Produktivitet eksempelklausuler

Produktivitet. Når nu den danske industriarbejder har en højere løn, hvordan ser det så ud med pro- duktiviteten i Danmark? Arbejdsomkostningerne dækker over såvel løn og pension som udgifter til eksempelvis sygeforsikringer. Disse udgifter afholdes i Danmark i langt højere grad af den offentlige sektor end i de øvrige sammenlignings- lande. Produktivitet måles som den værdi, der skabes i en bran- che eller et land pr. beskæf- tiget eller arbejdstime. I vores eksempel er det pr. arbejdstime. Produktiviteten er dermed et udtryk for, hvor effektivt man kan producere varer eller tjenester.
Produktivitet. Iværksætteri og etablering af nye virksomheder bidrager til produktivitetsudviklingen, ikke mindst i perioder med mangel på arbejdskraft, hvor der er stærkt behov for jobskabelse i ny- etablerede virksomheder. Virksomhederne i Haderslev Kommu- ne havde i 2013-2015 en produktivitetsudvikling på -0,1 %, hvilket er under regionsgennemsnittet på 1,8 %.5 Årsager til en lav eller høj produktivitet kan skyldes flere faktorer, f.eks. ar- bejdskraft, innovation, eksport og digitalisering.
Produktivitet. For de somatiske hospitaler og psykiatrien fastsættes et produktivitetskrav på 3 % i 2013. For de somatiske hospitaler udmøntes produktivitetskravet ved øget produktionsværdi og uden tilførsel af budgetmidler. Produktivitetskravet for psykiatrien udmøntes ved en besparelse på 2 % og ved øget aktivitet svarende til 1 %. Aktivitetsudvidelsen indgår i forberedelserne til udbygning af behandlingskapaciteten i forbindelse med indførelse af udrednings- og behandlingsretten. I budget 2013 er der indarbejdet et produktivitetskrav på 3 % for administrationen, hvoraf ca. 2 % findes ved reduktion af personaleudgifter og ca. 1 % ved reduktion af puljer.
Produktivitet. Overenskomstparterne er enige om at sætte fokus på bedre produktivi- tet og indtjening til gavn for virksomhed og medarbejdere, ved anven- delse af akkord eller andre produktivitetsfremmende aftaler gennem inddragelse af medarbejdere. § 2 Overenskomstens område‌‌‌‌‌‌‌
Produktivitet. Produktivitet 2002 2003 2004
Produktivitet. Produktion på de enkelte fag i form af ph.d.’er kan aggregeret bruges til samlet mål for instituti- onens output (hvorimod produktion af kandidater er mere et spørgsmål til Undervisningsministe- riet). Hvis man alene sigter på en øgning af kvantitative mål, kan der opstilles målsætninger mht., at antallet af ph.d.'er skal søges øget. En anden mere kvalitativ diskussion er, i hvilket omfang man kan inddrage overvejelser om, hvor de færdiguddannede går hen? I hvilket omfang går de til er- hvervslivet, til offentlig administration, til internationale organisationer? Det skal bemærkes, at der inden for OECD i disse år er særlig opmærksomhed rettet omkring "flow of human capital", define- ret som hvor de uddannede går hen, hvilken mobilitet er der blandt akademikere? Til overvejelser herom kunne der sondres mellem kandidater fra forskellige uddannelses-institutioner. Projektet er på europæisk plan endnu ikke gennemført, men de første papirer, som er oplæg til projektet, frem- lægges ved et OECD-NESTI møde juni 1998. Et stort afsæt af kandidater til væsentlige poster/væsentlige sider af det danske og internationale samfund kan inddrages i overvejelser om delmål, men der kan være et problem med tidsperspekti- vet i afsætningen. • Produktion i form af færdiggjorte forskningsprojekter, publikationer, artikler etc. kan betragtes som en anden del af produktionsmålet, men det kan også ses som en del af formidling, jf. ne- denfor. Den viden, der som følge af forskningsaktivitet kumuleres, men som ikke umiddelbart giver sig udtryk i publikationer, kan derimod ikke måles på kort sigt.
Produktivitet. For de somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen fastsættes et produktivitetskrav på 2,4 % i 2014. De retspsykiatriske afdelinger løser en helt særegen opgave, hvor patientforløbene i stor udstrækning bestemmes af domstolene, og samtidig giver opgaveløsningen et udfordret arbejdsmiljø. Derfor fritages de retspsykiatriske afdelinger fra produktivitetskravene.

