Resultater. For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • En fremmødeprocent på 96 % (kommunemål 94,8 %), dvs. sygefraværet for alle ansatte skal max være på 4% i et kalenderår. • APV (tidligere 3 i 1 måling) fra 2021 2-i-1 måling (målingen 2-i-1 kommer i efteråret 2021 og skolen har derfor ikke sat konkrete delmål, men fastholder dem fra kommunens arbejdsmiljøstrategi 20-21). Vi følger APV på fire målområder fra den kommunale arbejdsmiljøstrategi 20-21: o Oplevelse af tilfredshed. Mål: 97 % o Kunne løse arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis i forhold til rammer og forventet kvalitet. Mål: 68 % o Oplever inddragelse og anerkendelse. Mål: 74 % o Oplever klarhed om roller og mål. Mål: 82 % Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Der afholdes fraværsmøder i ledelsen på hver afdeling hver 3. måned. Her er der fokus på personalers fravær og opfølgning på dette. • Afholdelse af V-MED seminar med arbejdsmiljø som tema. Arbejdsmiljø er desuden et fast punkt på alle V-MED. • V-MED udarbejder arbejdsmiljøstrategi for 21-23. Her er fokus på at opnå ”suverænt arbejdsmiljø” • En kontinuerlig styrkelse af den faglige stolthed hos de ansatte, skal smitte af på elevernes faglighed, herunder trivsel. I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • Opstartssamtale, MUS og opfølgningssamtale med hver enkelte medarbejder. • Ledelsesfokus på inddragelse, dialog og eksekvering i alle aspekter af arbejdet med ansatte. Her skal ledelsesgrundlaget i kommunen og Susåskolens efterleves. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: For at følge om skolen leverer de ønskede resultater, følges trivslen i APV og fremmødet for de ansatte løbende. I nedenstående kan resultaterne ses, samt hvordan de indhentes • Fravær alle medarbejdere: Sygefraværet hentes vi KOMLIS. *Kun i perioden fra 1. januar 21 til 1. maj 21 • APV: I første tabel oplyses resultater fra APV 2019, holdt op mod mål fra revideret arbejdsmiljøstrategi i Næstved kommune. I efterfølgende tabel vises baseline, samt udvikling i arbejdsmiljø mål i APV’en fra 2015-2018. Resultaterne hentes fra APV’en via xxxxx://xxxxxx0.xxxxxxxxx.xx/XxxxxxxxXxxxxxx/Xxxxx.xxxx 2016 2017 2018 2019 2020 2021* Total 7,17 % 4,90 % 4,20 % 3,79 % 3,35 % 3,72 % APV – Susåskolen (Mål fra 2020- >) Afdeling Okt. 2019 KRAV i ARBEJDET - TILFREDSHED: At 97% af alle ansatte på en skala fra 0-10 (hvor 10 er meget tilfreds og 0 er meget utilfreds) scorer 5-10 på en oplevelse af til...
Resultater. 21. Hver udøver skal krediteres med sit bedste resultat, inkluderet resultatet opnået i omspring, for at afgøre placering.
