Bygge- og Anlægsoverenskomst 2015
Bygge- og Anlægsoverenskomst 2015
Organisationernes adresse og telefonnumre:
Dansk Håndværk Islands Brygge 26
2300 København S
Tlf. 00 00 00 00
Fagligt Fælles Forbund Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf. 00 00 00 00
Fax. 00 00 00 00
Varenr.: 2019
Bygge- og Anlægsoverens- komst
1. marts 2015 – 1. marts 2018
Landsoverenskomst mellem
Dansk Håndværk
og Fagligt Fælles Forbund (3F)
Indholdsfortegnelse:
Kapitel 1 Område og definitioner 21
Stk. 1. Et velfungerende arbejdsmarked og en fair konkurrence 21
Stk. 2. Konkurrenceforvridende arbejde 21
Stk. 3. Et rummeligt arbejdsmarked 22
§ 3 Definition af Industri- og Værkstedområdet 23
Stk. 1. Definition af Industri- og Værkstedsområdet 23
Stk. 2. Definition af arbejdspladsen 23
Stk. 3. Værkstedsarbejde under 2 måneder 24
Stk. 1. Medlemskab af DA-organisation 24
Stk. 2. Omfattet af tiltrædelsesoverenskomst 24
Stk. 3. Garanti for feriepenge og SH-betaling 25
§ 5 Gensidige forpligtelser 25
Stk. 1. Forbud mod andre bestemmelser 25
Stk. 2. Virksomhedsbestemmelser 25
Stk. 3. Organisationernes bestemmelser 26
Stk. 1. Medlem af Dansk Håndværk 27
Stk. 2. Ikke medlem af Dansk Håndværk 27
§ 8 Udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold 28
Kapitel 2 Ansættelsesforhold 35
Stk. 1. Oplysninger om ansættelsesforholdet 35
Stk. 3. Ændringer i ansættelsesforholdet 36
Stk. 4. Manglende overholdelse af oplysningspligten 36
Stk. 5. Overgangsbestemmelser 36
§ 10 Funktionærlignende ansættelsesvilkår 37
Stk. 7. Søgnehelligdage, fridage og feriefridage 39
Stk. 8. Kompensation/feriefridage 39
Stk. 11. Lønningsperiode og lønudbetaling 40
Stk. 12. Fagretlig behandling 40
Stk. 1. Arbejdstidens lægning 41
§ 14 Arbejdstid, 4-dages uge 42
Stk. 1. Forskudt arbejdstid 42
Stk. 2. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid 43
Stk. 3. Overarbejde ved forskudt arbejdstid 43
§ 16 Varierende ugentlig arbejdstid 43
Stk. 1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling) 44
Stk. 3. Hjemsendelsesperiode 45
Stk. 4. Ansættelse og frigørelse 45
Stk. 9. Afgrænsning/overarbejde 46
Stk. 1. Arbejdstidens længde 46
Stk. 2. Arbejdstidens længde og placering 47
Stk. 4. Søgnehelligdage, fridage og feriefridage 47
Stk. 6. Sikring af fuldtidsbeskæftigede 47
Stk. 7. Opsigelsesbestemmelser 48
Stk. 8. Deltidsbeskæftigedes medlemskab 48
§ 20 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 49
Stk. 1. Overarbejdets påbegyndelse 49
Stk. 2. Nødvendigt overarbejde 49
§ 21 Tillæg for overarbejde 50
Stk. 2. Før arbejdstids begyndelse 50
Stk. 4. Søn- og helligdagstillæg 50
Stk. 7. Spisetid fradrages ikke 50
Stk. 2. Ungarbejdere og forpraktikanter 51
Stk. 3. Værktøjsgodtgørelse 52
Stk. 1. Forhandlingsparterne 53
Stk. 5. Elektroniske lønsedler 56
Stk. 6. Lønudbetaling ved fratrædelse 56
Stk. 8. Udbetaling efter mægling/voldgift 57
Stk. 2. Øvrige bestemmelser 58
Stk. 3. Ingen kørselsgodtgørelse 58
Stk. 4. Fortolkning af ”eller lignende” 59
Stk. 5. Transportgodtgørelse ved overnatning 60
Stk. 2. Rådgivningen ikke efterlevet 61
Stk. 2.1. Anvisning af andet arbejde 62
Stk. 1. Brand- og tyveriforsikring 63
Stk. 3. Opmålte akkordregnskaber 66
Stk. 4. Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v 67
Stk. 7. Skriftlige meddelelser 68
Stk. 8. Reparationsarbejder 68
Stk. 10. Prislistetillæg til Tømrer- og Snedkerprislisten 69
Stk. 12. Andre forudsætninger end prislisten 69
Stk. 13. Ikke præstationsafhængig løn 70
Stk. 2. Afskedigelse af medarbejder i akkord 70
Stk. 4. Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord 70
Stk. 6. Akkordens afslutning 71
Stk. 7. Op- og nedmanding af akkord 71
§ 37 Akkordudbetaling og -forskud 71
Stk. 3. Kritik af regnskaber/Akkordopgørelser 72
Stk. 4. Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed 73
Stk. 5. Akkordoverskud hvorom der er uenighed 73
§ 39 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering 73
Stk. 1. Anbefalet skrivelse/afleveringsattest 73
Stk. 2. Elektronisk aflevering, e-mail, sms eller lignende 73
§ 40 Kritik af arbejdet i akkord 73
§ 41 Elevers deltagelse i akkord 74
Stk. 3. Voksenelevers deltagelse 76
Stk. 5. Feriepenge af akkordoverskud 76
Stk. 4. Indbetaling af pensionsbidrag 78
§ 46 Afbrydelse af akkord/reparationsarbejde 80
Stk. 1. Afbrydelse af arbejdet 80
Stk. 3. Provinsen - Ventetid 80
§ 50 Regnskab over akkordarbejde 83
§ 51 Udlevering af faglige voldgiftkendelser 84
§ 52 Arbejdsgiverens deltagelse i akkord 84
§ 53 Elevers deltagelse i akkord 85
§ 54 Pension og sundhedsordning 86
Stk. 3. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov 87
§ 55 Løn ved sygdom og tilskadekomst 89
Stk. 1. Fuld løn på ulykkesdagen plus 4 dage 89
Stk. 2. Periode og betaling 89
Stk. 6. Sygedagpengelovens regler 90
Stk. 1. Graviditets/barselsorlov 91
Stk. 4. Løn under barsel på søgnehelligdage 92
§ 57 Frihed ved barns/børns sygdom 93
Stk. 1. Hjemmeværende barn/børn 93
Stk. 3. Børns hospitalsindlæggelse 93
Kapitel 9 Ferie- og feriegodtgørelse 95
§ 59 Optjening af ferie 95
§ 60 Afholdelse af ferie 95
Stk. 1. Ferieåret 95
Stk. 2. Hovedferie 96
Stk. 3. Restferie 96
Stk. 4. Lægning af ferie 96
Stk. 5. Flytning af ferie 97
Stk. 6. Kollektiv ferielukning 97
Stk. 7. Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår 97
§ 61 Sygdom og ferie 97
Stk. 1. Sygdom/raskmelding før individuel ferie 97
Stk. 2. Sygemelding efter feriens begyndelse 98
Stk. 3. Sygdom/raskmelding under kollektiv lukning 98
§ 62 Overførsel af ferie 98
§ 63 Feriegodtgørelse 99
Stk. 1. Feriegodtgørelse 99
Stk. 2. Sygeferiegodtgørelse 99
Stk. 3. Beregning af sygeferiegodtgørelse 100
Stk. 4. Beregningsgrundlag ved § 56-aftaler og SH 100
§ 64 Feriegodtgørelse 101
Stk. 1. Optjent feriegodtgørelse 101
Stk. 2. Information om feriegodtgørelse 101
Stk. 3. Fritagelse for NemID 101
Stk. 4. Fejl i optjente feriedage 101
§ 65 Udbetaling af feriegodtgørelse 101
Stk. 1. Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes 102
§ 66 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 103
Stk. 1. Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 103
§ 67 Særlige bestemmelser 104
Stk. 1. Forældelse af feriegodtgørelse 104
Stk. 2. Afkald på ferie 104
Stk. 3. Modregning og tilbageholdelse 104
Stk. 4. Arbejde i ferien 105
Stk. 5. Uoverensstemmelser 105
Stk. 6. Feriepengegaranti 105
Stk. 7. Ved virksomhedens konkurs 105
Stk. 8. Udlandsarbejde 105
§ 68 Byggegruppens Feriefond af 2005 106
Kapitel 10 Søgnehelligdage, fridage og feriefridage 107
§ 69 SH-betaling 107
Stk. 1. SH-opsparing 107
Stk. 2. SH-udbetaling 107
Stk. 3. Udbetalingstidspunkt 108
Stk. 4. Ret til forskudsbetaling 108
Stk. 5. Restudbetaling 108
Stk. 6. Xxxxxxxxxxx 000
Stk. 7. Senioraftale efter 1. oktober 2013 109
Stk. 8. Dødsfald 109
Stk. 9. Tvistigheder 109
§ 70 Søgnehelligdage 110
Stk. 1. Helligdage 110
Stk. 2. Arbejde på søgnehelligdage 110
§ 71 Fridage 110
§ 72 Feriefridage 110
Stk. 1. Feriefridage 110
Stk. 2. Sygdom på feriefridage 111
§ 73 Garanti for SH-betaling 111
Kapitel 11 Samarbejde 112
§ 74 Tillidsrepræsentantbestemmelser 112
Stk. 1.1. Hvor vælges tillidsrepræsentant 112
Stk. 1.2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant 112
Stk. 1.3. Valg af tillidsrepræsentant 112
Stk. 1.4. Efteruddannelse til tillidsrepræsentanter 113
Stk. 1.5. Tillidsrepræsentantens pligter 113
Stk. 1.6. Tillidsrepræsentantens opgaver 114
Stk. 1.7. Talsmand 114
Stk. 1.8. Afskedigelse af tillidsrepræsentant 114
Stk. 1.9. Fællestillidsrepræsentant 115
Stk. 2. Organisationernes påtaleret 115
Stk. 3. Arbejdsmiljø 116
Stk. 4. Forebyggelse af sygefravær 116
§ 75 Afskedigelse af valgte med tillidshverv 116
§ 76 Klublove 117
Stk. 1. Formand for klub 117
Stk. 2. Aftalers omfang 117
§ 77 Arbejdsmiljørepræsentant 117
Stk. 1. Arbejdsmiljørepræsentant 117
Stk. 2. 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen 118
§ 78 Samarbejde og samarbejdsudvalg 118
§ 79 Samarbejdsfond 119
Kapitel 12 Uddannelse 120
§ 80 DA/LO Udviklingsfond 120
§ 81 Uddannelsesfond 120
Stk. 1. Tiltrædelsesoverenskomster 120
§ 82 Kompetenceudviklingsfond 120
Stk. 1. Kompetenceudviklingsfond 120
§ 83 Deltagelse i efter- og videreuddannelse 122
Stk. 1. Efter- og videreuddannelse 122
Stk. 2. Ansøgning og udbetaling 123
§ 84 Kontraktuddannelser 123
§ 85 Elevers uddannelse 123
Stk. 1. Dækningsområde 123
Stk. 2. Ret til lønforhandling 124
Stk. 3. Uoverensstemmelser/forhandlingsregler 124
Kapitel 13 Socialt kapitel 126
§ 86 Nedsat arbejdsevne 126
Stk. 1. Principper 126
Stk. 2. Fravigelse 126
Stk. 3. Godkendelse 126
Kapitel 14 Opsigelser 127
§ 87 Opsigelse 127
Stk. 1. Opsigelse under akkord 127
Stk. 2. Opsigelse af timelønnede medarbejdere 127
Stk. 2.1. Varslers længde 127
Stk. 2.2. Ret til fratrædelse 127
Stk. 2.3. Skriftlig opsigelse 127
Stk. 2.4. Anciennitet 128
Stk. 2.5. Opsigelse under sygdom 128
Stk. 2.6. Opsigelse under sygdom ved afskedigelse i større omfang 129
Stk. 2.7. Opsigelse under ferie 129
Stk. 2.8. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse 129
§ 88 Bortfald og varslingspligten 130
Kapitel 15 Lokalaftaler 131
§ 89 Lokalaftaler mellem virksomheden og medarbejderne 131
Stk. 1. Opsigelse 131
Stk. 2. Opsigelse af produktivitetsfremmende lønsystemer 131
Stk. 3. Genforhandling 131
Stk. 4. Frigørelse 131
Stk. 5. Information 131
Kapitel 16 Fagretslige regler 132
§ 90 Lokal forhandling 132
Stk. 1. Lokalforhandling 132
§ 91 Lokal mægling 132
Stk. 1. Lokal mægling 132
Stk. 2. Mæglingsbegæring 132
Stk. 3. Sted for mæglingen 133
Stk. 4. Forhandlingsreferat 133
§ 92 Organisationsmægling 133
Stk. 1. Organisationsmægling 133
Stk. 2. Tidsfrister 134
Stk. 3. Forhandlingsreferat 134
§ 93 Faglig voldgift 134
Stk. 1. Faglig voldgift 134
Stk. 2. Frist for begæring 134
Stk. 3. Voldgiftsretten 134
Stk. 4. Tidspunkt for voldgift 135
Stk. 5. Tidsfrister 135
Stk. 6. Forretningsgang 135
Stk. 7. Kendelse 136
Stk. 8. Afholdelse af udgifter 136
§ 94 Bortvisningssager 136
§ 95 Organisationsforhandling 136
§ 96 Organisationsudvalgsmøde 137
Stk. 1. Organisationsudvalgsmøde 137
Stk. 2. Lokal uoverensstemmelse 137
Stk. 3. Referat 137
Stk. 4. Arbejdsfred 138
§ 97 Arbejdsret 138
§ 98 Hastesag 138
§ 99 Arbejdsstandsning 138
Kapitel 17 Ovn- og ildfast arbejde 139
§ 100 Ovn- og ildfast arbejde 139
Stk. 1. Normal arbejdstid 139
Stk. 2. Overarbejde/søn- og helligdagsarbejde 139
Stk. 3. Lønforhold 140
Stk. 4. Arbejdsbestemte tillæg 141
Kapitel 18 Øvrige bestemmelser 142
§ 101 Vinterbyggeri 142
Generelt 142
Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem142
Murerarbejde 144
Murerarbejdsmandsarbejde 144
Tømrer- og snedkerarbejde 145
Beskyttelse af materialer 145
Snerydning 145
Fagretlig behandling 145
Velfærdsmæssige foranstaltninger 146
Bilag til vinterbekendtgørelsen 147
§ 102 Arbejdstøj 149
Stk. 1. Arbejdstøj for murer og murerarbejdsmænd 149
Stk. 2. Arbejdshandsker for murerarbejdsmænd 149
§ 103 Implementering af EU-direktiver 149
Stk. 1. Udvalg for implementering 149
Stk. 2. Implementerede EU-direktiver 149
§ 104 Elektroniske dokumenter 150
§ 105 Ligelønsnævn 150
§ 106 Overenskomstens opsigelse 152
Elevbestemmelser
§ 1 Den daglige/ugentlige arbejdstid 155
Stk. 1. Normal arbejdstid 155
Stk. 2. 1. maj 155
Stk. 3. Feriefridage 155
§ 2 Elevtiden 155
§ 3 Lønforhold 155
Stk. 1. Lønperiode og lønsatser 155
Stk. 2. Beregningstidspunktet 157
§ 4 Overarbejde 158
§ 5 Voksenelever 158
Stk. 1. AUB-refusion 158
Stk. 2. Oplysninger 158
Stk. 3. Lønsatser 159
Stk. 4. Beskæftigelsesområde 159
§ 6 Deltagelse i akkord 160
Stk. 1. Akkordfradrag 160
Stk. 2. Feriepenge af akkordoverskud 160
§ 7 Ret til lønforhandling 160
§ 8 Løn- og ansættelsesvilkår 160
Stk. 1. Lønudbetaling 160
Stk. 2. Lægeattest 160
Stk. 3. Graviditetsundersøgelse 161
Stk. 4. Barselsløn 161
Stk. 5. Barns/børns første sygedag 161
Stk. 6. Sundhedsordning 161
Stk. 7. Skoleperiode 161
Stk. 8. Session og borgerlige ombud 161
§ 9 Pension 161
§ 10 Forsikringsydelser til elever 162
§ 11 Beklædning 162
§ 12 Sikkerhedsfodtøj 162
§ 13 Værktøj 163
Stk. 1. Tømrer - Snedker 163
Stk. 2. Murer 163
Stk. 3. Struktør - Brolægger - Tagdækker 163
§ 14 Rejsegodtgørelse 163
Stk. 1. Praktikperioden 163
Stk. 2. Ude- og rejsearbejde 164
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse 164
Stk. 4. Nærmeste skole 164
Stk. 5. Befordringsmidler 164
Stk. 6. Offentlig befordring 164
Stk. 7. Egen befordring 164
Stk. 8. Skolehjem/kostophold 165
Stk. 9. Henvisning 165
Stk. 10. Udbetaling 165
Stk. 11. Prioritering 166
Stk. 12. Flere undervisningssteder 166
§ 15 Erstatning for manglende velfærdsforanstaltninger 166
§ 16 Smudstillæg 166
§ 17 Feriebestemmelser 166
Stk. 1. Ferie med løn 166
Stk. 2. Modregning 166
Stk. 3. Feriens længde 167
Stk. 4. Ferietillæg 167
Stk. 5. Ferielukning 167
Stk. 6. Fratræden 167
Stk. 7. Feriegaranti 168
§ 18 Særlige bestemmelser 168
Stk. 1. Skole 168
Stk. 2. Svendeprøve 168
Stk. 3. Love og bekendtførelser 168
Protokollater
Protokollat om implementering af EU’s vikardirektiv 173
Protokollat om social dumping 174
Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v 175
Protokollat om overenskomstens område 179
Protokollat om fremme af praktikpladser 182
Protokollat om udvikling og beskæftigelse i lokalområdet 183
Protokollat om udvalgsarbejde om feriekort 184
Protokollat om udvikling af virksomheder 185
Protokollat om pensionsforhold for udstationerede medarbejdere 186
Protokollat om udvalgsarbejde om elektroniske time- og lønsedler 187
Bilag
Bilag A Ansættelsesbevis 191
Bilag B Ansættelsesbevis for funktionlærlignende ansættelse 193
Bilag C Pension - Fleksjob 195
Bilag D Aftale om ferieoverførsel 196
Bilag E Virksomhedsaftale om arbejde i udlandet 197
Bilag F Internt sikkerhedsarbejde 207
Bilag G 11-timers reglen 207
Bilag H Udrag af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 208
Bilag I Prislister/Dansk Håndværk 219
Bilag J Samarbejde og arbejdsmiljø 221
Bilag K Ungarbejdere og forpraktikanter 223
Bilag M Forretningsorden for faglig voldgift efter 48 timer møder 233
Bilag N Zoneinddeling 235
Stikordsregister 236
Kapitel 1 Område og definitioner
Stk. 1. Et velfungerende arbejdsmarked og en fair konkurrence
Overenskomstmæssige vilkår er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked, og en fair konkurrence inden for bygge- og anlægs- branchen i Danmark. Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund er enige om at bekæmpe social dumping, så vi også i fremtiden har et velfungerende arbejdsmarked og en fair konkurrence i Danmark.
Et velfungerende arbejdsmarked med ordnede forhold forudsætter endvidere, at medarbejdere og virksomhederne er organiseret. Orga- nisationerne anbefaler derfor alle medarbejdere, der arbejder inden for overenskomstens gyldighedsområde, at organisere sig i Fagligt Fælles Forbund, og at virksomheder, der tiltræder nærværende overens- komst, indmelder sig i Dansk Håndværk. Dette for at alle i virksomhe- den har en fælles interesse i at fremme virksomhedens produktion og styrke samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne, højne de en- kelte fags udvikling og for at sikre at arbejdet udføres i god kvalitet og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Dansk Håndværk forpligter sig til fortrinsvis at beskæftige murersvende til murerarbejde, som sædvanemæssigt udføres af murersvende og elever.
Stk. 2. Konkurrenceforvridende arbejde
”Sort arbejde” forvrider konkurrencen. Overenskomstparterne er derfor enige om, at ”Sort arbejde” ligeledes skal bekæmpes, da det er sam- fundsskadeligt. Igennem et tæt samarbejde og fælles afstandtagen til ”Sort arbejde”, vil overenskomstparterne arbejde aktivt for at præge og påvirke medlemmernes holdning hertil.
Stk. 3. Et rummeligt arbejdsmarked
Overenskomstparterne er enige om at sætte fokus på arbejdspladser- nes rummelighed med henblik på;
1) at fastholde virksomhedernes udsatte medarbejdere,
2) at nedbringe virksomhedernes sygefravær,
3) at gøre virksomheden og de ansatte åbne over for ansættelse på særlige vilkår, samt
4) at gøre virksomhederne og de ansatte åbne over for, at samfun- dets udsatte kan ansættes i virksomhederne.
Livslang læring er nødvendigt for at fastholde og få nye medarbejdere til branchen.
Derfor er det vigtigt, at parterne har et særligt fokus på:
• rekruttering til branchen
• at skaffe praktikpladser
• efteruddannelse.
Et godt arbejdsmiljø er et vigtigt element i virksomheden og for medar- bejderne.
Nedslidning skal minimeres, derfor skal der være et øget fokus på ar- bejdsmiljøet i virksomhederne og på byggepladserne.
Et særligt fokus på de nye medarbejdere der starter en uddannelse.
Overenskomstparterne er enige om at sætte fokus på bedre produktivi- tet og indtjening til gavn for virksomhed og medarbejdere, ved anven- delse af akkord eller andre produktivitetsfremmende aftaler gennem inddragelse af medarbejdere.
§ 2 Overenskomstens område
Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestemmel- ser, der er anført i de enkelte paragraffer.
Overenskomsten er dækkende for følgende fagområder:
Tømrer-, snedker-, alufacade-, tække-, tag-, glarmestre-, gulvlægger-, nedrivnings- beton- og jernbetonarbejde, struktør, anlægsentreprenør, murer- og murerarbejdsmandsarbejde, brolægger, stillads, chauffører med lille/stort kørekort, vedligeholdelse af anlæg og grønne områder samt de i protokollatet side 179 nævnte områder.
Når der i efterfølgende paragraffer henvises til Hovedstadsområdet, er det kommunerne i Hovedstadsområdet samt Greve. Se bilag N, side 235.
§ 3 Definition af Industri- og Værkstedområdet
Stk. 1. Definition af Industri- og Værkstedsområdet
Fremstillingsvirksomheder og værksteder for møbel, inventar, byg- ningskomponenter, savværker, trævarer, overfladebehandling, embal- lage, reparationsarbejdere på værksted, elementfabrikker, stationære materielpladser og andet lignende arbejde, uanset materialets art, f.eks. træ, metal, plast, komposit og lignende, hvorved medarbejdere er fast beskæftigede samt efterhjælp af egne produkter.
Stk. 2. Definition af arbejdspladsen
En medarbejder, der i den pågældende virksomhed har været beskæf- tiget 75% af sin tid ved værkstedsarbejde, betragtes i alle tilfælde som værkstedsarbejder.
Opgørelse af anvendt tid som værkstedsmedarbejder sker maximalt på grundlag af de sidste 12 måneders beskæftigelse.
