INDHOLDSFORTEGNELSE:
INDHOLDSFORTEGNELSE:
AFSNIT 1 - OVERENSKOMST 6
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde 6
§ 1 Gyldighedsområde 6
§ 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser 7
§ 3 Zoneinddeling 8
§ 4 Optagelse af nye medlemmer 9
Kapitel 2 Ansættelsesforholdet 10
§ 5 Oplysninger om ansættelsesforholdet 10
§ 6 Ansættelse på funktionærlignende vilkår 11
Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser 15
§ 7 Den ugentlige arbejdstid 15
§ 8 Den daglige arbejdstid 15
§ 9 Varierende ugentlig arbejdstid 15
§ 10 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing 16
§ 11 Weekendarbejde 16
§ 12 Deltid 17
§ 13 Udearbejde 19
§ 14 Tilkaldearbejde 19
§ 15 Fridage 19
§ 16 Anden arbejdstid 20
Kapitel 4 Overarbejde, forskudt tid, holddrift 21
§ 17 Overarbejde 21
§ 18 Over-, søn- og helligdagsbetaling 21
§ 19 Forskudt arbejdstid 22
§ 20 Holddriftsarbejde 23
Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser 27
§ 21 Voksne arbejdere 27
§ 22 Chauffører og asfaltarbejdere 27
§ 23 Tagdækning 28
§ 24 Gartnere 28
§ 25 Nyansatte uden brancheerfaring 28
§ 26 Generelt 29
§ 27 Vejrlig 29
§ 28 Dag- og nattevagt 30
§ 29 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser . 30
Kapitel 6 Særbestemmelser 32
§ 30 Kørselsgodtgørelse 32
§ 31 Rådighedsvagt 32
§ 32 Hotel og fortæring 33
Kapitel 7 Lønudbetaling 34
§ 33 Lønningsperioden 34
§ 34 Lønudbetaling 34
§ 35 Lønsedler 35
Kapitel 8 Resultatløn 36
§ 36 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant 36
§ 37 Regler for akkordarbejde 36
§ 38 Én forhandling pr. overenskomstår 37
§ 39 Elevers deltagelse i akkord 37
§ 40 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” 38
§ 41 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier 39
§ 42 Andre akkorder 39
§ 43 Minutfaktorer 39
§ 44 Akkordforskud 40
§ 45 Akkorderingskrav 41
§ 46 Akkordopgørelse 42
§ 47 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider 44
§ 48 Permanent Priskurantudvalg 45
Kapitel 9 Pension 46
§ 49 Pension 46
Kapitel 10 Sygdom, barns 1. sygedag m.v 47
§ 50 Sygdom og tilskadekomst 47
§ 51 Barns første sygedag 49
§ 52 Børns hospitalsindlæggelse 49
§ 53 Barsel 50
§ 54 Omsorgsdage 51
Kapitel 11 Ferie- og søgnehelligdagsregler 52
§ 55 Optjening af ferie 52
§ 56 Afholdelse af ferie 52
§ 57 Sygdom og ferie 54
§ 58 Overførsel af ferie 54
§ 59 Feriegodtgørelse 55
§ 60 Feriekortordning 56
§ 61 Udbetaling af feriegodtgørelse 58
§ 62 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 59
§ 63 Særlige bestemmelser 61
§ 64 Faglig feriefond 62
§ 65 Søgnehelligdagsbetaling 63
§ 66 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere 65
Kapitel 12 Samarbejdet 66
§ 67 Tillidsmandsregler 66
§ 68 Sikkerhedsrepræsentanter 68
§ 69 Samarbejdsråd 69
§ 70 Samarbejde og arbejdsmiljø 70
Kapitel 13 Uddannelse 71
§ 71 Frihed til uddannelse 71
§ 72 Uddannelsesfond 71
§ 73 DA/LO Oplysnings- og uddannelsesfonden 71
§ 74 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond 72
Kapitel 14 Ansættelse og afskedigelse 74
§ 75 Ansættelse 74
§ 76 Afskedigelse 74
§ 77 Hjemsendelse 76
Kapitel 15 Ungarbejdere 78
§ 78 Almindelige bestemmelser 78
§ 79 Antagelse af ungarbejdere 78
§ 80 Aflønning af ungarbejdere 79
§ 81 Sikkerhed og uddannelse 80
Kapitel 16 Regler for behandling af faglig Strid 81
§ 82 Faglig strid 81
§ 83 Arbejdsret 85
§ 84 Hastesag 85
§ 85 Arbejdsstandsning 85
§ 86 Overenskomststridige konflikter 85
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser 87
§ 87 Arbejdstøj 87
§ 88 Redskaber og værktøj 87
§ 89 Forsøgsordninger 88
§ 90 Revision af overenskomst mv. 88
§ 91 Entrepriseforhold 89
§ 92 Vikararbejde 90
§ 93 Omgåelse af overenskomsten 91
§ 94 Implementering af EU-direktiver 91
§ 95 Senioraftale 92
§ 96 Overenskomstens varighed 93
AFSNIT 2 - LÆRLINGE OG ELEVER 94
§ 1 Den daglige arbejdstid 94
§ 2 Elevtiden 95
§ 3 Løn 95
§ 4 Voksenelever 95
§ 5 Elever i svendenes akkord 95
§ 6 Løn- og ansættelsesforhold 96
§ 7 Pension 97
§ 8 Arbejdstøj 97
§ 9 Sikkerhedsfodtøj 97
§ 10 Værkøj 97
§ 11 Rejsegodtgørelse 98
§ 12 Velfærdsforanstaltninger 99
§ 13 Feriebestemmelser 99
§ 14 Særlige bestemmelser 100
§ 15 Overarbejde 100
§ 16 Fagretlig behandling 101
AFSNIT 3 - PROTOKOLLATER 102
Protokollat om arbejdsmiljø 102
Protokollat om Bygge- og Anlægsbranchen Udviklingsfond 103
Protokollat om akkordtidsfortegnelser og priskuranter 107
Protokollat om arbejdsmiljøuddannelse 108
Protokollat om samarbejde og arbejdsmiljø 110
AFSNIT 4 - BILAG 112
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 112
Bilag 2 Rejsegodtgørelse 119
Bilag 3 Vinterbyggeri 123
Bilag 4 Ansættelsesbevis 128
Bilag 5 Offshore-aftalen 130
Bilag 6 Aftale om forpraktik 134
AFSNIT 1 - OVERENSKOMST
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde
§ 1 Gyldighedsområde
1. Overenskomsten med tilhørende akkordtidsfortegnelser gælder for ikke-permanente arbejdspladser i hele landet bortset fra Køben- havn og Frederiksberg kommuner.
2. Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammen- skrevet med Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger medarbejdere indenfor overens- komstens faglige gyldighedsområde med mindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overenskomstbestemmelser.
3. Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldighedsom- råde som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært arbejde).
4. Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, herunder akkordfastsættelse på grundlag af arbejdsstudier og de mellem organisationerne fastsatte minutfaktorer.
Brolægning og medhjælp ved brolægning
5. Overenskomsten med tilhørende akkordprislister for brolægning gælder i hele landet.
Specielt vedrørende tagdækning
6. Overenskomsten med tilhørende tidskurant for tagdækning gælder i hele landet med supplement af de særbestemmelser, som er aftalt mellem parterne den 3. februar 1995.
Gartnerarbejde
7. Der er mellem parterne enighed om, at medlemmer af Dansk Byg- geri gennem en længere årrække har beskæftiget sig med anlæg, drift og vedligeholdelse af grønne områder, samt at Fagligt Fælles Forbund ved adskillige lejligheder har deltaget i fagretlig behandling
af uoverensstemmelser på dette område i henhold til den mellem parterne gældende overenskomst.
