Overenskomster eksempelklausuler

Overenskomster. (kontraktbilag 5) Tro- og love erklæring om russisk involvering (kontraktbilag 8)
Overenskomster. (kontraktbilag 5)
Overenskomster. Kooperationen forhandler og tiltræder overenskomster for faggrupper. Som medlem vil man som udgangspunkt blive omfattet af disse overenskomster. Kooperationen deltager gerne i forhandlinger om lokalaftaler for medlemsvirksomheder. Se overenskomster for faggrupper.
Overenskomster. Vivamus har ingen overenskomst.
Overenskomster. Underentreprenøren har pligt til at sørge for, at det arbejde, som underentreprenøren påtager sig at udføre, udføres af arbejdere dækket af danske overenskomster, og at disse overenskom- ster overholdes i praksis. På forlangende fra KNUDSGAARD skal underentreprenøren doku- mentere, at dette sker. Manglende overholdelse af disse forpligtelser er ensbetydende med væ- sentlig misligholdelse af entreprisekontrakten mellem underentreprenøren og KNUDSGAARD og berettiger efter forudgående skriftligt varsel fra KNUDSGAARD til, at entreprisekontrakten kan ophæves.
Overenskomster. Det sker i form af kollektive overenskomster, som gælder i en peri- ode og derefter forhandles igen. Jo flere medlemmer fagforeningen har, jo bedre overenskomster kan fagforeningen forhandle hjem.
Overenskomster. Som de tidligere år arbejder vi forsat målrettet med indgåelse af nye overenskomster og med at lave tilpasningsaftaler, når overenskomsten er indgået, hvis virksomheden havde en anden overenskomst forud. Når vi kontakter en arbejdsgiver med henblik på overenskomst, oplever vi typisk, at det bliver godt modtaget, og at der er en positiv dialog. Vi møder også arbejdsgivere, der er knap så positive, men det ændrer ikke ved vores mål; nemlig at der skal indgås en overenskomst, så vi får dækket flere virksomheder inden for vores område. Vores procedurer og retningslinjer er helt klare, og vi ser det som en styrke, at vi ved dialog kan indgå nye overenskomster uden en konflikt. Skulle det blive nødvendigt, er vi helt klar til en konflikt for at få indgået en overenskomst. Nogle af de virksomheder, vi har indgået overenskomst med i 2023, er:‌ • Spangsberg A/S, Høje Taastrup • Magnat ApS • Rømer Vegan Igen i år er der lavet en del tilpasningsforhandlinger, som typisk sker, når en arbejdsgiver skifter til en anden arbejdsgiverorganisation, eks. fra Danske Slagtermestre til DI.
Overenskomster. Rutekørsel er dækket af forskellige overenskomster. Det er ik ke uden problemer, når kørslen udliciteres. Det er konflik ten i Esbjerg et oplagt eksempel på.
Overenskomster. GLS-A indgår en række overenskomster med forskellige fagforeninger for at skabe rimelige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne samt bidrage til at skabe rolige forhold på arbejdspladsen. Ved indmeldelse i foreningen er medlemmer automatisk omfattet af overens- komsterne og er forpligtet til at følge disse. Det vil altid være en fordel over for medarbejderne at henvise til overenskomsten, der er indgået mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes egen organisation. Herudover er man fri for selv at forhandle løn- og arbejdsvilkår med medarbejderne eller fagforeninger. Man kan dermed undgå de problemer, dette kan føre med sig. Med orden i løn- og ansættelsesvilkår har virksomheden sikret sig ordnede vilkår for medarbejderne og ro til virksomhedens drift. GLS-A har indgået følgende overenskomster: og medarbejdere undgås eller søges afgjort på fredelig vis • Yde de enkelte medlemmer bistand i tilfælde af uoverensstemmelse med medarbejderne eller fagforeninger. • Fortsætte med at være branchens eneste ansvarlige arbejdsgiverforening, der bruger ressourcer på bl.a. arbejdsmiljø og uddannelse. • Planteavl og grøntsager m.v. • Husdyrbrug • Minkfarme • Golfbaner • Frugtplantager • Maskinstationer • Fjerkræproduktion • Dambrug, havbrug og akvakultur • Rugerier • Grovvarehandler • Gulerodspakkerier 2 3 • Kartoffelmelsfabrikker • Kartoffelsortercentraler • Lucerne- og græstørrerier • Minkfodercentraler • Øvrige agroindustrielle områder • Arbejde på kartoffelmelsfabrikker og metalarbejde på øvrige virksomheder • Vedrører kontorarbejde, salg, regnskab og butiksarbejde m.v.
Overenskomster. Stk. 1. Forbundet har primært forhandlingsretten for sine medlemmer. Det er forbundets opgave at sikre denne forhandlingsret ved overenskomst. Forbundet skal tilstræbe oprettelse af minimallønsoverenskomster for samtlige jour- nalistiske arbejdspladser. Stk. 2. Et overenskomstforslag skal til urafstemning blandt de medlemmer, det vedrører. Medlemmer omfattet af rene tiltrædelsesoverenskomster deltager og- så i urafstemningen, og resultatet opgøres særskilt, med mindre andet er aftalt med de berørte medarbejderforeninger. Stk. 3. Freelanceoverenskomster for ikke-fastansatte og uddannelsesaftaler for elevmedlemmer skal godkendes af hovedbestyrelsen, der dog forinden godkendelse kan udsende disse til en vejledende afstemning blandt de berørte medlemmer. Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for gennemførelse af urafstemninger. Det skal sikres, at alle medlemmer, som overenskomsten om- fatter, får lejlighed til at afgive deres stemme, og det skal sikres, at afstemningen gennemføres på betryggende vis som en hemmelig afstemning. Når uraf- stemningen omfatter overenskomstområder med flere end 20 medlemmer, kan afstemningsresultatet offentliggøres. Stk. 5. Medarbejdergruppe/tillidsrepræsentant, hhv. fællestillidsrepræsentant, kan på den enkelte arbejdsplads, jf. § 19, forhandle om løn- og arbejdsvilkår, men kan kun med hovedbestyrelsens sanktion slutte overenskomst. Der skal, inden forhandlinger påbegyndes, gives hovedbestyrelsen underretning. Denne er berettiget til at lade sig repræsentere i forhandlingerne. Stk. 6. I øvrigt kan grupperne eller - hvor der er tale om individuelle aftaler - vedkommende medlem kræve, at hovedbestyrelsen lader sig repræsentere i forhandlingen. Stk. 7. Intet medlem kan uden hovedbestyrelsens sanktion overdrage sin for- handlingsret, hvad angår faglige og økonomiske spørgsmål, til organer uden for forbundet. Stk. 8. Hovedbestyrelsen kan på områder, hvor der ikke er overenskomster, vejlede medlemmerne om lønniveau og prissætning. Stk. 9. I kraft af sit medlemskab af Dansk Journalistforbund giver ethvert medlem til forbundet en ikke-eksklusiv fuldmagt*) til på medlemmets vegne at indgå aftaler om og opkræve vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet indhold, i henhold til forbundets beslutninger inden for de til enhver tid gæl- dende formålsbestemmelser. Fuldmagten gælder i det omfang, medlemmet har de pågældende rettigheder i behold. Medlemmet bemyndiger forbundet til at foretage ethvert retligt eller faktisk skridt ...