Medarbejderen betragtes dog som omfattet af bygge- og anlægsover- enskomsten, såfremt medarbejderen de sidste 2 måneder har været beskæftiget ved arbejde uden for værkstederne. En medarbejder, der i de sidste 2 måneder har været beskæftiget på værksted er omfattet af industri- og værkstedsoverenskomsten. Medarbejderen bevarer sin samlede anciennitet i virksomheden i forhold til opsigelsesvarsler. Øn- sker en værkstedsmedarbejder ikke at påtage sig relevant anvist ar- bejde efter bygge- og anlægsoverenskomsten, bortfalder opsigelses- varslet for begge parter.
Stk. 3. Værkstedsarbejde under 2 måneder
En medarbejder under denne overenskomst omfattes af industri- og værkstedsoverenskomsten med undtagelse af kapitel 8 og 14, når de under 2 måneder udfører værkstedsarbejde.
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Håndværk gælder følgende:
Stk. 1. Medlemskab af DA-organisation
Såfremt virksomheden hidtil har været dækket af en overenskomst via medlemskab af en DA-organisation, fortsætter denne overenskomst til begyndelsen af nærmeste kvartals start, efter lovlig udmeldelse har fundet sted samt at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlem- skab af Dansk Håndværk.
I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter almin- delig fagretlig praksis med henblik på tilpasninger af lokale aftaler i for- bindelse med overgang til ny kollektiv overenskomst.
Stk. 2. Omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
Såfremt virksomheden har været omfattet af lokal tiltrædelsesoverens- komst, stilles denne tiltrædelsesoverenskomst i bero ved indeværende kvartals afslutning, efter af forbundet har fået skriftlig meddelelse om
medlemskab af Dansk Håndværk, hvorefter Dansk Håndværks kollek- tive overenskomst på området bliver gældende, jf. almindelig fagretlig praksis (opsigelsesvarsler m.m.). I forbindelse hermed optages der til- pasningsforhandlinger, med henblik på videreførelse af gældende lo- kale aftaler (tidløn, akkord m.m.)
Ved udmeldelse af Dansk Håndværk aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, forudsat at virksomhedens CVR-nr. er uændret fra tiden før medlemskabet med Dansk Håndværk.
Stk. 3. Garanti for feriepenge og SH-betaling
Paragraf 64, 67 og 73 får virkning fra førstkommende kvartals start, ef- ter at forbundet har modtaget skriftlig meddelelse om nyoptagne i virk- somheders medlemskab af Dansk Håndværk.
Stk. 1. Forbud mod andre bestemmelser
Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kontra- herende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller arbejder på andre vilkår end i nærværende overenskomst fastsatte.
Stk. 2. Virksomhedsbestemmelser
To eller flere mestre kan kun samarbejde på et stykke arbejde, hvis der foreligger et reelt forretningsforhold.
Såfremt en virksomhed overdrager et arbejde til en anden virksomhed, kan dette ikke ske med mindre, der herom er truffet skriftlig aftale i henhold til sædvanlige kutymemæssige aftaler for arbejder udført ved underentrepriser, herunder de aftaleretslige forudsætninger.
Herfra dog undtaget arbejde, hvor en underentreprenør eller et special- firma alene antager medarbejdere, til arbejdets udførelse.
En virksomhed kan ikke som lønarbejder beskæftige en virksomhed uden ansatte, som opretholder eller driver selvstændig virksomhed, dog kan 2 organiserede virksomheder samarbejde på timelønsbassis i
mindre omfang (74 timer pr. kvt.)
Som organiserede/overenskomstdækkede virksomheder forstås virk- somheder, der er medlem af eller har tiltrædelsesoverenskomst til en af nedennævnte organisationer:
- Dansk Håndværk
- Dansk Byggeri
- Træets Arbejdsgivere
- Glarmesterlauget
- Kooperationen
Stk. 3. Organisationernes bestemmelser
Organisationerne vil modvirke forsøg på, at holde medarbejdere uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af et forretnings- forhold.
Undertegnede organisationer forpligter sig gensidigt til ikke at optage sådanne medlemmer, der ikke er i stand til at fremlægge en skriftlig er- klæring fra den organisation de forlader, om de er lovlig udmeldt og ik- ke har gæld til organisationen.
Undertegnede organisationer er enige om, at hovedaftaler indgået mel- lem Landsorganisationen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er gældende for denne overenskomsts parter.
Under forudsætning af lokal enighed i virksomheden kan der gennem- føres forsøg med ændringer, der fraviger overenskomstens bestem- melser.
Forsøgsordningen forudsætter godkendelse af Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund forud for disses ikrafttrædelse.
Forsøgsordningens formål, indhold og tidsramme skal være udførligt beskrevet af de lokale parter i fællesskab.
Organisationerne er indforstået med, at manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne.
Stk. 1. Medlem af Dansk Håndværk
Dansk Håndværk optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
Ansættelse af vikarer på Dansk Håndværks overenskomstområde er omfattet af gældende overenskomst mellem parterne. Det omfatter og- så de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer.
Stk. 2. Ikke medlem af Dansk Håndværk
Parterne er enige om, at overenskomsten mellem organisationerne er en områdeoverenskomst.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens- komstens faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsten, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedernes ledelsesret, f.eks. en vikar i modsætning til en arbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet den- nes ledelsesret.
Dansk Håndværk tilkendegiver, at overenskomsten finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldig- hedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en DA-organisation, er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde.
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overens- komst- og aftaleforhold.
En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksomhed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark, så- fremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorganisation
og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensionsord- ning.
I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomstens be- skrevne regler.
Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på rek- virentvirksomheden ansatte tilsvarende arbejdere.
Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater.
Inden en virksomhed anvender vikarer, underrettes vedkommende til- lidsrepræsentant herom.
§ 8 Udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold
Afsnit A.
Indledning
Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Be- stemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomhe- den.
Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark skal foregå på overenskomstmæssige vil- kår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.
Virksomhedens skal endvidere forpligte sine underentreprenører til at sikre sig at alt arbejde, der udføres i underentreprise for disse, er over- enskomstdækket, jf. § 5 stk. 4.
Nærværende bestemmelse indebærer ingen hæftelse for underentre- prenørers manglende overholdelse af overenskomsten.
Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmel- ser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være om- fattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO for- bunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører ar- bejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entrepri- sekontrakten ikke at opfylde dette krav.
Dansk Håndværks medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenland- ske arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau, lige- som øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes.
Organisationsmøde
Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Håndværk. Tilsvarende retter Dansk Håndværk omgående henvendelse til forbun- det.
Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmø- de mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne del- tager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales. Se bilag M, side 233.
Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmø- det. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på or- ganisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.
Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrunds- oplysninger den ansattes samtykke.
Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en med- arbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hen- synet til anonymitet sikres.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes be- stemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enig- hed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan ud- valget tiltrædes af en af Arbejdsretten fast udpeget opmand med hen- blik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt, jf. forretnings- orden for faglig voldgift efter 48-timers møder.
For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Håndværk, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.
Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsret- ten, og i det omfang det er muligt, et eventuelt efterbetalingskrav.
Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overens- komstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Håndværk sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Håndværk orienterer forbundet herom.
Orientering af forbundene
Det påhviler virksomheden, at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmø- det eller den faglige voldgift.
Fortrolighed
Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er af- sluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.
Ikrafttræden
Nærværende bestemmelser i indledningen finder anvendelse for en- trepriseaftaler der er aftalt og træder i kraft efter 1. juli 2011.
Afsnit B.
Misforhold ved lønfastsættelsen
Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens minimalløn, idet der er tale om et ”be- vægeligt” lønsystem.
Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen samt påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstations- bestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbej- dets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
Organisationerne har påtaleret i de tilfælde, hvor misforhold som hel- hed skønnes at være til stede.
Parterne er enige om, at en betingelse for at der overhovedet kan fore- ligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virk- somheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammen- lignelige virksomheder i branchen.
Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statue- re misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generel- le gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan be- handles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse (med li- gefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på bag- grund af forholdene på en igangværende byggeplads.
Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvor- vidt der er tale om et misforhold og eventuelt et niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagens afsluttes.
Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold, og i det omfang det aftales et evt. niveau over misforholdet.
Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.
Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig for- handling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelsen kan dog ikke videre- føres til faglig voldgift.
Omgåelse (entrepriseforhold)
Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes be- stemmelser.
Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, er en helhedsvurdering.
Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskom- stens bestemmelser, indgår det som en vejledning,
- om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller
- om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den udførende underentreprenør – skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af over- enskomstmæssige lønninger og heller ikke gør det, eller
- om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der fore- ligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udfø- rende entreprenør selv leverer materialer eller,
- hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en under- entreprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejds- forhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overens-
komstbrud af xxxx karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et styk- ke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hverv- giver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtel- ser er opfyldt.
Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelsesvirkning.
Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af over- enskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde.
Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af entreprise- kontrakter.
Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgifts- retten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod.
Lønsedler
Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæssige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med henblik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdagsbetaling m.v., jf. § 28, stk. 4.
Afsnit C.
Overenskomstparterne er enige om, at Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af ar- bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (Direktivet), for så
vidt angår Direktivets artikel 3, stk. 1, andet led, alene finder anvendel- se indenfor de i nærværende protokollat, Afsnit C, pkt. 1, nævnte om- råder.
Overenskomstparterne er endvidere enige om:
1. At i den udstrækning overenskomstparternes overenskomst dæk- ker områder, som er omfattet af bilaget, optrykt i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjene- steydelser, skal de i overenskomstparternes overenskomst fast- satte regler, samt de på den danske virksomhed, hvor den udsta- tionerede udenlandske medarbejder udfører sit arbejde, gælden- de lokalaftaler og kutymer overholdes i forhold til de arbejdstage- re, der udfører arbejde indenfor disse områder i Danmark i forbin- delse med levering af tjenesteydelser.
2. At uoverensstemmelser vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der er udstationeret i Danmark indenfor de i nærværende protokollat, Afsnit C pkt. 1 nævnte områder, behand- les i henhold til nærværende protokollats Afsnit A og overens- komstens regler for behandling af faglig strid.
Kapitel 2 Ansættelsesforhold
Stk. 1. Oplysninger om ansættelsesforholdet
Hvis ansættelsen af en medarbejder skal vare over 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, skal med- arbejderen have et ansættelsesbevis af virksomheden.
Ansættelsesbeviset skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag A, side 191, optrykte ansættelsesbevis.
En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelsesfor- holdets begyndelse under forudsætning af, at ansættelsesforholdet op- fylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned efter ansæt- telsen have et skriftligt ansættelsesbevis. Organisationerne anbefaler, at det som bilag A optrykte ansættelsesbevis anvendes.
Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den valuta hvori løn- nen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier un- der opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbej- deren, hvorvidt der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige atte- ster i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efter- følgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af reglerne om pension og ferie.
Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets bestem- melser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. december 1996.
Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virksom- hedsaftale om arbejde i udlandet. Se bilag E, side 197.
Stk. 3. Ændringer i ansættelsesforholdet
Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede for- hold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ik- ke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller ved- tægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Stk. 4. Manglende overholdelse af oplysningspligten
Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættel- sesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tids- frister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der fo- religger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysnings- pligt.
Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplys- ninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomhe- den inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger.
Elevansættelser er ikke omfattet af denne aftale.
For elevforhold skal der indgåes en uddannelsesaftale.
§ 10 Funktionærlignende ansættelsesvilkår
Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indfø- re funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter følgende ret- ningslinier:
Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktionær- lignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til vold- gift.
Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, så- fremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har i fællesskab udar- bejdet en ansættelsesblanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår, bilag B, side 193. Ansæt- telsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re- spektive organisationer.
Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktio- nærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksom- heden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fag- retligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sa- gen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomheden tillægges.
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge par- ter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.
Opsigelsen skal ske til en måneds udgang.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn un- der sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berø- res af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigel- sen er sket.
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, for medarbejdere, der er ansat på funktionær- lignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmel- ser.
Organisationerne er enige om, at en teknisk og samfundsmæssig ud- vikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisationerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med ferie- godtgørelse, jf. ferieloven.
