Overenskomster. (kontraktbilag 5) Tro- og love erklæring om russisk involvering (kontraktbilag 8)
Overenskomster. (kontraktbilag 5)
Overenskomster. Kooperationen forhandler og tiltræder overenskomster for faggrupper. Som medlem vil man som udgangspunkt blive omfattet af disse overenskomster. Kooperationen deltager gerne i forhandlinger om lokalaftaler for medlemsvirksomheder. Se overenskomster for faggrupper.
Overenskomster. Det sker i form af kollektive overenskomster, som gælder i en peri- ode og derefter forhandles igen. Jo flere medlemmer fagforeningen har, jo bedre overenskomster kan fagforeningen forhandle hjem.
Overenskomster. GLS-A indgår en række overenskomster med forskellige fagforeninger for at skabe rimelige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne samt bidrage til at skabe rolige forhold på arbejdspladsen. Ved indmeldelse i foreningen er medlemmer automatisk omfattet af overens- komsterne og er forpligtet til at følge disse. Det vil altid være en fordel over for medarbejderne at henvise til overenskomsten, der er indgået mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes egen organisation. Herudover er man fri for selv at forhandle løn- og arbejdsvilkår med medarbejderne eller fagforeninger. Man kan dermed undgå de problemer, dette kan føre med sig. Med orden i løn- og ansættelsesvilkår har virksomheden sikret sig ordnede vilkår for medarbejderne og ro til virksomhedens drift. GLS-A har indgået følgende overenskomster: og medarbejdere undgås eller søges afgjort på fredelig vis • Yde de enkelte medlemmer bistand i tilfælde af uoverensstemmelse med medarbejderne eller fagforeninger. • Fortsætte med at være branchens eneste ansvarlige arbejdsgiverforening, der bruger ressourcer på bl.a. arbejdsmiljø og uddannelse. • Planteavl og grøntsager m.v. • Husdyrbrug • Minkfarme • Golfbaner • Frugtplantager • Maskinstationer • Fjerkræproduktion • Dambrug, havbrug og akvakultur • Rugerier • Grovvarehandler • Gulerodspakkerier 2 3 • Kartoffelmelsfabrikker • Kartoffelsortercentraler • Lucerne- og græstørrerier • Minkfodercentraler • Øvrige agroindustrielle områder • Arbejde på kartoffelmelsfabrikker og metalarbejde på øvrige virksomheder • Vedrører kontorarbejde, salg, regnskab og butiksarbejde m.v.
Overenskomster. Rutekørsel er dækket af forskellige overenskomster. Det er ik ke uden problemer, når kørslen udliciteres. Det er konflik ten i Esbjerg et oplagt eksempel på. I de hidtidige kørselskontrakter har det været forudsat, at transportkøberen - trafik- selskabet - skulle "blande sig uden om" overenskomster og personaleforhold i e n- treprenørens virksomhed. Såvidt jeg ved, har arbejdsmarkedets parter været e nige med Amtsrådsforeningen i denne opfattelse. Den eneste undtagelse er, at entreprenøren efter både buslo ven og kørselskontrakten skal udbetale overenskomstmæssig løn - det vil sige løn i overensstemmelse med én af de forskellige offentlige eller private overenskomster. Overenskomstsystemet på rutebilområdet er temmelig sammensat. Det gælder både organiseringen på arbejdsgiver- og arbejdstagersiden - og dermed også overens- komsterne. På arbejdsgiversiden er der følgende aktører: - Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (RA) - Privatbanernes Arbejdsgiverforening - DSB busser - Busdivisionen (HT) (forhandler gennem Amtsrådsforeningen) - Kommunernes Landsforening (kommunale bybusser) Chaufførsiden: - SID - Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) (Trafikfunktionærer nes Fagforening, stort set kun den centrale del af Københavnsområdet) - Dansk Jernbaneforbund (tjenestemænd hos DSB busser) Det resulterer i følgende overenskomster: - RA/SID uden for HT - RA/SID for HT-området (tillægsoverenskomsten) - Privatbanerne/SID (stort set identisk med RA/SID) - DSB busser/SID (overenskomstansatte) - DSB busser/Dansk Jernbaneforbund (tjenestemænd) - Busdivisionen/SID - Busdivisionen/FOA - Kommunernes Landsforening/SID Efter overgangen til licitation vil der ofte kunne blive tale om at en "kørsel" går fra én overenskomst til en anden. Det sker især i forbindelse med, at en offentlig entr e- prenør vinder kørsel fra en privat eller omvendt. Overgang fra én overenskomst til en anden er ikke uden pro blemer - det er konflik- ten i Esbjerg en understregning af. Trafikselskaberne er derfor naturligvis også interesseret i en løsning af disse pr o- blemer. Generelt er der vel to mulige løsninger: - Fælles overenskomst for alle chauffører. - På forhånd aftalte overgangsordninger ved skift fra én o verenskomst til en an- den.
Overenskomster. Underentreprenøren har pligt til at sørge for, at det arbejde, som underentreprenøren påtager sig at udføre, udføres af arbejdere dækket af danske overenskomster, og at disse overenskom- ster overholdes i praksis. På forlangende fra KNUDSGAARD skal underentreprenøren doku- mentere, at dette sker. Manglende overholdelse af disse forpligtelser er ensbetydende med væ- sentlig misligholdelse af entreprisekontrakten mellem underentreprenøren og KNUDSGAARD og berettiger efter forudgående skriftligt varsel fra KNUDSGAARD til, at entreprisekontrakten kan ophæves.
Overenskomster. Vivamus har ingen overenskomst.
Overenskomster. Stk. 1. Forbundet har primært forhandlingsretten for sine medlemmer. Det er forbundets opgave at sikre denne forhandlingsret ved overenskomst. Forbundet skal tilstræbe oprettelse af minimallønsoverenskomster for samtlige jour- nalistiske arbejdspladser.
Overenskomster. Som de tidligere år arbejder vi forsat målrettet med indgåelse af nye overenskomster og med at lave tilpasningsaftaler, når overenskomsten er indgået, hvis virksomheden havde en anden overenskomst forud. Når vi kontakter en arbejdsgiver med henblik på overenskomst, oplever vi typisk, at det bliver godt modtaget, og at der er en positiv dialog. Vi møder også arbejdsgivere, der er knap så positive, men det ændrer ikke ved vores mål; nemlig at der skal indgås en overenskomst, så vi får dækket flere virksomheder inden for vores område. Vores procedurer og retningslinjer er helt klare, og vi ser det som en styrke, at vi ved dialog kan indgå nye overenskomster uden en konflikt. Skulle det blive nødvendigt, er vi helt klar til en konflikt for at få indgået en overenskomst. Nogle af de virksomheder, vi har indgået overenskomst med i 2023, er: • Spangsberg A/S, Høje Taastrup • Magnat ApS • Rømer Vegan Igen i år er der lavet en del tilpasningsforhandlinger, som typisk sker, når en arbejdsgiver skifter til en anden arbejdsgiverorganisation, eks. fra Danske Slagtermestre til DI.