Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- husdyrenes fysiologi, ernæring og ejerformer mikrobiologiske processer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og dyrene med fokus på forbrugeren foderkvalitet, produktivitet og lokale fødevarer året rundtforplantningsevne samt husdy- renes interaktion med det omgivende miljø. • Vidensopbygning Effekt af ernæringskomponenter, fo- dermidler og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, dyrevelfærd og –sundhed, produktivitet samt ressourceeffektiv produktion og optimal produktkvalitet indgår ligeledes som grundlæggende forskningsaktiviteter. Betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer. Opbygning af viden om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumhusdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed overfor sygdomme. Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, væksthuseherunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for næringsstoffer, tunneller mv.) og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af afgørende betydning for, at dyrevel- færden og dyresundheden forbedres. Forskningen skal kunne bidrage til udmønt- ningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under sam- tidig sikring af en forbruger- nærressourceeffektivitet (miljø, bæredygtig klima) og ressourceoptimeret produktion af fødevarerproduktivitet. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, Forbedret ernæring/fodring med fokus på reduceret behov for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygningantibio- tika gennem fokus på alternativer til antibiotika, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i herunder anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier præ- og probiotika som en del af fodringen til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning produktionsdyr set i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret gældende lovgivning indenfor såvel veterinære lægemidler som foderområdet. Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)at reducere udskillel- sen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmarkfosfor, herunder specifikt ifhtbiotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og probiotika mv. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form Udvikling af eco-schemes nye fodermidler/proteinkilder/biprodukter og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på betydning for pro- duktion, dyrenes sundhed, forplantningsevne, ressourceudnyttelse og miljø/klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter Opbygning af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning viden om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerinsekter som foder.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt reducerer madspild og forlænger holdbarheden. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sund- hed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrknings-, fodrings- og øvrige produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (kornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Vidensopbygning om betydning af nye produktions- produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvaliteten og ejerformer i gartneri holdbarheden af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsfremmende fødevarer. Videnopbygning om teknologier til identifikation og landbrug under stadig større hensyntagen anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til klima, miljø, ressourceoptimering ønskede sensoriske og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse udvinding af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes ingredienser fra restprodukter og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning applikation i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerfødevarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye produktions- bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og ejerformer stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i gartneri form af øget friskhed og landbrug under stadig større hensyntagen aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til klimaprædiktion, miljøkarakterisering, ressourceoptimering dokumentation og jordens frugtbarhed oplevelse af kvalitet og med sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på forbrugeren bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumfremstil- ling, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig emballering og ressourceoptimeret produktion anvendelse af fødevarer. • Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse betydning af nye biomasse- ressourcerproduktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. • Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst identifikation og anvendelse af grønne biomasser enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer ønskede sensoriske og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrugsundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. • Vidensopbygning Videnopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområdersidestrømme, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering f.eks. udvinding af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes ingredienser fra restprodukter og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab applikation i fødevarer og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerbæredygtige emballa- getyper.