Ved overgang til funktionærlignende ansættelse, modregnes et beløb svarende til 1/160,33 – del af månedsløn pr. time, ved udbetaling af fe- riepenge fra feriekort.
Stk. 7. Søgnehelligdage, fridage og feriefridage
Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage samt fridage og feriefridage.
Stk. 8. Kompensation/feriefridage
Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, oprettes en særlig opsparingsordning.
Der indbetales følgende af den ferieberettigede løn:
Pr. 1. marts 2015 | 1,2% |
Pr. 1. marts 2016 | 1,5% |
Pr. 1. marts 2017 | 2,0% |
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for december måned, medmindre medarbejderen inden den 30. november har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.
Stk. 11. Lønningsperiode og lønudbetaling
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto.
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter over- enskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågælden- de medarbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nærværende aftale.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen/medarbej- derne alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbej- det henhører.
Hvor der ikke i forannævnte er angivet vilkår for ansættelsesforholdet, er overenskomstens bestemmelser gældende.
Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for med- arbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i til- knytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
Kapitel 3 Arbejdstid
Den normale effektive arbejdstid er 37 timer ugentlig.
Den normale, daglige arbejdstid skal ligge mellem kl. 06.00 - 18.00.
Ingen af ugens 5 første arbejdsdage kan være over 8 effektive arbejds- timer.
Spisepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ingen mindre end ½ time. Virksomheden og medarbejderne kan aftale, at der kun afholdes en spisepause.
Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid og spisepause skal fordeles, skal medarbejderen høres.
Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter virksomheden arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 arbejdsdags var- sel. Inden for dette tidsrum har medarbejderen påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid, for manglende hensynstagen, der ikke er begrundet i virksomhedens tarv.
§ 14 Arbejdstid, 4-dages uge
I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 første hverdage.
En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive arbejdstimer.
Der betales ikke tillæg for overarbejde.
Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.
Der kan under forudsætning af lokal enighed etableres forskudt ar- bejdstid. En sådan aftale skal i alle tilfælde være truffet senest 2 dage før iværksættelsen. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestem- melserne i stk. 1 er opfyldt.
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 - 18.00.
Der må her henvises til bestemmelserne i § 13, stk. 3, vedrørende varsling af normal arbejdstid.
Forskydes arbejdstiden, således at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 pr. time:
Pr. 1. marts 2015 kr. 31,10
Pr. 1. marts 2016 kr. 31,60
Pr. 1. marts 2017 kr. 32,20
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 pr. time:
Pr. 1. marts 2015 kr. 45,55
Pr. 1. marts 2016 kr. 46,35
Pr. 1. marts 2017 kr. 47,20
Ved arbejde på forskudt tid, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 pr. time:
Pr. 1. marts 2015 kr. 56,85
Pr. 1. marts 2016 kr. 57,80
Pr. 1. marts 2017 kr. 58,85
Stk. 2. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales medarbejderen, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens nor- male dagarbejdstid.
Stk. 3. Overarbejde ved forskudt arbejdstid
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, beta- les der under sådant arbejde, foruden det i stk. 1, nævnte tillæg for for- skudt tid, de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
§ 16 Varierende ugentlig arbejdstid
Perioden kan ikke strækkes ud over 13 uger ekskl. ferie.
En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.
Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.
Der kan træffes skriftlig lokalaftale om, at den normale ugentlige ar- bejdstid fastsættes til 46 timer mod, at de overskydende timer i forhold til § 12 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra op- tjeningsperioden.
Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til
Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med med- arbejderne.
Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
Der er mellem nedennævnte parter enighed om, at der kan etableres arbejdsfordeling efter nedenstående retningslinier:
Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret af- lønnes som akkordarbejde.
Aftaler må ikke være i strid med gældende lovgivning.
Stk. 1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)
Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på nedenstå- ende vilkår, når der er truffet skriftlig lokalaftale herom. Lokalaftalen skal vedlægges til ansøgningen, der fremsendes til godkendelse hos organisationerne. Den fremsendte ansøgning skal indeholde CPR-nr. og navn på de af ansøgningen omfattede arbejdstagere.
Arbejdsgiveren er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gæl- dende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).
Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godkendelse.
Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret in- den påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.
Forkortet arbejdstid kan normalt ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejdstid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og hele uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.
Alle grupper af medarbejdere, herunder tillidsrepræsentanter, sikker- hedsrepræsentanter, valgte med tillidshverv samt funktionærlignende ansatte indgår i arbejdsfordelingsordningen.
Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejdsforde- lingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.
Stk. 4. Ansættelse og frigørelse
Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse – som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkortede arbejds- tid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigelsesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.
Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).
Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, forud for ophør.
Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.
Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelingsvist, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.
Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og meddelelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.
Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbejder til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betragtes det- te som overarbejde og betales som sådant.
Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre afde- linger af samme virksomhed.
Stk. 9. Afgrænsning/overarbejde
Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virksom- hed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udfø- re overarbejde i andre afdelinger.
Uddannelse bør være drøftet før arbejdsfordelingen ansøges.
Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige arbejds- tid kan medarbejdere beskæftiges ved deltidsarbejde på følgende be- tingelser:
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være på mindst 8 timer og højest 30 timer. For personer, hvor deltids- arbejdet er underordnet den pågældende hovedaktivitet, f.eks. perso-
ner på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Stk. 2. Arbejdstidens længde og placering
Ved en virksomheds etablering af deltidsbeskæftigelse modtager or- ganisationerne i hvert enkelt tilfælde underretning om længden og pla- cering af arbejdstiden.
Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 ka- lenderugers varsel.
Deltidsarbejde kan normalt ikke placeres på lørdage og søndage og ej heller på de øvrige dage efter kl. 22.00.
Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gæl- dende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes de omhandlede medarbejdere nogen form for lønmæssig kompensati- on, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
Stk. 4. Søgnehelligdage, fridage og feriefridage
De i § 69, stk. 2, anførte forskudsbeløb reduceres for de her omhand- lede medarbejderes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den normale ugentlige arbejdstid.
Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der herfor overenskomstmæssig overtidsbetaling.
Stk. 6. Sikring af fuldtidsbeskæftigede
Etablering af deltidsbeskæftigede må ikke indebære en reduktion i an- tallet af fuldtidsbeskæftigede.
Stk. 7. Opsigelsesbestemmelser
De i § 87 anførte opsigelsesvarsler er ligeledes gældende for deltids- medarbejdere.
Stk. 8. Deltidsbeskæftigedes medlemskab
Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medar- bejdere er medlem af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede medarbejdere.
Kapitel 4 Overarbejde
§ 20 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde
Stk. 1. Overarbejdets påbegyndelse
Overarbejde regnes fra arbejdstidens ophør til 3 timer derefter, indbe- fattet ½ times spisepause straks efter arbejdstidens ophør.
Spisepausen bortfalder, hvor overarbejdet kun skal strække sig over 1 time.
Natarbejde regnes fra 3 timer efter arbejdstidens ophør til arbejdsti- dens begyndelse med ½ times spisepause hver 4. time.
Stk. 2. Nødvendigt overarbejde
Søn- og helligdagsarbejde samt over- og natarbejde skal medarbej- derne være villige til at udføre, når dette er nødvendigt.
Som nødvendigt regnes:
Udstillingsarbejde, reparation af møller, butiks-, kontor-, værksteds- og fabrikslokaler, der såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejds- tid, ville hindre andre arbejdere i at kunne arbejde.
Arbejde ved brønd- og kloakanlæg, broer og lignende, der såfremt ar- bejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i ve- jen for den almindelige samfærdsel.
Arbejde ved afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabo- grunde eller lignende arbejder, der nødvendigvis må udføres for at for- hindre ulykkestilfælde samt når særlige forhold foreligger.
Tilsvarende gælder vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af forsvarlige fastlagte arbejdsplaner.
Anmærkning: Sidste afsnit kan ikke bringes i anvendelse overfor mure- re og murerarbejdsmænd.
§ 21 Tillæg for overarbejde
Beordret overarbejde betales for de første 3 timer pr. dag med et tillæg på 50%. Efterfølgende timer betales med et tillæg af 100%.
Stk. 2. Før arbejdstids begyndelse
Såfremt arbejdstiden påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, betales der for denne time et tillæg på 50%. Udføres samme dag overarbejde, regnes natarbejde fra 2 timer efter normal arbejdstid.
Overarbejde på lørdage, betales fra normal hverdagsarbejdstids be- gyndelse med 50% tillæg for de første 3 timer. For de efterfølgende ti- mer betales med 100%.
Stk. 4. Søn- og helligdagstillæg
Søn- og helligdagsarbejde samt natarbejde betales med et tillæg på 100%.
For overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage betales for mindst 4 timer.
Overarbejdstillægget beregnes af den personlige timeløn.
Stk. 7. Spisetid fradrages ikke
I betaling for over- og natarbejde samt søn- og helligdagsarbejde fra- drages ikke for spisetid.
Kapitel 5 Lønforhold
For medarbejdere over 18 år udgør minimallønnen fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
Murerarbejdsmænd uanset alder er omfattet af minimallønssatsen.
Pr. 1. marts 2015 kr. 118,20
Pr. 1. marts 2016 kr. 120,00
Pr. 1. marts 2017 kr. 121,95
Stk. 2. Ungarbejdere og forpraktikanter
Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.
Med henblik på at øge interessen for – og tilgangen til bygge- og an- lægsbranchen kan der ansættes ungarbejdere. Timelønnen udgør 40%, 50% og 70% af minimallønssatsen for voksne medarbejdere.
Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår:
15 år men ikke 16 år kr. 47,30
16 år men ikke 17 år kr. 59,10
17 år men ikke 18 år kr. 82,75
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år kr. 48,00
16 år men ikke 17 år kr. 60,00
17 år men ikke 18 år kr. 84,00
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år kr. 48,80
16 år men ikke 17 år kr. 61,00
17 år men ikke 18 år kr. 85,35
Vedrørende forpraktikanter henvises til bilag K, side 223.
Murersvende:
I værktøjsgodtgørelse ydes følgende timetillæg til såvel akkord som timelønsarbejde fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
Pr. 1. marts 2015 kr. 2,75
Pr. 1. marts 2016 kr. 2,80
Pr. 1. marts 2017 kr. 2,85
Ved akkordarbejde påføres værktøjspengene regnskabet ved afslut- ningen som sidste post.
Ved timelønsarbejde betragtes værktøjspenge som indeholdt i time- lønnen, medmindre værktøjspengene efter aftale med mesteren er på- ført ugesedlen som en særlig post.
Murerarbejdsmænd:
Virksomheden leverer det fornødne værktøj. Værktøjet tilhører virksomheden.
Ved tagdækningsarbejde betales der et tillæg pr.:
1. marts 2015 kr. 12,90 pr. time
1. marts 2016 kr. 13,10 pr. time
1. marts 2017 kr. 13,35 pr. time
Satsen betales også ved akkordarbejde.
Tillægget anses for indeholdt i timelønnen, såfremt der er aftalt en hø- jere timeløn end:
1. marts 2015 kr. 150,40
1. marts 2016 kr. 152,10
1. marts 2017 kr. 153,85
Til medarbejdere over 18 år, betales et akkordafsavnstillæg.
Akkordafsavnstillægget, som tillægges minimallønnen, udgør fra be- gyndelsen af den lønningsuge hvori:
1. marts 2015, indgår med kr. 23,25 pr. time.
Murerarbejdsmænd uanset alder er omfattet af akkordafsavnstillæg.
Akkordafsavnstillægget betales ikke til følgende medarbejdere:
• Lærlinge / elever
• Ungarbejdere
• Forpraktikanter
• Medarbejdere på deltid
• Medarbejdere med senioraftale.
Organisationerne kan i særlige tilfælde aftale fravigelse af reglerne.
Timelønnen for de dygtige eller mere betroede medarbejdere ordnes i hvert enkelt tilfælde mellem virksomheden eller dennes repræsentant
og medarbejderne uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på disse områder - under hensyntagen til de foreliggende forhold - skønnes at være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i overens- stemmelse med regler for behandling af faglig strid.
