Resultater. For at nå den bruger-/borgerrettede effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • 0. årgang: Ved sprogvurderingerne i slutningen af 0. klasse skal minimum 95 % af eleverne placere sig i generel indsats efter revurderingen. • 3. årgang: Resultaterne af de standardiserede tests i 1. og 3. klasse skal for 1. klasserne vise 95% sikre læsere og for 3. klasserne 90% sikre læsere. (3. klasserne ligger lavere, da det er en anden test) • 6. årgang: Resultaterne i dansk tekstlæseprøve skal ligge på 90% sikre læsere • 6. årgang. I nationale test i matematik skal andelen af elever over mangelfuld være på min. 90 % med udgangen af 6. årgang. • I nationale test skal resultatet af de dygtigste elever i dansk og matematik stige, således andelen af elever i top ligger på min. 35% i dansk og min. 30% i matematik samlet for alle klasser. • I nationale test skal resultatet af elever med dårlige resultater i de nationale tests i dansk og matematik falde, således andelen af elever i bunden ligger på max 10% i dansk og matematik • I brugertilfredshedsundersøgelsen fra skolen forældre, skal vi i spørgsmålene omkring ”skolens evne til at udfordre barnet fagligt” og ”generel tilfredshed med skolen” i begge tilfælde ligge på min. 93%, som ikke er utilfredse. Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • I 2021 igangsættes dannelsesprojekt, hvor fokus er følgende tre indsatser skal sikres: o At skolens pædagogiske medarbejdere i dialog definerer vigtige dannelseskompetencer. o At skolens pædagogiske medarbejdere definerer hvordan den enkelte dannelseskompetence ses og har betydning på forskellige alderstrin o At skolens pædagogiske medarbejdere bliver enige om, hvordan dannelseskompetencerne ønskes understøttet og udmøntet i hverdagen – blandt eleverne, blandt forældrene og i det pædagogiske arbejde. • SFO’en skal arbejde med målfastsættelse i minimum to årlige forløb for hvert indsatsområde. Indsatsområderne er Sprog og kommunikation, Sundhed og bevægelse, Natur, udeliv og science, samt Kultur og kreativitet. • Udvikling af Næssi-APP, som understøttelse til den sproglige udvikling fra dagtilbud og frem til 0. klasse. Susåskolen er initiativtager til fortsat at styrke denne App. • I indskolingen arbejdes med systematisk læseindsats (Udvidet Guidet Reading), hvor eleverne deles i differentierede hold på ca. 5-8 elever, for at styrke deres individuelle læsekompetencer. • Ansættelse af læringsvejleder i dansk, således der kan skabes sammenhæng mellem pædagogi...
Resultater. Det samlede udbytte ved denne indkøbs- og driftsform er:
Resultater. Hver udøver skal krediteres med sit bedste resultat, inkluderet resultatet opnået i omspring, for at afgøre placering.
Resultater. Strategien »Sundhed tæt på dig« • Etableringen af Danmarks første E-hospital på Næstved Sygehus. • Udstyr til virtuelle konsultationer • Ny sundhedsaftale 2019-2023 med kommunerne. • Ny »Vandkantsmodel for lægedækning«. I 2021 skal infrastrukturen udnyttes til at etablere akut behandling og behandling af kronikere. Indsatser i 2021 foreslås at fokusere på til- bud om behandling i eget hjem til borgere med akutte behov gennem udbygning af bl.a. telemedicinske tilbud og specialistrådgiv- ning via E-hospitalet. Der vil samtidig være fokus på samarbejde med kommuner og al- men praksis om at skabe sammenhæng i dis- se behandlinger. Indsatsen vil også omfatte et samlet tilbud til kronikere. Disse patienter er særligt afhæn- gige af velkoordinerede sammenhængende forløb, hvor flest mulige kontakter kan ske via digitale løsninger i form af virtuelle kon- sultationer og telemedicinsk hjemmemoni- torering i eget hjem. Det foreslås endvidere, at der inden for ram- merne af Vandkantsmodellen og med ud- gangspunkt i de politisk vedtagne principper etableres yderligere to nærklinikker i 2021 i lægedækningstruede kommuner. Psykiatrien har i flere år været et fyrtårn i omstillingen til et sundhedsvæsen tættere på borgerne. En stor andel af konsultationerne i distriktspsykiatrien er i dag virtuelle, og ud- viklingen har fået ekstra fart under Coro- na-krisen. Der er samtidig investeret i bl.a. udviklingen af akutte ambulante teams for at forebygge indlæggelser. Psykiatrien har med finanslovsaftalen fået et varigt økonomisk løft, der prioriteres til øget kapacitet og kvalitet på området i 2021 og fremefter. Samlet set er der således en række forslag til, hvordan Region Sjælland kan fortsætte ar- bejdet med at komme på forkant med udvik- lingen og udfordringerne. Det skal forbedre kvaliteten og kapaciteten i sundhedsvæsenet og bidrage til, at borgerne får den optimale behandling tæt på, hvor de bor. Initiativer- ne skal også bidrage til, at der bliver frigjort ressourcer til en fortsat mere målrettet og kompetent behandling i Region Sjælland i 2021 og fremover. Vi skal bruge kompetencer og ressourcer bedst muligt Medarbejderne er regionens vigtigste aktiv. De leverer hver dag en stor og kompetent indsats for, at borgerne oplever god kvali- tet og føler sig trygge i behandlingerne. Det er en vigtig forudsætning for, at borgerne i Region Sjælland kan opleve god kvalitet og service, at der er et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives, den faglige opgaveløs- ning kan udvik...
