Interviews. Teamet har interviewet og holdt flere møder med CISUs sekretariat og haft møder med formanden og næstformanden for bestyrelsen. Derudover er der afholdt møder med en af bevillingskonsulenterne og med formanden for bevillingsudvalget, samt en række individuelle interviews med erfarne medlemsorganisationer. 50 Derudover er andre aktører på kapacitetsopbygningsområdet blevet konsulteret ved kortere interviews, herunder NGO Forum, DUF, DMR-U, DH og der er 49 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer 50 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer foretaget en rundringning til Concorde, 92-gruppen og ISOBRO. Slutteligt er HCP og KVA (UM), samt XX ambassaderepræsentanter blevet konsulteret med henblik på dels at afklare emner i forhold til aftalegrundlaget og dels belyse relationen mellem CISU og de ambassader CISU har besøgt i forbindelse med læringsrejser.
Interviews. I forlængelse af ansøgningsprocessen indkaldes maksimum 3 ansøgere til et interview med Kommu- nale Ejendomme. Interviewet tager udgangspunkt i den indsendte ansøgning, og giver Ansøger mulighed for at uddybe sine beskrivelser i tilbudsmaterialet. Derudover har Kommunale Ejendomme mulighed for at stille direkte spørgsmål til beskrivelserne. Kommunale Ejendomme agter at tage referat af interviewet.
Interviews. Rådgiver skal gennemføre interviews med personer med kendskab til miljøforhold på pågæl- dende etablissement. Interviews kan gennemføres som telefoninterviews eller ved fysisk møde med interviewpersonen. Ejendomsstyrelsen udvælger disse personer og udleverer kontaktoplys- ninger. Om muligt skal interviews gennemføres under besigtigelsen og er her indeholdt i prisen for be- sigtigelse. Ved interview forventes Rådgiver at spørge aktivt ind til iagttagede forhold, til evt. uklarheder i kontaktpersonens forklaringer og til evt. uklarheder vedrørende forhold, der er på- truffet i det gennemgåede arkivmateriale. Evt. uklarheder, der ikke er blevet belyst gennem interviews under besigtigelsen, afklarer Rådgiver med op følgende telefoninterviews.
Interviews. På interviewene er det blevet tydeligt, at parterne har varierende holdninger til både rammeaftalens berettigelse, betydning og potentiale. Alle parter giver dog enstemmigt udtryk for, at rammeaftalen er et godt redskab for styring og koordinering af tilbud. Holdningerne varierer mellem kommunerne og regionen på en række emner, herunder blandt andet: • Holdningen til hvorvidt solidarisk hæftelse er et nødvendigt forsikringsprincip eller en hindring for bæredygtig drift • Holdningen til nødvendigheden af reglerne for kapacitetstilpasning • Holdningen til om rammeaftalen skal udgøre det primære regi for faglig udvikling. Grundlæggende set relaterer resultaterne sig til, hvorvidt man som kommune eller region ønsker et tættere samarbejde gældende for både den styrings- og udviklingsmæssige retning i Region Syddanmark. Flere forhold påvirker de enkelte kommuners og regionens holdning til rammeaftalens indhold og formål. Der ses således en tendens til, at direktører, der ikke har været en del af rammeaftalesamarbejdet fra starten og dermed ikke har fulgt udviklingen fra den første rammeaftale og til dens nuværende form, ønsker, at der skabes ens rammer for regionen og kommuner. På samme måde ønskes det i højere grad, at der arbejdes med driftsherreansvar frem for solidarisk hæftelse. Således fremhæves det, at ‘de nye direktører’ ikke er påvirkede af historikken på området, og således ikke præges af de oprindelige bevæggrunde for, hvorfor rammeaftalen ser ud som den gør i dag. Anciennitet er blot en af de faktorer, der gør, at direktørerne, og dermed de facto kommunerne og regionen, adskiller sig på, hvordan de anskuer en kommende rammeaftale. Andre forhold være sig om man er en henholdsvis stor eller lille kommune, og herunder om man har tilbudskapacitet til egne borgere eller skal købe størstedelen af sine tilbud ‘ude i byen’, om man primært er køber- eller sælgerkommune, om tidligere amtslige institutioner er beliggende i kommunen, og om man som (direktør i) kommune eller region har oplevet konsekvenser af tilbudslukning. I det følgende udfoldes vores opsamlende konklusioner på en række emner, der er drøftet under interviewene.
Interviews. I forlængelse af ansøgningsprocessen indkaldes maksimum 3 ansøgere til et interview med Fritidsaf- delingen. Interviewet tager udgangspunkt i den indsendte ansøgning, og giver Ansøger mulighed for at uddybe sine beskrivelser i ansøgningsmaterialet. Derudover har Fritidsafdelingen mulighed for at stille direkte spørgsmål til beskrivelserne. Fritidsafdelingen agter at tage referat af interviewet.