Common use of Baggrund Clause in Contracts

Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her.

Baggrund. Kernen Vi oplever blandt medlemmerne socialrådgivere, der er ansat i Randersmodellen faglige organisationer, som samtidig er aftalesystemetpåtvunget medlemskab af selvsamme organisation, at disse medlemmer typisk skal betale fuldt dobbelt kontingent både til den pågældende fagforening og DS, hvis de ønsker at være politisk aktive i DS, stemme i diverse valgfora og få ansættelsesretslig hjælp. Byrådet Alternativt kan medlemmerne betale for et passivt medlemskab hos DS, men har derved ikke ovennævnte rettigheder. Et passivt medlemskab bevirker som sagt at disse socialrådgivere i ansættelsesretlige forhold ikke kan få hjælp af DS, men skal have hjælp via den organisation, som de er ansat i og aftaleenhederne fuldt medlem af, hvilket kan være uhensigtsmæssigt. Den gruppe medlemmer vi ønsker at omfatte med dette forslag, er ansat i faglige organisationer og er ansat med jobtitler som socialrådgiver, arbejdsskadesagsbehandler, sagsbehandler og faglig sekretær, og arbejder med traditionelt socialrådgiverarbejde i form af rådgivning i typisk beskæftigelses- og/ eller arbejdsskaderelaterede sager. DS har på nuværende tidspunkt samarbejdsaftaler med DJØF, HK/Kommunal, Dansk Magisterforening samt SL, der giver mulighed for dobbelt medlemskab med fulde rettigheder i begge fagforbund, men medlemmerne betaler kun kontingent svarende til den dyreste af fagforeningerne. Det skal via dialog fastlæggeligeledes bemærkes at disse samarbejdsaftaler er oprettet for f.eks. seminarielærere, hvilke politiske mål undervisere og opgaver aftaleenheden vejledere, så der er både medlemmer med traditionelt socialrådgiverarbejde samt lærerarbejde, der er omfattet af dette fordelagtige tilbud. DS har efter fremsættelsen af det oprindelige lovændringsforslag om dobbeltmedlemskab forsøgt at etablere en samarbejdsaftale med hhv. 3F og HK for de pågældende socialrådgivere ansat i disse fagforeninger uden held. 3F har henvist til at sådanne aftaler skal forfølge forhandles med lokalafdelingerne, hvilket kan resultere i forskellige aftaler. Derfor har vi fastholdt forslaget idet vi mener denne gruppe socialrådgivere skal have de samme rettigheder som aktive medlemmer og med hvilke ressourcerde medlemmer, dette hvor der er omfattet af samarbejdsaftaler. De pågældende socialrådgivere skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med på nuværende tidspunkt betale dobbelt medlemskab hvis de ønsker demokratiske rettigheder i DS samt ansættelsesretslig hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, DS. Det betyder helt konkret en udgift på over 1000kr. om måneden for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårigefaglige kontingenter, men ligesom medlemmerne med kun et enkelt medlemskab kan man altså kun trække 500kr. om måneden fra i skat. Dette får nogle socialrådgivere af økonomiske årsager til at fravælge det aktive medlemskab af DS. Under researcharbejdet til dette lovændringsforslag har det vist sig at enkelte socialrådgivere ansat i fagforeninger er i den heldige position at deres arbejdsgiver enten betaler for folkeskolerne i Randers Kommune det fulde medlemskab af DS eller den pågældende organisation, som de er ansat i, men der er kun tale om få medlemmer med disse privilegier. DS har Byrådet den 05.09.2016 besluttetfremsat bekymring om at dette lovændringsforslag kan udløse en dominoeffekt ift. at andre passive medlemmer også vil have aktive rettigheder eller at aktive medlemmer ønsker at overgå til et passivt medlemskab og bevare rettighederne som aktive. Det skal hermed pointeres, at aftalemålene forslaget ikke gælder for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områdermedlemmer, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne har valgt at være medlem i en konsolideringsfaseanden fagforening af andre årsager eller medlemmer, der i øvrigt vælger at have et passivt medlemskab. Den nye skolestruktur Kodeordet i dette forslag er 'påtvinges' medlemskab i den organisation, som de arbejder i. Forslaget forudsætter, at der har været en forudgående forhandling mellem den pågældende fagforening/arbejdsgiver og folkeskolereformen DS. Denne ordning gælder kun i det tilfælde, hvor det ikke har væsentlig betydning været muligt for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund DS at indgå en aftale og hvor medlemmet dermed ikke har noget valg i forhold til faglige resultatersin ansættelsessituation. • Tilliden Medlemmet skal dokumentere overfor DS at der betales fuldt kontingent til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolenorganisation, som vedkommende er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her.ansat i.

Baggrund. Kernen i Randersmodellen Aktiviteterne med udbud af praktisk hjælp og personlig pleje har igen- nem de senere år været udbudt af de to driftsselskaber Human Care ApS og Dansk Husmor Hjælp ApS. Selskaberne er aftalesystemetbegge ejet med 100% af Latif Holding ApS. Latif Holding ApS er ejet med 50% af Xxxxxx Xxxxx og 50% af Xxxxx Xxxxx. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske… Selskaberne udbyder de helt samme aktiviteter. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de … … Rent administrativt har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttetejerne tilrettelagt driften således, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne alle medar- bejderne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status ansat i Randers KommuneHuman Care ApS, og ingen medarbejdere er ansat i Dansk Husmor Hjælp. Dette er besluttet af administrative hensyn, idet der således alene skal ske indberetning af lønninger fra et CVR-nr. Medarbejdere der er ansat i Human Care ApS udfører således pleje og praktisk hjælp [t]il borgere, der er relateret til Dansk Husmor Hjælp ApS. Planlægningen af vagter og fordeling for de to selskaber sker i det samme planlægningssystem og af det samme administrative personale under overordnet ledelse af Xxxxxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxx. Der er således fuld integration imellem de to driftsselskaber. Human Care ApS skal i sagens natur alene bære de lønudgifter til med- arbejdere, der udfører arbejde for dette selskab. De medarbejdere, der udfører opgaver for Dansk Husmor Hjælp ApS skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være belaste regn- skabet for Human Care ApS. Derfor fakturerer Human Care ApS en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold be- regnet lønudgift videre til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder søsterselskabet Dansk Husmor Hjælp ApS med baggrund i allerede besluttede indsatseret ”lønfordelingsregnskab”. Som følge af at selskabernes administration, medarbejdergrundlag, regnskabsfunktion og ledelse er så integreret, giver det det mest præcise billede af aktiviteterne, herunder indtjeningsmønsteret, at se de to drifts- selskaber som en virksomhed. Herved elimineres også eventuelle unøj- agtigheder i ”lønfordelingsregnskabet”. Med baggrund i ovenstående er nedenfor angivet hvordan selskabernes realiserede resultater for 2010 – 2013 har udviklet sig. Beløb fremgår af selskabernes reviderede årsrapporter og specifikationshæfter for de om- handlede regnskabsår. Det bemærkes, at i relation til vurderingen af hvad meromsætning fra nye borgere kan give af indtjening, primært alene se på bruttoresultatet. Dette skyldes, at regnskabsposten ”Andre eksterne udgifter” ikke umid- delbart ændres / forøges som følge af en merproduktion / mersalg af ydelser til nye borgere. Dette bliver først tilfældet ved markante omsæt- ningsforøgelser, hvor disse omkostninger, der som udgangspunkt er fa- ste, kan blive forøget, i forbindelse med en nødvendig ansættelse af yderligere administrativt personale og måske udvidelse af administrati- ve faciliteter. Enkelte omkostningsarter under ”Andre eksterne udgifter” bør dog, jfr. nedenfor medregnes ved opgørelse af dækningsgraden, da de er medarbejderrelateret. … Nedenfor er vist en specificeret opgørelse over realiserede dæknings- grader i årene 2010 – 2013. Det fremgår, at dækningsgraderne bliver la- vere hen over årene, med følgende realiserede dækningsgrader: Samarbejde med børnehaver… … Dansk Husmor Hjælp ApS Human Care ApS Konsolideret … … … … Dækningsgrad 96% 54% 55% 2011 … … … … Dækningsgrad 68% 32% 40% 2012 … … … … Dækningsgrad 49% 32% 38% 2013 … … … … Dækningsgrad 22% 24% 23% ” Human Care sendte den 22. december 2014 en række spørgsmål til Brønd- by Kommune, medarbejdernes sygefraværsom kommunen besvarede den 6. januar 2015. Kommunen besvarede bl.a. følgende spørgsmål: ”Spørgsmål 1 Hvor mange borgere har de to valgte private leverandører i Brøndby Kommune fået overdraget at levere hjælp til siden kontraktindgåelsen? … Brøndby Kommunes besvarelse af spørgsmål 1: Antal borgere pr. måned DFS (Din Fleksible Service) DK Pleje og Omsorgspleje ApS September 2014 80 91 Oktober 2014 82 91 November 2014 86 93 December 2014 89 92 Hvor mange timers hjælp har de to valgte leverandører i Brøndby Kommune leveret siden kontraktindgåelsen? … Brøndby Kommunes besvarelse af spørgsmål 2: Timer pr. måned DFS (Din Fleksible Service) DK Pleje og Omsorgspleje ApS Ydelseskatego- ri Prak- tisk hjælp Person- lig Pleje Person- lig pleje – øvrig tid Prak- tisk hjælp Person- lig Pleje Person- lig pleje – øvrig tid September 2014 179 125 96 345 464 509 Oktober 2014 200 182 110 376 500 531 November 2014 182 168 115 407 439 735 December 2014 000 000 000 550 518 967 ” Under erstatningssagen har Brøndby Kommune oplyst, elevfraværat DFS – Din Flek- sible Service ApS i perioden januar – marts 2015 leverede 2.251 timer, samarbejde med ungdomsuddannelsehvilket svarer til ca. 750 timer pr. måned. Konsortiet DK-pleje ApS og Om- sorgsplejen ApS leverede i samme periode 5.047 timer, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivselhvilket svarer til ca. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode1.680 timer pr. Herudover forventes måned. Under sagen er Human Cares årsrapporter blevet fremlagt for årene 2011- 2013. Af årsrapporterne fremgår det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen Human Cares resultater har udfordringer på ét eller flere af måleneværet således: − 2010: 2.635.000 kr. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her− 2011: 1.292.006 kr. − 2012: 1.294.936 kr. − 2013: 665.611 kr.

