Aktiviteter og metoder, der styrker arbejdsmiljøindsatsen eksempelklausuler

Aktiviteter og metoder, der styrker arbejdsmiljøindsatsen. Med henblik på at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet vil Randers Kommune anvende forskellige aktiviteter og metoder. Disse er obligatoriske aktiviteter jf. MED-rammeaftalen, Aftale om sundhed og triv- sel samt lokale initiativer for Randers Kommune. Aktiviteterne er beskrevet i det nedenstående: Styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet sker blandt andet i kraft af den én-strengede MED-struktur, som giver mulighed for at arbejdsforhold og øvrige samarbejdsforhold kan drøftes i samme udvalg, hvorved det er muligt at komme bredere rundt om de enkelte arbejdstemaer. I tilknytning til budgetbehandlingen skal ledelsen i hovedudvalget samt i de underliggende MED-udvalg redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder konsekvenser i forhold til sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde. Arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsmålingen er omdrejningspunktet for arbejdsmiljøarbejdet i Randers Kommune. Der sker en systematisk opfølgning på APV-handlingsplaner og arbejdsmiljøindsatsen på de enkelte niveauer i MED-organisationen. Der sker en årlig arbejdsmiljødrøftelse i udvalgene. Derudover sker der en løbende opfølgning på arbejds- miljøarbejdet. Der kan formuleres aktuelle indsats og fokusområder fx sygefravær og arbejdsskader. Der skal årligt udarbejdes en samlet opgørelse over arbejdsulykker og sygefravær. Hovedudvalget beskriver hvorledes der sker anmeldelse, opfølgning og analyse af arbejdsulykker. Alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøgrupperne skal gennemgå den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i Randers Kommune. Arbejdsmiljøorganisationen tilbydes kompetenceudvikling jf. lovgivningen. Kompetenceudvikling i Randers Kommune er beskrevet i rammerne for kompetenceudvikling. Kommunikation og information er et centralt element i arbejdsmiljøarbejdet. Der udarbejdes en beskrivelse af hvordan kommunikation og information om arbejdsmiljøarbejdet bliver udbredt i organisationen til MED-udvalg, arbejdsmiljøgrupper og medarbejdere. Kommunens centrale arbejdsmiljøkoordinator i Personale og HR deltager i møderne i hovedudvalget. Funk- tionsbeskrivelse er beskrevet under afsnittet vedr. opgaver. Arbejdsmiljøkoordinatoren binder arbejdsmil- jøindsatsen sammen mellem det strategiske og operationelle niveau. For at styrke og opprioritere arbejdsmiljøarbejdet iværksætter hovedudvalget udover det ovennævnte en række konkrete tiltag på de forskellige niveauer i MED-organisationen. Tiltagene har til formål at udvik...
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Aktiviteter og metoder, der styrker arbejdsmiljøindsatsen. Drift og udvikling af et arbejdsmiljøledelsessystem, System ArbejdsMiljøledelse (SAM), der fastlægger principper og retningslinjer samt stiller redskaber til rådighed for arbejdsmiljøopgaver, eksempelvis Hoved-MED fastsætter planer for arbejdsmiljøindsatsen og evaluerer de indsatser, der er gennemført.
Sample 1
Aktiviteter og metoder, der styrker arbejdsmiljøindsatsen. Løbende tilpasning af Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøpolitik • Der foretages løbende registrering af arbejdsskader/arbejds- ulykker og udarbejdes kvartalsvise statistikker • Der udarbejdes kvartalsvise sygefraværsstatistikker • Der udarbejdes - når der - eksempelvis på baggrund af det statistiske materiale er behov herfor - handlingsplan for at forbygge/mindske antallet af arbejdsskader/arbejdsulykker • Der sættes fokus på arbejdsbetinget sygefravær gennem udar- bejdelse af handlingsplan for arbejdsfastholdelse • Der udarbejdes og sikres opfølgning på arbejdspladsvurderinger • Der afholdes 1 årligt møde mellem hovedudvalget og arbejds- miljøgrupperne. • Hovedudvalget: Samlet behandling af sygefraværs- og ar- bejdsskadestatistikker fra det forløbne år • Lokaludvalgene gennemfører den årlige arbejdsmiljødrøftelse, herunder den årlige opsamling af APV-arbejdet. Hvis påkrævet gennemføres ny APV og i den forbindelse vurderes behovet for kompetenceudvikling af arbejdsmiljøgruppen. • Hovedudvalget behandler kvartalsstatistikker (arbejdsskader/ sygefravær) • Områdeudvalgene afholder fællesmøde med arbejdsmil- jøgrupperne på området • Lokaludvalgene klarlægger indsatsområder på baggrund af APV. • Hovedudvalget behandler kvartalsstatistikker (arbejdsskader/ sygefravær) • Lokaludvalgene sender arbejdsmiljørapporter til områdeud- valget • Områdeudvalg gennemfører den årlige arbejdsmiljødrøftelse og behandler APV-rapporter fra lokaludvalgene. • Hovedudvalget afholder arbejdsmiljødag for alle arbejdsmil- jøgrupper. • Hovedudvalget behandler kvartalsstatistikker (arbejdsskader/ sygefravær) • Lokaludvalgene følger op på APV-handlingsplaner • Områdeudvalgene sender arbejdsmiljørapport til hovedudvalget • Hovedudvalget gennemfører den årlige arbejdsmiljødrøftelse og behandler APV-rapporterne fra områdeudvalgene. • Hovedudvalget behandler kvartalsstatistikker (arbejdsskader/ sygefravær) • Hovedudvalget samler op på strategier og indsatsområder inden for arbejdsmiljøområdet, herunder kompetenceudvik- lingsplan for arbejdsmiljøorganisationen.
Sample 1

Related to Aktiviteter og metoder, der styrker arbejdsmiljøindsatsen

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: