Som anført i den faglige voldgiftskendelse af 27. februar 2014 (FV 2013.0089) forekommer godkendelsesordningen velbegrundet i et fag som frisørfaget, hvor risikoen for omgåelse af overenskomsten er stor, fordi det ikke kræver ret meget at etablere sig som selvstændig. Den foreliggende samarbejdsaftale angår endvidere et samarbejde mellem en tidligere lønmodtager og dennes arbejdsgiver, og i samarbejdsaftalens punkt 14 anføres det, at man forventer en omsætning på 600.000 - 800.000 kr. ex moms pr. frisør. På den anførte baggrund finder jeg, at de regnskaber for A’s virksomhed, som DFKF har anmodet om, ikke på forhånd kan antages at være uden betydning for spørgsmålet om godkendelse. Indholdet af samarbejdsaftalen kan ikke føre til en anden vurdering. DFKF’s anmodning om udlevering af regnskaberne burde derfor være imødekommet. Jeg har herved selvsagt ikke taget stilling til, om DFKF efter modtagelsen af regnskaberne vil være berettiget til at nægte at godkende samarbejdsaftalen. 7.1.5. Jeg tager herefter indklagedes påstand om frifindelse i forhold til klagers påstand 1 til følge. 7.2. Klagers påstand 2 7.2.1. Klagers påstand 2 går ud på på, at udføre arbejdet ”til lavere priser end de DFKF ikke har gennemført godkendelsesproces- sen uden ugrundet ophold. Denne påstand skal ses i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning lyset af, at jeg i min tilkendegivelse af 9. december 2016 har givet udtryk for, at godkendelsesordningen skal administreres på en sådan måde, DFKF uden ugrundet ophold tager stilling til, om godkendelse kan ske. Forpligtelsen hertil følger ikke af en udtrykkelig bestemmelse i frisøroverenskomsten, men er baseret dels på, at godkendelsesordningen er en indskrænkning i medlemmernes frie etableringsret, dels på den gensidige loyalitetspligt, der sigtes gælder for parterne i et overenskomstforhold. 7.2.2. Af kriteriet ”uden ugrundet ophold” kan hverken udledes nogen absolut frist for DFKF’s anmodning om at modtage yderligere relevante oplysninger (oplysningsfasen) eller nogen absolut frist for DFKF’s stillingtagen til aftalergodkendelsesspørgsmålet (beslutningsfasen). Parterne blev under et organisationsmøde den 11. januar 2017, jf. afsnit 4.2 foran, enige om en hensigtserklæring, hvorefter det er det udførte arbejde, DFKF tilstræber at give en tilbagemelding inden for 14 dage efter fremsendelse af dokumenter til godkendelse. Det følger imidlertid ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1gheraf, at DFKF har tilsidesat sin forpligtelse til at gennemføre godkendelsesprocessen uden ugrundet ophold, alene fordi 14-dages fristen er overskredet. Det beror således på en konkret vurdering, om DFKF har gennemført godkendelses- processen uden ugrundet ophold. 7.2.3. Som nævnt i afsnit 5 afslog indklagede den 28. april 2017 at godkende den daværende samarbejdsaftale, og sagen blev drøftet på et ekstraordinært organi- sationsmøde den 6. juni 2017. Herefter fremsendte klager ved mail af 23. juni 2017 en ny samarbejdsaftale til god- kendelse. Dernæst var der en mailkorrespondance mellem parterne inden sommer- ferien, og i stkoverensstemmelse med en generel aftale mellem parterne var der en pause i sagsbehandlingen i perioden fra den 10. 1d er gjort op medjuli til den 28. juli 2017. På baggrund af rykkere fra dofk i slutningen af juli og begyndelsen af august 2017 anmodede DFKF ved mail af 8. august 2017 om ”regnskaberne fra det sidste år fra A’s virksomhed”. Denne anmodning blev ikke imødekommet, hvad en aftalt timebetaling hvilket den burde være blevet, jf. afsnit 7.1 foran. Efter dette forløb har jeg ikke grundlag for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiverat fastslå, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stkDFKF har tilsidesat sin for- pligtelse til at gennemføre godkendelsesprocessen uden ugrundet ophold. 1b-1f da også udformetJeg har bl.a. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde endlagt vægt på, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling prnye samarbejdsaftale blev fremsendt den 23. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelsejuni 2017, og at der ikke er grundlag for at antagevar en pause i sagsbehandlingen på grund af sommerferie. Jeg har endvidere lagt vægt på, at der på mødet det som nævnt foran var med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkesrette, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkordDFKF anmodede om yderligere materiale ved mail af 8. Der foreligger ikke oplysninger august 2017. 7.2.4. Jeg tager herefter indklagedes påstand om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet frifindelse i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav relation til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre klagers påstand 2 til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmark. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmandfølge.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at I perioden 2018-2021 var der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der variabel ugentlig arbejdstid som beskrevet foran i afsnit 4.2. Der var efter denne aftale ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles noget krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skulle være 37 timer over en 3 måneders periode, og det var heller ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjortsådan, at aftalen blev udført, så kravet i praksis blev efterlevet. Konsekvensen heraf er efter arbejdsretlig praksis, at de almindelige arbejdstidsregler i overenskomst og lokalaftale om arbejdstid og overarbejde og om betaling herfor finder anvendelse, jf. herved Arbejdsrettens dom af 19. november 2009 i sag AR2008.923 og kendelse af 19. juni 2020 i faglig voldgiftssag FV 2020- 484. For 2022 foreligger der mellem overenskomstparterne som beskrevet foran i afsnit 4.3 en arbejdstidsaftale, hvorefter den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer over en 3 måneders periode. For de to medarbejderes vedkommende må det imidlertid konstateres, at kravet ikke på nogen måde har været en fælles forståelse efterlevet ved tilrettelæggelsen af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelsederes arbejde, og at det heller ikke har været sådan, at aftalen er udført, så kravet i praksis er efterlevet. Tværtimod er der systematisk handlet, som om der ikke var noget krav om udligning over en periode på 3 måneder. Konsekvensen heraf er grundlag for at antageefter arbejdsretlig praksis, at der på mødet med opmanden er drøftet de almindelige arbejdstidsregler i overenskomst og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger lokalaftale om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd arbejdstid og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet overarbejde og om mindstebetaling i § 7, stk. 1dbetaling herfor finder anvendelse, jf. § 9, stkherved kendelse af 28. 4, og således ikke stilles krav omseptember 2020 i faglig voldgiftssag FV 2020-802 sammenholdt med kendelse af 29. oktober 2020 i faglig voldgiftssag FV 2019-0135. Det følger af det anførte, at aftaler om timebetaling de to medarbejdere i hele deres respektive ansættelsesperioder har skullet aflønnes efter overenskomstens almindelige arbejdstidsregler. De har derfor krav på efterbetaling af overarbejdstillæg som opgjort af 3F. Klager har påstået det krævede beløb forrentet med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Det samlede betalingskrav på 754.095,27 kr. er fremkommet ved en opgørelse år for et arbejde ikke må føre år for hver af de to medarbejdere, for 2022 indtil den 1. oktober 2022. På denne baggrund findes beløbet på 754.095,27 kr. at skulle betales med procesrente af 40.418,52 kr. fra den 31. december 2018, med procesrente af 161.058,42 kr. fra den 31. december 2019, med procesrente af 214.013,36 kr. fra den 31. december 2020, med procesrente af 163.089,53 kr. fra den 31. december 2021 og med procesrente af 175.515,44 kr. fra den 1. oktober 2022. Norisol A/S skal inden 14 dage til en lavere prisFagligt Fælles Forbund betale 754.095,27 kr. med procesrente af 40.418,52 kr. fra den 31. december 2018, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislistenmed procesrente af 161.058,42 kr. DI Overenskomst III frifindes for fra den påstand31. december 2019, der er nedlagt med procesrente af Malerforbundet i Danmark214.013,36 kr. fra den 31. december 2020, med procesrente af 163.089,53 kr. fra den 31. december 2021 og med procesrente af 175.515,44 kr. fra den 1. oktober 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten Der gælder efter lovgivningen særlige afgiftsregler for firma/varebiler på gule plader. Den erklæring, som sagen angår, og som er gengivet foran, indeholder nogle forskrifter vedrørende brug af firma/varebil på gule plader, som må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for ret selvfølgelige. Den er ensidigt udformet af arbejdsgiveren/dennes organisation og har ikke karakter af en såkaldt minimallønsoverenskomstaftale, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har men af en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomstinstruks, som giver akkordarbejde forrang medarbejderen alene kvitterer for timelønsarbejdemodtagelsen af. Akkordarbejde Det, der i malerfaget skal fremmes mest muligterklæringen er angivet om, jf. § 7hvad overtrædelse af instruksen kan medføre, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis sprogligt forstås som en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemtangivelse af, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale er tale om ”timebetalingkonsekvenser, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvssom uden videre vil indtræde. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig Sprogligt er der tale om en angivelse af mulige konsekvenser af en overtrædelse af instruksen, en advarsel om, hvad der kan ske. En sådan advarsel om mulig afskedigelse, krav om erstatning og modregning må naturligt forstås som indeholdende en uudtalt henvisning til, hvad der i § 7ansættelsesforholdet i forvejen gælder om afskedigelse, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst erstatning og prisliste fastsatte”modregning. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde stedtilsigtes med en sådan advarsel i form af en ensidig arbejdsgivererklæring, er alene en understregning af betydningen af de foreskrevne adfærdspligter. Erklæringen kan ikke naturligt forstås som et forsøg på at give aftaler et nærmere beskrevet indholdopnå videregående rettigheder og sanktionsmuligheder, end hvad der allerede gælder i ansættelsesforholdet. De må Erklæringen giver ikke gå ud på ”at udføre arbejdet arbejdsgiveren en ret til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tiderstatning eller modregning, som bestemmer prisen på arbejdetdenne ikke har efter dansk rets almindelige regler, men indeholder en henvisning til og påmindelse om disse regler og de deri hjemlede muligheder for at kræve erstatning og foretage modregning. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7Der er ikke i Bygningsoverenskomsten bestemmelser, stk. 1d og stk. 1g, som begrænser arbejdsgiverens ret til ved tilsidesættelse af den foreliggende instruks i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom at der kræve erstatning eller gennemføre modregning i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformetløn. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås såledesforhold, at der ikke herved stilles andre krav i erklæringen udtrykkeligt er henvist til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde enddansk rets almindelige regler, gør ikke erklæringen så misforståelig, hvad retsstillingen angår, at erklæringen af den aftalte timeløn grund kan anses for stridende mod Bygningsoverenskomsten. Indklagede skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislistenfrifindes. DI Overenskomst III frifindes Dansk Byggeri på egne vegne og for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i DanmarkTømrer- og Xxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx A/S frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 176.1. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomstDenne sag angår timelønnede renovationsmedarbejdere, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejdeer omfattet af dagrenovationsoverenskomsten, og som udfører arbejde i akkord. Akkordarbejde Spørgsmålet er, om disse medarbejdere har krav på ventetidsbetaling i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. henhold til (analogien af) dagrenovationsoverenskomstens § 7, stk. 1anår forsinkelser, og aftale om timeløn som ikke kan ikke anvendestilregnes medarbejderne, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet erindebærer, at alt bygningsmalerarbejdearbejdet ikke kan påbegyndes til sædvanlig tid. 6.2. Det lægges efter bevisførelsen, som herunder forklaringerne, til grund, at dagre- novationsmedarbejderne i praksis har et sædvanligt mødetidspunkt, selv om arbejdet udføres i akkord. Det skyldes, at de normalt er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prislistetilknyttet en fast rute, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid de normalt møder på plads eller i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemtgarage i så god tid, at der – inden et arbejde påbegyndes – arbejdet i distrikterne kan træffes påbegyndes, når det er muligt efter vedkommende kommunes regulativ. 6.3. Denne sag drejer sig ikke arbejdsgiverens adgang til at foretage en aftale generel ændring af det sædvanlige mødetidspunkt for renovationsmedarbejderne. Spørgsmålet er alene, om ”timebetalingarbejdsgiveren (uden kompensation) kan ændre det sædvanlige mødetidspunkt i de særlige tilfælde, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvshvor dette er begrundet i saglige (driftsmæssige) hensyn som f.eks. nedbrud af biler eller lignende. Efter min opfattelse har arbejdsgiveren hjemmel i ledelsesretten til at ændre re- novationsmedarbejdernes sædvanlige mødetidspunkt i de nævnte særlige til- fælde. En sådan ændring vil ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der strid med de individuelle kontraktsfor- udsætninger eller med bestemmelser i § 7de relevante overenskomster, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må hvilket kla- ger da heller ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1ghar gjort gældende.6 Det forhold, at der i chaufføroverenskom- stens § 3, stk. 1d 2, er gjort op medfastsat regler, hvad en aftalt timebetaling der regulerer arbejdsgiverens adgang til at æn- dre mødetidspunktet inden for et arbejde mindst bestemt interval (mellem kl. 6 og 8), kan ikke føre til et andet resultat. Renovationsmedarbejderne er ikke omfattet af denne overenskomst. 6.4. Når arbejdsgiveren udøver sin ledelsesret, skal væredet ske under rimelig hen- syntagen til lønmodtagernes interesser. Overskriften til stk. 1Det er i de nævnte særlige tilfælde imid- lertid ikke muligt for arbejdsgiveren at meddele ændring af mødetidspunktet med det opsigelsesvarsel, ”akkord eller timeløn”, angiversom medarbejderne har krav på efter overenskom- sten.7 Det skyldes, at ændringen af det sædvanlige mødetidspunkt er et enten ellerbegrundet i driftsmæssige forstyrrelser, der opstår uforudset. 6Om spørgsmålet kan generelt henvises til bl.a. Xxx Xxxxxxxxxxx, Den Danske Arbejdsret, bind II, Ansættelsesretten (2009), s. 1529 ff. 7Opsigelsesvarslet går fra 7 dage til 28 dage afhængig af beskæftigelsesperioden og er i øvrigt forlænget betydeligt for tillidsrepræsentanter. 6.5. Hensynet til medarbejderne tilsiger, at ændringen af mødetidspunktet med- deles så hurtigt som muligt, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f indklagede har da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås såledesaccepteret, at der ikke herved stilles andre krav ydes ventetidsbetaling i henhold til størrelsen overenskomstens § 7, hvis ændringen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde enddet sæd- vanlige mødetidspunkt varsles efter den forudgående arbejdsdags ophør. Overenskomstens § 7 omfatter efter sin ordlyd afbrydelser i arbejdsgangen, når arbejdet er påbegyndt. Sådanne afbrydelser vil normalt føre til, at arbejdstiden den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. timepågældende dag bliver forlænget, og således det er denne ulempe, som bestem- melsen gennem ventetidsbetaling kompenserer for. Forsinkelser, der meddeles medarbejderne inden ophør af den forudgående ar- bejdsdag, indebærer ikke stilles krav i sig selv en forlængelse af arbejdstiden den efterføl- gende dag. Forsinkelserne indebærer derimod den ulempe, at medarbejderne ikke kan begynde arbejdet den efterfølgende dag på det sædvanlige tidspunkt. Dette kan være forstyrrende for deres hverdag, særligt hvis mødetidspunktet ændres fra kl. 6.30 til kl. 11.30, hvilket efter bl.a. Xxxx Xxxxxx forklaring fra kan være tilfældet. Som forklaret af bl.a. Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxx har der i sagens natur også før denne tvists opståen været situationer, hvor mødetidspunktet måtte ændres med kort varsel på grund af uforudsete forhold som f.eks. nedbrud af biler eller lignende. Jeg kan i den forbindelse ikke se bort fra deres og Xxxxx Xxxxxxxxxxx forklaringer om, at aftaler om timebetaling der i så fald ikke blev ydet ventetidsbetaling efter overenskomstens § 7. Efter det anførte har jeg ikke grundlag for et arbejde ikke må føre til en lavere prisat fastslå, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke at meddelelse af ændring mødetidspunktet inden den forudgående arbejdsdags ophør skal sidestilles med den fremdragne praksis godtgjortsituation, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af udtrykkeligt er reguleret i overenskomstens § 7, stksåledes at re- novationsmedarbejderne har krav på ventetidsbetaling. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævderHvis der skal betales kompensation i det nævnte tilfælde kræver det efter min mening en udtrykkelig bestemmelse herom i overenskomsten. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen Det er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forholdnoget, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører tiloverenskomstens par- ter i givet fald må forhandle om. 6.6. Der kan Jeg tager herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav indklagedes påstand om frifindelse til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislistenfølge. DI Overenskomst III frifindes I v/DI for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i DanmarkXxxxxxxxx Xxxxx A/S frifindes. Hver part bærer skal bære egne omkostninger ved sagens behandling og betale halvdelen af udgiften til opmandopmandens ho- norar. København, den 6. november 2017.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden CB&I’s registreringer er ikke foretaget med henblik på at registrere folkenes ar- bejdstid, men giver dog et meget sikkert billede af, hvor længe folkene generelt har opholdt sig på pladsen, det være sig henholdsvis i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1askurbyen og inde på sitet, og aftale registreringerne understøtter i høj grad de afgivne forklaringer fra klagers med- lemmer og disses kalenderoptegnelser om timeløn arbejdstidsforholdene på pladsen. Det kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet erhermed lægges til grund, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført folkene generelt har befundet sig på pladsen i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prislistehvert fald fra kl. 6.45 til kl. 17.15, og at prisen deres tilstedeværelse på pladsen ydermere til dels skyldes virksomhedens medvirken i form af transport til og fra arbejds- pladsen. Fraset Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx buskørsel er der ikke fremkommet oplysnin- ger om større individuelle forskelle i folkenes arbejdstid. Der er således på denne baggrund ikke grundlag for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemtat kritisere, at klager som sket har foretaget nogle gennemsnitlige beregninger af folkenes arbejdstid på pladsen og har lagt disse be- regninger til grund for opgørelsen af det hævdede efterbetalingskrav. Tiden til omklædning findes ikke at kunne indgå i arbejdstiden, heller ikke henset til arbejdets beskaffenhed. Men både tiden anvendt til udlevering af værktøj, ven- tetid på instrukser og tiden til modtagelse af instrukser må på sædvanlig vis indgå i den overenskomstmæssige arbejdstid, hvilket under de foreliggende omstændig- heder tillige må antages at gælde gangtiden i frokostpausen fra sitet, hvor arbejdet bliver udført, til kantinen i skurbyen. Derimod er der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetalingikke fornødent grundlag for at anse de omhandlede drikkepauser på sitet som arbejdsgiverbetalte pauser. En- delig må tiden for de indledende sikkerhedskurser indgå i arbejdstiden på pladsen. Klagers efterbetalingskrav er opgjort med udgangspunkt i overenskomstens mind- stebetaling. Der er ikke under sagen oplyst omstændigheder, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er giver grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet endvirksomheden for en del har kunnet opfylde denne grundlæggen- de overenskomstforpligtelse ved de skete løntræk for indbetalinger til Xxxxx Xxxxx. Ved opgørelsen af efterbetalingskravet kan derfor kun modregnes medarbejdernes løn, hvad der videre skulle ske i sagensom den kan opgøres efter dette fradrag. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx På det således foreliggende grundlag må klagers efterbetalingskrav fastsættes skønsmæssigt, hvorved navnlig bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstandnedsættelse, der herefter må fo- retages af klagers krav, i alt væsentligt vedrører den del af arbejdstiden, for hvil- ken klager har beregnet et 100 % tillæg for overtid. Klagers påstand tages på den- ne baggrund til følge med 400.000 kr. med tillæg af procesrenter, der, da kravet er nedlagt fastsat skønsmæssigt, først findes at kunne pålægges fra den 26. juni 2014, da virksomhedens advokat efter 48 timers-møder modtog en under sagen fremlagt påkravsskrivelse fra Fagligt Fælles Forbund. Indklagede, Solesi, filial af Malerforbundet i DanmarkSolesi S.p.A., skal inden 14 dage til klager, Fagligt Fælles Forbund, betale 400.000 kr. med procesrente fra den 26. juni 2014. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og skal betale halvdelen af udgiften opmandens hono- rar mv.” Ved klageskrift af 25. marts 2015 indledte 3F herefter denne sag. Solesi har i sit svarskrift af 27. maj 2015 anført, at sagen rejser en række væsentlige spørgsmål, hvis besvarelse involve- rer fortolkningen og anvendelsen af EU-retsakter. Sagens afgørelse afhænger af disse svar, hvorfor følgende spørgsmål (som modificeret i processkrift 1 af 18. maj 2017) bør forelægges for EU-Domstolen: ”1. Spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en frivillig aftale, når 3F under gentagne skriftlige og mundtlige konflikttrusler påtvang Solesi at tiltræde en overenskomst, som dels er stridende mod udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra c, men også artikel 56 i TEUF i relation til opmandkravet om dobbeltbetaling af feriegodtgørelse og SH-betaling; særligt om kravet om forlodsbetaling udgør en restriktion af den frie udveksling af tje- nesteydelser.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten Bestemmelsen i Serviceoverenskomstens § 21 om fritvalgsordning kom ind i overenskomsten ved fornyelsen i 2007. Det skete uden særskilt forhandling mellem parterne herom med bag- grund i den tilsvarende bestemmelse i Forligsmandens 2007-mæglingsforslag. Efter bestemmel- sen skal der betales fritvalgsbidrag af ”den ferieberettigede løn”. Spørgsmålet er herefter, hvad parterne har ment med ”ferieberettiget løn”. I mangel af holde- punkter for en anden forståelse må dette udtryk i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug på arbejdsmarkedet forstås som udtalt den løn, der efter praksis på arbejdsmarkedet er indgået i beregnin- gen af opmanden feriegodtgørelse efter ferielovens § 24. Den sygelønsordning, som blev aftalt ved fornyelsen af Serviceoverenskomsten i afgørelsen af 17. september 2014 2007, må anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomstat være af fuldstændig samme karakter, som giver akkordarbejde forrang de såkaldte ”fuld løn”s-ordninger, der er etable- ret på grundlag af Forligsmandens 1993-mæglingsforslag, og hvorom det i arbejdsretlig praksis er fastslået, at den af arbejdsgiveren udbetalte sygeløn i mangel af holdepunkter for timelønsarbejdedet modsatte ikke har karakter af ”ferieberettiget løn”. Akkordarbejde Der er ikke i malerfaget skal fremmes mest muligt, jfServiceoverenskomsten af 2007 noget holdepunkt for en anden forståelse. Tværti- mod fremgår det klart af § 718, stk. 1a3 og 4, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. sammenholdt med § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 718, stk. 1g, 1. pkt.at overenskomsten er baseret på den opfattelse, et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”der ikke skal betales feriepenge efter ferieloven af overenskomstens sygeløn. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde stedder er oplyst om parternes beregninger i forbindelse med overenskomstforhandlin- gerne i 2007, er giver ikke noget holdepunkt for, at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger parterne forhandlede ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning fælles opfattelse af, at der sigtes til aftalerskulle betales fritvalgsbidrag af sygelønnen. Parterne regnede hver for sig, hvorefter det og der er det udførte arbejde, ikke den anvendte tidfremlagt nogen beregning eller afgivet nogen forklaring om beregninger, som bestemmer prisen på arbejdetindgik i par- terne forhandlinger. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7Overenskomstforhandlingerne i 2007 mundede ud i et protokollat om sygeløn. Efterfølgende drøftelser førte til en række ændringer, stksom blev skrevet ind i den endelige udgave af overens- komsten, der blev trykt i 2008. 1d og stk. 1gDet kan ikke anses for bevist, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for herudover skulle være opnå- et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås såledesenighed om, at der skal beregnes fritvalgsbidrag af sygeløn. 3F rejste udtrykkeligt krav om medtagelse heraf i en e-mail af 27. november 2007, men der ses ikke herved stilles andre krav at være foretaget nogen rettelse i overenskomstteksten til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde endimødekommelse heraf. Det, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. timeder er oplyst om de efterfølgende overenskomstforhandlinger, herunder om beregninger og metodenotater, og således om praksis i branchen, giver ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at overenskomstpar- terne skulle have haft eller fået en fælles forståelse, hvorefter der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet enduanset det, der står i Service- overenskomsten, skal betales fritvalgsbidrag af sygeløn. Det bemærkes herved, at ferielovsæn- dringen i 2015 ikke kan tillægges betydning for forståelsen af, hvad der videre skulle ske parterne aftalte og mente om fritvalgsbidrag i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord2007. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke må på denne baggrund gives Malerforbundet indklagede medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i DanmarkIndklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i Efter Bygningsoverenskomstens § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 732, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte udføres alt nyt arbejde, ikke den anvendte tidsåfremt en af parterne ønsker det, som bestemmer prisen på arbejdeti akkord efter de til enhver tid mellem Dansk Byggeri, nu DIO III, og Fagligt Fælles Forbund gældende prislister. Samtidig tilsiger samspillet mellem Om indgåelse af akkord er der nærmere regler i Overenskomstens § 733. Det hedder i § 33, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”om tildeling, at akkordens omfang fastlægges skriftligt og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker dette. Efter ordlyden af stk. 1 er der vedrø- rende akkordens omfang krav om skriftlighed og underskrivelse af begge parter, såfremt en af parterne ønsker det. Efter ordlyden stilles der således ikke særlige krav til form eller andet til indgåelse af en aftale om akkordomfang. Om den tilsvarende