Der kan ikke anvendes aflønningsformer, hvori der sker fradrag i for- bindelse med lovlig forfald.
Forhandling om timelønsændringer kan højest finde sted 1 gang pr. overenskomstsår.
Som forhandling regnes kun aftaler, der udløser lønregulering.
Lønningsugen følger kalenderugen.
Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag efter- middag, dog kan dagsedler forlanges udleveret dagligt.
Såfremt virksomheden ikke har gjort skriftlig indsigelse senest på løn- udbetalingsdagen, er ugesedlen godkendt.
Forudsætningen for at lønnen udbetales på udbetalingsdagen, er at ugesedlerne er afleveret ifølge virksomhedens skriftlige anvisning. Ef- terleves dette ikke gentagne gange kan lønudbetalingen udskydes til næste lønudbetaling, dog max 14 dage.
Lønningsperioden er 2 på hinanden følgende kalenderuger. Den nor- male lønudbetalingsdag er den først følgende torsdag. Kalenderugen går fra og med mandag til og med søndag.
Udbetaling af samtlige forfaldne lønninger samt godtgørelser skal være tilendebragt inden arbejdstidens ophør.
Pengene skal på lønningsdagen være til rådighed uden omkostning for medarbejderne, som følge af bankens regler om valeurdag.
Ved lokal enighed mellem virksomheden og medarbejderne, kan det skriftligt aftales, at lønudbetalingen finder sted hver måned.
Udbetalingstidspunktet skal være som virksomhedens funktionærer el- ler månedens næstsidste bankdag.
Ved votering om indførelse af månedsløn skal der blandt medarbej- derne som er omfattet af nærværende overenskomst være et kvalifice- ret flertal på 80%.
Ønske om overgangsordning (forskud) skal respekteres, både ved ind- førelsen af ordningen og ved nyansættelser.
Lønsedlen med specifikation af den udbetalte løn, samt meddelelse om lønoverførslen skal senest torsdag udleveres eller sendes til med- arbejderen.
Specifikation skal indeholde følgende oplysninger: Virksomhedens CVR-nummer
Antal timer:
- Timeløn
- Akkord Akkordoverskud Overarbejde
Løn under sygdom
Ferie- og søgnehelligdagsopsparing Kørselsgodtgørelse
ATP
Pension
Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag
Stk. 5. Elektroniske lønsedler
Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elek- troniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medar- bejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at an- vende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende doku- menter ved henvendelse til virksomheden.
Stk. 6. Lønudbetaling ved fratrædelse
Fratrædende medarbejderes tilgodehavende løn tilsendes den først følgende normale lønudbetalingsdag.
Når en virksomhed holder kollektiv ferielukning, forlænges samtlige de i overenskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.
Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.
Efter ønske kan udbetales acontobeløb.
Stk. 8. Udbetaling efter mægling/voldgift
Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller vold- giftskendelse, udbetales førstkommende udbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget ken- delse og fordelingsliste.
Fagligt Fælles Forbund skal i ethvert tvivlsomt tilfælde have ret til hos virksomheden, at forlange sikkerhed for arbejdslønnen.
Dersom medarbejderne ikke i rette tid og på rette sted modtager deres uomtvistelige tilgodehavende, har de ingen pligt til at fortsætte arbej- det.
Hvis medarbejderne vælger at nedlægge arbejdet, skal Dansk Hånd- værk omgående underrettes af Fagligt Fælles Forbund eller den lokale afdeling, når de får kendskab hertil.
Arbejdsplads i provinsen
For arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejdspladsen, i kørselsgodtgørelse pr. påbegyndt km pr. vej (hen- og hjemkørsel).
2015 | 2016 | 2017 | |
Kørselsgodtgørelse | kr. 2,05 |
Arbejdsplads i Hovedstadsområdet
For arbejde, der udføres uden for en afstand af 5 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejdspladsen, i kørselsgodtgørelse pr. påbegyndt km pr. vej (hen- og hjemkørsel).
2015 | 2016 | 2017 | |
Kørselsgodtgørelse | kr. 2,05 |
Ovennævnte godtgørelser reguleres efter statens regler for kørsel over
20.000 km pr. år.
For afstande indtil 5 - henholdsvis 10 km - samt i de tilfælde, hvor virk- somheden vederlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodtgørelse.
For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.
Under en løbende akkord har medarbejderen ikke krav på forhøjelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforandring.
Stk. 3. Ingen kørselsgodtgørelse
Anmærkning: Ikke gældende for murer og murerarbejdsmænd.
Kørselsgodtgørelse betales ikke, når medarbejderne er ansat til, eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicearbejde i en virksom- hed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens adres- se/værksted.
Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medarbej-
deren ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et ho- tel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
Medarbejdere og virksomheden kan ved skriftlig lokalaftale i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:
2015 | 2016 | 2017 | |
Kost | kr. 353,25 | ||
Logi | kr. 202,00 |
Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.
Medarbejder og virksomheden kan ved skriftlig lokalaftale i stedet for bestemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.
Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, betale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gældende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse p.t. kr. 117,75.
Stk. 4. Fortolkning af ”eller lignende”
1. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:
a. Motel
b. Ferielejlighed/lejlighed
c. Sommerhus
d. Vandrehjem
e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkken faciliteter.
Punkterne 4a til 4e er under forudsætning af:
- At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
- At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etable- res fælles opholdsområde
- At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra byggepladsen, og velfærdsforanstaltningerne som be- skrevet i § 30 kan ikke indgå i beboelsesområdet. At virk- somheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.
- At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes godkendelse
- At reglerne kan fagretligt behandles.
Stk. 5. Transportgodtgørelse ved overnatning
Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til arbejds- pladsen betales i henhold til § 28.
Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 28. Der betales for afstan- den mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseovergang.
Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende overenskomst- forhold, for tiden ”Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende ar- bejdssteder” med senere ændringer. Se bilag H, side 208.
Ved uenighed om, hvorvidt velfærdsforanstaltningerne er overholdt, har medarbejderne ret til, gennem deres lokale organisation, at begæ- re et orienteringsmøde afholdt.
Orienteringsmødet afholdes inden for en frist af 5 arbejdsdage, efter begæring herom er modtaget, medmindre andet aftales.
På orienteringsmødet deltager en repræsentant fra virksomheden og en repræsentant fra forbundets lokale afdeling.
På orienteringsmødet gennemgås de eksisterende velfærdsforanstalt- ninger og hvor det er påkrævet, rådgives på grundlag af ovennævnte regler.
Stk. 2. Rådgivningen ikke efterlevet
Såfremt velfærdsforanstaltninger ikke er opfyldt efter rådgivningsperio- dens udløb, afholdes mæglingsmøde. Mæglingsmødet afholdes hur- tigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter begæring er fremsat til Dansk Håndværk. På mæglingsmødet deltager en repræsentant fra hver organisation samt de personer, der deltog i orienteringsmødet.
Hvis der på mæglingsmødet ikke opnås enighed, kan sagen viderefø- res efter de fagretslige regler i Kapitel 16.
Er velfærdsforanstaltningerne ikke i orden 5 arbejdsdage (rådgivnings- periode) efter, at orienteringsmødet blev afholdt, kan medarbejderne kræve en erstatning.
Erstatningens størrelse er på kr. 48,00 pr. medarbejder pr. dag, fra det tidspunkt, forholdene skriftligt er påtalt og indtil forholdene er bragt i orden.
Der kan dog kun kræves erstatning, såfremt manglerne medfører en forringelse af betydning for brugsværdien.
Ved særligt tilsmudset arbejde ved gamle tage, - skorsten, - kældere, - fabrikslokaler, og ved tjære- og karboliniumsarbejde, rydning af brand- tomt, brandskader samt imprægnering eller andet i tilsvarende grad til- smudsende arbejde, betales et tillæg pr. time:
Pr. 1. marts 2015 kr. 12,90
Pr. 1. marts 2016 kr. 13,10
§ 32 Betaling for ventetid
Pr. 1. marts 2017 kr. 13,35 Satserne betales også ved akkordarbejde.
Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.
Må en medarbejder vente på materialer, beslag eller lignende, skal virksomheden, dersom intet andet arbejde anvises medarbejderen, be- tale ventetiden med minimallønssatsen.
Dog skal medarbejderen skriftligt give virksomheden 24 timers frist (lør-, søn- og helligdags timer medregnes ikke i tidsfristen) til at skaffe de manglende materialer til veje. Ventetiden skal opgøres hver uge. Sker dette ikke, er fordringen bortfaldet. Betalingen for ventetiden ud- betales førstkommende lønudbetalingsdag.
I tilfælde, hvor arbejdet på grund af vejrliget må indstilles eller ikke kan påbegyndes ved normal arbejdstids begyndelse, er medarbejderne forpligtet til at forblive på arbejdsstedet, medmindre andet aftales.
Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligstop, kontakte virksomhe- den.
Stk. 2.1. Anvisning af andet arbejde
I perioden, indtil vejret bedres, kan virksomheden anvise andet arbej- de, og medarbejderne må ikke vægre sig med at udføre et sådant ar- bejde, indtil det afbrudte arbejde kan genoptages.
Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales ventetiden med minimallønssatsen.
Anmærkning: Murerarbejdsmænd i Hovedstadsområdet, bibeholder retten til den aftalte timeløn jf. gældende praksis for betaling af vente- tid.
Xxx andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjemsende medarbejderne, der ikke kan beskæftiges.
Stk. 1. Brand- og tyveriforsikring
Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen eller firmabil beroende værktøj, dog max. 6.000,00 kr., såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller lignende.
Der dækkes kun såfremt, der er synligt tegn på indbrud og indgivet po- litianmeldelse.
Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dækning.
Hvor fællesværktøj eller el- eller luftværktøj benyttes, kan virksomhe- den, når værktøjet udleveres, forlange en underskrift af medarbejde- ren/medarbejderne for det udleverede værktøj og medarbejde- ren/medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejdstids op- hør, at anbringe dette på et af virksomheden anvist sted.
For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj, kan vedkom- mende medarbejder gøres ansvarlig.
Afstanden mellem benyttelsesstedet og op bevaringsstedet må af nærmeste gangbare vej højst udgøre 100 meter.
Kapitel 6 Akkord
Organisationerne er enige om, at kapitel 6 (Bygge- og Anlægsarbejde) og 6 A (Murer- og Murerarbejdsmandsarbejde) for akkordarbejde er li- gestillet i overenskomstperioden.
Ved fællesakkord skal der ved lokal enighed aftales hvilken akkordre- gel, der er gældende for akkordaftaler.
De tilhørende prislister skal respekteres inden for forskellige fagområ- der.
For akkordarbejde betales i overensstemmelse med de bilag I, side 219 til enhver tid gældende prislister, samt tilhørende bestemmelser, herunder ændringer og tilføjelser som efterfølgende aftales.
Såfremt en af parterne ønsker det, udføres alt nyt arbejde i akkord og betales efter de til enhver tid mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fæl- les Forbund gældende prislister samt tilhørende bestemmelser.
Den mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund aftalte prisli- ste med tillæg anvendes for udførsel af glarmesterarbejde.
Alt nyt bygningsarbejde, hvor akkordprisen inkl. alle tillæg overstiger 400,00 kr., udføres i akkord og betales efter prislisten.
Undtaget fra prislisten er inventararbejde (forretningslokaler, banker o.lign.) samt møbelarbejde og industrielt værkstedsarbejde.
I sådanne forhold samt i alle øvrige forhold er overenskomsten mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Stk. 3. Gulvlæggerarbejde
Den mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund gældende priskurant med tilhørende bestemmelser for udførelse af gulvlægger- arbejde anvendes.
Undtaget fra priskuranten er gulvlæggerarbejde som er omfattet af prislisten mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund.
I alle øvrige forhold er overenskomsten mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Akkordens omfang fastlægges skriftligt, og underskrives af begge par- ter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker dette. På tildelingen henvises, så vidt muligt til daterede udleverede tegninger og beskrivelser.
En eventuel uenighed om en tildeling, kan fagretlig behandles, men påvirker ikke parternes ret til at arbejde på akkord.
Sikkerhedsarbejde og deltagelse i byggemøder, pålagt af virksomhe- den betales med akkordfortjenesten.
Stk. 3. Opmålte akkordregnskaber
Det er parternes ret løbende under arbejdets gang, eller ved arbejdets afslutning at lade den samlede mængde af arbejde opmåle efter gæl- dende prislister.
Akkordregnskabet skal indeholde oplysninger om prislistens positions- numre, mængde og pris.
Afleverede akkordregnskaber skal være underskrevet og forsynet med afleveringsdato.
Modtageren skal kvittere for modtagelsen af regnskaberne.
Hvis der mellem parterne er udvekslet regnskaber baseret på organi- sationernes prislister, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som væren- de udført i akkord.
Stk. 4. Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slump- akkorder m.v.
Såfremt en af parterne ønsker at indgå en akkordaftale som bygger på standardpriser eller en slumpakkord, fremsættes forslag hertil - baseret på akkordregnskaber udarbejdet med baggrund i organisationernes prislister og/eller akkorderingsforslag - skriftligt til modparten, inden halvdelen af arbejdet, der forhandles om, er udført. Hvis parterne inden halvdelen af arbejdet er udført ikke har fremsat forslag til standardpris eller slumpakkord udføres arbejdet ikke i akkord efter indholdet i stk. 3. Modparten kvitterer for modtagelsen og skal i løbet af 10 arbejdsdage svare skriftligt på forslaget.
Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Herefter forhandles forslag og svar mellem parterne. Svares der ikke inden for den nævnte frist, er forslaget gældende.
Akkordaftale om en standardpris eller slumpakkord skal for at være gældende, være skriftligt, og underskrevet af begge parter.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Hvis der mellem virksomheden og medarbejderne opstår uenighed, når parterne har udvekslet akkordforslag, som bygger på standardpri- ser eller slumpakkorder m.v. skal der ved mægling mellem parterne fremlægges et regnskab baseret på prislisterne, udarbejdet af medar- bejdersiden og virksomhedens beregningsgrundlag, som lægges til grund for løsning af striden.
Hvis en af parterne ønsker det, kan der for akkordarbejde, som ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås ak- korderingsaftale.
Forslag herom fremsættes skriftligt til modparten, under arbejdets gang, der i løbet af 5 arbejdsdage skal svare skriftligt på forslaget,
hvorefter forslag og svar forhandles mellem parterne. Parterne er plig- tige til at kvittere for modtagelsen. Svares der ikke inden for de nævnte 5 arbejdsdage, betragtes forslaget som godkendt. Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at modparten har modtaget kravet.
Hvis der mellem parterne er udvekslet akkorderingssedler, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Ved akkordarbejde kan der, for arbejde der helt eller delvist ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås en lo- kalaftale mellem virksomheden og medarbejderne.
En lokalaftale skal for at være gældende, være skriftlig, og underskre- vet af begge parter.
Parterne som har indgået aftalen kan gensidigt opsige lokalaftalen med et varsel på 3 måneder.
Stk. 7. Skriftlige meddelelser
Når en besked til et arbejdshold vedrørende arbejdsforholdene er givet skriftligt til tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant, betrag- tes den dermed som værende bragt til arbejdsholdets kundskab. Til- lidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant er forpligtet til at gi- ve beskeden videre til arbejdsholdet.
Det er en forudsætning, at adgang til akkord ikke lægger hindringer i vejen for reparationsarbejders udførelse på sædvanlig måde, og med- arbejdere, der arbejder i akkord, kan ikke vægre sig ved at afbryde ak- korden for at udføre reparationsarbejde.
Man bør dog tage rimelige hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.
Produktivitetsfremmende lønsystemer kan gennemføres, når virksom- heden og medarbejderne er enige herom, og dette er godkendt af or- ganisationerne.
Stk. 10. Prislistetillæg til Tømrer- og Snedkerprislisten
Prislistetillæg udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2015 tillægges 1,4%
1. marts 2016 tillægges 1,9%
1. marts 2017 tillægges
Zonetillæg er gældende i Hovedstadsområdet. Zonetillægget udgør 3%.
Der betales zonetillæg til:
Afsnit 1, 2, 5, 7, 8 og 10.
Der betales ikke zonetillæg til:
Afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6.
Når der benyttes punkter i afsnit 10, til arbejde efter afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6, tilkommer disse punkter ikke zonetillæg.
Stk. 12. Andre forudsætninger end prislisten
Hvor der ved akkordarbejde fremstilles væg-, og/eller tagkassetter eller lignende konstruktioner under andre forudsætninger end beskrevet i prislisternes generelle bestemmelser og særlige bestemmelser, aftaler de lokale parter, forud for arbejdets begyndelse fradragets størrelse i hvert enkelt tilfælde efter besigtigelse af forholdene på arbejdspladsen.
En forudsætning for at der skal ydes fradrag er, at der stilles hjælpe- midler til rådighed, som er anderledes end de hjælpemidler der stilles til rådighed på en byggeplads.
Stk. 13. Ikke præstationsafhængig løn
Der kan mellem en virksomhed og medarbejder indgås en aftale om at arbejdet udføres på en ikke præstationsafhængig løn.
En akkord mellem virksomheden og medarbejderne er gensidigt bin- dende.
Stk. 2. Afskedigelse af medarbejder i akkord
En virksomhed kan ikke uden påviselig grund afskedige medarbejder- ne, før arbejdet er fuldført. Sker dette, skal medarbejderne have ak- kordbeløbet fuldt udbetalt.
Såfremt en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere deltager, vil et eventuelt overskud, udover det udbetalte, tilfalde den eller de øv- rige deltagere i akkorden.
Stk. 4. Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord
For det arbejde der ved bortgangen i akkorden, ikke overtages af tilba- geværende medarbejder i akkorden, og som ikke er kritiseret efter § 40, stk. 1, 2 og 3, har virksomheden ret til at kritisere efter bestemmel- sen i § 40, stk. 4.
Virksomheden har ret til at afregne akkorden, såfremt virksomheden har dokumenteret, at på opgørelsestidspunktet er medarbejdernes ind- tjening pr. time mindre end minimallønnen. Herefter er parterne frigjort.
Stk. 6. Akkordens afslutning
Såfremt ikke andet aftales, ophører ansættelsesforholdet, uden opsi- gelsesvarsel, når akkorden er afsluttet.
Stk. 7. Op- og nedmanding af akkord
Virksomheden eller dennes repræsentant kan, når det skønnes nød- vendigt eller hensigtsmæssigt, forøge eller reducere antallet af øvrige i akkorden beskæftigede medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant kan ikke selv- stændigt antage eller afskedige, men har påtaleret, hvis han mener, at der sættes for mange eller for få medarbejdere på akkorden.
Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet fagretlig behandles ved mæglingsmøde afholdt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæring.
§ 37 Akkordudbetaling og -forskud
Under forudsætning af at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord til pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2015 kr. 137,50
1. marts 2016 kr. 139,00
1. marts 2017 kr. 140,50
Medarbejderne er berettiget til hver lønningsdag at få indtil 85% af det bevisligt fortjente akkordoverskud udbetalt.
Begæring om forskud på akkorden må være fremsendt 5 arbejdsdage før lønningsdagen.
Der udbetales ikke forskud på akkorder, hvis varighed er mindre end 3 uger.
§ 38 Opgørelse af akkorder
Akkordopgørelser skal indeholde den aftalte akkordsum, opgørelse over akkorderinger, opgørelse over timeforbrug og udbetalte acontobe- løb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.
Akkordopgørelsen underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indleve- ring kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Akkordopgørelser skal være virksomheden i hænde senest 15 ar- bejdsdage, efter akkorden er afsluttet. Overholdes indleveringsfristen ikke, er krav om akkordafregning for sent fremsendt.
Når modtageren af et regnskab helt eller delvist baseret på bereg- ningsprogrammet Billedprislisten, anmoder afsenderen om at få det til- sendt elektronisk, skal modtageren ved en evt. kritik af regnskabet re- turnere den elektronisk til afsenderen.
Såfremt modtageren anmoder om den elektroniske fil, skal denne afle- veres til modtageren senest én arbejdsdag efter anmodningen. Hvis denne tidsfrist overskrides forlænges fristen i stk. 3 tilsvarende.
Stk. 3. Kritik af regnskaber/Akkordopgørelser
Kritik af indleveret akkordregnskab/akkordopgørelser, skal være afle- veret senest 10 arbejdsdage efter akkordregnskabets/akkordopgørel- sens modtagelse.
Kritikken skal være skriftlig og indeholde en specifikation over de po- steringer, der kritiseres, og skal udvise det beløb, der er til udbetaling. Kritikken rettes til akkordholderen, der har underskrevet akkordregn- skabet/akkordopgørelsen.
Kritikfristerne er også gældende for akkordregnskaber/akkordopgørel- ser udarbejdet af virksomheden.
Stk. 4. Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed
Udbetaling af overskud, hvorom der er enighed, skal finde sted først- kommende lønudbetalingsdag efter den uge, hvori kritikfristen udløber.
Stk. 5. Akkordoverskud hvorom der er uenighed
Er der uoverensstemmelse om akkordregnskabets/akkordopgørelsens rigtighed henvises de omstridte poster til afgørelse efter Kapitel 16. Skriftlig begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at akkord- regnskabet/akkordopgørelsen blev afleveret.
Overholdes fristen ikke, er akkordregnskabet/akkordopgørelsen betal- bart efter virksomhedens kritik.
§ 39 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering
Stk. 1. Anbefalet skrivelse/afleveringsattest
Kan et forslag til akkordregnskab, en akkordaftale, en akkorderings- seddel, eller en akkordopgørelse eller kritik af disse ikke afleveres per- sonligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, afsendt indenfor de ovennævnte frister.
Poststemplets dato er gældende.
Overholdes kritikfristen ikke, er kravet betalbart efter pålydende.
Stk. 2. Elektronisk aflevering, e-mail, sms eller lignende
Ved fremsendelse af elektroniske oplysninger, betragtes disse som modtaget, når modtageren har fremsendt elektronisk kvittering til af- senderen.
Såfremt at denne kvittering ikke modtages, skal oplysningerne frem- sendes efter stk. 1 for at kritikfristerne er gældende.
§ 40 Kritik af arbejdet i akkord
1. Virksomheden kan kritisere arbejdet under arbejdets gang.
2. Såfremt medarbejderen under igangværende akkord skriftligt af- leverer hele eller dele af den tildelte akkord til virksomheden, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage herefter kritisere arbejdet.
3. Såfremt der ikke er aftalt at ansættelsesforholdet fortsætter, skal medarbejderen senest 2 arbejdsdage forud for akkordens afslut- ning, advisere virksomheden om tidspunkt for akkordens afslut- ning, så parterne kan aftale tidspunkt for kritik/gennemgang af det udførte arbejde. Virksomhedens mulighed for kritik af akkordar- bejdet ophører derved når ansættelsesforholdet er ophørt.
4. Hvis ikke akkordarbejdet er kritiseret af virksomheden efter stk. 1, 2 eller 3, skal virksomheden senest 10 dage efter aflevering af ugesedlerne hvori de sidste akkordtimer indgår, aflevere kritik af arbejdet.
5. I alle tilfælde skal virksomhedens kritik være skriftlig, og afleveres til akkordholderen/tillidsrepræsentanten.
§ 41 Elevers deltagelse i akkord
Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inkl. evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Når elever deltager i medarbejdernes akkord fradrages, i medarbej- dernes akkordopgørelse, elevens timeløn samt følgende beløb pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
Tømrer - Snedker | ||||
1. marts 2015 | ||||
1. lønperiode, variabel | kr. | 2,00, i alt pr. time | kr. | 64,35 |
2. lønperiode, 52 uger | kr. | 6,00, i alt pr. time | kr. | 81,35 |
3. lønperiode, 52 uger | kr. | 11,00, i alt pr. time | kr. | 96,80 |
4. lønperiode, 52 uger | kr. | 18,00, i alt pr. time | kr. | 121,60 |
1. marts 2016 1. lønperiode, variabel | kr. | 2,00, i alt pr. time | kr. | 65,55 |
2. lønperiode, 52 uger | kr. | 6,00, i alt pr. time | kr. | 82,75 |
3. lønperiode, 52 uger | kr. | 11,00, i alt pr. time | kr. | 98,45 |
4. lønperiode, 52 uger | kr. | 18,00, i alt pr. time | kr. | 123,55 |
1. marts 2017 | ||||
1. lønperiode, variabel | kr. | 2,00, i alt pr. time | kr. | |
2. lønperiode, 52 uger | kr. | 6,00, i alt pr. time | kr. | |
3. lønperiode, 52 uger | kr. | 11,00, i alt pr. time | kr. | |
4. lønperiode, 52 uger | kr. | 18,00, i alt pr. time | kr. |
Struktør – Brolægger - Tagdækker
1. marts 2015
1. lønperiode, variabel 2. lønperiode, 52 uger 3. lønperiode, 52 uger 4. lønperiode, 52 uger | kr. kr. kr. kr. | 2,00, i alt pr. time 6,00, i alt pr. time 11,00, i alt pr. time 18,00, i alt pr. time | kr. 67,35 kr. 83,30 kr. 104,25 kr. 126,15 |
1. marts 2016 1. lønperiode, variabel | kr. | 2,00, i alt pr. time | kr. 68,60 |
2. lønperiode, 52 uger | kr. | 6,00, i alt pr. time | kr. 84,75 |
3. lønperiode, 52 uger | kr. | 11,00, i alt pr. time | kr. 106,00 |
4. lønperiode, 52 uger | kr. | 18,00, i alt pr. time | kr. 128,20 |
1. marts 2017 | |||
1. lønperiode, variabel | kr. | 2,00, i alt pr. time | kr. |
2. lønperiode, 52 uger | kr. | 6,00, i alt pr. time | kr. |
3. lønperiode, 52 uger | kr. | 11,00, i alt pr. time | kr. |
4. lønperiode, 52 uger | kr. | 18,00, i alt pr. time | kr. |
Murer henvises til side 85.
Stk. 3. Voksenelevers deltagelse
Hvor voksenelever deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lokalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksimalt kan ud- gøre fagets minimalløn.
Elever har ikke en selvstændig akkordret.
Stk. 5. Feriepenge af akkordoverskud
Når øvrige medarbejdere yder elever og voksenelever akkordover- skud, tilfalder den til beløbet svarende feriegodtgørelse og SH-betaling eleverne.
1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner el- ler arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund.
2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, opta- ge forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Ud- valgets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisatio- nerne er enige herom.
Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt even- tuelt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnel- sespriser.
Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, godkendes af organisationernes kompetente forsamlinger.
Kapitel 6 A Akkord
Murer- og murerarbejdsmands arbejde
Organisationerne er enige om, at kapitel 6 og 6 A for akkordarbejde er ligestillet i overenskomstperioden.
Ved fællesakkord skal der ved lokal enighed aftales hvilken akkordre- gel, der er gældende for akkordaftaler.
De tilhørende prislister skal respekteres inden for forskellige fagområ- der.
For akkordarbejde betales i overensstemmelse med de bilag I, side 219 til enhver tid gældende prislister, samt tilhørende bestemmelser, herunder ændringer og tilføjelser som efterfølgende aftales.
Alt nyt arbejde udføres i akkord og betales i henhold til de mellem par- terne gældende priskuranter samt de i overenskomsten fastsatte be- stemmelser.
Hvis ombygnings- og reparationsarbejde har et så stort omfang, at ar- bejdet kan udføres i akkord, kan dette ske i henhold til priskuranten, hvis der er enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
De i priskuranten anførte priser er for veludført arbejde.
Det er en forudsætning, at der leveres velegnede materialer.
Før arbejdet begynder, skal arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, hvor det er muligt, konferere med akkordindehaveren om arbejdsplad- sens indretning, arbejdets tilrettelæggelse samt betalingsformen.
I Hovedstadsområdet (se § 2) er den bestående Priskurant mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund Murer- og Murerarbejds- mands gruppe gældende.
Virksomheden kan – når det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæs- sigt – foretage op- eller nedmanding i akkord.
Op- eller nedmanding bør forinden konfereres med akkordholderen.
På svendeområdet gælder henholdsvis Priskurant for murerarbejde i København og Nordsjælland zone 1 og zone 2 samt Priskurant for mu- rerarbejde i provinsen.
For murerarbejdsmænd i hele landet gælder Priskurant for murerar- bejdsmandsarbejde 2006 med undtagelse af København og Frede- riksberg kommuner.
Akkordindehaveren skal føre en skurbog for medarbejderens dagløns- og akkordtimer. Forekommende daglønsarbejde skal specificeres på ugesedler, respektive i skurbogen, og der kvitteres for modtagelsen, hvis det kræves.
Når en medarbejder er antaget til en akkord, har denne ret og pligt til at fuldføre akkorden.
Stk. 4. Indbetaling af pensionsbidrag
Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark.
Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.
Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 4. september 2013.
Før begyndelsen af en akkord skal dennes omfang skriftlig aftales, så- fremt en af parterne forlanger det. Tilsvarende bestemmelse er gæl- dende ved ændringer i akkorden.
Priskurantens afsnit eller delafsnit ved opførelse af f.eks. store bygnin- ger eller et planlagt og påbegyndt større antal parcelhuse er som ud- gangspunkt en samlet akkord, med mindre andet er aftalt. Ved en samlet akkord forstås det arbejde, der er omfattet af det tilsvarende af- snit eller delafsnit.
Arbejdet udføres i fællesakkord, når arbejdsgiver, murersvende og mu- rerarbejdsmænd er enige herom.
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende fællesakkorder afgøres ved fagretlig behandling, hvor arbejdstagersiden er repræsenteret ved Fagligt Fælles Forbund Murer- og Murerarbejdsmandsgruppen.
Når der arbejdes i akkord, er virksomheden kun forpligtet til at udbetale den efter akkordpriserne indtjente løn, men skal dog i tilfælde, hvor det formodes, at den fulde udbetaling ikke er tjent, straks foretage opmå- ling og opgørelse af arbejdet, og denne skal foreligge på lønningsda- gen.
Hos virksomheder, hvor der er indført 2-ugers lønningsperiode, kan medarbejderne kræve udbetalt forskud for udført arbejde hver løn- ningsdag på op til 85% af akkordsummen, når begæring herom er fremsat som nedenfor nævnt.
Ved akkorder af længere varighed kan arbejderne hver 6. uge kræve udbetalt et forskud der inkl. udbetalingen i alt andrager 90% af akkord- summen for det udførte arbejde.
Begæring om forskud må dog være fremsat 5 arbejdsdage før udbeta- lingen, der forfalder på en lønningsdag.
Ved akkordarbejde er medarbejderne kun berettiget til den løn, der er tjent, og virksomheden kan efter fornøden dokumentation tilbageholde den del af udbetalingen, der ikke er dækning for.
Såfremt der ved udarbejdelse af et akkordregnskab er sandsynliggjort, at medarbejderne har arbejdet sig i underskud i forhold til den samlede akkordsum, har virksomheden ret til at afregne akkorden
§ 46 Afbrydelse af akkord/reparationsarbejde
Stk. 1. Afbrydelse af arbejdet
Hvis et akkordarbejde afbrydes, og virksomheden anviser medarbej- derne et andet arbejde under standsningen, har medarbejderne ikke krav på erstatning.
Medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre andet arbejde, indtil det afbrudte akkordarbejde kan fortsættes.
Afviser medarbejderne at modtage andet anvist arbejde, tilkommer der dem ingen erstatning for tabt arbejdstid.
Hvis arbejdsgiveren ikke anviser andet arbejde, og medarbejderne kræver erstatning for den tabte arbejdstid, har medarbejderne ret til at kræve sagen fagretligt behandlet, jf. Kapitel 16.
Når Hovedaftalens § 4, stk. 2 finder anvendelse, kan en medarbejder, der har påbegyndt en akkord, ikke nægte at afbryde denne for at udfø- re presserende reparationsarbejde. Der skal dog tages rimeligt hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af ak- korden.
Medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre andet arbejde, indtil det afbrudte akkordarbejde kan fortsættes, såfremt andet arbejde lig- ger inden for en yderligere afstand af 20 km fra vedkommende medar- bejders bopæl.
Tilkendt erstatning for ventetid er den for reparationsarbejde til enhver tid gældende minimale timeløn.
Er arbejdsgiveren bevisligt uden skyld i afbrydelse af et akkordarbejde og ikke i stand til at anvise svendene andet arbejde, er han ikke pligtig
at yde erstatning. Medarbejderne har ret til at kræve arbejdet opmålt og afregnet, medmindre afbrydelsen skyldes vejrlig.
Murerarbejdsmændene i Hovedstadsområdet (se § 2) beholder efter gældende praksis retten til den aftalte timeløn.
Eventuelle krav om erstatning må fremsættes over for arbejdsgiveren senest 5 arbejdsdage efter, at standsningen er indtrådt.
Standsninger af arbejdet på grund af ulovlige arbejdsnedlæggelser, strejker eller lockout, medfører ikke erstatningspligt for virksomheden.
Ved akkordopgørelser fradrages acontoudbetalinger og andre for- skudsbetalinger.
Forskudsudbetalingen på akkordarbejde aftales særskilt mellem med- arbejder og virksomheden, dog udbetales mindst minimallønssatsen tillagt akkordafsavnstillæg.
1. marts 2015 kr. 141,45
1. marts 2016 kr. 143,25
1. marts 2017 kr. 145,20
Sikkerhedsarbejde og deltagelse i byggemøder, pålagt af virksomhe- den betales med akkordfortjenesten.
Alle akkorderinger over arbejder, hvis priser ikke indeholdes i prisku- ranten, eller om priser der vel findes i priskuranten, men hvor særlige
forhold kan betinge et tillæg til priserne, skal normalt aftales skriftlig senest under arbejdets udførelse.
Når der afleveres et skriftligt, underskrevet og dateret krav/bud, kvitte- rer modtageren eller dennes repræsentant for modtagelsen med sin underskrift.
For medarbejdernes vedkommende skal akkorderingsaftalen under- skrives af akkordindehaveren, og - hvis det er muligt - af en af delta- gerne i den omhandlede akkord. Underskrifterne er bindende for alle de i akkorden deltagende medarbejdere, uanset om de har deltaget i arbejdet fra akkorderings-/akkordaftalen er indgået eller fra et senere tidspunkt.
Virksomheden og medarbejderne kan tilstræbe, at også ombygnings- og reparationsarbejde i så stor udstrækning som muligt udføres i ak- kord til en mellem parterne akkorderet betaling med priskuranten som retningsgivende.
Har en medarbejder – ud fra en rimelig forudsætning om, at vedkom- mende arbejde henhørte under priskurantens priser – undladt at stille krav om særlig akkordering under udførelsen af arbejdet, og viser det sig, at arbejdet alligevel ikke kan henføres under priskurantens priser, skal han / de ikke herved være afskåret fra ad sædvanlig fagretlig vej at rejse krav om særlig akkordering.
Når medarbejderne over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant fremsætter et akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren svare skriftligt herpå inden for et tidsrum af 8 arbejdsdage.
Sker dette ikke, betragtes medarbejdernes krav som godkendt.
Senest 12 arbejdsdage efter arbejdsgiverens svar er afgivet, skal ak- korderingsaftalen være i orden og forsynet med parternes underskrift, - eventuelt, hvis enighed er ikke opnået afgivet til mægling.
Sker dette ikke, betragtes arbejdsgiverens tilbud som godkendt.
I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i for- bindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.
Hvis et firma har bekendtgjort samlet ferielukning, forlænges tidsfri- sterne med feriens længde.
Virksomheden skal underrettes om, når opmåling skal finde sted. Se- neste tidspunkt for underretning er 48 timer, før opmålingen foretages, således at der gives virksomheden eller dennes repræsentant mulig- hed for at komme til stede.
§ 50 Regnskab over akkordarbejde
Regnskab over akkordarbejde skal dateret og underskrevet være afle- veret til virksomheden eller dennes repræsentant senest 25 arbejds- dage efter, at akkorden er fuldført.
For procentarbejders vedkommende er fristen dog 15 arbejdsdage ef- ter, at svendenes regnskab foreligger.
Hvis regnskabet ikke godkendes, skal arbejdsgiveren afgive skriftlig kritik over de poster på regnskabet, der ikke kan godkendes, senest ved normal arbejdstids ophør på den 10. arbejdsdag efter regnskabets aflevering.
Eventuelt overskud eller den del deraf, hvorom der ikke er uenighed, skal udbetales senest den påfølgende lønningsdag.
For så vidt det kritiserede regnskab ikke kan afleveres til akkordinde- haveren inden ovennævnte frist, anses kritikfristen dog som overholdt, når kritikken er afgivet til postbesørgelse senest på den 10. arbejds- dag. Såfremt akkordindehaverens adresse er virksomheden ubekendt, kan kritikken fremsendes til den lokale 3F-afdeling inden for oven- nævnte frist.
Hvis arbejdsgiverens kritik ikke kan anerkendes, skal uoverensstem- melserne være afleveret til mægling senest 12 arbejdsdage efter, at arbejdsgiverens kritik er afgivet. Sker dette ikke, betragtes arbejdsgive- rens kritik som godkendt.
For endelige regnskaber, der indleveres til arbejdsgiveren, før akkor- den er afsluttet, løber ovennævnte frister først fra den dag, arbejdet er fuldført, medmindre parterne skriftlig har truffet anden aftale.
Midlertidige regnskaber eller opgørelser for forskudsudbetalinger samt kritik af sådanne binder ingen af parterne ved den endelige opgørelse.
Såfremt arbejdsgiveren i henhold til feriereglerne etablerer samlet fe- rie, forlænges ovennævnte kritikfrist med feriedagenes antal, hvis regnskabet ikke afleveres senest 5 dage før første feriedag.
Når der fradrages i svendenes akkordsum for dårligt udført arbejde og disse må rettes, foretages intet fradrag i murerarbejdsmændenes tilgo- dehavende, med mindre murerarbejdsmændene selv (bl.a. ved tilbe- redning af materialerne) er medansvarlige for arbejdets dårlige udfø- relse.
I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i for- bindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.
Hvis en virksomhed har bekendtgjort samlet ferielukning, forlænges kritikfristen med feriens længde.
§ 51 Udlevering af faglige voldgiftkendelser
Hvis en eventuel mæglings- eller voldgiftsafgørelse vedrørende et svenderegnskab har indflydelse på et murerarbejdsmands regnskab, skal Dansk Håndværk udlevere en kopi af afgørelsen, når den lokale 3F-afdeling anmoder derom.
§ 52 Arbejdsgiverens deltagelse i akkord
Når arbejdsgiveren arbejder med i svendenes akkord, beregnes sam- me timeløn for ham som for en svend. Arbejdsgiverens timer konfere- res dagligt med akkordindehaveren, og han er pligtig til at deltage i be- talingen af opmålingsomkostningerne.
§ 53 Elevers deltagelse i akkord
Når elever deltager i svendenes akkord, skal der ved akkordopgørelser fradrages det beløb pr. elevtime, der er fastsat i den til enhver tid gæl- dende overenskomst mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles For- bund, Murer- og Murerarbejdsmandsgruppen om elevlønninger m.v.:
Murer 1. marts 2015 1. lønperiode, variabel | kr. 1,00, i alt pr. time | kr. | 69,10 |
2. lønperiode, 52 uger | kr. 4,00, i alt pr. time | kr. | 86,75 |
3. lønperiode, 52 uger | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 98,65 |
4. lønperiode, 52 uger | kr. 8,00, i alt pr. time | kr. | 117,30 |
1. marts 2016 1. lønperiode, variabel | kr. 1,00, i alt pr. time | kr. | 70,40 |
2. lønperiode, 52 uger | kr. 4,00, i alt pr. time | kr. | 88,35 |
3. lønperiode, 52 uger | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 100,50 |
4. lønperiode, 52 uger | kr. 8,00, i alt pr. time | kr. | 119,35 |
1. marts 2017 | |||
1. lønperiode, variabel | kr. 1,00, i alt pr. time | kr. | |
2. lønperiode, 52 uger | kr. 4,00, i alt pr. time | kr. | |
3. lønperiode, 52 uger | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | |
4. lønperiode, 52 uger | kr. 8,00, i alt pr. time | kr. |
Kapitel 7 Pensionsforhold
§ 54 Pension og sundhedsordning
Virksomheden indbetaler pension til PensionDanmark til medarbejde- re, der er fyldt 18. år.
Forudsætning for indbetaling af pension:
- 6 måneders anciennitet på overenskomstområdet, eller
- medarbejderen har været omfattet af en arbejdsmarkedspensions- ordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller
- i tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Anciennitetskravet bortfalder for medarbejdere, der ved ansættelsen er omfattet af en arbejdsmarkedspension baseret på kollektiv overens- komst.
Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordningen.
Pensionsbidraget udgør:
Virksomheder omfattet af sundhedsordning jf. stk. 5 hos PensionDan- mark udgør pensionsbidraget:
Virksomhed | Medarbejder | I alt | |
1. marts 2015 | 8,55% | 4,2% | 12,75% |
Virksomheder der har en af organisationerne godkendte sundhedsord- ning:
Virksomhed | Medarbejder | I alt |
8,4% | 4,2% | 12,6% |
Virksomhedsandelen udgør 2/3, medarbejderandelen 1/3.
Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst, ek- sempelvis akkordoverskud, virksomhedsbetalte sygedagpenge, andre skattepligtige tillæg (f.eks. skattepligtige kørepenge), SH-betaling samt feriepenge skal medregnes i den pensionsgivende løn.
Modsat skal skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks. diæ- ter) samt godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ikke medregnes, li- gesom sygedagpenge, barselsdagpenge og øvrige dagpenge, der ud- betales fra kommunen, ikke indgå i beregningen af pensionsbidrag.
Efter 1. maj 2015 skal ferietillæg til medarbejdere ansat på funktionær- lignende vilkår indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.
Stk. 3. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødsels- tidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time pr. 1. juli 2015:
Virksomhed | Medarbejder | I alt |
kr. 8,50 | kr. 4,25 | kr. 12,75 |
Arbejdsgiveren betaler 2/3 og lønmodtageren betaler 1/3.
Der er endvidere enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til ar- bejde i udlandet også er omfattet af den mellem nedenstående parters aftale om arbejdsmarkedspension.
Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er god- kendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pensi- onDanmark.
Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgne- helligdagsbetaling og betales af arbejdsgiveren sammen med pensi- onsbidraget.
Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medarbej- deren har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådning eller en guide til sundhedsvæsenet.
Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, ki- ropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er op- stået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
Virksomhederne kan – efter forud indhentet godkendelse af parterne – frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ord- ning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsordning.
Kapitel 8 Sygdom, barsel
Dagpenge ved sygdom, ulykke og fødsel ydes i henhold til gældende lov med tilhørende bekendtgørelser.
§ 55 Løn ved sygdom og tilskadekomst
Stk. 1. Fuld løn på ulykkesdagen plus 4 dage
Indtræffer, under arbejdets gang, ulykkestilfælde, der bevirker, at den tilskadekomne må søge lægebehandling, sker der ingen afkortning i lønnen for den dag, da ulykken indtraf samt de 4 følgende arbejdsda- ge.
Ved fravær på grund af tilskadekomst eller sygdom, som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler virksomheden under ansættelses- forholdet et beløb svarende til den fulde løn incl. alle tillæg (genetillæg, akkord, bonus, m.v.), dog maximalt i timen:
Pr. 1. marts 2015 kr. 142,00
Pr. 1. marts 2016 kr. 143,50
Pr. 1. marts 2017 kr. 145,00
Betalingen ydes i indtil 25 arbejdsdage, inklusiv de i stk. 1 nævnte da- ge.
Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, inklusiv de i stk. 1 nævnte dage.
I ovennævnte periode (25 arbejdsdage/8 uger) betales ferie-, og SH- betaling samt pension.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.
Ved medarbejderens lægeordineret fravær til speciallæge, specialkon- sultation og forebyggende undersøgelse betales i henhold til stk. 2, under forudsætning af den af virksomheden krævede dokumentation i form af tro- og loveerklæring eller lægeerklæring foreligger.
Fravær i forbindelse hermed bør fortrinsvis placeres i starten eller slut- ningen af arbejdstiden.
Det er en forudsætning, at de pågældende medarbejdere har oparbej- det en anciennitet i virksomheden på 3 måneder.
Den pågældende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 18 måneder.
Ovennævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende under til- skadekomst i virksomheden under arbejdets udførelse samt fravær på grund af graviditetsundersøgelser.
I relation til sygeløn har elever optjent 3 måneders anciennitet, hvis de
– efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed.
Stk. 6. Sygedagpengelovens regler
Betaling af fravær på grund af tilskadekomst eller sygdom indeholder gældende betaling i henhold til sygedagpengelovens regler.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedag- pengelovens regler.
Medarbejdere, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpen- gelovens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen, for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.
Ovennævnte bestemmelser kan ikke lægges til grund ved en eventuel retsforfølgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt arbejds- fortjeneste indgår.
Såfremt en medarbejder må forlade arbejdspladsen på grund af syg- dom, betaler virksomheden for de resterende timer indenfor den nor- male arbejdstid den pågældende dag, samme betaling som ovenfor anført.
Stk. 1. Graviditets/barselsorlov
Virksomheden udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fød- sels- eller adoptionstidspunkt har 6 mdr. anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Under samme betingelser som stk. 1, betales der i indtil 2 uger løn un- der “fædreorlov”, der placeres inden for 14 uger efter fødslen, jf. dag- pengeloven.
Under samme betingelser yder virksomheden betaling under forældre- orlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl- der.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i 2 perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva- rende.
Stk. 4. Løn under barsel på søgnehelligdage
Ved barsel på søgnehelligdage, i perioder hvor virksomheden modta- ger refusion fra det offentlige, udbetales der ikke SH-forskud, hvis medarbejderen opfylder anciennitetskravet og dermed ret til løn under barsel.
Betalingen i ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den pågæl- dende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyn- delsen af den lønningsperiode hvor indgår:
Pr. 1. marts 2015 kr. 142,00
Pr. 1. marts 2016 kr. 143,50
Pr. 1. marts 2017 kr. 145,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH-godtgørelse samt pension af beløbet.
Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpenge- sats.
§ 57 Frihed ved barns/børns sygdom
Stk. 1. Hjemmeværende barn/børn
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
Som dokumentation kan kræves tro- og loveerklæring.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets 1. hele sygedag. Såfremt medarbejderen hjemkaldes, som følge af bar- nets sygdom, efter at halvdelen af arbejdsdagen er afviklet, betales der for de tabte timer den pågældende arbejdsdag, derudover betales for barnets efterfølgende hele sygedag.
Stk. 3. Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sam- men med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. Ved kritisk syg- dom forhøjes 14 år til 18 år.
Ved kritisk sygdom henvises til PensionDanmarks til enhver tid udar- bejdede liste herom.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospi- talsindlæggelsen.
Der ydes betaling som ved løn under sygdom under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.
Ved nære pårørende og samlevers sygdom, tilskadekomst samt syge- ligt forløbende graviditet, har medarbejderne ret til frihed uden betaling.