Common use of Grundbetingelser for ordningen Clause in Contracts

Grundbetingelser for ordningen. a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter af- slutning af de planlagte trepartsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond og yderligere ret- tigheder til frihed til uddannelse afventer af- slutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser. b. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesom- rådet fastsætter yderligere betalingsforpligtel- ser eller forpligtelser i øvrigt for overens- komstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværen- de aftale. København, den 25. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri 1. Det direktiv, der implementeres, skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen. 2. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i en organisationsaftale, der skal have følgen- de indledning: (Overenskomstparterne - navnene) har ind- gået nedenstående aftale med henblik på im- plementering af rådsdirektiv (nr. og navn). Selve teksten i aftalen, der er opnået enighed om, skal være præcise begreber, der ligger så tæt som muligt på direktivets tekst. Aftalen skal opbygges som følger: Artikel i direktivet, artikel nr., stk. nr. og eventuelt litra nr., herunder implemente- ringsteksten. Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sikrer, at implementerings- bestemmelserne overholdes i tilfælde af op- sigelse af overenskomsten. »I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestem- melserne vedrørende implementering af di- rektiv (nr. og navn), indtil anden overens- komst træder i stedet, eller direktivet æn- dres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingsteksten placeres i selve over- enskomstteksten eller i en særskilt organisa- tionsaftale. Ændringer kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets mi- nimumsforskrifter.« 3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte artikel og stk.- nummers forhandlingstekst skal placeres i overenskomsterne eller i andre aftaler mel- lem organisationerne, hvor implementerin- gen naturligt hører hjemme. Den eksakte placering skal fremgå af proto- kollatet. 4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller de i pkt. 3 nævnte aftaler. 5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen. Dette sker ved fremsendelse til arbejdsmini- steren. »Organisationsaftalen vedrørende imple- mentering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gennem- førelse af artikel « Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestemmelser. København, den 1. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Som en konsekvens af implementeringen af EU's arbejdstidsdirektiv nr. 93/10/EF af 23. november 1993 er der i Bilag 10 til Industriens Overens- komst "Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv" indsat et afsnit 9, Hel- bredskontrol: Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskon- trol, inden de begynder beskæftigelse med natar- bejde, således som det er defineret i denne aftale, og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Hvis det er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyl- des, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren skal tilbyde natar- bejdere helbredskontrol, før beskæftigelsen star- ter og derefter regelmæssigt mindst hvert tredje år. Der eksisterer ikke et samlet overblik over, hvor mange medarbejdere inden for Industriens Over- enskomster der arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Der eksisterer heller ikke et samlet over- blik over, hvordan helbredskontrol gennemføres i praksis, eller hvor mange af de definerede natar- bejdere der tager imod virksomhedens tilbud om en helbredsundersøgelse. Der er gennem en årrække gennemført projekter og foretaget forskning, der med forskellige kon- klusioner belyser den helbredsmæssige og sociale påvirkning af medarbejdere, som arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold, ligesom der er udviklet modeller til mindre belastende tilrette- f.eks. for: • hvordan helbredskontrol skal tilbydes • hvad helbredskontrollen skal indeholde • på hvilket lægefagligt niveau helbredskon- trollen skal foretages På denne baggrund er Dansk Industri og CO- industri enige om, at der iværksættes et udvalgs- arbejde umiddelbart efter overenskomstfornyel- sen. Udvalget skal tilvejebringe en saglig belys- ning af de helbredsmæssige hensyn, der er rele- vante at tage i relation til medarbejdere på skif- tende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Til brug for udvalgets arbejde er der enighed om, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedi- cinske kompetencer. Det er ligeledes udvalgets opgave at tilvejebringe materiale, der kan danne grundlag for retnings- linjer for gennemførelse af helbredskontrol for medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejds- tider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Udvalgets arbejde skal færdiggøres inden udløbet af overenskomstperioden og søges finansieret gennem Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Dansk Industri og CO-industri er endvidere enige om, at udvalgets konklusioner vedrørende sam- menhængen mellem natarbejde og helbredsfor- hold inddrages i drøftelserne ved næstkommende overenskomstfornyelse. København, den 25. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri Overenskomstparterne er enige i, at hvor der i henhold til bekendtgørelsen om hviletid og fri- døgn - kapitel 4 - kan indgås aftale mellem »ar- bejdsgiverpart« og »arbejdstagerorganisation«, vil dette fremover på Industriens Overenskomst- område betyde henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx (ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2007) Overenskomstens parter er enige om at etablere en barselsordning efter følgende principper: • Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders an- ciennitet, løn under barsel/adoption (»bar- selsorlov«). i overensstemmelse med Indu- striens Overenskomst § 35 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 14. Løn- nen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. marts 1997. Alle eventuelt eksisterende ordninger med ar- bejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bort- fald efter reglerne i § 8, stk.2. • For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem industriens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barsels- fond. • Dansk Industri kan indgå en aftale med Indu- striPension Holding A/S om at administrere Industriens Barselsfond. • Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsæt- tes under hensyn til de forventede udgifter ved ordningen. Bidragsbetalingen påhviler virksomhederne og er en del af Industriens Overenskomst. • Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgi- verne for deres udgifter til den ovenfor anfør- te ordning med løn under barsel. • Dansk Industri kan tilbyde at lade andre indu- strielle arbejdsgiverforeninger deltage i ud- ligningsordningen i Industriens Barselsfond, såfremt de lader deres arbejdsmarkedspen- sionsordning indgå i IndustriPension. • Dansk Industri kan tilbyde alle arbejdsgivere, der er medlemmer af Dansk Industri, at delta- ge i Industriens Barselsfond. Arbejdsgivere, der tilsluttes fonden, opnår samme rettigheder og forpligtelser som de virksomheder, der al- lerede er omfattet af fonden i henhold til In- dustriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Se i øvrigt Industriens Overenskomst § 35 og Funktionæroverenskomsten § 12.

