Common use of Vurdering Clause in Contracts

Vurdering. Overdragelsen af netbevilling fra Vestjyske til EnergiMidt er ikke en deci- deret spaltning af en virksomhed i flere selvstændige virksomheder, jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsen, idet begge virksomheder eksisterer både før og efter overdragelsen af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en anden, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringen, som det er tilfældet her. Sekretariatet vurderer derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt på, at summen af de nye indtægtsrammer 1. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videre, at metoden for splittet af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsramme.

Vurdering. Overdragelsen Vurderingen af netbevilling fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. På detailbankmarkedet i Danmark øges Finansiel Stabilitets markedsandel med [1- 1,5] pct. Dette tal hviler på data fra Vestjyske til EnergiMidt er ikke 2007. Tages der højde for Nationalbankens ef- terfølgende frasalg af Roskilde Banks filialer, så indebærer den foreliggende fusion alene en deci- deret spaltning af en virksomhed tilvækst i flere selvstændige virksomhederFinansiel Stabilitets markedsandel på [0,5-1] pct., jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsenfodnote 9. På detailmarkedet hverken skabes eller styrkes en dominerende stilling, idet begge virksomheder eksisterer både før og efter overdragelsen fusio- nen vil derfor ikke hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmar- kedet. På den danske del af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en andendet internationalt afgrænsede engrosbankmarked øges Finan- siel Stabilitets markedsandel med mindre end [1-1,5] pct., hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringen, som og det er tilfældet her. Sekretariatet vurderer vurderes derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om en spaltning af en indtægtsramme, og fusionen ikke som vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på engrosbankmar- kedet. På det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grundfinansielle bankmarked vurderer Konkurrencestyrelsen, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt fusionen heller ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsenvil hæmme den effektive konkurrence betydeligt. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden Ifølge tabel 1 har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 bankerne tilsammen [2,5-3,5] pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsendet samlede bankmarked i Danmark. Sekretariatet kan konstatereDa parterne pri- mært er aktive inden for detailbankmarkedet, vurderer styrelsen, at fordelingen parternes stør- relse på den danske del af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugernedet finansielle bankmarked vil være mindre end [2,5-3,5] pct. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling Frasalget af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt påaktiviteter i det tidligere Gudme Raaschou A/S betyder endvidere, at summen parternes samlede markedsandel på de respektive markeder vil være en smule min- dre end angivet i det foregående. En beregning af de nye indtægtsrammer 1markedsandelene efter frasalget er ikke væsentlig for foreliggende vurdering, da fusionen i forvejen ikke hæmmer den effektive konkurrence. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videreDet forhold, at metoden for splittet Finansiel Stabilitet er ejet af Vestjyskes indtægtsramme Økonomi- og Erhvervsministeriet kun- ne give anledning til overvejelser om, hvorvidt de af Finansiel Stabilitet overtagne pengeinstitutter får en mere lempelig regulering mv. end de øvrige pengeinstitutter. I den forbindelse vurderer Konkurrencestyrelsen, at der ikke er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse anledning til be- kymring. Ministeriet er underlagt de forvaltningsretlige principper om ligebehand- ling, og Økonomi- og Erhvervsministeriet – herunder underliggende styrelser mv. – er i 2004, idet splittet er baseret sin forvaltning alene berettiget til at lægge vægt på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsrammelovlige og vægtige hensyn.

