We use cookies on our site to analyze traffic, enhance your experience, and provide you with tailored content.

For more information visit our privacy policy.

Forkøbsret eksempelklausuler

Forkøbsret. Hvis en Part ønsker at overdrage sine kapitalandele i Selskabet, har den anden Part forkøbsret. Dette punkt 9 vedrørende forkøbsret finder dog alene anvendelse i det omfang ingen andre salgs- eller købepligter er indtrådt som følge af en Parts misligholdelse af nærværende Ejeraftale efter punkt 22.2, eller som følge af ophør af en Parts ansættelsesforhold i Selskabet som ”bad leaver” efter punkt 13.2. I disse tilfælde går salgspligten under punkt 13.2 og 22.2 forud for bestemmelserne i dette punkt 9, hvis overdragelse efter dette punkt 9 ikke er endelig gennemført. Den overdragende Part skal skriftligt oplyse den forkøbsberettigede Part om, hvilke købsvilkår der tilbydes, herunder fristen for accept af tilbuddet. Selskabets revisors fastsættelse af kapitalandelenes værdi (”markedsværdien”) Den overdragende Part kan anmode Selskabets revisor om at fastsætte værdien af kapitalandelene i Selskabet pr. overdragelsesdagen. Der udarbejdes også en indikativ beregning af værdien af kapitalandelene forud for hver ordinær generalforsamling. Honoraret til Selskabets revisor afholdes af Selskabet i begge tilfælde. En Part er dog – i indtil 14 kalenderdage efter at være blevet oplyst om Selskabets revisors fastsættelse af kapitalandelenes værdi – berettiget til at bede en uafhængig statsautoriseret revisor [udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)] om at beregne værdien af kapitalandelene. Denne beregnede værdi udgør herefter markedsværdien af den overdragende Parts kapitalandele, og værdiansættelsen er endelig. Honoraret til den uafhængige revisor betales af den Part, der ønskede denne værdiansættelse, medmindre den værdi, revisoren har beregnet, afviger mere end 15 procent fra den af Selskabets revisor fastsatte værdi. I sidstnævnte tilfælde afholdes omkostningerne til den uafhængige revisor af Selskabet. Hvis en Part efter punkt 9.4.2 har bedt en uafhængig revisor om at beregne markedsværdien af kapitalandelene, kan den overdragende Part i indtil 14 kalenderdage efter, at den beregnede værdi er meddelt af revisor, tilbagekalde sit salgstilbud. I så fald skal den overdragende Part betale honoraret til revisor.
Forkøbsret. Såfremt køber måtte ønske at sælge hesten på et senere tidspunkt, har sælger forkøbsret til en pris som hesten beviseligt kan sælges til til tredjemand. Sælger skal give skriftligt accept på at forkøbsretten ønskes udnyttet senest 10 dage efter, at køber har fremlagt bevis for, at salg kan ske til tredjemand til den oplyste pris. Såfremt køber videresælger hesten uden at tilbyde hesten til sælger, kan sælger afkræve køber en bod på kr. uden at skulle dokumentere et eventuelt tab, såfremt sælger gør krav på boden senest 14 dage efter at sælger får kendskab til købers videresalg.
Forkøbsret. 29.1 Ved enhver overdragelse af én af Ejerlejlighederne har det andet medlem forkøbsret på samme vilkår, som det sælgende medlem bevisligt kan opnå ved salg til anden side. Forkøbsretten gælder ved enhver overdragelse, herunder ved tvangsauktion, gave, fusion eller mageskifte. 29.2 Forkøbsretten kan udnyttes ved, at sælger, som ønsker at sælge, snarest muligt efter der er indgået en skriftlig – og i øvrigt bindende aftale – med en bestemt tredjemand, fremsender skriftligt tilbud til det andet medlem med tilbud om, at denne kan overtage Ejerlejligheden på samme vilkår som tredjemand. 29.3 Tilbuddet skal være vedlagt aftalen med tredjemand og i øvrigt tillige med materiale, som måtte være udleveret eller givet til tredjemand. 29.4 Såfremt aftalen med tredjemand ikke indeholder sædvanlige oplysninger om vilkår, eller der er tale om en byttehandel, eller hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der begrunder det, skal købesummen og øvrige vilkår fastsættes af en af foreningen af mediatoradvokater udpeget neutral forligsmand. Forligsmanden skal være cand.jur. 29.5 Bortset fra sådanne tilfælde, hvor købesum og øvrige vilkår skal fastsættes efter pkt. 29.4, skal det andet medlems accept være kommet frem til det sælgende medlem senest 6 uger efter modtagelsen af det andet medlems modtagelse af tilbudsskrivelse, jf. ovenfor. 29.6 Såfremt forkøbsretten ikke udnyttes, er det sælgende medlem berettiget til at gennemføre af- tale med tredjemand. Forkøbsretten gælder tillige ved efterfølgende overdragelser.