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus konventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvirker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktionalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye produktions- bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og ejerformer stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomaterialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i gartneri form af øget friskhed og landbrug under stadig større hensyntagen aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desuden metoder til klimaprædiktion, miljøkarakterisering, ressourceoptimering dokumentation og jordens frugtbarhed oplevelse af kvalitet og med sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på forbrugeren bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumfremstilling, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig emballering og ressourceoptimeret produktion anvendelse af fødevarer. • Vidensopbygning Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om jordens funktioneffekt af teknologier og fremstillingsmetoder, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktionemballering, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og affaldsstoffer i jordbruget hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende fødevarers miljø- og klimaaftryk, målemetoder for opgørelse af miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som levested for planter og dyrgrundlag til anprisning af fødevarer. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse Videnopbygning om betydning af nye biomasse- ressourcerproduktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. • Vidensopbygning Videnopbygning om potentialet markedet for produktionsundhedsgavnlige fødevarer. Videnopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst identifikation og anvendelse af grønne biomasser enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer ønskede sensoriske og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrugsundhedsmæssige kvalitetsforbedringer af fødevarer. • Vidensopbygning Videnopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområdersidestrømme, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering f.eks. udvinding af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes ingredienser fra restprodukter og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab applikation i fødevarer og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerbæredygtige emballagetyper.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- potentiale og ejerformer udvikling i gartneri genetiske ressourcer i vilde slægtninge, gamle og landbrug under stadig større hensyntagen nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder samt græs- ser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til klimakonventionel og økologisk jordbrugs- produktion, miljøændrede klima- og dyrkningsforhold, ressourceoptimering geografisk lokation, stresstolerance, syg- domsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbyttepo- tentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og jordens frugtbarhed og sensorisk værdi mv. samt udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundtsærlige egenskaber. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumeffektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter, væksthusefrø samt i fødevarer, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nærpå mennesker og husdyr, bæredygtig i lagre, bygninger og ressourceoptimeret produktion af fødevarerpå materia- ler, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om jordens funktionplanteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvanti- tativ plantegenetik, forædlingssystemer samt potentialet i relation udnyttelse af teknikker såsom ge- nomisk selektion og ”New Breeding Techniques” samt metoder til både økologisk sortsudvælgelse, produk- tion af frø og ikkesåsæd og screeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-økologisk produktion, for dannelse baserede screeningsmetoder til vurdering af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcerønsket effekt. • Vidensopbygning om potentialet GMO og nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herun- der om metoder til fremvringelse af genertisk variation, metoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomassegenetisk modificerede planter. • Vidensopbygning om produktionog udvikling af resistente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, høst og anvendelse fx til nedsættelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrugpesticidforbruget. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) bier og anvendelse biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteinerskadegørere, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstofferbiernes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæderforebyggelse af ukrudt, herunder i forhold plantesygdomme og skadedyr samt metoder til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhvervkemisk, såsom soja ikke-kemisk og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)biologisk bekæmpelse. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug regulerede planteskadegørere og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotopernye trusler for plantesundheden. • Vidensopbygning om grundlag ukrudtsarters biologi og betydning samt nye ukrudtstrusler for vurdering afplante- avl. Det er et mål for indsatsen, at der i hvilket omfang løbet af 3-5 år er: • Udviklet teknikker til bred monitering for skadegørere baseret på fx ”next generation sequencing”. • Udviklet redskaber til bedre og mere miljøvenlig kontrol af skadegørere i planteavl og honningproduktion. • Identificeret grøntsags-, frugt- og landbrugsafgrøder, som er mere klimarobuste eller med højt indhold af specifikke indholdsstoffer til brug som naturlige ingredienser i vores føde- varer. • Identificeret ny viden om genetiske ressourcer til forskellige formål inden for fødevarer og sundhed herunder proteinafgrøder. • Sikret besiddelse af nyeste viden om planteforædlingsteknikker og –mål, herunder sær- ligt om forædlingsteknikkerne CRISPR og CAS og lignende teknikker til fremme af udvik- ling af klimarobuste sorter, og om disse nye teknikker falder ind under GMO regulerings- området eller ej. • Konsolideret en stærk forskningsprofil på plantesundhedsområdet, som understøtter mere fokus på forebyggelse under den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerEU plantesundhedsforordning, med deraf føl- gende øget kapacitet til at betjene myndigheden med biologisk og afgrøde-/habitatspeci- fik viden (risikovurdering og datagrundlag) og metodisk viden (diagnostik og overvåg- ningsteknikker.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- husdyrenes fysiologi, ernæring og ejerformer mikrobiologiske processer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og dyrene med fokus på forbrugeren foderkvalitet, produktivitet og lokale fødevarer året rundtforplantningsevne samt husdyrenes interaktion med det omgivende miljø. • Vidensopbygning Effekt af ernæringskomponenter, fodermidler og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, dyrevelfærd og –sundhed, produktivitet samt ressourceeffektiv produktion og optimal produktkvalitet indgår ligeledes som grundlæggende forskningsaktiviteter. Betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer. Opbygning af viden om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumhusdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed overfor sygdomme. Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, væksthuseherunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for næringsstoffer, tunneller mv.) og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af afgørende betydning for, at dyrevel- færden og dyresundheden forbedres. Forskningen skal kunne bidrage til udmøntningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under samtidig sikring af en forbruger- nærressourceeffektivitet (miljø, bæredygtig klima) og ressourceoptimeret produktion af fødevarerproduktivitet. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, Forbedret ernæring/fodring med fokus på reduceret behov for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygningantibiotika gennem fokus på alternativer til antibiotika, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i herunder anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier præ- og probiotika som en del af fodringen til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning produktionsdyr set i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret gældende lovgivning indenfor såvel veterinære lægemidler som foderområdet. Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)at reducere udskillelsen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. fosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og probiotika mv. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: • Vidensopbygning om Identificeret og evalueret bæredygtige alternative produktionsformer proteinkiler, som muliggør reduktion af forbruget af soja i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug husdyrproduktionen • Identificeret og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold evalueret alternativer til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.medicinsk zink

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- potentiale og ejerformer udvikling i gartneri genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og landbrug under stadig større hensyntagen nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til klimakonventionel og økologisk jordbrugsproduktion, miljøændrede klima- og dyrkningsforhold, ressourceoptimering geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbytte- potentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og jordens frugtbarhed og sensorisk værdi, herunder alternative proteinafgrøder, samt udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundtsærlige egenskaber. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumeffektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter, væksthusefrø, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarerherunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om jordens funktionplanteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvantitativ plantegenetik, foræd- lingssystemer samt potentialet i relation udnyttelse af teknikker såsom genomisk selektion samt metoder til både økologisk sortsudvælgelse, produktion af planteformeringsmateriale og ikkescreeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-økologisk produktion, for dannelse baserede screeningsmetoder til vurdering af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcerønsket effekt. • Vidensopbygning om potentialet GMO og nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herunder om metoder til frembrin- gelse af genetisk variation, metoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomassegenetisk modificerede planter. • Vidensopbygning om produktionbehov for mere robuste sorter i forhold til bl.a. klima og planteskadegørere og udvikling af resi- stente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, høst og anvendelse fx til nedsættelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrugpesti- cidforbruget. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) bier og anvendelse biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteinerskadegørere, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstofferbier- nes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæderforebyggelse af ukrudt, herunder i forhold plantesygdomme og skadedyr samt metoder til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhvervkemisk, såsom soja ikke-kemisk og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)biologisk bekæmpelse. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmarkregulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, herunder specifikt ifhtstigende behov for udvikling af området mhp. økologisk jordbrugforskningsbaseret understøttelse af og forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotopermoniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om grundlag ukrudtsarters biologi og betydning samt nye ukrudtstrusler for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerplanteavl.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- potentiale og ejerformer udvikling i gartneri genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og landbrug under stadig større hensyntagen nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og land- brugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til klimakonventio- nel og økologisk jordbrugsproduktion, miljøændrede klima- og dyrkningsforhold, ressourceoptimering geografisk loka- tion, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal nærings- stofudnyttelse, udbyttepotentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og jordens frugtbarhed og sensorisk værdi mv. samt udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundtsærlige egenskaber. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumeffektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter, væksthusefrø samt i fødevarer, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nærpå mennesker og husdyr, bæredygtig i lagre, bygninger og ressourceoptimeret produktion af fødevarerpå materia- ler, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om jordens funktionplanteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvanti- tativ plantegenetik, forædlingssystemer samt potentialet i relation udnyttelse af teknikker såsom ge- nomisk selektion samt metoder til både økologisk sortsudvælgelse, produktion af planteformeringsmateriale og ikkescreeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-økologisk produktion, for dannelse baserede screeningsmetoder til vurdering af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcerønsket effekt. • Vidensopbygning om potentialet GMO og nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herun- der om metoder til frembringelse af genetisk variation, metoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomassegenetisk modificerede planter. • Vidensopbygning om produktionbehov for mere robuste sorter og udvikling af resistente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, høst og anvendelse fx til nedsættelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrugpesticidforbruget. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) bier og anvendelse biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteinerskadegørere, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstofferbiernes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæderforebyggelse af ukrudt, herunder i forhold plantesygdomme og skadedyr samt metoder til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhvervkemisk, såsom soja ikke-kemisk og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)biologisk bekæmpelse. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmarkregulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, herunder specifikt ifhtstigende behov for udvikling af området mhp. økologisk jordbrugforskningsbaseret understøttelse af og forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotopermoniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om grundlag ukrudtsarters biologi og betydning samt nye ukrudtstrusler for vurdering afplante- avl. Det er et mål for indsatsen, at der i hvilket omfang løbet af 3-5 år er: • Udviklet teknikker til bred monitering for skadegørere baseret på fx ”next generation sequencing” • Udviklet metoder og redskaber til bedre og mere effektiv kontrol af skadegørere i plante- avl og honningproduktion, herunder tilrettelæggelse af tilsyns- og monitoreringsopgaver. • Identificeret grøntsags-, frugt- og landbrugsafgrøder, som er mere klimarobuste eller med højt indhold af specifikke indholdsstoffer til brug som naturlige ingredienser i vores føde- varer. • Identificeret ny viden om genetiske ressourcer til forskellige formål inden for fødevarer og sundhed og foder til den landbrugsmæssige anvendelse animalske produktion, herunder proteinafgrøder. • Sikret besiddelse af et areal er væ- sentlig hæmmet nyeste viden om planteforædlingsteknikker og –mål, herunder sær- ligt om forædlingsteknikkerne CRISPR og CAS og lignende teknikker til fremme af anden anvendelse mhpudvik- ling af klimarobuste sorter, og om disse nye teknikker falder ind under GMO regulerings- området eller ej. evt. tilladelse • Konsolideret en stærk forskningsprofil på plantesundhedsområdet, som understøtter mere fokus på forebyggelse under den nye EU plantesundhedsforordning, med deraf føl- gende øget kapacitet til at betjene myndigheden med biologisk og afgrøde-/habitatspeci- fik viden (risikovurdering og datagrundlag) og metodisk viden (diagnostik og moniterings- teknikker (undersøgelser), herunder metoder til tidlig identificering af nye tiltag på støtteberettigede arealerpotentielle skadegø- rere.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus fo- kus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nærforbrugernær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktionproduk- tion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse an- vendelse af nye biomasse- biomasse-ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforholddyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområderproduktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede importe- rede råvarer til dansk føde- vareerhvervfødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Development Goals). • Vidensopbygning om erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye bioressourcer, her- under vilde danske planter, dyr, alger/tang, mikroorganismer GMO m.v. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug udredning om mu- ligheder og udfordringer ved ”urban farming”. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Løbende opfølgning på udviklingen Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af grønne bio- masser til ”food og non-food” som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plante- baserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer gartneri og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoperlandbrug. • Vidensopbygning Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til pro- duktion, og samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Udviklet livscyklusrelaterede metoder til vurdering af forarbejdning (herunder bioraffine- ring) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Udviklet teknologier til og etableret viden om grundlag for vurdering afudvinding af protein fra grønne biomasser, således at dette er muligt i stor skala. • Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse emissi- onsmodeller, der kan anvendes ved evaluering og optimering af et areal anlæggets klima- og mil- jøeffekt. • Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er væ- sentlig hæmmet mulige. • Dokumenteret, hvordan agro-økologiske dyrkningssystemer (inkl. efter- og mellemafgrø- der) i produktionen af anden anvendelse mhpøkologisk og konventionelt dyrket korn og andre afgrøder kan virke sygdomssanerende, øge jordens frugtbarhed og øge udbytterne. evt. tilladelse • Udvikle viden vedrørende biologisk såvel som kemisk omdannelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerkulstof til energi og materialer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning AU vil søge eksterne midler til gearing af kontraktmidler til forskning og opbygning af kompetencer inden for følgende områder: • Adfærdsmæssige behov, stressbiologi, tilpasningsevne og unormal adfærd. • Principper for indretning af nærmiljø (f.eks. staldindretning og inventar), management og håndtering, som sikrer velfærd, sundhed og funktionalitet hos dyr. • Forhold under transport, aflivning og slagtning, der sikrer god dyrevelfærd. • Udvikling af metoder til vurdering af emotionelle tilstande og tilpasningsevne til anvendelse i husdyravlen og beslutningsstøttesystemer, sygdomsovervågning og dokumentation af dyrevelfærd. • Udvikling af metoder/modeller til vurdering af smerte og emotionelle/psykiske tilstande der har indflydelse på dyrevelfærden. • Betydning af genetik og fysisk/socialt miljø for dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner, herunder samspillet mellem dyr og mennesker. • Stressreaktioner betydning for velfærd, samt relationer til biologiske omkostninger af betydning for effektivitet og produktion. • Identifikation af dyre- og ressourcebaserede velfærdsindikatorer i besætninger, herunder udvikling af metoder til måling af dyrevelfærd bl.a. automatisk registrering af dyrevelfærdsindikatorer. • Aalternativer til kirurgiske indgreb mod husdyr (f.eks. halekupering, kastration). • Økologisk husdyrproduktion og produktion på udearealer, herunder afgræsning. Vidensopbygningen omfatter bl.a. strategier for smitteforebyggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af højkvalitetsprodukter. • Samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sundhed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresistens, dyrevelfærd og produktkvalitet. • Samspil mellem klima- og miljøbelastning og dyrevelfærd Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: - Gennemført en benchmarking af dyrevelfærden i Danmark i forhold til andre sammenlignelige EU- lande. - Udbredt viden om nye produktions- god praksis for dyrevelfærd hos svin i EU i hele produktionskæden i regi af EURCAW-PIGS. - Opnået viden om god praksis for dyrevelfærd hos fjerkræ og ejerformer mindre pelsdyr i gartneri EU i hele produktionskæden i regi af ”Referencecenter for velfærd for fjerkræ og landbrug mindre pelsdyr”. Opnået viden om muligheder for at forbedre smågrises velfærd under stadig større hensyntagen til klimatransport. - Opnået viden, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og der kortlægger faktorer af betydning for et mindre lavere antibiotikaforbrug. - Identificeret realistiske muligheder for at udfase kastration af smågrise - Gennemført forskning med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mvnedbringelse af dødelighed hos grise - Gennemført forskning med fokus på nedbringelse af behovet for halekupering af grise.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- potentiale og ejerformer udvikling i gartneri genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og landbrug under stadig større hensyntagen nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til klimakonventionel og økologisk jordbrugsproduktion, miljøændrede klima- og dyrkningsforhold, ressourceoptimering geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne over for ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbytte- potentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og jordens frugtbarhed og sensorisk værdi, herunder alternative proteinafgrøder, samt udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundtsærlige egenskaber. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumeffektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter, væksthusefrø, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarerherunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om jordens funktionplanteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvantitativ plantegenetik, foræd- lingssystemer samt potentialet i relation udnyttelse af teknikker såsom genomisk selektion samt metoder til både økologisk sortsudvælgelse, produktion af planteformeringsmateriale og ikkescreeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-økologisk produktion, for dannelse baserede screeningsmetoder til vurdering af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyrønsket effekt. • Vidensopbygning, karakterisering Digital monitorering af skadegørere baseret på sensorer og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcerkunstig intelligens. • Vidensopbygning om potentialet GMO og nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herunder om metoder til frembrin- gelse af genetisk variation, metoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomassegenetisk modificerede planter. • Vidensopbygning om produktionbehov for mere robuste sorter i forhold til bl.a. klima og planteskadegørere og udvikling af resi- stente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, høst og anvendelse fx til nedsættelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrugpesti- cidforbruget. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) bier og anvendelse biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteinerskadegørere, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstofferbier- nes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæderforebyggelse af ukrudt, herunder i forhold plantesygdomme og skadedyr samt metoder til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhvervkemisk, såsom soja ikke-kemisk og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)biologisk bekæmpelse. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmarkregulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, herunder specifikt ifhtstigende behov for udvikling af området mhp. økologisk jordbrugforskningsbaseret understøttelse af og forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotopermoniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om grundlag ukrudtsarters biologi og betydning samt nye ukrudtstrusler for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerplanteavl.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning Videnopbygning om nye produktions- betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og ejerformer kemiske processer i gartneri planter og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering dyr for råvarekvaliteten af animalske og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af vegetabilske fødevarer. • Vidensopbygning Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring spiller ind på kvalitet og funktionalitet hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herun- der også om jordens funktionalternative metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt med henblik på at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sund- hed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrknings-, fodrings- og øvrige produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (kornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til både økologisk fodring og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyrgenetik. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse Vidensopbygning om betydning af nye biomasse- ressourcerproduktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvaliteten og holdbarheden af det færdige produkt. • Vidensopbygning Videnopbygning om potentialet markedet for produktion, sundhedsfremmende fødevarer. Videnopbygning om teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst identifikation og anvendelse af grønne biomasser enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer ønskede sensoriske og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerfødevarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning AU vil søge eksterne midler til gearing af kontraktmidler til forskning og opbygning af kompetencer inden for følgende områder: • Betydende faktorer for udvikling af en mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, herunder viden om nye produktions- miljøteknologiske og ejerformer i gartneri biologiske tiltag vedr. fodring og landbrug under stadig større hensyntagen til klimaopstaldning samt husdyrgødningsteknologi, miljøder fremmer nyttiggørelse og optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner af primært ammoniak, ressourceoptimering kvælstof, lugt og jordens frugtbarhed drivhusgasser og med fokus på forbrugeren påvirkning af det omgivende miljø og lokale fødevarer året rundtgener for naboer m.v. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumVidereudvikling og forbedring af modeller og beregningssystemer til opgørelse og prognoser af husdyrgødningens sammensætning og –tab, væksthusehusdyrs tab af klimagasser og miljøpåvirkning. Herunder udvikling af målemetoder, tunneller mv.) til sikring bestemmelse af en forbruger- nærammoniaktabet og lugtemission fra dyr i åbne stalde, bæredygtig udegående husdyr, hvortil bl.a. økologiske svin og ressourceoptimeret produktion af fødevarerfjerkræ hører. • Vidensopbygning om jordens funktion, De faglige principper og målemetoder i relation til både økologisk den emissionsbaserede og ikke-økologisk produktion, for dannelse mulige kommende reguleringsformer af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- husdyrproduktionen samt sikkerhed og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyrpræcision ift. eksisterende metoder. • Vidensopbygning, karakterisering Identifikation af teknologier og dokumentation managementsystemer til forbedret brug af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag hjælpestoffer med henblik på klimaat minimere miljø- og klimabelastningen fra husdyrproduktionen uden at reducere dyrevelfærden. Det er målet, miljøat der i 2023 er: • Udviklet og dokumenteret effekt af klimavirkemidler, landskab der muliggør en reduktion i emissionen af metan fra stald og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoperlager. • Vidensopbygning om Identificeret fysiske og fysiologiske fænotyper for kvæg med lav klimabelastning således at dette kan indgå som en vigtig del af det fremtidige management og avlsarbejde. • Identificeret og evalueret stoffer som kan reducere tabet af enterisk metan fra den mikrobielle fermentering hos drøvtyggere med op til 25%. • Udviklet modeller som kan forudsige konsekvensen af en ændring i management på klimaaftrykket på en given bedrift. • Identificeret og evalueret stoffer, der reducerer metan-dannelsen i husdyrgødning i stald og gylletank • Udviklet metoder til håndtering af husdyrgødning i stalde med henblik på reduceret udledning af drivhusgas, lugt og ammoniak. • Udviklet og forbedret målemetoder til bestemmelse af gasemissioner fra husdyrproduktionen. • Identificeret ny husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Udviklet og forbedret fagligt grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse fastsættelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerkvælstof- og fosforproduktionen fra forskellige staldsystemer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskning og vidensopbygning ift. nye og eksisterende klimavirkemidlers effekter på klima, miljø, sundhed mv. • Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus fo- kus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om metoder, herunder LCA-metoder, til dokumentation af bæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nærforbrugernær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jord- og vandressourcer i forhold til tilpasning til klimaændringer, her- under behov for, og metoder til vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale ne- gative sideeffekter. • Vidensopbygning om klimaændringers effekter på planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt ændringer i balancen mellem planter, skadegørere og bestøvere. • Vidensopbygning om tilpasning af jordbrugets afgrøder og dyrkningssystemer i forhold til ændrede klimaforhold. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktionproduk- tion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er: • VidensopbygningOpnået større dokumenteret viden om virkemidler, karakterisering der bidrager til reduktion af drivhus- gasserne, CO2 (både udledninger og optag), metan og lattergas, herunder om virkemid- lernes indbyrdes samspil og effekter bredt på klima, miljø og natur. • Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for land- brugets emission af erhvervsmæssige potentialer i lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrknings- mæssige forhold til, at IPCC’s standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. • Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskel- lige gødningstyper og for anvendelse af nye biomasse- ressourcernitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter. • Vidensopbygning om potentialet Skabt dokumentation for produktioneffekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i mineraljord herunder ift. efterafgrøder, teknologier til produktiongrøngødning og græssædskifter (også ift. lattergas). • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for kli- maeffekten af udtagning af disse jorde. • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger. • Skabt videnskabelig dokumentation for hvordan agro-økologiske dyrkningssystemer (inkl. efter- og mellemafgrøder) i produktionen af økologisk og konventionelt dyrket korn, samproduktion frugt og grønsager kan virke sygdomssanerende, øge jordens frugtbarhed og øge udbytterne. • Opdaterede LCA-analyser af økologiske og konventionelle vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerfø- devarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt reducerer madspild og forlænger holdbarheden. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sund- hed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrknings-, fodrings- og øvrige produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (kornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Vidensopbygning om betydning af nye produktions- produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvaliteten og ejerformer holdbarheden af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsfremmende fødevarer. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Vidensopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i gartneri fødevarer. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: • Opbygget vidensgrundlag inden for madspild og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og alternative anvendelsesmuligheder primært med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundtminimering af madspild gennem hele fødevarekæden samt ud- nyttelse af sidestrømme. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning Opbygget vidensgrundlag om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) fødevareproduktion med fokus på produk- tion og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerkvalitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, onsområder samt efterfølgende recirku- lering recirkulering af bl.a. næringsstoffernæringsstoffer (fx ift. plantebaserede fødevarer og nye biosoluti- ons med en bedre udbyttelse af rest- og sidestrømme fra landbrugs- og fødevaresektoren. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering f.eks. relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Development Goals). • Vidensopbygning om agroøkologiske metoder og deres anvendelse i alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifhtherun- der iht. økologisk jordbrug, skovland- brug skovlandbrug, regenerativt jordbrug og ”urban farmingfarming systems”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes (bioordninger) og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse an- vendelse af nye biomasse- biomasse-ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforholddyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområderproduktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede importe- rede råvarer til dansk føde- vareerhvervfødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Development Goals). • Vidensopbygning om erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye bioressourcer, her- under vilde danske planter, dyr, alger/tang, mikroorganismer GMO m.v. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug udredning om mu- ligheder og udfordringer ved ”urban farming”. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Løbende opfølgning på udviklingen Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af grønne bio- masser til ”non-food” som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer gartneri og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoperlandbrug. • Vidensopbygning Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til pro- duktion, og samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Udviklet livscyklusrelaterede metoder til vurdering af forarbejdning (herunder bioraffine- ring) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, speci- fikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Udviklet teknologier til og etableret viden om grundlag for vurdering afudvinding af protein fra grønne og blå bio- masser, således at dette er muligt i stor skala. • Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse emissi- onsmodeller, der kan anvendes ved evaluering og optimering af anlæggets klima- og mil- jøeffekt. • Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige. Det er et areal mål for indsatsen, at der inden for 7 år er: • Udviklet viden inden for ”hydrothermal liquefaction” (HTL) i en grad, så kommercielt om- dannelse af biomasser til bio-olier, der kan bruges i fremstillingsindustrien, er væ- sentlig hæmmet realistisk. • Udviklet teknologier til forbedring af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealergaskvalitet (fx ved metanisering), således at biogas får en højere værdi.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning AU vil søge eksterne midler til gearing af kontraktmidler til forskning og opbygning af kompetencer inden for følgende områder: • Effekten af husdyrenes fysiologi, ernæring og mikrobiologiske processer på foderkvalitet, produktivitet, forplantningsevne og miljø- og klimapåvirkning samt husdyrenes interaktion med det omgivende miljø. • Effekt af ernæringskomponenter, foder og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, vækst og produktivitet, miljø- og klimapåvirkning, samt ressourceeffektiv produktion og optimal velfærd og produktkvalitet. Endvidere betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer på tilsvarende responsparametre. • Opbygning af viden om nye produktions- husdyrs mikroflora og ejerformer immunsystemet i gartneri mavetarmkanalen og landbrug hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed over for sygdomme. • Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, herunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for næringsstoffer, og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af afgørende betydning for, at dyrevelfærden og dyresundheden forbedres. Forskningen skal kunne bidrage til udmøntningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under stadig større hensyntagen til klima, samtidig sikring af ressourceeffektivitet (miljø, ressourceoptimering klima) og jordens frugtbarhed og produktivitet. • Forbedret ernæring/fodring med fokus på forbrugeren reduceret behov for anvendelse af antibiotika gennem fokus på alternativer til antibiotika, herunder anvendelse af præ- og lokale fødevarer året rundtprobiotika som en del af fodringen til produktionsdyr set i forhold til den gældende lovgivning inden for såvel veterinære lægemidler som foderområdet. • Vidensopbygning Viden om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rumhvorledes hjælpestoffer, væksthusefx industrielle aminosyrer til at reducere udskillelsen af kvælstof, tunneller mv.) enzymer til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering at forbedre udnyttelsen af bl.a. næringsstofferfosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og probiotika mv. • Vidensopbygning Reduceret klima- og miljøbelastning med forskningsopbygning af viden om ansvarlige leverandørkæderopdræt af insekter, med fokus på nyt foder, der evt. kan erstatte protein foder, samt evt. forsøg med forbudt foder med henblik på viden om insekters ernæring og risici ved optimeret fodring. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: - Identificeret muligheder og begrænsninger i forhold til opretholdelse af produktiviteten i dansk husdyrproduktion, når produkter som kan lede til resistens, miljøforureninger eller klimaudfordringer udfases. - Muligheder og begrænsninger i forhold til anvendelse af relevante fodermidler og fodertilsætningsstoffer samt fodringsstrategier generelt, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhvervmiljø, såsom klima og dyrevelfærd er afdækket - Bæredygtige alternative proteinkilder, som muliggør reduktion af forbruget af soja i husdyrproduktionen er identificeret og palmeolie. • Vidensopbygning evalueret - Udfordringer i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret miljø, klima (emissioner), dyrevelfærd mv. identificeres i forbindelse med relevante leverancer og koordineret på tværs af faggrene - Identificeret og evalueret alternativer til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning medicinsk zink samt antibiotika - Tilvejebringe viden om alternative produktionsformer i Danmarknye fodermidler, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag bæredygtige alternative proteinkilder til opdrættede dyr - Forskning med nyt foder til insekter med henblik på klima, miljø, landskab at løfte eksisterende foderforbud og biodiversitet. Herunder også opfølgning herunder udpegning af risici i henhold til effekter af udlægning af småbiotoperfoderlovgivningen. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.- Er opbygget styrkede kompetencer indenfor toksikologi

Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • VidensopbygningVidenopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse anven- delse af nye biomasse- biomasse-ressourcer. • Vidensopbygning Videnopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning Videnopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Videnopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Videnopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importe- rede råvarer til dansk fødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Videnopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Development Goals). Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til ”non-food” som f.eks. ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til produkti- on, og samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Udviklet Livscyclus-relaterede metoder til vurdering af forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområderproduktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive bioak- tive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering recirkulering af bl.a. næringsstoffernæringsstof- fer. • Vidensopbygning Udviklet teknologier til og etableret viden om ansvarlige leverandørkæderudvinding af protein fra grønne og blå biomas- ser, herunder således at dette er muligt i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeoliestor skala. • Vidensopbygning Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals)emissionsmo- deller, der kan anvendes ved evaluering af anlæggets miljøeffekt. • Vidensopbygning Faciliteter til og viden om alternative produktionsformer samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 7 år er: • Udviklet viden inden for ”hydrothermal liquefaction” (HTL) i Danmarken grad, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrugså kommercielt omdan- nelse af biomasser til bio-olier, skovland- brug og ”urban farming”der kan bruges i fremstillingsindustrien, er realistisk. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedrUdviklet teknologier til forbedring af gaskvalitet (f.eks. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealerved metanisering) således biogas får en højere værdi.