Vurdering. Overdragelsen Det er Finanstilsynets vurdering, at det er uforeneligt med § 3 i bekendtgø- relse om god skik for finansielle virksomheder at indgå aftaler ved brug af netbevilling fra Vestjyske til EnergiMidt er ikke negativ aftaleindgåelse. Negativ aftaleindgåelse, hvor en deci- deret spaltning kunde bliver bundet af en virksomhed aftale uden positivt at have tilkendegivet at ville indgå en aftale, men alene ved at have undladt at reagere, er i flere selvstændige virksomhederstrid med god skiks krav om at handle redeligt og loyalt i forhold til kunderne. Finanstilsynet finder, jfat dette også er tilfældet, når der benyttes negativ afta- leindgåelse om nye forsikringsdækninger i tilknytning til fornyelse af en eksi- sterende forsikring. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsenDette skyldes, idet begge virksomheder eksisterer både før og at kunderne måske ikke er opmærksomme på, at de ved at betale den opkrævede præmie ikke blot fornyer deres eksi- sterende forsikring, men også tegner en ny forsikring med en supplerende dækning. Finanstilsynet har ikke vurderet, hvorvidt en kunde efter overdragelsen de aftaleretlige regler er bundet af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en anden, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringenforsikringsaftale, som det er tilfældet herindgået på den nævnte måde. Sekretariatet vurderer En sådan vurdering må i givet fald foretages af domstolene eller ankenævn. Finanstilsynet bemærker i forhold til Trygs argument om, at § 28 hjemler mu- lighed for at lade Førerforsikring og ”udvidet hjælp” omfatte af den bestående forsikring ved varsling, at denne bestemmelse giver forsikringsselskaberne adgang til at ændre i en bestående forsikring uden at skulle opsige forsikrin- gen og indgå aftalen på ny. Baggrunden for reglen er, at den sikrer, at kun- derne ikke risikerer at stå uden forsikring i perioden mellem opsagt forsikring og ny aftale. Ændringerne kan være til ugunst for kunden i form af fx ændrede tilkendel- sesvilkår, ændret dækningsomfang eller nedsat forsikringssum. Det er dog Finanstilsynets opfattelse, at reglen kun finder anvendelse, når der er tale om ændringer, der vedrører og er en naturlig forlængelse af den bestående for- sikring og som ikke ville kunne fravælges af nye kunder, som vælger at tegne den pågældende forsikring. Det er derfor ikke muligt at varsle en frivillig og selvstændig tilvalgsdækning i forlængelse af den eksisterende forsikring. I sådanne tilfælde må der indgås en supplerende forsikringsaftale. Finanstilsynets finder, at Tryg´s Førersikring ikke kan ses som en naturlig udvidelse af den lovpligtige ansvarsforsikring og/eller en kaskoforsikring, da forsikringerne dækker kunderne på helt forskellig vis. Finanstilsynet finder derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om Tryg ikke ville kunne varsle en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen ændring af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenforoprindelige forsik- ringsaftale, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget hvorved Førerforsikringen blev en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsrammeaftalen. Førerforsikring vil altid skulle tilbydes kunderne som et supplement, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil prsom kun- derne aktivt skal acceptere. 1. januar 2013 falde som følge afDet kan efter Finanstilsynets opfattelse ikke føre til et andet resultat, at virk- somheden afgiver Fø- rerforsikring er en ”efterspurgt dækning”, og at kunderne ”har den opfattelse, at fører af bilen altid er dækket af bilens ansvarsforsikring”. Finanstilsynet vurderer omvendt at ”udvidet hjælp” kan ses som en naturlig udvidelse af seniorulykkesforsikringen, da den udvidede forsikring dækker samme skader som seniorulykkesforsikringen, blot i et yderligere omfang. Fi- nanstilsynet finder derfor, at Tryg kunne have varslet en ændring af den op- rindelige forsikringsaftale, hvorved ”udvidet hjælp” var blevet en del af sin netbevilling aftalen. Tryg har imidlertid valgt at lade ”udvidet hjælp” være en frivillig ekstradæk- ning, og indtægtsramme til Energi- Midti så fald skal den tilbydes kunderne som et supplement, som kun- derne aktivt skal acceptere. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærkerherefter Finanstilsynets opfattelse, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel Tryg ikke har handlet redeligt og loyalt over for sine kunder ved at indgå aftaler om Førerforsikring og ”udvidet hjælp” med deres kunder ved anvendelse af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt på, at summen af de nye indtægtsrammer 1. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videre, at metoden for splittet af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsrammenegativ aftaleindgåelse.

Vurdering. Overdragelsen Det er Finanstilsynets vurdering, at det er uforeneligt med § 3 i bekendtgø- relse om god skik for finansielle virksomheder at indgå aftaler ved brug af netbevilling fra Vestjyske til EnergiMidt er ikke negativ aftaleindgåelse. Negativ aftaleindgåelse, hvor en deci- deret spaltning kunde bliver bundet af en virksomhed aftale uden positivt at have tilkendegivet at ville indgå en aftale, men alene ved at have undladt at reagere, er i flere selvstændige virksomhederstrid med god skiks krav om at handle redeligt og loyalt i forhold til kunderne. Finanstilsynet finder, jfat dette også er tilfældet, når der benyttes negativ afta- leindgåelse om nye forsikringsdækninger i tilknytning til fornyelse af en eksi- sterende forsikring. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsenDette skyldes, idet begge virksomheder eksisterer både før og at kunderne måske ikke er opmærksomme på, at de ved at betale den opkrævede præmie ikke blot fornyer deres eksi- sterende forsikring, men også tegner en ny forsikring med en supplerende dækning. Finanstilsynet har ikke vurderet, hvorvidt en kunde efter overdragelsen de aftaleretlige regler er bundet af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en anden, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringenforsikringsaftale, som det er tilfældet herindgået på den nævnte måde. Sekretariatet vurderer derforEn sådan vurdering må i givet fald foretages af domstolene eller ankenævn. Finanstilsynet finder ikke, at Topdanmark handler i overensstemmelse med § 11 3 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop god skik bekendtgørelsen fordi dækningen er tale om varslet og kan ses som en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen naturlig forlængelse af den ene virksomheds indtægtsrammeeksisterende dækning. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grundDet faktum, at summen dækningen kan ses som en udvidelse af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge afulykkesforsikringen, betyder kun, at virksomheden har fået overdraget Topdan- mark kunne have varslet en ændring af den oprindelige forsikringsaftale, hvorved Strakserstatning var blevet en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil praftalen. 1. januar 2013 falde som følge afDet ville også have imø- dekommet kundernes forventning om, at virk- somheden afgiver forsikringsselskabet ”sikrer dem bedst mulig dækning”, også ”uden kunden udtrykkeligt har tilkendegivet øn- ske om at indgå en del ny forsikringsaftale”, som anført af sin netbevilling Topdanmark i sit hø- ringssvar. Topdanmark har imidlertid valgt at lade Strakserstatning være en frivillig eks- tradækning, og indtægtsramme til Energi- Midti så fald skal den tilbydes kunderne som et supplement, som kunderne aktivt skal acceptere. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder kan efter overdragelsen svarende Finanstilsynets opfattelse ikke føre til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærkeret andet resultat, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstaterekun- derne ”overraskes over, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme dækningen ikke er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to partermed automatisk, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugernemen skal kø- bes særskilt”. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt påFinanstilsynet vurderer heller ikke, at summen af de nye indtægtsrammer 1Topdanmarks pilotprojekter med hen- holdsvis aktiv og passiv accept ændrer på afgørelsen. januar 2013 Kundernes mulighed for at fravælge Strakserstatning og dermed opretholde hidtidige forsikringer uændret, ændrer heller ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jfFinanstilsynets vurdering. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videreFinanstilsynet påtaler på den baggrund, at metoden Topdanmark Forsikring har hand- let i strid med § 3 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for splittet finansielle virksomheder ved at indgå aftaler med deres kunder ved anven- delse af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent negativ aftaleindgåelse i forbindelse med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel fornyelsen af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsrammekundernes ulykkesforsikring.

Vurdering. Overdragelsen Når en kunde ansøger om et lån, skal kunden – afhængig af netbevilling lånetypen – afgive en række oplysninger, der danner grundlag for bankens kreditværdig- hedsvurdering. Den skal foretages på baggrund af fyldestgørende oplysnin- ger om den konkrete kundes økonomiske forhold, og må ikke være baseret alene på simple, udokumenterede erklæringer fra Vestjyske kunden. Ved 30 dages bevilget overtræk (op til EnergiMidt 15.000 kr.) har banken oplyst, at ind- tægt oplyses af kunden, mens det ved de andre lånetyper, efter det oplyste, indhentes fra e-skat. Når indtægten alene oplyses af kunden og ikke doku- menteres, er der tale om en simpel, udokumenteret erklæring fra kunden. Banken udarbejder et budget på baggrund af enten oplysninger fra kunden, f.eks. om huslejens størrelse, eller ved brug af estimater. Banken indhenter som udgangspunkt ikke dokumentation for kundens oplysninger, medmindre rådgiveren vælger det (ved boligfinansiering i den semiautomatiske proces). Dermed er der tale om simple, udokumenterede erklæringer fra kunden. Når banken anvender estimater, lægger banken ikke kundens faktiske, faste ud- gifter til grund. Når der er tale om et lån til boligfinansiering, og lånet gennemgår den semi- automatiske proces, vises de anslåede udgifter i budgettet, ifølge bankens oplysninger, til kunden. Dette ses ikke at ske ved de øvrige lån, der gennem- går den semiautomatiske proces eller ved lånene, der gennemgår den digi- tale proces. Dermed har kunden ikke mulighed for at tilføje udgifter, som ban- ken ikke har medtaget, eller korrigere udgifternes størrelse, hvis de ikke er retvisende. Dermed lægger banken ikke nødvendigvis kundens faktiske, fa- ste udgifter til grund. Det følger af kreditaftaleloven § 7 c, at Danske Bank inden kreditaftalens ind- gåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på baggrund af fyldestgø- rende oplysninger. Da Danske Bank ikke indhenter dokumentation for oplysninger givet af for- brugeren og anvender estimater for en deci- deret spaltning stor del af udgifterne i budgettet, er det Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank ikke foretager en virksomhed kreditværdig- hedsvurdering i flere selvstændige virksomhederoverensstemmelse med kreditaftaleloven § 7 c. Dermed er der risiko for at låntagers beregnede rådighedsbeløb afviger fra låntagers faktiske forhold. Danske Bank kan dermed ikke være sikker på, at låntager reelt er i stand til at tilbagebetale det ansøgte lån. Ved vurderingen af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, anvender Danske Bank beløb, der ligger lidt under satserne fra gældssaneringsbe- kendtgørelsen. F.eks. er bankens beløb for en enlig […] kr., mens beløbet i gældssaneringsbekendtgørelsen er 6.990 kr. Hvis låntager er studerende på SU til videregående uddannelse og kunden ikke har eller ønsker SU-lån, kræ- ver Danske Bank kun et rådighedsbeløb på 4.000 kr. pr. måned. I den semiautomatiske og i den digitale proces ses Danske Bank ikke at fo- retage en individuel vurdering af, om de anførte rådighedsbeløb er tilstræk- keligt for den pågældende låntager. Hvis låntager har børn, anvender Danske Bank et rådighedsbeløb pr. barn på 2.800 kr. pr. måned uanset barnets alder. Banken tager således ikke højde for, i modsætning til f.eks. pejlemærket i gældssaneringsbekendtgørelsen, at udgifter til børn afhænger af deres alder. Det er Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank ikke er i stand til at vurdere, om låntager vil være i stand at betale lånet tilbage, når Danske Bank ikke foretager en individuel vurdering af, om låntagers rådighedsbeløb vil være tilstrækkeligt, men i stedet baserer kreditværdighedsvurderingen på standar- diserede rådighedsbeløb. Dette gælder særligt i forhold til studerende, hvor Danske Bank finder en kunde kreditværdig til at kunne optage et lån på basis af et fremtidigt rådighedsbeløb, der er er beskedent og væsentligt under hvad man sædvanligvis anser som nødvendigt for at kunne opretholde en beske- den levefod. Når der anvendes så lave rådighedsbeløb skal banken have et særligt godt kendskab til kundens forhold og evne til at kunne klare sig for beløbet. På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank ikke foretager kreditværdighedsvurderingen på baggrund af fyldestgø- rende oplysninger om låntager. Finanstilsynet påbyder derfor Danske Bank A/S at foretage en kreditværdig- hedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsen43, idet begge virksomheder eksisterer både før stk. 1, i lov om finansiel virksomhed forud for indgåelsen af en kreditaftale, herunder blandt andet at • indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægt og efter overdragelsen af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en andendo- kumentation for indtægt, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringen, som det er tilfældet her. Sekretariatet vurderer derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet hvis der netop er tale om simple erklæringer, • indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens faktiske, faste udgifter og dokumentation for udgifterne, hvis der er tale om simple erklæringer. • foretage en spaltning individuel vurdering af, om forbrugerens rådighedsbeløb efter optagelse af en indtægtsrammedet ansøgte lån vil være tilstrækkeligt til, og at forbru- geren vil være i stand til at betale ydelserne på lånet tilbage til tiden. Påbuddet skal efterleves fra den dato, det er modtaget af Danske Bank A/S. Det betyder, at Danske Bank ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomhedermå yde nye lån fra denne dato, hvis oven- stående påbud ikke overholdes, medmindre banken iværksætter mitigerende foranstaltninger. Sekretariatet har fundet grundlag Frist for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogtdokumentere efterlevelse af påbud er den 26. oktober 2023. Do- kumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. Hvis de midlertidige mitigerende tiltag afløses af andre, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning midlertidige eller varige, tiltag, skal dokumentation for fortsat efterlevelse af en virksomhed påbud sendes til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består Finanstilsynet umiddelbart efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken imple- menteringen af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt på, at summen af de nye indtægtsrammer 1. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videre, at metoden for splittet af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsrammetiltag.