Forkøbsret. I forbindelse med indgåelse af lejekontrakten tildeles Udhusets Venner en forkøbsret til ejendommen. Som betaling for denne opkræves et beløb på 30.000 kr., svarende til 6% af ejendommens nuværende værdi, hvilket anslås at være den gældende rate for en forkøbsret. Beløbet for forkøbsretten opdeles i 10 rater á 3.000 kr., som forfalder en gang om året, første gang ved indgåelse af lejekontrakten.
Forkøbsret. Såfremt en samejer måtte ønske at overdrage sin andel, skal de øvrige samejere have tilbudt den pågældendes andel på de dokumenterede vilkår, hvorpå andelen er solgte til tredjemand.
Forkøbsret. I forbindelse med kommunens salg af Etape I har køberne opnået forkøbsret til Etape II. Forkøbsretten kan alene gøres gældende såfremt/når kommunen ønsker at afhænde arealet til udvikling. Forkøbsretten giver køberne ret til at købe arealet, der er omfattet af Etape II, til markedsprisen, dvs. til samme pris og vilkår, som beviseligt kan opnås ved tredjemand. Forkøbsretten skal gøres gældende senest 14 dage efter at arealet tilbydes køberne. Ønsker sælger at afhænde arealet til udvikling, uden at der på baggrund af afholdt offentligt udbud er indkommet købstilbud på arealet, indhenter både køberne og sælger et bud hos en statsautoriseret ejendomsmægler. Ved uenighed om arealets værdi fastsættes prisen til gennemsnittet af disse 2 vurderinger. Der vedlægges som bilag 1 oversigt over det areal, som er etape I henholdsvis etape II.
Forkøbsret. Dersom den til enhver tid værende ejer af Ejerlejlighed nr. 2 måtte ønske at sælge Ejerlejlighed nr. 2, har Frederiksberg Kommune forkøbsret til Ejerlejlighed nr. 2 på samme vilkår, som bevisligt kan opnås fra tredjemand. Tilbud om at udnytte forkøbsretten bilagt kopi af bindende tilbud fra tredjemand skal fremsendes til Frederiksberg Kommune, anbefalet og med en acceptfrist på 28 dage. Hvis accept ikke er modtaget inden fristens udløb vil ejeren af Ejerlejlighed nr. 2 inden for de følgende 6 måneder være berettiget til at sælge Ejerlejlighed nr. 2 på vilkår, som ikke er ringere end de tilbudte Nærværende vedtægter begæres tinglyst servitutstiftende på Ejerlejlighed nr. 1 og på Ejerlejlighed nr. 2 med respekt af alle lyste servitutter og med prioritet foran al pantegæld. Påtaleberettiget er de til enhver tid værende tinglyste ejere af ejerlejligheder i Ejendommen.
Forkøbsret. 8.1 Ønsker en af Parterne at sælge sin andel af Projektet har den anden part for- købsret til denne andel. 8.2 Prisen for andelen fastsættes på baggrund af indhentelse af 3 uvildige mæg- lererklæringer, hvorved prisen fastsættes til et gennemsnit af disse.
Forkøbsret. 12.3.1 Selskabet har ved overgang af aktier forkøbsret, der kan udnyttes såfremt tilbagekøb af egne aktier kan ske i overensstemmelse med selskabslovens regler herom. Selskabet kan videregive sin forkøbsret til Parterne i henhold til Parternes forholdsmæssige ejerandele. 12.3.2 Såfremt Selskabet ikke har mulighed for at tilbagekøbe egne aktier er Parterne forpligtet til at købe deres forholdsmæssige andel af de overdragne aktier. 12.3.3 Forkøbsretten skal udøves senest 60 dage efter, at den udbydende Part meddeler de øvrige Parter, at den udbydende Part ønsker at afhænde sine aktier. 12.3.4 Aktierne erhverves for en pris, som svarer til aktiernes indre værdi.
Forkøbsret. Forret til nye produkter