Tryghed. Puljen har til formål at finansiere tryghedsskabende aktiviteter i forbindelse med afskedigelse der følger af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelser af arbejdspladser og kapacitetsmæssige ændringer. Parterne er enige om at, der i overenskomstperioden 2021-2024 afsættes midler til en tryghedspulje. Puljen har til formål at yde støtte til foranstaltninger/tryghedsskabene aktiviteter for afskedigede ansatte indenfor overenskomstgrupperne i de omfattede organisationer, som er OAO, Sundhedskartellet, FOA, Konstruktørforeningen og Forhandlingskartellet. Støtte kan ydes til månedslønnede varigt regionalt ansatte, som er blevet afskediget som følge af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser eller kapacitetsmæssige besparelser. Puljen omfatter alene ansatte, som endnu ikke er fratrådt og herunder afskedigede, der fritstilles i opsigelsesperioden. De afsatte midler er midlertidige og skal finansiere et supplement til de tryghedsaktiviteter, som i øvrigt finder sted i regionerne.
Tryghed. 6. For medarbejdere med en virksomhedsanciennitet på minimum tre år, forlænges virksomhedens opsigelsesvarsel med to uger og medarbejderens opsigelsesvarsel med én uge.
Tryghed. Tele Danmark anerkender en særlig forpligtelse over for medarbejdere, der er omfat- tede af denne overførselsaftale og vil derfor i videst muligt omfang sikre tryghed i ansættelsen for medarbejdere i faste ansættelsesforhold. Dette vil blandt andet ske gennem en omhyggelig vurdering og planlægning af de personalemæssige ressourcer i forhold til selskabets samlede aktiviteter således, at • der føres en nøje planlagt rekrutterings- og ansættelsespolitik • der etableres uddannelsesaktiviteter • der etableres kvalitetsprojekter og lign. samt nye forretningsmæssige aktivite- ter med henblik på fastholdelse af medarbejdere og kunder • der kan gives tilbud om xxxxx, seniorpolitik, nedsat arbejdstid mv. • personalereduktion i videst muligt omfang tilpasses med naturlig afgang og at der som et element heri kan gives fratrædelsestilbud. Hvis der opstår behov for generelle fratrædelsesordninger, aftales sådanne ordninger mellem parterne Tele Danmark vil etablere nødvendige uddannelsesaktiviteter blandt andet i form af efteruddannelse og omskoling. Formålet med uddannelse er at kvalificere og udvikle medarbejderne til de krav og behov, der kan konstateres i nuværende job eller kan forudses ved jobskifte, ændret jobindhold, anvendelse af ny teknologi og arbejdsme- toder samt ved iværksættelse af nye aktiviteter. Det samme gælder, hvor arbejdsområder eller opgaver udfases eller bortfalder på grund af indførelse af ny teknologi, rationalisering mv. I denne forbindelse vil selskabet i videst muligt omfang omplacere berørte medar- bejdere. Ved uansøgt omplacering af medarbejdere, hvis arbejdsområde eller opga- ver udfases eller bortfalder i tilfælde af organisationsændringer, selskabsophør, rati- onalisering, indførelse af ny teknologi og arbejdsmetoder, påhviler det Tele Danmark at tage udgangspunkt i vedkommendes hidtidige arbejdsområde, arbejdsfunktion, uddannelse og geografiske ansættelsesområde. Geografisk forflyttelse, der nødven- diggør bopælsskift, kan kun ske hvis tvingende arbejdsmæssige årsager nødvendig- gør det. I øvrigt henvises i den forbindelse til aftalens pkt. 3 vedr. tålegrænser. Telekommunikationsforbundet tilsiger, at medarbejderen positivt medvirker til, at forandringer, der er begrundet i tekniske og markedsmæssige forhold, gennemføres gennem nødvendige uddannelsesmæssige aktiviteter og faglig mobilitet og fleksibili- tet. Hvis der påtænkes afskedigelser, der er omfattet af lov om varsling mv. i forbindel- se med afskedigelser af større omfang, skal ...
Tryghed. Der træffes løbende i regionerne beslutninger om organisationsændringer, luk- ning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser og andre kapacitetsmæssi- ge ændringer med den konsekvens, at ansatte afskediges eller varsles ned i ar- bejdstid. Kravene har til hensigt at øge trygheden i ansættelsen, herunder at skabe bedre muligheder for at fastholde afskedigede medarbejdere på ar- bejdsmarkedet. Samtidig er tryghed i ansættelsen et vigtigt udgangspunkt for trivsel på arbejdspladserne.
Tryghed. Stk. 1. Målsætning med tryghed For at fremme et godt arbejdsklima til gavn for såvel arbejdsgiver som arbejdstager er det vigtigt, at der på den enkelte arbejdsplads tilrettelægges en arbejdsrytme og et arbejdsklima, som fremmer tryghed for alle parter. Arbejdsgiveren tager den enkelte medarbejder med på råd ved ledelse og fordeling af arbejdet, og informerer bredest muligt om kommende beslutninger. Den enkelte medarbejder bidrager positivt til fremme af virksom- hedens formål, således at øget konkurrenceevne er målet. Således må den enkelte medarbejder have størst mulig indflydelse på egen arbejdssituation.