8. Overenskomsten dækker fortsat dette arbejde, idet der dog ved ar- bejde, som forudsætter en faglig uddannelse som gartner forinden skal indgås lokal aftale om dette arbejde – eventuelt med organisa- tionernes medvirken.
Off-shorearbejde
9. Overenskomsten gælder også for arbejde på mobile og stationære platforme (off-shore-området), idet der dog som følge af de særlige arbejdsforhold, der gælder på sådanne arbejdspladser, er indgået en særlig aftale herom.
Aftalen er optrykt som bilag 5, side130.
København og Frederiksberg Kommuner
10. I København og Frederiksberg kommuner gælder den mellem Byg- ge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri be- stående overenskomst. I den udstrækning Dansk Byggeri og Byg- ge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening aftaler, at den mellem disse parter gældende overenskomst bortfalder, er undertegnede parter enige om, at overenskomsten gælder i København og Frede- riksberg kommuner.
§ 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser
1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller serviceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet indu- strielle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, sten- industrielle virksomheder, grusgrave, stationære reparationsværk- steder og stationære materielpladser samt virksomheder, der udfø- rer kloak eller slamsugningsarbejde.
Vekslende beskæftigelse
2. Arbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente arbejds- pladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæfti- gelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virksomhe- den leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke- permanente arbejdspladser.
Flytning
3. Arbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke- permanente arbejdspladser, og de pågældende arbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser.
§ 3 Zoneinddeling
1. ZONE
Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vest- grænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kommune (lande- vejen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns sydgrænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nord- vest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges baneli- nien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøstsiden af Store Dyrehave. Sognegrænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Lave- skov.
2. ZONE
2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsherred følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Københavns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehusene, til den skærer den nordlige grænse for Reers- lev sogn. (Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Deref- ter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges grænsen om Karlslun- de sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt.
§ 4 Optagelse af nye medlemmer
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer med anden overenskomst
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der mel- der sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2004, gælder i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om med- lemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris over- enskomst på området gældende.
3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.
Tilpasningsforhandlinger
4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 82, stk. 17.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens- komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med ek- sisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
Kapitel 2 Ansættelsesforholdet
§ 5 Oplysninger om ansættelsesforholdet
Ansættelsesbevis
1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal arbejdstageren skriftligt gives oplys- ninger om vilkårene for ansættelsen.
Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis CPR- nummer og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:
− Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforhol- det
− Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn.
− Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn.
− Udbetalingshyppighed.
− Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads.
− Tiltrædelsesdato.
− Parternes underskrifter
Oplysningerne skal udleveres til arbejdstageren senest 1 måned ef- ter ansættelsesforholdets begyndelse.
Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, side 128 optrykte ansættelsesbevis anvendes.
Ændringer i ansættelsesforholdet
2. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives arbejdstageren oplysninger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
3. Såfremt arbejdstageren ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anfør- te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens Regler om behandling af faglig Strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til arbejdstageren senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom- mende arbejdsgiver, kan bod ikke pålægges arbejdsgiveren, med- mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgive- rens oplysningspligt.
4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde- ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen meddele ar- bejdstageren de ønskede oplysninger.
5. Lærlinge- og elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser.
§ 6 Ansættelse på funktionærlignende vilkår
1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse ar- bejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktio- nærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de ret- ningslinier, der er anført i denne aftale.
2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bru- ges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansæt- telsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re- spektive organisationer.
Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.
3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fravi- ges ved aftale.
Løn
4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte arbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
5. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbe- tales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funk- tionærer.
Anciennitet
6. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.
Opsigelse
7. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli- ve kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved over- gang til funktionærlignende ansættelse.
Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 76, stk. 7 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende an- sættelse.
8. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ik- ke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at op- sigelsen er sket.
Arbejdstid
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskom- stens bestemmelser.
Ferie
10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Denne be- stemmelse erstatter overenskomstens § 59.
Søgnehelligdage
11. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.
Feriefridage
12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
13. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig opsparing
14. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes pr. 1. marts 2007 en særlig opsparingsordning, hvortil arbejds- giveren indbetaler 0,5 % af den ferieberettigede løn.
Pr. 1. marts 2008 udgør opsparingen 0,75 % og pr. 1. marts 2009 udgør opsparingen 1,0 %.
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Udbetaling
15. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
16. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
17. Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktio- nærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.
Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er arbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
18. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af ovenstående retningslinier behandles efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsi- gelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse retningslinier.
Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser
§ 7 Den ugentlige arbejdstid
1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer
2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.
§ 8 Den daglige arbejdstid
1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Spi- se- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.
2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal arbejderne høres.
3. Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra arbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virk- somhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.
Inden for dette tidsrum har arbejderne påtaleret i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
Den aftalte løn dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time.
§ 9 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes aftale om at forøge eller nedsætte den dagli- ge henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugent- lige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 ti- mer.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 effektive timer.
§ 10 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing
1. Der er ud over det anførte i § 7 lokalt adgang til at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.
Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 17 stk. 2, 1. af- snit.
2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstil- læg.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med ar- bejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted in- den eventuel fratræden fra virksomheden.
§ 11 Weekendarbejde
Betingelser
1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde.
2. Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.
3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søn- dage fastsættes af virksomheden.
4. Arbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse.
Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.
5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomhe- der kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enig- hed herom.
6. Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af ansættel- sesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksom-
heden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes.
7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.
Lønforhold
8. Der ydes overenskomstmæssig løn.
9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhe- dens øvrige arbejdere i det pågældende arbejdsområde.
10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.
11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtje- ning incl. alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den nor- male betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning.
Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage
12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, såle- des at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er ar- bejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte arbejders gennem- snitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbej- det de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte arbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbetales større be- løb, end der til enhver tid indestår på den pågældende arbejders søgnehelligdagskonto.
13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.
ATP
ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.
§ 12 Deltid
Deltidsbeskæftigelse
1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.
2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge.
Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering).
Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter be- stemmelserne i § 7.
3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom- mendes normale timeløn.
Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuld- tidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbej- dere.
4. Organisationerne har i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt.
5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anci- ennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuld- tidsarbejdere.
Erhvervshæmmede
6. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, sva- gelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet ar- bejdstid.
Delpension, delefterløn
7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid.
Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestem- melse i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
§ 13 Udearbejde
Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nødven- digt at lade de ansatte overnatte i forbindelse med arbejdet, skal der træffes lokal aftale om rejseform, forplejning og ophold, arbejds- tid og forventet varighed.
§ 14 Tilkaldearbejde
1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers ar- bejde.
2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed.
§ 15 Fridage
1. maj
1. 1. maj er hel fridag.
Grundlovsdag
2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 65 stk. 3.
Feriefridage
3. Medarbejderne ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 65 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.
5. Forskud for feriefridagene udgør 850,- kr. til voksne arbejder og 525,- kr. til ungarbejdere.
6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere
§ 16 Anden arbejdstid
Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles For- bund og Dansk Byggeri.
Kapitel 4 Overarbejde, forskudt tid, holddrift
§ 17 Overarbejde
1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.
2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.
Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.
3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 ti- mes spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør.
Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.
4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spi- setid hver 4. time.
§ 18 Over-, søn- og helligdagsbetaling
1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids op- hør med et tillæg til timelønnen af 50 %
Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.
2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids be- gyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 %
Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen af 100 %
3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf.
§ 21.
4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.
5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.
§ 19 Forskudt arbejdstid
1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6- 18.