Resultater. Strategien »Sundhed tæt på dig« • Etableringen af Danmarks første E-hospital på Næstved Sygehus. • Udstyr til virtuelle konsultationer • Ny sundhedsaftale 2019-2023 med kommunerne. • Ny »Vandkantsmodel for lægedækning«. I 2021 skal infrastrukturen udnyttes til at etablere akut behandling og behandling af kronikere. Indsatser i 2021 foreslås at fokusere på til- bud om behandling i eget hjem til borgere med akutte behov gennem udbygning af bl.a. telemedicinske tilbud og specialistrådgiv- ning via E-hospitalet. Der vil samtidig være fokus på samarbejde med kommuner og al- men praksis om at skabe sammenhæng i dis- se behandlinger. Indsatsen vil også omfatte et samlet tilbud til kronikere. Disse patienter er særligt afhæn- gige af velkoordinerede sammenhængende forløb, hvor flest mulige kontakter kan ske via digitale løsninger i form af virtuelle kon- sultationer og telemedicinsk hjemmemoni- torering i eget hjem. Det foreslås endvidere, at der inden for ram- merne af Vandkantsmodellen og med ud- gangspunkt i de politisk vedtagne principper etableres yderligere to nærklinikker i 2021 i lægedækningstruede kommuner. Psykiatrien har i flere år været et fyrtårn i omstillingen til et sundhedsvæsen tættere på borgerne. En stor andel af konsultationerne i distriktspsykiatrien er i dag virtuelle, og ud- viklingen har fået ekstra fart under Coro- na-krisen. Der er samtidig investeret i bl.a. udviklingen af akutte ambulante teams for at forebygge indlæggelser. Psykiatrien har med finanslovsaftalen fået et varigt økonomisk løft, der prioriteres til øget kapacitet og kvalitet på området i 2021 og fremefter. Samlet set er der således en række forslag til, hvordan Region Sjælland kan fortsætte ar- bejdet med at komme på forkant med udvik- lingen og udfordringerne. Det skal forbedre kvaliteten og kapaciteten i sundhedsvæsenet og bidrage til, at borgerne får den optimale behandling tæt på, hvor de bor. Initiativer- ne skal også bidrage til, at der bliver frigjort ressourcer til en fortsat mere målrettet og kompetent behandling i Region Sjælland i 2021 og fremover. Vi skal bruge kompetencer og ressourcer bedst muligt Medarbejderne er regionens vigtigste aktiv. De leverer hver dag en stor og kompetent indsats for, at borgerne oplever god kvali- tet og føler sig trygge i behandlingerne. Det er en vigtig forudsætning for, at borgerne i Region Sjælland kan opleve god kvalitet og service, at der er et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives, den faglige opgaveløs- ning kan udvik...
Resultater. Det privatøkonomiske resultat per forbruger er vist i Tabel 6-3. Det ses, at fjernvarme generelt kan konkurrere imod individuelle løsninger. En yderligere sænkning af fjernvarmeprisen afhænger meget af tilgængelig plads til energicentralen, adgang til billig lokal biomasse, entreprenøromkostninger og lokal engagement. Er der eksempelvis en lokal landmand, som kan stille en lade til rådighed for opbevaring af træpiller, et stykke land til energicentralen eller en gravemaskine til hjælp med udgravningen, vil det reducere omkostningerne betragteligt. En yderligere fordel ved fjernvarmelevering er, at man gør det mere attraktivt for tilflyttere. For de individuelle løsninger skal det understreges, at der ikke er taget højde for omkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, til eksempelvis et lokalt træpillelager eller jordslanger. Det kan betyde en stor variation på de individuelle løsningers omkostninger. Tabel 6-3: Privatøkonomisk sammenligning (varmeforbrug på 20 MWh/år) Enhed Darup Herring- løse Ramsø- magle Snoldelev- Xxxxxxx Xxxxxx Søster Svenstrup A Halmkedel kr./år 22,657 18,901 23,897 23,087 24,226 B Træpillekedel kr./år 21,157 20,537 22,650 22,777 23,700 25,596 C Træfliskedel kr./år 21,320 18,677 22,592 22,086 23,189