Vurdering. Overdragelsen Det er Finanstilsynets opfattelse, at bestemmelsen i lov om finansiel virk- somhed, bilag 4, afsnit B, nr. 3, skal forstås sådan, at et fondsmæglersel- skab kan rådgive virksomheder om de emner, som er nævnt i bestemmel- sen. Videre er det Finanstilsynets opfattelse, at det er underordnet, om ”virksomheden” er fondsmæglerselskabets kunde eller en virksomhed, som kunden investerer i. Vedrører rådgivningen en virksomhed, som kunden investerer i, er der tale om rådgivning om udøvelse af netbevilling fra Vestjyske ejerbefø- jelser. Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S har tilkendegivet, at ram- merne for de ydelser, som må tilbydes inden for bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed, bilag 4, afsnit B, nr. 3, skal tilpasses sådan, at de afskærmer, at fondsmæglerselskaber påtager sig artsfremmede risici i forhold til EnergiMidt det rådgiveransvar, som er det primære for fondsmæglersel- skaber og det bærende hensyn bag fortolkningen af lovens bilag 4. Fi- nanstilsynet er enigt med selskabet heri. På baggrund af ovenstående er det også Finanstilsynets opfattelse, at det er muligt for fondsmæglerselskaber som en tjenesteydelse at rådgive om udøvelse af ejerbeføjelser, så længe rådgivningen ikke er i strid med de øvrige begrænsninger, som fondsmæglerselskaber er underlagt i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det indebærer efter Finanstilsynets op- fattelse, at rådgivningen ud over at vedrøre emner nævnt i lov om finan- siel virksomhed, bilag 4, afsnit B, nr. 3, skal være underordnet og stå i naturlig forlængelse af aktivitet omfattet af bilagets afsnit A. Ordlyden af bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed, bilag 4, afsnit B, nr. 3, er: Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, in- dustristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjene- steydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder”. Hvad der ligger i de enkelte emner, som er nævnt i bestemmelsen, er ikke behand- let i lovforarbejderne, og bestemmelsens rækkevidde må derfor findes ved fortolkning. Det er Finanstilsynets opfattelse, at lovgiver ved den øvrige regulering af fondsmæglerselskaber, jf. afsnit 3 og nedenfor, har taget stilling til, at fondsmæglerselskaber på ingen måde må deltage i styringen, driften og indretningen af andre virksomheder. Det er dog Finanstilsynets opfattelse, at dette ikke afskærer et fondsmæg- lerselskab fra at yde rådgivning, så længe rådgivningen ikke indebærer, at fondsmæglerselskabet tilbyder tjenesteydelser, som indebærer risiko for, at fondsmæglerselskabet deltager eller bliver involveret i styringen, driften og/eller indretningen af andre virksomheder, herunder virksom- heder som kunden investerer i. Således vurderer Finanstilsynet, at fonds- mæglerselskaber ved alene at yde rådgivning ikke påtager sig et væsent- ligt andet ansvar end det ansvar, som fondsmæglerselskaber påtager sig i udøvelsen af investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje, jf. lov om finansiel virksomhed, bilag 4, afsnit A, nr. 4 og 5. Derimod er det Finanstilsynets opfattelse, at det ikke er lovligt for et fondsmæglerselskab som en deci- deret spaltning tjenesteydelse at udøve kundens ejerbeføjel- ser på vegne af kunden, herunder som en tjenesteydelse tilbyde at påtage sig: - At indlede eller deltage i drøftelser og forhandlinger med virk- somheder, som kunden investerer i, eller med virksomhedernes eksterne parter om forhold, som vedrører styringen, driften og indretningen af virksomhederne. - At indtræde i virksomhedernes ledelser. - At forhandle, indgå og underskrive andre aftaler end de, der er nødvendige og sædvanlige i forbindelse med køb og salg af virk- somheder. - At koncipere dokumenter. Finanstilsynet vurderer således, at ovenstående tjenesteydelser hverken ligger i naturlig forlængelse af investeringsrådgivning eller kan fortolkes ind i lov om finansiel virksomhed, bilag 4, afsnit B, nr. 3, og at fonds- mæglerselskaber ved at tilbyde ovenstående tjenesteydelser påfører sig artsfremmede risici i strid med § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virk- somhed. Endvidere er det Finanstilsynets opfattelse, at et fondsmæglerselskab hel- ler ikke som en tjenesteydelse kan tilbyde at påtage sig gennem ubegræn- sede fuldmagter fra en eller flere kunder på generalforsamlinger i virk- somheder, som kunden eller kunderne investerer i, at udøve kundens eller kundernes bestemmende indflydelse som defineret i § 7, stk. 3, i lov om aktie og anpartsselskaber. Det er således Finanstilsynets opfattelse, at et fondsmæglerselskab ved på virksomhedernes generalforsamlinger at ud- øve kunders bestemmende indflydelse involverer sig direkte i styringen, driften og/eller indretningen af virksomhederne, hvilket efter tilsynets opfattelse er i strid med § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder dog kun, såfremt fuldmagtshaver i henhold til fuldmagten er tillagt beføjelse til selv at vurdere, hvordan han/hun skal agere. I tilknytning til ovenstående skal opmærksomheden henledes på, at fondsmæglerselskaber ikke er omfattet af bestemmelsen i § 25 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter alene pengeinstitutter, realkreditinstitut- ter og forsikringsvirksomheder midlertidigt må drive anden virksomhed med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomhe- der. Bestemmelsen i flere selvstændige virksomheder§ 25 i lov om finansiel virksomhed skal ses sammen med bestemmelsen i lovens § 24, hvorefter pengeinstitutter, realkreditinstitut- ter og forsikringsvirksomheder må drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette er i modsætning til fondsmæglerselskaber, hvis acces- soriske aktivitet er begrænset til aktiviteterne omfattet af lovens bilag 4, afsnit B, jf. lovens § 9, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelserne i §§ 24 og 25 i lov om finansiel virksomhed er udtryk for, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsvirksomheder kun undtagelsesvist skal involvere sig i driften af anden virksomhed end den virksomhed, der er givet tilladelse til i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det er Finanstilsynets opfattelse, at det faktum, at fondsmæglerselskaber ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelser, taler for, at fondsmægler- selskaber ikke – ej heller undtagelsesvist – skal involvere sig i driften af anden virksomhed end fondsmæglervirksomhed. Fondsmæglerselskaber er således også begrænset derved, at fondsmæglerselskaber i henhold til § 27 i lov om finansiel virksomhed alene må have dattervirksomheder, der også er fondsmæglerselskaber. Af lovbemærkningerne til §§ 24-27, jf. lovforslag nr. L 176 af 12. marts 2003, kan også udledes, at bestemmelsen i § 27 i lov om finansiel virk- somhed hænger sammen med, at fondsmæglerselskaber ikke må drive accessorisk virksomhed ud over, hvad der følger af lovens bilag 4, afsnit B. Dette skal ses i lyset af, at fondsmæglerselskaber er underlagt et bety- deligt mindre minimumskapitalkrav end for eksempel pengeinstitutter, som har en videre adgang til at udøve accessorisk virksomhed, jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsen24 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til det under afsnit 2 om påbud 1 anførte. Uanset, at selska- bets ansatte ikke er underlagt deres ansættelsesforhold med selskabet i varetagelsen af bestyrelseshvervet i en virksomhed, som selskabets kun- der investerer i, er det Finanstilsynets opfattelse, at det ikke ubetydelige antal bestyrelsesposter, som selskabets ansatte besidder, sammenholdt med, - at de ansattes varetagelse af bestyrelseshvervet sker i deres ar- bejdstid, og - at de ansatte ikke modtager særskilt honorering for varetagelsen af bestyrelseshvervet, men at et eventuelt honorar tilfalder selska- bet, indebærer, at det er en del af selskabets tjenesteydelser at lade selskabets ansatte påtage sig bestyrelseshverv i de virksomheder, som kunderne investerer i. Dette underbygges også af, at det af de ansattes instrukser fremgår, at de skal kunne indtræde i bestyrelserne for de virksomheder, som kunderne investerer i. Det er således også Finanstilsynets opfattelse, at de ansattes bestyrelseshverv i de virksomheder, som kunderne inve- sterer i, er af ikke ubetydelig betydning for selskabets muligheder for at rådgive kunderne om investeringernes forløb og optimering heraf, og at det således er en del af selskabets tjenesteydelser at lade selskabets ansat- te påtage sig bestyrelseshverv i de virksomheder, som kunderne investe- rer i. At lade selskabets ansatte påtage sig bestyrelseshverv i de virksomheder, som kunderne investerer i, er efter Finanstilsynets opfattelse ikke om- fattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed og er derfor i strid med § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Deltagelse i bestyrelses- arbejdet kan således efter Finanstilsynets opfattelse ikke fortolkes ind i ordlyden af lovens bilag 4, afsnit B, nr. 3, ligesom deltagelsen efter tilsy- nets opfattelse heller ikke står i naturlig forlængelse af rådgivning om unoterede investeringer. Endvidere er det Finanstilsynets opfattelse, at et fondsmæglerselskab kan påpege svagheder i bestyrelsen for en virksomhed, som kunderne inve- sterer i, herunder foreslå konkrete personer til bestyrelsen, så længe det ikke er en tjenesteydelse at sammensætte bestyrelsen eller stille selska- bets ansatte til rådighed for deltagelse i bestyrelsesarbejdet, idet