Lærlinge og elever. Lærlinge er ikke omfattet af pensionsordningen. For lønmodtagere, der er fyldt 20 år, og som har udstået læretiden, medregnes læretiden i den anci- ennitetsgivende beskæftigelse. Lønmodtagere, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for pensions- ordningens område efter at være blevet omfattet af pensionsordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannelsesperioden. Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for branchen efter det fyldte 20. år, og som ikke har tilstrækkelig anciennitet, skal omfattes af pensionsordningen, når 2 måneders anciennitet er opnået.
Lærlinge og elever. Se § 11 i lærlingebestemmelserne.
Lærlinge og elever. Entreprenøren skal sikre, at et antal af de årsværk (svarende til 1.924 arbejdstimer inkl. ferie, sygdom, skoleophold m.v.), der anvendes til at opfylde kontrakten, besættes med en eller flere lærlinge. En lærling er en arbejdstager, med hvem entreprenøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale iht. lov om erhvervsuddannelser eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. • Beskæftiger entreprenøren eller dennes underentreprenører 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede medarbejdere skal 10 % af de på byggepladsen leverede årsværk udgøres af lærlinge. • Har virksomheden mindre end 10 fuldtidsansatte medarbejdere er der ikke krav om antallet af elever eller lærlinge. Entreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere lærlinge i kortere perioder ved at det samlede antal arbejdstimer inkl. skoleophold, som udføres af lærlingene, svarer til beskæftigelsen af det angivne antal årsværk lærlinge i kontraktens løbetid. Entreprenøren kan opfylde sin forpligtelse til at beskæftige et givent antal årsværk lærlinge ved at overføre én (eller flere) lærling(-e), som ved kontraktens indgåelse er ansat hos entreprenøren til det arbejde, som kontrakten omhandler. Såfremt opgavens omfang efter kontraktens indgåelse nedsættes betydeligt, reguleres de krævede antal årsværk lærlinge tilsvarende. Entreprenørens forpligtelse til at beskæftige elever og lærlinge kan efter skriftlig aftale med AAU undtagelsesvist fraviges, hvis entreprenøren kan påvise, at entreprenøren ikke har kunnet indgå uddannelsesaftaler til besættelse af stillinger med elever/lærlinge. Såfremt det ved aflevering af entreprisen kan konstateres, at entreprenøren ikke fuldt ud har beskæftiget det aftalte antal årsværk lærlinge, pålægges entreprenøren en bod svarende til 100.000 kr. pr. manglende årsværk lærlinge. Det vil sige, at såfremt entreprenøren f.eks. mangler at beskæftige 0,5 årsværk lærlinge, ifalder den en bod på 50.000 kr.; mangler den at beskæftige 1,1 årsværk lærlinge, ifalder den en bod på 110.000 kr. og så videre.
Lærlinge og elever. Esbjerg Kommune tilskynder brug af lærlinge i kommunens kontrakter, før under og efter udbuddet. Kommunen benytter følgende værktøjer: Indgåede partnerskabsaftaler, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale klausuler om lærlinge og Tilskyndelse af leverandøren til at antage lærlinge i kontraktperioden Det er altid en betingelse, at kravet skal være proportional med kontrakten og at arbejdet skal være egnet til lærlinge.
Lærlinge og elever. Lærlinge og Xxxxxx er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Naalak- kersuisut og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat.
Lærlinge og elever. Det fremgår af funktionærlovens § 1, stk. 3, at loven ikke kommer til anven- delse på »de af lov om lærlingeforhold omfattede lærlinge«. Ved gennemfø- relsen i 1991 af lov om erhvervsuddannelser (EUL) ophævede man samtidig lærlinge- og EFG-loven. EUL er på en lang række punkter en videreførelse af EFG-loven, se nu lbkg. nr. 51 af 22. januar 2020. I relation til funktionærloven er afgørelsen U 1991.830 H, der fastslår, at elever ved fortsættelse i en funktionærstilling kan medregne ancienniteten fra påbegyndelsen af uddannelsesaftalen, også relevant for de elever under EUL, der er beskæftiget med funktionærarbejde. Af interesse er endvidere U 1983.1090 V, der fastslog, at det efter forarbej- derne til EFG-uddannelsen måtte antages at være tilsigtet at lade de retlige for- hold for elever så vidt muligt være de samme, som var fastlagt i de love, der gjaldt for færdiguddannede, herunder funktionærloven. Det indebar konkret, at den pågældende elev i forbindelse med virksomhedens konkurs fik medhold i et krav om 3 måneders minimalerstatning i konkursboet i medfør af funktio- nærlovens § 3. I U 2009.97 H fastslog Højesteret, at der også uden for konkurs kan tilken- des erstatning efter FUL § 3 ved en uberettiget ophævelse af uddannelsesafta- len. Tvistighedsnævnet havde tilkendt en erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen i medfør af EUL § 61, men fandt ikke, at der herudover kunne tilkendes erstatning efter funktionærloven. Tvistighedsnævnet fastslog herefter, at der ikke samtidig kunne tilkendes erstatning efter EUL § 65, stk. 1. En af afgørelserne herom blev indbragt for domstolene, og Højesteret har nu fastslået, at der kan tilkendes erstatning efter EUL § 65, stk. 1, selv om der er tilkendt erstatning efter FUL § 3 U 2014.1708 H. F havde med A indgået en uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddan- nelsesloven. A ophævede aftalen. Tvistighedsnævnet fastslog, at ophævelsen var uberettiget, og tilkendte F minimalerstatning efter FUL § 3. F gjorde gældende, at hun havde krav på yderligere 30.000 kr. svarende til, hvad Nævnet tilkender elever, der ikke er omfattet af funktionærloven, og som derfor ikke har krav på minimalerstatning. Højesteret udtalte, at minimalerstatningen efter FUL § 3 alene dækker mistet lønindtægt. Beløbet på 30.000 kr. dækker efter nævnets praksis mere end mistet lønindtægt, herunder bl.a. forsinket uddan- nelse, og udgør således en kompensation, der ikke er identisk med minimalerstatningen. En elev, der er tilkendt mi...