Baggrund. Kernen i Randersmodellen De mange enkeltsager på området udsatte børn og unge og de seneste års undersøgelser og analyser foretaget af Ankestyrelsen og Task Forcen viser, at sager vedrørende udsatte børn og familier er aftalesystemetnogle af de mest komplekse sager på det sociale område. Byrådet Det stiller store krav om, at de sagsbehandlere, der sidder med børnesagerne, har den nødvendige viden og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhedernekompetencer, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løsekunne løfte opgaven med at hjælpe børnene og deres familier på rette spor. Aftalemålene Det er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttetvigtigt, at aftalemålene sagsbehandlerne har den relevante børnefaglige viden, herunder have kendskab til de metoder og indsatser, hvor der er dokumenteret effekt. De skal være i stand til at tale med børn - også om svære ting som for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommuneeksempel mistanke om overgreb, og de skal ikke forveksles kunne håndtere et vanskeligt forældresamarbejde. Samtidig skal sagsbehandlere kunne koordinere det tværfaglige samarbejde omkring barnet og sikre dokumentation og systematik i sagsbehandlingen. samt være opdateret på den aktuelt bedste viden om, hvordan opgaven kan gribes an hensigtsmæssigt og hvad der virker. Endelig er det vigtigt, at alle medarbejdere, der arbejder med den daglige driftbørn og unge, der kan behov for særlig støtte, har et indgående kendskab til lovgivningen på området, og hvordan denne skal forstås og omsættes i praksis. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områderI foråret 2012 blev Ekspertpanelet om overgreb mod børn nedsat, med det formål at se på de problemstillinger, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund kulegravning påviste i forhold til faglige resultaterkvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne. • Tilliden Ekspertpanelets arbejde resulterede i en række anbefalinger til den daværende Social- og trivslen Integrationsminister om, hvordan man kan styrke sagsbehandlingen og indsatsen på området udsatte børn og unge. En af disse anbefalinger var, at de forskellige efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt regi af ministeriet skulle målrettes, så det sikres, at uddannelsesudbuddet matcher de kommunale behov og er baseret på aktuelt bedste viden om området. Der har siden 2007 været afsat midler til efteruddannelse af medarbejdere og ledere på området udsatte børn og unge. Midlerne anvendes i dag til en diplom- og masteruddannelse for professionel viden sagsbehandlere og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der leverandører på børneområdet samt til et kursuskatalog med en fælles forståelse lang række korterevarende kurser for sagsbehandlere, medarbejdere i almenområdet og i de sociale tilbud. På baggrund af ekspertpanelets anbefalinger, gennemførte Socialstyrelsen en kortlægning af efter- og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skoleledernevidereuddannelser på udsatte børn og unge-området, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes udbyder på baggrund af tilgængelig resultaterne herfra de i udbudsmaterialet beskrevne kursustilbud. Det overordnede formål med det nye børnekatalog er at bidrage til en stærkere vidensbasering af arbejdet på børne- og ungeområdet, og derved at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og skabe bedre effekt for børnene og deres familier. Indholdet på kurserne i børnekataloget skal derfor være baseret på aktuelt bedste viden nationalt såvel som internationalt om området og data med hensyn bidrage til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus at medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med børn og unge, der har behov for særlig støtte, arbejder på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolenet så stærkt vidensgrundlag om området, som er sat ind i nedenstående skemamuligt, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der og kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene heromsætte denne viden til praksis.

Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemetSamarbejdsaftalen mellem Roskilde Universitet (RUC) og Det Kgl. Byrådet Bibliotek (KB) Generel aftale mellem Ros- kilde Universitet og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggeDet Kongelige Bibliotek, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal skeKøbenhavns Universitetsbibliotek om Roskilde Universitets Biblio- teksbetjening af 13. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver december 2016 samt årsplaner har hidtil dannet grundlaget for et frugtbart samarbejde mellem RUC og KB. Samarbejdsaftalen er forlænget med et år frem til udgangen af 2021. Sidstnævnte skal revideres i forlængelse af realiseringen af nærværende aftale. Formålet med samarbejdet har været at skabe en ramme om den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, strategiske biblioteksfaglige udvikling KB driver og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund udvikler i forhold til faglige resultaterRUC’s biblioteksservice, samt understøtte optimal udnyttelse af de ressourcer, der samlet anvendes på biblioteksbetjening af RUC – både i forhold til universitetets forskere, undervisere og stu- derende og i forhold til de to institutioners generelle samfundsmæssige forpligtelser. Det fremtidige udviklingsfokus vil overordnet omhandle: • Adgang til videnskabelige informationsressourcer for RUC’s studerende og forskere i et fremtidssikret nationalt bibliotekssystem for forskningsbiblioteker. • Tilliden Biblioteksservice er indlejret i RUC og de digitale miljøer, hvor brugerne naturligt bevæger sig. Biblio- teksservice er altid rettet mod RUC’s profil og PPL (problemorienteret projektlæring). • Udvikling af biblioteket som studie- og læringsmiljø og tværfagligt samlingssted på RUC’s campus i samklang med universitetets samlede og lokale satsninger på dette område. • Serviceniveaet i KB er optimeret og kvalificeret igennem en samlet national ressourceudnyttelse. Dette betyder bl.a. en brugerdreven materialeanskaffelse og –forvaltning som også sikrer RUC’s særlig be- hov for danske og PPL-fokuserede materialer. • Implementering af Open Science, hvor Roskilde Universitetsbibliotek naturligt kan understøtte RUC’s udvikling og kulturændring på området. Dette sker gennem: Sikring af OA-fokus inden for videnskabe- lig publicering og kommunikation, understøtte FAIR med biblioteksfaglige dataservices (Data Manage- ment, metadata, DOI mv.), arbejde med nye metrikker og ansvarlig brug af metrikker, understøtte RUC’s indsats i forhold til Citizen Science. • Understøttelse af RUC’s PPL læringsmodel og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” de studerendes digitale dannelse i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune relevante enheder på RUC, bl.a. inden for informationssøgning, copyright, datahåndtering, og VIAdigitale værktøj. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: • Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget institutterne og elevtrivselRUC Administration for at sikre koordineret og sømløse services. Forvaltningens forslag udarbejdes Roskilde Universitetsbibliotek skal således konsekvent lede en forandrings- og innovationsproces på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, biblioteks- området som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene herunderstøtter RUC’s strategiske dagsordener.

Baggrund. Kernen I august 2016 indgik parterne en trepartsaftale på nationalt niveau om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser. Trepartsaftalen arbejder i Randersmodellen er aftalesystemetforlængelse af erhvervsuddannelsesreformens målsætning om, at 25 pct. Byrådet skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og aftaleenhederne at andelen skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal skeop på 30 pct. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret i 2025. Aftalen sætter fokus på behovet for at løse. Aftalemålene sikre nok praktikpladser i virksomhederne, fordi praktikpladser er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 beslutteten vigtig forudsætning for, at aftalemålene erhvervsuddannelserne kan blive et attraktivt førstevalg. Målet er, at der kan stilles en højere grad af sikkerhed for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne en praktikplads på de uddannelser, hvor der er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfasegode beskæftigelsesmuligheder. Den nye skolestruktur fælles overordnede målsætning er, at der samlet set skal oprettes årligt mindst 8- 10.000 flere praktikpladser. Dette omfatter ikke sundhedsfaglige og folkeskolereformen sociale uddannel- ser i offentlige organisationer, da der her allerede laves dimensioneringsaftale mellem stat, kommuner og region. Trepartsaftalen har væsentlig betydning i høj grad taget Region Hovedstadens ambition til sig om praktik- pladsgaranti for skolernes hverdagde unge, der kan og vil, der hvor virksomhederne har behovet. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede målAftalen rummer flere elementer fra Region Hovedstadens forslag til, hvad der kan bane vejen for garantien, herunder: • Folkeskolen skal udfordre alle eleverPraktikpladsgaranti formuleret som fordelsuddannelser • Ændrede økonomiske incitamenter og måltal for virksomhederne, så de bliver så dygtigebe- lønnes for at oprette praktikpladser og straffes for det modsatte • Eftersyn af forvaltning af kriterier for elevernes egnethed, de kan. faglige og geografi- ske mobilitet samt deres praktikpladssøgning (EMMA-kriterier) • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Fælles IT-løsning, der kan hjælpe virksomhed og elev med det rette match • Tilliden til Tættere kontakt mellem folkeskole og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde erhvervsliv Det tætteste aftalen kommer på praktikpladsgarantien er det aftalt nye tiltag om at etablere en række fordelsuddannelser. Fordelsuddannelser er de uddannelser, der ønskes øget søgning til. Tiltaget skal gøre op med skolelederneudfordringen, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund eleverne ikke søger ind på de uddannelser, hvor erhvervslivet har behovet. Parterne er derfor enige om at etablere en positivliste for fordelsuddan- nelser i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget 2017 og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes 2018 på baggrund af tilgængelig viden en skønsmæssig vurdering af forventet arbejds- markedsefterspørgsel og data ledighed, når eleven skal finde sin praktikplads i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Virksomhedernes opgave er at stille de nødvendige praktikpladser til rådighed for ele- ver på fordelsuddannelserne. Dette gælder for elever, der opfylder kriterierne om Eg- nethed, Faglig og Geografisk mobilitet samt Aktiv praktikpladssøgning (EMMA- kriterier). Hvis virksomhederne ikke stiller tiltrækkelige praktikpladser til rådighed, og der derved bliver for høj grad af ledighed blandt de aktivt søgende elever, ophører ud- dannelsen med hensyn at være fordelsuddannelse. Positivlisten for fordelsuddannelserne revideres årligt. Der ligger derfor en klar opga- ve hos virksomheder, organisationer og skoler i at promovere fordelsuddannelserne i et omfang, der sikrer, at eleverne søger ind, hvor erhvervslivet har behovet. I aftalen lægges der bl.a. derfor også op til, hvilke områder den enkelte skole kan have at vejledning skal målrettes fordelsuddannelser, li- gesom elevens praktikpladssøgning skal understøttes med information særligt fokus om for- delsuddannelserne. Fordelsuddannelserne fastlægges i et samarbejde mellem bl.a. brancheorganisationer og de faglige udvalg på baggrund af data stillet til rådighed af undervisningsministeri- et. Aftalen rummer ikke forslag til øget brug af klausuler i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolenoffentlige virksomheder, som er sat ind Region Hovedstaden i nedenstående skemaøvrigt lagde op til. Tiltagene, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der der retter sig mod de private virk- somheder, kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene herdog beskrives som en ”blød klausul”, idet virksomhederne belønnes ud fra et fastsat mål for, hvor mange praktikpladser de bør oprette inden for de uddannel- ser, der giver gode beskæftigelsesmuligheder.

Baggrund. Kernen i Randersmodellen Der er aftalesystemet. Byrådet en række udfordringer med de nuværende nationale evalueringsredskaber – nationale test, elevplaner og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret kvalitetsrapporter – som oprindeligt blev indført for at løsestyrke en systematisk evalueringskultur i folkeskolen. Aftalemålene VIVE’s evaluering af de nationale test fra 2020 viser bl.a., at testene er normalt toårigeet vigtigt styringsmæssigt redskab, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet ikke altid opleves af lærerne som et relevant redskab til at tilrettelægge undervisningen med fokus på den 05.09.2016 besluttetenkelte elevs faglige udvikling. XXX’x undersøgelse af elevplanen fra 2020 viser, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne der er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommuneudfordringer med an- vendelsen af elevplanen, og skal kvalitetsrapporterne er kritiseret for at være for bu- reaukratiske. På nær for udfordrede elever, hvor redskabet har været gavnligt i samarbejdet mellem skole og hjem. Uddannelsesparathedsvurderingen er blevet kritiseret for unødigt at stigmatisere eleverne med anvendelsen af termen “ikke-uddannelsesparat”. Sidst men ikke forveksles mindst er der politisk enighed om, at der har manglet fokus på opfølgning på faglige og/eller kvalitetsmæssige udfordringer for både skoler og elever med den daglige driftudfordringer i skolen, herunder elever med høj begavelse. Ud over aftalemålene I det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem vil der altid alene være obligatori- ske test i læsning og matematiske færdigheder, eftersom disse færdigheder er afgø- rende for alle andre fag. I disse to discipliner testes løbende igennem skoleårene for at kunne følge progressionen i disse færdigheder hos eleverne. Desuden stilles kvalitetstest til rådighed i en række områderandre fag, som skolerne altid skal arbejde medkan anvendes frivilligt. I Randers Kommune Elever- ne møder således 14 obligatoriske test og evalueringsredskaber i løbet af deres skoletid. Heraf er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning 12 obligatoriske for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtigemens 2 er for udvalgte grupper, de kanjf. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold tabel 1 nedenfor. Derudover stiller Børne- og Undervisningsministeriet 11 fri- villige test til faglige resultaterrådighed. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt Det er vigtigt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederneaftalepartierne, at forvaltningen testene ikke bidrager til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund yderligere teoretisering af skolen og er praktiske og anvendelige. Overblik over de fremtidige test- og evalueringsredskaber fremgår nedenfor. Adaptivt testsystem (opgaver varierer i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaversværhedsgrad alt efter elevens niveau) Lineært testsystem (alle elever får samme opgavesæt) Resultater kan være vanskelige at aflæse for lærere pga. stor datamængde Resultat kan aflæses direkte af lærere Opgaver er fortrolige Forældre skal efter deres barns gennemførelse af test kunne se opgavespørgsmålene i testene og deres barns svar, medarbejdernes sygefraværhvis de ønsker det. Test i slutningen af skoleåret Test tidligt på skoleåret som grundlag for planlægning af undervisningen Resultater kan følges lokalt, elevfraværkommunalt og nationalt Resultater kan følges lokalt, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget kommunalt og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her.nationalt

Baggrund. Kernen Øget elevtrivsel er et af de retningsgivende mål i Randersmodellen 'Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke- parti om styrkede gymnasiale uddannelser' fra den 3. juni 2016. Det fremgår af aftalen, at mål vedrø- rende elevernes trivsel indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger, samt at målene i naturlig forlæn- gelse af de nuværende trivselsmålinger, der gennemføres i henhold til undervisningsmiljøloven, skal sætte retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål at opnå en bedre elevtrivsel i de gym- nasiale uddannelser. I lov om gymnasiale uddannelser er aftalesystemetdet fastlagt, at institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggeDet er dermed fastlagt, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de at institutionslederen har ansvaret for at løsesikre et sundt læringsmiljø som led i at sikre elevernes trivsel og fastholdelse i uddannelse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttetI bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser fremgår det videre, at aftalemålene institutionen fastlægger retnings- linjer for sit arbejde med at sikre et sundt læringsmiljø, hvor eleverne trives. Som led i institutionens selvevaluering skal der gennemføres årlige trivselsmålinger. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervis- ning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside se- nest samtidig med oplysningen om den fastsatte målingsperiode. Ved udviklingen af trivselsmålingerne for henholdsvis folkeskolen og erhvervsuddannelserne blev der nedsat ekspertgrupper, som skulle komme med bud på spørgerammer for de to målinger. Der er an- vendt samme procedure ved udviklingen af trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser. Ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser har bestået af følgende medlemmer: • Professor og formand for ekspertgruppen Xxxxx Xxxxxx, Aarhus Universitet, Trygfondens Børne- forskningscenter. • Områdechef for ungdomsuddannelser Xxxxxxx Xxxxxxx, XXX. • Forskningschef Xxxxx Xxxxxx, Afdelingen for Udsatte Børn, Dagtilbud og Skole, VIVE (tidligere SFI). • Næstformand for Danske Gymnasier og rektor på Skanderborg Gymnasium Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx. Ekspertgruppens kompetencer spænder over viden om og praksiserfaringer fra de gymnasiale uddan- nelser, viden om måling af og erfaring med opfølgning i forhold til elevers trivsel samt indsigt i kvanti- tativ metode og indsamling af data via spørgeskemaer. En række institutioner med gymnasiale uddannelser gennemfører allerede trivselsmålinger som led i kortlægningen af institutionernes undervisningsmiljø og det trivselsfremmende arbejde. Ekspertgrup- pen skal i naturlig forlængelse af disse målinger kvalificere indholdet af den kommende elevtrivselsmå- ling. Trivselsmålingens spørgeramme skal sikre, at institutionerne kan anvende resultaterne i den trivsels- fremmende indsats. Målingen skal kunne fungere som et pædagogisk redskab, som giver skolerne fremover følger kadencen mu- lighed for skolernes kvalitetsrapporterat identificere de områder, hvor det går godt trivselsmæssigt samt de områder, hvor der er brug for en ekstra indsats. Aftalemålene Trivselsmålingen skal endvidere give mulighed for at følge udviklingen i ele- vernes trivsel på nationalt plan og på den enkelte institution. Ekspertgruppen har i henhold til kommissoriet (jf. bilag 2) haft til opgave at: • Udarbejde en afrapportering med anbefalinger til indholdet af en ny national trivselsmåling på gymnasieområdet med forslag til spørgeramme og emner. • Udvikle en spørgeramme, som giver mulighed for, at skolerne er derfor denne gang étårigepå baggrund af målingen kan iværk- sætte relevante trivselsfremmende initiativer, sammenligne deres resultater på tværs samt at trivslen kan følges på nationalt niveau. Aftalemålene har • Udvikle en særlig status spørgeramme, som så vidt muligt giver mulighed for, at elevtrivslen på de gymnasiale uddannelser kan sammenlignes med elevtrivslen i Randers Kommune, folkeskolen og skal ikke forveksles med den daglige driftpå erhvervsuddannelserne. Ud over aftalemålene vil • Sikre at der altid være en række områderstilles specifikke spørgsmål om mobning og krænkende adfærd som led i trivselsmålin- gen. • Udarbejde anbefalinger til hvilke forhold omkring selve gennemførelsen og opsamling på undersø- gelsen, som skolerne altid og ministeriet skal arbejde medvære opmærksomme på. I Randers Kommune Derudover skal målingen belyse eventuelle digitale krænkelser, da der har været et politisk ønske herom. Ekspertgruppen har afholdt seks møder i perioden januar til august 2017. Ekspertgruppen har arbejdet konsensusorienteret og har, udover egen viden og erfaring, gjort brug af den nyeste viden og forskning inden for måling af elevtrivsel. Herudover har udviklingen af trivselsmålingen været drøftet på tre mø- der i interessentfølgegruppe til gymnasiereformen, som har fungeret som referencegruppe i forbindelse med udviklingen af trivselsmålingen. Ved møderne har de relevante parter fået præsenteret ekspert- gruppens overvejelser med henblik på at få parternes input til ekspertgruppens arbejde. På interessentgruppemøderne blev der blandt andet udtrykt behov for, at der skal være mulighed for at supplere den obligatoriske del af trivselsmålingen med skolespecifikke spørgsmål om elevtrivsel. For- målet er at give skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning mulighed for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske at få belyst betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultaterlokalt iværksatte initiativer, som ikke nødvendigvis kan belyses ved hjælp af den obligatoriske spørgeramme. • Tilliden til Styrelsen for Undervisning og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksisKvalitet har sekretariatsbetjent ekspertgruppen. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del Resultatet af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes ekspertgruppens arbejde er det aftalt med skolelederneindeholdt i nærværende anbefalingsnotat, at forvaltningen til hver skole udarbejder der omfatter forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund spørgerammen for trivselsmålingen samt anbefalinger til gennemførelse af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den de kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene hermålinger.

Baggrund. Kernen Forhandlingerne mellem DR og DSF i Randersmodellen perioden 2009-12 om en fornyelse af overenskomsten har været præget af omfattende overvejelser om konsekvenserne af nye teknologiske muligheder for forbrug af tv og radio, herunder forbrugernes ændrede vaner, hvor brug af flow-tv og -radio i stigende omfang suppleres med eller erstattes af on demand brug. For DR er aftalesystemetdet vigtigt at kunne stille produktioner til rådighed i nye former og på de nye platforme, som den teknologiske udvikling muliggør, herunder muligheden for on demand adgang til DR’s programmer via internettet til modtagelse på forskellige devices så som computere, mobiltelefoner, tablets og tv. Byrådet DR ser det som sin forpligtelse som public service station at stille sine programmer til rådighed for licensbetalerne på egne platforme (f.eks. via HbbTV). Overenskomsterne mellem DR og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggeDSF har ændret sig løbende i takt med den teknologiske udvikling. Hvor ældre overenskomster har udløst betaling for hver udsendelse eller genudsendelse (flow-tv), hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge siden også betaling for salg af fysiske eksemplarer, har overenskomsterne fra 1997 og frem været baseret på DR’s erhvervelse af udnyttelsesrettighederne generelt. Dette har betydet, at DR har kunnet stille sine produktioner til rådighed for almenheden også på nye platforme, og det har således været muligt for DR mod betaling af førstegangshonoraret også at stille sine produktioner til rådighed on demand. Nærværende aftale har til formål at udvide disse muligheder, samtidig med hvilke ressourcer, dette skal skeat den udtrykker parternes ønske om at følge og undersøge seere og lytteres ændrede brug af DR’s ældre og nye produktioner. Børn og skoleudvalget indgår For DSF rejser de fremtidige udnyttelsesmåder i en tid med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret nye teknologiske muligheder for at løse. Aftalemålene er normalt toårigetilgå DR’s produktioner en række åbne spørgsmål om forbrugets karakter, men for folkeskolerne herunder i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommunehvilket omfang on demand vil erstatte flow (udsendelse og genudsendelse), og skal ikke forveksles med den daglige drifti hvilket omfang on demand tilfører forbruget en merværdi, og hvordan dette vil påvirke andre indtjeningskilder. Ud over aftalemålene vil Ifølge DR rejser der altid være sig tillige en række områderspørgsmål set i lyset af det nye mediebillede, som skolerne altid skal arbejde meddet fragmenterede marked og den indflydelse det har på rettighedernes værdi. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfaseEn afklaring forudsætter tid og forsøg. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning Nærværende aftale om vilkårene for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle eleverDR’s udvidede on demand tilrådighedsstillelse giver DR øgede muligheder for at udvikle sit on demand univers, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt således at brugerne får flere muligheder for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen DR’s produktioner. Dette vil give såvel DR som DSF mulighed for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederneundersøge brugernes interesse, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund følge udviklingen i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaverflow, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget opnå viden om værdien af nye tjenester og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene herundersøge fremtidige aftalemuligheder.