begge virksomheder eksisterer både før selskabet hermed har indflydelse på styringen af virksomhederne. Ad påbud 2 og efter overdragelsen 3. Udøvelse af netbevillingkunders ejerbeføjelser og involvering i aftaler og dokumenter På baggrund af det under afsnit 2 til påbud 2 anførte er det Finanstilsy- nets opfattelse, at selskabet ikke kun rådgiver om, hvordan kunderne kan udøve kundernes ejerbeføjelser i en virksomhed, som kunderne investerer i, men at det også indgår i selskabets tjenesteydelser at lade selskabets ansatte udøve og repræsentere kundernes ejerbeføjelser vedrørende de virksomheder, som kunderne investerer i. Således fremgår det af selska- bets forretningsgange og instrukser og af aftalegrundlaget med kunderne, at selskabet tilbyder: - At lade selskabets ansatte xxxxx xxxxxxxxx ejerbeføjelser på ge- neralforsamlinger i virksomheder, som kunderne investerer i. - At lade selskabets ansatte repræsentere kunderne på møder med virksomheder, som kunderne investerer i, eller med virksomhe- dernes eksterne parter, herunder lade selskabets ansatte forhandle, indgå og underskrive aftaler og selskabsretlige dokumenter samt varetage den praktiske håndtering af aftale- og selskabsretlige do- kumenter. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog Det er Finanstilsynets opfattelse, at det ikke en særskilt bestemmelse ligger i naturlig forlængelse af investeringsrådgivning, og at det ikke kan fortolkes ind i lov om overdragelse af netbevil- ling fra en finan- siel virksomhed til en andenbilag 4, afsnit B, nr. 3, gennem fuldmagtsaftaler at lade selskabets ansatte udøve kunders ejerbeføjelser på virksomhedernes ge- neralforsamlinger i de tilfælde, hvor begge en eller flere kunder tilsammen har en bestemmende indflydelse som defineret i § 7, stk. 3, i lov om anparts- og aktieselskaber, idet selskabet derved i strid med § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed involverer sig direkte i styringen, driften og/eller indretningen af andre virksomheder. Dette gælder dog kun, så- fremt fuldmagtshaver i henhold til fuldmagtsaftalen er tillagt beføjelse til selv at vurdere, hvordan han/hun skal agere. Tilsvarende er det Finanstilsynets opfattelse, at det ikke ligger i naturlig forlængelse af investeringsrådgivning, og at det ikke kan fortolkes ind i lov om finansiel virksomhed bilag 4, afsnit B, nr. 3, gennem fuldmagts- aftaler at lade selskabets ansatte repræsentere kunder på møder med virk- somheder, som kunderne investerer i, eller med virksomhedernes ekster- ne parter, herunder lade selskabets ansatte - forhandle, indgå og underskrive aftale- og selskabsretlige doku- menter samt - varetage den praktiske håndtering af aftale- og selskabsretlige do- kumenter, herunder koncipere dokumenterne. Dog er det Finanstilsynets opfattelse, at det ligger i naturlig forlængelse af rådgivning om unoterede investeringer, at selskabet forhandler aftaler, der er nødvendige og sædvanlige i forbindelse med rådgivning om unote- rede investeringer, herunder follow-on-investeringer, og at selskabet råd- giver om finansieringen af investeringerne, herunder deltager i forhand- lingerne vedrørende finansieringen af investeringerne. Tilsvarende gælder efter Finanstilsynets opfattelse varetagelse af den praktiske håndtering af aftale- og selskabsretlige dokumenter, herunder konciperingen af dokumenterne. Selskabet må således ikke koncipere dokumenterne, men må alene yde rådgivning af mere overordnet og ge- nerel karakter. Selskabet må heller ikke stifte selskaber eller foretage anmeldelser over for Erhvervs- og selskabsstyrelsen, med mindre de ved- rører selskabets egne forhold. Det er Finanstilsynets opfattelse, at den præsentation af forretningsområ- det LD Invest Equity, som kan downloades fra selskabets hjemmeside, og som er beskrevet under afsnit 2 til påbud 4, efterlader det indtryk, at selskabet påtager sig at udøve kundernes ejerbeføjelser over de virksom- heder, som kunderne investerer i, herunder at selskabet involverer sig i forhold, som vedrører styringen og driften af de virksomheder, som kun- derne investerer i. Præsentationen efterlader således det indtryk, at det er en del af LD Invest Equitys tjenesteydelser at deltage i udviklingen af de virksomheder, som kunderne investerer i, herunder involvere sig i beslut- ninger som vedrører virksomhedernes ledelse, forretningsplan og finan- sieringsforhold. Endvidere er det Finanstilsynets opfattelse, at beskrivelsen af forret- ningsområdet LD Invest Equity på selskabets hjemmeside – selv efter de foretagne tilpasninger – ikke i tilstrækkelig grad afspejler den rolle, som selskabet spiller i udøvelsen af kundernes ejerbeføjelser. Endelig er det Finanstilsynets opfattelse, at hjemmesiden stadig efterlader