Resultater. Amternes indberetning viser, at der i 2005 blev ført tilsyn med 4.156 stationer ud af et samlet antal målsatte stationer på 19.074 – jf. fig. 3.25. Af disse indgår 803 stati- oner i det nationale overvågningsprogram NOVANA. En del af faldet i antallet af undersøgte stationer fra 2003 til 2004-05 kan tilskrives, at antallet af årlig undersøgte stationer, der indgår i NOVANA, er lavere end i det tidligere NOVA-program. Hovedårsagen til faldet er dog, at mange amter gennem årene har reduceret det regionale tilsyn med vandløb. 40 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3-23. Målopfyldelse for de undersøgte stationer i perioden 1990 - 2005 angivet som procent af stationer hvor målsatningen er opfyldt. Målopfyldelsen var i 2005 på 49 %, hvilket stort set er på niveau med de senere år – jf. figur 3.23. Størst målopfyldelse findes i de A-målsatte vandløb – jf. figur 3.24. Her opfylder omkring 80 % af vandløbene deres målsætning. I B-målsatte og lem- pet målsatte (C/D/E/F) vandløb lå målopfyldelsen i 2005 på hhv. 49 % og 46 %. Der er dog store regionale forskelle i målopfyldelsen, hvor der i Jylland generelt er en bedre målopfyldelse end på Sjælland. 2005 indberetningen viser, at målopfyl- delsen for samtlige målsatte vandløb er på 47 % - jf. fig. 3.25. 60 40 20 A B1- 3 Figur 3-24. Fordelingen af stationer de 3 målsatningsklasser på stationer- jf. tabellen, fig. 3.25. Målopfyldelsen for målsatningsklasserne ved tilsynet af vandløb i 2005. Størsteparten af vandløbsstationerne har en B1- 3-målsætning – jf. tabellen, fig. 3.25, dvs. en fiskevandsmålsætning, hvor vandløbet skal opfylde betingelserne for opvækst og ophold af laksefisk og/eller karpefisk. Kun en lille del af stationerne er A-målsat, dvs. at de er særligt naturvidenskabeligt interesseområde, som f.eks. be- varingsværdige dyr og planter eller områder upåvirket af menneskelig aktivitet. 14 % af stationerne har en lempet målsætning, dvs. en C, D, E eller F-målsætning, fordi vandløbet alene anvendes til vandafledning, eller vandløbet er påvirket af spildevand, vandindvinding eller okker. De enkelte stationer repræsenterer en bestemt vandløbsstrækning. Her repræsente- rer stationer med en lempet målsætning en forholdsvis større strækning end statio- ner med en A- eller B-målsætning, hvilket medfører at vandløbsstrækninger med en lempet målsætning kilometermæssigt udgør ¼ af de målsatte vandløb. Figur 3-25. Antallet af vandløbsstationer samt km målsat vandløb for...
Resultater. Amterne har indberettet, at der i 2005 er ført tilsyn med 234 ud af 869 specifikt målsatte søer – jf. fig. 3.28. En række amter har B-målsat alle ikke specifikt re- gionplansmålsatte søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medregnet de B- målsatte søer, der specifikt er målsat i regionplanerne. Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2005 var på 27 % - jf. fig. 3.27, hvilket er på niveau med 2004 men lidt lavere end de tidligere år. Den lavere målopfyldelse i 2004 og 2005 er ikke nødvendigvis et udtryk for at søerne generelt har fået det dår- ligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det veksler fra år til år. Målopfyldelsen for samtlige målsatte søer ligger på ca. 30 %, som er et niveau, der stort set har været stabilt siden 1990. 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3-27. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1990 - 2005 angi- vet som procent søer, hvor målsatningen er opfyldt. Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte - jf. tabellen, fig. 3.28. B- målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra søens opland må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden. Figur 3-28. Antallet af søer fordelt på målsatningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2005. A1- 3-målsatning (skarpet målsatning), B-målsatning (basismålsatning), C-målsatning (lempet målsatning). A1- 3 B C sum Samtlige målsatte søer Xxxxx 209 628 32 869 % 24 72 4 100 Antal 73 151 10 234 % 31 65 4 100 Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. at de har en skærpet målsætning. En sø kan A-målsættes, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A1), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A2) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A3). Flere A-målsatte søer oppebære mere end en målsætning. Det kan både være mere end en A-målsætninger ofte A1/A2eller en A og en B-målsætning. En A1-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor har flere amter valgt at supplerer med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen. Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandind- vinding eller belastning fra omgi...
Resultater. Vi skaber resultater ved • effektiv ressourceudnyttelse • viden og evidens • kvalitet • dygtighed Vi sikrer og skaber tillid til hinanden gennem • dialog • gensidig respekt Det betyder bl.a., at vi har en gensidig forpligtigelse til at sikre dialog om større kapa- citetsændringer.
Resultater. Projektet vil skulle opnå flere resultater i de forskellige gennemførelsesfaser.
Resultater. Reduktion af spild med 10 procent som et resultat af bl.a.:
Resultater. Er forventninger til aftalen indfriet? • Hvad er det vigtigste resultat? • Er der gennemført evaluering af aftalen og arbejdsmiljøarbejdet?