Baggrund. Kernen I dag får asylansøgerbørn, herunder afviste asylansøgerbørn, i Randersmodellen den undervisningspligti- ge alder – som alle andre asylansøgerbørn – grundlæggende skoleundervisning, der svarer til undervisningen for tosprogede i folkeskolen. Undervisningen gennemføres som udgangspunkt på centrene og omfatter dansk, en- gelsk og folkeskolens øvrige fag. Undervisningssproget er aftalesystemetdansk, og der kan gives mo- dersmålsundervisning. Byrådet Den ugentlige undervisningstid for asylansøgerbørn skal mindst svare til minimumstimetallet for det tilsvarende klassetrin i folkeskolen. Asylansøgerbørn, herunder afviste asylansøgerbørn, kan deltage i folkeskolens under- visning eller i undervisning ved andre skoleformer, hvis de kommunale skolemyndighe- der vurderer, at barnet har den fornødne faglige og aftaleenhederne skal via dialog fastlæggesproglige modenhed. Unge asylansøgere mellem 17 og 21 år, hvilke politiske mål herunder afviste asylansøgere, tilbydes aktive- ring og opgaver aftaleenheden skal forfølge undervisning som et særskilt tilrettelagt forløb, der har karakter af heltidsunder- visning. Udlændingeloven indeholder ikke nærmere regler om tilbud om optagelse i en ungdomsuddannelse, og med hvilke ressourcerder gives ikke unge asylansøgere systematisk tilbud om delta- gelse i en ungdomsuddannelse. Der er enighed om følgende: • Undervisningstilbuddet til asylansøgerbørn udvides til at omfatte yderligere un- dervisning i fag, dette skal skesom kan gavne det enkelte barn ved tilbagevenden til hjemlan- det, herunder f.eks. Børn yderligere undervisning i IT og skoleudvalget indgår med hjælp f.eks. yderligere undervis- ning i fremmedsprog. Det tilstræbes så vidt muligt, at undervisning i f.eks. IT fo- regår på et sprog, der kan være til gavn ved hjemvenden. • Det tydeliggøres, at der er mulighed for henvisning til almindelige folkeskoler, således at forældrene kan vælge, forudsat at børnene har forudsætningen for at følge undervisningen på almindelige skoler. • Unge mellem 16 og 21 år kan gives tilbud om og mulighed for deltagelse i en ungdomsuddannelse, herunder gymnasier og skolepraktikforløb som led i er- hvervsuddannelser m.v. Målgruppen for yderligere tilbud om undervisning og tilbud om deltagelse i en ungdoms- uddannelse omfatter afviste asylansøgerbørn og -unge, der har opholdt sig her i landet i mindst 3 år efter endeligt afslag på asyl, og som kommer fra forvaltningen aftaler med aftaleenhedernelande, hvor Danmark ikke for hvem aftalerne bliver grundlaget tiden har en aftale om hjemsendelse, dvs. i Irak, Iran, Kosovo og Somalia. Der skøn- nes samlet at være ca. 80 børn i den undervisningspligtige alder og ca. 35 unge i al- dersgruppen 16-21 år. Etablering af et styrket undervisningstilbud kan gennemføres uden ændringer af udlæn- dingeloven eller anden lovgivning. Et tilbud om uddannelsesforløb som nævnt ovenfor påvirker ikke pligten for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for enkelte afviste asylansøger til at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene. Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene herudrejse.