det indtryk, at selskabet via forretningsområdet LD Invest Equity påtager sig at udøve kundernes ejerbeføjelser over de virksomheder, som kunderne investerer i, herunder at selskabet involverer sig i eller rådgiver om forhold, som vedrører styringen og driften af de virksomheder, som kunderne investe- rer i. Finanstilsynet skal fremhæve de tilpasninger, der er foretaget i beskrivel- sen af mandatet over for LDE 1 og A/S Dansk Erhvervsinvestering, hvor henholdsvis sætningen ”LD Equitys mandat er at sikre fortsat udvikling og værdiskabelse i selskaberne samt Exit (salg af investeringerne)” og sætningen ”LD Equity yder rådgivning om selskaberne frem til exit, her- under om forhold vedrørende selskabernes udvikling” er slettet. Imidler- tid fremgår det af A/S Dansk Erhvervsinvesterings hjemmeside, hvortil der henvises, at selskabet skal ”videreudvikle de eksisterende portefølje- selskaber bedst muligt med henblik på videresalg inden for en kortere, men ikke endeligt afgrænset årrække.”Det er Finanstilsynets opfattelse, at deltagelse i eller rådgivning om forhold, som vedrører styringen og driften af de virksomheder, som kunderne investerer i, ikke er omfattet af indtægtsram- mereguleringenbilag 4 til lov om finansiel virksomhed og derfor er i strid med § 9, som det er tilfældet herstk. Sekretariatet vurderer derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt på, at summen af de nye indtægtsrammer 1. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videre, at metoden for splittet af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsramme.2,

Vurdering. Overdragelsen Vurderingen af netbevilling fra Vestjyske fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. Det er stort set udelukkende på detailbankmarkedet at fusionen vil få effekt. Selv om NBD på detailbankmarkedet er Danmarks næststørste pengeinstitut – kun lidt mindre end Danske Bank – er markedsandelen efter fusionen mindre end [20- 30] pct. og mindre end Danske Banks markedsandel. Desuden er der stadig mere end 100 andre pengeinstitutter til EnergiMidt stede på markedet. Ændringen af NBD’s markedsandel er endvidere så lille ([0-1] pct.-point), at det ikke en deci- deret spaltning giver anledning til betænkeligheder. Da ændringen i HHI på detailbankmarkedet er væsentligt under 250, giver det ifølge Kommissionens retningslinjer heller ikke umiddelbart anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, at NBD overtager ni filialer af en virksomhed i flere selvstændige virksomhederRoskilde Bank. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering foreligger der endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder på detailbankmarkedet, jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsen, idet begge virksomheder eksisterer både at der er grund til at tilsidesætte betragtningerne om markedets HHI før og efter overdragelsen af netbevillingfusionen. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en anden, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringen, som det er tilfældet her. Sekretariatet vurderer derfor, at § 11 Konkurrencestyrelsen har i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt vurderingen endvidere lagt vægt på, at summen der ikke ses at være tinglyst eller vedtaget bestemmelser, der efterfølgende kan forhindre andre pengeinstitutter eller finansielle virksomheder i at drive virksomhed fra de lokaler, som fraflyttes i forbindelse med fusionen. Det er derfor samlet set Konkurrencestyrelsens vurdering, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmarkedet. For så vidt angår andre markeder – realkreditmarkedet og et eventuelt marked for administration af investeringsforeninger – hvor de 9 filialer fremover må antages at formidle Nordea-produkter frem for produkter fra de samarbejdspartnere, som Roskilde Bank har haft, er Nordea (Nordea Kredit, Nordea Invest) en af de nye indtægtsrammer 1større aktører. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammerDer er dog andre aktører, jfsom er større, og tilvæksten i Nordeas markedsandel vil være meget begrænset. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videreI den forbindelse skal der også lægges vægt på, at metoden for splittet Nordea-virksomhederne ikke direkte overtager dele af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse Roskilde Banks samarbejdspartnere, men kun at distributionsaftalerne mellem Roskilde Bank og de andre finansielle aktører ophører. En distributionsaftales ophør har i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004den forbindelse mindre betydning end en direkte overtagelse. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsrammePå disse markeder giver fusionen således heller ikke anledning til konkurrencemæssige bekymringer.