Grundbetingelser for ordningen. a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter af- slutning af de planlagte trepartsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond og yderligere ret- tigheder til frihed til uddannelse afventer af- slutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser. b. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesom- rådet efter- uddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtel- ser betalingsforpligtelser eller forpligtelser for- pligtelser i øvrigt for overens- komstparterneoverenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværen- de aftalenærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse. Såfremt en af organisationerne skønner, at bestemmelserne i protokolla- tet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretslig be- handling, (men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.) København, den 28. marts 2007 Protokollat nr. 6‌‌ Hvis der i overenskomstperioden opstår problemer omkring udenlandsk arbejdskraft, søges disse løst gennem forhandlinger mellem parterne. København, den 2528. februar marts 2007 For Dansk Industri For CO-industri 1Overenskomstparterne er enige om at fremme brugen af Afskedigelses- nævnet i afskedigelsessager. Det direktiv, I den anledning er der implementeres, skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen. 2. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i en organisationsaftale, der skal have følgen- de indledning: (Overenskomstparterne - navnene) har ind- gået nedenstående aftale med henblik på im- plementering af rådsdirektiv (nr. og navn). Selve teksten i aftalen, der er opnået enighed om, at fri- sterne for den fagretlige behandling før sagens behandling i Afskedigel- sesnævnet kan fraviges ved aftale mellem parterne i de enkelte sager. København, den 9. marts 2012 Protokollat nr. 8‌ Parterne har drøftet forståelsen af protokollat nr. 13 om afspadsering af systematisk overarbejde. Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktionsbehov, hvor de lokale parter forgæves har forsøgt at opnå en lokalaftale om va- rierende ugentlig arbejdstid kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering. Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadsering, medmin- dre de lokale parter aftaler det. Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter samme princip som for af- spadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4-må- neders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 må- neder fra etableringen af det systematiske overarbejde indenfor hvilen, det systematiske overarbejde skal være præcise begreberafspadseret. Afspadseres syste- matisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der ligger så tæt som muligt på direktivets tekstvil ved ny varsling af systematisk over- arbejde løbe en ny 12-måneders periode. Aftalen skal opbygges som følger: Artikel i direktivetKøbenhavn, artikel nr., stkden 7. marts 2017 Protokollat nr. og eventuelt litra nr., herunder implemente- ringsteksten. Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sikrer, at implementerings- bestemmelserne overholdes i tilfælde af op- sigelse af overenskomsten. »I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestem- melserne vedrørende implementering af di- rektiv (nr. og navn), indtil anden overens- komst træder i stedet, eller direktivet æn- dres. 9‌ Der er mellem parterne enighed om, at indstille til bestyrelsen for Samar- bejds- og Uddannelsesfonden, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingsteksten placeres i selve over- enskomstteksten eller i en særskilt organisa- tionsaftale. Ændringer overenskomstperioden fra fon- dens midler kan dog forhandles på normal vis, men bevilliges et beløb som HK/Privat kan aldrig forringe direktivets mi- nimumsforskrifter.« 3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte artikel og stk.- nummers forhandlingstekst skal placeres i overenskomsterne eller i andre aftaler mel- lem organisationerne, hvor implementerin- gen naturligt hører hjemme. Den eksakte placering skal fremgå anvende til hono- rering af proto- kollatet. 4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller de i pkt. 3 nævnte aftaler. 5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen. Dette sker ved fremsendelse til arbejdsmini- steren. »Organisationsaftalen vedrørende imple- mentering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gennem- førelse af artikel « Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestemmelsertillidsrepræsentanter efter bestyrelsens nærmere retningslinjer. København, den 17. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Som en konsekvens af implementeringen af EU's arbejdstidsdirektiv marts 2017 Protokollat nr. 93/10/EF af 2310‌ Virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i forbindelse med den grønne omstilling. november 1993 Beslutningen om de nye, ambitiøse klimamål vil fastholde kravet for danske virksomheder om at anvende nye teknolo- gier samt udvikle og effektivisere produktionen. Vi er der i Bilag 10 til Industriens Overens- komst "Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv" indsat et afsnit 9, Hel- bredskontrol: Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskon- trol, inden de begynder beskæftigelse med natar- bejde, således som det er defineret i denne aftale, Danmark allerede anerkendt for vores erfaringer og derefter globale fører- rolle inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 årgrøn teknologi og grøn omstilling. Hvis det Dansk Byggeri og HK er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyl- des, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren skal tilbyde natar- bejdere helbredskontrol, før beskæftigelsen star- ter og derefter regelmæssigt mindst hvert tredje år. Der eksisterer ikke et samlet overblik over, hvor mange medarbejdere inden for Industriens Over- enskomster der arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Der eksisterer heller ikke et samlet over- blik over, hvordan helbredskontrol gennemføres i praksis, eller hvor mange af de definerede natar- bejdere