Overenskomster eksempelklausuler

Overenskomster. Underentreprenøren har pligt til at sørge for, at det arbejde, som underentreprenøren påtager sig at udføre, udføres af arbejdere dækket af danske overenskomster, og at disse overenskom- ster overholdes i praksis. På forlangende fra KNUDSGAARD skal underentreprenøren doku- mentere, at dette sker. Manglende overholdelse af disse forpligtelser er ensbetydende med væ- sentlig misligholdelse af entreprisekontrakten mellem underentreprenøren og KNUDSGAARD og berettiger efter forudgående skriftligt varsel fra KNUDSGAARD til, at entreprisekontrakten kan ophæves.
Overenskomster. GLS-A indgår en række overenskomster med forskellige fagforeninger for at skabe rimelige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne samt bidrage til at skabe rolige forhold på arbejdspladsen. Ved indmeldelse i foreningen er medlemmer automatisk omfattet af overens- komsterne og er forpligtet til at følge disse. Det vil altid være en fordel over for medarbejderne at henvise til overenskomsten, der er indgået mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes egen organisation. Herudover er man fri for selv at forhandle løn- og arbejdsvilkår med medarbejderne eller fagforeninger. Man kan dermed undgå de problemer, dette kan føre med sig. Med orden i løn- og ansættelsesvilkår har virksomheden sikret sig ordnede vilkår for medarbejderne og ro til virksomhedens drift. GLS-A har indgået følgende overenskomster: og medarbejdere undgås eller søges afgjort på fredelig vis • Yde de enkelte medlemmer bistand i tilfælde af uoverensstemmelse med medarbejderne eller fagforeninger. • Fortsætte med at være branchens eneste ansvarlige arbejdsgiverforening, der bruger ressourcer på bl.a. arbejdsmiljø og uddannelse. • Planteavl og grøntsager m.v. • Husdyrbrug • Minkfarme • Golfbaner • Frugtplantager • Maskinstationer • Fjerkræproduktion • Dambrug, havbrug og akvakultur • Rugerier • Grovvarehandler • Gulerodspakkerier 2 3 • Kartoffelmelsfabrikker • Kartoffelsortercentraler • Lucerne- og græstørrerier • Minkfodercentraler • Øvrige agroindustrielle områder • Arbejde på kartoffelmelsfabrikker og metalarbejde på øvrige virksomheder • Vedrører kontorarbejde, salg, regnskab og butiksarbejde m.v.
Overenskomster. (kontraktbilag 5) Tro- og love erklæring om russisk involvering (kontraktbilag 8)
Overenskomster. Rutekørsel er dækket af forskellige overenskomster. Det er ik ke uden problemer, når kørslen udliciteres. Det er konflik ten i Esbjerg et oplagt eksempel på. I de hidtidige kørselskontrakter har det været forudsat, at transportkøberen - trafik- selskabet - skulle "blande sig uden om" overenskomster og personaleforhold i e n- treprenørens virksomhed. Såvidt jeg ved, har arbejdsmarkedets parter været e nige med Amtsrådsforeningen i denne opfattelse. Den eneste undtagelse er, at entreprenøren efter både buslo ven og kørselskontrakten skal udbetale overenskomstmæssig løn - det vil sige løn i overensstemmelse med én af de forskellige offentlige eller private overenskomster. Overenskomstsystemet på rutebilområdet er temmelig sammensat. Det gælder både organiseringen på arbejdsgiver- og arbejdstagersiden - og dermed også overens- komsterne. På arbejdsgiversiden er der følgende aktører: - Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (RA) - Privatbanernes Arbejdsgiverforening - DSB busser - Busdivisionen (HT) (forhandler gennem Amtsrådsforeningen) - Kommunernes Landsforening (kommunale bybusser) Chaufførsiden: - SID - Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) (Trafikfunktionærer nes Fagforening, stort set kun den centrale del af Københavnsområdet) - Dansk Jernbaneforbund (tjenestemænd hos DSB busser) Det resulterer i følgende overenskomster: - RA/SID uden for HT - RA/SID for HT-området (tillægsoverenskomsten) - Privatbanerne/SID (stort set identisk med RA/SID) - DSB busser/SID (overenskomstansatte) - DSB busser/Dansk Jernbaneforbund (tjenestemænd) - Busdivisionen/SID - Busdivisionen/FOA - Kommunernes Landsforening/SID Efter overgangen til licitation vil der ofte kunne blive tale om at en "kørsel" går fra én overenskomst til en anden. Det sker især i forbindelse med, at en offentlig entr e- prenør vinder kørsel fra en privat eller omvendt. Overgang fra én overenskomst til en anden er ikke uden pro blemer - det er konflik- ten i Esbjerg en understregning af. Trafikselskaberne er derfor naturligvis også interesseret i en løsning af disse pr o- blemer. Generelt er der vel to mulige løsninger: - Fælles overenskomst for alle chauffører. - På forhånd aftalte overgangsordninger ved skift fra én o verenskomst til en an- den.
Overenskomster. Vivamus har ingen overenskomst.
Overenskomster. Det sker i form af kollektive overenskomster, som gælder i en peri- ode og derefter forhandles igen. Jo flere medlemmer fagforeningen har, jo bedre overenskomster kan fagforeningen forhandle hjem.

Related to Overenskomster

  • Overenskomstens varighed Denne overenskomst træder i kraft med virkning fra 1. marts 2017 og vil være gældende, indtil den efter forudgående skriftlig opsigelse fra en af parterne med 3 måneders varsel bringes til ophør med udgangen af februar måned, dog tidligst med udgangen af februar måned 2020.

  • Uoverensstemmelser 6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.

  • Forudsætninger Det er en forudsætning for abonnementsaftalen, at det er teknisk muligt at levere tjenesten på installations- adressen, herunder at installationsadressen ligger inden for fibernettets, kabel-tv-nettets henholdsvis det kobberbaserede telenets geografiske dækningsområde. YouSee giver snarest muligt meddelelse til kunden, hvis levering ikke er mulig.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Bygninger De på forsikringsstedet beliggende bygninger og hobbydrivhuse på fundament af muret eller støbt sokkel, sokkelsten samt bygninger opført på nedgravede, trykimprægnerede stolper. De forsikrede bygninger indtil 1 meter under jordlinje, kældergulv eller bunden i indendørs swimmingpool. Bemærk: Bygninger, der er i så dårlig stand, at de ikke er nævnt i eller undtaget af huseftersynet eller tilstandsrapporten, er ikke omfattet af forsikringen. Følgende betragtes ikke som bygninger: Teltlignende kon- struktioner, legetårne, hundehuse, løbegårde, gyngestativer, legehuse og lignende. Faste installationer og faste bygningsdele i beboelsesbygningen: • Installationer, herunder rør, kabel og stikledning. • Elinstallationer, herunder lysinstallationer, faste armaturer, el-stikledninger og hovedtavler, dog ikke lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte. • Kraftinstallationer frem til styretavle eller motorværn, dog ikke styretavle og motorværn. • Bygningstilbehør, fx elektriske sikringsanlæg, tyverialarm og antenner, når de er tilsluttet bygningens faste installationer. • Bygningsdele, fx markiser, baldakiner, solafskærmninger (ikke solsejl og lignende), grundvandspumper, indendørs swimmingpool og spa. • Gulvbelægninger, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller er lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som et færdigt gulv. Kun stikledningsinstallationer til boligen, der er i drift, i en radius af 200 meter, regnet fra ydersiden af beboelsens fundament.

  • Almindelige bestemmelser § 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

  • Begrænsninger Det er en betingelse for at opnå erstatning, at

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.