Pensionsbidrag Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele:
Pension For akademikere ansat før den 1. april 2009 fortsætter nuværende pensionsord- ninger. For akademikere, der ansættes efter den 1. april 2009, indbetaler boligselskaber- ne pensions-bidraget til de relevante faglige pensionskasser, der fremgår af bilag 1. Parterne har aftalt, at når et boligselskab etablerer en pensionsordning som en firmaordning, kan der indgås en aftale mellem overenskomstens parter om at nyansatte omfattes af den valgte firmaordning. Sådanne pensionsordninger skal som minimum indeholde følgende tre ele- menter: Livslang pension, livsforsikring og invaliditetsdækning og oprettes i et anerkendt pensionsfor-sikringsselskab, anerkendt arbejdsmarkedspensionssel- skab eller lignende. Alle medarbejdere, har ret til at indtræde i pensionsordning uden karens-perio- de. Medarbejdere ansat efter den 1. april 2009, der allerede har en pensionsordning, fortsætter i den eksisterende pensionsordning. Der kan dog lokalt aftales anden lignende ordning. Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensi- onsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn. Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fortsætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen. Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. april 2021 eller senere.” Som bidrag til de ansattes pensionsordning indbetaler boligorganisationen mini- mum 12 % af de pensionsgivende løndele. Boligorganisationer, der kan dokumentere, at de efter tidligere indgåede aftaler, har udmøntet højere løn i stedet for at etablere en pensionsordning, indgår lokalt en mindelig løsning med de pågældende medarbejdere, så ovennævnte obliga- toriske bidragssatser ikke bidrager til uforholdsmæssige ekstra omkostninger for boligorganisationens personaleudgifter, hvis en pensionsordning ønskes oprettet. For medarbejdere ansat før 1. april 2009, hvor boligorganisationen har betalt det samlede pensionsbidrag (inkl. medarbejderens egetbidrag) fortsættes denne ordning med mindre andet aftales lokalt. Boligorganisationen kan efter aftale betale det samlede pensionsbidrag for med- arbejdere ansat efter 1. april 2009.
Bankens erstatningsansvar Banken er erstatningsansvarlig, hvis vi på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangel- fuldt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er vi ikke ansvarlig for tab, som skyldes - nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er banken selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne. - svigt i bankens strømforsyning eller telekommunikation, lovind- greb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herun- der computervirus og -hacking). - strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af banken selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af banken. - andre omstændigheder, som er uden for bankens kontrol. Bankens ansvarsfrihed gælder ikke, hvis - banken burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller over- vundet årsagen til tabet. - lovgivningen under alle omstændigheder gør banken ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
Ansvarsbegrænsning Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddel- bart foregående kalenderår. Ansvarsbe- grænsningen gælder ikke, hvis Virksomhe- den har handlet forsætligt eller groft uagt- somt.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 12,75. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 8,50 pr. time og lønmodtageren betaler kr. 4,25 pr. time.
Familiekort Mastercard udstedt i forbindelse med et privatkort. Der er ikke en særskilt kortkonto til et familiekort, idet op- samlingen af forbrug på kortet sker på den kortkonto, som er oprettet i forbindelse med det privatkort, der er en forudsætning for udstedelse af et familiekort.
Ansvars- og rollefordeling Beboerprojekt Nordvest • Varetager 1:1 uddannelses- og jobvejledning af voksne fra helhedsplanens afdelinger • Samarbejder med BIF via faglige møder for medarbejdere samt evt. beskæftigelsesoplæg, småjobs samt brobygning til indsatsen Perspektiv • Rekrutterer voksne til job- og uddannelsesmentorindsatsen hos Røde Kors • Tovholder på afgrænsede aktivitetsforløb til voksne fx voksne/familie lektiecafé hos BIBLIOTEKTET • Samarbejder med BIF ift. afholdelse af møder om social kontrol, herunder BIF’s undervisningstilbud BIF (JKI + Jobcenter København, Perspektiv) • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest via faglige møder for medarbejdere samt evt. beskæftigelsesoplæg, småjobs samt indsatsen Jobcenter København, Perspektiv • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest ift. afholdelse af møder om social kontrol, herunder BIF’s undervisningstilbud TMF (Green Teams) • Understøtter Beboerprojekt Nordvest ang. ansættelser af ledige voksne til evt. vikariater hos Green Teams Røde Kors • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest ift. voksne til job- og uddannelsesmentorindsatsen KFF (BIBLIOTEKTET) • Undersøger muligheden for aktivitetsforløb til voksne fx voksne/familie lektiecafé Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Beboerprojekt Nordvest Delaftalen gælder fra - til: 16. september 2021 – 31. august 2025 Delaftalens parter: Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Aktive Børn i Forening (ABIF) Udviklingskonsulent, Xxx Xxxxxxx: XX0X@xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Idrætsudvikling Souschef, Xxxxx Xxxxxxxx: xxxxxx@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Tagensbo Skole, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Leder Fritidscenteret Klub Smedetoften, Xxxxx Xxxxx: xxxxxx@xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Områdefornyelsen Projektchef, Xxxx Xxxxx Xxxxxx: X00X@xx.xx Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Afdelingsleder Borgercenter Børn og Unge, Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Områdechef BBU Nørrebro-Bispebjerg, Xxx Xxxxxx: XX00@xx.xx Politi Den Kriminalpræventive Sektion NV Socialfaglig forebygger, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx: XXX000@xxxxxx.xx
Modregning Pengeinstituttet kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos penge- instituttet. Pengeinstituttet vil ikke modregne i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække dine almindelige leveomkost- ninger.
Afgrænsning Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.
