Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn eksempelklausuler

Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn og kvalifi- kationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medarbejdere udfører opgaver, der er omfattet af forhåndsaftalen. Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtaler og uddannelsesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes kvalifikationer og funktioner. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkelte skal deltage i.
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn og kvali- fikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller fle- re medarbejdere udfører opgaver, der er omfattet af forhåndsaftalen. Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtaler og uddannelsesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes kvalifikationer og funktioner. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkelte skal deltage i. Til deltagelse i rådighedsvagt, når forholdene efter ansættelsesmyndighedens skøn gør det nødvendigt og arbejdets tarv kræver det, udtages først og fremmest frivillige speci- alarbejdere. Kun for så vidt der efter ansættelsesmyndighedens skøn ikke melder sig et tilstrækkeligt stort antal frivillige, kan også andre af ansættelsesmyndighedens specialar- bejdere pålægges rådighedsvagt. Under lignende omstændigheder kan der forhandles om forslag fra organisationens side om etablering af rådighedsvagt. Rådighedsvagt tilrettelægges inden for hvert enkelt arbejdsområde, efter aftale med vedkommende specialarbejdere, eventuelt tillidsrepræsentanten, for et halvt år ad gan- gen. Perioderne aftales særskilt for de enkelte arbejdsområder, idet det normalt bør til- stræbes, at rådighedsvagt omfatter mindst 4 personer, og at varigheden af den enkelte vagt højst er 1 uge. Senest en måned før en halvårlig rådighedsvagtordnings begyndelse indkaldes frivillige ved opslag.
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. I forbindelse med dialogen om løn kan det anbefales, at der som grundlag for dialogen er udarbejdet en stillings- og/eller funktionsbeskrivelse. Denne beskrivelse udelukker dog ikke, at der kan ske ændringer i de daglige opgaver uden, at der nødvendigvis også skal ske lønændringer. Eksempler på elementer, der kan indgå i en aftale om funktions- og kvalifikationstillæg: • selvstændighed i opgavevaretagelsen • fleksibel opgavevaretagelse • bredde i opgaverne/forskellige arbejdssteder • lokal energiansvarlig • opfølgning på tilstandsrapport • (inventar)indkøb • tilkaldefunktioner ved akut behov • Brug, vedligeholdelse og opstilling af IT • særligt krævende brugere • livredderfunktion • bogbuschauffør/biblioteksudlån • skolebuskørsel • trykkeriarbejde • postfunktion • fremstilling af udstillings- og informationsmateriale • opsyn med beredskabslagre • smudsigt og genefyldt arbejde • arbejdsplanlægning (selvstyrende grupper) • store grønne områder/udearealer • særlige arrangementer, bl.a. ved kulturhuse • souscheffunktion • stedfortræderfunktion • kørsel med ismaskine • tilsyn med legepladser • vagt og sikkerhedsopgaver • nødkald og alarmanlæg
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtaler og uddannelsesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes funktioner og kvalifikationer. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-/efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkelte skal deltage i. Endvidere kan der drøftes eventuel vikardækning. I forbindelse med dialogen om løn kan det anbefales, at der som grundlag for dialogen er udarbejdet en stillings- og/eller funktionsbeskrivelse. Denne beskrivelse udelukker dog ikke, at der kan ske ændringer i de daglige opgaver uden, at der nødvendigvis også skal ske lønændringer. Som eksempler på elementer, der i øvrigt kan indgå ved fastsættelse af funktions- og kvalifikationsløn, peger overenskomstens parter på: • selvstændighed i opgavevaretagelsen • fleksibel opgavevaretagelse • bredde i opgaverne/forskellige arbejdssteder • lokal energiansvarlig • opfølgning på tilstandsrapport • indkøb – ved inventarkøb, ansvar for, at alle behov dækkes • tilkaldevagt ved uroligheder fx på skolerne • edb IT-AV-opstilling/vedligeholdelse • ”særlige” vanskelige børn ex psykisk handicappede • livredderfunktion • bogbuschauffør/biblioteksudlån • skolebuskørsel • trykkeriarbejde • postfunktion • fremstilling af udstillings- og informationsmateriale • opsyn med beredskabslagre • smudsigt og genefyldt arbejde • arbejdsplanlægning (selvstyrende grupper) • store grønne områder/udearealer • særlige arrangementer, herunder lokale ”kulturhuse” • souscheffunktion • stedfortræderfunktion • kørsel med ismaskine.
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. Systematisk anvendelse af medarbejder (udviklings)samtaler og uddannel- sesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes funktioner og kvalifikationer. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den en- kelte skal deltage i. Endvidere kan der drøftes eventuel vikardækning. Overgangen til nye lønformer skal ske ved etablering af decentrale aftaler i tæt sammenhæng med løn- og personalepolitikken. Det er en nødvendig forudsætning for en vellykket overgang til nye løn- former, at der gennemføres en massiv indsats med uddannelse og/eller op- lysning overfor de ledere og tillidsrepræsentanter, der lokalt skal gennem- føre den nye løndannelse. Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanter skal have samme adgang til funktions- og kvalifikationsløn, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.[O.99]
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtaler og uddannelsesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes funktioner og kvalifikationer. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkelte skal deltage i. Endvidere kan der drøftes eventuel vikardækning. I forbindelse med dialogen om løn kan det anbefales, at der som grundlag for dialogen er udarbejdet en stillings- og/eller funktionsbeskrivelse. Denne beskrivelse udelukker dog ikke, at der kan ske ændringer i de daglige opgaver uden, at der nødvendigvis også skal ske lønændringer.
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. I forbindelse med dialogen om løn kan det anbefales, at der som grundlag for dialogen er udarbejdet en stillings- og/eller funktionsbeskrivelse. Denne beskrivelse udelukker dog ikke, at der kan ske ændringer i de daglige opgaver uden, at der nødvendigvis også skal ske lønændringer. Eksempler på elementer, der kan indgå i en aftale om funktions- og kvalifikationstillæg:
Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn. Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn og kvali- fikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller fle- re medarbejdere udfører opgaver, der er omfattet af forhåndsaftalen. Det forudsættes, at der ved ansættelsesmyndigheden arbejdes målrettet for at anvende kriterier for kvalifikations- og funktionsløn samt udvikle den enkeltes kvalifikationer og funktioner. Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtaler og uddannelsesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes kvalifikationer og funktioner. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkelte skal deltage i. Parterne peger på, at der med fordel kan iværksættes jobrotation/uddannelser som led i udviklingen af kvalifikation og fleksibilitet, således at medarbejderne selvstændigt vil kunne varetage opgaver inden for virksomhedsområderne fx mellem områder med ved- ligeholdelses- eller anlægsopgaver eller områder med produktion eller servicefunktioner. Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanter skal have samme adgang til funktions- og kvalifikationsløn, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.

Related to Generelle bemærkninger til funktions- og kvalifikationsløn

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Begrænsninger/undtagelser Forsikringen dækker ikke:

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Generelle vilkår De generelle vilkår fra punkt 1 til 13 gælder for alle dele af de private forsikringer – dog under forudsætning af, at de typer af forsikringer som bestemmelserne vedrører, er omfattet af private forsikringer og under forudsætning af, at de ikke er fraveget under de enkelte typer af forsikringer, som forsikringerne består af.