Diskussion. I dette kapitel vil vi foretage en diskussion af begreberne evalueringskapacitet og evalue- ringskultur. Dette skal have til hensigt at tydeliggøre, hvordan vores case organisation frem- adrettet kan rette fokus på organisationens begrænsninger samt styrker.
Diskussion. Med afsæt i vores analyser samt delkonklusioner vil vi her afdække hvad Vesthimmerlands kommune bør være opmærksomme på, i forbindelse med hvordan de kan anvende den læren- de organisation, samt samskabelse til at øge deres målopfyldelse i kommunen. Vi har valgt at bevæge os ud over de opsatte rammer og fokusområder, idet vi mener at der igennem analy- serne og delkonklusioner bliver fremstillet en gennemgående problematik i form af manglen- de ressourcer. Derfor mener vi, at begrebet evalueringskapacitet er relevant at inddrage i for- hold til alle tre analyser samt delkonklusioner, hvilket vi vil diskutere i det nedenstående.
Diskussion. Formålet med dette speciale var at belyse betingelserne for en succesfuld årgang i pigefodbold. Ana- lysen har givet indsigt i flere betingelser, som vil blive diskuteret i nedenstående afsnit. Diskussionen er opdelt i tre dele; Rammerne for årgangen, Sociale dynamikker og Aktiviteternes betydning. De tre dele vil blive diskuteret i forhold til Xxxxxxxx teori samt relevant litteratur om talentudvikling og deltagelse i sport.
Diskussion. UBD art. 57, stk. 4, litra g, er indført med formål om at styrke ordregivers muligheder for at udelukke tilbudsgivere i en udbudsproces, hvor ordregivere med hjemmel i bestemmelsen kan udelukke en tilbudsgiver, hvis denne ikke har kunnet udføre sine forpligtelser, i et tidligere samarbejde. I DSV Transport A/S mod I/S Vestforbrænding kunne det fastslås, at før ordregiver ville være berettiget til at udelukke, skulle der alvorlige fejl til, dvs. misligholdelsen skulle være væsentlig, og have indvirkning på den pågældende virksomheds faglige troværdighed.168 Ved implementeringen af UBD art. 57, stk. 4, litra g, i national ret, har lovgiver valgt at supplere graden af strenghed, men stadig lade UBL § 137, stk. 1, nr. 5 forblive frivillig.169 Udelukkelsesmuligheden i UBL § 137, stk. 1, nr. 5 er med til at reducere den risiko, der er for økonomisk- og tidsmæssigt ressourcespild, ved at være med til at sikre at parterne i et kontraktforhold er pålidelige. Ressourcespild, kan bl.a. forekomme, hvis en ordregiver er nødt til at ophæve kontrakten med den vindende tilbudsgiver, som følge af væsentlig misligholdelse af kontraktforpligtelserne, og dermed skal påbegynde en ny udbudsproces. Det må formodes at en ordregiver søger at følge formålet med UBL, om at opnå bedst muligt udnyttelse af offentlige midler, og derfor ikke ønsker at ende i en situation hvor udbuddet skal gå om. Ved indførelsen af udelukkelsesgrunden i national ret, er det ifølge ordlyden af bestemmelsen, enhver væsentlig misligholdelse der er tilstrækkelig, og det må indledningsvist formodes, at ordregiver vil have let ved at udelukke en tilbudsgiver, på baggrund af en tidligere væsentlig misligholdelse. Ordregiver skal dog foretage en proportionalitetsafvejning i forbindelse med den konkrete vurdering. Den dokumentation der tilstrækkeligt påviser, og dermed løfter bevisbyrden, er eksempelvis endelig dom, voldgiftskendelse eller kendelse fra et domstolslignende administrativt nævn. Såfremt der ikke foreligger en af disse dokumentationer, er det op til ordregiver selv at tage stilling til, om de mener 168 Se 2.6.1 Formålet med UBD art. 57, stk. 4 litra g
Diskussion. Bæredygtighed og grundloven
Diskussion. Som det fremgår af den forholdsvise nye forbrugerlov, kan en forbruger afprøve salgsgenstande, hvorefter der er mulighed for at returnere varen. Når varen er afprøvet vil den herefter ikke kunne sælges som en ny vare. Som det fremgår af apple-dommen, ville disse varer heller ikke kunne bruges til f.eks. omleveres i tilfælde, hvor der opstår en mangel ved en anden vare, da den omleverede vare skal være i overensstemmelse med købsaftalen, og i størstedelen af tilfældene vil disse omhandle fabriksnye varer. Altså fremstår det som udgangspunkt at disse varer kun kan sælges som brugte vare, og herved til en nedsat pris for at differentiere sig fra fabriksnye varer. I B&O’s tilfælde, hvor de ikke modtager reservedele til deres varer, vil dette betyde, at i tilfælde hvor en kunde står i en situation, hvor de er berettiget til omlevering, kan dette således kun ske med en fabriksny vare. Der kan ligeledes heller ikke tages reservedele fra de brugte varer, som efterfølgende kan benyttes til at foretage reparation. Dette kan fastholde producenter i et dilemma. Som udgangspunkt så ønskes der naturligvis ikke at der kan opstå fejl på produkter, men set ud fra en produktionsmæssig side, så vil der næsten altid være en vis fejlrate på masseproducerede produkter. Efter lovgivningen er bestemt, er der flere, der har ytret sig negativt omkring forbrugernes muligheder. F.eks. har Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) udtrykt sig på følgende måde omkring emnet: ”Men værst er dog, at det tillades kunden at bruge varen inden fortrydelse, og alligevel få noget af købsbeløbet retur. Det er kort sagt ”hul i hovedet”. Det strider for det første mod principperne i direktivets forord om at afprøve varen ”som i en fysisk butik”, og i øvrigt er værdien af en brugt vare 0,- kr. Butikkerne kan jo ikke gensælge en vare som ny, når den først har været brugt af tidligere kunder. Det vil udløse stridigheder om værdien af en brugt returvare”.71 Hvilket synes at stemme ganske overens med de tanker som f.eks. B&O har givet udtryk for. Som det i øvrigt ses, er bl.a. danskerne blev gladere og bedre til at foretage køb af varer over internettet. Der er desværre ikke fastsat præcise retningslinjer for området. På den ene side, ser vi Forbrugerklagenævnet, der adskillige gange har dømt for, at der ikke må ombyttes med ”brugte” varer, hvis ikke disse er fabriksnye, men til gengæld fremstår det samtidig af deres hjemmeside, at så længe en butik har fortrydelsesret, hvilket ifølge lovgivningen, sk...