Der må her henvises til bestemmelserne i § 8 vedr. varsling af nor- mal arbejdstid.
Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid
2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, beta- les indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
3. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales han med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid
4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.
5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2007 indgår følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 20,70
Fra kl. 22 til kl. 6 ............................................................. kr. 35,54
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................. kr. 43,11
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2008 indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18 til kl. 22 ............................................................. kr. 21,32
Fra kl. 22 til kl. 6 kr. 36,61
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................. kr. 44,40 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2009
indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18 til kl. 22 ............................................................ kr. 21,96
Fra kl. 22 til kl. 6 ............................................................. kr. 37,71
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................. kr. 45,73
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be- tales der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den for- skudte arbejdstids ophør.
§ 20 Holddriftsarbejde
1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
Virksomhedens driftstid
2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
Varsel og varighed
3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 ti- mers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden vars- lets udløb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, med de
sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens nor- male dagarbejdstid, i stedet for holddriftstillæg.
Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn beta- les som ovenstående.
Arbejdstidsbestemmelser
4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte arbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.
5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gen- nemsnit 35½ time. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbej- der skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i tur- nusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Særlige arbejdstidsbestemmelser
6. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage.
7. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.
Afbrydelse, omlægning eller overflytning
8. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt arbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden.
Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbej- de ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overar- bejdsbetaling begyndende med laveste satser.
9. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en føl- ge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i an- ledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den løn- ningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 170,05
1. marts 2008 ................................................................ kr. 175,15
1. marts 2009 ................................................................. kr. 180,40
Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.
Arbejdsdøgnet
10. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl.
6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skrift- ligt aftalt.
Tillæg for holddriftsarbejde
11. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage beta- les fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 ................................................................... kr. 31,83
1. marts 2008 ................................................................... kr. 32,78
1. marts 2009 ................................................................... kr. 33,76
12. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søndagsdøg- nets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår:
1. marts 2007 ................................................................... kr. 75,19
1. marts 2008 ................................................................... kr. 77,45
1. marts 2009 ................................................................... kr. 79,77
Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.
Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt.
Overarbejde
13. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.
Arbejde på eller forskydning af fridage
14. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for ar- bejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 75,19
1. marts 2008 ................................................................... kr. 77,45
1. marts 2009 ................................................................... kr. 79,77
Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søg- nehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.
15. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår
1. marts 2007 ................................................................... kr. 22,51
1. marts 2008 ................................................................... kr. 23,19
1. marts 2009 ................................................................... kr. 23,89
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, med- mindre andet aftales lokalt.
16. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales ar- bejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.
Lokalaftaler
17. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.
Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser
§ 21 Voksne arbejdere
1. Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 104,65
1. marts 2008.................................................................. kr. 107,15
1. marts 2009.................................................................. kr. 109,65
§ 22 Chauffører og asfaltarbejdere
1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2007 kr. 109,75
1. marts 2008.................................................................. kr. 112,25
1. marts 2009.................................................................. kr. 114,75
2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængs-vogn, hvortil der kræves særligt førerbe- vis, og førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggekraner.
3. Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er be- skæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmaterialer (herunder også rengøring og reparation).
§ 23 Tagdækning
1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 111,07
1. marts 2008.................................................................. kr. 113,80
1. marts 2009.................................................................. kr. 116,52
2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder , opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebeta- lingssatsen i § 21 med fradrag af 2,75 kr. + 9%.
§ 24 Gartnere
Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforenin- gen Danske Anlægsgartnere.
§ 25 Nyansatte uden brancheerfaring
Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 99,15
1. marts 2008.................................................................. kr. 101,65
1. marts 2009.................................................................. kr. 104,15
§ 26 Generelt
1. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nens side.
2. Organisationerne har påtaleret over for hinanden i henhold til Regler for behandling af faglig Strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
3. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.
4. Der er enighed om, at timelønnen på et arbejdssted bør være på- virket af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til ak- kord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer.
5. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en sy- stematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørig hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produkti- onen, ligesom der også må tages hensyn til arbejdets krav til ud- øveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udfø- relsen af arbejdet.
6. Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.
§ 27 Vejrlig
Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbej- det må indstilles på grund af vejrliget, og han bevisligt forlanger, at arbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejds- mulighed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf. § 21.
§ 28 Dag- og nattevagt
Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mindstebetalingssats, jf. § 21, med mindre anden aftale træffes lo- kalt.
§ 29 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens be- stemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af
22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejds- steder”.
2. Hvis de ansatte ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.
3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne in- den 5 dage, med mindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8.
4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er op- fyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mang- ler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sa- gen slut.
6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.
8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan de ansatte
kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
9. Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter reglerne for behand- ling af faglig strid.
10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af arbejdsgiveren rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet h.h.v. kravet er rejst skriftligt overfor arbejdsgiveren. I modsat fald kan sagen eventuelt viderefø- res i det arbejdsretlige system.
11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mandda- ge og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpengesats 1.
12. Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50 Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag kr. 90,00
Kapitel 6 Særbestemmelser
For nye medlemmer af Dansk Byggeri og virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende:
§ 30 Kørselsgodtgørelse
1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra arbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse p.t. kr. 1,78 pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel.
2. Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km.
3. For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor mesteren veder- lagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodt- gørelse.
4. For afstande over 35 km akkorderes særskilt.
5. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.
6. Under en løbende akkord har en arbejder ikke krav på forhøjelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforandring.
7. Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begrænsning gælder i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Københavns amt en be- grænsning på 5 km.
For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende regler:
§ 31 Rådighedsvagt
Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:
1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådighed i vagt- perioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perioden fra
normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 21,49
1. marts 2008 ................................................................... kr. 22,13
1. marts 2009 ................................................................... kr. 22,79
2. Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007................................................................... kr. 17,28
1. marts 2008 .................................................................. kr. 17,80
1. marts 2009 .................................................................. kr. 18,33
3. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagttillæg- get og der betales normal aftalt timeløn i henhold til bestemmelser- ne om over- og søn- og helligdagsarbejde.
Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald.
Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling.
Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådigheds- vagt.
For virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende:
§ 32 Hotel og fortæring
Hvor arbejderne efter aftale med mesteren må overnatte ude, beta- les udgifter til hotel og fortæring (i rimelig standard), samt kr. 107,25 pr. døgn.
Kapitel 7 Lønudbetaling
§ 33 Lønningsperioden
1. Regnskabsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør med min- dre andet er aftalt mellem arbejdsgiveren og arbejderen.
2. Regnskabsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre der lokalt er truffet aftale om en anden regnskabsperiode.
§ 34 Lønudbetaling
Udbetalingsdag
1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag.
2. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetaling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens ophør.
Ved helligdage
3. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag.
Ved vejrlig mv.
4. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændigheder, som arbejdsgiveren ikke er herre over, kan udbetalingen først for- langes foretaget til almindelige udbetalingstider.
Ved ferie
5. Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.
Ved antagelse og afskedigelse
6. Arbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræ- sentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønud- betalingsdag.
7. Arbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræ- sentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord.
Ved forskudsudbetaling
8. Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag. Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før udbetalings- dagen.
Ved overskudsudbetaling
9. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn- skabsperiode, hvori kritikfristen udløber, såfremt andet ikke aftales lokalt.
10. Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn- skabsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort.
Uafhentet overskud
11. Ikke afhentet overskud tilsendes den stedlige forbundsafdeling.
§ 35 Lønsedler
Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplys- ninger som minimum er anført:
− Virksomhedens CVR-nummer
− Timelønsarbejde
− Akkordarbejde/overskud
− Overarbejde
− Løn under sygdom
− Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
− Kørselsgodtgørelse
− ATP
− Pension
− Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
Kapitel 8 Resultatløn
§ 36 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant
1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenører, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område.
2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og BYG er fortsat omfattet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Nord- sjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG.
Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er indgået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekommende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter.
3. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmel- sen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
§ 37 Regler for akkordarbejde
Prislister og prisfortegnelser
1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnelser- ne og "Vejledende Tider" (i det følgende benævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, med mindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem arbejdsgiveren og de pågældende arbejdere.
2. Timelønnen, jf. § 21 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.
3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkordgrund- lag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejds- studiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsud- valget.
Tilfældigt arbejde
4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til tarifmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågæl- dende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre arbejdere til stede.
Aflæsning af materialer
5. Arbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til af- læsning af materialerne.
Underskud
6. Arbejdsgiveren har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt folkene arbejder sig i underskud.
Besked til arbejdsholdet
7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til ar- bejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejds- holdets kundskab.
§ 38 Én forhandling pr. overenskomstår
Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. over- enskomstår ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsord- ninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.
§ 39 Elevers deltagelse i akkord
1. Voksne arbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden.
2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lo- kalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder.
§ 40 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”
"Vejledende Tider"
1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne "Vej- ledende Tider", kan databladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse.
2. De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord- tidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter.
Afvigelser
3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i data- bladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fast- satte tider.
4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af fag- lig Strid.
5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fra- drag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.
Nye datablade
6. Organisationerne er enige om, at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.
§ 41 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier
Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejds- studier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fastsatte reg- ler og minutfaktorer benyttes.
§ 42 Andre akkorder
1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord.
2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem arbejdsgiveren og de pågæl- dende medarbejdere.
3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og da- tablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbej- det forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræ- sentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kommende medarbejdere.
4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbej- det i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.
5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift med mindre organisationerne er enige herom.
6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning.
§ 43 Minutfaktorer
1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2007 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 180,80 øre
I provinsen 167,15øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2008 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 187,80 øre
I provinsen 174,15 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2009 indgår udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 193,80 øre
I provinsen 180,15 øre
Fast timetillæg
Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt.
Særbestemmelser for tagdækning
2. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2007
indgår udgør satsen inklusiv fast time-tillæg 217,73 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2008
indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 224,73 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2009
indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 230,73 øre
Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfak- tor i provinsen + 6,4 øre/minut.
I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50.
§ 44 Akkordforskud
Ved akkordarbejde
1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen, jf. § 21.
2. På arbejde af længere varighed kan arbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkord- summen for det udførte arbejde.
3. Forlanger arbejdsgiveren under arbejdets gang et endeligt akkord- regnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres ef- ter bestemmelserne i § 46, hvorefter der udbetales forskud indtil 90
%.
Ved arbejdsstuderede akkorder
4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkord- tider, der skal benyttes som afregningsgrundlag for arbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftalte minutfaktor minus 10 %.
5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler.
Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsbereg- ningen:
Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder til- lægges basistiden for det udførte antal 40 %
Er der udført over 15 %, men under 25 % 30 %
Er der udført over 25 %, men under 35 % 25 %
Er der udført over 35 %, men under 45 % 20 %
Er der udført over 45 %, men under 55 % 15 %
Er der udført over 55 %, men under 65 % 10 %
Er der udført over 65 %, men under 75 % 5 %
§ 45 Akkorderingskrav
1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal frem- sættes snarest muligt under arbejdets gang.
2. Når en repræsentant for medarbejderne over for arbejdsgiveren el- ler dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
3. Når arbejdsgiveren har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal arbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
4. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betrag- tes de fremsatte krav respektive tilbud som godkendt.
5. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav respektive tilbud er afgi- vet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfrister eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister.
6. Uenighed mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for arbejderne om de fremsatte krav respektive tilbud kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
§ 46 Akkordopgørelse
Opmåling
1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af arbejdsgiveren og medarbejderne i fællesskab.
Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig.
Indlevering af regnskab
2. Akkordregnskabet skal være arbejdsgiveren i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet.
3. I modsat fald er arbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet.
Regnskabsførelse
4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til under- skrift for en holdformand eller en anden repræsentant for arbejder- ne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræ- sentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.
5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse - men med forbehold.
6. Med mindre andet aftales betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.
Kritik af regnskab
7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af arbejdsgiveren tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet.
8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.
9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbe- falet postbesørgelse inden for de anførte frister.
10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige op- målervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medar- bejderne.
11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnska- bet som godkendt.
12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde.
Behandling af uoverensstemmelser
13. Senest 2 uger efter arbejdsgiverens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og arbejdsgiveren om even- tuelt omstridte beløb.
14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen behand- les efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af for- dringen bortfaldet.
Særlige bestemmelser Holdformand
16. Hvis en af arbejdsgiveren antaget holdformand arbejder med i ak- korden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige time- løn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.
17. Hvis arbejdsgiveren pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal arbejdsgiveren holde akkordholdet skadesløs.
Afvigelser af mængderne
18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og arbejderne på arbejdsgiverens foranledning udfører færre eller flere enheder (gen- tagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte ba- sistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i "Vejledende Ti- der".
19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvi- gelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for be- handling af faglig Strid.
Arbejdsstandsning
20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne be- rettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.
21. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig- dagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.
§ 47 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider
Arbejdsstudier som retvisende grundlag
1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier.
2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til:
− Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.
− Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpe- middel hertil.
3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organi- sationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anvendelse af arbejdsstudier.
Vejledende tider
4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord- tidsfortegnelserne.
Aftalerne kan fås gennem organisationerne.
For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende regler:
§ 48 Permanent Priskurantudvalg
1. Parterne nedsætter et paritetisk sammensat priskurantudvalg til at fastsætte priser for arbejde med nye materialer, der ikke er anført i de under § 36 stk. 2 nævnte priskuranter og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (f.eks. ved an- vendelse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværktøj).
2. Er der mellem parterne enighed om at fastsætte priser for sådant arbejde skal disse være gældende indtil de opsiges af én af parter- ne ved overenskomstens udløb.
Enighed om fastsættelse af priser for sådant arbejde er en del af overenskomsten.
Priserne optrykkes som tillæg til de nævnte priskuranter
3. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsættel- se af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretli- ge regler.
Kapitel 9 Pension
§ 49 Pension
1. Virksomheden betaler pension til medarbejdere og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
2. Pensionsbidraget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori
1. juli 2007 indgår 11,4% af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Den ansatte betaler 3,8% af bi- draget, og arbejdsgiveren betaler 7,6%.
3. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. juli 2008 indgår udgør pensionsbidraget 12% af den ansattes ferieberettigede løn plus fe- rie- og søgnehelligdagsbetaling. Den ansatte betaler 4% af bidra- get, og arbejdsgiveren betaler 8%.
4. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
5. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsu- ge, hvori indgår:
1. juli 2007 kr. 7,50
1. juli 2008 .........................................................................kr. 7,80
1. juli 2009 .........................................................................kr. 8,25
Arbejdsgiverens betaler 2/3 og lønmodtageren betaler 1/3.
Kapitel 10
Sygdom, barns 1. sygedag m.v.
§ 50 Sygdom og tilskadekomst
Varighed
1. Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra
1. hele fraværsdag
Arbejdsgiveren betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Tilbagefald
2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.
Betingelser for sygeløn
3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæf- tiget i virksomheden i mindst 6 måneder, og at medarbejderen op- fylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra ar- bejdsgiveren.
Opgørelse af anciennitet
4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder.
Tilskadekomst i arbejdstiden
5. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af til- skadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet. Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.
Anciennitet under uddannelsesforløb
6. Xxxxxx har optjent 6 måneders anciennitet hvis de – efter endt ud- dannelse – fortsætter i samme virksomhed.
Afbrydelse af anciennitet
7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:
− sygdom i op til 3 måneder
− indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder)
− barselsorlov
− afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materia- lemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når arbejdsgiveren tilbyder det.
Betaling
8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb supple- ret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den løn- ningsuge hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 124,00
1. marts 2008 ................................................................. kr. 127,00
1. marts 2009 ................................................................. kr. 130,00
og højst for 37 timer pr. uge.
Sygelønnens beregning
9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtje- ningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende gene- tillæg i sygdomsperioden.
10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, be- regnes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systematisk forekommende ge- netillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.
11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedag- pengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 124,- kr./127 kr./130 kr.
Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen
12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler arbejdsgive- ren medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.
13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.
§ 56-aftale
14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, med mindre fraværet skyl- de en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
§ 51 Barns første sygedag
1. Medarbejderen har fri, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
2. Friheden omfatter kun den ene af barnets forældre og alene bar- nets første sygedag. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
3. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede doku- mentation foreligger.
§ 52 Børns hospitalsindlæggelse
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse har fri, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med bar- net. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
§ 53 Barsel
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler ar- bejdsgiveren løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (gravidi- tetsorlov/barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
3. Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden dog maks. pr. time fra begyndelsen den lønningsuge hvori indgår
1. marts 2007 kr. 124,00
1.marts 2008 ................................................................. kr. 127,00
1. marts 2009.................................................................. kr. 130,00
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dag- pengesats.
Fædreorlov
4. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
5. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder virksom- heden betaling under fravær i indtil 9 uger. Betalingen i disse 9 uger svarer til betalingen i stk. 3.
Af de 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger. Betalingen bortfalder hvis orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke holdes.
Betaling i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller mode- ren.
6. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beretti- get til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbej- deren tilsvarende.
7. Xxxxxxxxxxx har virkning for forældreorlov, der begynder den 1. juli 2007 eller senere.
§ 54 Omsorgsdage
Beskæftigede arbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
Kapitel 11
Ferie- og søgnehelligdagsregler
§ 55 Optjening af ferie
1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage og barns første sygedag.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.
5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
§ 56 Afholdelse af ferie
1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra
1. maj til 30. april (ferieåret)
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i med- arbejderens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien vars- les senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af
xxxxx, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.
16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
§ 57 Sygdom og ferie
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Raskmelding under kollektiv lukning
2. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
3. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, med mindre andet aftales.
4. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
§ 58 Overførsel af ferie
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om- fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.
5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe- riedage i forbindelse med fratrædelsen.
6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
§ 59 Feriegodtgørelse
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskat- tepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm- mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an- sættelsen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller til- skadekomst i optjeningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæssi- ge sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf.
aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO. Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2007 følgende pr. arbejdsdag:
København Provinsen
Faglærte kr.159,00 kr. 146,90
Ikke-faglærte kr.145,15 kr. 141,30
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
7. Til medarbejdere, der arbejder på deltid beregnes de faste ørebe- løb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 ti- mer.
8. Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme syg- dom eller tilskadekomst.
9. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 28- aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 da- ge.
10. Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de pe- rioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomhe- den inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold.
11. Ved tilskadekomst i virksomheden gives, uanset ovennævnte be- stemmelse om 12 måneders anciennitet, dog altid den nævnte sy- geferiegodtgørelse i indtil 4 måneder.
12. Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående be- stemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest.
§ 60 Feriekortordning
1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan- dring til den pågældende virksomhed.
Lønseddel som feriekort
5. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
6. For fratrådte medarbejdere skal specifikationen yderligere indehol- de mulighed for, at den kommende arbejdsgiver kan kvittere for fe- riens afholdelse.
7. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
− Ferieberettiget løn
− B&A Pension
− AM-bidrag
− A-skat
− ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
8. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.
Attestation af feriekort
9. Når medarbejderen skal holde ferie, påtegnes feriekortet af den nu- værende virksomhed, med ferieperioden, datoen for feriens begyn- delse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgørelse, der svarer dertil.
10. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
11. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, attesteres feriekor- tet af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af Bered- skabskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen.
Udstedelse af restferiekort
12. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.
§ 61 Udbetaling af feriegodtgørelse
1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.
Feriepenge 500,00 kr. eller derunder ved fratrædelse
5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
Optjent feriepenge i alt 1.000,00 kr
6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.000,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets in- stitutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.
Dødsfald
8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.
§ 62 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa- tioner:
Feriegodtgørelse under 1.500 kr.
1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 1.500,- kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar- kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferieå- rets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju- ni.
Feriegodtgørelse under 3.000 kr. for ferie, som er holdt.
2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere.
3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ik- ke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt over- ført efter overenskomstens § 58, udbetales af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket anmo- der virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefon- den, jf. § 64.
§ 63 Særlige bestemmelser
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 30. september efter ud- løbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Entreprenørfagets Feriefond, med mindre medarbejderen inden 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumen- teret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Arbejde i ferien
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve medarbejderens ferie- godtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af fe- rien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodt- gørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for ferie- beløbets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg- geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekor- tet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund af- regner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl- les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
§ 64 Faglig feriefond
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Entre- prenørfagets feriefond.
Til finansiering af feriefondene benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skul- le have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri. Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Senest 30. oktober overfører Dansk Xxxxxxx det indbetalte beløb til Entreprenørfagets feriefond.
§ 65 Søgnehelligdagsbetaling
Opsparing
1. Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og feriefri- dage udgør 6,25% af medarbejderens ferieberettigede løn, herun- der af den overenskomstmæssige sygeløn.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2008 indgår udgør søgnehelligdagsbetalingen 6,65% og fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2009 indgår udgør søgnehelligdags- betalingen 6,90%.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag og dels som en restbetaling.
Forskud
3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør: 850,- kr. til voksne arbejdere
525,- kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn)
Som ”helligdage” regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag samt 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævn- te opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
Restbeløb
6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og sam- tidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling.
Dødsfald
9. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
Garanti
10. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
§ 66 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere
1. Med virkning fra optjeningsåret 2008 gælder bestemmelserne i §§ 55 til 64 ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Dan- mark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.
2. Forbundene i BAT-Kartellet etablerer fra samme tidspunkt en fælles ferie- og søgnehelligdagskasse som skal administrere ferie- og fe- riebetaling, feriefridags- samt søgnehelligdagsbetalingen for de ud- stationerede medarbejdere.
3. Ferie- og søgnehelligdagskassens indhold skal svare til bestem- melserne i Træ-Industri-Bygs Feriekasse med de nødvendige re- daktionelle tilpasninger.
4. Overenskomstparterne aftaler inden 1. oktober 2007 de nærmere retningslinier for etablering og administration af ferie- og søgnehel- ligdagskassen.
Kapitel 12 Samarbejdet
§ 67 Tillidsmandsregler
Hvor vælges tillidsmand
1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medar- bejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt til- lidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmin- dre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og med- regnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgpe- rioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand efter disse regler.
Hvem kan vælges til tillidsmand
2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere.
Valg af tillidsmand
3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksom- heden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
Xxxxxxxx
4. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræ- der for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er med- delt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den
periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.
Tillidsmandens pligter
5. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virk- somheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et pålæg fra virksomheden.
Tillidsmandens opgaver
6. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstil- lende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestem- melser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågæl- dende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det til- lidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sa- gen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
Afskedigelse af tillidsmand
7. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder. Det må samtidig efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv- følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som til- lidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling for- ringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (Bilag 1).
SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP
Hvem kan vælges til tillidsmand
8. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendte dygtige medarbej- dere, der har arbejdet mindst 1 år i den pågældende virksomheds- afdeling. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
Afskedigelse af tillidsmand
9. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel, som er 6 uger længere end det, der tilkommer ham som almindelig medar- bejder, dog således at gældende varslingsregler ikke forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8.
Erstatning ved uberettiget afskedigelse af tillidsmand
10. Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsmanden, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 20 ugers løn, som beregnes efter tillidsmandens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måneder. Denne erstatning er endelig, således at der ikke tillige kan kræves erstatning på grund- lag af de i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer indeholdte regler.
§ 68 Sikkerhedsrepræsentanter
1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at sikker- hedsrepræsentanter vælges blandt de arbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverens- stemmelser vedrørende ovenstående.
3. Medarbejdere, der under elevtiden, har erhvervet arbejdsmiljøud- dannelsesbeviset, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljø- uddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært
4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået ar- bejdsmiljøuddannelsen, vælges som sikkerhedsrepræsentant, skal
medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygning af arbejdsmiljøud- dannelsen.
5. Medarbejdere, der er tilmeldes 2 dages overbygning, skal have på- begyndt uddannelsen inden 1 måned efter, tilmelding er sket.
6. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler arbejdsgiveren fuld løn.
§ 69 Samarbejdsråd
Samarbejdsudvalg
1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansat- te kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt de ansatte ønsker det.
2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et fler- tal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud- valget nedlagt.
3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme kon- cern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejds- udvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen.
4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fælles- tillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstfor- manden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.
Samarbejdsråd
5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et sam- arbejdsråd.
6. Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejled- ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.
7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO.
§ 70 Samarbejde og arbejdsmiljø
Med virkning pr. 1. oktober 2007 opkræves et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af overenskom- sten, jf. prokollat, side 110.
Kapitel 13 Uddannelse
§ 71 Frihed til uddannelse
1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de en- kelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for de ansatte efter virksomhedens og de ansattes behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.
2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
3. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddan- nelse, betaler arbejdsgiveren fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.
§ 72 Uddannelsesfond
1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et be- løb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte arbejdere.
2. For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time.
§ 73 DA/LO Oplysnings- og uddannelsesfonden
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 28,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse. Pr. 1. januar 2008 hæves bi- draget til 31 øre pr. præsteret arbejdstime.
§ 74 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge – og anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.
2. Bidrag til Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 72, indgår i Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond.
Frihed til uddannelse
3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompeten- cevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
Bidrag
7. Med virkning fra 1. januar 2008 indbetaler virksomheden 260 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet forhøjes pr. 1. januar 2009 til 520 kr. pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1. oktober 2007.
Ansøgninger
9. Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt el- ler delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddan- nelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 82. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Der henvises i øvrigt til det optrykte protokollat, side 103.
Kapitel 14 Ansættelse og afskedigelse
§ 75 Ansættelse
1. Det tilstræbes, at antagelse af arbejdere finder sted ved arbejdstids begyndelse mandag.
2. Antages en brolæggersvend til mindre arbejder af under en dags varighed, afregnes han med fuld dag.
§ 76 Afskedigelse
1. For arbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsi- gelsesfrister fra:
arbejdsgiverside | arbejderside | |
Fra 0 til 1 års beskæftigelse | 0 uger | 0 uger |
Efter 1 års beskæftigelse | 3 uger | 1 uge |
Efter 3 års beskæftigelse | 5 uger | 2 uger |
Efter 5 års beskæftigelse | 7 uger | 2 uger |
Elevtid før det fyldte 18. år tæller med i ancienniteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddannelse.
2. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb.
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.
4. Det tilstræbes, at fratrædelse af arbejdere finder sted ved kalender- ugens afslutning.
5. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyldelse.
6. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på bag- grund af ATP- indbetalingerne.
7. Hvis en arbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 6 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunk- tet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tids- eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret ef- ter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.
8. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste.
9. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
10. Opsigelsesvarsel for arbejdsgiveren bortfalder
− ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejds- standsning,
− ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskin- standsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.
11. Hvis en arbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, betaler virk- somheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tid- lønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om.
12. Hvis en arbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til arbejdsgiveren sva- rende til den for den pågældende arbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen dre- jer sig om.
13. Hvis en arbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan tiltræde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til arbejdsgiveren, bør arbejdsgiveren acceptere dette.
§ 77 Hjemsendelse
Parterne har aftalt følgende retningslinier om hjemsendelse, jf. § 76, stk. 10:
Grundlag for hjemsendelse
1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele el- ler dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbejder, brolægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbej- dere i en periode.
2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, or- dremangel og lignende.
3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgive- rens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.
Løn
4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.
Andet arbejde
5. Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et evt. op- sigelsesvarsel i henhold til overenskomsten.
Orientering om genoptagelse
6. Efter ca. tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår med- arbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de føl- gende 2-3 uger.
7. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse sva- rende til lønnen i opsigelsesperioden.
Genoptagelse af arbejdet
8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen til- bydes arbejde igen.
9. Hjemsendte arbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye arbejdere til dette arbejde.
10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilby- des igen.
Kapitel 15 Ungarbejdere
§ 78 Almindelige bestemmelser
Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for disse.
(Bestemmelserne gælder ikke for tagdækningsområdet.)
§ 79 Antagelse af ungarbejdere
1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte arbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på nedennævnte særlige vilkår i følgende omfang:
Antal voksne arbejdere Antal ungarbejdere 3 - 5 1
6 - 10 2
11 - 15 3
o.s.v. o.s.v.
2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte ar- bejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder.
3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.
§ 80 Aflønning af ungarbejdere
Timelønsarbejde
1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt
15 år, men ikke 16 år, fastsættes til 40 %
16 år, men ikke 17 år, fastsættes til 50 %
17 år, men ikke 18 år, fastsættes til 70 %
af mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere alle overens- komstmæssige tillæg indbefattet, jf. § 21. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne arbejdere, jf. § 26.
Akkordlønsarbejde
2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkordhol- det og arbejdsgiveren deltage i akkorder sammen med de voksne arbejdere på følgende vilkår:
Akkordforskud
3. Der udbetales som forskud på den ungarbejderen tilkommende an- del i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procen- ter af mindstebetalingssatsen, jf. § 21. Herudover ydes søgnehel- ligdagstillæg som ved timelønsarbejde.
4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som pro- centtillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud.
Akkordopgørelse og akkordoverskud
5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjene- ste som de voksne arbejdere som sin andel i den akkordholdet til- kommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle timer i akkorden.
6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbejde- rens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den akkord- fortjeneste, han har krav på i henhold til foranstående.
§ 81 Sikkerhed og uddannelse
1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikker- hed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.
2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.
3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene disse maskiner, hvis ar- bejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om er- hvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års va- righed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne til- fælde 15 år.
Kapitel 16
Regler for behandling af faglig Strid
§ 82 Faglig strid
Lokalforhandling
1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad- sen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring her- om er fremsat.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.
7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar- bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modstå- ende organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organi- sationerne i mellem.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger af løse
uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.
Organisationsmøde
10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et mø- de mellem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 3 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæg- lingsmændene suppleret af repræsentanter for de implicerede par- ter, der har mødepligt.
14. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
15. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
16. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resul- tatet af organisationsmødet er bindende for parterne.
17. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virk- somheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens
bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for- bundet indbringe sagen for Arbejdsretten.
Faglig voldgift
18. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.
19. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
20. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.
21. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
22. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
23. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
24. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant- spørgs- mål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved ju- ridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overenskomstspørgsmål.
25. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmå- let og træffer afgørelse i sagen.
26. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
27. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagen- de organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sags- akter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og op- manden.
28. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklage- de organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.
29. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
30. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme- flertal.
31. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.
32. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har person- lig interesse.
Konflikt
33. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhøren- de organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgåen- de mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
Tidsfrister
34. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.
35. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer- ne er truffet skriftlig aftale herom.
Udbetaling efter mægling og voldgift
36. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.
§ 83 Arbejdsret
I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.
§ 84 Hastesag
Hvis der opstår uenighed mellem virksomheder og medarbejdere om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som ha- stesag. Sagsbehandlingen følger tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".
§ 85 Arbejdsstandsning
Overenskomstens regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behand- ling af faglig strid” eller i ”Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr.
1. marts 1987og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverfor- ening og Landsorganisationen i Danmark”.
§ 86 Overenskomststridige konflikter
1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af
parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstpar- terne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverens- stemmelsen.
2. Hvis Dansk Byggeri eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende fin- der det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 ar- bejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden.
3. Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom.
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser
§ 87 Arbejdstøj
Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer ar- bejdsgiveren 2 sæt standardarbejdstøj om året efter arbejdsgive- rens valg. Levering af arbejdstøjet kan indgå i en af virksomheden fastlagt årlig rytme og er arbejdsgiverens ejendom.
§ 88 Redskaber og værktøj
1. Alle redskaber og alt værktøj leveres af arbejdsgiveren i god og brugbar stand, men skal af arbejderne behandles med omhu. Når det må erkendes at være nødvendigt, leverer arbejdsgiveren i god og brugbar stand træskostøvler eller gummistøvler samt arbejds- handsker og i gravninger med fugtig jord og vand overtrækstøj.
2. For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende arbejder gø- res ansvarlig.
3. Ved akkordens afslutning tilbageleveres værktøjet til arbejdsgiveren i brugbar stand.
4. Arbejdsgiveren leverer på forlangende værktøjskasse med lås.
5. Arbejdsgiveren leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver arbejdsgiverens ejendom.
Brolægning
6. Arbejdsgiveren leverer det nødvendige værktøj , der dog forbliver arbejdsgiverens ejendom.
Tagdækning
7. Gummisko, gummistøvler, arbejdshandsker, hammer og kniv udle- veres af virksomheden efter behov.
8. Til rensning af hænder leveres rensecreme.
9. De udleverede effekter (værktøj m.v.), som forbliver virksomhedens ejendom, skal opbevares i en af virksomheden udleveret værktøjs-
kasse med lås eller lignende, og medarbejderne er pligtige til i alle tilfælde, hvor de forlader arbejdspladsen, at opbevare værktøj m.v. i denne kasse eller lignende. Hvis denne forholdsregel ikke iagtta- ges, er medarbejderne erstatningspligtige for bortkomne effekter (værktøj m.v.).
§ 89 Forsøgsordninger
Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo- kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be- stemmelser som f.eks. indførelse af alternative samarbejdsformer, jobrotation, etablering af multi-sjak, fælles lønformer mellem de for- skellige faggrupper.
§ 90 Revision af overenskomst mv.
1. Til om fornødent at supplere eller - under hensyn til fremkomsten af nye materialer, tekniske hjælpemidler eller andre ændringer af de hidtil anvendte konstruktioner eller arbejdsformer - at ændre ak- kordtidsfortegnelserne nedsættes der et udvalg bestående af 2 re- præsentanter fra Dansk Byggeri og 2 repræsentanter fra forbundet. Dette udvalg kan også beskæftige sig med spørgsmål vedrørende suppleringer eller ændringer i overenskomsten.
2. Ved revision af tidskuranten for tagdækning består udvalget af 4 repræsentanter fra hver af parterne.
3. Når en af parterne fremsætter ønske om at få et forslag til sådanne suppleringer eller ændringer behandlet, skal udvalget træde sam- men inden for en frist af 14 hverdage. Skulle der ikke af nogen af parterne blive fremsat ønske om indkaldelse af udvalget, skal dette dog træde sammen i den første uge i oktober måned i de år, hvor der ikke finder almindelige overenskomstforhandlinger sted.
4. Udvalget skal i alle tilfælde have endt sit arbejde inden for et tids- rum af 2 måneder og inden denne tidsfrists udløb have gjort indstil- ling til organisationerne om godkendelse af suppleringer eller æn-
dringer til akkordtidsfortegnelserne og overenskomsten, hvorom der er opnået enighed i udvalget.
5. Organisationerne har pligt til at tage stilling til sådanne indstillinger i løbet af 1 måned. Godkendte indstillinger af forslag til suppleringer eller ændringer i akkordtidsfortegnelserne og overenskomsten kan først træde i kraft 2 måneder efter, at de er godkendt af organisati- onerne.
6. Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet efter de fagretlige regler, herunder §§ 40 og 42.
7. Overenskomsten og akkordtidsfortegnelserne må ikke udleveres til udenforstående, medmindre Dansk Byggeri og forbundet er enige derom i hvert enkelt tilfælde.
§ 91 Entrepriseforhold
1. Der er mellem parterne enighed om at modvirke forsøg på omgåel- se af denne overenskomsts bestemmelser.
2. Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund bør i almindelighed ikke i nævneværdigt omfang påtage sig de i hovedoverenskomsten om- handlede arbejder på egen regning og bør således ikke enkeltvis eller i fællesskab overtage entreprenørarbejder eller give tilbud på sådanne arbejder, idet formålet hermed blandt andet er at sikre, at de gældende løntariffer opretholdes ved, at arbejde i størst muligt omfang overdrages til arbejdsgivere, der over for Fagligt Fælles Forbund er bundet til overenskomstmæssige lønninger.
3. Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for, at medlem- mer af Fagligt Fælles Forbund kan træde sammen i et lovligt stiftet og indregistreret selskab til udførelse af arbejder som de i overens- komsten omhandlede.
4. Ved indgåelse af entrepriseaftaler skal Dansk Byggeris medlems- virksomheder være opmærksomme på det foran anførte.
§ 92 Vikararbejde
Medlem af Dansk Byggeri:
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kuty- mer.
Ikke medlem Dansk Byggeri:
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.
4. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vi- kar, i modsætning til en arbejder, der er udsendt af en underentre- prenør og undergivet dennes ledelsesret.
5. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
6. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat- tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlede ar- bejde.
7. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
8. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i Pension Dan- mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-
medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overens- komstmæssig pensionsordning.
Øvrige forhold:
9. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.
10. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende arbejdere.
11. Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæs- sigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagfore- ning ved kortvarige vikariater.
§ 93 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at hvis medarbejdernes an- sættelsesforhold, i perioden efter begyndelsen af et bestemt angi- vet arbejde, ændres fra at være ansatte lønmodtagere til at være selvstændige erhvervsvirksomheder, beskæftiget på arbejdsplad- sen, uden at der i øvrigt sker andre ændringer i beskæftigelsesfor- holdene (såkaldte ”arme-og-ben-virksomheder”), kan det betragtes som en omgåelse af overenskomsten.
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten behandles i henhold til de fagretlige regler.
§ 94 Implementering af EU-direktiver
Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om
arbejdstid og EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældrelorlov. Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsterne ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe
overenskomsterne i strid med direktiverne.
Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret.
§ 95 Senioraftale
Virksomheden og medarbejderen kan indgå en senioraftale med virkning fra den lønningsperiode, hvori medarbejderen fylder 60 år, på følgende vilkår:
Arbejdstid
1. Arbejdstiden nedsættes til 30 timer pr. uge. For medarbejdere med aftale om fleksibel efterløn dog 29 timer pr. uge. Placering af ar- bejdstiden skal ske under hensyn til begge parters tarv.
2. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom- mendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde, som for de øvrige medarbejdere.
3. Som kompensation for nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer (henholdsvis 29), udgør mindstebetalingen pr. time for de præsterede arbejdstimer fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår
1. marts 2007 kr. 115,12
1. marts 2008.................................................................. kr. 117,87
1. marts 2009.................................................................. kr. 120,62
4. Det af organisationerne udarbejdede ansættelsesbevis skal anven- des, og heraf skal det fremgå, hvilke afvigelser der er, i forhold til de regler der gælder i overenskomsten.
5. Uoverensstemmelser om ansættelsesbeviset og ansættelsen i øv- rigt kan behandles fagretsligt efter gældende regler.
Tryghed
6. For medarbejdere med en virksomhedsanciennitet på minimum tre år, forlænges virksomhedens opsigelsesvarsel med to uger og medarbejderens opsigelsesvarsel med én uge.
7. For medarbejdere på akkord, gælder overenskomstens almindelige opsigelsesregler ved akkordarbejder.
8. Medarbejderen kan ikke opsiges under dokumenteret sygdom de første 3 måneder af sygeperioden. Herefter kan medarbejderen op- siges med det varsel, som følger af overenskomsten samt ovenstå- ende senioraftale.
§ 96 Overenskomstens varighed
Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater, akkord- tidsfortegnelser og prislister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2007 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2010.
København, den 28. februar 2007
For Fagligt Fælles Forbund: For Dansk Byggeri:
AFSNIT 2 - LÆRLINGE OG ELEVER
Bestemmelserne gælder for elever, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser til uddannelse inden for entreprenørområ- det (anlægsstruktører og bygningsstruktører, brolæggerlærlinge og tagdækkerlærlinge).
For uddannelsesaftalen gælder de af de faglige udvalg til enhver tid fastsatte bestemmelser.
Oprettelse af uddannelsesforhold skal godkendes af Det faglige fællesudvalg for Struktør- Brolægger- og Tagdækkerfaget, Bygme- stxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx XX.
§ 1 Den daglige arbejdstid
1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt place- ring heraf er den samme, som er gældende for svende/ voksne ar- bejdere i samme virksomhed.
2. Er eleven afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møde- regler der er gældende.
Feriefridage
3. Elevers 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte elevløn.
4. De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om pla- cering af restferie.
Elever kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret.
5. Elever, der påbegynder eller afslutter elevforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. ka- lenderår.
I de øvrige kalenderår har eleven ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
6. Elever får kompensation for ikke afholdte feriefridage
§ 2 Elevtiden
Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag.
§ 3 Løn
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår udgør mindste- lønnen for elever:
1.3.2007 | 1.3.2008 | 1.3.2009 | |
1. år kr. pr. time | 53,79 | 55,67 | 57,62 |
2. år kr. pr. time | 63,55 | 65,77 | 68,07 |
3. år kr. pr. time | 76,70 | 79,38 | 82,16 |
4. år kr. pr. time | 88,93 | 92,04 | 95,26 |
Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin.
§ 4 Voksenelever
1. I det tilfælde at firmaet ønsker at modtage AER’s særlige refusions- sats for voksenelever, skal to særlige betingelser være opfyldt:
2. Vokseneleven skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyndel- se.
3. Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats.
§ 5 Elever i svendenes akkord
Ved elevers og voksenelevers deltagelse i akkord henvises til be- stemmelserne, som gælder for svende/voksne arbejdere.
§ 6 Løn- og ansættelsesforhold
Lønudbetaling
1. Elever ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fra- drag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom.
Graviditetsundersøgelse
2. Der ydes frihed efter samme regler som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi- malt den for svende/voksne medarbejdere gældende maksimums- sats.
Barselsløn
3. Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi- malt den for svende / voksne medarbejdere gældende maksi- mumssats.
Barns første sygedag
4. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for svende- ne/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for svende / voksne medarbejdere gældende maksimumssats.
Børns hospitalsindlæggelse
5. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for svende- ne/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for svende/voksne medarbejdere gældende maksimumssats.
Skoleperiode
6. I skoleperioder ydes der løn med den for eleven gældende lønsats.
Session
7. Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der ele- ven løn for den medgåede tid.
§ 7 Pension
1. Elever, bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 20 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde.
2. Elever over 20 år, som efter elevtiden fortsætter i samme virksom- hed, får medregnet elevtiden i den anciennitetsgivende beskæfti- gelse.
§ 8 Arbejdstøj
Lærlinge har samme ret til arbejdstøj som voksne arbejdere.
§ 9 Sikkerhedsfodtøj
Mesteren udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndelse af uddannelsen, og i den efterfølgende elevtid efter samme regler, som gælder for svende/voksne arbejdere i det pågældende fag.
§ 10 Værkøj
1. Struktør- og brolæggerlærlinge får stillet værktøj incl. håndbøger til rådighed af virksomheden i forbindelse med uddannelsens start.
2. Det nødvendige værktøj fremgår af en værktøjsliste, som ud- arbejdes af Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget.
3. Såfremt lærlingen ikke ved skolestart medbringer værktøj, udleve- res det af skolen og betales af virksomheden i henhold til værktøjs- listens vejledende priser.
4. Værktøjet tilhører virksomheden bortset fra bøger, der tilhører lær- lingen.
5. For brolæggerlærlinge forbliver duks, stol og hammer lærlingens ejendom efter endt uddannelse.
§ 11 Rejsegodtgørelse
Praktikperioden
1. Elever ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for svende og voksne arbejdere.
Ude og rejsearbejde
2. Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for svende/voksne arbejdere idet på- gældende fag.
Skoleperiode
3. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor elevens samlede skolevej er 20 km eller derover.
Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarte- ringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, indkvar- teringssted eller lærested.
4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved ele- vens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende elev går.
5. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmid- ler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urime- ligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordrings- middel anvendes.
6. Hvis offentlig befordring benyttes ydes godtgørelse for faktisk af- holdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o. lign.
7. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en godtgørelse svarende til det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efter- uddannelseskurser, p.t. 1,04 kr. pr. km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Beløbet reguleres i overenskomsten med de takster, der fastsættes af AMS (Arbejdsmarkedsstyrelsen).
I tilfælde af at lovgivningen på området ændres, kan denne be- stemmelse opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en over- enskomstperiodes udløb.
8. Til indkvarterede elever ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekends, påske- og jule- ferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 4 er opfyldt.
Hvis valget af skole medfører udgifter til skolehjem, betales disse li- geledes af arbejdsgiveren.
9. Bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter stk. 9.
10. Ovennævnte befordringsgodtgørelse udbetales, efter modtaget do- kumentation løbende bagud på de normale lønudbetalingsdage.
11. Hvis der på området “rejsegodtgørelse under skoleperioden” frem- kommer offentlige eller generelle løsninger, træder disse i stedet for ovennævnte regler.
12. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset be- tingelserne til afstanden i stk. 4.
§ 12 Velfærdsforanstaltninger
Erstatning i forbindelse med manglende velfærdsforanstaltninger ydes efter samme regler, som gælder for svende/voksne arbejdere.
§ 13 Feriebestemmelser
Der henvises til bestemmelserne i ferieloven.
Feriegarantiordning
1. Vedrørende ferieløn/feriegodtgørelse er den mellem organisatio- nerne gældende feriegarantiaftale også gældende for elever.