Uddannelsesaftalen eksempelklausuler

Uddannelsesaftalen. Uddannelsesaftalen skal indgås i overensstemmelse med reglerne i Erhvervsuddannelseslovens kap. 7. Ved kombinationsaftaler er der kun prøvetid hos den første arbejdsgiver. Det skal fremgå af uddannelsesaftalen, at denne overenskomst samt Erhvervsuddannelsesloven er gældende for elevforholdet.
Uddannelsesaftalen. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der indgås en uddannelsesaftale mellem lærlingen og pågældende boligor- ganisation på en af Undervisningsministeriet godkendt formular, der kan rekvireres på erhvervsskolerne eller gennem Uddannelsesudvalgets sekretariat. Er lærlingen undergivet forældremyndighed, skal uddannelsesaftalen tillige underskrives af forældremyndighedens indehaver.
Uddannelsesaftalen. Stk. 1 Uddannelsesaftalen skal være skriftlig og underskrevet af elev og skole, hvorefter den indsendes til elevens uddannelsessted til registrering, inden uddannelsesforholdet indledes.
Uddannelsesaftalen. Denne aftaleform er indført fra august 2006 for at tilgodese de praktisk orienterede unge. • Hele – eller næsten hele – det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden og træder i stedet for grundforløbet på en erhvervsskole, som de andre elever skal gennemføre. • Den praktiske oplæring afsluttes med, at eleven gennemfører en praktisk opgave, som mester og kontaktlærer udformer i sam- arbejde. Opgaveløsningen foregår i virksomheden og vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab. • Virksomhed, elev og erhvervsskole udarbejder en personlig uddan- nelsesplan for eleven. I uddannelsesplanen fastlægger man de mål, eleven skal nå i løbet af det første år i virksomheden, og der suppleres eventuelt med korte ophold på skolen. Herefter fortsætter eleven i hovedforløbet på samme måde som andre elever. • Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet. • Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæs- sige ansvar for eleven i hele aftaleperioden. • Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for elever. • Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse. • Læs mere på: xxx.xxx.xx/0000/xxxxxxxxxxxxxxx.
Uddannelsesaftalen. I en kombinationsaftale indgår eleven aftaler med to eller flere virk- somheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertil hørende skoleophold. • Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder eleven er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Eleven kan således enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem to virksomheder i perioder på for eksempel et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med eleven afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb. • Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæs- sige ansvar for eleven i hver deres aftaleperiode.
Uddannelsesaftalen. Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold. Men aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, gældende for resten af uddannelsen. • Flere aftaler kan indgås løbende og uafhængigt af hinanden. • Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelses- mæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode. • Begynder eleven efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har eleven ret til optagelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis eleven opfylder reglerne (EMMA). En uddannelse varer 1,5–5,5 år og indledes med et skoleophold på 1/2 år. Hver virksomhed indgår individuelt en kort uddannelses- aftale. Flere korte aftaler kan dække elevens samlede praktikperiode i uddannelsen. Eleven har ret til op- tagelse i skolepraktik, hvis uddan- nelsen gennemføres med skole- praktik, indtil en ny kort aftale kan indgås. Elevens samlede aftale- periode bestående af flere korte uddannelsesaftaler og eventuel skolepraktik varer cirka 2/3 af uddan- nelsestiden inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers varighed. Uddannelsen slutter med en afsluttende prøve (ofte kaldet svendeprøve).
Uddannelsesaftalen. → Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold i hovedforløbet. Men aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, gældende for resten af uddannelsen. → Aftalen kan omfatte grundforløbet eller grundlæggende praktisk op­ læring (ny mesterlære). → Flere aftaler kan indgås løbende og uakængigt af hinanden. → Der er kun prøvetid én gang mellem samme aftaleparter. → Virksomheden har kun det juridi­ ske, økonomiske og uddannelses­ mæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode. → Begynder eleven efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har eleven ret til opta­ gelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skoleprak­ tik, og hvis eleven opfylder reglerne (XXXX).

Related to Uddannelsesaftalen

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Uddannelse 10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

  • Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.

  • Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af: