Produktivitet eksempelklausuler

Produktivitet. Når nu den danske industriarbejder har en højere løn, hvordan ser det så ud med pro- duktiviteten i Danmark? Arbejdsomkostningerne dækker over såvel løn og pension som udgifter til eksempelvis sygeforsikringer. Disse udgifter afholdes i Danmark i langt højere grad af den offentlige sektor end i de øvrige sammenlignings- lande. Produktivitet måles som den værdi, der skabes i en bran- che eller et land pr. beskæf- tiget eller arbejdstime. I vores eksempel er det pr. arbejdstime. Produktiviteten er dermed et udtryk for, hvor effektivt man kan producere varer eller tjenester.
Produktivitet. For de somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen fastsættes et produktivitetskrav på 2,4 % i 2014. De retspsykiatriske afdelinger løser en helt særegen opgave, hvor patientforløbene i stor udstrækning bestemmes af domstolene, og samtidig giver opgaveløsningen et udfordret arbejdsmiljø. Derfor fritages de retspsykiatriske afdelinger fra produktivitetskravene.
Produktivitet. Produktivitet 2002 2003 2004
Produktivitet. Produktion på de enkelte fag i form af ph.d.’er kan aggregeret bruges til samlet mål for instituti- onens output (hvorimod produktion af kandidater er mere et spørgsmål til Undervisningsministe- riet). Hvis man alene sigter på en øgning af kvantitative mål, kan der opstilles målsætninger mht., at antallet af ph.d.'er skal søges øget. En anden mere kvalitativ diskussion er, i hvilket omfang man kan inddrage overvejelser om, hvor de færdiguddannede går hen? I hvilket omfang går de til er- hvervslivet, til offentlig administration, til internationale organisationer? Det skal bemærkes, at der inden for OECD i disse år er særlig opmærksomhed rettet omkring "flow of human capital", define- ret som hvor de uddannede går hen, hvilken mobilitet er der blandt akademikere? Til overvejelser herom kunne der sondres mellem kandidater fra forskellige uddannelses-institutioner. Projektet er på europæisk plan endnu ikke gennemført, men de første papirer, som er oplæg til projektet, frem- lægges ved et OECD-NESTI møde juni 1998. Et stort afsæt af kandidater til væsentlige poster/væsentlige sider af det danske og internationale samfund kan inddrages i overvejelser om delmål, men der kan være et problem med tidsperspekti- vet i afsætningen. • Produktion i form af færdiggjorte forskningsprojekter, publikationer, artikler etc. kan betragtes som en anden del af produktionsmålet, men det kan også ses som en del af formidling, jf. ne- denfor. Den viden, der som følge af forskningsaktivitet kumuleres, men som ikke umiddelbart giver sig udtryk i publikationer, kan derimod ikke måles på kort sigt.
Produktivitet. Overenskomstparterne er enige om at sætte fokus på bedre produktivi- tet og indtjening til gavn for virksomhed og medarbejdere, ved anven- delse af akkord eller andre produktivitetsfremmende aftaler gennem inddragelse af medarbejdere. § 2 Overenskomstens område‌‌‌‌‌‌‌
Produktivitet. Iværksætteri og etablering af nye virksomheder bidrager til produktivitetsudviklingen, ikke mindst i perioder med mangel på arbejdskraft, hvor der er stærkt behov for jobskabelse i ny- etablerede virksomheder. Virksomhederne i Haderslev Kommu- ne havde i 2013-2015 en produktivitetsudvikling på -0,1 %, hvilket er under regionsgennemsnittet på 1,8 %.5 Årsager til en lav eller høj produktivitet kan skyldes flere faktorer, f.eks. ar- bejdskraft, innovation, eksport og digitalisering.
Produktivitet. For de somatiske hospitaler og psykiatrien fastsættes et produktivitetskrav på 3 % i 2013. For de somatiske hospitaler udmøntes produktivitetskravet ved øget produktionsværdi og uden tilførsel af budgetmidler. Produktivitetskravet for psykiatrien udmøntes ved en besparelse på 2 % og ved øget aktivitet svarende til 1 %. Aktivitetsudvidelsen indgår i forberedelserne til udbygning af behandlingskapaciteten i forbindelse med indførelse af udrednings- og behandlingsretten. I budget 2013 er der indarbejdet et produktivitetskrav på 3 % for administrationen, hvoraf ca. 2 % findes ved reduktion af personaleudgifter og ca. 1 % ved reduktion af puljer.

Related to Produktivitet

  • Produktansvar Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter og reservedele, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Kontraktperiode 2.1 Kontraktperioden løber fra den 18. november 2019 til 30. april 2020 (”Kontraktperioden”). Medmindre Parterne skriftligt aftaler ændringer, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 19, ophører Kontrakten uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen