Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen af genetisk baggrundhusdyrenes fysiologi, fysiologiske, biokemiske ernæring og kemiske mikrobiologiske processer i planter dyrene med fokus på foderkvalitet, produktivitet og dyr forplantningsevne samt husdy- renes interaktion med det omgivende miljø. Effekt af ernæringskomponenter, fo- dermidler og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, dyrevelfærd og –sundhed, produktivitet samt ressourceeffektiv produktion og optimal produktkvalitet indgår ligeledes som grundlæggende forskningsaktiviteter. Betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer. Opbygning af viden om husdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed overfor sygdomme. Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, herunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for råvarekvaliteten næringsstoffer, og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af animalske afgørende betydning for, at dyrevel- færden og vegetabilske fødevarerdyresundheden forbedres. Videnopbygning omForskningen skal kunne bidrage til udmønt- ningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under sam- tidig sikring af ressourceeffektivitet (miljø, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktionklima) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagringproduktivitet. Forbedret ernæring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerfodring med fokus på reduceret behov for anvendelse af antibio- tika gennem fokus på alternativer til antibiotika, herunder også om alternative emballeringsmåder anvendelse af præ- og metoder bl.a. probiotika som en del af fodringen til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) produktionsdyr set i forhold til gødskning den gældende lovgivning indenfor såvel veterinære lægemidler som foderområdet. Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til at reducere udskillel- sen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. fosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetikprobiotika mv. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning Udvikling af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter fodermidler/proteinkilder/biprodukter og deres applikation i fødevarer betydning for pro- duktion, dyrenes sundhed, forplantningsevne, ressourceudnyttelse og i nye bæredygtige emballa- getypermiljø/klima. Opbygning af viden om insekter som foder.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere grønt reducerer madspild og forlænge forlænger holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. sund- hed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-dyrknings-, fodring- fodrings- og øvrige produktionsbetingel- ser produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealierkornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet kvaliteten og holdbarhed holdbarheden af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige sundhedsfremmende fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning Vidensopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperfødevarer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af genetisk baggrunden forbruger- nær, fysiologiskebæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, biokemiske i relation til både økologisk og kemiske processer ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for råvarekvaliteten produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og vegetabilske fødevareranden biomasse. Videnopbygning om• Vidensopbygning om produktion, hvordan den primære produktionsmåde høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder økologisk versus kon- ventionel produktionbioraffinering) og forarbejdning i fødevarevirksomhederanvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerefterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder også i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og metoder bl.a”urban farming”. til efterbehandling af frugt • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet frivillige ordninger i form af øget friskhed eco-schemes og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber deres effekt samt andre kvalitetsegenskaber relateret arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til dyrkning-effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af fødevareret areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer erevt. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning tilladelse af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getypertiltag på støtteberettigede arealer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere grønt reducerer madspild og forlænge forlænger holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. sund- hed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-dyrknings-, fodring- fodrings- og øvrige produktionsbetingel- ser produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealierkornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet kvaliteten og holdbarhed holdbarheden af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige sundhedsfremmende fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning Vidensopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer fødevarer. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: • Opbygget vidensgrundlag inden for madspild og i nye bæredygtige emballa- getyperalternative anvendelsesmuligheder primært med fokus på minimering af madspild gennem hele fødevarekæden samt ud- nyttelse af sidestrømme. • Opbygget vidensgrundlag om bæredygtig fødevareproduktion med fokus på produk- tion og kvalitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om AU vil søge eksterne midler til gearing af kontraktmidler til forskning og opbygning af kompetencer inden for følgende områder: • Effekten af husdyrenes fysiologi, ernæring og mikrobiologiske processer på foderkvalitet, produktivitet, forplantningsevne og miljø- og klimapåvirkning samt husdyrenes interaktion med det omgivende miljø. • Effekt af ernæringskomponenter, foder og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, vækst og produktivitet, miljø- og klimapåvirkning, samt ressourceeffektiv produktion og optimal velfærd og produktkvalitet. Endvidere betydningen af genetisk baggrundfoderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer på tilsvarende responsparametre. • Opbygning af viden om husdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed over for sygdomme. • Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, fysiologiskeherunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for næringsstoffer, biokemiske og kemiske processer i planter hvilke faktorer ved foderet, der kan være af afgørende betydning for, at dyrevelfærden og dyr dyresundheden forbedres. Forskningen skal kunne bidrage til udmøntningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for råvarekvaliteten praksis under samtidig sikring af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning omressourceeffektivitet (miljø, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktionklima) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagringproduktivitet. • Forbedret ernæring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerfodring med fokus på reduceret behov for anvendelse af antibiotika gennem fokus på alternativer til antibiotika, herunder også om alternative emballeringsmåder anvendelse af præ- og metoder bl.a. probiotika som en del af fodringen til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) produktionsdyr set i forhold til gødskning den gældende lovgivning inden for såvel veterinære lægemidler som foderområdet. • Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til at reducere udskillelsen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. fosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og plantebeskyttelse probiotika mv. • Reduceret klima- og kvalitet miljøbelastning med forskningsopbygning af animalske fødevarer (mælkviden om opdræt af insekter, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort med fokus på bæredygtighedsaspektet nyt foder, der evt. kan erstatte protein foder, samt evt. forsøg med forbudt foder med henblik på viden om insekters ernæring og risici ved optimeret fodring. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: - Identificeret muligheder og begrænsninger i forhold til opretholdelse af produktiviteten i dansk husdyrproduktion, når produkter som kan lede til resistens, miljøforureninger eller klimaudfordringer udfases. - Muligheder og begrænsninger i forhold til anvendelse af relevante fodermidler og fodertilsætningsstoffer samt fodringsstrategier generelt, herunder i forhold til miljø, klima og dyrevelfærd er afdækket - Bæredygtige alternative proteinkilder, som muliggør reduktion af forbruget af soja i husdyrproduktionen er identificeret og evalueret - Udfordringer i forhold til miljø, klima (emissioner), dyrevelfærd mv. identificeres i forbindelse med produktion relevante leverancer og fremstil- lingkoordineret på tværs af faggrene - Identificeret og evalueret alternativer til medicinsk zink samt antibiotika - Tilvejebringe viden om nye fodermidler, emballering herunder bæredygtige alternative proteinkilder til opdrættede dyr - Forskning med nyt foder til insekter med henblik på at løfte eksisterende foderforbud og anvendelse herunder udpegning af fødevarerrisici i henhold til foderlovgivningen. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.- Er opbygget styrkede kompetencer indenfor toksikologi

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen potentiale og udvikling i genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og nuværende plantesorter og -arter af genetisk baggrundfrugt, fysiologiskegrønsager og landbrugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, biokemiske ændrede klima- og kemiske processer i planter dyrkningsforhold, geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbytte- potentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning omsensorisk værdi, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomhederalternative proteinafgrøder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med særlige egenskaber. • Vidensopbygning om effektiv forebyggelse og funktionalitet bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerplanter, frø, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvantitativ plantegenetik, foræd- lingssystemer samt potentialet i udnyttelse af teknikker såsom genomisk selektion samt metoder til sortsudvælgelse, produktion af planteformeringsmateriale og screeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-baserede screeningsmetoder til vurdering af ønsket effekt. • Digital monitorering af skadegørere baseret på sensorer og kunstig intelligens. • Vidensopbygning om GMO og NGT, herunder om metoder til frembringelse af genetisk variation, metoder til risikovur- dering (miljø og dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for genetisk modificerede planter. • Vidensopbygning om behov for mere robuste sorter i forhold til bl.a. til efterbehandling af frugt klima og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om planteskadegørere og udvikling af resi- stente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, fx til nedsættelse af pesti- cidforbruget. • Vidensopbygning om bier og biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af skadegørere, samt bier- nes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-kemisk, fodring- ikke-kemisk og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrugbiologisk bekæmpelse. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. • Vidensopbygning om regulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, herunder stigende behov for udvikling af området mhp. forskningsbaseret understøttelse af og forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, også moniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om ukrudtsarters biologi og betydning af samt nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning ukrudtstrusler for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperplanteavl.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen AU vil søge eksterne midler til gearing af genetisk baggrundkontraktmidler til forskning og opbygning af kompetencer inden for følgende områder: • Adfærdsmæssige behov, fysiologiskestressbiologi, biokemiske tilpasningsevne og kemiske processer i planter unormal adfærd. • Principper for indretning af nærmiljø (f.eks. staldindretning og dyr for råvarekvaliteten af animalske inventar), management og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning omhåndtering, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomhedersom sikrer velfærd, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet sundhed og funktionalitet i animalske hos dyr. • Forhold under transport, aflivning og vegetabilske råvarer og færdigvarerslagtning, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.ader sikrer god dyrevelfærd. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling • Udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber emotionelle tilstande og tilpasningsevne til anvendelse i husdyravlen og beslutningsstøttesystemer, sygdomsovervågning og dokumentation af dyrevelfærd. • Udvikling af metoder/modeller til vurdering af smerte og emotionelle/psykiske tilstande der har indflydelse på dyrevelfærden. • Betydning af genetik og fysisk/socialt miljø for dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner, herunder samspillet mellem dyr og mennesker. • Stressreaktioner betydning for velfærd, samt andre kvalitetsegenskaber relateret relationer til dyrkning-biologiske omkostninger af betydning for effektivitet og produktion. • Identifikation af dyre- og ressourcebaserede velfærdsindikatorer i besætninger, fodring- herunder udvikling af metoder til måling af dyrevelfærd bl.a. automatisk registrering af dyrevelfærdsindikatorer. • Aalternativer til kirurgiske indgreb mod husdyr (f.eks. halekupering, kastration). • Økologisk husdyrproduktion og øvrige produktionsbetingel- ser produktion på udearealer, herunder afgræsning. Vidensopbygningen omfatter bl.a. strategier for smitteforebyggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af højkvalitetsprodukter. • Samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sundhed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresistens, dyrevelfærd og produktkvalitet. • Samspil mellem klima- og miljøbelastning og dyrevelfærd Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: - Gennemført en benchmarking af dyrevelfærden i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set Danmark i forhold til gødskning andre sammenlignelige EU- lande. - Udbredt viden om god praksis for dyrevelfærd hos svin i EU i hele produktionskæden i regi af EURCAW-PIGS. - Opnået viden om god praksis for dyrevelfærd hos fjerkræ og plantebeskyttelse mindre pelsdyr i EU i hele produktionskæden i regi af ”Referencecenter for velfærd for fjerkræ og kvalitet mindre pelsdyr”. Opnået viden om muligheder for at forbedre smågrises velfærd under transport. - Opnået viden, der kortlægger faktorer af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetikbetydning for et mindre lavere antibiotikaforbrug. Der er meget stort - Identificeret realistiske muligheder for at udfase kastration af smågrise - Gennemført forskning med fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse nedbringelse af dødelighed hos grise - Gennemført forskning med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse fokus på nedbringelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt behovet for halekupering af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getypergrise.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen potentiale og udvikling i genetiske ressourcer i vilde slægtninge, gamle og nuværende plantesorter og -arter af genetisk baggrundfrugt, fysiologiskegrønsager og landbrugsafgrøder samt græs- ser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til konventionel og økologisk jordbrugs- produktion, biokemiske ændrede klima- og kemiske processer dyrkningsforhold, geografisk lokation, stresstolerance, syg- domsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbyttepo- tentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og sensorisk værdi mv. samt udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med særlige egenskaber. • Vidensopbygning om effektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter planter, frø samt i fødevarer, på mennesker og dyr for råvarekvaliteten af animalske husdyr, i lagre, bygninger og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerpå materia- ler, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvanti- tativ plantegenetik, forædlingssystemer samt potentialet i udnyttelse af teknikker såsom ge- nomisk selektion og ”New Breeding Techniques” samt metoder bl.a. til efterbehandling sortsudvælgelse, produk- tion af frugt frø og grønt, som kan medvirke såsæd og screeningsmetoder til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhpværdiafprøvningen af plantesorter. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage Dette omfatter også DNA-baserede screeningsmetoder til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighedønsket effekt. Videnopbygning • Vidensopbygning om sammenhængen mellem sensorisk GMO og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herun- der om metoder til prædiktionfremvringelse af genertisk variation, karakteriseringmetoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), dokumentation monitorerings- og oplevelse overvågningsmetoder samt sporbarhed af kvalitet og sundhedgenetisk herkomst for genetisk modificerede planter. Videnopbygning • Vidensopbygning om og udvikling af resistente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, fx til nedsættelse af pesticidforbruget. • Vidensopbygning om bier og biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af skadegørere, samt biernes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt metoder til vurdering kemisk, ikke-kemisk og biologisk bekæmpelse. • Vidensopbygning om regulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden. • Vidensopbygning om ukrudtsarters biologi og betydning samt nye ukrudtstrusler for plante- avl. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret 3-5 år er: • Udviklet teknikker til dyrkning-bred monitering for skadegørere baseret på fx ”next generation sequencing”. • Udviklet redskaber til bedre og mere miljøvenlig kontrol af skadegørere i planteavl og honningproduktion. • Identificeret grøntsags-, fodring- frugt- og øvrige produktionsbetingel- ser landbrugsafgrøder, som er mere klimarobuste eller med højt indhold af specifikke indholdsstoffer til brug som naturlige ingredienser i både konventionelt vores føde- varer. • Identificeret ny viden om genetiske ressourcer til forskellige formål inden for fødevarer og økologisk jordbrugsundhed herunder proteinafgrøder. Kvalitet • Sikret besiddelse af vegetabilske fødevarer (cerealiernyeste viden om planteforædlingsteknikker og –mål, frugt herunder sær- ligt om forædlingsteknikkerne CRISPR og grøntsager) set i forhold CAS og lignende teknikker til gødskning fremme af udvik- ling af klimarobuste sorter, og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælkom disse nye teknikker falder ind under GMO regulerings- området eller ej. • Konsolideret en stærk forskningsprofil på plantesundhedsområdet, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort som understøtter mere fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse forebyggelse under den nye EU plantesundhedsforordning, med produktion deraf føl- gende øget kapacitet til at betjene myndigheden med biologisk og fremstil- ling, emballering afgrøde-/habitatspeci- fik viden (risikovurdering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere datagrundlag) og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier metodisk viden (diagnostik og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperovervåg- ningsteknikker.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fo- kus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af genetisk baggrunden forbrugernær, fysiologiske, biokemiske bæredygtig og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten ressourceoptimeret produktion af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om• Vidensopbygning om jordens funktion, hvordan den primære produktionsmåde (herunder i relation til både økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomhederikke-økologisk produk- tion, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling for dannelse af frugt og grøntrent drikkevand, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant biofilter i forbindelse med vurdering anvendelse af anprisning hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af bæredygtighederhvervsmæssige potentialer i an- vendelse af nye biomasse-ressourcer. Videnopbygning • Vidensopbygning om sammenhængen mellem sensorisk potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og sundhedsmæssig kvalitetanimalske fødevarer og anden biomasse. Desu- • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importe- rede råvarer til dansk fødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den metoder løbende afrapportering / monitorering relateret til prædiktionSDG’erne (Sustainable Development Goals). • Vidensopbygning om erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye bioressourcer, karakteriseringher- under vilde danske planter, dokumentation dyr, alger/tang, mikroorganismer GMO m.v. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder udredning om mu- ligheder og oplevelse udfordringer ved ”urban farming”. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af kvalitet grønne bio- masser til ”food og sundhednon-food” som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plante- baserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. Videnopbygning om • Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til pro- duktion, og udvikling samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Udviklet livscyklusrelaterede metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer forarbejdning (cerealier, frugt og grøntsagerherunder bioraffine- ring) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarerbiomasse til nye produktionsområder, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer ernæringsstoffer. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om • Udviklet teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning etableret viden om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser protein fra restprodukter grønne biomasser, således at dette er muligt i stor skala. • Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og deres applikation biomasser fra disse, i fødevarer emissi- onsmodeller, der kan anvendes ved evaluering og optimering af anlæggets klima- og mil- jøeffekt. • Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige. • Dokumenteret, hvordan agro-økologiske dyrkningssystemer (inkl. efter- og mellemafgrø- der) i nye bæredygtige emballa- getyperproduktionen af økologisk og konventionelt dyrket korn og andre afgrøder kan virke sygdomssanerende, øge jordens frugtbarhed og øge udbytterne. • Udvikle viden vedrørende biologisk såvel som kemisk omdannelse af kulstof til energi og materialer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen potentiale og udvikling i genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og nuværende plantesorter og -arter af genetisk baggrundfrugt, fysiologiskegrønsager og land- brugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til konventio- nel og økologisk jordbrugsproduktion, biokemiske ændrede klima- og kemiske processer dyrkningsforhold, geografisk loka- tion, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal nærings- stofudnyttelse, udbyttepotentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og sensorisk værdi mv. samt udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med særlige egenskaber. • Vidensopbygning om effektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i planter planter, frø samt i fødevarer, på mennesker og dyr for råvarekvaliteten af animalske husdyr, i lagre, bygninger og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerpå materia- ler, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvanti- tativ plantegenetik, forædlingssystemer samt potentialet i udnyttelse af teknikker såsom ge- nomisk selektion samt metoder til sortsudvælgelse, produktion af planteformeringsmateriale og metoder bl.a. screeningsmetoder til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhpværdiafprøvningen af plantesorter. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage Dette omfatter også DNA-baserede screeningsmetoder til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighedønsket effekt. Videnopbygning • Vidensopbygning om sammenhængen mellem sensorisk GMO og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herun- der om metoder til prædiktionfrembringelse af genetisk variation, karakteriseringmetoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), dokumentation monitorerings- og oplevelse overvågningsmetoder samt sporbarhed af kvalitet og sundhedgenetisk herkomst for genetisk modificerede planter. Videnopbygning • Vidensopbygning om behov for mere robuste sorter og udvikling af resistente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, fx til nedsættelse af pesticidforbruget. • Vidensopbygning om bier og biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af skadegørere, samt biernes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt metoder til vurdering kemisk, ikke-kemisk og biologisk bekæmpelse. • Vidensopbygning om regulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, herunder stigende behov for udvikling af sundhedsfremmende egenskaber området mhp. forskningsbaseret understøttelse af og forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, også moniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om ukrudtsarters biologi og betydning samt andre kvalitetsegenskaber relateret nye ukrudtstrusler for plante- avl. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er: • Udviklet teknikker til dyrkning-bred monitering for skadegørere baseret på fx ”next generation sequencing” • Udviklet metoder og redskaber til bedre og mere effektiv kontrol af skadegørere i plante- avl og honningproduktion, fodring- herunder tilrettelæggelse af tilsyns- og øvrige produktionsbetingel- ser monitoreringsopgaver. • Identificeret grøntsags-, frugt- og landbrugsafgrøder, som er mere klimarobuste eller med højt indhold af specifikke indholdsstoffer til brug som naturlige ingredienser i både konventionelt vores føde- varer. • Identificeret ny viden om genetiske ressourcer til forskellige formål inden for fødevarer og økologisk jordbrugsundhed og foder til den animalske produktion, herunder proteinafgrøder. Kvalitet • Sikret besiddelse af vegetabilske fødevarer (cerealiernyeste viden om planteforædlingsteknikker og –mål, frugt herunder sær- ligt om forædlingsteknikkerne CRISPR og grøntsager) set i forhold CAS og lignende teknikker til gødskning fremme af udvik- ling af klimarobuste sorter, og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælkom disse nye teknikker falder ind under GMO regulerings- området eller ej. • Konsolideret en stærk forskningsprofil på plantesundhedsområdet, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort som understøtter mere fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse forebyggelse under den nye EU plantesundhedsforordning, med produktion deraf føl- gende øget kapacitet til at betjene myndigheden med biologisk og fremstil- lingafgrøde-/habitatspeci- fik viden (risikovurdering og datagrundlag) og metodisk viden (diagnostik og moniterings- teknikker (undersøgelser), emballering og anvendelse herunder metoder til tidlig identificering af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperpotentielle skadegø- rere.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel konventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker påvirker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rerfødevarer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet funktionalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer biomaterialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den Desuden metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser produktionsbetingelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- lingfremstilling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende fødevarers miljø- og klimaaftryk, målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning Videnopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning Videnopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer kvalitetsforbedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperemballagetyper.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen AU vil søge eksterne midler til gearing af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske kontraktmidler til forskning og kemiske processer i planter og dyr opbygning af kompetencer inden for råvarekvaliteten følgende områder: • Betydende faktorer for udvikling af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvareren mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, herunder også viden om alternative emballeringsmåder miljøteknologiske og metoder biologiske tiltag vedr. fodring og opstaldning samt husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner af primært ammoniak, kvælstof, lugt og drivhusgasser og påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Videreudvikling og forbedring af modeller og beregningssystemer til opgørelse og prognoser af husdyrgødningens sammensætning og –tab, husdyrs tab af klimagasser og miljøpåvirkning. Herunder udvikling af målemetoder, til bestemmelse af ammoniaktabet og lugtemission fra dyr i åbne stalde, udegående husdyr, hvortil bl.a. til efterbehandling økologiske svin og fjerkræ hører. • De faglige principper og målemetoder i den emissionsbaserede og mulige kommende reguleringsformer af frugt husdyrproduktionen samt sikkerhed og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarhedenpræcision ift. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserneeksisterende metoder. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt • Identifikation af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse managementsystemer til forbedret brug af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer med henblik på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes at minimere miljø- og klimaaftrykklimabelastningen fra husdyrproduktionen uden at reducere dyrevelfærden. Det er målet, relaterede standarder at der i 2023 er: • Udviklet og certificeringer samt konsekvenser dokumenteret effekt af brugen klimavirkemidler, der muliggør en reduktion i emissionen af disse metan fra stald og lager. • Identificeret fysiske og fysiologiske fænotyper for kvæg med lav klimabelastning således at dette kan indgå som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed en vigtig del af det færdige produktfremtidige management og avlsarbejde. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer• Identificeret og evalueret stoffer som kan reducere tabet af enterisk metan fra den mikrobielle fermentering hos drøvtyggere med op til 25%. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet • Udviklet modeller som kan forudsige konsekvensen af sukkeren ændring i management på klimaaftrykket på en given bedrift. • Identificeret og evalueret stoffer, salt der reducerer metan-dannelsen i husdyrgødning i stald og fedt kan reduceresgylletank • Udviklet metoder til håndtering af husdyrgødning i stalde med henblik på reduceret udledning af drivhusgas, mens lugt og ammoniak. • Udviklet og forbedret målemetoder til bestemmelse af gasemissioner fra husdyrproduktionen. • Identificeret ny husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser husdyrgødning samt begrænser emissioner og hjælpestoffer til ønskede sensoriske påvirkning af det omgivende miljø og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer gener for naboer m.v. • Udviklet og forbedret fagligt grundlag for fastsættelse af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser kvælstof- og fosforproduktionen fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperforskellige staldsystemer.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anven- delse af nye biomasse-ressourcer. • Videnopbygning om betydningen potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af genetisk baggrundvegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Videnopbygning om produktion, fysiologiskehøst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, biokemiske specifikke bioaktive stoffer og kemiske processer plantebaserede proteiner herunder dyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i planter gartneri og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarerlandbrug. • Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde om bæredygtig forarbejdning (herunder økologisk versus kon- ventionel produktionbioraffinering) og forarbejdning i fødevarevirksomhederanvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerefterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Videnopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder også i forhold til væsentlige importe- rede råvarer til dansk fødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Videnopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Development Goals). Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Opbygget sammenhængende viden om alternative emballeringsmåder produktion, høst og metoder bl.aanvendelse af grønne biomasser til ”non-food” som f.eks. ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til efterbehandling produkti- on, og samproduktion af frugt vegetabilske og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild animalske fødevarer og forlænge holdbarhedenanden biomasse. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af • Udviklet Livscyclus-relaterede metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer forarbejdning (cerealier, frugt og grøntsagerherunder bioraffinering) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarerbiomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioak- tive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer ernæringsstof- fer. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om • Udviklet teknologier til identifikation og anvendelse etableret viden om udvinding af enzymerprotein fra grønne og blå biomas- ser, mikroorganismersåledes at dette er muligt i stor skala. • Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i emissionsmo- deller, der kan anvendes ved evaluering af anlæggets miljøeffekt. • Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre ingredienser og hjælpestoffer fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 7 år er: • Udviklet viden inden for ”hydrothermal liquefaction” (HTL) i en grad, så kommercielt omdan- nelse af biomasser til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer bio-olier, der kan bruges i fremstillingsindustrien, er realistisk. • Udviklet teknologier til forbedring af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, gaskvalitet (f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperved metanisering) således biogas får en højere værdi.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen betydende faktorer for udvikling af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvareren mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, herunder også viden om alternative emballeringsmåder miljøteknologiske og metoder biologiske tiltag vedr. fodring og opstaldning samt husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. Vidensopbygning til videreudvikling og forbedring af modeller og beregningssystemer til opgørelse og prognoser af husdyrgødningens sammensætning og –tab, husdyrs tab af klimagasser og miljøpåvirkning. Herunder udvikling af målemetoder, til bestemmelse af ammoniaktabet og lugtemission fra dyr i åbne stalde, udegående husdyr, hvortil bl.a. til efterbehandling økologiske svin og fjerkræ hører. Vidensopbygning omkring de faglige principper og målemetoder i den emissionsbaserede og mulige kommende reguleringsformer af frugt husdyrproduktionen samt sikkerhed og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarhedenpræcision ift. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserneeksisterende metoder. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt Identifikation af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse managementsystemer til forbedret brug af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevarenm.h.p. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes at minimere miljø- og klimaaftrykklimabelastningen fra husdyrproduktionen. Det er målet, relaterede standarder at der i 2023 er: • udviklet og certificeringer samt konsekvenser dokumenteret effekt af brugen klimavirkemidler, der muliggør en reduktion i emissionen af disse metan fra stald og lager. • Identificeret fysiske og fysiologiske fænotyper for kvæg med lav klimabelastning således at dette kan indgå som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed en vigtig del af det færdige produktfremtidige management og avlsarbejde. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer• Identificeret og evalueret stoffer som kan reducere tabet af enterisk metan fra den mikrobielle fermentering hos drøvtyggere med op til 25%. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet • Udviklet modeller som kan forudsige konsekvensen af sukkeren ændring i management på klimaaftrykket på en given bedrift. • Identificeret og evalueret stoffer, salt der reducerer metan-dannelsen i husdyrgødning i stald og fedt kan reduceresgylletank • Udviklet metoder til håndtering af husdyrgødning i stalde med henblik på reduceret udledning af drivhusgas, mens lugt og ammoniak. • Udviklet og forbedret målemetoder til bestemmelse af gasemissioner fra husdyrproduktionen. • Identificeret ny husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser husdyrgødning samt begrænser emissioner og hjælpestoffer til ønskede sensoriske påvirkning af det omgivende miljø og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getypergener for naboer m.v.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker spiller ind på kvalitet og funktionalitet i hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder herun- der også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til grønt med henblik på at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. sund- hed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-dyrknings-, fodring- fodrings- og øvrige produktionsbetingel- ser produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealierkornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet kvaliteten og holdbarhed holdbarheden af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige sundhedsfremmende fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen potentiale og udvikling i genetiske ressourcer i jordbrugsafgrødernes vilde slægtninge, gamle og nuværende plantesorter og -arter af genetisk baggrundfrugt, fysiologiskegrønsager og landbrugsafgrøder samt græsser. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, biokemiske ændrede klima- og kemiske processer i planter dyrkningsforhold, geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbytte- potentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning omsensorisk værdi, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomhederalternative proteinafgrøder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet udnyttelse af planternes evne til syntetisering af stoffer med særlige egenskaber. • Vidensopbygning om effektiv forebyggelse og funktionalitet bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på og i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerplanter, frø, herunder også for økologisk produktion. • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvantitativ plantegenetik, foræd- lingssystemer samt potentialet i udnyttelse af teknikker såsom genomisk selektion samt metoder til sortsudvælgelse, produktion af planteformeringsmateriale og screeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter. Dette omfatter også DNA-baserede screeningsmetoder til vurdering af ønsket effekt. • Vidensopbygning om GMO og nye forædlingsteknikker ("New Breeding Techniques"), herunder om metoder til frembrin- gelse af genetisk variation, metoder til risikovurdering (miljø og dyrkning), monitorerings- og overvågningsmetoder samt sporbarhed af genetisk herkomst for genetisk modificerede planter. • Vidensopbygning om behov for mere robuste sorter i forhold til bl.a. til efterbehandling af frugt klima og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om planteskadegørere og udvikling af resi- stente og tolerante sorter samt sortsblandinger mhp. at anvende resistent plantemateriale, fx til nedsættelse af pesti- cidforbruget. • Vidensopbygning om bier og biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af skadegørere, samt bier- nes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen. • Vidensopbygning om forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-kemisk, fodring- ikke-kemisk og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrugbiologisk bekæmpelse. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. • Vidensopbygning om regulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden, herunder stigende behov for udvikling af området mhp. forskningsbaseret understøttelse af og forebyggelse imod alvorlige planteskadegørertrusler, også moniteringsmæssigt. • Vidensopbygning om ukrudtsarters biologi og betydning af samt nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning ukrudtstrusler for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyperplanteavl.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning AU vil søge eksterne midler til gearing af kontraktmidler til forskning og opbygning af kompetencer inden for følgende områder: • Udvikling af kontrolkoncepter mod mere rådgivningsbaserede tiltag, der fremmer en fælles forståelse og regelefterlevelsen samt giver erhvervet de bedste betingelser for at vælge smarte og attraktive løsninger og mindske de administrative byrder. • • Bidrage til design af dataindsamling samt sammenstilling og anvendelse af data fra tilsyn og kontrol til etablering af best practice samt benchmarking af producenttyper/besætningstyper med f.eks. god dyrevelfærd eller god sundhedstilstand og lavt antibiotikaforbrug og lav miljøpåvirkning. • Bidrage til at effektivisere og ensrette kontrollen med dyrevelfærd og miljøgodkendelse af den enkelte stald. • Undersøgelse af om betydningen det er muligt at bruge Big Data til at forudsige f.eks. velfærdsproblemer og sygdomsforebyggelse og -udbrud. Anvendelse af genetisk baggrundBig Data i automatisering, fysiologiske, biokemiske beslutningsstøttesystemer smart overvågning af sundhed og kemiske processer velfærd i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerbesætninger, herunder også datacreation, -sharing og – utilization. • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af strategier til fremme af en bæredygtig husdyrproduktion, – herunder forbedret ressourceeffektivitet, forbedret miljø- og metoder bl.aklimapåvirkning, dyrevelfærd, forbedret smittebeskyttelse og sundhed samt reduceret antibiotikaforbrug. til efterbehandling • Udvikling af frugt og grøntincitamentstrukturer, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til fremme en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømmeudvikling, f.eks. udvinding gennem markedsdreven dyrevelfærd. Det er målet, at der inden for 3-5 år: • Gennemføres en undersøgelse af ingredienser fra restprodukter effekter af markedsdrevne incitamenter inden for et eller flere aspekter af bæredygtig husdyrproduktion • Udvikles nye data vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller miljø- og deres applikation klimapåvirkning på bedriftsniveau der kan give datagrundlag for gennemførsel af en mere effektiv kontrol • Udvikle målemetoder og systemer der understøtter forbedret produktivitet, målrettet miljøregulering og evt. forbedret/effektiv bedriftsstyring • Identifikation at BAT teknologier og opdatering at BAT vilkår • Udviklet en tæt forskningsbaseret kobling mellem nationale emissionsopgørelser og drivhusgasudledninger på dyrearter, stald og bedriftsniveau, således at kvantificering af klimatiltag på bedriftsniveau kan modelleres og opgøres retvisende i fødevarer emissionsopgørelser på nationalt niveau samt i klimafremskrivningen. Dette skal sikre overensstemmelse mellem partielle og bedriftsspecifikke indsatser, der fastlægges i nye bæredygtige emballa- getyper.DCA regi, og den nationale emissionsopgørelse

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i an- vendelse af nye biomasse-ressourcer. • Vidensopbygning om betydningen potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af genetisk baggrundvegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, fysiologiskehøst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, biokemiske specifikke bioaktive stoffer og kemiske processer plantebaserede proteiner herunder dyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i planter gartneri og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarerlandbrug. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder økologisk versus kon- ventionel produktionbioraffinering) og forarbejdning i fødevarevirksomhederanvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerefterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder også i forhold til væsentlige importe- rede råvarer til dansk fødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Development Goals). • Vidensopbygning om erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye bioressourcer, her- under vilde danske planter, dyr, alger/tang, mikroorganismer GMO m.v. • Vidensopbygning om alternative emballeringsmåder produktionsformer i Danmark, herunder udredning om mu- ligheder og metoder bl.audfordringer ved ”urban farming”. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af grønne bio- masser til efterbehandling ”non-food” som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Gennemført bæredygtighedsvurderinger af frugt potentialer for produktion, teknologier til pro- duktion, og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild samproduktion af vegetabilske og forlænge holdbarhedenanimalske fødevarer og anden biomasse. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af • Udviklet livscyklusrelaterede metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer forarbejdning (cerealier, frugt og grøntsagerherunder bioraffine- ring) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarerbiomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, speci- fikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer ernæringsstoffer. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om • Udviklet teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning etableret viden om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser protein fra restprodukter grønne og deres applikation blå bio- masser, således at dette er muligt i fødevarer stor skala. • Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i nye bæredygtige emballa- getyperemissi- onsmodeller, der kan anvendes ved evaluering og optimering af anlæggets klima- og mil- jøeffekt. • Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 7 år er: • Udviklet viden inden for ”hydrothermal liquefaction” (HTL) i en grad, så kommercielt om- dannelse af biomasser til bio-olier, der kan bruges i fremstillingsindustrien, er realistisk. • Udviklet teknologier til forbedring af gaskvalitet (fx ved metanisering), således at biogas får en højere værdi.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig stør- re hensyntagen til miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på for- brugeren og lokale fødevarer året rundt. • Videnopbygning om metoder, herunder LCA-metoder, til dokumentation af genetisk baggrundbæredygtig an- vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene. • Videnopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, fysiologiskevæksthuse, biokemiske tunneller mv.) til sikring af en forbrugernær, bæredygtig og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten ressourceoptimeret produktion af animalske og vegetabilske fødevarer. • Videnopbygning omom jord- og vandressourcer i forhold til tilpasning til klimaændringer, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) herun- der behov for, og forarbejdning i fødevarevirksomhedermetoder til vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale nega- tive sideeffekter. • Videnopbygning om klimaændringers effekter på planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet ændringer i balancen mellem planter, skadevoldere og funktionalitet bestøvere. • Videnopbygning om tilpasning af jordbrugets afgrøder og dyrkningssystemer i animalske forhold til ændrede klimaforhold. • Videnopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og vegetabilske råvarer og færdigvarerikke-økologisk produkti- on, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling for dannelse af frugt og grøntrent drikkevand, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant biofilter i forbindelse med vurdering anvendelse af anprisning hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af bæredygtighed3-5 år er: • Opnået større dokumenteret viden om virkemidler, der bidrager til reduktion af N og P emission, herunder om virkemidlernes indbyrdes samspil og effekter på natur og klima. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk • Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og sundhedsmæssig kvalitetrobust videnskabelig dokumentation for landbrugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrkningsmæssige forhold til, at standard IPCC standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer. Desu- den metoder til prædiktion• Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskellige gødningstyper og for anvendelse af nitrifikationshæmmere, karakterisering, herunder dokumentation for sideeffekter. • Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og oplevelse dyrkningspraksis for ændring af kvalitet kulstofindhold i mineraljord. • Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og sundhedfor klimaeffekten af udtagning af disse jorde. Videnopbygning om • Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger. • Skabt videnskabelig dokumentation for hvordan agro-økologiske serviceydelser (inkl. efter- og udvikling mellemafgrøder) i produktionen af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- økologisk og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, dyrket frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning grønsager kan virke sygdomssanerende, øge jordens fertilitet og plantebeskyttelse øge udbytterne. • Opdaterede LCA-analyser af økologiske og kvalitet af konventionelle vegetabilske og animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning Vidensopbygning om betydningen af genetisk baggrundhusdyrenes fysiologi, fysiologiske, biokemiske ernæring og kemiske mikrobiologiske processer i planter dyrene med fokus på foderkvalitet, produktivitet og dyr forplantningsevne samt husdyrenes interaktion med det omgivende miljø. Effekt af ernæringskomponenter, fodermidler og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, dyrevelfærd og –sundhed, produktivitet samt ressourceeffektiv produktion og optimal produktkvalitet indgår ligeledes som grundlæggende forskningsaktiviteter. Betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer. Opbygning af viden om husdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed overfor sygdomme. Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, herunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for råvarekvaliteten næringsstoffer, og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af animalske afgørende betydning for, at dyrevel- færden og vegetabilske fødevarerdyresundheden forbedres. Videnopbygning omForskningen skal kunne bidrage til udmøntningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under samtidig sikring af ressourceeffektivitet (miljø, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktionklima) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagringproduktivitet. Forbedret ernæring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarerfodring med fokus på reduceret behov for anvendelse af antibiotika gennem fokus på alternativer til antibiotika, herunder også om alternative emballeringsmåder anvendelse af præ- og metoder bl.a. probiotika som en del af fodringen til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) produktionsdyr set i forhold til gødskning den gældende lovgivning indenfor såvel veterinære lægemidler som foderområdet. Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til at reducere udskillelsen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. fosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og plantebeskyttelse probiotika mv. Det er et mål for indsatsen inden for 3-5 år, at der er: • Identificeret og kvalitet evalueret bæredygtige alternative proteinkiler, som muliggør reduktion af animalske fødevarer (mælk, æg forbruget af soja i husdyrproduktionen • Identificeret og kød) i relation evalueret alternativer til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.medicinsk zink