bestemmelse i 2007-Bygnings- overenskomsten er det i kendelse af 30. august 2010 udtalt, at der kun skal ske skriftlig fast- læggelse af akkordens omfang, hvis dette kræves af en af parterne. Der er ikke oplyst omstæn- digheder, som kan føre til at tillægge ordforklaringen i Overenskomstens bilag 12 betydning over for den utvetydige ordlyd af overenskomstbestemmelsen. Det følger heraf, at det beror på dansk rets almindelige aftaleretlige regler, om der er indgået en aftale om akkordomfang. Det kan derfor ikke blot ske skriftligt, men også mundtligt. Det kan ikke blot ske udtrykkeligt, men også stiltiende ved at udvise en adfærd, som ikke består i ved ord eller tegn at afgive en løfteerklæring, men som i en kontraheringssituation med føje af en anden i situationen forstås som udtryk for vilje til at være bundet af en bestemt kontrahering. Uanset hvorledes en aftale hævdes at være kommet i stand, påhviler det imidlertid i alminde- lighed den, som vil påberåbe sig en aftale, at føre bevis for dens eksistens. Jo længere væk det påberåbte grundlag er fra det udtrykkelige, skriftlige og underskrevne, des tungere bliver det at løfte denne bevisbyrde. I den foreliggende sag er parterne imidlertid enige om, at sjakket på pladsen i Svendborg ar- bejdede på akkord. Af referatet fra mæglingsmødet fremgår, at organisationerne allerede da var enige om, at der havde været arbejdet på akkord. Og parternes standpunkter under den faglige voldgift bygger ligeledes på, at der har været tale om akkordarbejde. Det må endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at sjakket og firmaet drøftede, hvilken opgave sjakket skulle have, når en igangværende i Fredericia var færdig, at sjakket fik to op- gaver at vælge imellem, at de valgte opgaven i Svendborg, fordi den skønnedes at give dem de bedste muligheder for at tjene mere end timelønnen på 200 kr., at de gik i gang med arbejdet på pladsen i Svendborg, at de fra start afleverede akkorderingssedler, og at de derefter med ledelsen udvekslede forslag til slumpakkorder omfattende hele firmaets tømrerentreprise på pladsen. Under disse omstændigheder må det anses for godtgjort, at parterne har været enige om, at sjakket på akkord eller timeløn”skulle udføre alt tømrerarbejde i den entreprise, angiversom firmaet havde fået i opdrag at udføre på pladsen i Svendborg. Det bemærkes herved, at forløbet må anskues på baggrund af Bygningsoverenskomsten, som i § 33, stk. 1 og 3, bygger på, at det er et enten ellerpå forhånd afgrænset arbejde, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislistenangår. Heri ligger ikke, hvis det viser sigat Overenskomsten er til hinder for, at det ville have været fordelagtigere kunne være aftalt f.eks., at udføre arbejdet på sjakket fik opgaven i akkord med ret til, indtil der var indgået en aftale om slumpakkord, at slutte samarbejdet med ret til prislistebetalingopmåling og akkordopgørelse efter gældende prislister for det udførte arbejde. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås såledesDet er imidlertid ikke gjort gældende, at der er indgået en sådan aftale. Syns- punktet er, at en sådan ret følger af Overenskomsten, når der arbejdes på akkord og ikke herved stilles andre krav er indgået en aftale om akkordomfang – et synspunkt, som der ikke er anledning til størrelsen af at tage stilling til, eftersom der foreligger en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde endaftale om akkordomfang. Det forhold, at parterne ikke kunne blive enige om en slumpakkord, ændrede ikke ved, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af akkord var gensidigt bindende som angivet i Overenskomstens § 734, stk. 1g. At en ak- kordaftale er gensidigt bindende, svarende er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler at ændre den. Efter de herom afgivne forklaringer lægges det til grund, at ledelsen på et møde gik med til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel sjakket efter eget ønske stoppede på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkordpladsen. Der foreligger ikke ingen oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forholdom, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører tilat parterne drøftede konsekvenserne heraf. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkendeforeligger heller ingen oplysninger om, at der sjakket skulle have forbeholdt sig retten til efterfølgende at foretage opmåling og kræve akkordopgørelse for det udførte arbejde, eller at ledelsen skulle have præciseret, at godkendelsen af, at sjakket kunne forlade arbejdet, ikke efter Maleroverenskomstens indebar nogen ret for sjakket til akkordopgørelse og –overskud. Under disse omstændigheder og under hensyn til princippet i Overenskomstens § 734, stk. 1g3, kan stilles andre krav til størrelsen ses der ikke at være fornødne holdepunkter for at tolke det passerede som indeholdende en aftale om efterfølgende opmåling og akkordbetaling af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling det udførte arbejde. Hvis det i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav omøvrigt antoges, at aftaler om timebetaling noget sådant var aftalt, måtte det i mangel af anden aftale antages, at akkordopgø- relse skulle være virksomheden i hænde senest 15 dage efter, at sjakket sluttede arbejdet på pladsen. Akkordopgørelsen blev imidlertid først gjort tilgængelig for et arbejde ikke virksomheden i læsbar stand på mæglingsmødet den 5. august 2021, flere måneder efter at sjakket havde forladt plad- sen den 21. maj 2021. Resultatet bliver herefter, at indklagede må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislistenfrifindes. DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i DanmarkIndklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen havdelen af udgiften udgift til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomstSagens hovedspørgsmål er, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomstkan lægges til grund, at det arbejde, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejdesagen angår, er udført i henhold til aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, der opfylder betingelserne i Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 10. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemtEfter Overenskomsten fordrer varierende ugentlig arbejdstid, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetalingherom lokalt, der ikke må og aftalen skal være under den gældende akkordudbetaling”, dvsskriftlig. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftalerDen part, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på indgået en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstandsådan aftale, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antagehar bevisbyrden derfor. Virksomheden MPNM Byggeri ApS hævder under sagen, at der på mødet med opmanden de enkelte medarbejdere i forbindelse med disses ansættelse er drøftet indgået skriftlige aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, som opfylder Overenskomstens betingelser. Virksomheden har været opfordret til under det forudgående fagretlige forløb at dokumentere dette ved fremlæggelse af disse aftaler. Sådan fremlæggelse er ikke sket – Virksomheden har alene og besluttet andet endførst under sagens mundtlige forhandling fremlagt nogle uunderskrevne dokumenter med arbejdstidsplaner, og de medarbejdere, som har afgivet forklaring under sagen, bestrider, at de har truffet aftale med virksomheden om varierende ugentlig arbejdstid. Det arbejde, som sagen angår, kan herefter ikke anses for omfattet af aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, som opfylder betingelserne i Overenskomstens § 10. Konsekvensen heraf er, at de almindelige arbejdstidsregler i Bygge- og Anlægsoverenskomsten om den ugentlige og daglige arbejdstid og om overarbejde og betaling herfor finder anvendelse. 3F har foretaget individuelle beregninger af, hvad der videre som minimum skulle ske i have været betalt til syv medlemmer omfattet af sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkesDisse beregninger med tillæg og fradrag er foretaget efter beregningsprincipper, som må anses for at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkordvære i nøje overensstemmelse med Overenskomsten. Der foreligger ikke Til grund for beregningerne ligger medarbejdernes egne oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt arbejdstid. Disse oplysninger om arbejdstid er da også i god overensstemmelse med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet samstemmende er forklaret om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4arbejdsmønstret på pladsen, og således i bedre overensstemmelse hermed end de til dels modstridende oplysninger om arbejdstid i de fremlagte lønsedler og Virksomhedens registrering af arbejdstid i sagens bilag 1, hvis tilblivelsesgrundlag er uoplyst, og som ikke stilles krav omomfatter hele arbejdsperioden. Oplysningerne understøttes af troværdigheden af de medarbejderforklaringer om arbejdstid, som er afgivet under sagen, og de detaljerede arbejdstidsregistreringer, som er foretaget af nogle af medarbejderne. Det tiltrædes derfor, at aftaler udgangspunkt for beregningerne er taget i medarbejdernes egne oplysninger om timebetaling for et arbejde ikke må føre arbejdstid. Under hensyn til den usikkerhed, der trods alt knytter sig til en lavere prissådan opgørelse af arbejdstid, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for og den påstandusikkerhed, der er nedlagt forbundet med at anvende et gennemsnit beregnet på grundlag af Malerforbundet i Danmarkoplysninger for syv medarbejdere på yderligere to medarbejdere, findes det af 3F beregnede beløb at burde reduceres til 950.000 kr. med en tilsvarende forholdsmæssig reduktion af de individuelt beregnede krav. MPNM Byggeri ApS skal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund betale 950.000 kr. med procesrente fra den 12. maj 2020. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten Ansættelsesmyndigheden kan kun gennemføre en væsentlig ændring af en medarbejders ansættelsesvilkår efter aftale med medarbejderen og med et varsel, der mindst svarer til opsigelsesvarslet. Medarbejderen må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17tilbydes ansættelse på de ændrede vilkår. september 2014 anses for Hvis medarbejderen ikke accepterer tilbudet, træffes der en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 afgørelse om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1aafskedigelse, og aftale om timeløn kan ikke anvendesde gældende afskedigelsesregler skal følges. Medarbejderen bliver således samtidig tilbudt at fortsætte på ændrede vilkår og hørt over en påtænkt afskedigelse, hvis tilbudet ikke bliver accepteret. Hvis medarbejderen accepterer tilbudet, bliver medarbejderen ikke afskediget, men ansættelsesforholdet fortsætter på de således aftalte ændrede vilkår efter opsigelsesvarslets udløb. Efter ordlyden af de omtvistede bestemmelser indtræder pligten til at orientere den forhandlingsberettigede organisation kun, når en medarbejder afskediges. Bestemmelserne står desuden i sammenhæng med bestemmelser om frister og fremgangsmåder for fagretlig behandling af parterne kræver arbejdet udført afskedigelser og må derfor nærliggende forstås i lyset af, i hvilke tilfælde fagretlig behandling kan være relevant. Der kan som udgangspunkt ikke blive tale om fagretlige sanktioner, når et ansættelsesforhold efter aftale fortsætter på akkordændrede vilkår. På visse andre overenskomstområder indtræder en i øvrigt tilsvarende orienteringspligt efter ordlyden allerede, jfnår der partshøres over en påtænkt uansøgt afskedigelse, men det er ikke tilfældet her. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet erKlagers påstand under denne sag går heller ikke ud på, at alt bygningsmalerarbejdeorienteringspligten indtræder, når der høres, men først, når medarbejderen accepterer at fortsætte på ændrede ansættelsesvilkår. For en medarbejder vil det i nogle tilfælde kunne opleves som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og omtrent lige så indgribende at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jfacceptere væsentligt ændrede (ringere) ansættelsesvilkår som at blive afskediget. § 7, stk. 1b og 1c. Det er Klager har imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne med den valgte formulering af de omtvistede bestemmelser, hvorefter orientering af organisationen skal ske ved ”enhver afskedigelse”, har været ønsket at udtrykke, at orienteringspligten ikke kun indtræder ved afskedigelse, men også ved aftalte ændringer af ansættelsesvilkårene, hvor alternativet til en fælles forståelse af § 7, stksådan aftale ville være afskedigelse. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx Det bemærkes, at det rådgivningsbehov, som klager har påberåbt sig, synes at måtte være mindre aktuelt, når medarbejderen først har accepteret en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, jf. ovenfor om fagretlig behandling. I øvrigt må der antages at kunne være samme rådgivningsbehov i andre situationer, hvor der ikke seser pligt til at orientere den forhandlingsberettigede organisation, herunder hvor medarbejderen har været ansat i mindre end 5 måneder, eller hvor medarbejderen vælger selv at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende opsige sin stilling. Klager har til støtte for sin påstand bl.a. henvist til en påstand, hvoroverfor opmandskendelse af 14. august 1992. I den pågældende sag var der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav imidlertid tale om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre ubetingede meddelelser til nogle medarbejdere om, at deres arbejdstid med det gældende opsigelsesvarsel ville blive nedsat med en fjerdedel, blev anset som opsigelser i forhold til en lavere prisoverenskomstbestemmelse om pligt til at orientere den forhandlingsberettigede organisation ved opsigelser. Der havde således ikke været gennemført en partshøring, end hvad arbejdet hvor medarbejderne var blevet oplyst om, at de enten kunne acceptere et tilbud om ændrede ansættelsesvilkår eller afslå tilbudet med den virkning, at de ville blive opsagt. I sagen gik arbejdstagersidens anerkendelsespåstand da også ud på, at orienteringspligten ved opsigelser indtraf allerede ved varslingen af medarbejderne om, at deres arbejdstid ville blive nedsat. Som følge af det anførte kan opmåles til efter prislisten. DI Overenskomst III frifindes for klager ikke få medhold i den nedlagte påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmark. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmandmen indklagede skal frifindes.

Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt Indklagede støtter begæringen om udsættelse af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten. Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdethovedforhandlingen på, at der er forskel på opstået særlige omstændigheder derved, at den indklagede virksomhed, som ikke har bidraget til oplysning af sagen under dens hidtidige forberedelse for den faglige voldgiftsret, få dage før den berammede hovedforhandling har oplyst at være repræsenteret af en bindende proceserklæring med tilslutning advokat og ønsker at fremlægge materiale af væsentlig betydning for sagen. Det fremgår ikke af begæringen, hvilke omstændigheder der påberåbes som årsag til, at CLS ikke tidligere under sagens skriftlige forberedelse er fremkommet med, hvad der ønskes fremlagt. Det forhold, at en indklaget virksomhed ikke under en sags forberedelse medvirker til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til sagens oplysning, kan ikke i sig selv begrunde en modparts anbringende til støtte for udsættelse af en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelseberammet hovedforhandling. Der var da heller ikke i det indgivne svarskrift nogen begæring om udsættelse, og at der har ikke været indsigelser mod forberedelsesprocessen, som efter det oplyste er afviklet i overensstemmelse med de procedureregler, som overenskomstparterne har aftalt herom i Bygge- og Anlægsoverenskomsten. På denne baggrund er der, som sagen for nærværende er oplyst, ikke grundlag for at antageimødekomme begæringen om udsættelse. Hovedforhandlingen indledes derfor som berammet den 26. april 2024 kl. 10:00. Under hovedforhandlingen har den indklagede virksomhed mulighed for at afgive forklaring, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske herunder i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord. Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til. Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III. Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre tilknytning til en lavere prisfornyet begæring om udsættelse, end hvad arbejdet kan opmåles helt eller delvist, af hovedforhandlingen. Indklagedes begæring om udsættelse af hovedforhandlingen tages ikke til efter prislistenfølge. DI Overenskomst III frifindes for Sagen fortsætter som berammet med hovedforhandling den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmark26. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmandapril 2024 kl. 10:00.”