der tager imod virksomhedens tilbud om en helbredsundersøgelse. Der er gennem en årrække gennemført projekter og foretaget forskning, der med forskellige kon- klusioner belyser den helbredsmæssige og sociale påvirkning af medarbejdere, som arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold, ligesom der er udviklet modeller til mindre belastende tilrette- f.eks. for: • hvordan helbredskontrol skal tilbydes • hvad helbredskontrollen skal indeholde • på hvilket lægefagligt niveau helbredskon- trollen skal foretages På denne baggrund er Dansk Industri og CO- industri enige om, at der iværksættes den grønne omstilling rummer potentiale for fortsat styr- kelse af virksomhedernes muligheder i et udvalgs- arbejde umiddelbart efter overenskomstfornyel- senglobalt marked. Udvalget skal tilvejebringe For at virksomhederne i Danmark kan stå godt rustet til at udnytte mulig- hederne i den grønne omstilling, er det helt afgørende at videreudvikle virksomhedernes tilpasnings- og innovationsevne, herunder blandt andet kompetence og løbende opkvalificering. Dansk Byggeri og HK er enige om, at sådanne mål kan understøttes gennem et systematisk samarbejde mellem ansatte og ledelse på alle ni- veauer i virksomheden, og herunder er centrale elementer i en saglig belys- ning fremad- rettet virksomhedspolitik. Dette gælder samarbejdet om at nedbringe egne miljø- og klimabelastninger, og hvad virksomhederne kan gøre for at påvirke belastningerne i hele værdikæden og omverden via deres pro- dukter og services. Dansk Byggeri er i forlængelse heraf enige om, at den grønne omstilling er et centralt tema for overenskomstparterne i den kommende overens- komstperiode. Det er afgørende for virksomhederne, at de får det bedste og bredest mulige grundlag for samarbejdet på virksomhederne om den grønne om- stilling, og emnet bør fremover være et naturligt tilbagevendende tema for samarbejdsudvalgene. København, den 28. februar 2020 Protokollat nr. 11 om udvalgsarbejde‌ Parterne er enige om at følge resultaterne af de helbredsmæssige hensynudvalgsarbejder, der er rele- vante at tage i relation til medarbejdere på skif- tende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Til brug for udvalgets arbejde er der enighed om, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedi- cinske kompetencer. Det er ligeledes udvalgets opgave at tilvejebringe materiale, der kan danne grundlag for retnings- linjer for gennemførelse af helbredskontrol for medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejds- tider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Udvalgets arbejde skal færdiggøres inden udløbet af overenskomstperioden og søges finansieret gennem Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Dansk Industri aftalt mellem DI og CO-industri i forbindelse med overenskomstfornyel- sen 2020, med henblik på en drøftelse af, om der er endvidere enige omnoget, at udvalgets konklusioner vedrørende sam- menhængen mellem natarbejde og helbredsfor- hold inddrages der skal medtages i drøftelserne ved næstkommende overenskomstfornyelseparternes overenskomster. København, den 2528. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri Overenskomstparterne er enige i, at hvor der i henhold til bekendtgørelsen om hviletid og fri- døgn - kapitel 4 - kan indgås aftale mellem »ar- bejdsgiverpart« og »arbejdstagerorganisation«, vil dette fremover på Industriens Overenskomst- område betyde henholdsvis Dansk Industri og CO-industri2020 Protokollat nr. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx (ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2007) Overenskomstens parter er enige om at etablere en barselsordning efter følgende principper: • Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders an- ciennitet, løn under barsel/adoption (»bar- selsorlov«). i overensstemmelse med Indu- striens Overenskomst § 35 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 14. Løn- nen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. marts 1997. Alle eventuelt eksisterende ordninger med ar- bejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bort- fald efter reglerne i § 8, stk.2. • For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem industriens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barsels- fond. • Dansk Industri kan indgå en aftale med Indu- striPension Holding A/S om at administrere Industriens Barselsfond. • Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsæt- tes under hensyn til de forventede udgifter ved ordningen. Bidragsbetalingen påhviler virksomhederne og er en del af Industriens Overenskomst. • Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgi- verne for deres udgifter til den ovenfor anfør- te ordning med løn under barsel. • Dansk Industri kan tilbyde at lade andre indu- strielle arbejdsgiverforeninger deltage i ud- ligningsordningen i Industriens Barselsfond, såfremt de lader deres arbejdsmarkedspen- sionsordning indgå i IndustriPension. • Dansk Industri kan tilbyde alle arbejdsgivere, der er medlemmer af Dansk Industri, at delta- ge i Industriens Barselsfond. Arbejdsgivere, der tilsluttes fonden, opnår samme rettigheder og forpligtelser som de virksomheder, der al- lerede er omfattet af fonden i henhold til In- dustriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Se i øvrigt Industriens Overenskomst § 35 og Funktionæroverenskomsten § 12.12‌