Tryghed. Medarbejderne er dækket af den af virksomhedens tegnede kollektive ulykkesfor- sikring.
Tryghed. Der rejses krav om:
Tryghed. Der træffes løbende i kommunerne beslutninger om organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser og andre kapacitets- mæssige ændringer med den konsekvens, at ansatte afskediges eller varsles ned i arbejdstid. Xxxxxxx har til hensigt at øge trygheden i ansættelsen, herun- der at skabe bedre muligheder for at fastholde afskedigede medarbejdere på arbejdsmarkedet. Samtidig er tryghed i ansættelsen et vigtigt udgangspunkt for trivsel på arbejdspladserne.
Tryghed. Havet har gennem tiderne gjort store indhug i kysten ved Skagen og har gjort beboerne langs ky- sten utrygge. I dag er kystbeskyttelsen derfor stadig et fast punkt på dagsordenen i mange grundejerforeninger, som er bekymrede for deres ejendomme og lokalområde jf. kapitel 18 Mate- rielle goder. Specielt i vinterhalvåret, hvor stormene truer, og havets kræfter kan gøre skade på bygninger, infrastruktur og i værste fald koste menneskeliv, giver havets hærgen anledning til bekymring. Jo tættere på kysten en bolig ligger, jo større er værdien af sandfodringen for den pågældende boligejer.179 Forholdet afspejler sig også i det faktum, at det primært er borgere, der bor i yderste række, som henvender sig til Frederikshavn Kommunen for at udtrykke deres bekymring omkring risikoen for, at deres hus eller sommerhus oversvømmes. Det er både enkelte borgere, som hen- vender sig, men også borgerforeninger, grundejerforeninger samt politikere i området. Folk for- venter og regner med, at kystbeskyttelse fortsat prioriteres fra politisk side. 176 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Digitalt Danmarkskort over luftforureningen, xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx/
Tryghed. Lejelovgivningen er kom- pliceret i begge boligfor- mer. Det almene byggeri er dog omfattet af et væsentligt mere omfattende regelsæt end det privat byggeri. Den tætte regelstyring giver høje- re tryghed for lejeren i det al- mene byggeri, fordi det for- hindrer den almene udlejer i at lave særbestemmelser i lejekontrakterne Hovedprincip- pet den alme- ne lejelov er, at alle aftaler og be- stemmelser, der ikke udtrykkeligt er nævnt i loven, er forbudt, mens det i den private lejelov er omvendt. Her er det tilladt at aftale hvad som helst, med mindre det udtrykkeligt er forbudt. Når det gælder opsigelse og ophævelse er både de al- mene lejere og de private le- jere godt beskyttet. I begge boformer gælder det, at man som regel kun kan miste sin lejlighed i to situationer: - hvis man ikke betaler husleje til tiden - hvis man overtræder hus- ordenen ved støj og lign. De private lejere har dog den ulempe, at deres lejemål kan opsiges hvis udlejeren selv ønsker at flytte ind i le- jemålet. Desuden kan der af- tales tidsbegrænset udlejning i privat udlejningsbyggeri, hvilket er forbudt inden for alment byggeri. De almene lejere har der- ved en (lidt) større tryghed i lejemålet end de private le- jere. Med hensyn til denne fak- tor er der stor forskel på de to boformer I det private udlejningsbyg- geri er det udlejeren, der be- stemmer næsten alt. Ganske vist findes der i lovgivningen bestemmelser om beboerde- mokrati. F.eks. har lejerne ret til at fastsætte en husorden. De har også ret til at få en række specifikke oplysninger i forbindelse med vars- xxxx af huslejestig- ninger, og hvis ud- lejer ikke giver dem disse oplysninger, kan huslejestignin- gen bortfalde. Men bortset fra dette har reglerne om beboerdemokra- ti i privat udlejningsbyggeri mest karakter af „varm luft“, dvs. at det ikke har nogen konsekvenser for udlejeren at overtræde dem. I det almene byggeri er reglerne om beboerdemokrati langt mere omfattende. Den vigtigste rettighed er, at lejer- ne skal godkende ændringer i budgettet før en huslejestig- ning kan varsles. Dette skal ske på årlige afdelingsmøder, hvor alle lejere har ret til at møde frem og stemme. Det er også på afdelings- møderne at lejerne vælger repræsentanter til afdelings- bestyrelsen og repræsentant- skabet. Efterfølgende er det repræsentantskabet, som væl- ger organisationsbestyrelsen, som er den øverste myndig- hed i boligorganisationen (boligselskabet) Alle væsentlige beslutnin- ger, der berører afdelingerne, skal forhåndsgodke...