Diskussion. Ad forholdet mellem Xxxxx og Xxxxxx:
Diskussion. Det nye som denne undersøgelse kan bidrage med i forhold til de tidligere nævnte undersøgelser er: • Betydningen af autisme-diagnosen samt tidspunktet for denne diagnose for de unges rettethed mod specialtilbud eller tildeling af særlig støtte. Dette er tankevækkende, idet flere af de unge har oplevet at føle sig misforstået inden de fik diagnosen og oplevet ikke at få den nødvendige hjælp og støtte og dette tyder på en manglende opmærksomhed blandt lærere og pædagoger på muligheden for autisme. Det er ikke et argument for, at alle børn skal testes eller screenes for autisme, som det er praksis i USA (Lægehåndbogen, 2011), men nærmere et argument for, som de unge angiver, at teste børns individuelle læringsstile, undersøge muligheden for indlæringsvanskeligheder og at bestræbe sig på at få øje på det enkelte barn, inden det når så langt, at barnet er marginaliseret. • Opmærksomhed på de unges mange skoleskift i deres grundskoletid, samt den betingelse, at denne tid ofte er blevet afbrudt af forløb med psykiatrisk behandling. Disse har haft betydning for, at vi har måttet tilpasse spørgsmålene i interviewene, så vi kunne spørge ind til flere skoleforløb og i mit valg af analysemetode har de nødvendiggjort et indledende overblik i stedet for at inddele i de kategorier, vi på forhånd havde bestemt. Endelig har de gjort analysen af personlige deltagerbaner nærliggende, da den kunne fange nuancer og forskelle mellem forløb samt betydningsfulde betingelser for skoleskift og f.eks. indlæggelser. • Det problematiske i en ren kontekst- eller individfokuseret tilgang. Analysen har vist, hvordan tendensen til at se barnets vanskeligheder udelukkende som et resultat af forældrenes opdragelse eller forhold i familien kan forhindre barnet i at få den nødvendige støtte, samt hvordan udelukkende fokus på barnet, f.eks. hos en skolepsykolog, kan begrænse muligheden for at få øje på vanskeligheder i det sociale miljø i klassen. Hermed understreges nødvendigheden af at inddrage både barnet og alle barnets kontekster til et samarbejde om et ”fælles tredje”, som i Mørcks (2009:178) bud på en kritisk psykologisk intervention for et barn i vanskeligheder. • De unges dilemma i forhold til videre uddannelse. Her har analysen vist, at de unge, der primært har haft almen skolegang, ofte er rettet mod en almen videreuddannelse, men har svært ved at gennemføre denne og angiver manglende muligheder for specialiseret støtte (f.eks. mentor med viden om autisme) samt psykiske problemer so...
Diskussion. I dette kapitel bliver der diskuteret bevisbyrden for selskaberne, når de vil påberåbe sig FAL § 6. Specialets hovedemne har været FAL § 6, og den bevisbyrde der påhviler forsikringsselskaberne, når disse vil påberåbe sig ansvarsfraskrivelsen i FAL § 6. Som nævnt i første kapitel ses der en tendens til, at selskaberne påberåber sig FAL § 6, fremfor FAL § 4, om svigagtige oplysninger. Dertil kommer at bevisbyrden for urigtige oplysninger er mere lempelige, frem for ved svigagtige oplysninger. Som nævnt i tidligere kapital, i domsanalysen af U.2004.1572.H, så kræver det blot at forsikringstager har handlet uagtsomt, hvor ved svigagtige oplysninger, kræver det forsæt. Det kan endvidere diskuteres, den bevismæssige situation, når selskaberne indtegner per telefon, og hvad der skal til, før at de kan gøre urigtige oplysninger gældende. Denne diskussion tager afsæt i mundtlige samtaler. Det kan for forsikringsselskaberne være vanskeligt, at gengive forsikringstagers udsagn, hvis ikke der foreligger en optagelse, at den pågældende samtale.
Diskussion. Fravigelser fra de legale eller aftalte delings- normer er ikke uden betænkelighed. systemet bliver let uoverskueligt og vanske- ligt at arbejde med, og man overlader meget til skifterettens skøn. I det omfang, der åbnes mulighed for at fravige en ordning, ægtefællerne har aftalt,