Grundbetingelser for ordningen. a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter af- slutning afslutning af de planlagte trepartsdrøftelser 3 parts drøftelser om VEU. Endelig stillingtagen stilling til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond i uddannel- sesfonden og evt. yderligere ret- tigheder rettigheder til frihed til uddannelse afventer af- slutningen af afslutningen og opfølgningen på ovennævnte overnævnte drøftelser. b. . Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesom- rådet fastsætter efter- uddannelsesområdet fast-sætter yderligere betalingsforpligtel- ser betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overens- komstparterneoverenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværen- de aftalenærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse. København, den 2510. februar marts 2007 For Dansk Industri For CO-industri 1Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivi- tet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmulig- heder. Det direktiv, der implementeres, skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen. 2Parterne er derfor enige om snarest at optage forhandlinger om en gen- nemgribende modernisering og udvikling af overenskomstens tillids- mandsregler. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i en organisationsaftale, der De nye regler skal have følgen- til formål at styrke tillidsmandsinstitutionen og bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed i modsætning til varie- rende arbejdspladser. Hermed sikres mulighed for valg af tillidsmænd med større erfaring og eventuel anciennitet i virksomheden og derigennem en fælles interesse for øget opkvalificering af tillidsmanden til gavn for begge parter. Der kan endvidere drøftes muligheder for valg af tillidsmand på tværs af de indledning: (Overenskomstparterne - navnene) har ind- gået nedenstående forskellige faggrupper. Forhandlingerne om de ændrede tillidsmandsregler er der enighed om at indføre en bestemmelse om at der er adgang til ved lokal aftale at sup- plere og fravige forskellige overenskomstbestemmelser i kapitel 3. Så- danne aftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med henblik på im- plementering af rådsdirektiv (nr. og navn). Selve teksten i aftalenen tillidsre- præsentant, der er opnået enighed omvalgt efter overenskomstens bestemmelser. Parterne er endvidere enige om også at optage forhandlinger om et tæt samarbejde om styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet i branchen, herunder arbejde med stående gulvlægning. Samarbejdet kan bl.a. være oprettelse af fælles byggepladsbesøg med det formål at rådgive og vejlede parterne på de enkelte arbejdspladser om sikkerhed og sundhed og evt. iværksættelse af forsøg med aflønning af sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte arbejdspladser. Forhandlingerne om ovennævnte skal være præcise begrebertilendebragt senest 1. okto- ber 2007, og der ligger så tæt som muligt på direktivets tekst. Aftalen skal opbygges som følger: Artikel i direktivet, artikel nr., stk. nr. og eventuelt litra nr., herunder implemente- ringsteksten. Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sikrer, at implementerings- bestemmelserne overholdes i tilfælde af op- sigelse af overenskomsten. »I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestem- melserne vedrørende implementering af di- rektiv (nr. og navn), indtil anden overens- komst træder i stedet, eller direktivet æn- dres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med fra denne implementeringsaftaledato opkræves et bi- drag på 20 øre pr. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingsteksten placeres i selve over- enskomstteksten eller i en særskilt organisa- tionsaftale. Ændringer kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets mi- nimumsforskrifter.« 3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte artikel og stk.- nummers forhandlingstekst skal placeres i overenskomsterne eller i andre aftaler mel- lem organisationerne, hvor implementerin- gen naturligt hører hjemme. Den eksakte placering skal fremgå af proto- kollatet. 4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller arbejdstime for de i pkt. 3 nævnte aftaler. 5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen. Dette sker ved fremsendelse til arbejdsmini- steren. »Organisationsaftalen vedrørende imple- mentering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gennem- førelse af artikel « Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestemmelser. København, den 1. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Som en konsekvens af implementeringen af EU's arbejdstidsdirektiv nr. 93/10/EF af 23. november 1993 er der i Bilag 10 til Industriens Overens- komst "Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv" indsat et afsnit 9, Hel- bredskontrol: Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskon- trol, inden de begynder beskæftigelse med natar- bejde, således som det er defineret i denne aftale, og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Hvis det er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyl- des, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren skal tilbyde natar- bejdere helbredskontrol, før beskæftigelsen star- ter og derefter regelmæssigt mindst hvert tredje år. Der eksisterer ikke et samlet overblik over, hvor mange medarbejdere inden for Industriens Over- enskomster der arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Der eksisterer heller ikke et samlet over- blik over, hvordan helbredskontrol gennemføres i praksis, eller hvor mange af de definerede natar- bejdere der tager imod virksomhedens tilbud om en helbredsundersøgelse. Der er gennem en årrække gennemført projekter og foretaget forskning, der med forskellige kon- klusioner belyser den helbredsmæssige og sociale påvirkning af medarbejdere, som arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold, ligesom der er udviklet modeller til mindre belastende tilrette- f.eks. for: • hvordan helbredskontrol skal tilbydes • hvad helbredskontrollen skal indeholde • på hvilket lægefagligt niveau helbredskon- trollen skal foretages På denne baggrund er Dansk Industri og CO- industri enige om, at der iværksættes et udvalgs- arbejde umiddelbart efter overenskomstfornyel- sen. Udvalget skal tilvejebringe en saglig belys- ning af de helbredsmæssige hensyn, der er rele- vante at tage i relation omfattet af overenskomsten, til medarbejdere på skif- tende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og natholdfinansiering af de nævnte aktiviteter. Til brug for udvalgets arbejde Bilag‌ Da det er der enighed omønskeligt, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedi- cinske kompetencer. Det er ligeledes udvalgets opgave spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationer- ne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at tilvejebringe materiale, der kan danne grundlag for retnings- linjer for gennemførelse af helbredskontrol for medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejds- tider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Udvalgets arbejde skal færdiggøres inden udløbet af overenskomstperioden og søges finansieret gennem Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Dansk Industri og CO-industri er endvidere enige omlægge hindringer i vejen for, at udvalgets konklusioner vedrørende sam- menhængen mellem natarbejde arbejdsgivere og helbredsfor- hold inddrages arbejdstagere or- ganiserer sig inden for hovedorganisatoriske rammer. Som organi- sationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nær- værende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i drøftelserne ved næstkommende overenskomstfornyelse. København, den 25. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri Overenskomstparterne er enige i, at hvor der i henhold til bekendtgørelsen om hviletid organisationstilhørsforholdet og fri- døgn - kapitel 4 - kan indgås aftale mellem »ar- bejdsgiverpart« og »arbejdstagerorganisation«, vil dette fremover på Industriens Overenskomst- område betyde henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx (ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2007) Overenskomstens parter er enige om at etablere en barselsordning efter følgende principper: • Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders an- ciennitet, løn under barsel/adoption (»bar- selsorlov«). i overensstemmelse med Indu- striens Overenskomst § 35 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 14. Løn- nen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. marts 1997. Alle eventuelt eksisterende ordninger med ar- bejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bort- fald efter reglerne i § 8, stk.2. • For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem industriens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barsels- fond. • Dansk Industri kan indgå en aftale med Indu- striPension Holding A/S om at administrere Industriens Barselsfond. • Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsæt- tes under hensyn til de forventede udgifter ved ordningen. Bidragsbetalingen påhviler virksomhederne og er en del af Industriens Overenskomst. • Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgi- verne for deres udgifter til den ovenfor anfør- te ordning med løn under barsel. • Dansk Industri kan tilbyde at lade andre indu- strielle arbejdsgiverforeninger deltage i ud- ligningsordningen i Industriens Barselsfond, såfremt de lader deres arbejdsmarkedspen- sionsordning indgå i IndustriPension. • Dansk Industri kan tilbyde alle arbejdsgivere, der er medlemmer af Dansk Industri, at delta- ge i Industriens Barselsfond. Arbejdsgivere, der tilsluttes fonden, opnår samme rettigheder og forpligtelser som de virksomheder, der al- lerede er omfattet af fonden i henhold til In- dustriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Se i øvrigt Industriens Overenskomst § 35 og Funktionæroverenskomsten § 12således ikke ud fra faglige motiver.

Grundbetingelser for ordningen. a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter af- slutning af de planlagte trepartsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond og yderligere ret- tigheder til frihed til uddannelse afventer af- slutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser. b. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesom- rådet efter- uddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtel- ser betalingsforpligtelser eller forpligtelser for- pligtelser i øvrigt for overens- komstparterneoverenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværen- de aftalenærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse. Såfremt en af organisationerne skønner, at bestemmelserne i protokolla- tet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretslig be- handling, (men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.) København, den 28. marts 2007 Hvis der i overenskomstperioden opstår problemer omkring udenlandsk arbejdskraft, søges disse løst gennem forhandlinger mellem parterne. København, den 2528. februar marts 2007 For Dansk Industri For CO-industri 1Overenskomstparterne er enige om at fremme brugen af Afskedigelses- nævnet i afskedigelsessager. Det direktiv, I den anledning er der implementeres, skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen. 2. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i en organisationsaftale, der skal have følgen- de indledning: (Overenskomstparterne - navnene) har ind- gået nedenstående aftale med henblik på im- plementering af rådsdirektiv (nr. og navn). Selve teksten i aftalen, der er opnået enighed om, at fri- sterne for den fagretlige behandling før sagens behandling i Afskedigel- sesnævnet kan fraviges ved aftale mellem parterne i de enkelte sager. København, den 9. marts 2012 Parterne har drøftet forståelsen af protokollat nr. 13 om afspadsering af systematisk overarbejde. Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktionsbehov, hvor de lokale parter forgæves har forsøgt at opnå en lokalaftale om va- rierende ugentlig arbejdstid kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering. f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadsering, medmin- dre de lokale parter aftaler det. Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter samme princip som for af- spadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4-må- neders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 må- neder fra etableringen af det systematiske overarbejde indenfor hvilen, det systematiske overarbejde skal være præcise begreberafspadseret. Afspadseres syste- matisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der ligger så tæt som muligt på direktivets tekstvil ved ny varsling af systematisk over- arbejde løbe en ny 12-måneders periode. Aftalen skal opbygges som følger: Artikel i direktivetKøbenhavn, artikel nr., stkden 7. nr. og eventuelt litra nr., herunder implemente- ringsteksten. Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sikrer, at implementerings- bestemmelserne overholdes i tilfælde af op- sigelse af overenskomsten. »I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestem- melserne vedrørende implementering af di- rektiv (nr. og navn), indtil anden overens- komst træder i stedet, eller direktivet æn- dres. marts 2017 Der er mellem parterne enighed om, at indstille til bestyrelsen for Samar- bejds- og Uddannelsesfonden, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingsteksten placeres i selve over- enskomstteksten eller i en særskilt organisa- tionsaftale. Ændringer overenskomstperioden fra fon- dens midler kan dog forhandles på normal vis, men bevilliges et beløb som HK/Privat kan aldrig forringe direktivets mi- nimumsforskrifter.« 3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte artikel og stk.- nummers forhandlingstekst skal placeres i overenskomsterne eller i andre aftaler mel- lem organisationerne, hvor implementerin- gen naturligt hører hjemme. Den eksakte placering skal fremgå anvende til hono- rering af proto- kollatet. 4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller de i pkt. 3 nævnte aftaler. 5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen. Dette sker ved fremsendelse til arbejdsmini- steren. »Organisationsaftalen vedrørende imple- mentering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gennem- førelse af artikel « Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestemmelsertillidsrepræsentanter efter bestyrelsens nærmere retningslinjer. København, den 17. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Som en konsekvens af implementeringen af EU's arbejdstidsdirektiv nrmarts 2017 Virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i forbindelse med den grønne omstilling. 93/10/EF af 23Beslutningen om de nye, ambitiøse klimamål vil fastholde kravet for danske virksomheder om at anvende nye teknolo- gier samt udvikle og effektivisere produktionen. november 1993 Vi er der i Bilag 10 til Industriens Overens- komst "Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv" indsat et afsnit 9, Hel- bredskontrol: Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskon- trol, inden de begynder beskæftigelse med natar- bejde, således som det er defineret i denne aftale, Danmark allerede anerkendt for vores erfaringer og derefter globale fører- rolle inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 årgrøn teknologi og grøn omstilling. Hvis det Dansk Byggeri og HK er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyl- des, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren skal tilbyde natar- bejdere helbredskontrol, før beskæftigelsen star- ter og derefter regelmæssigt mindst hvert tredje år. Der eksisterer ikke et samlet overblik over, hvor mange medarbejdere inden for Industriens Over- enskomster der arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Der eksisterer heller ikke et samlet over- blik over, hvordan helbredskontrol gennemføres i praksis, eller hvor mange af de definerede natar- bejdere der tager imod virksomhedens tilbud om en helbredsundersøgelse. Der er gennem en årrække gennemført projekter og foretaget forskning, der med forskellige kon- klusioner belyser den helbredsmæssige og sociale påvirkning af medarbejdere, som arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold, ligesom der er udviklet modeller til mindre belastende tilrette- f.eks. for: • hvordan helbredskontrol skal tilbydes • hvad helbredskontrollen skal indeholde • på hvilket lægefagligt niveau helbredskon- trollen skal foretages På denne baggrund er Dansk Industri og CO- industri enige om, at der iværksættes den grønne omstilling rummer potentiale for fortsat styr- kelse af virksomhedernes muligheder i et udvalgs- arbejde umiddelbart efter overenskomstfornyel- senglobalt marked. Udvalget skal tilvejebringe en saglig belys- ning af de helbredsmæssige hensynFor at virksomhederne i Danmark kan stå godt rustet til at udnytte mulig- hederne i den grønne omstilling, der er rele- vante det helt afgørende at tage i relation til medarbejdere på skif- tende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- videreudvikle virksomhedernes tilpasnings- og nathold. Til brug for udvalgets arbejde er der enighed ominnovationsevne, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedi- cinske kompetencer. Det er ligeledes udvalgets opgave at tilvejebringe materiale, der kan danne grundlag for retnings- linjer for gennemførelse af helbredskontrol for medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejds- tider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- herunder blandt andet kompetence og nathold. Udvalgets arbejde skal færdiggøres inden udløbet af overenskomstperioden og søges finansieret gennem Industriens Branchearbejdsmiljørådløbende opkvalificering. Dansk Industri Byggeri og CO-industri HK er endvidere enige om, at udvalgets konklusioner vedrørende sam- menhængen sådanne mål kan understøttes gennem et systematisk samarbejde mellem natarbejde ansatte og helbredsfor- hold inddrages ledelse på alle ni- veauer i drøftelserne ved næstkommende overenskomstfornyelsevirksomheden, og herunder er centrale elementer i en fremad- rettet virksomhedspolitik. Dette gælder samarbejdet om at nedbringe egne miljø- og klimabelastninger, og hvad virksomhederne kan gøre for at påvirke belastningerne i hele værdikæden og omverden via deres pro- dukter og services. Dansk Byggeri er i forlængelse heraf enige om, at den grønne omstilling er et centralt tema for overenskomstparterne i den kommende overens- komstperiode. Det er afgørende for virksomhederne, at de får det bedste og bredest mulige grundlag for samarbejdet på virksomhederne om den grønne om- stilling, og emnet bør fremover være et naturligt tilbagevendende tema for samarbejdsudvalgene. København, den 2528. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri Overenskomstparterne er enige i, at hvor der i henhold til bekendtgørelsen om hviletid og fri- døgn - kapitel 4 - kan indgås aftale mellem »ar- bejdsgiverpart« og »arbejdstagerorganisation«, vil dette fremover på Industriens Overenskomst- område betyde henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx (ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2007) Overenskomstens parter er enige om at etablere en barselsordning efter følgende principper: • Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders an- ciennitet, løn under barsel/adoption (»bar- selsorlov«). i overensstemmelse med Indu- striens Overenskomst § 35 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 14. Løn- nen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. marts 1997. Alle eventuelt eksisterende ordninger med ar- bejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bort- fald efter reglerne i § 8, stk.2. • For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem industriens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barsels- fond. • Dansk Industri kan indgå en aftale med Indu- striPension Holding A/S om at administrere Industriens Barselsfond. • Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsæt- tes under hensyn til de forventede udgifter ved ordningen. Bidragsbetalingen påhviler virksomhederne og er en del af Industriens Overenskomst. • Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgi- verne for deres udgifter til den ovenfor anfør- te ordning med løn under barsel. • Dansk Industri kan tilbyde at lade andre indu- strielle arbejdsgiverforeninger deltage i ud- ligningsordningen i Industriens Barselsfond, såfremt de lader deres arbejdsmarkedspen- sionsordning indgå i IndustriPension. • Dansk Industri kan tilbyde alle arbejdsgivere, der er medlemmer af Dansk Industri, at delta- ge i Industriens Barselsfond. Arbejdsgivere, der tilsluttes fonden, opnår samme rettigheder og forpligtelser som de virksomheder, der al- lerede er omfattet af fonden i henhold til In- dustriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Se i øvrigt Industriens Overenskomst § 35 og Funktionæroverenskomsten § 12.2020

Grundbetingelser for ordningen. a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter af- slutning afslutning af de planlagte trepartsdrøftelser 3 parts drøftelser om VEU. Endelig stillingtagen stilling til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond i uddannelsesfonden og eventuelle yderligere ret- tigheder rettigheder til frihed til uddannelse afventer af- slutningen af afslutningen og opfølgningen på ovennævnte overnævnte drøftelser. b. . Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesom- rådet efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtel- ser betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overens- komstparterneoverenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværen- nærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse. Xxxxx Xxxxxxx Xx Xxxxxxxx Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder. Parterne er derfor enige om snarest at optage forhandlinger om en gennemgribende modernisering og udvikling af overenskomstens tillidsmandsregler. De nye regler skal have til formål at styrke tillidsmandsinstitutionen og bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed i modsætning til varierende arbejdspladser. Hermed sikres mulighed for valg af tillidsmænd med større erfaring og eventuel anciennitet i virksomheden og derigennem en fælles interesse for øget opkvalificering af tillidsmanden til gavn for begge parter. Der kan endvidere drøftes muligheder for valg af tillidsmand på tværs af de aftaleforskellige faggrupper. København, den 25. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri Forhandlingerne om de ændrede tillidsmandsregler er der enighed om at indføre en bestemmelse om at der er adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige forskellige overenskomstbestemmelser i kapitel 1. Det direktiv, der implementeres, Sådanne aftaler skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen. 2. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i være skriftlige og kan alene indgås med en organisationsaftale, der skal have følgen- de indledning: (Overenskomstparterne - navnene) har ind- gået nedenstående aftale med henblik på im- plementering af rådsdirektiv (nr. og navn). Selve teksten i aftalentillidsrepræsentant, der er opnået enighed om, valgt efter overenskomstens bestemmelser. Parterne er endvidere enige om også at optage forhandlinger om et tæt samarbejde om styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet i branchen. Samarbejdet kan bl.a. være oprettelse af fælles arbejdspladsbesøg med det formål at rådgive og vejlede parterne på de enkelte arbejdspladser om sikkerhed og sundhed og evt. iværksættelse af forsøg med aflønning af sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte arbejdspladser. Forhandlingerne om ovennævnte skal være præcise begrebertilendebragt senest 1. oktober 2007, og der ligger så tæt som muligt på direktivets tekst. Aftalen skal opbygges som følger: Artikel i direktivet, artikel nr., stk. nr. og eventuelt litra nr., herunder implemente- ringsteksten. Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sikrer, at implementerings- bestemmelserne overholdes i tilfælde af op- sigelse af overenskomsten. »I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestem- melserne vedrørende implementering af di- rektiv (nr. og navn), indtil anden overens- komst træder i stedet, eller direktivet æn- dres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med fra denne implementeringsaftaledato opkræves et bidrag på 20 øre pr. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingsteksten placeres i selve over- enskomstteksten eller i en særskilt organisa- tionsaftale. Ændringer kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets mi- nimumsforskrifter.« 3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte artikel og stk.- nummers forhandlingstekst skal placeres i overenskomsterne eller i andre aftaler mel- lem organisationerne, hvor implementerin- gen naturligt hører hjemme. Den eksakte placering skal fremgå af proto- kollatet. 4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller arbejdstime for de i pkt. 3 nævnte aftaler. 5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen. Dette sker ved fremsendelse til arbejdsmini- steren. »Organisationsaftalen vedrørende imple- mentering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gennem- førelse af artikel « Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestemmelser. København, den 1. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Som en konsekvens af implementeringen af EU's arbejdstidsdirektiv nr. 93/10/EF af 23. november 1993 er der i Bilag 10 til Industriens Overens- komst "Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv" indsat et afsnit 9, Hel- bredskontrol: Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskon- trol, inden de begynder beskæftigelse med natar- bejde, således som det er defineret i denne aftale, og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Hvis det er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyl- des, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren skal tilbyde natar- bejdere helbredskontrol, før beskæftigelsen star- ter og derefter regelmæssigt mindst hvert tredje år. Der eksisterer ikke et samlet overblik over, hvor mange medarbejdere inden for Industriens Over- enskomster der arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Der eksisterer heller ikke et samlet over- blik over, hvordan helbredskontrol gennemføres i praksis, eller hvor mange af de definerede natar- bejdere der tager imod virksomhedens tilbud om en helbredsundersøgelse. Der er gennem en årrække gennemført projekter og foretaget forskning, der med forskellige kon- klusioner belyser den helbredsmæssige og sociale påvirkning af medarbejdere, som arbejder på skiftende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold, ligesom der er udviklet modeller til mindre belastende tilrette- f.eks. for: • hvordan helbredskontrol skal tilbydes • hvad helbredskontrollen skal indeholde • på hvilket lægefagligt niveau helbredskon- trollen skal foretages På denne baggrund er Dansk Industri og CO- industri enige om, at der iværksættes et udvalgs- arbejde umiddelbart efter overenskomstfornyel- sen. Udvalget skal tilvejebringe en saglig belys- ning af de helbredsmæssige hensyn, der er rele- vante at tage i relation omfattet af overenskomsten, til medarbejdere på skif- tende arbejdstider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og natholdfinansiering af de nævnte aktiviteter. Til brug for udvalgets arbejde er der enighed om, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedi- cinske kompetencer. Det er ligeledes udvalgets opgave at tilvejebringe materiale, der kan danne grundlag for retnings- linjer for gennemførelse af helbredskontrol for medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejds- tider (forstået som skiftehold) samt på faste aften- og nathold. Udvalgets arbejde skal færdiggøres inden udløbet af overenskomstperioden og søges finansieret gennem Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Dansk Industri og CO-industri er endvidere enige om, at udvalgets konklusioner vedrørende sam- menhængen mellem natarbejde og helbredsfor- hold inddrages i drøftelserne ved næstkommende overenskomstfornyelse. København, den 25. februar 2007 For Dansk Industri For CO-industri Overenskomstparterne er enige i, at hvor der i henhold til bekendtgørelsen om hviletid og fri- døgn - kapitel 4 - kan indgås aftale mellem »ar- bejdsgiverpart« og »arbejdstagerorganisation«, vil dette fremover på Industriens Overenskomst- område betyde henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx (ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2007) Overenskomstens parter Xx Xxxxxxxx Parterne er enige om i overenskomstperioden at etablere en barselsordning efter følgende princippernedsætte et paritetisk udvalg, som skal undersøge mulighederne for anvendelse af produktivitetsfremmende lønsystemer inden for overenskomstområdet. Xxxxx Xxxxxxx Xx Xxxxxxxx BILAG Asfaltindustrien og Specialarbejderforbundet i Danmark (nu: • Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet 3F) har 9 måneders an- ciennitet, løn under barsel/adoption (»bar- selsorlov«). i overensstemmelse med Indu- striens Overenskomst § 35 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 14. Løn- nen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Bestemmelsen træder i kraft pr. 128. marts 1997. Alle eventuelt eksisterende ordninger med ar- bejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bort- fald efter reglerne i § 8, stk.2. • For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem industriens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barsels- fond. • Dansk Industri kan indgå en 1998 indgået følgende aftale med Indu- striPension Holding A/S om at administrere Industriens Barselsfond. • Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsæt- tes under hensyn til de forventede udgifter ved ordningen. Bidragsbetalingen påhviler virksomhederne og er en del af Industriens Overenskomst. • Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgi- verne for deres udgifter til den ovenfor anfør- te ordning med løn under barsel. • Dansk Industri kan tilbyde at lade andre indu- strielle arbejdsgiverforeninger deltage i ud- ligningsordningen i Industriens Barselsfond, såfremt de lader deres arbejdsmarkedspen- sionsordning indgå i IndustriPension. • Dansk Industri kan tilbyde alle arbejdsgivere, der er medlemmer af Dansk Industriansættelse på funktionærlignende vilkår: Organisationerne anbefaler, at delta- ge i Industriens Barselsfond. Arbejdsgivere, der tilsluttes fonden, opnår samme rettigheder og forpligtelser som de virksomheder, der al- lerede for visse medarbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinier, der er omfattet af fonden anført i henhold til In- dustriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst. København, den 20. februar 1995 For Dansk Industri For CO-industri Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Se i øvrigt Industriens Overenskomst § 35 og Funktionæroverenskomsten § 12nærværende aftale.