Related to Produktivitet

  • Produktansvar 9.1. Sælgers ansvar for skade på ting kan ikke overstige DKK 5 mio. medmindre andet er skriftligt aftalt. 9.2. Sælger er kun ansvarlig for skade, hvis Sælger har handlet uagtsomt eller forsætligt. 9.3. Det er mellem Køber og Sælger også aftalt, at Sælger aldrig kan ifalde et ansvar eller en hæftelse for produktansvar, udover hvad der følger af dansk lov og retspraksis om produktansvar. 9.4. Uanset pkt. 9.1 – 9.3. er Sælger dog ikke i noget tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, herunder tab af afgrøder, såsæd, kemikalier, gødning mv., eller tab af data, tid eller avance, medmindre Køber kan dokumentere, at tabet skyldes grov uagtsomhed fra Sælgers side. 9.5. Hvis Sælger måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand grundet Købers brug, tilbygning, ændring, skrotning, bortskaffelse, salg, udlån, udleje, leasing eller anden råden over den solgte maskine, er Køber pligtig til at skadesløsholde Sælger i det omfang, ansvaret går ud over de anførte grænser i pkt. 9.1.- 9.4. 9.6. Både Køber og Sælger er pligtige til at lade sig sagsøge ved samme forum, som behandler en eventuel sag om produktansvar mod den anden part.

  • Aktiviteter og servicekrav Ud over de i bilag 2.1.1. nævnte aktiviteter og servicekrav er nedenstående gæl- dende for indkvarterede på et center for uledsagede mindreårige.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Direktion 12.1 Bestyrelsen ansætter en direktion bestående af ét eller flere medlemmer.

  • Kontrakttildeling V.2.1) Dato for indgåelse af kontrakten: V.2.2) Oplysninger om tilbud V.2.3) Kontrahentens navn og adresse V.2.4) Oplysninger om kontraktens/delkontraktens værdi (eksklusive moms) V.2.5) Oplysninger om underentreprise Del V: Kontrakttildeling Kontraktnr.: 7 Delkontraktnr.: 4 Betegnelse: Multiniveau perkutant/minimalt invasivt pedikelskruesystem (metastase, fraktur og degenerativ

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Funktionærlov For omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 19 Opsi- gelse og § 21 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede). Bemærkning: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funkti- onærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efter- løn (jf. funktionærlovens § 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Ejendommen 2.1 Sælger overdrager til Køber den ejendom, der i Bydelsplanen er benævnt [BYG- GEFELT] med et foreløbigt anslået grundareal på [ANTAL] m2 (i det følgende benævnt ”Ejendommen”), jf. skelplan af [DATO] (bilag 7). 2.2 Ejendommen består af dele af ejendommen xxxx.xx. 1a og 1i (samnoteret) Århus Bygrunde, beliggende på Spanien 19, 8000 Aarhus C. 2.3 Ejendommen ligger i byzone. 2.4 Ejendommen er endnu ikke udstykket. Sælger forpligter sig til hurtigst muligt at foranledige Ejendommen udstykket, og de matrikulære grænser og Ejendommens grundareal fastlægges endeligt i den forbindelse. Køber accepterer denne ende- lige fastlæggelse af grundarealet og placeringen. Køber kan ikke rejse noget krav mod Sælger i anledning heraf, med mindre fastlæggelsen i væsentligt omfang enten begrænser udnyttelsen af de til Ejendommen knyttede byggeretter eller fordyrer det planlagte byggeri. 2.5 Ejendommen overdrages i det hele som den er og forefindes med alle på Ejen- dommen eventuelle tilbageværende installationer og anlæg på og under terræn, jf. det som bilag 2 vedlagte udbudsmateriale og de tekniske specifikationer (bilag 9). 2.6 I det omfang der er uoverensstemmelser mellem købsaftalens bestemmelser og bilagene, har købsaftalens bestemmelser forrang. 2.7 Ejendommen overdrages i øvrigt fri for lejemål og andre brugsrettigheder.