Resultater. Det bemærkes, at de samlede investeringer i de to alternativer stort set er ens. I Tabel 6-8 ses resultatet af den økonomiske analyse, hvor vi sammenligner den fælles og individuelle forsyning imod hinanden. Det forudsættes i beregningerne, at alle bygninger i projektscenariet tilsluttes fjernvarmesystemet. Udbygning med fjernkøling kommer desuden som en ekstra gevinst. Vi har imidlertid set bort fra gevinsten ved, at varmepumpen kan indgå i lastfordelingen med de eksisterende varmeproduktionsenheder. Den økonomiske fordel ved fjernvarme og fjernkøling reduceres, hvis færre forbrugere tilkobles de respektive systemer. Tabel 6-8: Økonomisk evaluering af fælles imod individuel forsyning Lokalsamfund Samfund Fjernvarme med 100 % tilslutning 159 mio. kr. 124 mio. kr. Fjernkøling med 80 % tilslutning 65 mio. kr. 55 mio. kr. Samlet 224 mio. kr. 179 mio. kr. Fjernvarme med 70 % tilslutning 107 mio. kr. 73 mio. kr. Fjernkøling med 60 % tilslutning 31 mio. kr. 18 mio. kr. Samlet 138 mio. kr. 91 mio. kr. Der er en økonomisk gevinst ved at etablere en varmepumpe, som kan levere både varme og køl, frem for kun at etablere en kølekompressor med tørkølere. Størrelsen på gevinsten ved projektet afhænger dog af muligheden for at udnytte omgivelsesvarme, samt fremtidens priser på el, eldistributionstariffen og elafgiften. Det synes dog, at der er klare økonomiske fordele ved, at udvikle en fælles løsning frem for individuelle løsninger. En anden fordel er, at et fælles fjernvarme- og fjernkølesystem med termiske lagre kan reagere fleksibelt i elsystemet. Fleksibiliteten vil også være større end med individuelle løsninger uden store termiske lagre. I de efterfølgende cases sætter vi mere fokus på, hvordan fjernvarmesystemerne i henholdsvis Storkøbenhavn og Gram kan reagere på udsving i elpriserne – fungere som virtuelle batterier. Dette vil også være muligt i Favrholm, hvor der arbejdes videre med energiplanen. I denne case simulerer vi fjernvarmesystemet i København ud fra kendte planer for lukning af eksisterende kraftværksblokke, åbning af nye kraftværksblokke, samt bud på en mulig udvikling af varmepumper, elkedler og varmelagre. Det københavnske fjernvarmesystem består af flere store forsyningsselskaber, heriblandt CTR, VEKS og HOFOR som de største. Vi simulerer det samlede fjernvarmesystem og medtager ikke eventuelle begrænsninger i nettet eller forholder os til købs- og salgsaftaler forsyningsselskaberne imellem. Denne case er baseret på beregninger gennemført i et p...
Resultater. Den store udbygning med varmepumper og elkedler i grundscenariet gør, at det samlede Storkøbenhavnske fjernvarmesystem i højere grad reagerer på elprisen, ved både at producere og forbruge el. På Figur 6-3 og Figur 6-4 ses elprisresponsen i begge scenarier i 2035 på dagsniveau, som nettoelproduktion imod elprisen. Elproduktionen er fra kraftvarmeværkerne og elforbruget er fra varmepumper og elkedler. Det er tydeligt, at fjernvarmesystemet i grundscenariet er mere fleksibelt end i stilstandsscenariet. Det bemærkes, at lastfordelingen er baseret på de nuværende selskabsøkonomiske rammebetingelser og en elpris, som formentlig ikke afspejler de prisfluktuationer, der vil være i 2035. Vi har forudsat, at varmepumper både drives som køle- varmepumper og rene varmepumper med en sædvanlig varmekilde, som hav-, sø- eller spildevand. Elforbruget om sommeren er hovedsageligt fra køle- varmepumper, der samproducerer varme og køling. Med ændrede forudsætninger, eksempelvis en reduktion i distributionsafgiften, vil rene varmepumper formentlig opnå endnu flere driftstimer – også i sommerperioden. Elforbrug Elproduktion Netto elproduktion Elpris Elforbrug Elproduktion Netto elproduktion Elpris For yderligere, at vise forskellen i elprisresponsen imellem de to scenarier er denne vist for begge scenarier i de første 14 dage af 2035 på Figur 6-5 og Figur 6-6. En efterfølgende undersøgelse af, hvilken effekt det vil have på elsystemet, at grundscenariet kan blive en realitet, har vi ikke gennemført. Det vil dog være meget interessant, at se på, hvordan elproduktionen fra overvejende vindmøller, bedre kan anvendes nationalt, frem for at blive eksporteret. Figurerne af elprisresponsen i grundscenariet giver en god fornemmelse af, hvordan det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem kan reagere som et stort virtuelt batteri – bare bedre og billigere. Det kræver blot, at udviklingen med flere varmepumper og elkedler fortsættes i takt med, at endnu flere solceller og vindmøller bliver opstillet. Elforbrug Elproduktion Netto elproduktion Elpris Elforbrug Elproduktion Netto elproduktion Elpris
Resultater. Figur 6-8 viser produktion per enhed, forbruget samt lagerindholdet i damvarmelageret henover året på månedsbasis. Solvarmeanlægget og lageret kan dække store dele af forbruget, imens varmepumpen og elkedlen vil levere størstedelen af den resterende produktion. Produktionsfordelingen er også vist på årsbasis i Tabel 6-11. Varmepumpe Elkedel Gasmotor Gaskedel Solvarme Lagerindhold Forbrug Tabel 6-11: Fjernvarmeproduktion (årsbasis) Gasmotor Gaskedel Elkedel Varmepumpe Solvarme Den store produktion fra solvarmeanlægget gør, at produktion fra de andre enheder er begrænset i sommerperioden. Det er derfor i den resterende del af året, at man i højere grad kan reagere på udsving i elpriserne. På Figur 6-9 er netto elforbrug og produktion i relation til elprisen på dagsbasis vist. Elforbruget fra varmepumpen er småt, men kontinuert, henover perioden fra september til april. Ved høje elpriser producerer gasmotoren, og ved lave elpriser producerer elkedlen. Udsving i elproduktion fra gasmotoren og elforbrug fra elkedlen er tydeligt afhængige af elprisen. Eftersom vi ved, at elprisen overvejende står i modsætning til vindproduktion i elsystemet – høj vindproduktion giver lave elpriser og omvendt – vil fjernvarmesystemet i Gram i dele af året fungere som et virtuelt batteri. Dette er imidlertid afhængigt af, at man fortsat holder gasmotoren i drift efter grundbeløbets bortfald. Er fortsat drift på gasmotoren ikke rentabelt, vil man blot anvende gaskedlerne i stedet. Man vil dog fortsat reagere på elprisen, ved at justere elforbruget til varmepumpen og elkedlen. Varmepumpe Elkedel Gasmotor Elpris
Resultater. I Tabel 6-13 har vi lavet en beregning af den resulterende varmepris ved ens priser for solgt el og for modtaget affald i følgende opsætninger: • Søjle 1 og 2 med normal affaldsudnyttelse viser henholdsvis et lille og et stort anlæg, hvor anlægget er i drift 8.000 timer om året med fuld varmeudnyttelse, idet anlægget tilføres tilstrækkeligt affald, eksempelvis ved at afhjælpe mangel på behandlingskapacitet i EU • Søjle 3 og 4 med begrænset affaldsudnyttelse viser de to samme anlæg bortset fra, at anlægget kun er i drift 7.000 timer – kapaciteten fyldes ikke op med importeret affald • Søjle 5 og 6 med begrænset varmemarked viser det samme som søjle 1 og 2 bortset fra, at 10 % af varmen ikke kan afsættes, men må bortkøles • Søjle 7 og 8 viser det samme som søjle 1 og 2 bortset fra, at værket er designet uden elproduktion • Den sidste søjle 9 viser konsekvensen af, at udnytte affaldskapaciteten fuldt ud på det store anlæg, ved at gå fra 7.000 til 8.000 timers årlig drift. Altså forskellen imellem søjle 2 og 4. Det ses, at den resulterende varmeproduktionspris er markant lavest i søjle 2, hvilket er et udtryk for storskalafordelen. Prisen i søjle to er også lavere end prisen i søjle 8, hvilket bekræfter, at det er en fordel, at værket udformes med kraftvarmeproduktion med den forudsatte middelpris på el. Fordelen er dog ikke større end, at det bør overvejes, om affaldsforbrændingsanlæg skal designes uden elproduktion med en mindre omkostningskrævende teknologi, som eksempelvis ORC anlæg? Det fremgår også, at det er vigtigere, at anlægget udnyttes fuldt ud, end at al varmen afsættes. Varmeprisen bliver således mere end fordoblet, idet den stiger fra 26 til 57 kr/MWh, hvis anlægget ikke udnyttes maksimalt. Denne forskel ses tydeligt i søjle 9, hvor vi ser på forskellen imellem søjle 2 og 4. Da det manglende affald, der skal til for at bringe udnyttelsen op fra 7.000 til 8.000 timer kan importeres til en modtagepris på 400 kr/ton bliver nettoresultatet, at den ekstra varme kan produceres til en pris på -190 kr/MWh. I det Nordeuropæiske marked for affaldsbehandling er den øjeblikkelige betaling for at modtage affald til kontrolleret behandling ca. 400 kr/ton, som det er vist i Tabel 6-13. Det er sådan, at det affaldsbrændsel (RDF), som frasorteres i bl.a. UK ikke kan afsættes, men må indleveres til behandling mod betaling af en markedspris, som er omkring 400 kr/ton. Indtægterne fra affald, el og varme, der skal dække alle behandlingsomkostningerne på affaldsforbr...
Resultater. Vi sammenligner projekterne ved deres nutidsværdi over hele projektevalueringsperioden fra 2018 til 2037 i Tabel 6-18. Det ses, at der er en selskabsøkonomisk besparelse i både scenarie 2 og 3. Besparelsen er dog størst i scenarie 2, hvor man også investerer i en elkedel. Omvendt forholder det sig med den samfundsøkonomiske besparelse, hvor det er bedst ikke, at investere i en elkedel sammen med den kombinerede køle- varmepumpe. Tabel 6-18: Selskabsøkonomisk- og samfundsøkonomisk besparelse (2018 mio. kr.) Selskabsøkonomisk besparelse Samfundsøkonomisk besparelse
Resultater. Det forudsættes, at der investeres i tørkølere således, at varmepumpen, der opvarmer i to trin, kan bortlede overskudsvarme efter det første trin i de perioder, hvor der er overskud af billig varme i fjernvarmesystemet. Desuden bruges datacentre, spildevand eller luften via tørkølerne til at bortlede overskudskøling, hvis der er varmekapacitet til overs, men ikke behov for kølingen. Vi gennemfører 5 scenarieberegninger, som illustrerer en mulig beslutningsproces. Resultaterne kan ses i Tabel 6-21. Det antages, at overskudsvarmekilden, som eksempelvis kunne være et datacenter, en virksomhed med lavtemperaturoverskudsvarme, eller blot et spildevandsanlæg, er klar til at blive tilsluttet, imens der ikke kan opnås enighed blandt de potentielle kølekunder. Det ses, at dette tilfælde har meget dårlig økonomi, fordi varmepumpen kun bruges til at udnytte varme fra overskudsvarmekilden og skal konkurrere med anden effektiv fjernvarmeproduktion. Det antages, at forhandlingerne med overskudsvarmeleverandøren trækker ud, imens der takket være en lokal erhvervsforening opnås enighed mellem alle 12 kølekunder om at blive tilsluttet indenfor 4 år mod en god aftale. Desværre er der ikke givet tilladelse til grundvandskøling og til at etablere en køletank. Derfor må selskabet investere i en varmepumpe til 8 MW køl og 11,6 MW varme. Da fjernvarmeprisen er meget lav i sommermånederne, må omkring halvdelen af overskudsvarmen fra komfortkølingen bortkøles i tørkølerne. Samfundsøkonomien for hele projektet er negativ, men der ville måske være acceptabel samfundsøkonomi i at etablere en varmepumpe med en tilsvarende kompressorkøler som reference.